MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 444
Offentligt

Til handling

mod PFAS

– tre anbefalinger til en national

PFAS-handlingsplan

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 1

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

KLAR

KOMMUNIKATION

OM PFAS

PRIORITERING ER

NØDVENDIGT

FORSKNING

OG TEKNOLOGI

ER EN DEL AF

LØSNINGEN

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Til handling

mod PFAS

– tre anbefalinger til en national

PFAS-handlingsplan

PFAS er en gruppe af forurenende stoffer, som har

tiltrukket sig stor opmærksomhed i offentligheden

de seneste år. Det startede med en sag i Korsør, hvor

medlemmer af en lokal kogræsserforening uforskyldt

blev ramt af forurening, der stammer fra en brand-

skole. Efterfølgende har det vist sig, at PFAS-stofferne

findes spredt i vores natur og miljø. Det gælder også

på mange af de forurenede grunde, som regionerne

håndterer.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 3

Den store opmærksomhed om den vidt spredte forurening med PFAS har na-

turligt nok skabt usikkerhed i befolkningen. Det skal vi tage alvorligt. PFAS er

ikke akut giftigt, men kan have langsigtede sundhedseffekter, og derfor skal

vi, så hurtigt og effektivt som vi kan, fjerne stofferne alle de steder, hvor men-

nesker kan blive udsat for dem. Samtidig skal vi oplyse og skabe mere viden

om stoffernes forekomst, spredning og effekter på menneskers sundhed.

Forureningen med PFAS er ikke blot et dansk problem. Stofferne findes i at-

mosfæren og er spredt over store dele af kloden. Det er for sent at forhindre,

at PFAS bliver spredt i miljøet, men vi må sætte ind over for den fortsatte

spredning af stofferne og rense op de steder, hvor PFAS udgør et problem.

Grundprincippet for håndtering af forurening i Danmark er, at det er forureneren,

der betaler – man skal rydde op efter sig selv. Når der ikke er en forurener til at

betale, træder regionen til. Når det gælder PFAS, ender forureningerne ofte på

regionernes bord. Det er regionernes opgave at sikre, at forurening med PFAS

ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller for det rene drikkevand.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

GRUNDE MED FUND AF PFAS

Tidligere kvalitetskriterier

Nye kvalitetskriterier

1/3-dele

overskrider

kriterierne

2/3-dele

overskrider

kriterierne

Regionerne blev tidligt opmærksomme på PFAS og har de seneste ti år i sti-

gende grad undersøgt for stofferne på forurenede grunde. PFAS blev fundet,

men i små koncentrationer, og sjældent væsentligt højere end de gældende

kriterier. Derfor har det været opfattelsen, at det næppe var noget, der ville få

den store betydning.

Ny viden om PFAS-stoffernes mulige sundhedseffekter førte imidlertid til, at

miljøkvalitetskriterierne for PFAS i jord og vand blev skærpet betydeligt i 2021.

Kriterierne for jord og vand blev nedsat med henholdsvis en faktor 40 og 50.

De mange små fund, regionerne tidligere havde gjort, var nu pludselig ganske

betydelige. I runde tal gik regionerne fra, at ca. en tredjedel af grunde med

fund af PFAS overskred de tidligere kvalitetskriterier, til at ca. to tredjedele

overskred de nye.

Danske Regioner har beregnet, at de nye kvalitetskriterier alene betyder, at

opgaven med at håndtere PFAS forurening i regionerne samlet set bliver næs-

ten 3 mia. kr. dyrere. Det skal ses i sammenhæng med, at der allerede ligger en

stor opgave med at imødegå pesticider, der truer grundvandet, industrikemi-

kalier som klorerede opløsningsmidler, der truer både grundvandet og indekli-

maet i boliger, gamle lossepladser osv. Regionerne kan ikke skubbe alt andet

til side og udelukkende tage sig af PFAS – derfor er prioritering nødvendig.

Når PFAS er spredt overalt i miljøet, betyder det, at der er mange aktører om

opgaven. Derfor er der brug for en national handlingsplan for PFAS, som sikrer,

at alle arbejder i samme retning.

