MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Redegørelse fra Det Etiske Råd "Teknologier til fremstilling af nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer - En del af en bæredygtig omstilling af fødevareområdet?

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 442
Offentligt

Teknologier

til fremstilling

af nye alternativer

til traditionelle

animalske fødevarer

En del af en bære

dygtig omstilling af

fødevareområdet?

En trussel mod

madkulturen?

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Redegørelse fra Det Etiske Råd "Teknologier til fremstilling af nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer - En del af en bæredygtig omstilling af fødevareområdet? - En trussel mod madkulturen?"

Indhold

Dato:

07-06-2023

Sagsnr.:

2016190

Dok.nr.:

2729248

Sagsbeh.:

AHP.DKETIK

Det Etiske Råds anbefalinger

Indledning

Teknologier til fremstilling af nye alternativer til

traditionelle animalske fødevarer

Animalske fødevarer: klima, sundhed og biodiversitet

Nye fødevareteknologiers potentialer og risici

Madkultur og kostmønstre

Opsummering af centrale pointer fra redegørelsen

Appendiks. Perspektiver på nye fødevareteknologier

M: [email protected]

W: www.etiskraad.dk

Noter

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Forord

Råd i vinteren 2021.

Følgende medlemmer af Det Etiske Råd har deltaget i arbejdsgruppen:

Denne redegørelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Etiske

Christian Gamborg (arbejdsgruppeformand), Berit Andersen, Anne-Marie Axø Ger-

des (udtrådt af Rådet før færdiggørelsen), Jacob Giehm Mikkelsen, Søren Møller

(udtrådt af Rådet før færdiggørelsen), Henrik Nannestad Jørgensen, og Mette

Reissmann (udtrådt af Rådet før færdiggørelsen).

Fra rådets sekretariat har Anne-Sofie Hobolt-Pedersen bistået i udarbejdelsen af

redegørelsen.

Rådet vil gerne takke følgende for at have stillet deres viden til rådighed gen

nem faglig sparring og/eller ved at have bidraget med oplæg på rådets møder:

Margrethe Therkildsen, lektor ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet;

Bente Halkier, Professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet;

Lotte Holm, Professor ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi;

Christian A. Kloeckner, Professor ved Institutt for psykologi, Norges Teknisk-Natur-

vitenskaplige Universitet; Sebastian H. Mernild, Prorektor og Professor ved Syd-

dansk Universitet; Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk

Forening og Peter Hawking, forperson for Danmarks Veganske Forening.

Rådet vil desuden takke følgende for at have modtaget besøg af arbejdsgruppen:

Lektor Margrethe Therkildsen og øvrige medlemmer af CleanPro projektgruppen

ved Aarhus Universitet samt deres faglige advisory board.

Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Redegørelsen er enstemmigt vedtaget på Rådets møde i maj 2023.

Leif Vestergaard Pedersen

Formand for Det Etiske Råd

Mia Trolle Borup

Sekretariatschef

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Det Etiske Råds

anbefalinger

Fødevarer spiller en central rolle i alle menneskers liv, og der udvikles hele tiden

nye måder at producere, opbevare og tilberede dem på fx ved hjælp af teknologi.

De nyeste fødevareteknologier omfatter bl.a. teknikker til fremstilling af fødevarer,

som ligner velkendte animalske produkter. Eksempler på sådanne produkter er

bl.a. plantefars, kultiveret kød og mælk samt mejeriprodukter baseret på proteiner

fra genmodificerede organismer. Mange af nutidens nye fødevareteknologier kan

måske bidrage til produktionen af mad med færre negative konsekvenser for klima

og natur og i bredere forstand medvirke til et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Lykkes det, kan det være med til at reducere den mere miljømæssigt omkostning-

stunge produktion af animalske proteiner, som fx kød og konventionelt fremstillede

mejeriprodukter.

”

Selvom flere nye fødevareteknologier således kan have, hvad mange formentlig vil

se som et nyttigt formål og er rettet mod at opfylde tidssvarende ønsker om øget

bæredygtighed, kan de også vække skepsis. Umiddelbart kan der stilles spørgs-

mål til, hvorvidt vi som samfund og individer overhovedet bør ændre praksis på

fødevareområdet, og i så fald hvordan dette bedst gøres. Det er stadig usikkert,

hvilken reel effekt nye fødevareteknologier vil kunne få bl.a. for klima og natur, og

herudover kan de muligvis forbindes med en række mere eller mindre forudsigelige

risici. Fordi både de nye fødevarer, og måden de bliver til på, kan adskille sig fra

det, som vi er vant til, kan de også medføre bekymringer for en uønsket forandring

af madkulturen forstået som traditioner og normer for, hvad vi spiser og drikker.

Det er derfor et væsentligt etisk spørgsmål, hvor nye fødevareteknologier befinder

sig på en skala fra angribelige til ønskværdige, hvilket Det Etiske Råd har valgt at

se nærmere på i denne redegørelse. I vurderingen af nye fødevareteknologiers

værdi, kan det være relevant at forholde sig til, hvordan deres udvikling og anven-

delse vil kunne påvirke og påvirkes af etiske hensyn til mennesker, samfund og

natur. Det er med den hensigt, at Det Etiske Råd har beskæftiget sig med emnet,

som hører inden for den del af Rådets mandatområde, der dækker bio- og gentek-

nologi i relation til fødevarer. Fokus for Rådets redegørelse er primært nye tekno-

logier, hvormed der kan fremstilles alternativer til traditionelle animalske fødevarer,

fordi produktion af disse i særlig grad rejser miljø- og klimamæssige udfordringer.

På trods af det sammenlignelige formål: at fremstille vellignende efterligninger

eller erstatninger af animalske fødevarer, er de udvalgte nye fødevareteknologi-

Det er derfor et

væsentligt etisk

spørgsmål, hvor nye

fødevareteknologier

befinder sig på en

skala fra angribe

lige til ønskværdige,

hvilket Det Etiske

Råd har valgt at se

nærmere på i denne

redegørelse.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

er, teknologisk set, meget forskellige. Området udvikles løbende, og derfor kan

der herudover meget vel også komme flere nye kandidater til denne kategori af

fødevareteknologier. Fokusområdet for Rådets arbejde dækker således bredt, og

vidensgrundlaget for vurderingen af de forskellige nye fødevareteknologier varierer.

Umiddelbart kan mere veletablerede af de valgte teknologier forekomme inden for

nærmere tidsmæssig rækkevidde end andre nyere teknologier. Eksempelvis kan

teknologierne med udgangspunkt i plantemateriale anses mere praktisk realiser-

bare end produktionen af kultiveret kød og mælk, og en del af disse har da også

dannet grundlag for produkter, der allerede er til salg i dag herhjemme. Alligevel

har Rådet i sine anbefalinger valgt at forholde sig til de udvalgte nye fødevaretek-

nologier under ét, da de på et overordnet plan kan rejse sammenlignelige etiske

spørgsmål.

Af hensyn til de udfordringer vi står over for i forhold til klimaforandringer, biodiver-

sitetsnedgang og fødevareknaphed visse steder i verden, kan der argumenteres

for, at nye fødevareteknologier bør udnyttes i forventning om, at de kan øge pro-

duktionen af mad til verdens voksende befolkning og samtidig reducere behovet

for den animalske produktion, som belaster klima og biodiversitet. Yderligere kan

et argument være, at nye fødevareteknologier bør imødekommes som ét ud af

flere bidrag til at lette flere menneskers overgang til en mere bæredygtig kost, fordi

de kan muliggøre, at betydningsfulde dele af madkulturen kan opretholdes, uden

væsentlige ændringer af vaner eller traditioner.

På den anden side er det også muligt at rejse argumenter imod nye fødevaretek-

nologier. Disse argumenter kan bl.a. tage udgangspunkt i en tvivl om, hvorvidt de

nye produkter rent faktisk vil leve op til forventningerne i forhold til øget bæredyg-

tighed. Med denne bekymring som afsæt kan det bl.a. af økonomiske eller prakti-

ske hensyn vurderes mere fordelagtigt at prioritere andre tiltag på fødevareområ-

det. Herudover kan det anses som en unødig forringelse af madkulturen, hvis nye

teknologiske alternativer skal ændre normer og tilsidesætte en moderne værdsæt-

telse af mindst muligt forarbejdede fødevarer fra den lokale natur.

På baggrund af bl.a. sådanne synspunkter kan nye fødevareteknologier danne

basis for en række etiske spørgsmål, som afspejler nogle mere grundlæggende

værdikonflikter knyttet til teknologi, klima og fødevarer. Sådanne spørgsmål kan

vedrøre overvejelser om, hvorvidt nye fødevareteknologier skal bruges, og hvordan

deres mulige anvendelse vil kunne påvirke forskellige etiske hensyn. Spørgsmåle-

ne kan eksemplificeres således:

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Skal løsningen på problemer, som i høj grad er skabt ved anven-

delsen af teknologi, løses ved at fortsætte ad den teknologiske

vej, eller findes der en mere enkel løsning baseret på mere lav-

teknologiske og plantebaserede muligheder?

Giver nye fødevareteknologier et påskud for at opretholde et højt for-

brug af fødevarer af animalsk oprindelse med den risiko for livsstils-

sygdomme, dette indebærer, eller giver de derimod et godt grundlag

for at ændre adfærd og skifte til en mere plantebaseret kost?

Repræsenterer nye fødevareteknologier en tilbagegang for den

moderne madkulturs velovervejede ideer om lokal og naturlig

mad, eller er de endnu et fremskridt for en dynamisk madkultur,

som altid er under udvikling?

Hvis forbruget af animalske fødevarer ikke reduceres hurtigt

nok, hvor langt bør myndighederne så gå for at styrke en sådan

udvikling? Bør tiltag som oplysning og nudging prioriteres? Bør

der sættes ind med lov- eller afgiftsmæssig regulering? Eller er

det (også) nødvendigt at ændre fremtidens fødevareudvalg ved at

fremme udviklingen og markedsføring af flere alternativer til traditi-

onelle animalske fødevarer?

Kan vi være bekendt at afvise nye fødevareteknologier, der kan

vise sig at være et redskab til at afhjælpe en alvorlig global situ-

ation, eller gør vi ret i at prioritere at tilgodese mere personnære

madkulturelle hensyn? Kan danske særtiltag overhovedet betale

sig i en meget større sammenhæng?

Disse, og andre relaterede spørgsmål udgør udgangspunktet for en etisk diskussion.

Der kan nemlig være meget forskellige syn på, hvilken rolle nye fødevareteknologier

bør have i fremtidens fødevareproduktion. Det Etiske Råd har i sin stillingtagen til te-

maet lagt vægt på at tilgodese klima- og miljøhensyn samt moralske forpligtelser over

for fremtidige generationer og den globale befolkning. Det er især verdens rigeste lan-

de, som er skyld i udfordringerne bl.a. som følge af et højt ressourceforbrug igennem

lang tid. Dette anser Det Etiske Råd som en medvirkende årsag til, at vi i Danmark

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

bør være med til at løfte ansvaret for at handle hurtigt og effektivt. Hensigten er at

reducere omkostningerne for mennesker og natur, inden de udvikler sig yderligere.

Der findes mange måder, hvorpå man kan adressere udfordringerne, og udvikling

af fødevareområdet vurderes at være en blandt flere relevante indsatser. Inden

for dette område findes der en række eksempler på mulige tiltag til fremme af en

bæredygtig udvikling, hvoraf nye fødevareteknologier repræsenterer ét. Som Rådet

ser det, er det dog helt afgørende, at nye fødevareteknologier ikke må komme til at

stå alene som en løsning. Det er nødvendigt at iværksætte flere tiltag for at ned-

sætte det menneskelige forbrug af naturressourcer, og omstilling af fødevareområ-

det bør uanset teknologiske muligheder omfatte overgangen til en kost bestående

af færre animalske fødevarer til fordel for et forbrug primært baseret på planter.

Rådets overordnede holdning

til nye fødevareteknologier

På baggrund af arbejdet med emnet nye fødevareteknologier, er Det Etiske

Råds overordnede holdning, at disse teknologier bør tages i anvendelse som

et redskab til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer,

såfremt de bidrager til en bæredygtig omstilling af fødevareområdet samt til

menneskers sundhed.

Til grund for sin overordnede holdning lægger Rådet vægt på to grupper af begrun-

delser med udgangspunkt i

1) Potentialer og risici

samt

2) Madkultur.

Det Etiske Råd

Begrundelser knyttet til nye fødevareteknologiers poten

tialer og risici i en alvorlig situation præget af udfordringer

mht. til klima, biodiversitet og global sundhed.

Klima og medmennesker.

Én begrundelse for Rådets overordnede hold-

ning tager udgangspunkt i etiske hensyn til klima og medmennesker under

henvisning til, at alle værktøjer, som kan medvirke til at fremme en mere

bæredygtig omstilling af fødevareområdet, bør tages i anvendelse. Hvis der

ved hjælp af nye fødevareteknologier i fremtiden vil kunne produceres flere,

Nye fødevareteknologier

og mere bæredygtige, alternativer til kød og mejeriprodukter, anses det fra

Rådets side relevant at tage disse teknologier i betragtning.

Biodiversitet og natur.

Tilsvarende begrunder Rådet sin holdning ud fra

et selvstændigt hensyn til naturen. For hvis det med de nye fødevaretekno-

logier bliver muligt at producere på mindre plads og med øget kontrol over

fx gødning, vanding og affaldshåndtering, bør dette udnyttes til at frigive

upåvirkede landarealer til gavn for biodiversiteten.

Dyrevelfærd.

Yderligere taler dyrevelfærdshensyn ligeledes for at betragte

nye fødevareteknologier positivt, da de forventes at kunne reducere, eller

endda helt fjerne, behovet for et intensivt hold af produktionsdyr. Herved

bidrages til mindre lidelse blandt dyr, og der kan skabes plads til større

dyrevelfærd for de færre dyr, som stadig vil indgå i fødevareproduktionen i

Danmark. Herudover vurderes særligt nye teknologiske fødevarer baseret

på plantemateriale at være et godt modsvar på en konventionel betragtning

af dyr som midler til menneskelig nydelse.

Usikkerhed.

Det har indflydelse på Det Etiske Råds holdning, at nye føde-

vareteknologier ud over at kunne tilgodese en række hensyn også kan for-

bindes med en vis uforudsigelighed og en række mulige risici. Eksempler på

sådanne risici er belyst i

Tabel 2.1,

og det påpeges fra Rådets side, at disse

også bør indgå i afvejningen af en given nye fødevareteknologis samlede

værdi. Fx kan der til nye fødevarer typisk knyttes usikkerheder vedrørende

både ernæringsværdi, energiforbrug, pris og produktionens samfundsmæs-

sige betydning på længere sigt. Usikkerheder af denne karakter vil sandsyn-

ligvis øges, jo mere højteknologisk og forskelligt fra allerede kendte føde-

varer et nyt produkt bliver. Det er således muligt at rejse tvivl om, hvorvidt

visse nye fødevareteknologier og produkterne heraf kan blive tilstrækkeligt

attraktive, rentable, anvendelige eller sunde.

Risikovillighed.

I hvor høj grad risici relateret til bl.a. sundhed, dyrevelfærd

og social ulighed opvejer bl.a. klima- og miljømæssig nytteværdi vil givetvis

afhænge af teknologisyn, risikovillighed og tilhørsforhold hos de, som fore-

tager afvejningen. Tilsvarende vil det også kunne afgøres af, hvilken konkret

teknologi der betragtes. Det Etiske Råd finder derfor, at en løbende vurde-

ring af nye fødevareteknologier bør baseres på saglige og situationsbestem-

te betragtninger under hensyntagen til både mennesker, samfund og natur.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Begrundelser knyttet til muligheden for, at de nye fødevare

teknologier kan lette overgangen til et mere bæredygtigt kost

mønster med respekt for eksisterende madkulturelle hensyn.

Respekt for individuelle madvaner.

Denne begrundelse for Rådets

overordnede holdning tager udgangspunkt i et etisk hensyn til menne-

skers mulige ønsker om at bibeholde visse madtraditioner. Ny teknologi

har tidligere løst flere udfordringer, bl.a. på fødevareområdet og medført

forbedrede levevilkår for mange mennesker i verden. Efter Det Etiske

Råds opfattelse bør der ikke lægges særlige hindringer i vejen for, at nye

fødevareteknologier tilsvarende kan gøre nytte, bl.a. fordi de forventes

at kunne lette overgangen til et liv med færre animalske fødevarer vha.

gode og vellignende alternativer til kød og mejeriprodukter. Flere danske

vaner og traditioner, som både er knyttet til hverdage og særlige lejlighe-

der, er forbundet med indtagelsen af animalske fødevarer. Teknologiske

erstatninger, som reelt kan træde direkte i deres sted, vil potentielt kunne

medvirke til at fastholde nogle af disse vaner og traditioner. Herved kan

teknologierne bidrage til at værne om kulturelle tilhørsforhold.

Hensyn til madkultur.

Det Etiske Råd påpeger dog, at der kan være

forskellige holdninger til, hvor meget nye fødevareteknologier sætter på

spil, hvad angår madkultur. Imens nye teknologiske fødevarer for nogen

kan blive en afgørende trædesten til et nyt og mere bæredygtigt kost-

mønster, vil de for andre formodentlig ikke tillægges nogen særlig værdi.

Måske vil de ligefrem kunne blive fravalgt på baggrund af bekymringer

for forringelser af kvalitet og sanselig madoplevelse i fødevarer, som skal

ligne traditionelle animalske uden at være det. Nogle af de nye fødevarer

forekommer mere forarbejdede og i højere grad tilsat flere ingredienser

end mange traditionelle. Derved kan de potentielt betragtes som et tilba-

geskridt for en madkultur i Danmark, som i høj grad omfatter værdsættel-

se af lokale råvarer med en lav forarbejdningsgrad.

Autonomi.

Rådet anerkender, at der således kan være flere modsatrettede

madkulturelle hensyn på spil i spørgsmålet om nye fødevareteknologier.

