Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt
2646888_0001.png
Statsrevisorerne 2019-20
Beretning Nr. 10 Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. november 2022
Offentligt
December 2022
Rigsrevisionens notat om
beretning om
kontrol med
dyretransporter
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Orientering om Statsrevisorernes opfølgning på beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter
2646888_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om kontrol med dyretransporter
(beretning nr. 10/2019)
28. november 2022
RN 711/22
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om kontrol med dyretransporter,
som blev indledt med en beretning i 2020. Vi har tidligere behandlet sagen i notater
til Statsrevisorerne af 4. maj 2020 og 28. oktober 2021.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endnu ikke afsluttet alle initiativer,
som ministeriet igangsatte på foranledning af beretningen. Det finder Rigsrevisionen
utilfredsstillende.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering af effekten af det nye
kontrolkoncept og dermed behovet for at tilvejebringe hjemmel til administrative
bøder
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris arbejde med sikre en systemunder-
støttet udveksling af oplysninger om afgørelser.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2020 en beretning om kontrol med dyretransporter
på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Beretningen handlede om Miljø-
og Fødevareministeriets (nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) kontrol
med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser på området og om, hvorvidt
ministeriet havde gennemført en effektiv kontrol af lange grisetransporter i perioden
2008-2018.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Mil-
jø- og Fødevareministeriets kontrol af lange grisetransporter i perioden 2008-2018
havde været ineffektiv. Derved var der risiko for, at grisene kunne være kommet til
skade eller være blevet påført lidelser under transporten.
Statsrevisorerne kritiserede, at transportører, der gentagne gange forbrød sig mod
reglerne, ikke var blevet sanktioneret effektivt. Statsrevisorerne forventede, at Miljø-
og Fødevareministeriet ville gøre brug af alle sine sanktionsmuligheder fremadrettet.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Orientering om Statsrevisorernes opfølgning på beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter
2646888_0003.png
2
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
implementere sit nye kontrolkoncept: kontrol, som
er målrettet de væsentligste og mest risikofyldte
områder.
2. Miljø og Fødevareministeriets anvendelse af
sanktionsmuligheder i kontrollen med dyretrans-
porter, herunder ministeriets fremadrettede arbej-
de med at undersøge muligheden for at etablere
hjemmel til at give administrative bødeforelæg i dy-
revelfærdsloven samt ministeriets arbejde med at
etablere et forstærket samarbejde mellem ministe-
riet og anklagemyndigheden med henblik på at sik-
re en systemunderstøttet udveksling af oplysninger
om afgørelser.
3. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
nedbringe efterslæbet af returlogbogskontrollen.
4. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
dokumentere indberetninger af udenlandske trans-
portørers overtrædelser i Danmark til udenlandske
myndigheder samt at dokumentere, hvorvidt mini-
steriet handler på de indberetninger, styrelsen mod-
tager om danske transportørers overtrædelser af
reglerne i udland.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 28. oktober 2021.
Behandles i dette notat.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 28. oktober 2021.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 28. oktober 2021.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på det punkt, der ikke tidli-
gere er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris initia-
tiver i forhold til det udestående opfølgningspunkt. Dette sker med henblik på at vur-
dere, om ministeriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Rigsrevisionens
beretning og Statsrevisorernes bemærkninger. Gennemgangen er baseret på rede-
gørelser og dokumentation fra ministeriet.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Orientering om Statsrevisorernes opfølgning på beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter
3
Arbejdet med at etablere hjemmel og samarbejde med anklagemyndig-
heden om systemunderstøttelse
7. Det fremgik af beretningen, at Fødevarestyrelsen ikke havde udstedt forbud mod
transporter eller inddraget autorisationer i perioden 2012-2018, selv om styrelsen si-
den 2016 havde hjemmel til at nedlægge forbud mod transporter. Derudover havde
Fødevarestyrelsen ikke haft den fornødne viden om tidligere sanktioner af transpor-
tører i kontrolsituationer for derved at sikre, at transportørerne blev sanktioneret kor-
rekt og effektiv.
8. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling oplyste i sin redegørelse til beretnin-
gen, at Fødevarestyrelsen var ved at undersøge muligheden for at etablere hjemmel
i dyrevelfærdsloven til at give administrative bødeforelæg. Fordelene ved administra-
tive bødeforelæg ville ifølge ministeren være en hurtigere og mere smidig administra-
tion hos Fødevarestyrelsen samt en reduktion af belastningen hos politiet og anklage-
myndigheden med disse sager. Ministeren oplyste, at virksomheder og besætnings-
ejere med etableringen af hjemlen til at give administrative bødeforelæg ville opleve
en hurtigere og mere konsekvent sanktionering af overtrædelser, hvilket vurderes at
øge den præventive effekt.
Ministeren oplyste desuden i redegørelsen, at Fødevarestyrelsen ved anmeldelse af
en overtrædelse til politiet vurderer, om der ud fra antal og alvor af tidligere kendte
overtrædelser foreligger en situation, hvor frakendelse bør overvejes. Ifølge ministe-
ren er det en grundlæggende forudsætning, at Fødevarestyrelsen har kendskab til
alle tidligere afgørelser, for at styrelsen kan indstille til en frakendelse til anklagemyn-
digheden. Det er således en vigtig forudsætning, at systemerne understøtter udveks-
ling af oplysninger mellem Fødevarestyrelsen og anklagemyndigheden.
9. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyste i oktober 2021, at der stadig
pågik et arbejde med at etablere hjemmel i dyrevelfærdsloven til at give administrati-
ve bødeforelæg og etablere et forstærket samarbejde med anklagemyndigheden med
henblik på at sikre en systemunderstøttet udveksling af oplysninger om afgørelser.
10. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har haft overvejelser om udstedelse
af administrative bøder og har drøftet dette med Rigsadvokaten. Ministeriet har i for-
bindelse med denne opfølgning oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov
for hjemmel i dyrevelfærdsloven til at udstede administrative bødeforlæg. Fødevare-
styrelsen har i stedet for iværksat et nyt kontrolkoncept, som skal være forebyggende
i forhold til lovovertrædelser, og forventer en markant nedgang i antallet af politianmel-
delser. Behovet for en hjemmel til administrative bøder vil derfor ifølge ministeriet bli-
ve mindre. Styrelsen forventer, at det ultimo 2023 vil kunne vurderes, om det nye kon-
trolkoncept har haft den ønskede effekt. Hvis det nye kontrolkoncept ikke har haft
den ønskede effekt, vil ministeriet overveje behovet for at tilvejebringe hjemmel til ad-
ministrative bødeforlæg på ny. Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med Rigsadvoka-
ten derudover se nærmere på, om der er andre sagstyper, hvor brugen af administra-
tive bøder er egnet.
Administrative bøde-
forelæg
Når en myndighed har hjem-
mel til at give administrative
forelæg, så betyder det, at
myndigheden kan give en ad-
ministrativ bøde, når myndig-
heden konstaterer en lovover-
trædelse. Det medfører, at en
sag kan afsluttes uden rets-
sag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig
skyldig.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Orientering om Statsrevisorernes opfølgning på beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter
4
11. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at arbejdet med det nye
kontrolkoncept har givet et tættere samarbejde med anklagemyndigheden i de kon-
krete sager og på et generelt plan med Rigsadvokaten. Der holdes faste halvårlige
møder og ad hoc-møder, og Fødevarestyrelsen følger løbende op på, at politiet og
anklagemyndigheden sender domme og bødeforlæg til Fødevarestyrelsen snarest
muligt efter afgørelse.
12. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at ministeriet endnu ik-
ke har etableret en systemunderstøttelse af udveksling af oplysninger om afgørelser,
men at ministeriet er i gang med at afklare dette.
13. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri næsten 3 år efter, at beretningen blev afgivet, ikke har en endelig afklaring
på etablering af hjemmel til at give administrative bødeforlæg, som ministeriet selv
vurderede ville øge den præventive effekt over for virksomheder og besætningsejere,
som ikke lever op til loven. Rigsrevisionen finder det ligeledes utilfredsstillende, at mi-
nisteriet endnu ikke har etableret en systemunderstøttelse af udveksling af oplysnin-
ger om afgørelser.
Rigsrevisionen vil følge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering af
effekten af det nye kontrolkoncept og dermed behovet for at tilvejebringe hjemmel til
administrative bøder. Rigsrevisionen vil endvidere fortsat følge ministeriets arbejde
med sikre en systemunderstøttet udveksling af oplysninger om afgørelser.
Birgitte Hansen