Danske Regioner har på den baggrund tre centrale anbefalinger til handlings-

planen:

•

Klar kommunikation om PFAS

Prioritering er nødvendigt

Forskning og teknologi er en del af løsningen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

FAKTA

PFAS-kriterier

De danske kvalitetskriterier er baseret på det europæiske føde-

varesikkerhedsagenturs anbefalede ugentlige indtag af fire

forskellige PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS). Det

anbefalede ugentlige indtag er fastsat på baggrund af en livstids-

eksponering. Ved fastsættelse af drikkevandskvalitetskravet er

det forudsat at befolkningen særligt eksponeres for PFAS

fra fødevareindtag.

Desuden er der et supplerende krav til indholdet af i alt 22

PFAS-forbindelser i overensstemmelse med EU’s drikkevands-

direktiv.

Krav i jord

Sum af 4 PFAS

Sum af 22 PFAS

0,01 mg/kg TS

0,4 mg/kg TS

Krav i grundvand

2 ng/l

100 ng/l

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 5

Danmark er pr. marts 2023 det land i verden der har det laveste

lovmæssigt funderede kvalitetskriterie til indholdet af PFAS i

grundvandet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

FAKTA

Helbredseffekter

PFAS er ikke akut giftigt, men der er begrundet mistanke om

at stofferne kan give anledning til forskellige helbredseffekter i

befolkningen.

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe har identificeret fire helbreds-

effekter hvor der er god evidens for en sammenhæng med forhøjet

indhold af PFAS i blodet.

Det drejer sig om:

•

Nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination,

primært hos børn

Forhøjet kolesterol

Nedsat fødselsvægt

Øget risiko for nyrekræft hos voksne

Herudover har Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe identificeret

en række andre sundhedseffekter hvor evidensen er mindre over-

bevisende.

Der forskes fortsat i andre mulige effekter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Klar kommunikation om PFAS

Den omfattende omtale af PFAS har skabt usikkerhed i

befolkningen. Derfor er der brug for indsatser, der kan

skabe tryghed.

Det handler på den ene side om at tage forureninger og sundhedsrisici alvor-

ligt – men på den anden side også om ikke at opskræmme unødigt. Hvis vi vil

skabe tryghed, kræver det åbenhed og klar kommunikation om fund af forure-

ning, den sundhedsmæssige betydning, myndighedernes indsats og borgernes

rettigheder.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 7

Én indgang

Danske Regioner har etableret én fælles indgang til borgere, der vil vide mere

om regionernes arbejde med PFAS, eller som vil vide, om der er PFAS på deres

egen grund. På siden er der også blandt andet en oversigt over, hvilke myn-

digheder der gør hvad, links til andre myndigheders hjemmesider og fakta om

PFAS.

Danske Regioner - Regionernes arbejde med PFAS

Regionerne indrapporterer løbende alle analyseresultater i jord og vand til de

nationale databaser Jupiter (jord og grundvand) og VanDa (overfladevand).

Disse data er offentligt tilgængelige via Danmarks Miljøportal.

Det er en udfordring for borgerne, at der er så mange myndigheder involveret

i arbejdet med PFAS. Det er ganske enkelt vanskeligt at finde ud af, hvilken

myndighed man skal spørge for at få svar på de konkrete spørgsmål, man har

som borger. Som borger kan det også være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at få

overblik over de mange undersøgelser og fund af PFAS i vores omgivelser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

I Flandern har man valgt en åben kommunikationsstrategi i arbejdet med

PFAS-forurening. Al vejledning til borgere, information om fund af PFAS samt

forskningsinitiativer formidles via den samme platform.

PFAS in Flanders | Flanders.be (vlaanderen.be)

Danske Regioner opfordrer til, at Miljøministeriet

etablerer én samlet indgang, hvor borgere har let adgang

til information om PFAS og analyseresultater fra alle

myndigheder – herunder såvel prøver af vand og jord som

prøver af græs, bær, vildt, husdyr, regnvand, havskum osv.

Vejledning om sundhedsrisiko

Når regionerne undersøger konkrete lokaliteter for PFAS-forurening, bliver vi

ofte mødt af borgernes mange spørgsmål om, hvordan de kan agere i forhold

til den forurenede – eller muligt forurenede – grund. Kan jeg dyrke gulerød-

der? Er det sikkert for børnene at lege i haven? Hvad med mine høns? Kan vi

spise vores æbler? Disse spørgsmål kan regionernes miljømedarbejdere ikke

svare på, men må henvise til Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, eller

regionen kan spørge Styrelsen for Patientsikkerhed – som imidlertid kun kan

udtale sig, når der er konkrete analyseresultater. Kommunerne har tilsvarende

udfordringer.

