Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 473
Offentligt
Kære Politiker i Miljø- og Fødevareudvalget.
Hermed en hilsen fra Skodbevægelsen som opfølgning på fremlæggelse i Folketinget.
Jeg håber min beretning har gjort indtryk på jer og ikke mindst den kæmpe miljøforurening
som cigaretskod udgør. Det lod da ihvertfald til, at I forstod jer på min skod-humor, da jeg
kunne høre lidt latter i salen. Det glæder mig, for det er en vigtig del af at kunne arbejde med
dette emne, for ellers kan det godt nok blive tungt i længden.
Men den alvorlige del kommer vi så til her, for som opfølgning på min fremlæggelse synes
jeg I skal vide, at jeg efterfølgende har undersøgt og fundet ud af, at kun
900.000 kr.
ud af
de 4,8 millioner af kroner der tilfalder Miljøstyrelsen, går til
oplysningskampagner,
resten
går op i røg eller rettere sagt i administration! Det er jo en total skodfordeling af midler efter
min mening.
Derudover forventer staten en indtjening i punktafgift på salg af tobaksprodukter (ifølge
forslag til finanslov for finansåret 2023) på ca.
8,2
milliarder, så jeg tænker, at der bør være
mulighed for - at finde lidt midler til at gøre noget ved skod-problemet.
Hvad vil Skodbevægelsen og de frivillige kunne udrette for miljøet!
Jeg har regnet på det. I Danmark er der 1066 folkeskoler og cirka 687.000 folkeskoleelever
Hvis hver elev minimum samler
100
cigaretskod ind på 1 time, så vil vi kunne indsamle i alt:
68
millioner
700
tusind cigaretskod.
Det lyder næsten for godt til at være sandt ikke, men hvorfor ikke give os en chance? Støtte
en NGO og de frivillige som gør en reel, synlig og mærkbar forskel for miljøet og borgerne.
I har muligheden for, at prioritere/ tage midler fra finansbudgettet, punktafgifter på salg af
tobak til oprydning eller tage af de nuværende midler der er fra tobaksproducenterne (udv.
producentansvar) og give en andel af dem til de frivillige. (puljen er på 34,7 millioner)
Ja jeg tager bladet for munden og det gør jeg fordi, jeg mener vi har en god sag og så har vi
tilmed også hjertet på rette sted.
Tusind tak for at du læste med. Jeg ser frem til at høre fra dig og det vil glæde mig meget at
blive inviteret ind til et personligt møde med hver enkelt af jer, der har en personlig og politisk
interesse i området. (vedlagt er bilag fra fremlægges for udvalget d. 25 oktober)
Med venlig hilsen
Bod Fos
d
tlf. 24 48 04 33, e-mail
Stifter af Skodbevægelsen