Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 446
Offentligt
2724700_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. juni 2023
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 59-23
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. – 27. juni
2023 – miljødelen, vedr.
Kommissionens forslag om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om
ændring af CAP-forordningen (EU) 2021/2115 (EU) nr. 995/2010.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mim..dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0002.png
EU og Internationalt
Den 14. juni 2023
MIM 59-23
________________________________________________________________
Samlenotat
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. – 27. juni 2023 - miljødelen
________________________________________________________________
5.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om bæredygtig
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen (EU)
2021/2115 (EU) nr. 995/2010
-
Fremskridtsrapport
KOM(2022) 305
side
2
1.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0003.png
5. Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115)
KOM (2022) 305
Revideret version af grund- og nærhedsnotat af den 6. juli 2022. Nye afsnit er markeret med en streg i
margenen.
Resumé
Kommissionen har d. 22. juni 2022 fremsat forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen, der efter planen skal afløse rammedirektivet for
bæredygtig anvendelse af pesticider og fungere som en del af udmøntningen af den europæiske grønne
pagt, særligt jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. F0rslaget sigter på at mindske
plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed ved at indføre en række tiltag, som kan inddeles
under seks overskrifter: 1) Bindende reduktionsmålsætninger, 2) Sprøjteforbud i udvalgte områder, 3)
Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om rådgivning,
4) Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer, 5) Krav til uddannelse,
sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning og 6) Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre
kompensation for jordbrugere. Det forventes, at forslaget vil have økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige, samfundet og erhvervet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med
henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes for nuværende
at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en række
områder. På baggrund af EU’s konsekvensanalyse og foreløbige vurderinger forventes forslaget at få
væsentlige statsfinansielle konsekvenser, væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på
den europæiske grønne pagt og en række strategier herunder, herunder jord-til-bordstrategien og
biodiversitetsstrategien. Regeringen finder det af stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt
underbyggede og er proportionelle med beskyttelsesbehovet, herunder ift. de administrative og økonomiske
konsekvenser af forslaget. Regeringen støtter ambitionen om et lavere forbrug af sprøjtemidler og en
harmonisering af reglerne på området. Regeringen finder, at Kommissionens forslag til omfanget af det
forslåede sprøjteforbud mangler en faglig begrundelse og at forslaget om nationale
reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes hidtidige indsatser og at ændringerne i den
fælles landbrugspolitik bør muliggøre støtte til efterlevelse af reglerne i længere tid.
Baggrund
Med henblik på udmøntningen af den europæiske grønne pagt har EU-Kommissionen den 22. juni 2022 bl.a.
fremlagt forslag om Forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP
forordningen (2021/2115). Forslaget til forordning erstatter rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af
pesticider (2009/128). Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2022. Den danske sprogversion er
modtaget den 27 juni 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og skal behandles efter
proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 26.-27. juni 2023 mhp. en
fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at mindske plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed og sikre ens
regler i EU. Tidligere evalueringer har vist, at rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider
(2009/128) (herefter rammedirektivet) er gennemført utilstrækkeligt og uens i medlemsstaterne. EU-
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0004.png
Kommissionen har afholdt en offentlig høring, som viste et ønske om en forordning som afløser for
rammedirektivet med henblik på at fastsætte strammere regler med direkte retsvirkning, der bedre vil kunne
mindske plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på miljø og sundhed i EU og samtidig sikre lige og ens regler
i alle medlemsstater.
Den europæiske grønne pagt har sideløbende understreget behovet for hurtigst muligt at omstille
fødevareproduktionen af miljø- og naturmæssige hensyn. Som udmøntning af dele af den grønne pagt
fremsætter EU-Kommissionen nærværende forslag til en forordning i sammenhæng med dens forslag til
forordning om naturgenopretning, som ligeledes udmønter dele af den grønne pagt.
1.
Bindende reduktionsmålsætninger
Flere strategier under den europæiske grønne pagt, specifikt jord-til-bord strategien, biodiversitetsstrategien,
nulforurening-handlingsplanen og jordbundsstrategien, indeholder hensigtserklæringer om ”…
inden
udgangen af 2030 [1] at reducere forbruget af og risikoen ved forbruget af kemiske pesticider samlet set
med 50 % og [2] forbruget af mere farlige pesticider med 50 %”.
Nærværende forslag gør
hensigtserklæringerne til reduktionsmålsætninger, som er direkte bindende for medlemsstaterne.
Medlemsstater, som siden 2011 i særlig grad har mindsket forbruget af plantebeskyttelsesmidler og samtidig
har haft et lavt forbrug af sprøjtemidler pr. hektar landbrugsareal, kan fastsætte målsætninger om mindre
reduktioner, men ikke lavere end en 35 % reduktion.
På baggrund af Kommissionens beregninger fastsættes en målsætning for Danmark på de minimale 35 %.
EU forpligtes samlet set til at opnå en 50 % reduktion, og EU-Kommissionen kan anmode udvalgte
medlemsstater om at reducere yderligere med henblik på at sikre, at EU som helhed kan nå målsætningen på
50 % reduktion i ovennævnte strategier. Det forventes, at opnåelse af målsætningerne evalueres i 2032, hvor
data for 2030 vil være færdigopgjort i hele EU.
