MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 445
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 15. juni 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27.

juni 2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

EU og Internationalt

Den 13. juni 2023

FVM 283

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – mod et

mere bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2024

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2023) 303

Fiskeripakken:

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fæl-

les fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig,

videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning,

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implemente-

ringen af Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markeds-

ordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg –

EU handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for

bæredygtigt og robust fiskeri, og

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om

energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2023) 103, KOM (2023) 101, KOM (2023) 102 og KOM (2023) 100

Side 9

Side 12

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-far-

vande og for EU-fiskefartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af

sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 204

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

26.-27. juni 2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.

KOM (2023) 276

Side 29

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 26.-27. juni 2023

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er på

dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023 med henblik på information

fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023 med henblik på in-

formation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs- og

fødevareområdet. Krigen skaber usikkerhed om de globale forsyninger af centrale fødevarer og foder.

Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn, og at markedet for handelsgødning er af-

hængig af gas, hvor prisen har været meget ustabil, hvilket har påvirket produktionen. Det Internatio-

nale Kornråd (IGC) forventede den 18. maj 2023, at Ukraines andel i indeværende år 2022/23 ville ud-

gøre 7,8 pct. af den global eksport af hvede, 14,7 pct. af den globale eksport af majs og 8,1 pct. af den

globale eksport af byg.

I forsommeren 2022 sås der særligt kraftige prisstigninger for hvede på grund af forsyningschokket, der

stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkostnin-

ger, især i naturgas og kvælstofgødning. Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af

fødevarer og foderstoffer til det globale marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre

kornprodukter.

Det globale kornmarked er dog generelt i bedring, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at Ukraine øgede sin

eksportkapacitet betragteligt i løbet af 2022 grundet EU’s initiativ om alternative fragtruger (”solidari-

tetsbaner”) samt FN-aftalerne med henholdsvis Ukraine og Rusland om udskibning af korn fra tre ukra-

inske havne ved Sortehavet. Ifølge FN’s koordinationscenter (JCC) er der den 2. juni 2023 blevet ek-

sporteret 30,7 mio. tons korn via sortehavsruterne. Da en sammenlignelig mængde varer er blevet ek-

sporteret via de alternative fragtruter, er eksporten samlet set tæt på førkrigsniveau. I starten af 2023

har der dog været udfordringer med forsinkede russiske kontroller af skibe i Sortehavet, hvilket har ført

til en reduktion af mængden af landbrugsvarer, der eksporteres under sortehavsaftalerne. Aftalerne ud-

løber som udgangspunkt den 18. juli 2023, med mindre parterne vælger at forlænge dem, ligesom de

gjorde i maj 2023.

Polen, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien indførte i april 2023 ensidigt midlertidige importforbud for korn

fra Ukraine med henvisning til den negative påvirkning, som store mængder landbrugsprodukter havde

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

på priserne i landenes lokalmarkeder. Den 28. april 2023 blev en principaftale for transit af landbrugs-

varer indgået mellem de fire medlemsstater og Rumænien på den ene side og Kommissionen på den

anden side mod ophævelse af importforbuddene. Som en del af aftalen indførte Kommissionen den 5.

maj 2023 restriktioner på import af korn fra Ukraine til Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulga-

rien. Polen, Slovakiet og Bulgarien løftede i maj 2023 deres nationale importforbud, mens Ungarns na-

tionale importforbud har været gældende frem til starten af juni 2023.

Rådet vedtog den 25. maj 2023 en etårig forlængelse af forordningen om midlertidig ensidig handelsli-

beralisering for ukrainske varer eksporteret til EU. Formålet er at bidrage til at afhjælpe de økonomiske

og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion.

Forordningen omfatter midlertidig suspension af toldtariffer, toldkvoter samt indgangsprisordningen

for frugt og grøntsager. Endvidere indgår suspension af EU’s anti-dumping-tiltag og beskyttelsesforan-

staltninger over for Ukraine. Forordningen indeholder endvidere en fremskyndet beskyttelsesforan-

staltning, som indebærer, at Kommissionen løbende skal rapportere til medlemsstaterne om konsekven-

serne af forordningen for så vidt angår priserne på EU-markedet. Kommissionen har på baggrund af en

undersøgelse mulighed for at genindføre de suspenderede toldafgifter ved en gennemførelsesretsakt.

Forordningen er trådt i kraft den 6. juni 2023, og Kommissionen har samtidigt forlænget restriktionerne

på import af korn fra Ukraine til Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien frem til den 15. sep-

tember 2023. Produkterne kan fortsat sendes i transit gennem de fem medlemsstater til det øvrige EU

eller til tredjelande uden for EU.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg i 2022 med 13,6 pct. i forhold til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg

med 24,2 pct. EU’s havde i 2022 229,3 mia. euro i eksport og 171,6 mia. euro i import, hvilket gav EU et

handelsoverskud på landbrugsområdet på 57,7 mia. euro (ca. 429,7 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største

eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i 2022 udviklede sig med øget eksport til UK og USA

på henholdsvis 12,3 pct. og 15,4 pct., mens eksporten til Kina i 2022 faldt med 7,8 pct. I 2022 var EU’s

tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine, som steg med henholdsvis 32,8 pct., 22,2 pct. og

47,5 pct. Udviklingen af import til pågældende lande har hermed været stigende, og Ukraine har i 2022

overtaget pladsen fra USA.

WTO-forhandlingerne

WTO er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet på landbrugsområdet, hvilket

traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder med meget fastlåste positioner

og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er et udfordrende område spørgs-

målet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

WTO’s 13. ministerkonference (MC13) finder sted i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater ultimo

februar 2024. Det er i WTO håbet, at optimismen og det positive momentum fra den relativt succesfulde

ministerkonference i Genève i juni 2022 (MC12), vil blive videreført og kan være med til at sikre flere

resultater. I de aktuelle forhandlinger fokuseres der på at følge op på beslutningerne fra den 12. mini-

sterkonference (MC12), herunder vedrørende delaftale om miljøskadelige fiskerisubsidier og fødevare-

forsyningssikkerhed. Idet der på MC12 ikke blev opnået bredere resultater i landbrugsforhandlingerne,

er det sandsynligt, at landbrug vil blive mere dominerende på MC13. Ligeledes forventes udviklings-

dagsordenen i stigende grad at dominere på tværs af forhandlinger, inklusiv i forhandlinger på land-

brugsområdet.

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og New Zealand annoncerede den 30. juni 2022 politisk enighed om en bilateral handelsaftale. Ud

over en høj grad af gensidig handelsliberalisering sætter aftalen den hidtil mest ambitiøse standard for

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

bæredygtig udvikling. Endvidere indgår et kapitel om bæredygtige fødevaresystemer for første gang i

EU's handelsaftaler. Det omfatter bl.a. øget samarbejde om dyrevelfærdsstandarder, initiativer om ud-

fasning af antibiotika i den animalske produktion og samarbejde om reduktion af fødevaretab og

madspild. Kommissionen har i februar 2023 forelagt den færdigforhandlede aftale til Rådets godken-

delse. Undertegnelse af aftalen ventes inden udgangen af juli 2023, hvorefter aftalen forelægges Europa-

Parlamentet.

EU og UK indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen formelt

trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af

Brexit med blandt andet overgangsordninger. EU og UK indgik den 27. februar 2023 en politisk prin-

cipaftale (”Windsor Framework”) om implementering af Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt

andet over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), medicin samt

moms og afgifter. UK offentliggjorde den 5. april 2023 et oplæg om den forsinkede grænsekontrolmodel.

Grænsekontrollen skal implementeres i tre faser, hvor den første starter den 31. oktober 2023. Efter

denne dato kræves sundhedscertifikater for animalske produkter, planter og planteprodukter, der er

kategoriseret med middel risiko. Dokumentkontrol og fysisk kontrol ved grænsen indføres fra den 31.

januar 2024.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk

principaftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I marts 2023 mødtes Kommissionen og

Mercosur for at drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtig-

hedsforpligtelserne ved at referere tilbage til tekst i aftalen uden at genforhandle selve aftalen. Særligt

skovrydning er i fokus. Forhåbningen er at færdiggøre aftalen i år.

EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering

af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-

lisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshindrin-

ger m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende

forpligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse. Forhåbningen er at vedtage aftalen endeligt i år.

EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende

associeringsaftale mellem parterne. Aftalen vil forbedre markedsadgang for handel og investeringer og

vil herudover indeholde et bæredygtighedskapitel. Der pågår nu juridisk gennemgang og oversættelse

af aftaleteksten, hvorefter den forventeligt forelægges Rådet i efteråret 2023.

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, og selvom der på det seneste har været

fremgang i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på landbrugsdelen. Kom-

missionen sigter på snarligt at nå til slutspillet i forhandlingerne.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. Perspektivet for at

indgå en aftale i 2023, som Indonesien har udtrykt ønske om, er usikkert.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014. På EU-ASEAN topmødet i december 2022 fremkom et fælles ønske om at genoptage forhandlin-

gerne. Formelt blev dette annonceret i marts 2023 af Thailands vicepremier- og handelsminister og EU's

handelskommissær.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

i maj 2021. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning.

Forhandlinger om en frihandelsaftale, investeringsbeskyttelsesaftale samt om en aftale om geografiske

betegnelse (GI’er) vil være parallelle.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge Landbrug & Fødevarer –

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter fortsat både EU’s initiativ om alternative fragtruter ifm. korneksport fra

Ukraine

ind i EU og FN’s aftaler om kornudskibning fra ukrainske havne ved Sortehavet. Derudover

støttes også EU-aftalen om transit af landbrugsvarer fra Ukraine ind i fem østlige EU-medlemsstater,

som erstatter de tidligere vedtagne nationale importforbud fra de pågældende medlemsstater. Det er

positivt, at EU parallelt hermed har forlænget den generelle lempelse af handelsforanstaltningerne for

import fra Ukraine, herunder forordningen om midlertidig, unilateral handelsliberalisering for ukrain-

ske varer eksporteret til EU. Det er dog fortsat vigtigt, at EU løbende overvåger udviklingen i importen

for at sikre en balanceret import, der ikke medfører en pludselig væsentlig stigning i importen, hvilket

kan skade og forstyrre EU’s indre marked og prissætning. Hvis denne situation opstår, bør Kommissio-

nen gøre brug af forordningens beskyttelsesforanstaltninger, der netop muliggør genindførelse af de

suspenderede toldafgifter.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med

Storbritannien

i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det

positivt, at EU og Storbritannien er blevet enige om en politisk aftale vedr. implementeringen af Nord-

irlandsprotokollen, og at Storbritannien efterfølgende har fremlagt planer for deres del af implemente-

ringen, der forventes at løse en række af problemerne med den eksisterende protokol ved at tilgodese

både EU’s SPS-standarder og Storbritanniens handelsmæssige integritet gennem et en risikobaseret til-

gang til kontrol af varestrømmene. Det er fortsat vigtigt, at den praktiske implementering af aftalerne

strømliner de administrative procedurer og dokumentationskrav ved handlen mellem parterne, så im-

og eksporten faciliteres maksimalt, og at flaskehalse i samhandlen undgås.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med

USA

fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-

denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-

ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i

Sydamerika,

herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svinekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med

Mercosur,

som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

okse- og fjerkrækødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for

aftalen, således at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvi-

valens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens

(129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke

af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være

holdbart for stabiliteten på EU’s marked for okse- og- fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funktionen i Eu-

ropa-Kommissionen.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien,

både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med

Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet

dansk mejerieksport.