Regionernes Social-, Arbejds- og Miljømedicinske klinikker har kompetencer

og erfaring, når det gælder vejledning af borgere om sundhedsmæssige risici.

Region Sjælland valgte i forbindelse med Korsør-sagen at tilbyde de ramte

borgere undersøgelser og vejledning på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik i

Holbæk. Det har haft stor betydning for borgerne, at deres bekymring er ble-

vet taget alvorligt, og at de har fået konkret og anvendelig vejledning. Det er

erfaringen, at Arbejds- og Miljømedicinerne også kan udfylde en rolle, når det

gælder generel oplysning og vejledning om de risici, der er knyttet til forurene-

de grunde.

I dag kan borgere kun henvises til Social-, Arbejds- og Miljømedicinske klinikker

via egen læge, speciallæge eller via deres arbejde

. Klinikkerne har i dag ikke

nogen opgave i forhold til rådgivning i forureningssager og har derfor ikke

ressourcer til dette, men de har de relevante kompetencer til at løfte opgaven.

Danske Regioner foreslår, at der afsættes ressourcer

til, at regionernes Social-, Arbejds- og Miljømedicinske

klinikker kan rådgive regioner, kommuner og borgere om

sundhedsmæssige forhold i forureningssager.

Fagforening, Arbejdsskadestyrelsen eller arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Retssikkerhed for ejere af boliggrunde

Der findes mange boliger på forurenede grunde i Danmark. Boligerne er typisk

opført på grunde, hvor der tidligere har været forurenende virksomheder, eller

de kan ligge på en gammel losseplads.

Ejer man en boliggrund, som er kortlagt som muligt forurenet med PFAS – eller

med andre stoffer – har man et lovkrav om at få sin grund undersøgt inden for

ét år, efter at man anmoder om det. Denne rettighed informerer regionen om,

når grunden kortlægges.

Bliver der fundet forurening ved undersøgelsen, har man som grundejer mulig-

hed for at blive omfattet af værditabsordningen, forudsat at forureningen var

ukendt, da man købte grunden. Under værditabsordningen kan man mod en

mindre egenbetaling få fjernet forureningen på sin grund.

Værditabsordningen finansieres direkte på Finansloven og administreres af

regionerne. Der var i 2022 afsat 27,7 mio. kr. til ordningen

, og der er i foråret

2023 tre-fire års ventetid på at komme til.

Borgernes retssikkerhed er en hjørnesten i arbejdet med forurening. Konse-

kvensen af denne retssikkerhed er, at regionernes øvrige prioriteringer altid

tilsidesættes af borgernes ønske om 1 års undersøgelser.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 9

I det fremsatte finanslovsforslag for 2023 er der afsat 29,2 mio. kr.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

REGIONERNE

GÅR IND FOR

EU-FORBUD

MOD ALLE

IKKE-

ESSENTIELLE

ANVENDELSER

AF PFAS

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Prioritering er nødvendigt

PFAS findes spredt diffust så mange steder i vores

omgivelser, at det ikke er hverken praktisk eller

økonomisk muligt at rense alting op. Vi kan derfor

ikke fjerne al PFAS-forurening, men vi kan prioritere de

indsatser, der gør en forskel for menneskers sundhed.

Forbud mod PFAS

Både danske og internationale data viser at indholdet at PFOS og PFOA i blodet

hos befolkningen har været faldende. Der er tydelig sammenhæng mellem de

forbud mod stofferne, der blev indført i henholdsvis 2006 og 2017, og de fald

der ses. Data viser altså, at forbud virker.

Samtidig har man dog set stigninger i de øvrige PFAS-forbindelser. Når ét PFAS-

stof bliver forbudt, vil industrien lede efter alternativer, og valget vil ofte falde

på et lignende stof – en anden PFAS-forbindelse. Derfor er det nødvendigt at

sætte ind mod hele stofgruppen på én gang.

Et forbud mod PFAS virker ikke i morgen – men på lang sigt er det det vigtigste

tiltag overhovedet, og har stor betydning for borgernes sundhed. Vi skal stop-

pe forureningen.

