Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 444
Offentligt
09-06-2023
EMN-2022-00761
1634896
Til handling mod PFAS
–
tre anbefalinger til en national PFAS-
handlingsplan
Kære Miljø- og Fødevareudvalg
Hermed fremsendes Danske Regioners indspil til den kommende PFAS-
handlingsplan. Regionerne er med indsatsen på jordforureningsområdet vigtige
aktører i kampen mod PFAS. Men regionernes indsats kan ikke stå alene. Derfor
er der brug for en national PFAS-handlingsplan, som sikrer at alle arbejder i
samme retning.
Regionerne går til arbejdet med PFAS, som alle andre typer af jordforurening.
Med høj faglighed og store faglige miljøer har regionerne spillet en stor rolle
for viden, forståelse, håndtering, udvikling og formidling om PFAS-
problematikken, og det fortsætter de med.
PFAS er ikke blot et dansk problem. Stofferne findes i atmosfæren og er spredt
over store dele af kloden. Det er uundgåeligt, at PFAS bliver spredt i miljøet,
men vi må sætte ind over for den fortsatte spredning af stofferne og rense op
de steder, hvor PFAS udgør et problem. Og så skal vi selvfølgelig sikre at vi ikke
fortsætter med at udlede PFAS til vores miljø, gennem et EU-forbud mod alle
ikke-essentielle anvendelser.
Danske Regioner har på den baggrund tre centrale anbefalinger til
handlingsplanen:
•
Klar kommunikation om PFAS
•
Prioritering er nødvendigt
•
Forskning og teknologi er en del af løsningen.
God læselyst!
Venlig hilsen
Mads Duedahl, Formand, Danske Regioners Udvalg for Miljø og Klima
Bruno Jerup, Næstformand, Danske Regioners Udvalg for Miljø og Klima
Julie Kofoed
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER.DK