Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4106
Den 16. juni 2023
Orientering om kontrol med elektroniske cigaretter med smag (puff bars)
Til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt Sundhedsudvalg
Der har den seneste tid været et stort fokus på elektroniske cigaretter med meget højt indhold af
nikotin, herunder de såkaldte puff bars. Ligeledes har der fra myndighedernes side været meget
opmærksomhed på at føre kontrol med produkterne.
Elektroniske cigaretter er reguleret efter Lov om elektroniske cigaretter m.v., som er Indenrigs- og
Sundhedsministeriets lovgivning og Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med markedsføringen af
elektroniske cigaretter. Sikkerhedsstyrelsen har dog ikke hjemmel til at beslaglægge puff bars eller
andre elektroniske cigaretter, som ikke må markedsføres i Danmark.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med kemikalieloven. Nikotin er i EU’s forordning om klassificering,
mærkning og emballering af farlige stoffer og blandinger klassificeret som akut giftigt ved inhalering,
indtagelse og ved kontakt med huden. På baggrund af stigende udfordringer med ulovlige e-cigaretter,
herunder med højt nikotinindhold har Miljøstyrelsen siden årsskiftet kontrolleret elektroniske
cigaretter med et nikotinindhold på 50 mg/ml eller derover, herunder de såkaldte puff bars.
Miljøstyrelsens kontrol har fundet sted i de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kunne afgøres, om der
var tale om markedsføring. Miljøstyrelsen har anset de elektroniske cigaretter som giftige kemiske
blandinger, som efter kemikalieloven kun må markedsføres i Danmark, hvis modtageren er i
besiddelse af en giftrekvisition. Miljøstyrelsen har i perioden beslaglagt næsten 21.000 puff bars med
et højt nikotinindhold. De beslaglagte puff bars indeholder meget høje og farlige koncentrationer af
nikotin, og hvis der ikke var tale om en elektronisk cigaret, ville der ifølge Kemikalieloven kræves en
giftrekvisition. Efter Lov om elektroniske cigaretter m.v. må der markedsføres elektroniske cigaretter i
Danmark med et nikotinindhold på op til 20 mg/ml.
Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer imidlertid, at Miljøstyrelsen ikke har
hjemmel til at føre kontrol på området efter reglerne i Kemikalieloven. Det skyldes, at Kemikalieloven
viger for særlovgivning. Herefter er det særloven for produktet, som har forrang. I dette tilfælde Lov
om elektroniske cigaretter m.v.
Miljøstyrelsen har derfor indstillet kontrollen på området og vil nu anmelde sagerne til politiet.
Børn og unge skal ikke udsættes for store mængder nikotin, der er afhængighedsskabende og er
sundhedsskadelig. Derfor skal vi have styrket kontrollen med både de lovlige og ulovlige
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K