2. Sprøjteforbud i udvalgte områder
Der indføres sprøjteforbud i følsomme områder, dvs. rekreative områder med offentlig adgang,
beboelsesområder, byområder og ikke produktive arealer, områder beskyttet under drikkevandsdirektivet og
vandrammedirektivet, herunder næringsstoffølsomme områder og badevandsområder, visse områder med
naturbeskyttelse efter nationale regler, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, samt områder, hvor
der lever rødlistede truede arter af bestøvere identificeret på baggrund af monitering under forslag til
forordning om naturgenopretning.
Der indføres videre generelt sprøjteforbud på områder med overfladevand. Der oprettes 3-meters sprøjtefri
bræmmer om både de følsomme områder samt overfladevand. Der kan gives en tidsbegrænset undtagelse på
maksimalt 60 dage med henblik på bekæmpelse af en specifik karantæneskadegører eller invasive arter.
3.
Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om
rådgivning
IPM-principperne i integreret bekæmpelse af skadegørere, som handler om at mindske brugen af
plantebeskyttelsesmidler ved konventionel dyrkning, skal udbredes yderligere via konkrete krav og kontrol
heraf. Hver medlemsstat skal løbende udvikle, årligt opdatere og kontrollere anvendelsen af juridisk-
bindende obligatoriske dyrkningsvejledninger for jordbrugere, der fastsætter krav for, hvordan hver afgrøde
dyrkes i henhold til IPM. Dyrkningsvejledningerne skal omfatte minimum 90 % af landbrugsarealet.
Derudover pålægges brugere af plantebeskyttelsesmidler en række administrative krav, som skal sikre, at
udbringning (sprøjtning) udelukkende foretages som sidste udvej: For hver udbringning skal det i et
elektronisk system dokumenteres, at 1) en række ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige til
bekæmpelse og 2) der er observeret en tilstrækkelig stor udbredelse af skadegører eller er anvendt et
varslingssystem eller anbefaling fra en uafhængig rådgiver ved forebyggende sprøjtning. Brugere pålægges et
generelt krav om årligt at anvende en uafhængig autoriseret rådgiver, som har gennemgået ekstra
uddannelse målrettet IPM. Der kan kun lovligt anvendes plantebeskyttelsesmidler, som er så specifikke over
for skadegøreren som muligt og har mindst mulig indvirkninger på ikke-målorganismer, dog under
hensyntagen til risikoen for udvikling af resistens ved brug af disse plantebeskyttelsesmidler. Hvis
bekæmpelse kræver flere behandlinger, skal der anvendes plantebeskyttelsesmidler med forskellige
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0005.png
virkningsmekanismer for at forhindre resistens. Kommissionen kan via delegerede retsakter sætte nye krav
til dokumentation for overholdelse af IPM.
4. Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer
Medlemsstaterne skal fortsat udarbejde nationale handlingsplaner (i Danmark er den seneste plan
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026), men disse foreslås revideret minimum hvert tredje år frem for hvert
femte år som hidtil. Handlingsplanen skal foruden ovennævnte reduktionsmålsætninger fremadrettet
indeholde bl.a. henvisninger til relevante dele af den gældende CAP-strategiske plan, herunder initiativer ift.
omlægning til økologi, en liste over sprøjteudstyr, hvor medlemsstater har indført mere lempelige krav for
syn, de estimerede mængder af ulovligt anvendte plantebeskyttelsesmidler i løbet af de foregående tre år og
skridt til forebyggelse heraf, økonomiske og øvrige tiltag besluttet i medlemsstaten til fremme af ikke-
kemiske bekæmpelsesmetoder, tiltag med bindende krav for efterlevelse af IPM-principperne og
målsætninger for brugen af ikke-kemiske metoder til bekæmpelse og biologiske bekæmpelse, dvs.
alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler, med henblik på at fremme disses anvendelse. Desuden skal
oplysninger om specifikke stoffer, afgrøder, skadegørere og ikke-kemiske alternativer indgå. Årlige
statusrapporter med fremgang ift. målsætningerne skal offentliggøres og sendes til EU-Kommissionen, der i
lyset af den efterfølgende statusrapport kan anbefale medlemsstater at indføre nye tiltag eller anlægge en
mere ambitiøs målsætning.
5. Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning
Der indføres krav om, at brugere og distributører skal certificeres hvert tiende år, mens rådgivere skal
certificeres hvert femte år. De uafhængige rådgivere, der skal anvendes årligt, skal gennemgå en længere
uddannelse særligt målrettet IPM og skal certificeres. Fratagelse af certifikatet kan ske ved fejlagtig
udstedelse eller fornyelse. Der indføres krav om, at sprøjteudstyr skal til syn ved første køb og hvert tredje år
herefter. Kommissionen kan via delegerede retsakter sætte nye krav for, hvad sprøjteføreruddannelsen og et
sprøjtesyn skal indeholde. Der indføres krav om at registrere alt sprøjteudstyr i anvendelse og
implementering af elektroniske registre for certificering af sprøjteførere og syn af sprøjteudstyr. Forhandlere
forpligtes til at foretage et tjek af en køberens (eller dennes repræsentant, hvis køber er en virksomhed)
certificering på købstidspunktet. Medlemsstater skal oprette en hjemmeside, som skal oplyse om
sprøjtemidlers potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Medlemsstater skal desuden indsamle
information og oplyse om akut og kronisk forgiftning ved eksponering for sprøjtemidler. Sprøjtning fra fly og
droner forbydes, medmindre det påvises, at det er mere miljømæssige forsvarligt end alternativer eller er
eneste mulighed for bekæmpelse af skadegørerne. Kommissionen kan via en delegeret retsakt sætte flere
krav, som skal opfyldes, før der kan sprøjtes med drone. Grundet teknologiens tidlige udviklingsstade vil
undtagelsen for droner først kunne anvendes tre år efter ikrafttrædelse af forordningen. Der er desuden krav
til opbevaring, salg, bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler samt uddannelse og autorisation af
sprøjteførere og forhandlere.