Det er dog dets samlede vurdering, at teknologiernes potentiale til at frem-

me et mere bæredygtigt kostmønster hos flere mennesker bør tillægges

væsentlig vægt. Samtidig anser Rådet det for vigtigt af hensyn til autonomi

og individuelle opfattelser af det gode liv at sikre et bredt fødevareudvalg,

hvor informerede, sunde og mere bæredygtige valg understøttes.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Rådets opmærksomhedspunkter

vedrørende nye fødevareteknologier

Der er en række aktører involveret i værdikæden, fra en fødevare produceres til

den serveres, og nye fødevareteknologier vil skulle udvikles og tages i anvendelse

i et komplekst samspil mellem disse. Det er et politisk spørgsmål, hvor stor en rolle

staten, markedet og civilsamfundet skal spille i den sammenhæng. Fx kan regule-

rings- og patenteringsmuligheder vurderes meget forskelligt. Derfor tager Det Eti-

ske Råd bevidst ikke stilling til dette spørgsmål i denne redegørelse. Derimod har

Rådet en række opmærksomhedspunkter, når nye fødevareteknologier formentlig i

fremtiden vil komme til at spille en større eller mindre rolle i mange menneskers liv.

Det er væsentligt, at de umiddelbare fordele ved nye fødevare

teknologier ikke medfører, at uforudsete og mere langsigtede

negative konsekvenser overses

Det Etiske Råd lægger afgørende vægt på, at det sundhedsmæssi-

ge hensyn bør tages i betragtning, når menneskers fødevareadfærd

ændres. Ud fra et etisk forsigtighedsprincip anser Rådet det for vigtigt

at sikre, at nye fødevareteknologier og produkterne heraf ikke påvir-

ker menneskers sundhed negativt på længere sigt. Lige som et højt

forbrug af traditionelle animalske produkter kan medføre visse livstils-

sygdomme, vil nye teknologisk-producerede fødevarer potentielt også

kunne medføre en negativ sundhedspåvirkning. Fx fordi de kan inde-

holde en skadelig mængde mættet animalsk fedt samt tilsætningsstof-

fer. Sådanne sundhedseffekter finder Rådet vigtige at være særligt

opmærksom på, lige som det generelt er vigtigt at sikre, at behovet

for bl.a. vitaminer dækkes af nye mere planteorienterede kostmøn-

stre. I nogle tilfælde, som fx for nogle typer plantefars, insekter mm.,

kan produkterne af nye fødevareteknologier indeholde ingredienser,

som ikke tidligere har været indtaget af mennesker i Danmark i større

mængder. I andre tilfælde som fx for kultiverede fødevarer gælder det-

te for selve produktet i sig selv. Rådet opfordrer derfor til, at der fore-

tages grundige og uafhængige undersøgelser af bl.a. de overordnede

sundhedsmæssige effekter af mulige nye højteknologisk-producerede

fødevarer på længere sigt.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Det er væsentligt, at nye fødevareteknologier ikke øger uligheden

mellem mennesker eller forårsager overforbrug

Ud fra et etisk princip om fordelingsretfærdighed anser Det Etiske

Råd det for vigtigt, at en fælles målsætning med udviklingen og an-

vendelsen af nye fødevareteknologier bør være at gavne og værne

om klima, miljø samt livsmulighederne for den globale befolkning. Et

sådant overordnet formål kan udfordres af kommercielle interesser

såvel som udviklings- og produktionsmæssige omkostninger, og

formentlig vil de nye fødevareteknologier også primært iværksættes

af aktører fra de rigeste dele af verden. Dette forhold risikerer at

forstærke visse nationers magt i forhold til andre, og der vil globalt

set givetvis være nogle mennesker, for hvem nye teknologiske

fødevarer aldrig bliver tilgængelige. På den baggrund påpeger Det

Etiske Råd, at der bør rettes fokus på at sikre, at en ny højteknolo-

gisk produktion af fødevarer ikke medvirker til at forstærke et af-

hængighedsforhold mellem verdens rigeste og fattigste. Tilsvarende

bør det være en forudsætning, at nye teknologiske muligheder for at

producere flere fødevarer med færre omkostninger ikke medvirker

til at øge et klima- og miljøbelastende forbrug blandt de mennesker,

som har adgang til dem. Fordi dyrkning af planteafgrøder er en mere

enkel måde at producere fødevarer på, som kan praktiseres overalt i

verden og med færre midler, er en klar opfordring fra Rådets side, at

der fortsat bakkes op om denne praksis.

Det er væsentligt at sikre gennemsigtighed og tydelig inddragel

se af befolkningen i forhold til beslutninger, som træffes vedrø

rende nye fødevareteknologier

Ud fra et etisk princip om at sikre mest mulig inddragelse og transpa-

rens finder Det Etiske Råd, at det er af stor betydning at have befolk-

ningen med, hvis der indføres myndighedstiltag til fremme af udvikling

og anvendelse af nye fødevareteknologier. Information og åbenhed

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

anses for at være væsentlige midler til sikring af tillid, tryghed og

opbakning blandt befolkningen. Derfor opfordres til åbenhed om de

værdiafvejninger, som myndighederne lægger til grund for sine beslut-

ninger og prioriteringer.

For mange mennesker kan et dagligvaremarked med et voksende

udvalg af nye fødevarer forekomme komplekst, og det kan kræve en

særlig indsats at gennemskue bl.a. fødevarernes sammensætning,

ernæringsværdi og tilblivelse, samt i hvilken grad denne belaster

klima og natur. At træffe valg på fødevarevareområdet er typisk ét

hverdagsgøremål blandt flere andre, og det kan derfor være be-

grænset, hvor meget tid og fokus, som kan bruges på at afsøge og

vurdere alle muligheder. Med udgangspunkt i denne problematik

opfordrer Rådet til, at gennemsigtighed og præcise angivelser også

prioriteres i relation til markedsføring og mærkning af produkterne af

nye fødevareteknologier.

Det er væsentligt at udbrede bedre forudsætninger og motivation

for at tilberede sunde og mere bæredygtige måltider, således at

disse bliver en del af flere menneskers hverdag

Ud fra et etisk princip om inddragelse vurderer Det Etiske Råd, at

borgere og forbrugere bør gives de bedst mulige forudsætninger for

at medvirke til en bæredygtig madkultursudvikling. Dette omfatter ikke

nødvendigvis, at der gøres brug af nye fødevareteknologier. Animalske

fødevarer udgør stadig en betydelig bestanddel af mange danskeres

kost, og hvis en omstilling skal involvere en ændring af det forhold, er

det vigtigt at sikre mulighederne for, at flest muligt kan finde sig til rette

med ændrede kostmønstre. Et skifte til mere plantebaseret kost kan for

mange mennesker nok forekomme som et stort skridt, og der kan være

flere forskellige madkulturelle argumenter imod at ændre adfærd på

fødevareområdet (jævnfør afsnit 4.4). På den anden side har madkultur

i Danmark løbende forandret sig bl.a. på baggrund af en større nysger-

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

righed på mad forankret i andre landes madtraditioner. Det formodes, at

der med den rette fokus på området kan skabes yderligere inspiration

og grundlag for nye bæredygtige kostændringer. I den sammenhæng

lægger Rådet vægt på, at der bør sikres rige muligheder for at tilegne

sig det fødevarekendskab og de praktiske kompetencer, der skal til for

at tilberede mere bæredygtige, sunde, varierede og velsmagende målti-

der ved brug af færre traditionelle animalske fødevarer. Netop forudsæt-

ninger og motivation vurderes at spille en væsentlig rolle for, at sådanne

måltider kan blive gode alternativer til sædvanlige hverdagsretter.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Indledning

For alle mennesker har fødevarer afgørende værdi. På den ene side er de en for-

udsætning for opretholdelsen af det rent biologiske liv, idet de tilfører den næring,

som er nødvendig for processerne, der foregår i kroppens celler. På den anden

side har fødevarer også en vigtig kulturel betydning og indgår som et afgørende

element i mange sociale sammenhænge og meningsgivende traditioner. Fordi

fødevarer spiller så central en rolle i menneskelivet, giver de også let anledning til

konflikter og etiske overvejelser.

”

I dag er det især konsekvenserne af den måde, vi producerer og forbruger fødeva-

rer på, som rejser debat, bl.a. fordi de kan knyttes til aktuelle udfordringer i forhold

til klimaforandringer, biodiversitetsnedgang og udbredelsen af over- og underernæ-

ring. Produktionen af, især animalske, fødevarer er fx forbundet med udledning af

drivhusgasser, som ophobes i atmosfæren og forstærker den globale opvarmning.

Herudover kræver det at drive et effektivt moderne landbrug betydelige landarealer

og ofte også tilførsel af gødning og pesticider, hvilket alt andet lige efterlader min-

dre plads til vild natur og kan påvirke biodiversiteten uhensigtsmæssigt. Samtidig

har prioriteringer i forhold til, hvilke fødevarer der produceres, samt hvordan de

forarbejdes og fordeles i verden, stor betydning for folkesundheden globalt.

Fordi der således er sammenhæng mellem produktion og forbrug af fødevarer og

nogle af vor tids allerstørste udfordringer knyttet til klima, biodiversitet og folke-

sundhed, rejser det et spørgsmål om, hvorvidt og hvordan vi som samfund og indi-

vider bør ændre praksis på fødevareområdet. Der er flere måder, dette i givet fald

kan gøres på. Fx kan der sættes ind for at mindske spild af fødevarer, gøre den nu-

værende landbrugsproduktion mere klima- og miljøvenlig eller udvide produktionen

af planteafgrøder. Et andet værktøj, som kan tages i anvendelse, er nye fødevare-

teknologier, der på flere måder kan vise sig nyttige, fordi produkterne heraf forven-

tes at kunne træde i stedet for flere af de traditionelle animalske fødevarer, som

udgør en væsentlig del af mange menneskers kost. Med nogle af de nye teknolo-

gier, som fx produktionen af kultiveret kød og mælk, kan der potentielt produceres

alternativer til velkendte fødevarer på mindre landareal og med en lavere udled-

ning af drivhusgasser til følge. Andre teknologier, fx til produktion af plantefars eller

plantedrik, udnytter plantedyrkningens energimæssige fordele og kan forventeligt

med de rette valg af afgrøder samtidig nedsætte behovet for gødning og sprøjt-

ning. Herudover kan der vha. genmodifikation være mulighed for at skabe robuste

og højtydende afgrøder, som kan dyrkes på landområder, der ellers er vanskelige

at anvende. Det Etiske Råds mandatområde dækker bio- og genteknologi i relation

til fødevarer, og genmodifikation af planter er et tema, som er belyst i Rådets ud-

talelse om

GMO og etik i en ny tid

fra 2019. I den aktuelle redegørelse bygger Det

Fordi fødevarer

spiller så central

en rolle i menneske

livet, giver de også

let anledning til

konflikter og etiske

overvejelser.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Etiske Råd videre på sit arbejde inden for samme del af mandatområdet og retter

fokus på nye teknologier til produktion af fødevarer, der på forskellig vis svarer til,

eller imiterer, traditionelle animalske produkter, som kød og mælk, og som har til

formål at udgøre nye alternativer til disse. Præcis hvilke teknologier dette omfatter,

og hvordan de er en del af større og voksende række af nye teknologiske tiltag

på fødevareområdet, beskrives i kapitel 1. I kapitel 2 uddybes, hvorfor særligt den

animalske fødevareproduktion er vigtig at have på dagsordenen, idet den spiller en

betydelig rolle for de tæt forbundne udfordringer relateret til klima, global sundhed

og biodiversitet, som vi som mennesker aktuelt står overfor.

Selvom det i lyset af den nuværende situation karakteriseret ved alvorlige udfor-

dringer måske kan virke som en oplagt ide at satse på nye fødevareteknologier,

rejser de alligevel en række etiske spørgsmål:

For det første rejser de spørgsmål om, hvorvidt deres formodede

fordele rent faktisk kan opveje de mulige risici, de også kan for-

bindes med. Fordi flere af teknologierne endnu er under udvikling,

er det vanskeligt at forudsige, hvilken rolle de reelt vil komme til at

spille i fremtidens fødevareproduktion, og om de vil kunne leve op

til de umiddelbare forventninger i forhold til at fremme et mere bæ-

redygtigt forbrug med mindre belastning af klima og miljø. Tilsva-

rende er det usikkert, præcis hvilken betydning de vil komme til at

få bl.a. for den individuelle sundhed, den nationale fødevaresektor

og de sociale og økonomiske forhold i verden. Disse forhold bely-

ses i redegørelsens kapitel 3.

For det andet kan der rejses spørgsmål om, hvordan de nye

fødevareteknologier vil komme til at påvirke vores madkultur. Som

nævnt er mange traditioner forbundet med indtagelsen af visse

fødevarer i bestemte sociale sammenhænge, og produkterne af

nye fødevareteknologier vil ikke nødvendigvis kunne sikre den

sædvanlige og værdsatte oplevelse. Fødevarer er for mange men-

nesker en vigtig del af den personlige identitet, lige som fødeva-

reproduktion og forbrug også ofte kan forbindes med betydnings-

fulde tilhørsforhold af fx national, religiøs eller social karakter. Den

traditionelle opfattelse af, hvor fødevarer oprinder fra, og hvad de

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

bør bestå af, kan komme til at blive udfordret af de nye fødevare-

teknologier. Forskellige måder, hvorpå dette kan tænkes at ske,

og hvilke konsekvenser det eventuelt vil have, belyses i kapitel 4.

Endelig kan der også rejses spørgsmål om, hvad der kan ligge

bag en værdiafvejning til fordel for eller imod udvikling og anven-

delsen af nye fødevareteknologier. Det kan være forskelligt og helt

individuelt hvordan personnære og mere almene værdier vægtes,

og om de mulige fordele ved nye fødevareteknologier vurderes at

stå i et rimeligt forhold til disse. For nogen kan vurderingen være,

at der med nye fødevareteknologier trædes betydelige etiske hen-

syn under fode. Eksempelvis kan retten til selvbestemmelse og

herunder opfattelsen af traditionel animalsk kost som en essentiel

del af det gode liv opfattes afgørende. Eller tilsvarende vil fødeva-

rer som en direkte forbindelse mellem mennesker og natur kunne

tillægges stor betydning, og derfor potentielt give anledning til

modstand mod laboratorie-fremstillede og væsentligt forarbejdede

produkter. På den anden side kan værdiafvejningen også gå i ret-

ning af anerkendelse af nye fødevareteknologier som nødvendige,

nyttige eller måske ligefrem ønskværdige. Sådanne overvejelser

uddybes i et appendiks til redegørelsen.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Teknologier

til fremstilling af

nye alternativer

til traditionelle

animalske fødevarer

og mælk.

Det drejer sig om:

De nye fødevareteknologier, der er i fokus i dette projekt, er nogle, der på forskellig

vis kan bruges til at skabe alternativer til traditionelle animalske fødevarer som kød

Teknologier til produktion af kultiverede fødevarer med udgangs-

punkt i animalske celler. Disse produkter er tilsvarende eller bio-

logisk ækvivalente til animalske fødevarer og omfatter

kultiveret

kød og kultiveret mælk.

Teknologier til fremstilling af plantebaserede fødevarer, som

efterligner animalske, såkaldt biologisk imitation. Som eksempel

blandt disse produkter kan nævnes

plantefars.

Teknologier som tager udgangspunkt i proteiner fra dyrkning

af genmodificerede organismer til fremstilling af alternativer til

mejeriprodukter uden brug af dyr.

Disse udgør endnu et ek-

sempel på efterligning eller biologisk imitation.

De nævnte teknologier udgør en særskilt gruppe af det, man kan kalde nye føde-

vareteknologier,

som bl.a. også inkluderer genmodificerede afgrøder og fødevarer

baseret på fx insekter. I det følgende eksemplificeres i tabelform en oversigt over

det felt af nye fødevareteknologier, som teknologierne til at skabe alternativer til

animalske produkter er en del af.

Teknologierne i fokus i dette projekt er repræ-

senteret i a), b) og c).

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Tabel 1.1: Eksempler på nye fødevareteknologier

a) Nye fødevareteknologier til produktion af kultiverede produkter,

som er tilsvarende (biologisk ækvivalente) animalske fødevarer

Teknologi og eksempler

på produkter

Metode

Dyreceller dyrkes og høstes

til et kødlignende produkt

som

kultiveret kød

5,6,7

Dyreceller udtages enten direkte fra donordyret (der bl.a. kan være ko, gris, fisk eller

fjerkræ) fx via en muskelbiopsi eller som stamceller fra et embryon.

Cellerne opdyrkes vækstmedie i en bioreaktor. Her deler de sig og differentieres til mu-

skelfibre.

Muskelfibrene kan dyrkes på stilladser af fx collagen, gelatine eller sojaprotein.

De dannede muskelfibre tilsættes fx fedt og høstes som et hakkekødsækvivalent produkt.

Dyreceller dyrkes og pro-

ducerer et mælkelignende

produkt som

kultiveret

mælk

8,9

Celler fra yvervæv eller fra den rå mælk opdyrkes i vækstmedie i en bioreaktor.

Cellerne udskiller et mælkesekret, som vha. specielle fysiske dyrkningsforhold holdes

adskilt fra cellekulturen.

Sekretet høstes som et mælkeækvivalent produkt.

Samme teknologi kan potentielt anvendes på humane celler fra mælkekirtler, eller stamceller

isoleret fra modermælk, for at producere et erstatningsprodukt ækvivalent til modermælk.

b) Nye fødevareteknologier til produktion af plantebaserede

fødevarer som efterligner animalske (biologisk imitation)

Teknologi og eksempler

på produkter

Metode

Fremstilling af plante-

baserede kødalternativer

som

plantefars

Planteprotein udvindes fra fx ærter eller bønner.

Proteinerne blandes med olie, smagsgivende ingredienser og eventuelt stivelse for at

opnå et produkt som i forhold til smag, farve og tekstur minder om fx hakket kød.

Efter eventuel opvarmning høstes blandingen som en plantebaseret imitation af hakke-

kød.

De smagsgivende ingredienser kan være plantebaserede aromastoffer eller juice, som også

kan tilføje farve til produktet.

Et anden type smagsgivende ingredienser produceres i genmodificerede svampe eller

bakterier. Det kunne fx være molekylet hæm, som normalt binder ilt i musklerne og kan give

kødsmag.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Fremstilling af plantebasere-

de alternativer til

æg

Proteiner fra fx alger blandes som tilsvarende for plantefars med ingredienser, som sikrer

den rette smag, farve og tekstur. Produktet forhandles i nogle tilfælde på pulverform.