I Regionerne går vi ind for et EU-forbud mod alle ikke-essentielle anvendelser

af PFAS. Et forbud mod hele stofgruppen vil være et vigtigt skridt for at redu-

cere befolkningens eksponering for PFAS. Samtidig er det vigtigt at forbuddet

er på EU-plan, da danskerne i høj grad anvender importerede varer. Det skal

dog ikke udelukke at vi på nationalt plan kan indføre forbud for specifikke an-

vendelser, sådan som det allerede er sket for fødevareemballage.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 11

Danske Regioner opfordrer til at der fortsat arbejdes for

EU-forbud

mod alle anvendelser af PFAS. Samt at det

overvejes om der er mulighed for et nationalt forbud mod

anvendelse af PFAS i specifikke sammenhænge.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Forureneren betaler

Regionerne har ansvaret, når der ikke er en forurener til at betale. Når der er en

forurener, der kan pålægges ansvaret – eller som frivilligt tager ansvar – for at

undersøge og oprense forureningen, betyder det, at vi får mest muligt for sam-

fundets fælles penge.

Der er behov for, at virksomheder i højere grad tager ansvar for de forureninger,

de har forårsaget. Det er ofte teknisk og juridisk kompliceret at fastlægge et

forureneransvar, uanset at det kan være åbenlyst, hvad forureningen stammer

fra. Derfor er det oplagt, at virksomheder, som har forårsaget forurening med

PFAS, tager medansvar for håndtering af forureningen gennem deres lovplig-

tige arbejde med samfundsansvar, ESG (Environment (miljø), Social (samfund)

og Governance (ledelse).

Forsvaret har mange brandøvelsespladser, som ligger i mange forskellige kom-

muner. Her afventer Forsvaret, at kommunerne giver påbud i de enkelte sager.

Hvis der ikke kan gives påbud, kan sagen overgå til regionen. Både regionerne,

kommunerne og Forsvaret finansieres af skatteborgerne. De mange administra-

tive skridt og juridiske afklaringer koster ressourcer og forsinker indsatsen.

Danske Regioner anbefaler, at virksomheder tager

medansvar

for de forureninger, de har forårsaget, og

at Forsvaret selv får ansvaret for egne forureninger.

Regionerne prioriterer sundhed og drikkevand

PFAS udgør primært en risiko for menneskers sundhed, når det indtages gennem

munden. Derfor skal vi have fokus på fødevarer og drikkevand – og på små børn,

som spiser jord, når de leger udendørs.

Ansvaret for fødevarer ligger hos Fødevareministeriet. Regionerne har ansvar for

at beskytte grundvandet mod forurening fra punktkilder og for jordforurening

på børneinstitutioner, offentlige legepladser og boliggrunde.

I forhold til PFAS prioriterer regionerne:

•

Børneinstitutioner

Regionerne har tidligere gennemført undersøgelser og indsats på alle bør-

neinstitutioner, der ligger på forurenede eller muligt forurenede grunde. I

de tilfælde, hvor der kan være den mindste tvivl om, at en mulig forurening

med PFAS er håndteret tilstrækkeligt, undersøger regionen dette og iværk-

sætter eventuel nødvendig indsats.

Drikkevand

Rent drikkevand er vores fælles gode. Derfor har indsatsen til beskyttelse

af drikkevandet høj prioritet, både når det gælder PFAS, og når det gælder

andre stoffer, der kan forurene drikkevandet.

•

Brandøvelsespladser udgør en særlig kategori, når det gælder PFAS. Brandsluk-

ningsskum har frem til 2006

kunnet indeholde PFOS, som er en af de bedst

PFOS blev forbudt i 2006, men brandslukningsskum med PFOS kunne lovligt anvendes frem

til 2011.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

undersøgte og mest skadelige PFAS-forbindelser. Ved brandøvelser er skummet

udspredt over store arealer, hvorfra stofferne har kunnet sprede sig til grundvand,

overfladevand og omgivende arealer. Derfor finder vi de mest omfattende for-

ureninger med PFAS – i form af PFOS – ved brandøvelsespladser. Regionerne prio-

riterer at gennemføre de nødvendige undersøgelser på brandøvelsespladser, når

kommunerne har vurderet, at det ikke er muligt at give et påbud til forureneren.

Konkrete forhold og lokale omstændigheder kan betyde, at der også er andre

forureninger med PFAS, der prioriteres.

Regionerne har i alt ca. 450 mio. kr. om året til jordforureningsområdet. Nogle af

disse penge bruges til lovbundne opgaver, herunder de 1-års undersøgelser, som

boligejere har krav på. Andre er bundet til igangværende indsatser, f.eks. drift

af afværgeanlæg, der holder grundvandsforurening væk fra vandforsyningsbo-

ringer. Denne indsats beskytter i dag det rene drikkevand for 1 mio. borgere i

Danmark, og den kan selvfølgelig ikke slukkes.