6.
Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jordbrugere
Med forslaget ændres CAP-forordningen (2021/2115) med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne
at yde landbrugsstøtte via bioordninger til jordbrugere, der måtte lide økonomiske tab som følge af det nye
forslag til forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås en
overgangsordning, som vil være gyldig i maksimalt fem år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag eller
fem år fra den dato, hvor kravene bliver obligatoriske for bedriften, og kravet dermed ikke længere kan
støttes under bioordningerne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EU-Kommissionen
anfører, at det nuværende rammedirektiv, som primært placerer ansvar hos medlemsstaterne, har ført til
utilstrækkelig og uens gennemførsel, hvilket har uhensigtsmæssige konsekvenser i form af forskellige
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0006.png
beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i EU og ulige konkurrencevilkår for brugere af
plantebeskyttelsesmidler, herunder jordbrugere, på det fælles indre marked. Plantebeskyttelsesmidlers
indvirkning på biodiversiteten og økosystemer overskrider nationale grænser og kræver derfor regulering på
EU-niveau. Vigtige politikområder med synergieffekt på sprøjtemiddelområdet, særligt den fælles
europæiske landbrugspolitik, reguleres allerede på EU-niveau.
Regeringen vurderer, at formålet med forslaget samlet set bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau, hvorfor det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Rammedirektivet er gennemført via den gældende nationale handlingsplan på sprøjtemiddelområdet
(Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026), samt kemikalieloven, lov om arbejdsmiljø og lov om miljøbeskyttelse.
Der er herunder udstedt en række bekendtgørelser, som bidrager til gennemførslen af rammedirektivet:
autorisationsbekendtgørelsen, bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, flysprøjtebekendtgørelsen, IPM-
bekendtgørelsen, golfbekendtgørelse, sprøjtejournalbekendtgørelsen, sprøjtesynsbekendtgørelsen og
vaskepladsbekendtgørelsen.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget i dets nuværende form vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder
kemikalieloven og lov om miljøbeskyttelse. I forhold til ovennævnte bekendtgørelser forventes nogle også at
skulle tilpasses og andre evt. ophæves.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Miljøministeriet har derfor nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, som estimerer forslagets forventede statsfinansielle og administrative
konsekvenser. Som en del af arbejdet belyses bl.a. forventede omkostninger til udvikling af IT-systemer,
udarbejdelse af årlige statusrapporter og forøgede kontrolomkostninger forbundet med nye lovkrav. De
samlede omkostninger hertil er skønnet til 23 mio. kr. årligt. Hertil kommer statsfinansielle konsekvenser
som følge af et fald i provenuet fra den nuværende bekæmpelsesmiddelafgift på plantebeskyttelsesmidler,
som samlet forventes at udgøre ca. 700 mio. kr. i 2025. Det samlede fald i provenuet afhænger i høj grad af
omfanget af et sprøjteforbud, og skønnet er forbundet med en væsentlig usikkerhed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Miljøministeriet har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
som skal estimere forslagets forventede samfundsøkonomiske konsekvenser. Som en del af arbejdet belyses
bl.a. konsekvenserne ved forbud af sprøjtning på følsomme arealer og afstandskrav til overfladevand.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne. Miljøministeriet har derfor nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe, der har estimeret forslagets forventede erhvervsøkonomiske og
administrative konsekvenser. Med henblik på specifikt at belyse de komplekse konsekvenser, som blandt
andet følger af forslagets reduktionsmålsætningerne og forslag om indførelse af sprøjteforbuddet på
følsomme arealer, er der blevet indhentet forskningsmæssigt input. De samlede erhvervsøkonomiske og
administrative omkostninger ved Kommissionens forslag skønnes forsigtigt at udgøre i alt ca. 3,7 mia. kr.
årligt i driftstab. Det skyldes hovedsageligt, at forslaget om et forbud mod anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på såkaldt følsomme arealer vil omfatte en stor del af Danmarks areal og i praksis
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0007.png
medføre et totalt forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Forslaget om bindende
reduktionsmålsætninger på 35 pct. for Danmark vil medføre betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger
på skønnet 80-345 mio. kr. årligt i driftstab, som i høj grad afhænger af omfanget af arealer, der gøres til
genstand for et sprøjteforbud samt hvorvidt der sker en opfyldelse af øvrige politiske målsætninger om
udtagning af landbrugsjorder samt øget omlægning til økologi, som også vil bidrage til et mindre forbrug af
plantebeskyttelsesmidler.
Herunder vil forslagets arealmæssige konsekvenser i forhold til indførelse af sprøjteforbud på de arealtyper,
der nævnes i forslaget, blive analyseret. Som en del af arbejdet belyses bl.a. nye administrative krav,
herunder om dokumentation af præventive tiltag forud for sprøjtning og opnåelse af
reduktionsmålsætningerne.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en
række områder som eksempelvis uddannelse af sprøjteførere, syn og registrering af sprøjter, beskyttelse af
sårbare områder og øget udbredelse af integreret plantebeskyttelse. Danmark forventes at kunne bibeholde
sine strengere krav til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af hensyn til, at grundvandet anvendes som
drikkevand.