I forhold til de igangværende

Australien-frihandelsforhandlinger

har særligt mejerisektoren offensive

interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer indrømmelser fra australsk

side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med

Indonesien.

Landet har

uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en halal-lovgivning, der stiller krav om, at al halal-godkendelse

i de lande, som eksporterer varer til Indonesien, skal ske gennem kontorer i eksportørlandene, der etab-

leres i overensstemmelse med indonesiske regler og særskilt godkendes af de indonesiske myndigheder.

Derudover skal der vedtages en fælles regeringsaftale mellem det pågældende land og Indonesien. Land-

brug & Fødevarer opfordrer til, at en kommende frihandelsaftale inkluderer et kapitel, der netop dækker

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle aftaler mellem Indo-

nesien og de enkelte EU-medlemslande.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med

Indien

om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU – som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og se-

nest den bredere IPEF-aftale – lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne

sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsre-

lateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurti-

gere ratifikation og anvendelse.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker – ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk samt bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor lav dyrevelfærdsmæssig standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og vel-

stand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens

teknologier – uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2023 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 23. marts 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

marts 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – mod et mere bæ-

redygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2024

KOM (2023) 303

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse indeholdende en status for den fælles fiskeripolitik

og retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2024. Hensigten med meddelelsen er en

tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskeri-

muligheder. I meddelelsen er der blandt andet en status for fiskebestandene og en tidsplan for frem-

læggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2024. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 303 af den 14. juni 2023 fremlagt en meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet og Rådet – mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2024.

Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave den 14. juni 2023.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023 med henblik på

præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse vedrørende status for den fælles fiskeripolitik og de

politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 (TAC

/kvoteforordninger).

Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes, de rådgivende råds, interessenters og offentlighedens

holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

I henhold til grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik er Kommissionen forpligtet til at

rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i forhold til at opnå maksimalt bære-

dygtigt udbytte (MSY) for bestandene og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer er inkluderet i

denne meddelelse. Endvidere er Kommissionen forpligtet til årligt at afrapportere om implementering

af landingsforpligtelsen. Dette element er også inkluderet i meddelelsen. Endelig indeholder meddelel-

sen en kortfattet økonomisk analyse af fiskerierhvervet.

Meddelelsen indeholder en målsætning om, at fiskerimulighederne for 2024 fastsættes i henhold til

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at fiske i overensstemmelse med

princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Kommissionen henviser i meddelelsen til de fire meddelelser, som blev offentliggjort den 21. februar

2023, og som er en pakke om foranstaltninger, der skal forbedre bæredygtighed og modstandsdygtighed

i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer. Pakken består af en meddelelse om den fælles fiskeripolitik, en

meddelelse om energiomstilling i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, en handlingsplan om beskyttelse

af marine økosystemer og en rapport om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturpro-

dukter

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

KOM (2023) 103, KOM (2023) 101, KOM (2023) 102 og KOM (2023) 100.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

MSY og samspillet med flerårige forvaltningsplaner

Et vigtigt skridt til opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitiks er flerårige forvaltningsplaner.

Den flerårige forvaltningsplan for Østersøen blev vedtaget i 2016. I 2018 blev den flerårig forvaltnings-

plan for demersale bestande i Nordsøen vedtaget, og i 2019 den flerårig forvaltningsplan for de demer-

sale fiskerier i De Vestlige Farvande og for demersale bestande i Det Vestlige Middelhav. Kommissionen

foreslår fiskerimuligheder i overensstemmelse med de flerårige forvaltningsplaner for de arter, der er

omfattet af forvaltningsplaner. Til de flerårige forvaltningsplaner har Det Internationale Havundersø-

gelsesråd (ICES) udarbejdet et interval for værdier for en række bestande, der skal sikre, at målsætnin-

gen om MSY kan opfyldes inden for dette interval, i stedet for at fastlægge MSY som én enkelt værdi

(punkt-værdi).

Forslag om fiskerimuligheder for 2024

Kommissionen foreslår fiskerimuligheder for 2024 på MSY-niveau for de bestande, hvor der foreligger

fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater.

Er en bestand omfattet af en flerårig forvaltningsplan, lægger Kommissionen denne til grund i sit forslag

til fiskerimuligheder, medmindre forvaltningsplanen er blevet uanvendelig, for eksempel fordi mål i

denne ikke længere svarer til MSY. I sådanne tilfælde foreslår Kommissionen fiskerimuligheder med

udgangspunkt i MSY. Når ICES anbefaler nul-fangster af målarter, er fokus på at genopbygge målarterne

med afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige forvaltningsplaner.

Landingsforpligtelsen er gradvist blevet indført i perioden 2015-19. Med indførelse af landingsforplig-

telsen fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til, at TAC skal afspejle fangsterne. Der er ind-

ført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande under landingsforpligtelsen.

Det omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på

høj overlevelse. Der forudses at blive foretaget reduktioner i TAC-niveauer som følge af de-minimis und-

tagelser eller undtagelser for høj overlevelse.

Med UK’s udtræden af EU og vedtagelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastsættes

fiskerimulighederne for langt flere bestande nu i bilaterale og trilaterale aftaler. EU og UK’s skal bilate-

ralt konsultere om fiskerimulighederne for 2024 for de fælles bestande. Derudover skal EU konsultere

bilateralt med Norge om de fælles bestande i Skagerrak og Kattegat, og trilateralt med Norge og UK om

de bestande i Nordsøen, der er fælles for alle tre parter.

Implementeringen af landingsforpligtelsen

Meddelelsen indeholder oplysninger om status for implementeringen af landingsforpligtelsen. Kommis-

sionen påpeger, at kontrol og håndhævelse fortsat er en udfordring og fremhæver i den forbindelse vig-

tigheden af revisionen af EU’s fiskerikontrolsystem.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2024

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2024 forventes fremlagt i slutningen af august/begyn-

delsen af september 2023 med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober 2023. Forslag om fiskeri-

muligheder for 2024 for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og for Sortehavet/Middelhavet forventes

fremlagt i oktober 2023 med henblik på vedtagelse på rådsmøde i december 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen har

i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i sammenhæng

med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fastsættelsen af de årlige fiskerimuligheder.

Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne

heraf.

Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den videnskabelige rådgivning har på kort sigt er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes både at være stigende og faldende fiskerimuligheder af

relevans for dansk fiskeri i de kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2024. Kon-

sekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i af-

sætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mente, at meddelelsen bærer præg af, at det

er samme procedure som sidste år. Generelt mente DFPO, at der var brug for mere fokus på forhandlin-

gerne med tredjelande. Det går ikke godt med at blive enige til årsskiftet, så fiskeriet kan starte. Det

burde være afspejlet i Kommissionens meddelelse, at man sikrer en tilfredsstillende afslutning inden

kalenderåret/kvoteåret går i gang. Ligeledes burde det afspejles, at der i forbindelse med en evaluering

af den flerårige plan for Nordsøen må ses på, at de fleste bestande i planen i dag er delt med tredjelande

og dermed indgår i konsultationer med disse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-

telse af fiskerimulighederne. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om

MSY, som fastlagt i grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Endvidere forudses

medlemsstaterne at fremhæve behovet for en sag-til-sag vurdering for bestande uden en fuld analytisk

bestandsvurdering i den videnskabelige rådgivning. Endelig forventes medlemsstaterne at fremhæve

vigtigheden af samarbejdet med henholdsvis UK og Norge.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskerimuligheder,

og støtter det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte for bestandene i overensstemmelse

med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Regeringen arbejder for, at der opnås aftaler om fiskerimuligheder for fælles bestande rettidigt med

tredjelande, herunder UK og Norge.

Regeringen arbejder for, at der, hvor det er relevant, gennemføres en harmonisering af regler for fiske-

riforvaltningen med tredjelande som UK og Norge med henblik på at lette fiskeriet mellem farvande.

Regeringen støtter, at der findes praktisk anvendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med lan-

dingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hensigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Fiskeripakken:

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiske-

ripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig, videnskabeligt

baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning,

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen

af Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fi-

skevarer og akvakulturprodukter

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg – EU hand-

lingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for bæredygtigt og

robust fiskeri, og

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om energiom-

stilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor

KOM (2023) 103, KOM (2023) 101, KOM (2023) 102 og KOM (2023) 100

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) skal Rådet behandle et forslag fra det svenske formandskab til

rådskonklusioner om fiskeripakken. Fiskeripakken er betegnelsen for Kommissionens fire meddelelser

om fremtidens fiskeripolitik. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-

27. juni 2023 med henblik vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 103, KOM (2023) 101, KOM (2023) 102 og KOM (2023) 100 af 21.

februar 2023 fremlagt fire meddelelser om henholdsvis den fælles fiskeripolitik, den fælles markedsord-

ning for fiskevarer og akvakulturprodukter, en handlingsplan for beskyttelse af marine økosystemer og

om energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor (”Fiskeripakken”).

Som opfølgning på meddelelserne har det svenske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023 med henblik vedta-

gelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

De fire meddelelser er en del af en pakke om foranstaltninger, der skal forbedre bæredygtighed og

modstandsdygtighed i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, som Kommissionen offentliggjorde den 21.

februar 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeripolitik

Kommissionen har fremlagt sin meddelelse vedrørende den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen. Den

fælles fiskeripolitik blev senest reformeret i 2013. Konklusioner og anbefalinger i meddelelsen om den

fælles fiskeripolitik indeholder blandt andet:

Styrkelse af personer i fiskeri- og akvakultursamfund

Kommissionen vil i 2023 og 2024 udføre et EU-dækkende inkluderende fremsynsprojekt om ”fremti-

dens fiskere” med henblik på at forudsige fiskeres afgørende rolle i samfundet ud over levering af høj-

kvalitet fiskevarer med et relativt lavt kulstofaftryk.

Kommissionen opfordrer medlemsstater til at fremme lokale fiskerisamfunds adressering af sociale ud-

fordringer og behov gennem lokale initiativer under EU’s Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)

2021-27.

Kommissionen anmoder videnskabelige forskningsinstitutter, i særdeleshed Den Videnskabelige, Tek-

niske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), om at videreudvikle sociale indikatorer til brug for

analyse af socioøkonomiske rapporter.

Bidrag til beskyttelse af planeten

Med henblik på beskyttelse af marine økosystemer og –ressourcer opfordrer Kommissionen medlems-

stater til fuldstændigt og hurtigt at implementere de tiltag, der er beskrevet i Handlingsplanen for be-

skyttelse af marine økosystemer og fokusere indsatsen på at sikre, at målet om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) nås i alle farvande, når man drøfter fiskerimulighederne for 2024. Kommissionen vil i

2023 og 2024 have fokus på udvikling af videnskabelig rådgivning til støtte for en økosystemtilgang i

EU’s fiskeriforvaltning.