Fremstilling af

plantedrik

eller andre plantebaserede

alternativer til mejeriproduk-

ter, som

is, yoghurt og ost

med udgangspunkt i korn

Med udgangspunkt i vand og fx havre, ris, mandler eller soja fremstilles plantedrik, som

eventuelt kan beriges med fx calcium og vitaminer eller tilsættes smag.

Der kan endvidere tilsættes fx stivelse og forskellige andre smagsgivende ingredienser for at

fremstille plantebaserede alternativer til bl.a. is, yoghurt og ost.

c) Nye fødevareteknologier, med udgangspunkt i genmodifikation og præcisionsfermentering,

hvormed der kan produceres fødevarer, som efterligner animalske (biologisk imitation)

Teknologi og eksempler

på produkter

Metode

Fremstilling af alternativer til

mejeriprodukter som mælk

eller ost, med proteiner fra

GMO og uden brug af dyr

Produkterne betegnes i

nogen sammenhænge som

”animalfree”

13, 14

Gener for ønskede mælkeproteiner som fx kasein eller valle isoleres fra kvæg-DNA.

Bakterier eller svampeceller genmodificeres, således de får tilført de ønskede gener.

Organismerne opdyrkes i vækstmedie i en bioreaktor.

De ønskede proteiner isoleres fra kulturen og tilføres en blanding af fx fedt, kulhydrat,

calcium, kalium og fosfor. På den måde kan opnås et produkt, som imiterer mælk.

Mælkeproteinerne kan herudover anvendes som ingredienser i andre fødevarer eller i

alternativer til animalsk baseret yoghurt, ost eller is.

d) Andre eksempler på nye fødevareteknologier

Teknologi og eksempler

på produkter

Metode

Fremstilling af

genmodifice

rede afgrøder

med fx øget

robusthed, ydeevne eller

resistens over for insekter

eller herbicid.

Med nye teknikker som CRISPR er det muligt at ændre planters arvemateriale. CRISPR

fungerer som en saks, der meget nøjagtigt klipper plantens DNA et ønsket sted. Når planten

forsøger at reparere DNA-bruddet, kan det fx medføre, at ønskede gener inaktiveres.

Vertikal plantedyrkning af fx

salat og krydderurter

Planter dyrkes på reoler i flere lag indendørs, med fuld kontrol over lys og tilførsel af vand og

næring

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Insektproduktion

Insekter af flere forskellige arter kan avles i beholdere på reoler i flere lag med fuld kontrol af

deres leveforhold. Efterfølgende kan de eventuelt tørres og/eller males til insektmel

Akvakultur af

fisk

Fisk, fx af arten Sandart, opdrættes i tanke på land, under fuld kontrol af deres leveforhold.

Vandet fra tankene renses undervejs og recirkuleres

Fremstilling af svampeprotein

som fx

Quorn

Svampe af arten

Fusarium venenatum

dyrkes i vækstmedie i en bioreaktor, hvorfra de hø-

stes som mycoprotein. Produktet opvarmes og tilsættes herefter bindingsmidler som fx æg

eller planteprotein. Endeligt fryses det for opnå den rette tekstur

Fremstilling af pulver af

mikroorganismer som fx

Solein

Mikroorganismer dyrkes i en bioreaktor, hvorfra de høstes og tørres.

I tilfældet Solein anvendes bakterier, som ved hjælp af elektricitet formår at leve af CO2 og

vand, under tilsætning af nødvendige vitaminer og næringsstoffer. Organismerne høstes og

tørres og kan fx anvendes som tilsætning til andre produkter og derved berige disse med

protein og vitaminer

e) Hybridfødevarer skabt ved sammensætning af produkter af en eller flere nye fødevareteknologier

Teknologi og eksempler

på produkter

Metode

Fremstilling af

hybridføde

varer,

som fx plantebaseret

bøf tilsat fedt, skabt ved dyrk-

ning af animalske celler, eller

plantebaseret ost tilsat bl.a.

proteinet kasein skabt i en

genmodificeret cellekultur

To eller flere bestanddele skabt gennem forskellige processer og eventuelt ved brug af

forskellige fødevareteknologier blandes til en sammensat fødevare.

Fx kan et plantebaseret udgangspunkt tilsættes protein, frembragt vha. genmodificerede

organismer (GMO), eller alternativt, en vis andel kultiveret produkt. På denne måde er det

muligt at justere og kombinere ønskede egenskaber fra produkter af forskellige teknologier

fx for at forbedre smagsoplevelsen og samtidig holde omkostningerne lave.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

For at give indtryk af hvordan de nye fødevareteknologier til at skabe alternativer

til animalske produkter, som er i fokus for denne redegørelse, fungerer i praksis, er

de principielle teknologiske processer, som hver af disse omfatter, groft skitseret i

nedenstående figur.

Figur 1.1: Grafisk fremstilling af processerne bag udvalgte nye fødevareteknologier

Fremstilling af kultiveret kød

1. Donordyret kan fx

være ko, gris, ﬁsk

eller fjerkræ.

2. Dyrecellerne isoleres fra en muskelbiopsi

eller som stamceller fra et fosteranlæg i den

tidlige udviklingsperiode.

5. Tilsætning af

bl.a. fedtceller.

6. Cellerne høstes som et

hakkekødsækvivalent

produkt.

3. Cellerne opdyrkes

i vækstmedium i

en bioreaktor.

4. Ved at vokse på

små stilladser

diﬀerentieres

cellerne til

muskelﬁbre.

Fremstilling af kultiveret mælk

1. Celler isoleres fra en

donorkos yvervæv eller

fra råmælk.

2. Cellerne opdyrkes i vækstmedium i en bioreaktor.

Her udskiller de et sekret (mælk), som vha. særlige

dyrkningsforhold holdes adskilt fra cellekulturen.

3. Sekretet høstes som et

mælkeækvivalent produkt.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Fremstilling af plantefars

1. Planteprotein udvindes fra

udvindes fra fx ærter eller bønner.

3. De smagsgivende ingredienser kan fx være

plantebaserede aromastoﬀer eller juice,

som også kan tilføje farve til produktet.

4. Blandingen høstes som en

plantebaseret imitation af

hakket kød.

2. Proteinerne blandes med fx

olie, smagsgivende

ingredienser og stivelse.

Blandingen opvarmes

eventuelt.

Fremstilling af et alternativ til mælk uden brug af dyr

1. Genet for et ønsket

mælkeprotein som

kasein eller valle

isoleres fra

kvæg-DNA.

3. De genmodiﬁcerede mikroorganismer

opdyrkes i vækstmedium i en

bioreaktor. Her udskiller de det

ønskede mælkeprotein.

4. Mælkeproteinet isoleres og

blandes med fx fedt,

kulhydrat, calcium mm. På

den måde udvikles et

produkt, som imiterer mælk.

2. Genet overføres til

mikroorganismer som

fx bakterier eller gær.

Det Etiske Råd har i denne redegørelse valgt at fokusere på de nye fødevaretekno-

logier, hvor hensigten er at fremstille fødevarer, som kan træde i stedet for traditio-

nelle animalske produkter

(tabel 1.1 ac).

Dette skyldes, som nævnt indledningsvist,

at disse fødevareteknologier ofte hævdes at kunne fungere som en del af en større

løsning for at afhjælpe nogle af vor tids største udfordringer relateret til klima, miljø

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

samt global fødevareforsyning og sundhed.

Det forventes de at kunne, fordi en

reduktion af efterspørgslen på konventionel animalsk fødevareproduktion potentielt

kan mindske dennes uheldige konsekvenser for klima, miljø og den samlede globale

fødevareforsyning. På trods af teknologiernes tilsyneladende potentiale er der dog

flere af dem, som endnu ikke er fuldt udviklede eller alment udbredte, og det er Det

Etiske Råds håb, at denne redegørelses etiske analyser og anbefalinger kan være

med til at skabe offentlig opmærksomhed og debat om dette forhold.

Faktaboks 1: Hvor langt er fødevareteknologierne til fremstilling

af alternativer til traditionelle animalske produkter i dag?

Helt tilbage fra beherskelsen af ild er fødevaretek-

nologi udviklet og taget i anvendelse for at opfylde

menneskers ønsker om bl.a. sund, lettilgængelig

eller velsmagende mad, og området er løbende

vokset siden. Blandt de nyeste fødevareteknologier

i dag hører teknikker til fremstilling af alternativer

til animalsk protein helt, eller næsten, uden brug

af dyr. Situationen i Danmark er den, at plantefars

er blevet vel modtaget, efter introduktionen i 2017,

omend det stadig udgør mindre end 5% af salget i

kategorien ”hakket kød.”

23, 24

De nye plantebasere-

de alternativer til mejeriprodukter og kød udvikles

og forbedres stadig. Lige som plantefars produce-

res og forhandles der i Danmark plantebaserede

alternativer til mælk, is og yoghurt. Herudover er

produktionen af plantebaserede alternativer til ost

også godt på vej. Internationalt findes der flere

producenter af alternative mejeriprodukter, og det

varierer, om der i fremstillingsprocessen satses på

tilsætningen af proteiner udtrykt vha. GMO.

Områderne for fremstilling af kultiveret kød og

mælk er stadig under udvikling. I 2013 blev ver-

dens første laboratoriedyrkede hakkebøf præsen-

teret og spist,

og i december 2020 blev kultiveret

kød i form af såkaldte ”chicken bites” for første

gang godkendt til kommercielt salg i Singapore. I

USA er teknologierne på vej frem, og FDA tillod i

november 2022 den første virksomhed at opdyrke

dyreceller med henblik på fødevareproduktion.

Alligevel er der nok et stykke vej endnu, før de

kultiverede alternativer til traditionelle animalske

fødevarer kan findes i den danske detailhandel,

bl.a. fordi en sådan produktion i større skala stadig

rejser flere komplekse udfordringer fx i forhold til

at kunne fremstille et produkt, som vil være til at

betale for den almindelig forbruger. Fordi forskning

og udvikling af kultiveret kød primært foregår i pri-

vat sammenhæng, kan det være svært at vurdere,

hvornår sådan et kommercielt og bredere omsæt-

teligt produkt vil være færdigudviklet. Nogle eks-

perter mener, at en realistisk tidshorisont, inden for

hvilken kultiveret kød vil kunne findes på menukor-

tet hos fx særligt interesserede restauranter ligger

inden for de næste få år.

Hvordan efterspørgslen

så vil vise sig at være på disse produkter, er der,

af gode grunde, ikke meget erfaringsgrundlag at

indhente viden fra endnu.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Animalske fødevarer:

klima, sundhed og

biodiversitet

Det hører under Det Etiske Råds mandat at følge udviklingen af ny teknologi på

fødevareområdet, og Rådet har med denne redegørelse valgt at beskæftige sig

med etik relateret til udvalgte nye fødevareteknologier, hvoraf produkterne enten

imiterer eller er biologisk ækvivalente til traditionelle animalske fødevarer. Valget af

netop dette fokus skyldes, at sådanne teknologier ofte hævdes at kunne bidrage til

løsningen af tre af vor tids største udfordringer knyttet til klima, sundhed og biodi-

versitet. I dette afsnit beskrives det, hvad udfordringerne går ud på, og hvilken rolle

især animalsk fødevareproduktion spiller i forhold til disse.

2.1 Klima

Menneskers påvirkning af klimaet

FNs klimapanel slår fast, at vi mennesker gennem vores moderne levevis i høj

grad har påvirket klimaet. Dette kan bl.a. måles som en menneskeskabt opvarm-

ning af atmosfære, hav og land. Siden 1970 er jordens overfladetemperatur steget

hurtigere end i nogen anden 50-årig periode i løbet af de sidste 2000 år, og de sid-

ste fire årtier er alle blevet tiltagende varmere end noget andet årti siden 1850.

28,29

Den globale opvarmning skyldes hovedsageligt udledning af drivhusgasser som

fx kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) og metan (CH4) fra forskellige menneskelige

aktiviteter. En konsekvens er afsmeltning af jordens ismasser og en stigning i hav-

niveauet. Effekten er selvforstærkende, fordi varmere havvand kan indeholde en

mindre mængde CO2 end koldere, hvilket medfører en yderligere frigivelse af dette

til atmosfæren. Herudover vil det varmere klima øge fugtigheden, hvilket kan give

hyppigere og voldsommere nedbør. Udviklingen forventes at fortsætte de næste

årtier, og klimaforandringerne vil fremover påvirke vejrforholdene i hele verden,

således at der både globalt og i Danmark vil kunne opleves hyppigere og kraftigere

vejrtilfælde som skybrud, stormflod og ekstrem varme.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Klimapåvirkningernes konsekvenser

Klimaforandringerne opleves forskelligt i forskellige dele af verden, og selvom kon-

sekvenserne i Danmark indtil videre måske umiddelbart kan virke overkommelige,

kan den hyppigere forekomst af ekstremt vejr i andre tilfælde ramme særligt hårdt

og være skyld i, at livsgrundlaget for mange mennesker efterhånden forsvinder.

Mange steder i verden findes nemlig en stor landbefolkning, som er helt afhængig

af, at vejrforholdene understøtter deres landbrugsproduktion. En sæsons høst risi-

kerer let at blive ødelagt i perioder med tørke, eller hvis afgrøderne oversvømmes.

For nogle mennesker kan sådanne hændelser få store konsekvenser og i sidste

ende føre til, at de må opgive livet på landet og søge andre muligheder i byerne.

Bl.a. i lande i de sydlige dele af Asien, i Latinamerika og i Afrika syd for Sahara for-

ventes det, at endnu flere mennesker, pga. ændrede vejrforhold vil tvinges på flugt

og migrere til de nærmeste storbyer eller endnu længere væk.

30,31

Også i andre dele af verden har klimaforandringer tydelige konsekvenser. Kraftige

varmebølger har medført store skovbrande i bl.a. Nordamerika, Europa og Australi-

en i de seneste år, lige som overraskende kraftig regn også har medført oversvøm-

melser med omfattende ødelæggelser til følge flere steder. Således er klimahen-

syn vedkommende for mennesker nu og i fremtiden, for hvis klimaforandringerne

forsætter uændret, kan det betyde en alvorlig trussel for kommende generationers

sundhed og levevilkår overalt i verden.

Fødevareproduktionens bidrag til klimapåvirkning

Den stigende udledning af drivhusgasser igennem de sidste mange årtier afspejler

et voksende globalt forbrug bl.a. af fossile brændstoffer. Fødevareproduktionen har

også bl.a. i kraft af en voksende animalsk produktion bidraget væsentligt til den

stigende udledning af drivhusgasser.

I løbet af de sidste 50 år er verdensbefolk-

ningens samlede indtag og produktion af kød og mejeriprodukter steget markant,

således at der nu globalt produceres mere end tre gange så meget kød og dobbelt

så meget mælk som for 50 år siden. Som følge af faktorer som bl.a. befolkningstil-

vækst, højere levealder, øget indkomst og faldende priser, forventes efterspørgs-

len på fx kød at stige globalt og særligt i afrikanske og asiatiske udviklingslande.

Andre steder i nogle af verdens højindkomstlande synes efterspørgslen dog at

være mættet, og hensyn til fx klima, sundhed og kvalitet vurderes at kunne påvirke

forbrugerne her til at ændre eller mindske kødforbruget.

Overordnet set anslås

fødevareproduktion i dag at være årsag til næsten en tredjedel af den samlede

globale drivhusgasudledning, og særligt de animalske produkter udgør en stor

klimabelastning.

35,36,37

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Fremtidig stabilisering af klimasituationen vil kræve en vedholdende indsats på flere

områder for at nedbringe drivhusgasudledningen, og det vil være nødvendigt at

sætte ind hurtigt.

38,39

I Danmark er der allerede iværksat flere tiltag, som har vist sig

at være nyttige og til gavn for klimaet. Et eksempel er indsatsen i forhold til vedva-

rende energi, som nu udgør op mod 80% af vores el og omkring en tredjedel af det

samlede danske energiforbrug. På fødevareområdet er det i landbrugssektoren bl.a.

lykkedes at nedbringe fx tabet af kvælstof til naturen og dermed emissionen af latter-

gas, når kunstgødning eller gylle omsættes på markerne.

Den nationale målsæt-

ning for reduktion i drivhusgasudledning har sammen med internationale forpligtelser

en vigtig betydning for den nuværende og fremtidige klimaindsats.

Et langsigtet mål

er en dansk netto-udledning af drivhusgas på nul i år 2050, og for at nå dertil er der

indført delmål undervejs for årene 2025 og 2030. Bl.a. Klimarådet peger på, at der

stadig er behov for yderligere klimapolitiske tiltag for at nå de danske klimamål, både

på kort og lang sigt, og for ligeledes at kunne leve op til nye europæiske forpligtelser.

Fødevareområdet og omstillingen inden for dette vurderes at være meget centralt for

en sådan klimaindsats, og det er netop i den sammenhæng, at nye fødevareteknolo-

gier til fremstilling af alternativer til animalske produkter, potentielt kan være et nyttigt

middel til at reducere behovet for animalsk produktion og derved nedbringe den

uhensigtsmæssige klimapåvirkning forbundet hermed.

2.2 Global sundhed

Fødevarers sundhedsmæssige betydning

Der er en tæt kobling mellem fødevarer og sundhed, fordi fødevarerne, vi indtager,

har stor betydning, for de cellulære processer som finder sted i vores krop. Føde-

varer udnyttes til at skabe energi og tilfører os bl.a. også vitaminer og mineraler,

der hver i sær har forskellige essentielle funktioner i kroppen, som fx at sikre virk-

ning af mange enzymer eller indgå i opbygning af knogler mm.

Dette gør sig gældende for alle de omkring 8 milliarder mennesker, vi er i verden

i dag. Ifølge FN forventes den globale befolkning at stige til næsten 11 milliarder

frem til 2100 for herefter at stagnere.

Andre forudsiger en mindre befolkningsstig-

ning og/eller tidligere stagnation, men uanset dette vil der inden for de næste årtier

antageligt være et endnu større samlet energibehov at stille blandt mennesker.

Ubalancer i forhold til fødevareproduktion og forbrug kan påvirke sundheden på

forskellige vis. På den ene side kan for få tilgængelige fødevarer have alvorlige

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

konsekvenser for opretholdelsen af kroppens funktioner. Dette påvirker nogle af

verdens fattigste mennesker. Parallelt med at verdensbefolkningen vokser, plager

underernæring og hungersnød omkring 800 millioner mennesker i verden, specielt

i lande i Asien, Afrika samt Mellem- og Sydamerika.