Høring
Forslaget har været i bred interessenthøring. Følgende bemærkninger er modtaget:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning fremfører, at anvendelsen af sprøjtemidler generelt kan føre til
udledning af stofferne til miljøet og erklærer sig principielt uenige i denne praksis, samt fremlægger ønske
om total omlægning til biodynamisk dyrkning eller økologi.
Bæredygtigt Landbrug (BL) fremfører, at Danmark har stramme rammebetingelser for brugen af
sprøjtemidler, mange forbud og få dispensationer til ikke-godkendte midler, som går videre end nødvendigt i
forhold til at sikre en prisoverkommelig fødevareproduktion. BL peger bl.a. på en stram
godkendelsesordning, stramme uddannelseskrav og pesticidafgiften. BL efterspørger mere lige
konkurrencevilkår og forenkling af reglerne.
DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at baselineperioden for målsætningerne (2015-2017) ligger
tidsmæssigt efter, at man allerede har mindsket forbruget af sprøjtemidler væsentligt i Danmark, hvilket bør
medføre mulighed for at sætte en lavere reduktionsmålsætning end 35 pct. i 2030. Det ønskes, at reduktioner
finder sted i medlemslande med større anvendelse af sprøjtemidler, da de vejer tungere for EU
gennemsnittet. Det betones, at resistens stadig skal kunne forebygges ved valg af forskellige midler. Det
fremføres, at et krav om, at salgsleddet skal henvise brugeren til at læse etiketten, er grundløst, da både
sælger og køber har uddannelse til anvendelsen, som tilsiger at etiketten læses før brug.
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark
(foreningerne) fremfører i et fælles høringssvar, at man fra dansk side bør støtte op om, at der bliver tale om
en forordning, om de bindende reduktionsmålsætninger, krav om regler for anvendelse og indberetning af
IPM og sprøjteforbud på følsomme områder, men anfører, at beregningsmåden for reduktion er primitiv ift.
den danske og skaber uhensigtsmæssige incitamenter til at bruge mere belastende midler, og det kan skade
miljøet og biodiversiteten. Ift. reduktionsmålsætningerne bemærker foreningerne, at det er problematisk, at
visse bestemmelser i forslaget kan anspore foregangslande til at begrænse deres indsats, fx ved at
medlemsstater ikke vil yde en ekstra indsats efter opfyldelse af målsætningerne. Foreningerne opfordrer til,
at der videre tilføjes årlige minimumsreduktionsmål på eksempelvis 10 pct. for hver medlemsstat, og der
advares om, at fremskridt på den økologiske omlægning kan dække over en fortsat høj anvendelse af
sprøjtemidler på konventionelle arealer. Det ønskes, at Kommissionens anbefalinger vedr. målsætninger skal
gøres bindende på medlemsstatsniveau. Brugen af årlige fremskridtsrapporter støttes, men ønskes udvidet
med en målsætning for økologiske infrastrukturer, hvilket også ønskes som et prioriteret emne ift. rådgivning
om og implementering af IPM. Foreningerne støtter indførelsen af obligatoriske dyrkningsvejledninger i det
omfang de reflekterer alle IPM-målene i forslagets artikel 13, men efterspørger et forbud mod udbringning af
insektmidler i dagtimerne. Foreningerne støtter indførelse af sprøjteforbud på følsomme arealer, men ønsker
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0008.png
et krav om minimum 30 meters obligatoriske bræmmer omkring Natura 2000-områder og områder med
rødlistede bestøvere. Der ønskes større synergi med forordningen om naturgenopretning, den fælles
landbrugsstøtte, herunder biodiversitets-eco-schemes og Biodiversitetsstrategien. Foreningerne ønsker en
definition af biologisk kontrol tilføjet, forstået som naturligt forekommende organismer i marken eller dens
nærhed, som holder niveauet af skadevoldere i afgrøderne på et acceptabelt niveau. Foreningerne ønsker
generelt større fokus på de økologiske infrastrukturer, der skal fungere som arnested for økosystemtjenester
på produktionsfladerne i form af bestøvning og biologisk kontrol. Forbuddet mod generel anvendelse af
droner i tre år ønskes gjort mere fleksibelt og forsøgsordninger bør tillades i lyset af dets mulige potentiale
ift. nedbringelse af pesticidanvendelsen. Foreningerne ønsker herudover bl.a. skærpede krav ift. salg af
sprøjtemidler til private og ift. uddannelse af distributører, sprøjteførere og rådgivere.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremfører, at plantebeskyttelsesmidler ikke kan anvendes
bæredygtigt, som det hævdes i forslagets titel, og at nedgangen i biodiversiteten i hele Europa skyldes
anvendelse af pesticider og landbruget. DN støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og lettere adgang
til alternativer som biologisk bekæmpelse. DN fremhæver endelig høringssvaret fra Danmarks
Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark, som er
gengivet ovenfor.
Dansk Erhverv (DE) støtter intentionen i forslaget om at fremme biologisk plantebeskyttelse, og der
opfordres til, at man fra dansk side støtter denne del af forslaget. DE hilser forslaget definition af biologisk
bekæmpelse velkommen, men anbefaler, at der mere specifikt nævnes ”proteiner, inkl. enzymer” i
eksemplerne i artikel 3, stk. 23. DE bemærker, at godkendelsesprocessen for biologiske produkter for
nuværende tager for lang tid.