Kommissionen opfordrer medlemsstater til fuldstændigt og hurtigt at implementere direktivet om en-

gangsplastprodukter (2019/904). Kommissionen opfordrer fiskere til at fortsætte indsatsen med op-

samling af havaffald.

Kommissionen vil i 2024 udgive fire vejledninger som led i implementeringen af Kommissionens med-

delelse om ”Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i

perioden 2021-2030”.

Kommissionen henviser til, at den for så vidt angår rekreativt fiskeri har foreslået krav i forbindelse med

revisionen af EU’s fiskerikontrolsystem om registrering af rekreative fiskere og fangstrapportering med

henblik på at få et overblik over påvirkningen af rekreativt fiskeri på fiskebestande og økosystemer.

Kommissionen anfører, at der er indikationer på udbredt mangel på overholdelse og udokumenteret,

ulovlig discard af fangster som et resultat af manglende udvikling og brug af de meste effektive kontrol-

og håndhævelsesmidler, som for eksempel elektronisk fjernovervågning og andre moderne kontrolred-

skaber. Kommissionen finder også, der er behov for øget fokus på udvikling af mere selektive redskaber.

Med henblik på øget selektivitet i fiskeredskaber og implementering af landingsforpligtelsen opfordrer

Kommissionen medlemsstater, forskere, de rådgivende råd og producentorganisationer til at levere

data, der er nødvendige for en evaluering af landingsforpligtelsen. Kommissionen vil derefter i efteråret

2024 udarbejde et kommissorium for evalueringen.

Forbedring af administrationen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionen opfordrer medlemsstater til fuldstændigt og hurtigt at implementere de forvaltningstil-

tag, der er beskrevet i Handlingsplanen for beskyttelse af marine økosystemer. Kommissionen opfordrer

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

de regionale grupper af medlemsstater til at forbedre involvering af interessenter, særligt de rådgivende

råd, i de regionale organisationer for at sikre involvering af både fiskeri- og miljømyndigheder. Kom-

missionen opfordrer også medlemsstater til at afsætte passende ressourcer til arbejdet i de regionale

grupper. Kommissionen vil anmode STECF om i 2023 at analysere de kriterier, som medlemsstater an-

vender, til at tildele fiskerimuligheder på nationalt niveau, og Kommissionen vil tage initiativ til drøftel-

ser med medlemsstater og interessenter til udarbejdelse af en køreplan om tildeling af fiskerimuligheder

med henblik på øget transparens, fremme af bæredygtige fiskerimetoder og støtte til småskala- og kyst-

fiskere.

Tilpasning til varierende fiskeriinteresser uden for EU-farvande

De nylige politiske og geopolitiske udviklinger, f.eks. Brexit og Ruslands krig mod Ukraine, har ifølge

Kommissionen understreget påvirkningerne af den ændrede geopolitiske sammenhæng i Europa på den

fælles fiskeripolitik, såvel som det tætte relation til maritim sikkerhed. Kommissionen vil i 2023 opda-

tere den europæiske maritime sikkerhedsstrategi og dens handlingsplan samt præsentere en fælles med-

delelse om klimaforandringer, miljønedbrydning, sikkerhed og forsvar.

Udnyttelse af potentialer for bæredygtigt innovation og investeringer

Kommissionen understreger, at mulighederne for profit og tiltrækningskraft i fiskeri- og akvakultursek-

torerne også er afhængige af deres kapacitet til at innovere og investere. Kommissionen fremhæver i den

sammenhæng også vigtigheden af teknologisk udvikling.

Kommissionen opfordrer medlemsstater til i samarbejde med fiskerisektoren om at øge transparens og

fleksibilitet i deres forvaltning af fiskerikapacitet, og at give mulighed for omfordeling til brug for struk-

turelle investeringer om bord.

Kommissionen opfordrer Energiomstillingspartnerskabet, de rådgivende råd og arbejdsmarkedets par-

ter til i 2024 at fremsætte konkrete, praktiske og bæredygtige forslag om modernisering af fartøjer for

at forbedre sikkerheden, energieffektiviteten og arbejdsmiljøet om bord.

Kommissionen inviterer de rådgivende råd til at bidrage til stiftelsen af en årlig pris for bæredygtig ud-

vikling i fiskeriet, og opfordrer medlemsstater til at støtte innovation og fremme god praksis i akvakul-

turproduktion.

Det sidste årtis håndgribelige resultater

I meddelelsen fremhæver Kommissionen resultaterne af reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013,

herunder genopbygning af vigtige fiskebestande, miljømæssig bæredygtighed og øget forudsigelighed,

hvilket har ført til bedre økonomisk udbytte. Kommissionen fremhæver også EU’s bidrag til bæredygtigt

fiskeri på verdensplan, herunder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, samarbejde om Arktis og

marin biodiversitet samt fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande om bæredygtigt fiskeri. 2013-refor-

men har ifølge Kommissionen også fremmet bæredygtig akvakultur og givet fiskerisektoren den nød-

vendige stabilitet.

”Pagt

om Fiskeri og Hav”

Endelig kommer Kommissionen med en opfordring til medlemsstater, interessenter og det videnskabe-

lige samfund om at tilslutte sig Kommissionens ”Fiskeri- og Havpagt”, hvori man bekræfter den fælles

forpligtelse til at implementere den nuværende politik i sin helhed og bidrage til nødvendige refleksioner

og vurderinger af visse elementer af den fælles fiskeripolitik. Pagten vil danne ramme om følgende nøg-

leprincipper: Overholdelse af eksisterende regler, øget gennemsigtighed, bedre forvaltning, anerken-

delse af fiskeres rolle som havets forvaltere og fremsynet tilgang takket være mere forskning og innova-

tion.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Kommissionens rapport om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

Kommissionen har fremlagt sin rapport vedrørende den fælles markedsordning for fiskevarer og akva-

kulturprodukter. Den fælles markedsordning blev senest reformeret sammen med den fælles fiskeripo-

litik i 2013 med det formål at opnå målene i den fælles fiskeripolitik.

Rapporten indeholder en gennemgang af status for af den fælles markedsordning for fiskevarer og akva-

kulturprodukter i forhold til at opnå målene for den fælles fiskeripolitik. Rapporten belyser, hvor der er

fremskridt, og hvor der er plads til forbedringer. Rapporten er inddelt efter de fem søjler i markedsord-

ningen:

1) Erhvervsorganisationer

Især producentorganisationer, samt, i betydeligt mindre omfang, sammenslutninger af producentorga-

nisationer, brancheorganisationer og tværnationale producentorganisationer, har ifølge Kommissionen

været nøgleaktører til at håndtere den fælles fiskeripolitiks implementering på det praktiske niveau.

Markedsordningen, med producentorganisationer i hovedrollen, har bidraget til, at fiskeriet er blevet

mere markedsorienteret. Det er især kravet om, at producentorganisationer skal lave strategiske pro-

duktions- og afsætningsplaner for at sikre, at der bliver fisket til efterspørgslen på markedet. Derved

prioriterer man at fiske på kvoterne, når de har højest værdi og undgår, at prisen bliver påvirket af for

højt udbud. Producentorganisationerne har været en stor hjælp under f.eks. COVID-19 krisen, da de har

gjort EU-apparatet mere omstillingsparat.

Udestående problemer med producentorganisationerne er, at der er forskellige nationale tiltag til at

støtte og finansiere producentorganisationer, og derfor er der konkurrenceforvridende omstændigheder

på tværs af medlemsstater. Kontrollen af producentorganisationerne varetages i høj grad af de nationale

myndigheder, og derfor er Kommissionen begrænset i sin kapacitet til at løse dette problem. For akva-

kultur, kystfiskere og småskala erhvervsfiskere har det været svært at oprette producentorganisationer.

Markedsordningen har gjort det lettere for akvakultursektoren at indgå i en Producentorganisation,

selvom der fortsat er et begrænset antal. Kommissionen ser det nødvendigt at yderligere fremme pro-

moveringen af disse producentorganisationer for at opnå bæredygtigheds- og konkurrencemålene for

EU Akvakultur 2021-30. Kystfiskere og småskala erhvervsfiskere føler sig overset i forhold til at modtage

administrativ og finansiel støtte. De lave profitmarginer og mindre administrative ressourcer i disse ty-

per erhvervsfiskeri gør det sværere for dem at organisere sig i en Producentorganisation.

Erfaringer med brancheorganisationer er begrænsede. De få, der eksisterer, har dog vist sig nyttige til at

respondere på forsyningsusikkerhed, da denne type organisation inddrager organisationer fra flere dele

af værdikæden. Ligeledes er der begrænset erfaring med tværnationale producentorganisationer, kun

fire producentorganisationer anerkendes som tværnationale. Det skyldes, at det lovmæssigt er svært at

anerkende og fastslå funktionen af denne type organisation. Dertil kommer, at finansieringen er et pro-

blem, da der ikke findes lovmæssig understøttelse af, hvordan det skal fordeles på medlemsstaterne.

Problemer identificeret med producentorganisationer er overholdelse af sammensætningen af medlem-

mer, mangel på dokumentation på producentorganisationers demokratiske funktion, utilstrækkelig tjek

med regler om optagelse af nye medlemmer eller fratrædelse af medlemmer, manglende dokumentation

af, om der er nok økonomiske aktiviteter i givne områder, og i nogle tilfælde var omfanget af kontrol fra

medlemsstaterne utilstrækkelig.

Forinden ikrafttrædelsen af markedsordningen i 2013 eksisterede der seks interventionsmekanismer.

Disse blev reduceret til én enkelt oplagringsmekanisme, som senere blev udfaset i 2018. Dette var et

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

bevis på, at producentorganisationerne har været gode til at tilpasse sig markedet. Oplagringsmekanis-

men blev midlertidigt genintroduceret i 2020 under COVID-19 for at tilbyde flere værktøjer til at hånd-

tere det pludselig fald i efterspørgslen. Oplagringsmekanismen blev udfaset igen i slutningen af 2020.

Kommissionen har fortsat mulighed for at genintroducere mekanismen.

2) Handelsnormer

Handelsnormerne i markedsordningen er ifølge Kommissionen med til at sikre, at udbuddet af fiske- og

akvakulturprodukter er bæredygtige og er med til at realisere det fulde potentiale af det indre marked.

Derudover er det også med til at facilitere fair konkurrence, og derved forbedre rentabiliteten af disse

produkter.

I 2019 evaluerede Kommissionen implementeringen af disse handelsnormer. Konklusionen var, at han-

delsnormerne fortsat er relevante, effektive og værdiskabende inden for deres nuværende ramme og

underliggende kriterier. Dog blev der også identificeret mangler i forhold til deres evne til at opnå må-

lene i markedsordningen. Det viser sig, at handelsnormerne kun spiller en begrænset rolle i at sikre, at

de markedsførte produkter er bæredygtige. Derudover klargjorde evalueringen, at der var muligheder

for at forenkle og modernisere handelsnormerne, og at der var relativt lav kontrol fra nationale myndig-

heder. Som respons på evalueringen iværksatte Kommissionen en revision af handelsnormerne, som

blev inkluderet i Kommissionens handlingsplan ”Fra jord til bord” strategi. Høringerne bekræftede de

potentielle fordele ved en EU-ramme for forbrugeroplysning om fødevarers, herunder fiskeprodukters,

bæredygtighed. Kommissionen planlægger at foreslå en harmoniseret EU-tilgang til bæredygtig fødeva-

reproduktion i 2023.