Fejlernæring og sygdom er

udbredt, fordi mange ikke har adgang til en tilpas næringsrig og sund kost og/eller

rent drikkevand. Fattigdom er en afgørende barriere for forbedring af den globale

sundhed, ligesom klimaproblemer og konflikter i mange tilfælde er medvirkende år-

sag til fødevareusikkerheden. De indvirkende faktorer er ofte forbundne, og således

kan klimaforandringerne fx mindske adgangen til ressourcer og derved forstærke

kampen om det, der er tilbage. Mange børn i verden vurderes at være mindre end

alderssvarende, og for nogen gælder dette allerede fra fødslen. Vilkårene for disse

børn er vanskelige fra start, og konsekvenserne kan være meget alvorlige.

På den anden side kan overforbrug af for mange fødevarer af den forkerte slags

også have en negativ påvirkning. Mange mennesker lider i dag af overvægt. Til-

standen er vidt udbredt i store dele af verden, og antallet af overvægtige børn og

voksne er steget kraftigt siden 1975. I dag anslås der at være omkring 2 milliarder

overvægtige voksne i verden.

Ubalance i mellem kalorieindtag og -forbrug som

følge af ændringer i kost- og aktivitetsvaner udgør en vigtig del af forklaringen på

stigningen i antallet af overvægtige, og tilstanden kan medføre risiko for flere alvor-

lige følgesygdomme.

Klima, kost og sundhed

Usund eller utilstrækkelig kost er således et stort problem for den globale sundhed,

og udfordringen forstærkes bl.a. af de vanskeligheder, som klimakrisen medfører

for fødevareproduktionen blandt mennesker i nogle af verdens fattigste områder.

Bl.a. af denne årsag er det afgørende, hvordan der handles på klimaforandringer-

ne, så disse ikke medvirker til at øge de nuværende ernæringsmæssige forskelle

blandt mennesker yderligere. Et oplagt mål i den sammenhæng kan være at frem-

me mulighederne for en mere bæredygtig produktion af sundere mad til hele ver-

dens befolkning. Hvordan bæredygtighed præcist skal forstås i den sammenhæng

kan afhænge af, fra hvilket udgangspunkt det vurderes. I 1987 udgav Verdens-

kommissionen for Miljø og Udvikling, nedsat af FN, rapporten

”Our Common Futu-

re,”

som af mange anses som toneangivende for betragtningen af bæredygtighed.

Ifølge den er det et krav for bæredygtig udvikling, at fremtidige generationers ret

respekteres, og at efterspørgslen på jordens ressourcer ikke overstiger dens ud-

bud.

46,47

På fødevareområdet kan bæredygtighed relateret til kost fx karakteriseres

ved følgende definition fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation:

”Sustainable

diets are those diets with low environmental impacts which contribute to food and

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

nutrition security and to healthy life for present and future generations. Sustainable

diets are protective and respectful of biodiversity and ecosystems, culturally ac-

ceptable, accessible, economically fair and affordable; nutritionally adequate, safe

and healthy; while optimizing natural and human resources.”

En bæredygtig kost

er altså ifølge denne definition både sikker og sund for mennesker, samtidig med

at den påvirker miljø og biodiversitet mindst muligt. Den kan accepteres af flere

kulturer og er prismæssigt fair og tilgængelig.

For at fremme en bæredygtig udvikling på fødevareområdet synes en reduktion af

forbruget af animalske fødevarer herunder især kød blandt mennesker i verden med

det største forbrug at spille en meget central rolle. Det er i hvert fald en af hovedbud-

skaberne i det bud på, hvordan en sund og bæredygtig global referencekostplan vil

kunne sammensættes, som en kommission sammensat af 37 forskere fra 16 lan-

de, kaldet ”The EAT-Lancet Commission,” udgav i 2019, under temaet ”Food in the

Anthropocene.”

Referencekostplanen angiver et anbefalet mønster for sammen-

sætning af bl.a. grøntsager, frugt, kød, fuldkorn og mejeriprodukter, der overordnet

dækker det daglige menneskelige nærings- og energibehov.

Anbefalingen tillader et

dagligt indtag af rødt kød fra kvæg eller lam på omkring 0-14 gram, hvilket svarer til

omkring 50-100 gram om ugen. Det er væsentlig mindre, end det vi i verdens rige-

re lande sædvanligvis indtager. De officielle danske kostråd bygger på et grundlag

udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet, som til dette formål netop har taget afsæt

i EAT-Lancet Kommissionens referencekostplan og en hensigt om at medtænke

fødevarernes klima- og miljøpåvirkning.

51,52

Med de officielle danske kostråd opfordres

tilsvarende også klart til et mindre indtag af rødt kød, dog udtrykt som en lidt mindre

gennemgribende anbefaling om en begrænsning af det ugentligt samlede kødindtag

til 350 gram.

Selvom studier af enkelte fødevarers langsigtede sundhedseffekt kan

være vanskelige at foretage, er et stort indtag af rødt kød i flere sammenhænge as-

socieret med en højere risiko for fx hjerte-kar sygdomme, diabetes og cancer.

54,55

På

den anden side indeholder kød og mejeriprodukter proteiner, vitaminer og mineraler

og kan i rette mængder være et godt ernæringsmæssigt tilskud, bl.a. især for de børn

i verden som ellers hovedsageligt lever af en ensformig kulhydratrig kost bestående

af fx ris eller kassava. EAT-Lancet Kommissionens referencekostplan tillader varia-

tion i forhold til verdens forskellige regionale madkulturer, og hvis den følges af hele

verdens befolkning, vil det kunne medføre væsentlige globale sundhedsfordele og

bl.a. reducere dødeligheden i verden. Samtidig er referencekostplanen sammensat

med omtanke for klimaet. Det vurderes, at hvis ressourcerne i verden fordeles, så

alles kost holdes inden for EAT-Lancet Kommissionens rammer for fødevaresammen-

sætningen, så vil vi kunne producere fødevarer nok til alle mennesker i den voksende

globale befolkning, (i hvert fald frem til de estimerede 10 milliarder i 2050), og samti-

dig gøre dette på en mere bæredygtig måde, end vi producerer fødevarer på i dag.

”

En bæredygtig kost

er altså ifølge denne

definition både

sikker og sund for

mennesker, samtidig

med at den påvirker

miljø og biodiversi

tet mindst muligt.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Klima og human sundhed er således forbundet gennem vores produktion og indtag

af mad, herunder særligt animalske fødevarer, og selvom hyppigere ekstreme vejr-

forhold medfører dårligere livsvilkår for mange mennesker globalt, er der, med den

rette indsats, alligevel mulighed for at kunne producere mad nok i verden til alle.

En sådan indsats vil for mange mennesker omfatte betydelig reduktion af forbruget

af især kød og mejeriprodukter.

En umiddelbar mulighed for at fremme den globale folkesundhed, og samtidig kunne

producere flere fødevarer, bygger på, at der udbredes en levevis blandt verdens

befolkning, som hovedsageligt består af plantebaserede produkter. Det kan dog være

vanskeligt at indføre et sådan kostskifte bredt, fordi menneskers fødevarepræferencer

ofte er tæt associerede med komplekse sociale og kulturelle faktorer og kan være

svære at ændre. Et redskab til at lette og realisere processen kan derfor netop være

de nye fødevareteknologier, hvoraf produkterne imiterer eller er biologisk ækvivalente

til traditionelle animalske fødevarer. Ved hjælp af disse vil der nemlig potentielt kunne

skabes nye produkter, som oplevelsesmæssigt minder om de animalske fødevarer, vi

kender, men samtidig stadig bringer os tættere på den foreslåede referencekostplan.

Figur 2.1: EATLancet Komissionens referencekostplan angivet

i gennemsnitligt dagligt indtag per verdensborger.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

2.3 Biodiversitet

Ud over at være relateret til klima og global sundhed er fødevareproduktion, som

nævnt indledningsvist, også forbundet med biodiversitet. Biodiversitet defineres

normalt som ”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på

land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i.”

Ved

mangfoldighed forstås, i denne sammenhæng, både variationen inden for en art,

variationen mellem arter og mellem økosystemer. Biodiversitet beskriver således

den biologiske mangfoldighed af livet på jorden, og det er her en central forudsæt-

ning, at alle organismer lever i samspil med andre i mere eller mindre komplekse

netværk, hvori både levende og ikke-levende elementer kan indgå. Sådanne vek-

selvirkninger i eksempelvis en fødekæde betyder, at arterne påvirker hinanden så

fx ændringer i bestanden eller adfærden af en bestemt art kan påvirke flere andre

og i sidste ende få afgørende betydning for selve sammensætningen af flora og

fauna i et område.

Tilstanden af økosystemer kan være vigtig for tilgængeligheden af nogle fødevarer,

og påvirkning af den kan medføre en tilbagegang i bestanden af visse arter. Fx

udgør jagt og fiskeri et livsgrundlag for nogle mennesker, for hvem den faldende

biodiversitet og dermed færre fødekilder kan medføre sværere vilkår. Samtidigt

må eksporten af visse fødevarer til andre steder i verden måske også reduceres,

hvis der er tilbagegang i bestanden af de arter, som eksporten er betinget af. Lige

som naturens ressourcer har betydning for os, har vi menneskers levevis stor

indflydelse på naturen, og biodiversiteten er i høj grad under pres både globalt og

i Danmark. Artsnedgangen er aldrig gået hurtigere i vi menneskers tid. Effekten af

den menneskelige påvirkning af biodiversiteten kan til dels kobles med klimaforan-

dringerne, men drives herudover også i høj grad af aktiviteter, som fx landbrugs-

produktion af afgrøder og foder til produktionsdyr, hvorved vi gør brug af naturen.

Det kan være komplekst at skelne effekterne af de forskelligartede menneskelige

påvirkninger af natur og biodiversitet, da disse ofte er koblede og i nogle tilfælde

kan forstærke hinanden. Nogle af de mere tydelige årsagssammenhænge kan dog

skitseres som her:

Klimaforandringers indflydelse på biodiversiteten kommer til udtryk, fordi udled-

ningen af drivhusgasser påvirker de atmosfæriske og vejrmæssige forhold, hvilket

viser sig som markante effekter på jordens landområder samt plante- og dyrelivet

her. Ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelse kan lige som afsmeltning

af ismasser ændre naturen i en sådan grad, at levestederne for nogle arter ind-

skrænkes og bliver færre. Herudover kan den gradvise stigning i temperatur have

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

stor betydning og bl.a. fremrykke eller forlænge vækstsæsonen for visse arter af

planter, hvilket også kan påvirke andre arter fx ved at skabe ændringer forbundet

med udvalget af fødekilder eller forskydning i timingen af essentielle livsbegiven-

heder som reproduktion. Visse steder er nogle arter i tilbagegang af klimamæssi-

ge årsager, hvilket i nogle tilfælde har givet plads og mulighed for kolonisering af

andre dyr eller planter.

Således kan klimaforandringerne påvirke nogle arter mere eller mindre direkte

enten positivt eller negativt og hermed vise sig at få effekter gennem flere led i en

fødekæde. Det bevirker, at de reelle langsigtede konsekvenser i forskellige globale

økosystemer umiddelbart kan være svære at forudsige.

”

Ud over indflydelsen fra klimaforandringerne påvirkes biodiversiteten også mere

direkte af menneskelige handlinger. Mennesker har altid været afhængige af at

gøre brug af naturen, men siden industrialiseringen er aktiviteter til bl.a. at skaffe

fødevarer og udvinde råstoffer til fx at skabe energi eller forbrugsvarer øget. Land-

brug, skovbrug, minedrift og fiskeri er nogle af de aktiviteter, som vi i dag anvender

intensivt og effektivt til gavn for opretholdelsen af vores nutidige levestandard, men

også på bekostning af oprindelige naturlige levesteder for dyr og planter. I Dan-

mark spiller fødevareproduktion en vigtig rolle, og landbruget optager omkring 60%

af landets areal, mens lidt mere end 12% udgøres af byer, veje og øvrig infrastruk-

tur.

58,59

En stor del af det landareal, som optages af landbrug, anvendes til dyrkning

af foderafgrøder til den animalske fødevareproduktion.

Både intensiveringen af landbrugsdriften og byernes ekspansion efterlader således

begrænset plads til vilde arter. Eksperter vurderer, at en stor andel af Danmarks

vilde dyr, planter og svampe er i risiko for udryddelse her i landet, og de er derfor

anført på den såkaldte danske rødliste over arter, som enten er truede, eller som

man er særligt bekymrede for.

På denne liste findes bl.a. en række arter af bier

og dagsommerfugle som er bestøvere af både vilde planter og nogle blomstrende

afgrøder som fx frugttræer.

61,62

I farvandene omkring Danmark er biodiversiteten

også under pres, og miljøtilstanden vurderes som sårbar. Her er det især tilførslen

af kvælstof, men ligeledes andre direkte menneskelige aktiviteter som fiskeri, der

har indflydelse på miljøtilstanden, og flere fiskebestande, samt en stor del af bund-

faunaen, er negativt påvirkede.

Både intensiver

ingen af landbrugs

driften og byernes

ekspansion efter

lader således

begrænset plads

til vilde arter.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

2.4 Vekselvirkninger mellem animalsk

fødevareproduktion, klima, folkesund

hed og biodiversitet

Som beskrevet, er de udfordringer, vi står overfor, hvad angår klima, global sund-

hed og biodiversitet, komplekse og afhængige af mange forskellige variable.

Samtidig er de indbyrdes tæt forbundne. Andelen af drivhusgasser i atmosfæren

stiger hastigt, og det forårsager bl.a. temperaturstigninger og ændringer i den øko-

logiske sammensætning af arter. Samtidig præges verdenssituationen af hyppigere

tilfælde af ekstremt vejr, som kan vanskeliggøre fødevareproduktion og mindske

verdens dyrkningsegnede landarealer. Det skaber problemer i forhold til sundhed

og levevilkår for mange mennesker, og antallet af migranter, som må forlade deres

hjem i håb om bedre forhold andre steder, må forventes at øges i fremtiden. En

stor del af jordens isfrie landareal er inddraget til landbrugsproduktion, skovdrift,

bebyggelse og infrastruktur, hvilket efterlader mindre plads til vilde arter og biolo-

gisk mangfoldighed. I vekselvirkningen imellem klima, global sundhed og biodiver-

sitet er den animalske fødevareproduktion en central faktor, sådan som det opsum-

meres her:

Fødevareproduktion er helt afgørende i forhold til at sikre menneskers

sundhed, dog kan den have negative konsekvenser for både klima

og biodiversitet. For som beskrevet, oprinder en stor del af de driv-

husgasser, der udledes til atmosfæren fra foderproduktion i landbru-

get, som samtidig også kan forårsage udledning af overskydende

næringsstoffer som fx kvælstof til det omgivende miljø. Den globale

fødevareproduktion, og herunder især den animalske, er således en

medvirkende årsag til udfordringerne med bl.a. klimaforandringer og

påvirkning af bestandene af visse arter. Disse virkninger forstærkes

i en form for negativ spiral fordi effekterne på fx atmosfæriske for-

hold, vejret og tilstanden af økosystemer i mange tilfælde igen gør

det endnu mere udfordrende at skaffe mad nok til hele den globale

befolkning.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Naturen og klimaet er af stor betydning for fødevareproduktionen. For

at dyrke afgrøder, hvad enten de er tiltænkt foder til produktionsdyr

eller fødevarer direkte til mennesker, kræves de rette forhold både i

relation til temperatur og nedbør. Tilsvarende kan det have relevans

i forhold til både jagt og fiskeri, at bestande af vilde arter opretholdes

i naturen. Klimaforandringerne udfordrer mange steder fødevarepro-

duktionen, fordi hyppigere forekomst af ekstremt vejr gør nogle lan-

darealer uegnede til dyrkning og afgræsning. Herudover kan faldende

biodiversitet også påvirke diversiteten af fødevarer, da mangfoldighed

både mellem og inden for arter sikrer genetisk variation, der generelt

kan gøre de enkelte arter, som fx fisk eller planteafgrøder, mere tilpas-

ningsdygtige.

Forringelser af biodiversitet og lokale dyrkningsmulig-

heder kan derfor i værste tilfælde betyde, at nogle fødekilder mistes.

Figur 2.2: Samspil mellem klima, folkesundhed og biodiversitet

og fødevareproduktionens indvirkning på dette

Ekstreme vejrfænomener

vanskeliggør fødevareproduktion

Folkesundhed

Naturressourcer er

afgørende fødevarekilder

Fødevareproduktion, herunder særligt

den animalske, udleder drivhusgas

Landbrug, jagt og fiskeri påvirker

levesteder og artsammensætning

Klima

Biodiversitet

Nogle økosystemer spiller en

vigtig klimamæssig rolle fx ved

at lagre drivhusgas

Vejr og temperatur påvirker

livscyklus og livsmuligheder for

mange arter

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Samlet set og hver for sig nødvendiggør udfordringerne i relation til klima, global

sundhed og biodiversitet hurtig stillingtagen og handling. Spørgsmål er, hvordan vi

kan og skal handle for:

at tilpasse os situationen med hyppigere ekstreme vejrforhold i

fremtiden og klimasikre for at mindske konsekvenserne

at forsinke og afbøde udviklingen af den globale temperaturstig-

ning af hensyn til fremtidige generationer

at sikre mad nok til en voksende global befolkning og samtidig

værne om biodiversiteten bl.a. ved at give vilde arter den nødven-

dige uforstyrrede og sammenhængende plads

Disse spørgsmål præger fremtidsovervejelserne blandt verdens ledere, forskere og

mange andre borgere, og hvordan der så skal handles afhænger bl.a. af viden-

skab, økonomi, politik og ikke mindst af, hvordan man vil vægte forskellige etiske

hensyn. Sådanne hensyn kan fx have et mere eller mindre nært udgangspunkt i

sundhed, national natur eller global solidaritet. Uanset hvad vil det kræve en stor

og målrettet indsats på flere planer at efterkomme håb og målsætning om både til-

pasning og afbødning. Da animalske fødevarer og produktionen af disse spiller en

central rolle for både mennesker, klima og natur, er det vigtigt at inkludere tanker

om muligheder for fremtiden, på dette område i de overordnede overvejelser. Og

det er netop af den grund, at Det Etiske Råd har valgt at se nærmere på teknologi-

er til at skabe nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer og deres mulige

potentiale og udfordringer som bidrag til kriseløsningen.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Nye fødevaretekno

logiers potentialer

og risici

Nye fødevareteknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske

produkter vil på forskellig vis potentielt kunne være af betydelig nytte bl.a. i forhold

til klima, sundhed og biodiversitet. Alligevel kan der rejses spørgsmål om, hvorvidt

deres formodede nytteværdi vil kunne opveje de risici, som de potentielt også kan

forbindes med. Fordi flere af de nye fødevareteknologier stadig er under udvikling,

kan det være svært nøjagtigt at forudse de konkrete fordele, som de potentielt vil

kunne have i forhold til fx at nedsætte energiforbrug og miljøbelastning af fremti-

dens fødevareproduktion eller muliggøre en øget produktion af mad til den voksen-

de globale befolkning. Tilsvarende kan det være vanskeligt at forudse alle deres

eventuelle negative konsekvenser. I det følgende belyses nye fødevareteknologi-

ers mulige potentialer og risici relateret til områderne: klima, sikkerhed, social og

økonomisk bæredygtighed, natur og samfund, folkesundhed samt brug af dyr.