Den samlede prioritering i hver region er en kompleks opgave, hvor forhold som

forureningens omfang og karakter, geologiske forhold, grundens anvendelse og

beliggenhed i forhold til vandindvinding skal sammenvejes for hver enkelt lokali-

tet, inden regionen tager stilling til, hvilke forureninger der kræver handling nu,

og hvilke der kan vente.

Når nogle indsatser opprioriteres, vil det være nødvendigt at nedprioritere an-

dre. Da regionerne i dag bruger en stor del af midlerne på indsatsen for at be-

skytte grundvandet mod forurening, især med pesticider og kræftfremkaldende

klorerede opløsningsmidler, vil det primært være på dette område, det er muligt

at nedprioritere indsatser. Det vil medføre en forsinkelse af nogle indsatser over

for forurening, der kan udgøre en risiko for drikkevand.

Grundlaget for at kunne prioritere er et samlet overblik over forureningerne.

Niveauet af diffus forurening overstiger mange steder de skrappe danske kva-

litetskriterier, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en punkt-

kilde, som regionerne skal gøre noget ved.

Regionerne udveksler erfaringer og skaber løbende større overblik over, hvor

PFAS-stofferne bliver fundet og i hvilke niveauer. Der er brug for, at andre myn-

digheder bidrager til det samlede overblik, så vi får en fælles opfattelse af,

hvilke forureninger der kræver indsats, og hvilke vi kan lade ligge.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 13

Danske Regioner anbefaler, at Miljøministeriet tager

ansvaret

for at skabe overblik

over diffus forurening og for at

formidle,

hvilke niveauer af PFAS, der kræver en indsats

fra myndighederne.

Danske Regioner og de enkelte regioner vil fortsat kommunikere åbent om

forureninger med PFAS og andre stoffer og om regionernes prioriteringer. Hver

region vedtager allerede hvert år en handleplan for det kommende års indsats

mod jord- og grundvandsforurening.

Læs mere om regionernes indsats over for jordforurening på

Regionernes arbej-

de med jordforurening (jordforureninger.dk)

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Forskning, teknologi

og udvikling

PFAS er i forureningssammenhæng en nyere stofgruppe, og derfor har vi ikke

samme viden om stofferne, som vi har for mange af de andre forurenende stof-

fer vi arbejder med. Det gælder både stoffernes opførsel i miljøet, deres sund-

hedseffekter og hvordan de kan fjernes.

Miljøteknologi er en dansk styrkeposition. Både universiteter og virksomheder

samarbejder med myndighederne om udvikling af ny teknologi og henter viden

i udlandet. Der er allerede iværksat et stort antal udviklingsprojekter for at blive

klogere på forureningsspredning og rensemuligheder.

Desuden arbejdes der på både universiteter og hospitaler intensivt på at blive

klogere på hvordan befolkningen eksponeres for PFAS, om et højt indhold af

PFAS i blodet kan behandles, og hvilke effekter stofferne har på menneskers

sundhed.

PFAS-stofferne er spredt i miljøet – i både vand, luft og jord – og de findes man-

ge steder i forholdsvis lave koncentrationer. Selv ganske små mængder af PFAS

kan overskride de skrappe danske krav til vand og jord, og derfor har vi brug for

mere viden om eksponering og sundhedsrisiko. Vi skal vide, hvilke forureninger,

vi skal gøre noget ved, og hvilke vi kan lade ligge med god samvittighed.

PFAS opfører sig i høj grad anderledes end de stoffer vi normalt arbejder med.

Det har betydning for vores risikovurdering af de enkelte forureninger, da spred-

ningen af stofferne er anderledes. For at kunne risikovurdere, og dermed priori-

tere forureningerne rigtigt, er der derfor behov for, at vi bliver meget klogere på

de mekanismer, der har betydning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

De danske kriterier for indhold af PFAS i drikkevand er verdens laveste. Det stil-

ler særlige krav til både undersøgelsesmetoder og ikke mindst oprensningstek-

nologi.

Der findes i dag teknologi, der kan rense jord og vand for PFAS, men der er brug

for billigere og mere effektiv teknologi. Mange universiteter og virksomheder,

både i Danmark og i udlandet, beskæftiger sig med dette. Hvis vi fortsat vil være

med i front, kræver det investeringer.