3) Forbrugeroplysning

Den fælles markedsordning kræver forbrugeroplysning på fiskevarer og akvakulturprodukter for at

fremme forbrugerenes dømmekraft til at købe mere bæredygtige produkter. Forbrugere er vigtige aktø-

rer til at fremme bæredygtighed. Derfor bør nøgleinformationer oplyses hele vejen igennem forsynings-

kæden helt til slutforbrugeren. Kommissionen har i lyset heraf styrket sporbarhedsreglerne til at dække

alle fiskevarer og akvakulturprodukter.

Den fælles markedsordning har regler om både obligatorisk og frivillig information for fiskevarer og

akvakulturprodukter. Den introducerer ny og mere detaljeret obligatorisk information. Derudover kræ-

ver den fælles markedsordning også, at restauratører skal have samme information som slutforbrugere,

for at dette segment ligeledes kan tage mere bæredygtige valg.

Der har været overvejelser om miljømærkning, navnlig om indførelse af en miljømærkningsordning på

EU-plan eller om fastsættelse af mindstekrav for private miljømærker i relation til bæredygtighedskri-

terier og den underliggende certificeringsproces. Kommissionen fremlagde en rapport om disse to opti-

oner i 2016. Imidlertid var Europa-Parlamentets og Rådets synspunkter divergerende, og man afviste

begge optioner.

Overordnet har reguleringen om mærkningen af fiskevarer og akvakulturprodukter opnået vigtige mål i

forbrugerbevidsthed. Dog findes der fortsat mangler i områder, hovedsageligt i omfang, information om

oprindelse/herkomst, bæredygtighedsinformation og frivillig information.

4) Konkurrenceregler

Producentorganisationer kan undtages fra visse konkurrenceregler i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), artikel 101, stk. 1, for at nå deres mål under særlige betingelser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Disse undtagelser for konkurrenceregler kan kun benyttes af producentorganisationer anerkendt af

medlemsstater under den fælles markedsordning. Nogle ikke-anerkendte sammenslutninger af produ-

center accepterer ikke konkurrencereglerne i forordningen, men det understreges at producentorgani-

sationer til gengæld skal leve op til flere krav, som er medvirkende til implementeringen af den fælles

fiskeripolitik. Herunder er producentorganisationerne underlagt striksere lovrammer og kontrol fra na-

tionale myndigheder.

5) Markedsoplysninger

Den fælles markedsordning kræver, at Kommissionen skal indsamle og bearbejde økonomisk informa-

tion om EU’s fiske- og akvakulturmarked. Derfor har Kommissionen etableret Det Europæiske Mar-

kedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA). EUMOFA tilbyder markedsop-

lysninger i bred forstand for bedre at forstå markedstendenser. Disse er offentligt tilgængelige og hen-

vendt til fiskerisektoren, politiske beslutningstagere, forskningsorganer, andre relevante interessenter

og den generelle offentlighed. I rapporten anfører Kommissionen, at EUMOFA er den mest omfattende

database af handelsdata vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter. EUMOFA udfører tilmed ana-

lyser, som bl.a. har været medvirkende til at informere interessenter om, hvordan man håndterer de

seneste kriser (COVID-19 og Ruslands invasion af Ukraine).

Kommissionens meddelelse om beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer

Meddelelsen stiller ikke forslag om nye regler eller nye krav til medlemsstaterne, men indeholder alene

opfordringer til medlemsstaterne om tiltag.

Kommissionen fremhæver, at det marine miljø såvel som fiskerne og fiskerisektoren står foran en række

udfordringer; klimaforandringer, tab af biodiversitet Brexit, covid-19-pandemien og senest følger af

Ruslands militære aggression mod Ukraine. Dette har bl.a. ført til markedsforstyrrelser, råvaremangel,

stigende priser på energi og foder. Parallelt med at skulle håndtere disse umiddelbare udfordringer pe-

ger Kommissionen på, at EU ikke må miste fokus på de vitale behov for at sikre bæredygtigheden i dets

fødevaresystemer, herunder sikre udbyttet af sunde marine økosystemer for fiskere, kystsamfund og

menneskeheden generelt. Videre påpeger Kommissionen, at et sundt marint miljø med sunde fiskebe-

stande og en rig biodiversitet er den eneste vej til at sikre, at fiskerisamfundene har en velstående frem-

tid på både kort og lang sigt.

Handlingsplanen er en udløber af EU´s Biodiversitetsstrategi for 2030, hvis målsætninger alle med-

lemsstater har tilsluttet sig. En af målsætningerne i biodiversitetsstrategien er udlægning af 30 pct. be-

skyttet areal på havet i EU inden 2030.

Den eksisterende EU-lovgivning pålægger allerede medlemsstaterne en række krav om beskyttelse og

genopretning af naturen, bl.a. habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, havstrategidirektivet og

vandrammedirektivet. Kommissionen understreger, at der er et hastende behov for handling på EU-

niveau for at standse tilbagegangen i de marine økosystemer ved at takle alle presfaktorer, herunder at

gøre fiskeriforvaltningen mere bæredygtig og moderne for at beskytte og genoprette de marine økosy-

stemer og sikre god miljømæssig tilstand såvel som at inspirere omverdenen til tilsvarende handling.

Handlingsplanen fokuserer på marine beskyttede områder, og hvordan fiskeriforvaltningen kan bidrage

til en mere effektiv beskyttelse heraf. Planen er ligeledes baseret på forslag fra interessenter fremkom-

met under den forudgående offentlige høring.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Mere bæredygtighed i fiskeriet

Kommissionen vil i 2023 indhente videnskabelig rådgivning om bl.a. forbedrede metoder til kun at fiske,

efter målarter og optimal størrelse af fisk, for at sikre det maksimale bæredygtige udbytte. Kommissio-

nen vil i 2024, i sammenhæng med rapporten om implementering af forordningen om tekniske beva-

relsesforanstaltninger, vurdere fangst, landing og salg m.v. særligt i forhold til arter, som er udpeget som

beskyttelsesværdige under habitatdirektivet. Kommissionen vil i 2024 desuden forberede nye tiltag med

henblik på krav om øget selektivitet i fiskeriet samt fastsætte regler for brug af skræmmeforanstaltninger

for at undgå utilsigtede bifangster af havfugle.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til,

- at der i 2o23 fastsættes tærskelværdier for maksimalt tilladte niveauer af utilsigtede fangster af sår-

bare arter, f.eks. havpattedyr, havfugle, hajer og rokker, som en del af implementering af havstrate-

giens forpligtelser, og hurtigt indføres forvaltningsforanstaltninger for at sikre overholdelse af tær-

skelværdierne,

- at der inden udgangen af 2023 indføres fiskeriforanstaltninger med henblik på beskyttelse af den

truede bestand af marsvin i Østersøen,

- at der inden 2030 indføres beskyttende foranstaltninger for andre sårbare arter med henblik på

sikring af bestandenes overlevelse,

- at der senest i juni 2024 foretages en øget beskyttelse af den europæiske ål ved bl.a. opdatering af

de nationale forvaltningsplaner,

- at der senest i marts 2027 foretages en opdatering af havstrategiprogrammets indsatsplaner for

tabte fiskeredskaber og fiskerirelateret marint affald,

- at der inden 2030 implementeres fiskeriforanstaltninger, som øger fiskeredskabers selektivitet, her-

under bl.a. udvikler nye og innovative teknikker til reduktion af fangst af små fisk, og indfører geo-

grafiske eller tidsmæssige begrænsninger for fiskeri i områder, hvor der er høje koncentrationer af

fisk under mindstemålet, og

- at der inden 2030 udpeges yderligere beskyttede havområder på havet, indføres fiskeriforanstalt-

ninger i alle udlagte beskyttede havområder, samt sikres streng beskyttelse af de vigtigste fiskebe-

standes gyde- og opvækstområder.

Mindre påvirkning af havbunden

Kommissionen vil overvåge og følge fremgangen af fælles henstillinger for beskyttelse af habitater. Kom-

missionen vil støtte udviklingen af innovative løsninger med henblik på at begrænse fiskeriets påvirk-

ning af havbunden, med udgangspunkt i en rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES),

der forventes i 2023.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til,

- senest 1. juli 2023 at færdiggøre arbejdet med fastsættelse af tærskelværdier for tilladte niveauer af

forstyrrelse af havbunden, og hurtigt herefter vedtage nationale indsatser, som sikrer implemente-

ring af tærskelværdierne,

- inden marts 2024 at indføre forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i alle Natura

2000-habitatområder, som er udpeget for beskyttelse af habitater og for arter,

- inden marts 2024 at fremlægge en overordnet plan for, hvordan man har påtænker at udfase anven-

delse af bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede havområder inden 2030, og

- at der inden 2030 vedtages nationale og regionale foranstaltninger, som gennemfører planen.

Sikre en fair og retfærdig overgang for alle

Kommissionen vil i 2023 afholde workshop om anvendelse af EU-finansiering af tiltag, som er omfattet

af nærværende handlingsplan.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til projekter, som støtter

anvendelse af skånsomme fisketeknikker, der understøtter implementering af EU´s miljødirektiver og

fiskerisektoren ved overgang til mere skånsomt fiskeri.

Styrke vidensgrundlag, forskning og innovation

Kommissionen vil bl.a. i 2021-2027 fremme brug af finansiering til rådgivning, forskning og innovation,

særligt målrettet utilsigtede bifangster, kvælstoflagring i havbunden samt bundfiskeris påvirkning på

bundhabitater.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til

- at udvikle løsninger til at reducere fiskeriets miljøpåvirkninger,

- i løbet af 2023 at definere målsætninger og afdække vidensbehovet for hvert farvandsområde med

henblik på at overvåge påvirkningen fra fiskeriet på økosystemerne og afsætte tilstrækkeligt med

finansielle midler hertil, og

- i løbet af 2024 at fremsende arbejdsplan for forbedret dataindsamling, herunder i forhold til util-

sigtede bifangster og påvirkning af havbunden.

Overvågning og kontrol

Kommissionen vil fremme implementering og håndhævelse af miljø- og fiskeriregler ved at fortsætte

eller iværksætte traktatkrænkelsesprocedurer og ved at anvende redskaberne i den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen vil også arbejde for en hurtig vedtagelse af en revideret kontrolforordning. Endelig vil

Kommissionen i 2023 påbegynde revision af regelsæt for kontrol- og inspektionsprogrammer i visse

fiskerier i overensstemmelse med handlingsplanen.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til øget brug af innovative værkstøjer til understøttelse af

bedre kontrol af fiskeriet, f.eks. elektronisk monitorering, samt allokering af midler til at sikre opfyldelse

af handlingsplanen.

Øget interessentinddragelse

Kommissionen vil i 2023 etablere en ekspertgruppe for medlemsstaterne, hvor interessenter kan deltage

som observatører med det formål at støtte Kommissionen i implementeringen af handlingsplanen og

følge dens gennemførelse. Kommissionen vil i 2024 udarbejde en vejledning om fiskeri og Natura 2000-

områder.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til inden udgangen af marts 2024 at forberede og offentlig-

gøre en arbejdsplan for konkrete indsatser, der skal gennemføre handlingsplanen, herunder en specifik

tidsplan for arbejdet.