3.1 Klima

Fortalere for nye fødevareteknologier, hvoraf produkterne imiterer eller er ækvi-

valente til animalske fødevarer, fremhæver ofte, at sådanne teknologier kan være

med til at reducere den animalske produktion og derigennem bidrage til at begræn-

se klimaforandringerne. Det kræver nemlig både meget energi og medfører en stor

udledning af drivhusgas at producere afgrøder, som først skal anvendes som foder

til dyr, som derefter indgår i produktionen af animalske fødevarer. På hvert trin

opad i fødekæden går der energi tabt, og nogle dyr, som fx kvæg og får, er i kraft af

deres fordøjelse som drøvtyggere i sig selv årsag til en udledning bl.a. af drivhus-

gassen metan. Bl.a. derfor er rødt kød fra disse dyr således særligt klimabelasten-

de. Produktionen af dyrefoder involverer desuden ofte både, at jorden på markerne

gødes og bearbejdes, hvilket kan være til skade for den omgivende natur. I nogle

tilfælde importeres der herudover betydelige mængder foderstoffer som fx soja fra

lande langt væk, og i så fald bidrager transporten i den forbindelse endnu yderlige-

re til den animalske produktions samlede drivhusgasudledning.

I den forbindelse kan nye teknologier til fremstilling af alternativer til animalske

fødevarer potentielt erstatte en del af disse og være et nyttigt supplement til den

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

mere traditionelle og lavteknologiske produktion af afgrøder bælgfrugter, kornpro-

dukter, grøntsager, frugt og nødder direkte til mennesker. Det kan de, fordi det vil

kunne reducere drivhusgasudledningen fra fødevareområdet, hvis foderproduktio-

nen kan mindskes. Herudover vil reduktion af det areal, som anvendes til dyrkning

af foderafgrøder, kunne give mulighed for i stedet tage nogle jorde ud af drift eller

omlægge dem til produktion af mere klimavenlige afgrøder, for således at undgå

en betydelig del af jordbehandlingen.

”

Særligt de plantebaserede alternativer til animalske produkter kan i den sammenhæng

oplagt anses for nyttige netop pga. det lavere tab af energi, når planter udnyttes mere

direkte. Herudover kan produktion af kultiverede kød- og mejeriprodukter potentielt bi-

drage med lignende fordele i form af mindskning af behovet for dyrkning af foderafgrø-

der, reduktion i udledningen af drivhusgas direkte fra produktionsdyr, herunder metan

fra kvæg, og en mere effektiv omdannelse af input til det ønskede output (kød/mælk).

Der kan dog også rejses tvivl vedrørende den reelle klimaeffektivitet af de nye tek-

nologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer. Forarbejd-

ning af plantemateriale til fx plantefars og særligt dyrkning af animalske celler vil

uundgåeligt kræve en betydelig mængde energi bl.a. til produktion og oprensning

af vækstmedie. Der kan derfor rejses bekymringer i forhold til, om forventningerne

til disse teknologiers potentielle klimaeffektivitet reelt kan indfries.

En yderligere

problematik kan opstå, efterhånden som nye teknologier til fødevareproduktion

bliver mere effektive i forhold til klimaomkostninger og ressourceforbrug. I en

sådan situation kan de nemlig potentielt fremme en øget efterspørgsel på de nye

produkter, som med den fremskredne udvikling måske er blevet både billigere og

bedre. Således risikerer udviklingen af nye fødevareteknologier at medføre et øget

forbrug og en langt mindre klimaeffekt end umiddelbart forventet. Det er vanskeligt

præcist at forudsige, om dette paradoks vil komme til at gøre sig gældende for alle

nye fødevareteknologier, men det kan være værd at overveje mulighederne.

Der kan således argumenteres for, at det er usikkert, præcist hvilken rolle udvalgte

nye fødevareteknologier kan komme til at spille i fremtidens fødevareproduktion,

og hvor udpræget en effekt de vil kunne komme til at få i forhold til udledningen af

drivhusgasser. Der findes forskellige meninger på området, hvoraf en af de mere

teknologioptimistiske tilhører tænketanken RethinkX. RethinkX har den målsætning

at lave analyser af teknologidrevne forandringer, der afspejler, hvordan nye tekno-

logiske opfindelser meget hurtigt kan udbredes gennem en form for eksponentiel

omstilling, som fx da biler afløste hesten som transportmiddel, eller da fastnettele-

foner blev udskiftede til fordel for mobiltelefoni.

67,68

RethinkX forudser, at nye føde-

vareteknologier vil få en lignende effekt. Ifølge deres analyse vil nye fødevaretek-

I den forbindelse

kan nye teknologier

til fremstilling af al

ternativer til animal

ske fødevarer poten

tielt erstatte en del

af disse og være et

nyttigt supplement

til den mere traditio

nelle og lavteknolo

giske produktion af

afgrøder bælgfrug

ter, kornprodukter,

grøntsager, frugt og

nødder direkte til

mennesker

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

nologier sikre, at protein fra andre kilder end animalske allerede i den nære fremtid

vil blive væsentligt billigere og bedre til gavn for både klima, natur og folkesundhed.

Det menes på den baggrund, at produktionen af animalske produkter vil indskræn-

kes drastisk, således at fx den amerikanske traditionelle kød- og mejeriindustri vil

reduceres med mere end 50% før år 2030, og næsten 90% i år 2035. I den forbin-

delse formodes udledningen af drivhusgasser fra den animalske del af fødevare-

produktionen at reduceres med 45% i år 2030, hvis traditionel animalsk produktion

potentielt efterhånden erstattes af moderne fødevareteknologier som fx produktion

af protein vha. mikroorganismer og kultivering af celler fra dyr.

3.2 Folkesundhed

”

En anden vigtig parameter, som vil kunne påvirkes af nye fødevareteknologier,

hvormed der kan produceres alternativer til traditionelle animalske fødevarer, er

folkesundhed. Underernæring er et alvorligt globalt sundhedsproblem, som hvert

år koster millioner af liv. Et centralt argument for implementering af de nye fødeva-

reteknologier har derfor fokus på, at disse potentielt vil kunne muliggøre en større

produktion af mad. Et sådant argument var fx centralt i Det Etiske Råds udtalelse

om GMO i en ny tid, hvor nogle af overvejelserne gik på, at det ved udvikling af

højtydende, klimatilpassede genmodificerede afgrøder med egenskaber, som gør,

at de kan dyrkes på hidtil mindre frugtbare arealer, er muligt at øge fødevareudbyt-

tet til gavn for den voksende globale befolkning. Hvad angår nye fødevareteknolo-

gier til at skabe nye alternativer til traditionelle animalske produkter, som fx frem-

stilling af kultiveret kød og mælk, kan et lignende argument lyde, at der vil kunne

produceres mad i store byer, tæt på mange mennesker, hvilket hermed vil kunne

lette fleres adgang til varieret kost og således bidrage til at mindske fejlernæring.

Et spørgsmål, som dog kan være oplagt at rejse fra et individuelt og et samfunds-

mæssigt perspektiv, er, om produkterne af nye fødevareteknologier nu også vil

være lige så sunde, som de fødevarer vi spiser i dag. En bekymring kan i den sam-

menhæng være, at sådanne nye (høj)teknologisk-producerede fødevarer måske

vil præges af mindre gavnlige egenskaber, såsom et vist indhold af mættet fedt,

eventuelle tilsætningsstoffer samt en potentiel høj grad af forarbejdning, hvilket fx

kan være nødvendig for at plantefars og kultiveret kød opnår netop en smag og

tekstur lignende den, som værdsættes i konventionelt kød.

Hvad angår genmodificerede afgrøder er der ikke noget, som umiddelbart tyder på,

at de har påvirket menneskers sundhed anderledes end de traditionelle.

Imidlertid

er produktionen af bl.a. kultiverede kød- og mejeriprodukter vha. nyere fødevare-

Et spørgsmål,

som dog kan være

oplagt at rejse fra

et individuelt og et

samfundsmæssigt

perspektiv, er, om

produkterne af nye

fødevareteknologier

nu også vil være lige

så sunde, som de

fødevarer vi spiser

i dag.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

teknologier stadig under udvikling, og det kan derfor være vanskeligt at forudsige

den præcise ernæringsmæssige sammensætning, som disse fødevarer vil kunne

komme til at få. Umiddelbart forventes det, at der vil kunne produceres flere for-

skellige typer af kultiverede fødevarer, som sandsynligvis vil komme til at variere i

sammensætningen af fx fedt og protein. Både hvad angår de kultiverede produkter

og ligeledes de plantebaserede alternativer, vil det herudover være en mulighed at

supplere dem med proteiner eller mineraler, således at de bl.a. ernæringsmæssigt

vil nærme sig traditionelle animalske fødevarer. Et plantebaseret kødalternativ,

som fx tilsættes molekylet hæm, vil potentielt således kunne tilføres en vis mæng-

de jern, og plantedrikke kan fx beriges med calcium og fx B2 og B12 vitaminer, så

næringsindholdet bliver sammenligneligt med det i komælk. På den anden side vil

der også kunne rejse spørgsmål om, hvorvidt nye teknologisk-producerede føde-

varer nødvendigvis bør leve op til samme ernæringsmæssige krav som traditio-

nelle, når nu de opfylder flere andre formål bl.a. i forhold til at fremme en mere

bæredygtig produktion af mad til den voksende globale befolkning.

Yderligere kan det i forbindelse med vurderingen af de nye fødevareteknologier i

sundhedsmæssig sammenhæng også være relevant at gøre sig overvejelser ved-

rørende alternativet. Kan mennesker biologisk set klare sig med et mere simpelt al-

ternativ til animalske fødevarer udelukkende bestående af vegetabilske produkter?

Ifølge nogle kritikere vurderes det mere positivt for folkesundheden at satse på at

udvide den mere traditionelle og lavteknologiske produktion af planter og tilstræbe

at ændre efterspørgslen på fødevarer i retning af mere vegetarisk kost frem for

at satse på nye og forholdsvist ukendte (høj)teknologisk-producerede produkter.

En sammenligning af en vegetarisk kost med en mere blandet kost indeholdende

bl.a. animalske produkter kan således være relevant. I den sammenhæng består

en væsentlig forskel bl.a. i til kilden til protein. I hvad der for mange opfattes som

en traditionel kost i Danmark, er størstedelen af proteinbehovet dækket af kød og

andre animalske produkter. Proteiner er opbygget af aminosyrer. De fleste af disse

aminosyrer kan kroppen selv producere; men nogle bestemte af dem kaldet essen-

tielle aminosyrer, er vi som mennesker afhængige af at indtage med den mad, vi

spiser. Animalske fødevarer har generelt et større indhold af essentielle aminosy-

rer end vegetabilske. Det betyder dog ikke, at kød og andre animalske produkter

er et absolut krav for opretholdelsen af en sund kost. Hvis man som vegetar eller

veganer er bevidst om at spise varieret og er opmærksom på sit indtag af forskelli-

ge kilder til protein (herunder essentielle aminosyrer), samt supplerer sin kost med

et tilskud af B12-vitamin, kan kroppens behov nemlig godt dækkes ind.

70,71

På den

baggrund kan der således argumenteres for, at en overgang til de enkle plantepro-

dukter som kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, frugt og nødder vil være både

klimaeffektiv og langt hen ad vejen også tilstrækkelig rent sundhedsmæssigt.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Ud fra en rent sundhedsmæssig betragtning kan der således argumenteres for, at

hverken animalske fødevarer eller nye teknologier til at skabe alternativer til disse

er biologisk nødvendige. Nogle vil måske endda mene, at vi risikerer at spilde

vigtige ressourcer, hvis der satses på videreudvikling og implementering af disse,

når den vegetariske løsning ligger lige for. Der kan dog på den anden side også

argumenteres for, at nye fødevareteknologier til at skabe alternativer til animalske

produkter kan være nyttige, bl.a. fordi en ren lavteknologisk og vegetarisk kost

for mange mennesker umiddelbart kan forekomme vanskelig at skifte til direkte. I

denne redegørelses kapitel 4 om madkultur og kostmønstre uddybes, hvad der kan

ligge til grund for dette forhold, og hvordan nye (høj)teknologiske produkter poten-

tielt kan lette et sådant skift.

En anden folkesundhedsmæssig faktor, som kan spille en rolle for vurderingen af

nye fødevareteknologier til at skabe alternativer til traditionelle animalske produk-

ter, er anvendelsen af antibiotika. Antibiotika er et vigtigt behandlingsmiddel mod

bakterielle infektioner hos dyr og mennesker. Overforbrug af antibiotika enten i

landbruget eller i sundhedssystemet kan dog medføre, at visse bakterier udvikler

resistens, hvilket kan have en alvorlig negativ indflydelse på behandlingsmulighe-

derne i forbindelse med flere forskellige infektionssygdomme. Udbredt anvendelse

af antibiotika kan således komme til at udgøre en alvorlig trussel for den globale

folkesundhed i fremtiden. Selvom antibiotikaforbruget er reduceret i Danmark efter

forbud mod anvendelsen af det som vækstfremmer til bl.a. svin, vil der altid være

en risiko for overførsel af visse resistente bakterier fra dyr til mennesker, enten

gennem direkte kontakt eller via fødevarer.

72,73

Et argument for nye fødevaretekno-

logier fx til produktionen af plantebaserede eller kultiveret kød og mejeriprodukter

er, at der med færre produktionsdyr bliver mindre behov for anvendelsen af anti-

biotika til sygdomsbehandling i landbruget, og derved en mindre tendens til resi-

stensudvikling. Herudover vil en mindre husdyrproduktion ligeledes kunne mindske

risikoen for overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker, såkaldte zoonoser, som

kendes fra epidemier med fx svine- og fugleinfluenza.

3.3 Natur, landbrug og samfund

Som beskrevet indledningsvist, er fødevareproduktionen i Danmark såvel som

globalt årsag til udledning af drivhusgas og optager en stor det af det samlede

landareal. Fødevareproduktionen er tæt koblet til landbrugsdrift, hvorigennem både

mange færdige fødevarer og råvarer til videre forarbejdning leveres. Således påvir-

ker landbruget livet i det danske samfund ved at sikre befolkningen fødevarer, og

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

der iværksættes løbende tiltag til at gøre det nuværende konventionelle og økolo-

giske danske landbrug mere bæredygtigt.

Fordi bl.a. landbruget dækker et omfattende landareal i Danmark, efterlades der,

som situationen er nu, forholdsvist lidt plads til områder med vild natur. Herved

begrænses levemulighederne for mange arter – ud over mennesker samt vores

dyr og afgrøder.

74,75

Et argument for at se positivt på de nye fødevareteknologier til

fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer er, at det landareal,

som må inddrages i fødevareproduktionen, kan reduceres. Dyrkning af foderaf-

grøder kræver store landarealer, og der går altid en vis del energi tabt, når disse

først skal omsættes til animalske fødevarer. Hvis der i stedet satses på afgrøder,

som kan anvendes direkte til plantebaserede fødevarer til mennesker, kan en stor

del af energitabet undgås. Det vil potentielt også være mindre pladskrævende at

producere højteknologiske animalske alternativer vha. celledyrkning i bioreaktorer,

særligt hvis vækstmediet kan baseres på overskudsprodukter fra anden produkti-

on. Et mindre behov for foderproduktion og traditionelle animalske fødevarer kan

således frigive landarealer, som potentielt ville kunne omlægges til urørte sammen-

hængende naturområder. Dette kan formodentligt fremme livsvilkårene for flere

arter til fordel for biodiversiteten.

Ud over at påvirke klima og biodiversitet kan landbrugsdrift også være årsag til

fx næringsstof- og/eller pesticidudledning. En sådan udledning til nærliggende

områder kan have betydelige miljømæssige konsekvenser. Fx vil et overskud af

næringsstoffer som nitrat og fosfor, der ikke optages af de afgrøder, de var tiltænkt,

kunne føres med regnvand gennem jorden og videre til vandmiljøet. Her kan en

øget nærringstilførsel skabe gode vækstforhold for bl.a. alger, hvilket i sidste ende

kan påvirke iltforholdene i vandet negativt, til ulempe for fx flere arter af fisk og

vandinsekter. Et reduceret behov for foderdyrkning og omlægning af produktionen

til mere klimavenlige afgrøder med et mindre behov for kunstgødning vil kunne

mindske udvaskningen af overskydende nærringstoffer. Sådanne klimavenlige af-

grøder kunne være bælgplanter, der i symbiose med bakterier fikserer frit kvælstof

fra luften, og derfor ikke behøver dette tilført i form af kunstgødning. I Danmark vil

flere ældre sorter af fx ærter og bønner godt kunne egne sig til moderne dyrkning.

Alternativt kan man potentielt vha. genteknologi udført på mere efterspurgte afgrø-

der skabe flerårige planter eller sorter med oprindelige egenskaber som fx større

robusthed over for insektangreb eller evnen til at vokse flerårigt. Med sådanne

afgrøder kan behovet for gødning, pesticider og pløjning potentielt reduceres, og

ændringerne i forhold til valg af afgrøder vil således formentlig kunne resultere i en

mindre naturbelastende planteproduktion.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

”

Såfremt nye produktionsformer, og nye måder at udnytte landarealer på vinder ind-

pas, vil det givetvis også ændre forholdene for den traditionelle fødevareproduktion.