Regionerne er helt tæt på behovet for forskning og udvikling, og indgår allerede

nu i mange forsknings- og udviklingsprojekter. Regionerne har et ønske om at

fokusere endnu mere på forskning og udvikling, og løbende igangsætte projek-

ter der kan gøre os klogere.

Danske Regioner foreslår, at der afsættes en særlig

pulje

til forskning og udvikling

i PFAS, som administreres af

regionerne. Det er i høj grad regionerne, der ved, hvilke

tiltag der er behov for, og derfor giver det mening, at de

selv får mulighed for at disponere midler til forskning og

udvikling.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 15

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Opsummering:

De tre kerneområder

DEN

NATIONALE

HANDLINGSPLAN

skal sætte ind på

tre kerneområder:

PFAS

Klar kommunikation

om PFAS

Danske Regioner foreslår, at

der afsættes

ressourcer

til,

at regionernes Social-, Ar-

bejds- og Miljømedicinske kli-

nikker kan rådgive regioner,

kommuner og borgere om

sundhedsmæssige forhold i

forureningssager.

Danske Regioner opfordrer til,

at Miljøministeriet etablerer

én

samlet indgang,

hvor borgere

har let adgang til information

om PFAS og analyseresultater

fra alle myndigheder – herun-

der såvel prøver af vand og

jord som prøver af græs, bær,

vildt, husdyr, regnvand, havs-

kum osv.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Prioritering af indsatsen

Danske Regioner anbefaler, at Miljøministeriet tager

ansvaret for at

skabe overblik

over diffus forurening

og for at

formidle,

hvilke niveauer af PFAS, der kræver

en indsats fra myndighederne.

Danske Regioner opfordrer til

at der fortsat arbejdes for et

EU-forbud

mod alle anven-

delser af PFAS. Samt at det

overvejes om der er mulighed

for et nationalt forbud mod

anvendelse af PFAS i specifikke

sammenhænge.

Danske Regioner anbefaler,

at virksomheder tager

med-

ansvar

for de forureninger,

de har forårsaget, og at For-

svaret selv får ansvaret for

egne forureninger.

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 17

Forskning, teknologi

og udvikling

Danske Regioner foreslår at der afsættes en

særlig

pulje til forskning og udvikling

PFAS, som administreres af regionerne. Det er

i høj grad regionerne, der ved, hvilke tiltag der

er behov for, og derfor giver det mening at de

selv får mulighed for at disponere midler til

forskning og udvikling.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men

brugen af stofferne slog for alvor igennem i Danmark i

1960’erne. PFAS-stofferne har været anvendt i mange pro-

dukter til imprægnering og andre specielle anvendelser,

for at give en vand- og fedtafvisende effekt.

I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum –

dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al

brug af PFOS forbudt.

PFAS sættes i produktion

af virksomheden 3M:

Fx overfladebehandling

af tekstiler

PFAS-

TIdslinjen

1949

Al brug af

PFOS forbydes

PFOS

2011

EU og DK indfører

grænseværdier

for PFAS i miljøet

Forbud mod PFAS i

fødevareemballage i DK

2015

2020

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

PFAS bruges mere og mere overalt i

industrien: Til tæpper, møbler, teflon,

rengøringsmidler, maling, brandskum

og emballering af fødevarer

Forskere får mistanke

om sundhedsskade

ved PFAS-produkterne

1966-2000

2000

PFOS forbydes i brandskum,

men restlagre må bruges

frem til 2011

Forbruget af PFAS

udfases af 3M efter

fund i miljøet

TIL HANDLING MOD PFAS / SIDE 19

2006

2000

EFSA fastsætter nye

lavere værdier for

PFAS i fødevarer

MST indfører nye

kvalitetskriterier for

PFAS i jord og

grundvand

2020

juli 2021

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 444: Henvendelse af 14/6-23 fra Danske Regioner om indspil til den kommende PFAS handlingsplan

KLAR

KOMMUNIKATION

OM PFAS

PRIORITERING ER

NØDVENDIGT

FORSKNING

OG TEKNOLOGI

ER EN DEL AF

LØSNINGEN

TIL HANDLING MOD PFAS / DANSKE REGIONER 2023 / LAYOUT: UHI, DANSKE REGIONER /

ISBN TRYK: 978-87-7723-099-8 / ISBN ELEKTRONISK: 978 87-7723-103-2