Kommissionens meddelelse om energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor

Baggrunden for meddelelsen er de høje energipriser i 2022, forværret af Ruslands invasion af Ukraine

og følgevirkningerne for fiskeriet. Kommissionen vurderer, at brændstofudgifternes andel af driftsre-

sultatet for fiskeriflåden i 2022 steg fra et gennemsnit på 13 pct. til et gennemsnit på 35 pct. Bl.a. derfor

vurderer Kommissionen, at der er behov for at accelerere energiomstillingen for fiskeri og akvakultur.

Energiomstillingen skal reducere afhængigheden af fossilt brændstof, øge modstandsdygtigheden mod

udsving i energipriser samt bidrage til sektorens bæredygtighed.

Kommissionen fremsætter en samlet plan med formål om, at:



styrke socioøkonomiske resultater og modstandsdygtighed for EU’s fiskeri- og akvakultursektor,



opnå den fælles fiskeripolitiks målsætninger om, at fiskeri i EU er miljømæssigt økonomisk og so-

cialt bæredygtigt,

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023



opnå en bæredygtig, klima-neutral og konkurrencedygtig akvakultursektor i overensstemmelse

med de retningslinjer for akvakultur, som blev vedtaget af Kommissionen i maj 2021

sektoren bidrager til EU's ambitioner for klima, biodiversitet, sundhed og forureningsreduktion for

2030 og 2050, og kan udnytte de deraf følgende markedsmuligheder.

Kommissionen fremfører, at det kræver en samlet og gennemgående EU-strategi, centreret omkring et

partnerskab, der samler alle de relevante interessenter, og som løbende tilpasses til udviklingen i tekno-

logi, energikilder og infrastrukturer.

Det fremhæves, at fiskeriet har reduceret brændstofforbruget 15 pct. pr. kg fanget fisk fra 2009 til 2014,

men at udviklingen siden er stagneret.

Kommissionen gennemgår i meddelelsen rammerne for energiomstilling af europæiske fiskerier, her-

under støttemuligheder. Kommissionen tilkendegiver sin intention om løbende at gennemgå EU-regu-

leringen på området for at sikre, at reglerne ikke står i vejen for den nødvendige udvikling.

Kommissionen har identificeret barrierer for energiomstillingen inden for tre områder: teknologi, viden

og færdigheder samt finansiering. For teknologi gælder det bl.a. vægt og størrelse af nye fysiske instal-

lationer på fartøjer og service infrastruktur. For viden og færdigheder gælder det bl.a. mangel på data

og teknologisk viden om brændstofforbrug og alternative teknologier. For finansiering gælder det bl.a.

høje investeringsomkostninger for nogle energieffektivitetsteknologier samt mangel på alternative ener-

gikilder, som udgør reelle levedygtige løsninger på nuværende tidspunkt.

Disse barrierer søger Kommissionen at adressere i 27 handlepunkter. Handlepunkterne kan inddeles i

fire hovedområder:

1) Forbedring af den reguleringsmæssige ramme og samarbejde

Kommissionen vil i 2023 organisere en konference om energiomstillingen af den europæiske fiskeri- og

akvakultursektor som den officielle opstart af den fornyede indsats og det fornyede samarbejde om sek-

torens energiomstillingen. Kommissionen vil i 2023 yderligere igangsætte et nyt energiomstillingspart-

nerskab for den europæiske fiskeri- og akvakultursektor med deltagelse af et bredt spektrum af interes-

senter. Kommissionen agter, i samarbejde med energiomstillingspartnerskabet, at have udviklet en kø-

replan for sektorens energiomstilling inden 2024, som bl.a. skal bidrage til, at sektoren opnår klima-

neutralitet i 2050.

2) Lukke hullerne for tilgængelig teknologi og viden gennem forskning og innovation

Kommissionen vil i 2023 igangsætte et studie over omkostninger og fordele for de tilgængelige teknolo-

gier til energiomstilling for den europæiske fiskeri- og akvakultursektor. Kommissionen vil videre op-

stille en digital platform til vidensdeling af gode eksempler på energiomstilling, samt udvikle et inter-

netredskab til vurdering af påvirkningen af brændstofpriser på flåde og sektorniveau. Kommissionen

opfordrer alle regioner og medlemsstater til at udforske mulighederne for at udvikle ’fyrtårns’-projekter

og promovere projekter om energiomstilling, startende i 2024.

3) Udvikling af en arbejdsstyrke, som er klædt på til at deltage i energiomstillingen.

Kommissionen vil i 2023 arbejde for at fremhæve bevillinger, som udvikler den næste generation af ’blå

færdigheder’. Endvidere vil Kommissionen arbejde for at forbedre partnerskaber og samarbejde om fær-

digheder i den blå økonomi som helhed. Endelig vil Kommissionen udforske mulighederne for et virtuelt

akademisk program om energiomstilling, samt videreudvikle eksisterende programmer for ”blå færdig-

heder”. Kommissionen opfordrer alle regioner og medlemsstater til at integrere teknologisk viden som

er nødvendig for energiomstillingen i den faglige træning og uddannelse inden for fiskeri og akvakultur.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

4) Forbedre forretningsmiljøet, herunder finansieringsmuligheder og oplysning herom

Kommissionen vil udvikle en vejledning og en database med information om europæiske finansierings-

muligheder, samt arbejde på at udforske hvordan man i højere grad kan mobilisere lån og privat finan-

siering, til at støtte udvikling af relevante nye teknologier for ren energi. Kommissionen opfordrer alle

regioner og medlemsstater til at arbejde med strategiske og ambitiøse fremgangsmåder for investeringer

i energieffektivitet samt at benytte fleksibiliteten i deres fiskeris kapacitetsloft, i samarbejde med sekto-

ren, til at muliggøre installationen af den nødvendige energiomstillingsteknologi ved at omfordele ledig

kapacitet, og endelig at inkludere reformer og investeringer i deres nationale RRF-planer (genopret-

nings- og resiliensfaciliteten), som bidrager til blå teknologi og ren energi.

Ud over de fire hovedområder vil Kommissionen i international sammenhæng bl.a. advokere for at øge

ambitionsniveauet for reduktionen i udledning af drivhusgasser i Den Internatonale Søfartsorganisation

(IMO) strategi samt generelt fremhæve arbejdet med sektorens energiomstilling i internationale orga-

nisationer.

Kommissionen bemærker afslutningsvist, at det er afgørende, at fiskeri- og akvakultursektorens energi-

omstilling accelereres hurtigt. Kommissionen vil at tage bestik af implementeringen af de 27 handle-

punkter årligt, og vil foreslå yderligere handlinger, hvis relevant, for at støtte energiomstillingen for sek-

toren.

Udkast til rådskonklusioner

I formandskabets udkast til rådskonklusioner kommer Rådet med dets erklæringer og holdninger til

Kommissionens fire meddelelser. I den sammenhæng understreges vigtigheden af den fælles fiskeripo-

litik som en fælles politik, og udkastet berører særligt følgende emner:

Multilaterale samarbejder og forhold til tredjelande

Siden den fælles fiskeripolitik senest blev revideret i 2013, har den geopolitiske situation udviklet og

ændret sig betydeligt, og Rådet opfordrer Kommissionen til blandt andet at analysere, hvilken betydning

Brexit har haft på den fælles fiskeripolitik. Kommissionen opfordres også til at reagere tidligt, når nye

unilaterale forvaltningstiltag forslås. Rådet anser det for nødvendigt at udvikle en sammenhængende og

integreret strategi for relationerne med tredjelande og fremtidige eksterne fiskeriaftaler, som beskytter

EU’s kystområder og kvoter og adgang til farvande, som disse områder er afhængige af. Rådet støtter i

denne henseende Kommissionens intentioner for så vidt angår EU’s bidrag til bæredygtigt fiskeri på

verdensplan, herunder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer samt fiskeripartnerskabsaftaler

med tredjelande om bæredygtigt fiskeri. Derudover udtrykker Rådet sin støtte til WTO-aftalen om fi-

skerisubsidier, og Kommissionen opfordres til at arbejde for at forbedre EU’s suverænitet inden for fø-

devareforsyningssikkerhed.

Styrkelse af personer i fiskeri- og akvakultursamfund

Rådet anerkender, at kommende generationer skal fremtidssikre fiskerisektoren, og opfordrer Kommis-

sionen til at bidrage med konkrete tiltag, der kan gøre det attraktivt at være i fiskeri- og producenter-

hvervet. I denne forbindelse bør Kommissionen arbejde for at sikre, at EU-regulering på fiskeriområdet

er enkel, administrerbar, opdateret og tilpasset sektoren, samfundet og den teknologiske udvikling. Der-

udover anerkendes vigtigheden i at sikre relevante uddannelser, der kan understøtte beskæftigelse med

de rette kompetencer, og at der er sikre arbejdsvilkår for fiskerne. Rådet opfordrer Kommissionen til at

anmode videnskabelige forskningsinstitutter, i særdeleshed Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomi-

ske Komité for Fiskeri (STECF), om at videreudvikle sociale indikatorer til brug for analyse af socioøko-

nomiske rapporter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Bidrag til beskyttelse af planeten

Som respons på Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for beskyttelse af marine økosyste-

mer, anerkender Rådet blandt andet vigtigheden af en bæredygtig fiskeriforvaltning. Rådet bakker der-

med op om beskyttelsen af biodiversiteten og marine økosystemer i henhold til eksisterende lovgivning

om beskyttelse og genopretning af naturen og på baggrund af målene i EU’s biodiversitetsstrategi. Der

henvises til, at det primære formål med den fælles fiskeripolitik er at sikre en bæredygtig forvaltning

efter en økosystembaseret tilgang, og i den forbindelse bakker Rådet ikke op om Kommissionens oplæg

om et generelt forbud mod brugen af bundslæbende redskaber i naturbeskyttede områder. Der henvises

til, at fiskerier kan finde sted under hensyn til de beskyttede områder afhængigt af det konkrete beskyt-

telsesformål. Her henviser Rådet også til det regionale arbejde, hvor medlemsstaterne har kompetencen

til at indsende fælles henstillinger om eksempelvis brugen af selektive redskaber. Rådet erklærer samti-

digt, at det er parat til at indgå i dialog med Kommissionen og relevante interessenter om at mindske

påvirkning på havbunden. Rådet noterer sig også behovet for yderligere bidrag til at gennemføre EU’s

2030 biodiversitetsstrategi. I regi af Kommissionens oplæg om forbud mod bundslæbende redskaber,

opfordres Kommissionen til at udarbejde en konsekvensvurdering, der inkluderer socioøkonomiske

konsekvenser.

Derudover anerkender Rådet, at den truede ålebestand skal beskyttes og henviser til, at det kræver en

langsigtet og fælles europæisk indsats. Det nævnes også, at andre forhold end fiskeri har indflydelse på

bestandssituationen, herunder andre menneskelige aktiviteter og miljøfaktorer som f.eks. klimaforan-

dringer og prædatorer som sæl og skarv. Rådet henviser til, at god dyrevelfærd og viden herom er nød-

vendig for at styrke bæredygtigheden i fiskeriet og i akvakultur og opfordrer Kommissionen til at foku-

sere på forskning på dette område, så Kommissionen i højere grad kan inkludere dyrevelfærd i det poli-

tiske arbejde baseret på videnskabelig evidens.