Landbruget i Danmark er udviklet og effektiviseret igennem mange år, og efterhån-

den er antallet af beskæftigede hermed reduceret, selvom erhvervet stadig fylder

relativt meget i visse dele af landet.

Det kan være vanskeligt at angive et præcist tal

på, hvor mange mennesker som er beskæftigede i landbruget, bl.a. fordi alle ikke er

det på fuld tid, og fordi flere andre erhverv kan have en større eller mindre tilknytning

til den primære produktion. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2020 omkring 34.500

fuldtidsbeskæftigede i landbrug og gartneri.

Hvis de ansatte i forarbejdningserhverv

som fx mejerier og slagterier ligeledes tælles med, angiver Landbrug & Fødevarer, at

der afledt af landbruget er i alt omkring 125.000 arbejdspladser.

Med nye produkti-

onsmetoder, som kan være meget anderledes end dem, der anvendes i dag, kan der

argumenteres for, at det vil påvirke det traditionelle landbrug, og de mennesker, som

er beskæftigede i kraft af dette. Sådanne påvirkninger vil potentielt kunne medføre

uønskede regionale forskelle mellem mennesker på landet og i byerne.

Dog er forandringer for de, som er beskæftigede i landbruget, generelt ikke uvan-

te. Det danske landbrugserhverv er historisk set i løbende udvikling, og ændrede

forhold, bl.a. hvad angår muligheder for afsætning, mekanisering og dyrkning, har

gennem tiden medført produktionsomlægninger, modernisering og specialisering.

Formanden for interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, Søren Sønder-

gaard, berører dette bl.a. i følgende citat i forbindelse med et interview om frem-

tidens danske landbrug fra 2021

”... De forandringer, vi generation for generation

har leveret, de kommer også til at ske for den næste generation. Bare endnu hur-

tigere, for det er en eksponentiel udvikling, der sker.”

Udvikling frem for afvikling

kan således være et centralt synspunkt i debatten.

Endnu et argument for videreudvikling frem for afvikling af det traditionelle animal-

ske landbrug i fremtiden kan knyttes til en bekymring for, at et fokus på at reducere

den nuværende produktion af animalske produkter vil kunne fremme et negativt

syn på landbruget og skubbe denne form for produktion ud af landet. Herved

kan der måske skabes en unødig risiko for klima, natur og dyrevelfærd, fordi de

metoder, som anvendes andre steder, kan være endnu mere skadelige. Fra dette

perspektiv kan en bedre løsning være at arbejde på at reducere klimabelastningen

fra den nuværende animalske produktion så meget som muligt.

På den anden side er det også muligt at mene, at der vil være endnu bedre mu-

lighed for at fremme bæredygtighed på fødevareområdet ved at gøre brug af nye

fødevareteknologier, og at vi i Danmark derfor med fordel kan gå foran, når nye

Såfremt nye

produktionsformer,

og nye måder at

udnytte landarealer

på vinder indpas,

vil det givetvis også

ændre forholdene

for den traditionelle

fødevareproduktion.

... Dog er forandrin

ger for de, som er

beskæftigede i

landbruget, gene

relt ikke uvante.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

teknologier udvikles og tages i anvendelse. Ved at satse på innovation inden for

grøn omstilling og nye produktionsformer vil vi formodentligt også kunne skabe nye

arbejdspladser. Dette kan igen især være relevant, hvis en større eller mindre del

af den traditionelle fødevareproduktion i fremtiden forandres på en måde, så nogen

i den sammenhæng mister deres hidtidige jobfunktion.

3.4 Sociale og økonomiske forhold

Nye fødevareteknologier, med hvilke der kan produceres direkte erstatninger for

animalske fødevarer, kan også rejse øvrige etiske overvejelser knyttet til social og

økonomisk bæredygtighed. For hvis fødevareproduktionen potentielt i fremtiden

vil flytte fra landområder og til store fabrikshaller nærmere byer, kan det anses for

at kunne øge en uønsket forskel imellem livsvilkårene for mennesker i byen og på

landet samt mellem mennesker i mere eller mindre industrialiserede lande. Nogle

vil formodentlig kun i mindre grad have mulighed for at vælge og få gavn af nye

(høj)teknologisk-producerede fødevarer fx af økonomiske, demografiske eller so-

ciale årsager, mens andre vil måske af egen vilje aktivt vælge at undgå dem. Hvis

flertallet af mennesker i et samfund i høj grad kan, og vil, benytte sig af sådanne

nye produkter og tilslutter sig en levevis, de typisk knyttes til, kan der argumen-

teres for, at det kan medvirke til en marginalisering og forringede muligheder for

visse andre befolkningsgrupper, som står uden for denne udvikling og i nogle

tilfælde måske i forvejen kan være særligt sårbare.

Visse lande vil sandsynligvis

komme til at dominere ny teknologisk fødevareindustri, og disse vil derfor poten-

tielt kunne få større indflydelse på det globale fødevaremarked end andre. Denne

problematik kan ligeledes knyttes an til et etisk spørgsmål om patenter, som indtil

nu især har været forbundet med genmodificerede afgrøder. På den ene side kan

patenter være et incitament for de, som har mulighederne for at forske og udvikle

nye teknologiske løsninger, som på sigt vil kunne udvikle fødevareproduktionen

fx i en mere bæredygtig retning. På den anden side kan det også skabe et ulige

økonomisk afhængighedsforhold, hvis det for opretholdelsen af visse menneskers

erhverv og livsgrundlag bliver nødvendigt at købe sig til anvendelsen af nye tek-

nologiske metoder eller produkterne heraf. I det hele taget kan det i den sammen-

hæng være relevant at overveje, hvorvidt man bør kunne eje levende organismer.

Rent praktisk kan der også rejses andre umiddelbare bekymringer relateret til

økonomi og nye fødevareteknologier til at skabe alternativer til animalske pro-

dukter, fx hvad angår produktionen af kultiveret kød og mælk. Succesfuld celle-

dyrkning er generelt afhængigt af, at cellerne sikres det rette vækstmedie samt

optimale temperatur og iltforhold, og det kan derfor være vanskeligt at begrænse

energiforbrug og omkostninger.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

3.5 Brug af dyr

Der findes en række dyreetiske problematikker, som er værd at overveje i vurde-

ringen af nye fødevareteknologier. Forholdene blandt mange produktionsdyr i dag

kan nemlig forbindes med væsentlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer,

disse kan i varierende grad relateres til produktion af både kød og mejeriprodukter.

”

Selve formålet med produktionsdyrs liv som midler til menneskelig nydelse kan

også anfægtes. I forbindelse med produktionen af kød er det meget tydeligt, at dyr

opdrættes for at blive slagtet og spist. Modsat opdrættes malkekvæg med et andet

hovedformål – nemlig at producere mælk. På den baggrund kan der argumenteres

for, at det dyresyn, som ligger bag indtagelsen af mælk, etisk set er mindre proble-

matisk end det, der ligger bag indtagelsen af kød. På den anden side kan opdræt

af malkekvæg tilsvarende forbindes med andre etiske problematikker, fx relateret

til adskillelsen af ko og kalv, og det forhold at mange malkekøer slagtes og indgår i

kødproduktionen, når de med alderen producerer mindre mælk.

Et argument for at erstatte traditionelle kød og mejeriprodukter med plante- eller

cellebaserede alternativer kan derfor være, at det kan reducere behovet for pro-

duktionsdyr, hvilket fra et dyreetisk perspektiv anses for positivt, såfremt færre dyr

slås ihjel eller lider. Et muligt fremtidsscenarie kan være, at de animalske fødeva-

rer, vi spiser, helt erstattes af planter. I et alternativt og mindre gennemgribende

scenarie, kan der opretholdes mulighed for, at kød og mælkeprodukter stadig vil

udgøre en vis andel af vores kost, dog i langt mindre grad til hverdag. I en sådan

situation vil der potentielt kunne skabes rum for et øget fokus på dyrevelfærd

for de produktionsdyr, som stadig vil være en del af landbruget. Et tredje muligt

fremtidsscenarie kan være, at alle traditionelle animalske produkter helt erstattes

fx af kultiverede alternativer, således at der potentielt blot vil være behov for meget

få produktionsdyr til at bidrage med celler til opdyrkning. På sigt vil man måske

endda kunne anvende såkaldte udødeliggjorte cellekulturer til formålet og derved

helt undgå at skulle inddrage levende dyr. Der kan altså fra et dyreetisk synspunkt

argumenteres for at betragte alle de skitserede scenarier som en dyrevelfærds-

mæssig forbedring sammenlignet med den nuværende fødevareproduktion.

En afgørende forudsætning for disse betragtninger kan dog knyttes til sammensæt-

ningen af det vækstmedie, som cellerne dyrkes i. Et essentielt element i celledyrk-

ning er nemlig tilsætning af føtalt kalveserum, der som navnet antyder udvindes af

blodet fra endnu ufødte kalve. Dette rejser en væsentlig dyreetisk problematik. At

en drægtig ko slagtes i forbindelsen med udvindingen af føtalt kalveserum, kan for-

Et muligt fremtids

scenarie kan være,

at de animalske føde

varer, vi spiser, helt

erstattes af planter.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

mentlig for nogen i sig selv anses som etisk forkert, mens andre måske vil kunne

mene, at det kan sammenlignes med slagtning i den traditionelle kødproduktion.

Aflivning og anvendelsen af en ufødt kalvs blod giver dog anledning til yderligere

etiske overvejelser om til fosterets moralske status. Der kan i den sammenhæng

argumenteres for, at hensynet til dyrerettigheder vil kunne opveje interessen for

at producere kultiverede alternativer til animalske produkter. Det vil således være

særligt ønskværdigt at kunne undgå føtalt kalveserum, hvis celler skal dyrkes til

fødevare i større omfang, og i flere sammenhænge arbejdes der derfor på at sam-

mensætte et vækstmedie til celler, hvori dette erstattes af andre komponenter.

På den anden side er det uanset sammensætningen af vækstmediet stadig muligt

at argumentere for, at det udgør et mere fundamentalt etisk problem, at kultiveret

kød stadig indeholder celler, som oprindeligt stammer fra et dyr. Tilsvarende kan

også de plantebaserede erstatninger for animalske fødevarer, som i smag og

udseende minder om et animalsk produkt, anses for at fastholde et uhensigtsmæs-

sigt konventionelt ideal. Fra denne synsvinkel repræsenterer det nemlig et generelt

problem, som er relateret til den måde, vi betragter dyr på og udnytter dem som en

ressource. På den baggrund kan en satsning på sådanne nye fødevareteknologier

forekomme at være en forkert retning at gå i mht. udvikling af fremtidens fødevarer.

3.6 Sikkerhed

Sikkerhed er en anden faktor, som kan give basis for at mene, at der til trods for

nye fødevareteknologiers formodede nytte, kan være god grund til at stoppe op og

reflektere, inden disse blot ukritisk accepteres og implementeres i takt med udviklin-

gen. Hvad angår de fleste nye teknologier, findes der nemlig endnu ikke erfaringer

i forhold til deres effekt på natur eller mennesker på længere sigt. Generelt kan der

både i forbindelse med den praktiske udvikling og håndtering af en ny teknologi, og

de apparater eller andre materialer den omfatter, opstå uforudsete uheld. Det samme

gør sig gældende for selve produkterne af teknologien, som kan være vanskelige at

vurdere fx i forhold til langsigtede sundhedsmæssige effekter eller andre negative

konsekvenser hos de, der producerer og forbruger dem. Ved hjælp af kvalificerede

videnskabelige vurderinger og erfaringer med lignende teknologier kan der opnås et

indtryk af nye fødevareteknologiers virkning og effekter, men desuagtet vil der altid

være en grad af uforudsigelighed i forhold til fremtiden. Generelt kan der argumen-

teres for, at en væsentlig udfordring ved nye teknologier består i at placere ansvaret

for deres anvendelse fx i tilfælde af uhensigtsmæssigheder eller deciderede ulykker.

Dette vil formodentligt også gøre sig gældende, hvad angår nye fødevareteknologier,

for da der typisk er flere aktører involveret, fra nye fødevareteknologier udvikles, og

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

til de tages i anvendelse, kan det være vanskeligt at afgøre, hvor stort et ansvar hver

af disse mulige aktører har, i forhold til den teknologiske proces og de fødevarer som

produceres. I nogle tilfælde vil der også kunne være en klar rumlig adskillelse mellem

stederne, hvor nye fødevareteknologier udvikles, hvor de anvendes, og hvor produk-

terne afsættes. En sådan afstand mellem udviklere af teknologi, virksomhedsejere,

produktion og forbrugere, kan potentielt være medvirkende til en ulige fordeling af

bl.a. sikkerhedsmæssige risici og distancering forskellige aktører imellem. Dette for-

hold kan potentielt indebære afstandtagen eller endda ansvarsfralæggelse i forhold til

mere lokalt opståede udfordringer, hvilket måske især kan gøre sig gældende i tilfæl-

de, hvor eventuelle problemer skulle opstå i produktionsleddet i områder af verden,

hvor produktionsmedarbejdere har vanskeligt ved at komme offentligt til orde.

Et argument for alligevel at se positivt på nye fødevareteknologier kan være, at man

indtil nu også tidligere har løbet visse risici og gennem tiden løbende implementeret

nye teknologiske løsninger på fødevareområdet. En stor del, af det vi spiser i dag,

er produkter af mange års anvendelse af forskellige former for teknologi. Vores

afgrøder er generelt fremavlet vha. metoder til at fremme ændringer i arvematerialet,

som tilfører nye egenskaber, og vores animalske produkter stammer fra dyr som er

undfanget, opvokset, fodret, malket, slagtet osv. vha. forskellige teknologiske red-

skaber. Desuden bruges teknologi i vid udstrækning til at forarbejde, tilberede og

bevare fødevarer. Mange af det 20. århundredes fødevareteknologier er således

modtaget med påskønnelse, mens andre mere moderne teknikker umiddelbart kan

møde større modstand. Dette kan måske skyldes, at nogle nye fødevareteknologier

forekommer mere avancerede og vanskelige at vurdere bl.a. i forhold til sikkerhed,

og at visse nye fødevarer kan fremstå meget anderledes og/eller forarbejdede

sammenlignet med kendte alternativer.

I den sammenhæng kan det være relevant

at overveje, hvad der egentlig er det ”nye” ved en bestemt fødevareteknologi. Alt

efter hvilken af de nye fødevareteknologier som betragtes, er der forskel på, om det

er selve produktet, eller måden hvorpå det produceres, som er ny(t). Den teknologi,

der refereres til, er altså ikke nødvendigvis nyligt opfundet, men selve anvendelsen

af den i den aktuelle sammenhæng inden for fødevareproduktion, kan tilføje nye

etiske og praktiske aspekter at forholde sig til. Fx har celler fra dyr været dyrket med

lægevidenskabelige formål igennem årtier. Det er dog nyt, at formålet er udvidet fra

bl.a. test eller produktion af nye lægemidler til produktion af fødevarer som kultive-

ret kød. I dette tilfælde er selve produktet af celledyrkningen nemlig cellerne blevet

det interessante, hvorimod de i tidligere sammenhænge primært har fungeret som

produktionsorganismer eller forskningsmodeller uden at være endemålet i sig selv.

Således er det muligt at argumentere for, at bestemte nye fødevareteknologier alle-

rede er afprøvede og dermed til en vis grad sikre, mens nye anvendelsesmuligheder

også kan medføre ny usikkerhed og modsatrettede argumenter.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

3.7 Opsummering af potentialer og risici

Som belyst kan der således være flere og meget forskellige potentialer og risici

knyttet til teknologier til fremstilling af nye alternativer til traditionelle animalske

fødevarer og deres anvendelse. Tabellen nedenfor opsummerer i kort form nogle

af kapitlets væsentligste pointer.

Tabel 2.1: Eksempler på nye fødevareteknologiers potentialer og risici

Potentialer

Risici

Klima

Reduceret udledning af drivhusgas som følge

en mindre animalsk produktion samt et nedsat

behov for pløjning og transport.

Hvis nye teknologier bliver tilpas effektive og

tilgængelige, kan de fremme et overforbrug.

Usikkerhed i forhold til visse af teknologiernes

reelle klimaeffektivitet.

Folkesundhed

Øget fødevareproduktion og potentiel mindsk-

ning af fejlernæring og sult.

Mindre behov for anvendelse af antibiotika og

herved lavere risiko for overførsel af resistente

bakterier fra dyr til mennesker.

Der er stadig uklarhed om nogle af de mulige

nye fødevarers ernæringsmæssige værdi.

Natur og

samfund

Mindre optag af landareal og i stedet mulighed

for forbedring af biodiversiteten.

Reduceret behov for anvendelse af pesticider

og gødning og herved mindre spredning af et

eventuelt overskud til miljøet.

Usikkerhed i forhold til påvirkning af det traditio-

nelle landbrug.

Social og

økonomiske

forhold

Mulighed for en mere økonomisk fødevarepro-

duktion.

Tvivl om økonomisk rentabilitet.

Forstærkelse af ulighed imellem verdens befolk-

ningsgrupper fx igennem effekter af patentering.

Brug af dyr

Væsentligt mindre behov for opdræt og slagt-

ning af produktionsdyr og derved mindre lidelse

Mindre besætninger kan give større fokus på

dyrevelfærd.

Alternativer, som imiterer animalske fødevarer,

kan fastholde et forkert syn på dyr.

Ofte anvendes føtalt kalveserum i forbindelse

med celledyrkning, hvilket kan opfattes uetisk.

Sikkerhed

Øget fødevaresikkerhed for verdens befolkning.

Ny teknologi kan forårsage uforudsete uheld

med uforudsigelige konsekvenser.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Madkultur og

kostmønstre

mennesker og natur, forbinder de også mennesker kulturelt.

Det foregående kapitel har belyst nogle centrale forhold relateret til nye fødevare-

teknologiers nytte og risici. En anden dimension, som også kan være relevant at

tage i betragtning, når man forholder sig til nye fødevareteknologier, er madkultur.

For ligesom fødevarer udgør en næringskilde og en biologisk forbindelse mellem

Mad og indtagelsen af mad kan ofte knyttes til forskellige sociale relationer, hvor-

igennem vi tilegner os og giver udtryk for individuelle og fælles kulturelle værdier.