DANVA støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og finder det positivt, at medlemsstaterne skal
udarbejde nationale handlingsplaner og årlige statusrapporter. DANVA finder det særligt positivt, at
sprøjtning i følsomme områder forbydes. Endelig finder DANVA det positivt, at der indføres krav ift. IPM.
Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter, at der bliver tale om en forordning. L&F vurderer, at det er urealistisk,
at biologiske bekæmpelsesmidler vil kunne erstatte kemiske sprøjtemidler i landbrugsafgrøder inden for
tidsrammen i forslaget. L&F fremfører, at der er potentiale ift. nedsættelse af forbruget af sprøjtemidler ved
fuld implementering af moderne planteforædling, præcisionslandbrug, mekaniske ukrudtsbehandlinger,
forbedret sædskifte, øget brug af biologiske løsninger samt brug af lavrisikomidler. L&F advarer om, at nye
IPM-krav kan give store administrative byrder uden en mindskning i brugen af sprøjtemidler og påpeger i
stedet behov for forskning og udvikling. L&F fremfører, at lovbundne dyrkningsvejledninger vanskeligt vil
kunne tage højde for sted- og årsvariationer, og systemet vil kunne udgøre et kvotesystem, som L&F ser som i
strid med IPM-principperne. L&F finder nedre grænse for reduktionsmålsætninger på 35 % ubegrundet, da
den straffer frontløbere. Det bemærkes i den sammenhæng, at anvendelsen af sprøjtemidler pr. hektar ligger
lavt i Danmark i hele perioden sammenlignet med gennemsnitsniveauet i EU. L&F foreslår derfor årene
2011-2013 som baseline for målsætningerne. L&F finder, at godkendelsesstatus ikke er en passende indikator
for risiko, da den kan være både misvisende og omskiftelig over tid. L&F bemærker, at opfyldelse af
reduktionsmålsætningerne må forventes at medføre et fald i landbrugsproduktion og stigende
fødevarepriser. L&F fremhæver, at definitionen af følsomme områder i forslaget ikke er entydig og mangler
en faglig begrundelse. Områderne vil formentlig omfatte Natura 2000-arealer. L&F påpeger, at ca. 60.000 ha
af Natura 2000 områderne er landbrugsjord i omdrift, og at det derfor vil være problematisk med et forbud
på disse arealer. L&F fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre regler,
hvorfor L&F ikke mener, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne. Desuden tager
godkendelsen af pesticider højde for risiko for grundvandet og eksisterende regler om sprøjteteknik og
bufferzoner bør sikre mod afdrift til overfladevand og beskyttede arealer. L&F finder det stærkt bekymrende,
at der i forslaget er lagt op til en mulighed for at yde landbrugsstøtte til jordbrugere, som bliver omfattet af et
sprøjteforbud, i fem år. L&F vurderer, at overgang til sprøjtefri drift kræver en længere overgangsordning
end fem år. L&F skønner, at midlerne under den fælles europæiske landbrugspolitik ikke er tilstrækkelige til
at kompensere for de nye krav i forslaget og desuden allerede er fordelt til andre formål, samt at det er
vigtigt, at støttemulighederne er ens i medlemsstaterne. L&F fremfører derfor, at der vil være brug for
tilføjelse af flere midler til en implementering af forslaget. L&F advarer mod krav om indførelse af nye IT-
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0009.png
systemer på områder, hvor der allerede findes relativt velfungerende systemer, fx
sprøjtejournalindberetningssystemet (SJI).
Novozymes (NZ) vurderer, at idet det tager 7-8 år at opnå godkendelse af biologiske bekæmpelsesmidler.
Ifølge NZ vil det forhindrer dette, at nye alternativer kan nå på markedet inden 2030 og bidrage til opnåelse
af reduktionsmålsætningerne. NZ opfordrer til, at man fra dansk side bruger målsætningerne om øget
anvendelse af biologiske midler i forslaget som løftestang til at etablere godkendelsesprocesser i EU, der
prioriterer biologiske midler i større omfang. NZ støtter forslagets inklusion af en definition af biologisk
bekæmpelse, men opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for, at også proteiner, inkl. enzymer, nævnes
eksplicit i definitionen.
Rådet for grøn omstilling (RGO) argumenterer, at baseline for målsætningerne skal være 2020-2022 for, at
alle medlemsstater skal opnå en større reduktion. Målsætningsindikatorerne er uhensigtsmæssige
sammenlignet med pesticidbelastningsindikatoren (PBI), da lavrisikomidler, som anvendes i store mængder
får uhensigtsmæssig stor vægt. Det påpeges, at det tyske miljøagentur er enig i den konklusion. RGO ønsker
desuden inddragelse af indikatoren behandlingshyppighed eller lignende. RGO roser sprøjteforbud på visse
arealer, men ønsker at det udstrækkes til økologiske arealer og omfattes af væsentligt større bræmmer på fx
100 meter. RGO mener, at det skal sikres, at overholdelse af IPM principperne håndhæves som juridisk
bindende og ikke kun bliver vejledende.