Forbedring af administrationen af den fælles fiskeripolitik

Rådet er blandt andet enig med Kommissionens opfordring om at involvere interessenter i medlemssta-

ternes regionale arbejde og i de rådgivende råd, men adresserer Kommissionens opfordring om at af-

sætte passende ressourcer til arbejdet ved at understrege, at det allerede er meget ressourcekrævende

for medlemsstaterne at være engageret i de regionale grupper. Rådet opfordrer derfor Kommissionen til

at samarbejde med medlemsstaterne om at strømline og forenkle processerne med henblik på at lette

de administrative byrder. Rådet opfordrer samtidig Kommissionen til at evaluere processerne i Den Vi-

denskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på at gøre processerne

mere transparente for medlemsstaterne. Vigtigheden af at bevare vigtige fiskeområder og undersøge det

mulige potentiale for sameksistens mellem vindmøller, fiskeri og akvakultur understreges.

Udnyttelse af potentialet for bæredygtig innovation og investeringer i den fælles fiskeripolitik

Rådet henviser blandt andet til Kommissionens forslag om Energiomstillingspartnerskabet for fiskeriet

og akvakultursektoren og hilser forslaget velkommen. Rådet er samtidigt enig med Kommissionen om,

at der er behov for de rette investeringer i sektoren og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at

revidere Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) med henblik på at tilpasse formå-

let med fonden til i højere grad at indebære energiomstilling. Rådet anerkender samtidig behovet for at

revurdere berettigelsen for støtte til nye fartøjer for visse fiskerier, der understøtter målene om mindre

udledning og energiomstilling samt brugen af innovative og selektive redskaber.

Rådet adresserer også Kommissionens forslag til medlemsstaterne, om at bidrage til stiftelsen af en årlig

pris for bæredygtig udvikling i fiskeriet for at støtte innovation og fremme god praksis i akvakulturpro-

duktion, ved at opfordre Kommissionen til at præsentere et forslag om et sådan system.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

”Pagt om Fiskeri og Hav”

Endelig adresserer Rådet Kommissionens opfordring til medlemsstater, interessenter og det videnska-

belige samfund om at tilslutte sig Kommissionens ”Fiskeri- og Havpagt”, og blandt andet finder Rådet

det vigtigt med en stærk involvering af interessenter fra sektoren og det videnskabelige samfund.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget. Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men opfølgning på anbefalingerne i meddelelserne kan have konsekvenser for udviklingen

og forvaltningen af fiskeriet.

Udkastet til rådskonklusioner vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssig betydning. Opfølgning

på rådskonklusionerne kan have konsekvenser for udviklingen og forvaltningen af fiskeriet.

Konsekvenser

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at indebære lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men opfølgning

på anbefalingerne i meddelelsen kan have konsekvenser for udviklingen og forvaltningen af fiskeriet og

akvakultursektoren

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv lovgivningsmæssige, erhvervsøkonomiske eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Opfølgning på rådskonklusionerne, eksempelvis ved initiativer fra Kommissionen,

kan have lovgivningsmæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mente overordnet, at Kommissionens tilgang var

uambitiøs. Det var grundlæggende forkert at fokusere på at udarbejde en rapport, som indebar, at man

udskød ændringerne af ting, der ikke fungerede. DPPO kritiserede, at Kommissionen brugte som be-

grundelse for ikke at ville gennemføre ændringer, at medlemsstaterne – efter Kommissionens opfattelse

– ikke fuldt ud havde implementeret de nuværende regler. DPPO understregede behovet for visse æn-

dringer, særligt med henblik på at sikre fiskerierhvervets mulighed for at kunne omstille sig i en grøn-

nere retning. Det handlede særligt om ændringerne af kapacitetsreglerne.

DPPO var tilfredse med, at Kommissionen havde forstået vigtigheden af producentorganisationer.

DPPO bemærkede, at der fortsat ikke var level playing field i forhold til, hvordan de enkelte medlems-

stater havde implementeret det. Kommissionen bør derfor opfordre andre medlemsstater til at komme

i gang.

DPPO mente, at mange af initiativerne i handlingsplanen om beskyttelse af marine økosystemer allerede

var i proces på nær forbuddet mod bundslæbende redskaber i beskyttede områder. Det ville være et

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

forbud, der ramte fiskeriet hårdt. DPPO understregede, at fiskerierhvervet ikke var modstandere af be-

skyttelse af habitater. Der manglede dog nuancer, da dette ikke nødvendigvis var den bedste måde at

beskytte havbunden.

DPPO fandt, at man fra dansk side burde arbejde for at ændre kapacitetsreguleringen. Det var desværre

ikke med i meddelelsen, hvilket DPPO var skuffet over. DPPO fandt generelt initiativerne i meddelelsen

uambitiøse.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) hilser Kommissionens udmeldinger vel-

kommen. Der er mange positive elementer og diskussioner i teksterne. Det gælder f.eks. omkring beho-

vet for et mere sundt havmiljø og anerkendelse af regionalisering. Det overordnede indtryk er dog, at

Kommissionens tilgang til EU’s fælles fiskeripolitik er for stringent og uambitiøs. Det reflekterer også,

at man har en meget ”top-down” tilgang i Kommissionen til fiskeripolitikken – og man kunne have op-

nået et meget bedre produkt ved en større inddragelse af fiskeriets organisationer og de rådgivende råd

m.fl. og sikret større konsensus omkring det vigtige arbejde, som vi har med en fortsat udvikling af det

bæredygtige fiskeri og sikring af et sundt havmiljø.

Det er f.eks. skuffende, at Kommissionens meddelelser slet ikke beskæftiger sig med bureaukratiet, de

tunge og topstyrede beslutningsprocesser i den fælles fiskeripolitik, som er til skade for både havmiljø

og fiskerierhvervet. Kommissionen burde i sine meddelelser have fokus på, hvordan omlægningen af

fiskeriforvaltningen kan være, f.eks. behovet for at man kommer væk fra, at der skal være samme tilgang

til alt (”one size fits all”), uanset hvilket hav og farvand, som man fisker i og uanset hvilket fiskeri, som

man er i.

En væsentlig udfordring med den nuværende tilgang er f.eks., at det er overordentlig svært for fiskeriet

at få lov til at arbejde med at udvikle selektive redskaber og efterfølgende at få godkendt redskaberne til

anvendelse. En anden væsentlig udfordring er, at der er stor fokus på, at landingspligt skal overholdes,

f.eks. kan man næsten få det indtryk ud fra Kommissionens meddelelse, at landingspligt er et formål

med den fælles fiskeripolitik. Men det er det ikke – det er set som et middel til at sikre en fortsat bære-

dygtig udvikling af fiskeriet. Desværre er der ofte ikke i Kommissionen vilje til at sikre, at fiskeriet kan

udvikle sig med landingspligten, det gælder f.eks. i kvotefastsættelsen for visse arter eller brug af de

bestemmelser f.eks. omkring fleksibilitet, der ledsager landingspligten i grundforordningen for den fæl-

les fiskeripolitik. Denne erkendelse finder man ikke i Kommissionens meddelelser.

En anden væsentlig udeladelse i Kommissionens udmeldinger er en diskussion af det grundlæggende

behov for økonomiske konsekvensanalyser, når Kommissionen stiller forslag eller laver meddelelser i

forhold til den fælles fiskeripolitik. Væsentlige og omfattende forslag er sjældent fulgt op med seriøse

konsekvensanalyser – som det er tilfældet på mange andre politikområder i EU. Kommissionens ud-

melding om, at de synes, at det er en god ide med et omfattende forbud mod brug af bundslæbende

fiskeredskaber i forskellige beskyttede områder, uanset baggrund for beskyttelsen, er desværre et godt

eksempel på dette.

Som Danmarks – og en af EU's – største forening for kystfiskere hilser DFPO Kommissionens tanker

om en fortsat udvikling af kystfiskeriet velkommen. Det er dog hverken Kommissionen, lobbyister i Bru-

xelles eller forskere knyttet til Kommissionen som skal definere, hvad der er et ”rigtigt” kystfiskeri i de

enkelte EU-lande eller hvordan man fremmer kystfiskeriet f.eks. med kvotetillæg. Det er national kom-

petence. Når det er sagt, så er Danmark allerede i dag et godt eksempel for de øvrige EU-lande ved, at

der årligt afsættes rigeligt med fiskerimuligheder til kystfiskersegmentet gennem den nationale kystfi-

skerordning. DFPO kan i øvrigt givet den høje organisationsgrad i Danmark ikke se, at der skulle være

småskala erhvervsfiskere, som der ikke tages hensyn til i fiskeripolitikken.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

DFPO er er dybt bekymret for Kommissionens tilgang i handlingsplanen om beskyttelse af marine øko-

systemer, særligt tankerne om mod bundslæbende redskaber i både habitats-, natura-2000 og fuglebe-

skyttede områder. Det er en tilgang, som mest bærer præg af et ønske om at skabe overskrifter end at

samarbejde med fiskerierhvervet i EU om at sikre en reel beskyttelse af havmiljøet. Regulering af fiske-

riet og beskyttede områder i havet skal ske ud fra et sagligt og fagligt grundlag og med fokus på, hvad

man ønsker at beskytte og sikre. Kommissionens tilgang stemmer ikke overens med gældende regler

eller reflekterer et ønske om at sikre en fortsat bæredygtig udvikling af fiskeriet. Det ville have betydelige

negative økonomiske konsekvenser for fiskeriet i EU og derved fødevareforsyningen, hvis man hovedløst

lavede et forbud mod bundslæbende redskaber. DFPO er ikke afvisende overfor, at der indføres restrik-

tioner for fiskeriet med bundslæbende redskaber – det vidner det fælles oplæg sammen med Danmarks

Naturfredningsforening om 10 pct. urørt hav om. Men det skal ske med omtanke, med fokus på hvad

man ønsker at opnå og med respekt for de vigtige fiskepladser. Allerede i dag er der mange forskellige

initiativer, der begrænser fiskeriet og reelt er det ifølge DTU Aquas opgørelser ca. 1/3 af det danske

havareal, som befiskes med bundslæbende redskaber.

Endelig har DFPO længe både nationalt og i EU-arbejdet efterlyst, der bliver gjort en prioriteret indsats

for udvikling og videreudvikling af redskaber, som allerede findes og som ikke har den store påvirkning

på havbunden. Det burde have været et centralt element i Kommissionens meddelelse frem for blot at

signalere behov for mere regulering, forbud og restriktioner.

Marine Ingredients Denmark støttede bemærkningerne fra DPPO og DFPO.

Marine Ingredients Denmark fandt også et behov for yderligere undersøgelser forud for et forbud mod

bundslæbende redskaber. Kommissionen var nødt til at forholde sig til andre faktorer så som, hvad der

blev udledt, og hvordan det påvirkede de marine økosystemer.