Ved at sammenligne os selv med andre bl.a. på indkøbsturen, under fælles mål-

tider og i samtaler om mad og fødevarer, kan fødevarevalg ofte blive en del af en

livsstil og identitet. Madkultur handler om traditioner og normer for, hvad vi spiser

og drikker, og ligesom andre kulturelle fænomener har en historisk dimension, æn-

drer madkulturen sig også over tid. I dette kapitel beskrives det først kort, hvordan

mad ikke blot er et naturfænomen men også et kulturfænomen. Dernæst gives et

kort oprids af den danske madkulturs historiske udvikling, hvorefter der ses nær-

mere på den rolle, animalske produkter indtager i madkulturen. Til sidst beskrives

det, hvilke ændringer af madkulturen, udbredelsen af teknologier til fremstilling af

nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer må formodes at indebære. Der

præsenteres i den sammenhæng en række madkulturelle overvejelser, som kan

tale for og imod en sådan udbredelse. Det sidste udgør kapitlets etiske kerne.

4.1 Mad, natur og kultur

Som beskrevet er mad helt afgørende for vores sundhed. Det gælder for menne-

sker såvel som for alle dyr, at ingen kan overleve i længere tid uden næring. Dette

elementære behov kan således betragtes som en kobling mellem mennesker og

natur, med mad som den afgørende forbindelse.

Inden for dyreriget er én måde at klassificere arter på at kigge på, hvad de spiser.

Nogle dyr, som fx hjorte, køer og mange fuglearter, er tilpasset til at leve udeluk-

kende af planter, hvorimod andre, som fx ræve, sæler og mårdyr, har en levevis,

hvor de, ofte gennem jagt, skaffer sig adgang til kød. En tredje gruppe af arter er

tilpasset en kost bestående af både planter og animalske produkter. Mennesker

er fx fra naturens side udviklet, så vi kan fordøje og optage næring fra et bredt

sortiment af fødekilder. Dette kan bl.a. ses på vores tandsæt og tarmsystem, som

anatomisk er tilpasset en blandet kost.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Vores tidlige forfædres kost bestod primært af fiberrigt plantemateriale, hvilket

krævede store kæbemuskler og tænder. Senere, for ca. 2,5 millioner år siden lærte

mennesker at knuse og bearbejde en del af plantematerialet før indtagelse, fx ved

at anvende sten. Herudover blev animalske produkter som kød også en del af

kosten. Dette satte sit præg på menneskets videre kæbeudvikling, da der ikke læn-

gere var samme biologiske behov for at kunne tygge maden lige så kraftigt som

tidligere. Processen forstærkedes endnu mere, da ild blev opdaget og anvendt til

tilberedning. Herved kunne der opnås mere næring fra den samme kost med min-

dre arbejde. Lige fra udviklingen af de første mennesker, er kroppen således evolu-

tionært tilpasset maden, og de tidlige ændringer i menneskers kost indvirkede fx

også på videreudvikling af hjernen og bevidstheden, i en grad så vores opfattelse

og adfærd gennem tiden har medført, at kost ikke blot anses som en næringskilde,

men også er blevet en del af vores kultur.

Kulturbegrebet kan tillægges flere forskellige betydninger. Oprindeligt kommer

ordet kultur fra det latinske ”cultura,” hvilket bl.a. kan relateres til dyrkning af fx

afgrøder. En lignende anvendelse af ordet findes stadig bl.a. i videnskabelig

sammenhæng, hvor der tales om biokulturer af fx bakterier eller andre celler. Heraf

stammer også betegnelsen for nye teknologiske fødevarer som fx ”kultiveret kød

eller mælk,” der produceres vha. dyrkning af udvalgte dyreceller. Kultur kan i andre

sammenhænge repræsentere noget civiliseret og dannet, over for det mere ”vilde,”

og som en betegnelse for tillært adfærd, der adskiller mennesker og dyr. Herud-

over kan det bl.a. også som i denne redegørelse forstås som noget kollektivt: en

form for gruppeidentitet der bygger på bl.a. historiske og sociale betingelser.

86,87

En helt central kulturel dimension, som kost og fødevarer rummer, er den sociale.

Typisk produceres og indtages fødevarer i sociale sammenhænge og ved at spejle

vores fødevarepræferencer og adfærd i andres, kan forholdet til kost også blive

en del af vores identitet. Mad er altså ikke noget, vi kun tænker på som et middel

til tilfredsstillelse af elementære behov. Det kan også være en måde at udtrykke

sig på eller en vej til oplevelse af fællesskab. Fordi vores fødevarer netop rummer

både naturlige og kulturelle dimensioner, afspejler produktion og forbrug af dem et

forhold og en stillingtagen til såvel naturen som til samfundet.

4.2 Madkultur

Forankring og udvikling af nyere madkultur i Danmark

Det forhold, vi har til mad i dag, bygger i høj grad på tradition, normer og vaner.

Der findes forholdsvist fastlagte strukturer i et samfund for, hvordan et måltid skal

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

indtages, og hvad det kan bestå af. I det, der kunne kaldes den vestlige madkul-

tur, (velvidende at der er mange madkulturer på samme tid i et samfund), anses

visse måltider og fødevarer generelt for at have en højere status end andre: Imens

morgenmad og kornprodukter rangerer lavest, anses aftensmåltidet og animalske

produkter traditionelt for at være mest værdifulde. Ifølge madtraditionen i Danmark

er de animalske produkter tilmed så velansete, at de navngiver en række af de

allermest almindelige middagsretter som fx frikadeller, flæskesteg mv. Disse og an-

dre danske retter med kød i centrum vandt frem fra for mere end 150 år siden, hvor

der skete en gennemgribende ændring af madkulturen, således at mange kornpro-

dukter blev erstattet med kød. Industrialiseringen af landbruget i 1960’erne gjorde,

at kødpriserne faldt, og kombineret med øget velstand i samfundet betød det, at

kød blev mere almindeligt for de fleste.

Fra 1957 førte slagterierne kampagne for

”Gris på gaflen,” og især svinekød – gerne med kartofler og sovs som tilbehør, men

også okse- og lammekød, fik efterhånden en fast plads på middagsbordet i mange

danske hjem. Således har de traditionelle kødretter været at finde som en del af en

traditionel dansk kost i mange år og er stadig folkekære i den dag i dag.

”

Traditionelt er noget af det, som har tegnet madkulturen i Danmark gennem årene,

også landbrugets funktion som eksportør af råvarer på fødevareområdet. En stor

del af de fødevarer, der produceres i landet, eksporteres, og de generelle danske

kostvaner såvel som prioriteringer inden for fødevareproduktionen, er efterhånden

tilpasset denne eksportaktivitet. Eksportmarkederne har løbende ændret sig, og

der har således i flere situationer været behov for nytænkning inden for landbrugs-

produktionen. I Danmark har man været gode til at udnytte de produkter, som blev

tilovers efter eksporten, hvilket har sat sit præg på madkulturen. Produkter som fx

leverpostej og pølser vandt således frem som en sideeffekt af svineeksporten.

90,91

Madkulturen er dynamisk, og kulturtræk kan også importeres andre steder fra.

Bl.a. medførte øget rejseaktivitet og herved inspiration fra udlandet, at nye retter

kom til Danmark fra omkring 1970’erne.

Disse retter havde ikke længere nød-

vendigvis kød som hovedingrediens, og som det fx gælder for wok- og pastaretter

heller ikke længere kødet i centrum i forhold til navngivningen. Øget globalisering

har også været medvirkende til, at mange har taget egne versioner af flere uden-

landsk-inspirerende retter til sig, og at disse er blevet en del af en nyere madkultur

i Danmark. Det samme er fastfood, som passede godt ind i samfundsudviklingen

fra slutningen af 1970’erne. Efterhånden som mange kvinder blev en del af ar-

bejdsmarkedet, var de hurtige middagsløsninger kærkomne. Den første burgerbar

åbnede i 1977, og op gennem 1980’erne voksede antallet af muligheder for at

købe fastfood hastigt. Måske som et modsvar udsprang hos nogen et øget fokus

på sundhed, økologi, og fra 1990’erne en interesse for slowfood og gourmetmad

Det forhold, vi

har til mad i dag,

bygger i høj grad på

tradition, normer

og vaner. Der findes

forholdsvist fast

lagte strukturer i

et samfund for,

hvordan et måltid

skal indtages, og

hvad det kan

bestå af.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

sammensat med fokus på bl.a. smag, kvalitet, dyrevelfærd og ordentlige arbejds-

forhold for de, som producerer den.

Madkultur kan således formes og påvirkes af flere forskellige faktorer, og selv

inden for samme land kan den omfatte variation i en grad, der gør at madkultur

bør betragtes som sammensat af flere

madkulturer.

Selvom der kan være en mere

overordnet og fælles retning i udviklingen af madkulturen i Danmark, findes der

stadig regionale forskelle fx i form af visse traditionelle egnsretter, eller fordi nye

kosttendenser kan opstå og udbredes fra områder, hvor mennesker er kommet til

fra andre steder i verden og har bragt dele af deres madkultur med sig.

De danske kostanbefalinger

Gennem tiden er interessen for sundhed og kostens betydning for den enkelte,

og for befolkningen generelt, vokset. I nyere tid har forskellige tendenser inden for

madkultur ændret sig, imens et sikkert valg for mange, når det gælder kostmønster,

har været at lade sig guide af mere officielle retningslinjer for valg af fødevarer.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (det daværende FDB, nu Coop)

udgav i 1976 deres første madpyramide som vejledning til, hvordan man med

udgangspunkt i madkulturen i Danmark kunne sammensætte en sund, varieret og

mættende kost med fokus på at spise mere groft og samtidig reducere sukker og

fedt. Både børn og voksne har herefter og frem til i dag kunnet møde madpyra-

miden i både børneinstitutioner, lærebøger og i venteværelser, og således er den

typisk en del af den bevidsthed om kost og madkultur, som mange har.

Madpyra-

miden bygger på de officielle danske kostråd, og det er interessant at se nærmere

på, hvordan der i løbet af årerne er sket en udvikling af denne i retning af øget

fokus på klimavenlighed.

Fødevarerne i den første madpyramide var udvalgt med omtanke bl.a. for pris,

således at maden skulle være til at betale i de flestes husholdningsbudget. Pyrami-

den illustrerede sammensætningen af en sund kost med udgangspunkt i fødevarer

som brød, kartofler, korn- og mælkeprodukter. Herudover anbefaledes grøntsager

og frugt og en mindre mængde kød og æg (toppen af pyramiden). I tiden herefter

er madpyramiden ændret flere gange, og i den seneste udgave er fx grøntsager

kommet til at spille en vigtigere rolle, således at de nu er placeret i bunden af

pyramiden, imens ris, pasta, lyst brød og mælkeprodukter er flyttet op i midten.

Opdateringerne er bl.a. et billede på den voksende viden om fordelene ved at

spise planteprodukter, og om hvordan et for stort indtag af lettilgængelige kulhydra-

ter kan medføre overvægt og livsstilssygdom. Ud over at have fokus på sundhed

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

er den nye madpyramide sammensat ud fra en intention om også at anvise en

klimavenlig kost.

Klimaet er ligeledes medtænkt i Fødevarestyrelsens officielle

danske kostråd fra 2021, der for første gang har fokus på at anvise retningslinjer

for en kostsammensætning, som ud over at være sund, også er sammensat med

omtanke for klimaet. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem opfordringen til at spise

flere bælgfrugter og mindre kød.

Studier viser, at hvis kostrådene følges vil dette

kunne nedbringe voksne mennesker i Danmarks klimaaftryk betydeligt sammen-

lignet med den nuværende gennemsnitlige kost.

Således er både den moderne

madkultur i Danmark og myndighedernes ønsker til befolkningens forbrug formet

gennem tiden med inspiration fra andre lande og den aktuelle situation.

Figur 4.1: Kostanbefalinger anno 1976 og nu

Fra et udgangspunkt med fokus på at indføre mere variation i en mættende og

prisoverkommelig hverdagskost, går anbefalingerne i forhold til danskernes kost-

mønstre nu i retning mod øget velfærd og klimavenlighed.

a) Madpyramiden anno 1976 og den nuværende i et særtryk fra 2019.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Spis f lere grøntsager

og frugter

Spis mad med fuldkorn

Spis mindre kød –

vælg bælgfrugter og fisk

Sluk tørsten

i vand

Vælg planteolier

og magre

mejeriprodukter

Spis mindre af det

søde, salte og fede

Spis planterigt,

varieret og ikke

for meget

De officielle Kostråd

– godt for sundhed og klima

altomkost.dk

b) Fødevarestyrelsens

officielle kostråd fra 2021.

Fællesskab, identitet og det gode liv

En af de tendenser, som præger den moderne madkultur i Danmark, er, at madva-

ner og fødevarepræferencer kan anses som et udtryk for personlighed. Udvalget af

fødevarer er i dag meget stort, og med så omfattende muligheder handler det ikke

længere kun om at få noget at spise. Selve valget af, hvilke fødevarer, der skal udgø-

re måltidet, kan også være en markør for identitet. Mad er traditionelt forbundet med

noget socialt. Måltider er samlende, fordi vi ofte sidder ved samme bord, deler maden

og indtager den i fællesskab. Med afsæt i værdier som bl.a. nærhed og fællesskab er

det sociale aspekt omkring mad vigtigt for mange. Samtidig kan tendensen til fælles

identitetsskabelse gennem mad også give anledning til en opdeling af mennesker, alt

efter hvilke kostmønstre som er en del af vores levevis. Fx findes der bl.a. foreninger

af mennesker, som lever vegetarisk eller vegansk. Antallet af vegetarer i Danmark er

steget særligt gennem det seneste årti og udgør nu omkring 3%.

100

Dansk vegetarisk

forening iværksætter forskellige aktiviteter for at udbrede inspiration og styrke fælles-

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

skabet. Der findes herudover flere andre mindre fællesskaber med afsæt i en kollektiv

overbevisning eller interesse relateret til kostmønster og mad. Et aktivt valg af livsstil

og identitet igennem madkultur kan således bl.a. føre til oplevelsen af tilhørsforhold

og samhørighed, og på den måde kan mad være med til at opfylde nogle af de for-

ventninger, som mange mennesker har til livet, om at skabe nære relationer til andre.

Oplevelser udgør er et andet aspekt, som kan anses for at have væsentlig betyd-

ning for moderne madkultur. Ud over at måltiderne sætter rammen for medmen-

neskeligt samvær, kan de nemlig også, bl.a. gennem historiefortællinger, skabe

en bestemt association til fødevarer og deres oprindelse. Fortællinger om hvor, og

under hvilke forhold, en fødevare er produceret, kan tillægge valget af netop denne

fødevare ekstra værdi. Fx kan hensyn til autenticitet, lokale tilhørsforhold, dyre-

velfærd eller klimavenlighed bringes i spil som attraktive karakteristika ved visse

fødevarer. Dette kan komme til udtryk igennem bl.a. navngivning og markedsføring

af produkter, eksempler på det er fx Arla Lærkevang, marmelade fra Den Gamle

Fabrik eller klimakontrolleret gris. Gennem markedsføring af fødevarer tegnes

ofte et billede af ”det gode liv,” og dette ideal kan potentielt være med til at sætte

retning for forbrugeradfærd og madkultur.

For nogle mennesker er det at indtage animalske produkter en naturlig del af

det gode liv. Særligt kød kan have en helt essentiel betydning. Dette er dog ikke

ensbetydende med, at det ikke er muligt at ændre fortolkningen af, hvad et godt

liv omfatter. Som beskrevet, er madkulturen i kontinuerlig bevægelse, og nogle fø-

devarer, opskrifter og ingredienser, som stort set ikke blev anvendt i Danmark før i

tiden, vil mange nødigt undvære i dag. Det gælder fx visse krydderier eller madret-

ter, som med inspiration fra udlandet er kommet her til igennem de sidste par årtier,

og nu er blevet vidt udbredt og værdsat. I nogle tilfælde har udviklingen været på

bekostning af visse mere traditionelle opskrifter. Fx betragtes bestemte kødtyper

og retter baseret på indmad, som engang var en mere almindelig spise i Danmark,

nu af mange som usædvanlige, og kan måske endda virke uappetitlige.

4.3 Animalske fødevarer som kød og

mælks rolle i madkulturen

Kød

Det at gå på jagt efter dyr og spise kød er traditionelt en vigtig del af den menneskeli-

ge levevis, og som beskrevet, er kød en fremtrædende del af madkulturen i Danmark.

Selvom kød er placeret i den øverste og dermed mindste del af madpyramiden, er det

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

vedvarende en fast del af den helt frem til den nyeste version. Kød er også nævnt i

de nyeste officielle kostråd, omend det anbefales at spise mindre af det. Traditionelt

er kød en fødevare, som vurderes at være mere værdifuld end andre, og historisk har

kød været knyttet til status og været en spise forbeholdt de mest magtfulde.

”

Da menneskers livsform udvikledes fra primært at være baseret på jagt, fiskeri og

indsamling af bl.a. planter til i højere grad at omfatte agerbrug, ændredes forhol-

det til dyr sig også. Man begyndte at holde bestemte dyr som arbejdsdyr og som

kilder til animalske fødevarer og andre produkter bl.a. skind. Igennem opdragelse

og kulturel påvirkning er mange således præget til at opfatte kød fra bestemte dyr

som en vanlig del af kosten. Dyr som kvæg, svin, får og geder blev domesticerede

med agerbrugets udbredelse, en udvikling som begyndte i Mellemøsten og nåede

Danmark fra omkring for 6000 år siden.

101

Det symbolske styrkeforhold mellem kød og de forskellige fødevaregrupper har

sat kødet i centrum for strukturering af måltider, hvilket som nævnt også afspejles

i navngivning af en række traditionelle danske middagsretter.

102

Kødprodukters

stærke symbolværdi kommer endda også til udtryk i navngivningen af vegetari-

ske retter som fx planteburgere, selleribøffer, linsefrikadeller og plantefars. Andre

animalske produkter som fx æg og ost befinder sig et sted midt i hierarkiet, og kan

også godt fungere som måltiders centrum, selvom de dog er af lavere status.

