Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 459
Offentligt
Til:
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Emne: Beskyttelse af de kommercielle fiskearter i Østersøen
Jeg skriver til jer, fordi jeg mener ikke vi lever op til :
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Mod et mere bæredygtigt
fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2023
Der er eksempelvis , nævnt i 2.2.
Samlet set anerkender medlemsstaterne rundt om Østersøen og de berørte
interessenter, at der skal sættes ind for at genopbygge vigtige kommercielle bestande i
Østersøen, og udtaler, at de gør deres bedste for at bidrage til at nå dette mål.
Baggrund:
Østersøen har det ikke godt. Det skylder en cocktail af flere faktorer, hvor den vigtigste nok er klima
forandring, tilførsel af næringsstoffer, tilførsel af kemikalier, tidligere overfiskeri og en voksende
bestand af sæl og skarv.
Alt dette tilsammen har resulteret i, at specielt vores fjorde og indre farvande er hårdt ramt af iltsvind.
Det bevirker, at fisk og deres yngel bliver tvunget ind på lavt vand, hvor de bliver nemt bytte for
predator som sæl og skarv.
Hvis jeg lige kort skal præsentere mig selv, så har jeg været strandjæger/fritidsfisker det meste af mit
liv. Siden 1985 har jeg været ansat som fiskerikontrollør i Fiskeristyrelsen, hovedsageligt på de mindre
kontrolfartøjer i Østersøen og bælterne, så jeg har fuldt udviklingen i fiskeriet meget tæt.
De sidste par år, har jeg i min fritid reguleret Skarv og sæl for 3 lokale bundgarnsfisker ved Thurø. Det
er ikke blevet til meget, da reglerne er så tosset skruet sammen, at det stort set er umuligt, hvis alle
regler skal overholdes.
Jeg har haft dialog med Naturstyrelsen (som udsteder Reguleringstilladelserne) men de kan jo kun råde
inden for de rammer der er udstukket politisk.
Det er de facto:
Størrelsen på gydemodne torsk i Østersøen gennem de sidste år er faldet fra over 40 cm til nu
under 30 cm og store torsk er ligeledes faldet til ca. halv størrelse, af den væsentlige grund, at
de er inficeret med orm fra gråsælen.
DTU Aqua har fundet uhørt store mængder øresten fra etårige torskeyngel ved skarv kolonier,
selv om der i forvaltningsplan-for-skarv-2022-03-03 står:
Dog vurderer DTU Aqua, at skarvens fødesøgning lokalt kan have negative ef-
fekter på bestande af fladfisk (skrubbe og rødspætte) og ål. Der er ikke lavet nyere undersøgelser
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 459: Henvendelse 17/6-23 fra Børge Gaarde, Svendborg, om beskyttelse af de kommercielle fiskearter i Østersøen
vedrørende skarvs
fouragering på torsk, men en analyse fra 1995 (Skov og Naturstyrelsen 1994:1995) konkluderede, at
skarvens prædatio-
nen tilsyneladende ikke havde nogen væsentlig betydning for torskebestanden.
Situationen nu:
Jeg mener ikke I " bag Christiansborgs tykke mure" har de rigtige oplysninger til at træffe beslutninger
på.
Eksempelvis:
Når der i forvaltningsplan-for-skarv-2022-03-03 bliver brugt næste 30 års gammel vurdering af
skarvens prædation på torsk
Når en stor del af den danske fiskeflåde i Østersøen lige nu de ved at få behandlet deres
ansøgning om ophugningsstøtte
Når direkte fiskeri af torsk er forbudt, samt lukke perioder for fartøjer over 12 meter, og
rekreativt fiskeri begrænset til en torsk om dagen
Når ålefiskeriet i flere år har været forbudt i 3 måneder fra i år er det hævet til 6 måneder og
alt rekreativt fiskeri af ål er forbudt
Når Naturstyrelsen anser skarv og sæl som de truede arter, og hænger reguleringstillader op på
et fiskeri som er meget reguleret eller ikke eksisterende
Mit formål med min henvendelse er at få jer politiker til at se hele vejen rundt. Det hjælper ikke
bestandene, at det kun er fiskeriet som bliver begrænset, hvis alt ynglen bliver til sæl og skarv mad
fordi de bliver presset ind på lavt vand pga. iltsvind.