Marine Ingredients Denmark bemærkede, støttet op af Danish Seafood Association og Tænketanken

Hav, at de tidligere ikke kunne modtage støttemidler til grøn omstilling, da det åbenbart var specielle

regler for forarbejdningsvirksomheder på fiskeriområdet. Man havde dog nu fået lovning på, at der

kunne søges støtte, hvilket var meget positivt. Marine Ingredients Denmark understregede, at det var

vigtigt fortsat at have fokus på forarbejdningsindustrien, når det handlede om støtte særligt i forhold til

at blive sidestillet med andre erhverv.

Marine Ingredients Denmark bemærkede, at meddelelsen om energiomstilling også skulle omfatte for-

arbejdningsindustrien. Derudover mente Marine Ingredients Denmark, at man fra dansk side burde

fremhæve det gode kontrolsystem, som der er i Danmark, ift. vejning mv.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) kunne overordnet støtte Kommissionens analyse af

udfordringerne i fiskeripolitikken. Dog savnede FSK-PO, at Kommissionen italesatte, at det skånsomme

fiskeri, var et værktøj til at løse mange af udfordringerne. En af udfordringerne var generationsskifte.

FSK-PO understregede, at det var betydeligt nemmere i små fartøjer. FSK-PO mente, at hvis EU vil sikre

et bæredygtigt og mangfoldigt kystfiskeri, så var fiskeriet nødt til at åbne sig op for en anden gruppe af

primærproducenter end dem vi havde i dag. Dette kunne blandt andet gøres ved at demokratisere og

lette adgangen og mulighederne for at blive fisker. FSK-PO fandt, at et skift til en økosystembaseret

forvaltninger kræver mere viden, og derfor burde ICES inddrage flere ”ikke fiskerirelaterede” parametre

i deres rådgivning. Herunder påvirkningen fra pattedyr og fugle på den manglende genopbygning af

visse fiskebestande. Derudover påpegede FSK-PO bomtrawlerne, som fortsat truede kystfiskersamfund,

som Kommissionen fremhævede var et vigtigt mål med hele politikken. FSK-PO mente ikke, at bomtrawl

hørte hjemme i en bæredygtig fiskeripolitik. FSK-PO mente videre, at man bør fokusere en stor del af

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

innovationen på at udvikle det skånsomme fiskeri. Desuden påpegede FSK-PO, at der bør forskes mere

i de samlede økonomiske konsekvenser af de valg, der tages i fiskeripolitikken. FSK-PO opfordrede Dan-

mark og Kommissionen til at undersøge, hvad discarden er i de skånsomme fiskerier. Derudover opfor-

drede FSK-PO Danmark til at få DTU Aqua til at gennemgå udenlandske bomtrawleres landingsmønster

(sorteringer) og koble disse til fiskerimønstre og resultat af fiskerikontrollens data. FSK-PO påpegede

problematikken omkring lige repræsentation i forhold til stakeholder involvering. Grundet færre midler

og relativ dårlig organiseringsgrad havde småskalafiskere dårligere mulighed for at deltage. Derfor op-

fordrede FSK-PO EU og medlemsstaterne til at afsætte midler til særligt småskalafiskere. FSK-PO er

positive for, at Kommissionen italesætter vigtigheden af artikel 17, og at der nu var en analyse i gang af

de kriterier medlemsstaterne bruger. FSK-PO anbefalede en yderligere styrkelse af kystfiskeriet via kyst-

fiskerordningen, med f.eks. tilførsel af yderligere fiskerimuligheder. Videre anbefalede FSK-PO, at det

kun er den beskyttede ordning der videreføres. Dette ville bidrage til at sikre kystfiskeriet og sikre leve-

ring på centrale målsætninger i EU's miljø- og fiskeripolitik

FSK-PO er skuffede over, at den offentliggjorte handlingsplan ikke begrænser eller varsler en udfasning

af bomtrawlsfiskeri. Modsat var FSK-PO positive over, at skånsomt fisker i handlingsplanen blev set

som en del af løsningen. FSK-PO mente, at placeringen af de beskyttede områder var meget vigtig. Hvis

de ikke blev placeret hensigtsmæssigt, så ville beskyttelsen potentielt underminere kystfiskernes mulig-

heder for at drive fiskeri. Derfor var det vigtigt for FSK-PO, at det skånsomme kystfiskeri blev tænkt ind

i planlægningen og arbejdet. Overordnet hilste FSK-PO det velkommen, at man ville minimere fangsten

af pattedyr og fugle. Fiskerne skulle dog have tid til at omstille sig til nye redskaber. Kommissionen

anbefalede i handlingsplanen, at der blev afsat flere penge til den grønne omstilling, hvilket var positivt,

men FSK-PO håbede at blive inddraget i arbejdet. I Kommissionens handlingsplan manglede FSK-PO

at se, at også økosystemeffekter af pattedyr og fulgte er vigtige at få kortlagt. Det burde prioriteres og

inkluderes i forvaltningen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfredse med Kommissionens handlingsplan om beskyttelse

af marine økosystemer. Grundet den nuværende biodiversitetskrise på både land og på havet, finder DN

regeringens holdning til Kommissionens handlingsplan uambitiøs. DN anbefaler, at man fra dansk side

sætter ambitionerne op for at beskytte og genoprette havnaturen. DN mener, at Kommissionens marine

handlingsplan foreslår konkrete handlinger og tidsrammer for at sætte turbo på naturgenopretning på

havet og dermed også stoppe biodiversitetskrisen på havet. DN finder det kritisabelt, at den danske re-

gering har udtalt sig kritisk over for udfasning af bundtrawl i alle marine beskyttelsesområder og i stedet

alene ønsker at minimere mulige økonomiske tab for fiskerierhvervet. DN henviser til, at både Kommis-

sionen, ICES og Danmarks Biodiversitetsråd anerkender at trawling med bundslæbende redskaber en

af de allerstørste presfaktorer på havets økosystemer og dermed også biodiversiteten. DN deler ikke

regeringens vurdering af, at et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede hav-

områder i 2023 ikke følger EU’s naturdirektiver. DN opfordrer regeringen til at fremlægge en mere de-

taljeret begrundelse om hvordan et forbud mod trawl i områder udpeget under naturdirektiverne, ikke

følger EU lovgivning på dette område. DN opfordrer desuden regeringen til at påpege de videnskabelige

undersøgelser, der underbygger regeringens holdning at bundslæbende redskaber ikke har en påvirk-

ning på de fuglearter som området er udpeget på grundlag af. DN mener, at hvis havets biodiversitet og

dermed også fiskebestandene og fiskerierhvervet skal bevares på lang sigt, så må Danmark skifte kurs

og bakke op om Kommissionens marine handlingsplan og støtte op om at udfase bundslæbende redska-

ber i alle naturbeskyttelsesområder.

DN hilser Kommissionens fokus på de følsomme arter velkomment, især for at reducere bifangster af

f.eks. marsvin, hajer og rokker. Desuden støtter DN, at Kommissionen specifikt fremhæver nødvendig-

heden for at genoprette og beskytte den kritisk truede ål gennem en række tiltag såsom at genoprette

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

ålehabitater. DN mener dog, at Kommissionen bør opfordre medlemslande til at følge ICES rådgivnin-

gen og lukke alt fiskeri efter ål i ferskvand og saltvand, også det rekreative fiskeri. Desuden hilser DN

Kommissionens opfordring til medlemslandene velkomment, om at udvikle bedre løsninger for at redu-

cere fiskeriets påvirkning på følsomme arter og miljøpåvirkning. DN hilser det også velkommen, at

Kommissionen anerkender nødvendigheden af at beskytte vigtige levesteder for fisk, såsom gyde og op-

vækstområder. Slutteligt finder DN det positivt, at Kommissionen ønsker at fremme omstilling til skån-

sommere og mindre brændstofintensive fangstmetoder.

Tænketanken Hav fandt det generelt vigtigt at beskytte hele havbunden. Der manglede dog en kortlæg-

ning af, hvad man gerne ville beskytte. Tænketanken Hav mente, at der var brug for en analyse af kon-

sekvenserne for f.eks. fiskeriet ved at lave nogle fuglebeskyttelsesområder, hvor det ikke var tilladt at

fiske med bundslæbende redskaber. I handlingsplanen nævnes vigtigheden af at kunne vurdere omkost-

ninger og effekter af omstilling til et mere selektivt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Derfor anbefa-

lede Tænketanken Hav, at Danmark fulgte Kommissionens kommende arbejde med udviklingen af et

modelleringsværktøj til at inkorporere naturkapital i økonomiske beslutninger, herunder at Danmark

anvendte de værktøjer til at vurdere og kvantificere den økonomiske værdi af marine økosystemtjenester

og de socioøkonomiske omkostninger og effekter (positive og negative) af at holde havmiljøet sundt.

Tænketanken Hav og dets medlemmer anbefalede endvidere, at minimum 30 pct. af det danske havareal

senest i 2030 bør være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder. Alternativt kunne der, på

et fagligt grundlag, udpeges andre/flere beskyttede havområder med henblik på at opnå målet om mi-

nimum 30 pct. med en reel beskyttelse. Der var også behov for at kigge på redskaber generelt. Overord-

net bakkede Tænketanken Hav op om beskyttede områder, men mente, at der var behov for en under-

søgelse af, hvordan det skulle gøres, og understregede, at det i dén sammenhæng var vigtigt med dialog

med erhvervet. Tænketanken Hav arbejdede i nærværende år med en analyse af effekterne af beskyttede

havområder og med et generelt fokus på miljømæssige aspekter af fiskeri. På den baggrund forventer

Tænketanken Hav at kunne fremlægge resultater, som kan indgå i regeringens videre arbejde med be-

skyttede havområder og fiskeri.

Danish Seafood Association (DSA) understregede, at det er et grundlæggende problem, at fiskeindu-

strien i EU’s statsstøtteregler er underlagt en kraftig forskelsbehandling i forhold til andre sektorer. Be-

løbsgrænserne for fiskeindustriens virksomheder ligger væsentligt under beløbsgrænserne for andre fø-

devareforarbejdningsvirksomheder, som ellers er sammenlignelige. DSA bemærkede, at fiskeindustrien

havde en beløbsgrænse på 30.000 euro over én 3 års-periode. Det betød blandt andet, at virksomheder

hurtigt rammer et loft med den lavere grænse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forhold til Kommissionens meddelelse om en EU handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine

økosystemer for bæredygtigt og robust fiskeri støtter medlemsstaterne generelt ambitionerne om at gen-

skabe marine økosystemer og stoppe tilbagegangen af biodiversiteten i havene. Ligeledes støtter med-

lemsstaterne generelt tiltag, som understøtter målsætningerne fastlagt i EU’s Biodiversitetsstrategi mod

2030.

Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve behovet for, at der på tværs af EU fastlægges en har-

moniseret tilgang til fiskeriforvaltning i beskyttede havområder på havet, og langt størstedelen af med-

lemsstater er imod et generelt forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber. For så vidt angår

Kommissionens tre yderligere meddelelser om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakultur-

produkter, om den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig, viden-

skabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning og om energiomstilling af den europæiske fi-

skeri- og akvakultursektor har haft en række bemærkninger, som i særlig grad fokuserer på vigtigheden

af at sikre fiskerierhvervets fremtid og på hvordan dets udvikling kan understøttes bedst.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Der forventes generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at den fælles fiskeripolitik har potentiale til langsigtet bæredygtig forvaltning af fi-

skeriet og marine ressourcer med det formål at opnå miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigel-

sesfordele. Regeringen støtter blandt andet det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) i den fælles fiskeripolitik og nødvendige tiltag til beskyttelse af marine økosystemer.