Økologisk Landsforening (ØL) fremfører, at muligheden for at give økonomisk støtte under den fælles
europæiske landbrugspolitik er misforstået, da samfundet allerede bærer andre omkostninger ved brugen af
sprøjtemidler. ØL ønsker i stedet at støtte bruges til at fremme mere bæredygtig praksis. ØL ønsker mere
fokus på risikoen for afdrift til nærtliggende økologiske marker samt at farevægtningen af forskellige stoffer
ved beregning af indikatorer er problematisk.
Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 30.6 - 18.7. Følgende bemærkninger er modtaget:
Dansk Planteværn (DP) fremfører, at et dansk reduktionsmålsætning på 35 % er urealistisk på nuværende
tidspunkt, og at det er uklart, hvad det indebærer, at målet bliver juridisk bindende. DP antager, at forslagets
tiltag ift. følsomme arealer ikke er mere vidtgående end de nuværende danske regler, da dette ikke er
beskrevet i konsekvensvurderingen. DP vurderer, at IPM implementering ved krav og uden hensyntagen til
bedriftens historik, øvrige prioriteringer og produktionens tilrettelæggelse ikke vil medføre fremskridt på
området. DP støtter fokus på landbrugsstøtten og foreslår, at midler kan bruges til ny teknologi og
digitalisering. DP anfører, at det ville være en fordel, hvis ansøgning om godkendelse af biologiske midler
kunne udstrækkes til bredere godkendelse i nordzonen. DP ser positivt på muligheden for at overveje
sprøjtning med droner i fremtiden mhp. at sikre en præcis udbringning af plantebeskyttelsesmidler.
Miljøministeriet bemærker, der er iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af
forslagets konsekvenser, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke. Som konsekvens heraf er det endnu
ikke belyst, om de danske regler er på samme niveau som tiltagene i forslaget.
Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 12.9 - 16.9. Følgende bemærkninger er modtaget:
DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at konsekvenserne af sprøjteforbuddet i følsomme arealer bør
analyseres til bunds, da det ifølge foreningen kan læses sådan, at det optager 98 pct. af Danmarks areal.
DAKOFO bemærker, at et total sprøjteforbud vil være en meget stor omstilling af hele det danske
jordbrugserhverv (inkl. for økologisk avlere) med risiko for fødevaremangel på kort og langt sigte. Ift.
udpegning af følsomme områder, så gør DAKOFO opmærksom på, at man kunne kigge på de boringsnære
beskyttelsesområder.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betoner vigtigheden af substitution mod mindre belastende
sprøjtemidler med henblik på, at risikoen for arbejdstagere og miljøet elimineres eller reduceres til et
minimum. FH erklærer sig enig i definitionen af følsomme arealer i forslaget.
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0010.png
Landbrug & Fødevarer (L&F) fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre
regler, hvorfor L&F ikke mener, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne og
områderne bør tages ud af forslaget. L&F fremfører, at definitionen af følsomme arealer og miljøfølsomme
arealer skal tydeliggøres og fagligt afgrænses endnu mere, end som det er fremsat af Kommissionen, samt at
man fra dansk side bør lægge afgørende vægt på en klar og tydelig definition, da f.eks. områder omfattet af
vandrammedirektivet udgør en stor del af Danmark. Et sprøjteforbud på så stort et areal vil ifølge L&F være
helt uacceptabelt. L&F bemærker, at grundvandet i næsten hele Danmark allerede er beskyttet af den
stramme generelle godkendelsesordning for pesticider og varslingssystemet VAP, suppleret med regler for
mere lokale målrettede indsatser ved faglige risikoanalyser, der angiver forhøjet risiko for grundvandet.
Vedr. IPM og indberetning ved hver eneste sprøjtning, så skal mængden af bureaukrati afstemmes med
målet. L&F fremfører, at det virker overdrevet og svært at efterkomme, at landmanden skal dokumentere, at
ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige. L&F spørger: Hvorledes er denne dokumentation tænkt
efterlevet i virkeligheden og hvordan skal det kunne kontrolleres? Ligeledes anvendes f.eks. bejdsemidler på
frøet, inden en kendt skadevolder fremkommer. L&F bemærker, at et krav om anbefaling fra en uafhængig
rådgiver i sådan en sammenhæng er ret entydig for alle landmænd og derfor er et krav uden merværdi.
Rådet for grøn omstilling (RGO) præciserer, at hvis pesticidbelastningen bruges som eneste indikator, så
forudsættes det, at man har fuld kendskab til alle uønskede effekter af pesticidstofferne, hvilket ikke er
tilfældet i praksis. Ifølge RGO vil brug af behandlingshyppighed også tage højde for brug af stoffer, hvor
vores kendskab er mangelfuldt. RGO støtter, at vigtigheden af fokus på risiko frem for mængder i opgørelser
af reduktionsmålsætningerne betones i den foreløbige danske holdning.
Sagen har været i skriftlig høring i EU miljøspecialudvalget.