Jeg har følgende forslag til ændringer til reguleringstillader på sæl og skarv:
1. I stedet for at reguleringstilladelsen er hængt op på "konkret
skade på redskabet"
bliver
ændret til udpegningsgrundlaget
”Området
er udpeget af hensyn til hyppigt iltsvind"
så kan
man fjerne afstandskrav til de redskaber som ikke er der, fordi de ikke må bruges pga.
restriktioner i fiskerilovgivningen. Prædationen på yngel er heller ikke nødvendigvis der hvor
redskaberne er sat for at fange fisk over mindstemålet. Også angive et område der må
reguleres inden for.
2.
At regulering i reservat områder, skal foregå fra fiskerens fartøj- det var der ikke noget
lovgrundlag for, hverken i BEK nr 1006 af 14/06/2020 eller andre steder, men kun som
administrations grundlag. Mange reje og ålefisker anvender små joller som ikke er egnet til jagt
på sæl og skav.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 459: Henvendelse 17/6-23 fra Børge Gaarde, Svendborg, om beskyttelse af de kommercielle fiskearter i Østersøen
I forbindelse med Tun-fiskeri udsteder Fiskeristyrelsen tilladelse til et antal både, som skal have
deres FS. nr.
A. For tilladelsen gælder med virkning fra den 12. august 2022 følgende særlige vilkår:
Kun fartøjer der har modtaget tilladelse fra Fiskeristyrelsen må fiske medbringe og lande tun
fra den danske del af Skagerrak og Kattegat.
Fartøjer med tilladelse til fiskeri af tun skal i perioden for fiskeriet være påklæbet de af
Fiskeristyrelsen udleverede stickers som identifikation for, at der må fiskes, medbringes og
landes én tun.
De af Fiskeristyrelsen udleverede stickers skal påklæbes fartøjet i styrbord og bagbord side på
et synligt sted, i de perioder hvor fartøjet har tilladelse til lystfiskeri efter tun. Afhentning af
stickers kan ske ved Fiskeristyrelsens afdeling i Frederikshavn på adressen Sandholm 10, 9900
Frederikshavn efter forudgående telefonisk aftale på 7218 5744 i tidsrummet mellem kl. 09.00
og kl. 15.00 på hverdage, eller ved Fiskeristyrelsens afdeling i Nyropsgade 30, 1780 København
V. efter forudgående telefonisk aftale på 7218 5657 i tidsrummet mellem kl. 09.00 og kl. 15.00
på hverdage
Det vil give bedre mulighed for at udøve reguleringen fra egen båd, og ikke genere fiskerens
arbejde. I mit tilfælde, da jeg regulerer for 3 fisker også gøre det mere enkelt både for
identifikation af et fartøj frem for 3, som der efter gældende regler også skal skiftes imellem alt
efter hvilke redskaber jeg regulerer ved. Det vil være en god ide, at kopierer denne ordning.
Med angivelse af det område der må reguleres i.
Til slut har jeg lige 2 spørgsmål:
1. Har Naturstyrelsen statistik på udbyttet pr. reguleringstilladelse, det vil vise effektiviteten med
det gældende regelsæt?
2. Gør Staten noget for at nedbringe prædationen på kommercielle arter, eller er det kun
frivillige?
Jeg har tidligere indsendt forslag til:
FVM - idé-boks
Fsva. oprettelse af sælreguleringskorps:
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 459: Henvendelse 17/6-23 fra Børge Gaarde, Svendborg, om beskyttelse af de kommercielle fiskearter i Østersøen
2726889_0004.png
Bæredygtigt Fiskeri vurderer, at idéen falder inden for Miljøministeriets ressortområde. På den
baggrund arbejdes der ikke videre med idéen i Fødevareministeriet, men Miljøministeriet arbejder
allerede med lignende forslag.
Link:
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0253&qid=1674133867220&from=DA
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/opraab-fra-fiskere-skarven-truer-
pressede-fiskebestande
Med venlig hilsen
Børge Gaarde
Klampenborgvej 41
5700 Svendborg