Regeringen støtter en velfungerende landingsforpligtelse og lægger vægt på, at der findes praktisk an-

vendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hen-

sigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der i flere sammenhænge skal være et øget fokus på at til-

vejebringe det bedste videnskabelige grundlag for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, herunder

i Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeris (STECF’s) vurdering af fælles hen-

stillinger fra de regionale grupper.

Vedrørende gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik lægger regeringen vægt på, at der er behov for,

at Kommissionen spiller en mere aktiv rolle i samspillet mellem de regionale grupper og Kommissionen.

Regeringen finder, at det er en forudsætning for en velfungerende fiskeriforvaltning, at EU’s fiskerilov-

givning er enkel, administrerbar, opdateret og er tilpasset sektorens, samfundets og den teknologiske

udvikling.

Regeringen ønsker et tæt multilateralt samarbejde om fiskeriforvaltning og i særdeleshed med tredje-

lande som UK og Norge med henblik på at lette fiskeriet mellem farvande og fælles bæredygtig forvalt-

ning af havets ressourcer.

Regeringen forholder sig positivt til Kommissionens ønske om en ”Fiskeri- og Havpagt”.

Regeringen støtter, at den fælles markedsordning, med den seneste reform, nu har flyttet fokus fra di-

rekte prisintervention til foranstaltninger, der understøtter sektorens konkurrenceevne med fokus på

bæredygtigt fiskeri. Regeringen støtter, at der fortsat arbejdes med implementeringen af den fælles mar-

kedsordning, og finder det væsentligt at der i den sammenhæng er fortsat fokus på behov for konsistens

mellem horisontal fødevarelovgivning på mærkningsområdet inden for EU og forbrugeroplysning i mar-

kedsordningen. Endelig finder regeringen generelt, at producentorganisationernes opgaver bør bygge

på frivillighed.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens plan for genopretning af havnaturen,

idet et sundt havmiljø også vil styrke fiskerierhvervet.

Regeringen bemærker, at et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede hav-

områder i 2030, uanset beskyttelsesformål, vurderes ikke at følge af EU’s naturdirektiver. I danske far-

vande vil et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber eksempelvis føre til lukning af et større

fuglebeskyttelsesområde i Skagerrak, hvor der i dag er et meget stort og vigtigt fiskeri med bundslæ-

bende fiskeredskaber. Anvendelse af bundslæbende redskaber i dette område skønnes ikke at have af-

gørende betydning for beskyttelsen af de fugle, som området er udpeget på grundlag af.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Regeringen finder det derfor meget vigtigt, at der stadig kan finde fiskeri med bundslæbende fiskered-

skaber sted i beskyttede havområder, så længe områdernes integritet ikke skades, og at udpegnings-

grundlaget, herunder udpegede habitater og arter i områderne, sikres den nødvendige beskyttelse i over-

ensstemmelse med EU’s naturdirektiver.

Regeringen støtter Kommissionens målsætninger for et mere bæredygtigt fiskeri, både miljømæssigt og

økonomisk, og er enig i at energiomstillingen er en vigtig del heraf. Regeringen lægger vægt på, at med-

delelsen bidrager til, at samtlige medlemsstaters fiskerier følger en målsætning, som er i tråd med den

danske målsætning om grøn omstilling af fiskerierhvervet, som bl.a. fremlagt i Grøn Skattereform. Dette

vurderes at bidrage til lige konkurrencevilkår på fiskeri- og akvakulturområdet.

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om fiskeripakken, idet man arbejder for det

ovenfor anførte. Regeringen støtter desuden opfordringen til Kommissionen om at fokusere på bedre

dyrevelfærd baseret på forskning og videnskabelig evidens.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2023 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 20. marts 2023 for så vidt angår de fire meddelelser, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 9. marts 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fi-

skerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimulighe-

der for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024

KOM (2023) 276

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. maj 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2023/194 for så vidt an-

går fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-

dende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget omhandler blandt an-

det fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat for perioden 1.

juli 2023 til 30. juni 2024 og for rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen. Forslaget indeholder også

visse andre fiskerimuligheder. Forslaget forventes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet

i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for berørte bestande. Sagen er ikke

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023, men forslaget forventes

vedtaget snarest muligt.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 276 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2023/194 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse

af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023, men forslaget

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

Kommissionens forslag indeholder forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen

og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har 20. april 2023 fremlagt sin rådgivning for brisling

i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Rådgivningen har siden

2019 dækket både Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Hvor der tidligere kun forelå en rådgivning baseret

på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for Nordsøen, giver ICES nu rådgivning baseret på maksimalt

bæredygtigt udbytte for hele området, som forvaltningsmæssigt er delt på to TAC

-områder, henholdsvis

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. ICES rådgiver, at med anvendelse af MSY-tilgangen må fangsterne fra

den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 højest være på 143.598 tons samlet for de to TAC-områder. Dette

svarer til en stigning i rådgivningen på 109 pct. i forhold til rådgivningen for 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

Hvor bestanden i Skagerrak/Kattegat i mange år har været fælles forvaltet mellem EU og Norge, så er

bestanden i Nordsøen, efter UK’s udtræden af EU, nu fælles forvaltet mellem EU og UK. Der skal således

ske konsultationerne med både Norge og UK. Der er i 2021 aftalt en fordeling af bestanden mellem

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, der indebærer en TAC andel for Skagerrak og Kattegat på

18,3 pct. af de samlede fastsatte fiskerimuligheder for bestanden.

EU er den store kvoteholder på brisling, og Danmark har langt hovedparten af EU's fiskerimuligheder

efter brisling, henholdsvis 95 pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak/Kattegat. Sammen med tobis er

brisling den vigtigste art i dansk industrifiskeri.

Kommissionen har i et efterfølgende non paper fremlagt forslag vedrørende fiskerimuligheder for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 efter afholdelsen af

trilaterale drøftelser mellem EU, Norge og UK. Forslaget følger rådgivningen om samlede fiskerimulig-

heder på 143.598 tons og den aftalte fordeling af bestanden mellem henholdsvis Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat. Endvidere foreslås der i overensstemmelse med konsultationerne fuld fleksibilitet fra Ska-

gerrak/Kattegat til britiske og EU-farvande i Nordsøen.

Rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen

Fiskerimuligheder for rejer i Skagerrak er i forordning om fiskerimuligheder for 2023 fastsat til 1.350

tons i Skagerrak i afventning af opdateret rådgivning. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

har den 9. juni 2023 fremlagt en ny rådgivning for rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen. ICES

rådgiver for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 om, at fangster samlet for de to områder ikke må

overstige 5.125 tons med anvendelse af EU/Norges langsigtede forvaltningsstrategi.

EU og Norge konsulterer om fastsættelsen af fiskerimuligheder på grundlag af rådgivningen fra ICES.

Kommissionens forslag er derfor uden tal i afventning af drøftelserne mellem EU og Norge, som finder

sted den 13. juni 2023.

TAC = Total Allowable Catches = Samlede Tilladte Fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

EU og Norge vil i dette års konsultationer forsøge at blive enige om at omlægge forvaltningen og rådgiv-

ningen for rejer, så den forvaltes inden for et forskudt kvoteår fra 1. juli til 30. juni.

Andre elementer

Forslaget og Kommissionens supplerende non paper indeholder også en række andre elementer. Blandt

disse kan fremhæves, at forslaget indeholder fastsættelse af TAC for brisling i Den Engelske Kanal fra 1.

juli 2023 til 30. juni 2024 og en foreløbig TAC for ansjos i De Iberiske Farvande i afventning af ICES'

offentliggørelse af sin videnskabelige rådgivning for denne bestand. Endvidere indeholder forslaget

visse bestemmelser, som implementerer regler, vedtaget inden for rammerne af regionale fiskeriforvalt-

ningsorganisationer, herunder ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebe-

standen i Atlanterhavet). Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne skal und-

lade at anvende år-til-år fleksibilitet for visse bestande, herunder byrkelange i Skagerrak/Kattegat og

rejer i Nordsøen med henvisning til bestandssituationen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. For brisling må forventes be-

tydeligt øgede fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat, sammenlignet med fi-

skeriåret 2022/2023, hvilket vil få positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse afleder selvsagt erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) støtter at kvoterne for brisling fastsættes i

overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. DFPO er generelt undrende over rådgivningen

på rejer. Sidste år var kvoten på 12.000 tons i løbet af 2023, hvor man nu har en rådgivning, der giver

mulighed for at fange ca. 5.000 tons. Det er en voldsom ændring. Generelt stiller DFPO spørgsmålstegn

ved ICES rådgivningen, hvor man i år har ændret referencepunkterne. Hvis det er det bedste videnska-

belige grundlag, så måtte fiskerne leve med det. Men DFPO mente, at der var for meget elastik i rådgiv-

ningen, hvorfor det var svært for fiskerne at planlægge fiskeriet. Det er vigtigt, at fiskerne kan følge med.

DFPO foreslår i stedet, at kvoten fastsættes til 10.000 tons, hvilket fortsat vil skabe en 30 pct. stigning i

gydebiomassen. DFPO undrer sig ligeledes over, at ICES arbejder autonomt, når der allerede er en for-

valtningsstrategi mellem EU og Norge. ICES’ arbejde har ingen sammenhæng med det arbejde, der er

lavet de sidste par år.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 445: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023

DFPO er uforstående over for Kommissionens tilgang til år til år fleksibilitet. Kommissionen ønsker

ikke, at det bliver anvendt, når bestande er under grænseværdien. DFPO understregede vigtigheden af

år til år fleksibilitet, da det var et værktøj til at overholde landingsforpligtelsen. Det er blevet almindeligt,

at man undlader at bruge det. DFPO satte i den sammenhæng spørgsmålstegn ved, at man bruger energi

på fleksibilitet for byrkelange. Der er tale om meget små mængder (200 kg) og ligeledes en art, der ofte

optræder som uundgåelig bifangst. DFPO mener at Kommissionen i stedet burde fokusere energien på

noget andet.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) og Marine Ingredients Denmark (MID) støtter

DFPO’s bemærkninger om år til år fleksibilitet. Det er et værktøj, der er lavet til at overholde landings-

pligten. MID understreger, at brisling er en vigtig art, og støtter at kvoten bliver fastsat i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt støtte til Kommissionens forslag i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige råd-

givning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY), og at fiskerimulighederne for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat og rejer i Ska-

gerrak og i norsk del af Nordsøen fastsættes i overensstemmelse hermed.

Regeringen finder, at der for brisling bør fastsættes fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen,

så det er muligt at fiske Skagerrak/Kattegat kvoten i Nordsøen som hidtil med henblik på at sikre en

bedre kvoteforvaltning. Desuden er det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes 1. juli 2023, da

hovedsæsonen for fiskeriet er i 2. halvår.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. maj 2023 forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 30. maj 2023 for så vidt angår brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.