Dansk Planteværn (DP) er enig i, at det er af stor betydning, at de nye forslag er fagligt underbyggede og er
proportionelle med beskyttelsesbehovet. DP finder, at det foreslåede sprøjteforbud mangler en faglig
begrundelse og at forslaget om nationale reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes
hidtidige indsatser – og mener, at ovenstående er afgørende for bibeholdelse af forsyningssikkerheden. DP
opfordrer til mere åbenhed om beregningsgrundlaget for forslaget. DP antager, at et forbud mod brug af
plantebeskyttelsesmidler på følsomme arealer vil have en meget høj økonomisk konsekvens for landbruget,
og DP vil i den forbindelse påpege, at Kommissionens forslag øjensynligt lægger op til et totalt forbud og ikke
blot et forbud mod anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. DP påpeger, at der i Danmark allerede
er en meget høj beskyttelse af f.eks. grundvandet via den restriktive nationale godkendelsesordning, VAP og
BNBO, hvilket overflødiggør indførelse af et sprøjteforbud i følsomme områder. DP bakker op om øget
implementering af principperne for IPM, hvilket inkluderer en ansvarlig anvendelse af både kemiske og
biologiske planteværnsløsninger, når og hvor det er nødvendigt. DP finder det vigtigt, at der ikke stilles krav
om at reducere anvendelsen af kemiske løsninger i afgrøder, hvor alternative løsninger endnu ikke er
udviklet eller godkendt. DP finder det derfor positivt, at kravene til medlemslandenes indførsel af
afgrødespecifikke regler for brugen af IPM vil blive ledsaget af en mulighed for i stedet at udstede ikke-
bindende retningslinjer mhp. at mindske byrderne for jordbrugere. DP mener, at produktionen af fremtidens
fødevarer ikke alene bør anskues i et nationalt eller europæisk perspektiv. DP mener, at brødføde en stigende
verdensbefolkning under hensyntagen til reduktion af den samlede klimabelastning og med fokus på at
forbedre biodiversiteten, forudsætter intelligent regulering af anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og
produktionsformer. Desuden mener DP, at anvendelsen af planteværnsmidler hjælper jordbrugere til at
opretholde fornuftige udbytter, og giver hermed en mere effektiv arealanvendelse i en tid hvor der er kamp
om arealerne.
DANVA mener, at forslaget vil føre til væsentlige forbedringer for natur og miljø, herunder i høj grad
beskyttelsen af drikkevandsressourcen. DANVA er specielt tilfreds med forslagene om bindende og
væsentlige reduktionsmål, beskyttelse af følsomme arealer og skærpet dokumentationspligt ved anvendelse
af sprøjtemidler. Ifølge DANVA ses behovet disse forslag tydeligt ved, at selv om der i 25 år er blevet forsøgt
at regulere anvendelsen af pesticider, så er der ikke sket et tilsvarende fald i fund af pesticider i hverken de
dybe magasiner eller i det øvre grundvand, der med tiden vil blive til vores drikkevandsressource. DANVA
mener derfor, at der er behov for en generel nedgang i såvel forbrug som behandlingshyppighed. Desuden
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0011.png
mener DANVA, at det er af afgørende betydning, at der kommer øget fokus på sprøjtefrie områder til
beskyttelse af indvindinger til drikkevand. DANVA støtter det overordnende reduktionsmål for EU på 50 %
inden år 2030. DANVA fraråder, at gøre konkrete danske reduktioner afhængige af såkaldte
proportionalitetsbetragtninger. Det vil ifølge DANVA betyde et omvendt forsigtighedsprincip, hvor indsats er
afhængig af de økonomiske omkostninger ved at gøre den nødvendige indsats. I forhold til dansk
reduktionsindsats før 2012 konstater DANVA, at det såkaldte belastningsindeks faldet i perioden, men de
faktorer, der betyder noget for grundvandskvaliteten – forbruget og behandlingshyppigheden – er ikke faldet
i perioden.
Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at der er manglende faglighed for sprøjteforbud i miljøfølsomme
områder og behovet for længere perioder med kompensation. L&F mener, at der mangler en faglig forklaring
på behovet for så omfattende sprøjteforbud, som der er lagt op til. L&F peger på, at godkendelsen af
pesticider håndterer allerede risiko for udvaskning til grundvandet. L&F peger også på, at der allerede er
regler for sprøjteteknik og bufferzoner, som burde sikre mod afdrift til overfladevand og beskyttede arealer.
L&F mener, at de estimerede konsekvenser ved forslaget på 3,7 mia. kroner i Danmark, mangler en angivelse
af, at der er tale om årlige driftstab. L&F fremfører, at det samme gør sig gældende for konsekvenserne ved
reduktionsmålet på 35 %. Estimeret til en éngangserstatning vil de samfundsmæssige konsekvenser ifølge
L&F ved forslaget være et sted mellem 150 – 200 mia. kroner, som vil være det værditab som landbruget, og
dermed også samfundet, ser ind i. Endeligt finder L&F det stærkt bekymrende, at Kommissionen ligger op til
kun at give landmanden erstatning/kompensation i 5 år for arealer påført et sprøjteforbud. L&F peger på, at
der i DK er 40 års erfaring med pesticidfrie driftsformer, og udbytteforskellen er forøget gennem årene. I
kornrige sædskifter er det, ifølge L&F, en fagligt meget svær opgave at ophøre med sprøjte uden markant
udbyttenedgang og for landmanden kræver det en længere overgangsordning end 5 år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Arbejdsgruppen under Rådet har indtil videre gennemgået hele Kommissionens forslag på teknisk niveau.
Der har været bred kritik blandt medlemslandene af, at forslaget på nogle områder er gået for langt. Det
gælder blandt andet forslaget om et totalt forbud mod anvendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler i
såkaldte sårbare områder. En række lande har således gjort gældende, at den af Kommissionen foreslåede
definition på sårbare områder i praksis vil gælde hele de pågældende landes areal. Hertil kommer en bred
kritik af de bindende reduktionsmål for medlemslandene, herunder metoden for udregning af målene, samt
en udbredt bekymring for de administrative byrder af forslaget for medlemslandene og landbruget. Forud for
Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 26. september 2022 opfordrede en række lande Kommissionen til at
offentliggøre en supplerende konsekvensanalyse af dets forslag, med fokus på konsekvenserne for
fødevareproduktionen i Europa, øget behov for import, konsekvenserne af det foreslåede forbud i følsomme
områder, udfasningen af mere skadelige plantebeskyttelsesmidler og de specifikke udfordringer for enkelte
medlemslande ift. at efterleve kravene i forslaget. Rådet blev i december 2022 enige om at anmode
Kommissionen om at udarbejde et supplerende studie til dets konsekvensanalyse, der belyser de kvantitative
konsekvenser af forslaget på Unionens fødevareproduktion, tilgængeligheden af fødevarer og foder i Union,
konsekvenserne for fødevarepriserne, de administrative byrder ved forslaget, tilgængeligheden af alternativer
til plantebeskyttelsesmidler, samt en kvantificering af konsekvenserne ved det foreslåede forbud mod at
anvende plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder samt begrænsningen af anvendelsen af
plantebeskyttelsesmidler i skovbrug. Det supplerende studie forventes offentliggjort af Kommissionen i
begyndelsen af juli 2023, og det vil indgå i de videre forhandlinger af forslaget.
Under det svenske formandsskab, har der været en gennemgang af kapitel 4 om integreret plantebeskyttelse,
kapitel 5 om brug, opbevaring og bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler, kapitel 6 om salg af
plantebeskyttelsesmidler, kapitel 7 om uddannelse, information og bevidstgørelse samt kapitel 8 vedr. krav
til sprøjteudstyr. Formandskabet har fremlagt kompromisforslag til kapitel 4 vedr. integreret
plantebeskyttelse pba. medlemslandenes bemærkninger og forslag hertil. På den baggrund forventes det, at
kravene til medlemslandenes indførsel af afgrødespecifikke regler for brugen af integreret plantebeskyttelse
vil blive ledsaget af en mulighed for i stedet at udstede ikke-bindende retningslinjer mhp. at mindske
byrderne for jordbrugere. Det forventes, at der vil være flertal for de dele af kapitlet, der forpligter
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 446: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri), miljødelen (pkt. 5) den 26.-27. juni 2003
2724700_0012.png
jordbrugere til at registrere ikke-kemiske præventive tiltag i et elektronisk register, der vil supplere
nuværende krav til at indberette brug af sprøjtemidler.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment som opfølgning på den europæiske grønne pagt og en række
strategier herunder, bl.a. jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen støtter, at brugen af
kemiske pesticider skal reduceres med 50 % inden 2030 i EU, og at brugen af mere farlige pesticider skal
reduceres med 50% inden 2030 i EU.
Regeringen finder det af stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt underbyggede og er proportio-
nelle med beskyttelsesbehovet.
Regeringen finder det centralt, at forslaget om et forbud mod at anvende kemiske plantebeskyttelsesmidler i
følsomme arealer skal være proportionelt og begrænses ift. forslagets omfang. Herunder finder regeringen
det vigtigt, at eventuelle forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er fagligt begrundet i en konkret
risiko ved anvendelsen. Forslagets oprindelige definition af følsomme arealer omfatter i høj grad arealer, som
ikke er udpeget på baggrund af en konkret viden om en forøget risiko ved brug af sprøjtemidler. Særligt ift.
beskyttelsen af områder med relation til drikkevand, finder regeringen, at der bør tages hensyn til nationale
beskyttelsestiltag, samt de beskyttelsestiltag som allerede gennemføres under anden relevant lovgivning.
Regeringen finder det af stor betydning, at reduktionsmålene sammensættes og implementeres på den rigtige
måde. Der skal tages væsentlige hensyn til hidtidige indsatser, og reduktionsmål skal ikke alene baseres på
mængde eller volumen, men også på risiko. Regeringen finder det vigtigt, at der anvendes en baselineperiode
for opfyldelse af reduktionsmålsætningerne, som tager højde for reduktionen i belastningen af sprøjtemidler,
der er opnået i Danmark siden 2012. Regeringen finder det vigtigt, at reduktionsmålsætningerne afspejler
risikoen forbundet med anvendelsen af sprøjtemidler, ligesom det er tilfældet for den danske
pesticidbelastningsindikator. Derfor finder regeringen det hensigtsmæssigt, at indikatoren, som anvendes til
at følge fremskridt mod reduktions-målsætning 1, tilpasses for i større omfang at reflektere risikoen
forbundet med anvendelse af forskellige sprøjtemidler og i mindre omfang baseres på kilo aktivstof solgt i et
givent år.
Regeringen finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne gives mulighed for i længere tid at
kunne yde støtte til efterlevelsen af krav i medfør af forordningen.
Regeringen finder det vigtigt, at en ny forordning skal fremme udviklingen og anvendelsen af alle de mulige
biologiske midler, som kan udgøre en mindre risiko for miljø og sundhed end konventionelle kemiske
sprøjtemidler.
Regeringen finder det vigtigt, at kravene er administrativt effektive, proportionale og kan håndteres i praksis,
dvs. deres overholdelse skal kunne verificeres ved et kontrolbesøg. Det skal undgås, at nye krav bliver
unyttigt bureaukrati.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketinget Miljø- og Fødevareudvalg den 6. juli 2023.
Forslaget har været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2022 til orientering.
11