103

I dag indtages der især kød af typerne svinekød, oksekød og fjerkræ i Danmark. Kød,

og særligt rødt kød, har traditionelt en karakteristisk symbolværdi associeret med bl.a.

magt, styrke og maskulinitet, i modsætning til grøntsager, som oftere forbindes med

fred, nøjsomhed og femininitet. Således er det altså en del af madkulturen, at forskel-

lige fødevarer sættes i forbindelse med køn, hvilket også kommer til udtryk igennem

mere eller mindre kønnede spisemønstre og normer for, hvordan mænd og kvinder

fordeler arbejdet med tilberedning og servering af mad. I mange lande findes en

tendens til, at mænd tager sig af den del af arbejdet, som involverer kød, og at mænd

i højere grad end kvinder foretrækker at spise kød. Statistisk set indtager mænd

gennemsnitligt en større mængde kød per dag, end kvinder gør, og det er typisk også

oftere kvinder, som udtrykker et ønske om at skære ned på kødforbruget. Bevidsthe-

den om de udfordringer, kød kan forbindes med i forhold til fx dyrevelfærd, klima og

sundhed, og myndighedsanbefalingerne om at spise mindre af det, er tilstede hos

mange mennesker. Undersøgelser udført af organisationen Madkulturen viser, at 73%

af de adspurgte danskere har den holdning, at mere bæredygtige madvaner er vigti-

ge. Alligevel opretholder flere et forholdsvist højt forbrug, og på baggrund af analyser

anslås det, at 43% af alle danske aftensmåltider har kød som hovedingrediens. På

den måde kan mange menneskers forhold til kød opfattes modsætningsfyldt.

104,105,106

Det symbolske

styrkeforhold

mellem kød og de

forskellige føde

varegrupper har

sat kødet i centrum

for strukturering

af måltider, hvilket

som nævnt også

afspejles i navn

givning af en række

traditionelle danske

middagsretter.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Mælk

Mælk og andre mejeriprodukter er som kød også en vigtig del af manges hver-

dagskost. Samtidig er mælk og mejeriprodukter også forbundet med væsentlige om-

kostninger for bl.a. klimaet, som potentielt vil kunne reduceres vha. erstatningspro-

dukter skabt ved brug af nye fødevareteknologier. Det kan derfor være relevant også

at se nærmere på mælks rolle i madkulturen. Mælk adskiller sig betydeligt fra kød,

fx fordi det ikke direkte kræver, at det dyr, som det kommer fra, må lade livet for at

vi mennesker kan få adgang til det. Herudover bliver mælk naturligt produceret i dyr

som en næringskilde til fremtidige generationer, hvorimod kød, i form af fx muskel-

væv, biologisk set opbygges med andre formål, umiddelbart til gavn for dyret selv.

Mælk har, som kød, en vigtig plads i madkulturen i Danmark og en karakteristisk

symbolsk betydning. Helt fra fødslen er vi afhængige af mælk som næringskilde, og

via amning overføres antistoffer fra mor til barn, som beskytter mod infektioner. I de

tidligste leveår spiller derfor først modermælk og senere typisk komælk en vigtig rolle

som en del af kosten.

107

Mælk associeres ofte med tilknytningen mellem forældre

og børn og kan derfor for mange også repræsentere omsorg, barndom og gode

minder.

108

En stor del af verdens befolkning mister dog næsten fuldstændigt evnen

til at fordøje mælkesukker (laktose), når de når voksenalderen og tåler derfor ingen

eller kun små mængder mælk, men i bl.a. Danmark såvel som i resten af Nordeuro-

pa opretholder en genetisk mutation den laktose-nedbrydende egenskab hos langt

størstedelen af alle voksne. Derfor er det muligt for voksne danskere at drikke mælk,

hvilket omkring 30% også gør (Coop analyse 2019).

109

Undersøgelser af genetisk

materiale fra arkæologiske prøver peger på, at den genvariant, der gør voksne i

stand til at fordøje mælk, blev bragt her til med hyrdefolket Yamnaya’s migration fra

Kaukasus i den tidlige bronzealder. Yamnaya-folket blandede sig med menneskene i

Nordeuropa. De indførte bl.a. kvæg og med disse altså således også evne og prak-

sis relateret til udnyttelsen af mælk som næringskilde blandt voksne. Mælk består af

protein, kulhydrat og fedt og er herudover en god kilde til vitaminer og mineraler som

bl.a. B12, B2 og calcium. Nogle forskere peger på, at de mælkefordøjende hyrdefolk

havde en ernæringsmæssig fordel særligt under migrationer eller i perioder plaget

af vandbårne sygdomme. Disse mennesker og deres efterkommere var sundere, fik

flere børn og blev efterhånden dominerende i antal.

110,111,112

Mælk har således været en del af madkulturen i Danmark i flere tusind år og meget

tyder på, at forbruget blev særligt udbredt fra slutningen af 1800-tallet og op gennem

1900-tallet, hvor det spirende kendskab til kontamination og mikroorganismer samt

nye muligheder for køling, efterhånden gjorde dette mere nemt og sikkert. Mælk og

mejeriprodukter indgår også i den allerførste udgave af madpyramiden. I de seneste

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

år har mælken imidlertid fået konkurrence af plantebaserede alternativer. Hensyn til

bl.a. dyrevelfærd og klima kan spille en afgørende rolle for nogle menneskers skep-

sis overfor animalske mejeriprodukter. Fx argumenterer Danmarks Veganske for-

ening for en levevis uden animalske produkter, bl.a. for at undgå at ”udsætte andre

for lidelse, at bruge dem til eget formål eller dræbe dem, når man kan undgå det.”

113

Salget af plantedrikke i Danmark er steget forholdsvist hurtigt de seneste år, men er

dog stadig blot omkring 4% sammenlignet med salget af komælk.

114,115

På trods af en faldende tendens i de seneste år, viser tal fra 2020 at der, på det

tidspunkt, stadig blev forbrugt mere end 460 tusind ton komælk årligt i Danmark og

herudover mere end 255 tusind ton andre mælkeprodukter.

116

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, spiller animalske fødevarer i Danmark

en central rolle i en historisk dannet madkultur. Hvis teknologier til fremstilling af

nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer anvendes bredt, vil det således

også indebære en ændring af centrale madkulturelle elementer. For som minimum

vil det føre til en erstatning af mange animalske fødevarer med enten plantebase-

rede eller teknologisk-producerede alternativer, og fra et madkulturelt perspektiv

rejser det et spørgsmål, om hvad der kan tale for og imod en sådan ændring? Hvil-

ke madkulturelle – og dermed normative/værdimæssige –argumenter er der for at

betragte en sådan ændring som problematisk og måske uforsvarlig eller alternativt

som uproblematisk og forsvarlig? Det er hovedfokus for det næste afsnit.

4.4 Madkulturelle argumenter for og

imod nye fødevareteknologier

I forsøget på at beskrive de forskellige madkulturelle argumenter, som kan tale for

og imod nye teknologier til at skabe alternativer til traditionelle animalske fødeva-

rer, kan det være nyttigt at lad sig inspirere af forskellige kilder. En kilde, som kan

være relevant i en sådan sammenhæng, er Klimarådets udgivelse om klimavenlig

mad og forbrugeradfærd, som gør rede for en række kulturelle forhold, der kan ud-

gøre en barriere for udbredelsen af en mere klimavenlig kost i Danmark.

117

Set fra

et etisk perspektiv kan sådanne barrierer nemlig udgøre en del af de madkulturelle

argumenter for eller imod udbredelsen af fx nye teknologier til fremstilling af alter-

nativer til traditionelle animalske fødevarer. Den nedenstående tabel opsummerer

i modificeret form de kulturelle forhold (i bred forstand), som ifølge klimarådet kan

udgøre en barriere for udbredelsen af mere klimavenlige kostmønstre.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Tabel 4.1 Forhold af betydning for ændring eller fastholdelse af menneskers kostmønstre.

Modificeret fra Klimarådets udgivelse om klimavenlig mad og forbrugeradfærd i 2021.

118

Vaner

Måltider er en fast del af vores daglige liv og bliver derfor let præget af rutiner. I en hverdag

med mange gøremål kan måltiderne for nogen træde lidt i baggrunden. Af den grund vil

fødevarevalget i nogle tilfælde baseres på umiddelbare indskydelser og ideer om, hvad der

kan tilberedes uden brug af for meget tid og energi på at læse nye opskrifter eller indkøbe

mindre kendte varer. På trods af et eventuelt ønske om at spise anderledes, kan det for

mange være vanskeligt at bryde de vanestyrede aktiviteter.

Smag

Nogle fødevarer som fx kød og mejeriprodukter har en smag, som er unik. Vi mennesker

kan biologisk set godt lide smagen af kød,

119

og for mange er denne præference typisk også

styrket som følge af tilvænning gennem opvæksten.

Praktiske udfordringer

Som fx vegetar eller veganer er det nødvendigt at være særligt opmærksom på at få krop-

pens behov for visse næringsstoffer og vitaminer dækket. Det kan derfor kræve en ekstra

indsats og mere tid at finde og udvælge de rette fødevarer. I en travl hverdag kan det for

nogle mennesker være svært at finde dette overskud, særligt hvis udbuddet af fødevarer og

måltider i butikker og i kantiner er begrænset til de mest almindelige/populære, og særligt

hvis andre i samme husstand eller på samme arbejdsplads ikke følger et tilsvarende kost-

mønster.

Kompetencer

Det kan medføre en vis usikkerhed at skulle bryde sit sædvanlige kostmønster. Manglende

kompetencer, fx i forhold til hvordan nye fødevare skal håndteres og sammensættes, kan i

nogle tilfælde føre til negative oplevelser. Derimod kan kendte fødevarer og opskrifter fore-

komme som et mere enkelt valg med større chance for succes.

Usikkerhed

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at opnå den ønskede information om en fødevare,

før man eventuelt vælger den. Et ønske om fx at leve mere klimavenligt eller sundt kan være

svært at efterkomme fuldt ud, fordi det mange gange kan forekomme uigennemskueligt eller

forvirrende at vurdere, fx hvor bæredygtig eller sund en fødevare er.

Identitetsopfattelse

Mad er i høj grad forbundet med identitet. De valg, vi træffer i forbindelse med kost, kan i

mange tilfælde sende signaler om, hvem vi er, og samtidig være en måde at udtrykke hold-

ninger til forhold, som fx dyrevelfærd, klimaudfordringer og naturbeskyttelse.

Imens det for nogen kan opleves positivt at tilegne sig og udtrykke en bestemt identitet gen-

nem fødevarevalg, kan det for andre være hæmmende for at foretage kostændringer, fx pga.

bekymringer for at agere anderledes.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Omgangskreds

Generelt påvirkes vi som mennesker af vores omgangskreds og ønsker accept fra familie,

venner, kollegaer mv. Den madkultur, som hersker i omgangskredsen, kan være af stor

betydning for det enkelte individ, og de sociale normer svære at bryde.

Fokus på mad

Det er ikke alle mennesker, som bruger meget tid på mad. Nogle prioriterer derimod, at

måltider kan fremstilles hurtigt, og nemt eller købes som takeaway.

Mangel på selskab i forbindelse med måltidet kan i visse tilfælde også betyde, at det tillæg-

ges mindre værdi og fokus.

Pris

For mange kan husholdningsbudgettet spille en afgørende rolle for forbrugeradfærd og fø-

devarevalg. Særligt for unge mennesker, som i mange tilfælde skal leve med et forholdsvist

stramt budget, kan fødevarepriser have vigtig betydning. Der kan således være en tendens

til, at prisen kan påvirke efterspørgslen af visse fødevarer, imens der for andre fødevarer, er

et forholdsvist stabilt behov og dermed efterspørgsel.

Afskyelighedsfaktor

(yuckfaktor)

I en vestlig sammenhæng er nogle nye fødevarer som fx insekter eller laboratoriedyrkede

produkter traditionelt set ikke en del af kosten. Disse produkter vil derfor potentielt af nogle

mennesker kunne opfattes frastødende eller ligefrem uappetitlige.

Opfattelse af kunstighed/

unaturlighed

Generelt gør mange mennesker sig overvejelser om, hvor fødevarerne kommer fra med et

ønske om, at råvarer skal være friske, autentiske og måske også ”naturlige.” Natur opfattes

generelt som det vilde og lavteknologiske. Når kæden fra

jord til bord

brydes, og nogle føde-

varer fx kan fremstilles i laboratorier, eller undergår omfattende bearbejdning, kan det derfor

stride i mod visse fødevarekulturelle værdier.

Ud over de forhold, som beskrives af klimarådet, kan det også være relevant at

lade sig inspirere af den såkaldte ”de fire N’er”-strategi, som er en teori om, hvilke

kulturelle argumenter personer ofte benytter til at legitimere kødspisning.

120

Ifølge

teorien kan man legitimere kødspisning ved at henvise til, at det er:

Normalt:

det er noget, mennesker historisk set altid har gjort;

Naturligt:

vi menneskers biologi er indrettet således, at vi kan

spise kød;

Nødvendigt:

kød er en essentiel næringskilde;

’Nice’:

kød smager godt, og kødspisning er en del af det gode liv.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Selv om strategien omfattende ”de fire N’er” primært angår kødspisning, synes

den også at være relevant i forhold til forbrug af mejeriprodukter som mælk, der

af mange også vil kunne opfattes som værende både normalt, naturligt, nødven-

digt og nice. Det er desuden værd at bemærke, at der er et vist overlap mellem

”de fire N’er” og klimarådets faktorer. Således kan det ”normale” og ”nødvendige”

knyttes til bl.a. vaner og praktiske udfordringer med ændringer i kostmønster,

”nice” kan relateres til smag imens ”det ”naturlige” kan anses for at overlappe med

både ”kunstighed/unaturlighed” og ”afskyelighedsfaktor”. I stedet for at behandle

de to inspirationskilder hver for sig, giver det derfor god mening at behandle dem

sammen, og idet Klimarådets liste er længere og mere udførlig, er det oplagt at

tage udgangspunkt i den i diskussionen af, hvorvidt der er vægtige madkulturelle

forhold, som kan tale for eller imod anvendelsen af nye teknologier til fremstilling af

alternativer til traditionelle animalske fødevarer.

Vaner og forandring

Det kan være interessant at overveje, hvor de vaner, som kan have stor betydning

for dagligdagspraksis, kommer fra. Smagen af animalske produkter, og nok især

kød, er en faktor, som gennem tiden, og stadig findes, attraktiv for mange menne-

sker. Herudover vil historie, tradition og opdragelse typisk også kunne spille en rolle

for menneskers forbrugsvaner, og jævnfør strategien til legitimering af kødspisning

kan der argumenteres for at fastholde vaner, som omfatter indtagelsen af animalske

produkter, fordi dette således, historisk set, er både ”normalt” og ”nice.” Et modargu-

ment kan være, at praksisser kan ændres, og at mange af de handlinger, som tidli-

gere har været almindelige, ikke foretages længere. Dette gælder også praksisser

relateret til mad. Fx er nogle fødevarer, der tidligere blev betragtet som sædvanlige,

ikke længere en lige så udbredt spise (i Danmark gælder det bl.a. indmad og visse

grødtyper).

121

Såfremt der med nye fødevareteknologier kan skabes velsmagende og

sunde alternativer, som opfylder de forventninger mange mennesker sædvanligvis

har til velkendte animalske produkter, kan de forhold, som vedrører vaner og smag

(tabel 4.1)

potentielt miste indflydelse. Med nye produkter, der smager som de kend-

te animalske, og samtidig ligner dem så meget, at de kan tilberedes og anvendes

i sædvanlige danske retter, vil det ikke nødvendigvis medføre betydelige gener at

overgå til en kost omfattende færre traditionelle animalske fødevarer, samtidig med

at madkulturelle hensyn og traditionelle praksisser omkring måltidet kan fastholdes.

Tilsvarende kan også de praktiske udfordringer, som for nogen vil kunne betragtes

som en barriere for ændring af kostmønster, potentielt tabe betydning med flere

gode alternativer til traditionelle animalske fødevarer. Kød og mejeriprodukter er,

som beskrevet, gode næringskilder, og der kan på den baggrund argumenteres for

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

at det er biologisk ”nødvendigt” at fastholde et vist indtag af disse (jævnfør fire-N

strategien). Dog udfordres argumentet af, at værdien af animalske produkter ikke

betyder, at menneskers behov for energi og næringsstoffer ikke godt kan dækkes

af en vegetarisk eller endda en vegansk kost, hvis denne sammensættes med

omtanke og eventuelt suppleres med vitamintilskud. Selvom det kan forekomme

besværligt og krævende således at skulle være opmærksom på at få sit fulde

næringsbehov dækket uden kød og mejeriprodukter, vil nye teknologier til at skabe

alternativer til traditionelle animalske fødevarer potentielt kunne lette denne proces.

Med nye plantebaserede produkter, som fx erstatter kød og mælk, og samtidig har

tilsvarende ernæringsmæssige og sensoriske egenskaber, kan mulige udfordringer

for mennesker med en intention om at bliver vegetarer eller veganere, mindskes.

Fx kan eventuelle besværligheder forbundet med ændringer i kostmønster, måske

fordi andre i husstanden ikke deler samme intention, med det resultat at der skal

tilberedes flere forskellige måltider parallelt, eller fordi det kan kræve ekstra tid at

udvælge og sammensætte uvante fødevarer, undgås med flere og lettere tilgæn-

gelige produkter, som kan træde direkte i stedet for de vante.

I dag findes allerede produkter, der markedsføres som direkte erstatninger af ani-

malske. I den danske detailhandel forhandles, som beskrevet, fx plantedrik, plante-

fars og plantebaserede smørbare produkter, og salget af mange af disse produkter

er overordnet set stigende.

122,123

Alligevel er efterspørgslen på animalske produkter

stadig høj, og selvom mange ønsker at leve mere bæredygtigt, kan netop vaner og

praktik spille en betydelig rolle for fastholdelse af kostmønstre. Madkulturforsker

Jonatan Leer udtrykker det således:

”Hvis nogen har et relativt billigt plantebaseret

protein, der er nemt at bruge og kan bruges til at lave nemme retter, ville det få en

enorm gennemslagskraft lige nu. Men det skal kunne bruges til retter vi kender.

Ellers stejler vi.”

124

Kompetencer og dannelse

Citatet leder naturligt til overvejelser om de forhold, der vedrører kompetencer og

usikkerhed

(tabel 4.1).

Oplevelsen af mangel på kompetencer i forhold til at vurde-

re, håndtere og tilberede bestemte fødevarer, kan være en central faktor i over-

vejelserne om evt. at ændre kostvaner i en mere bæredygtig retning ved hjælp af

nye fødevareteknologier. Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan

det kan gøres overskueligt for den enkelte forbruger at vurdere bl.a., hvor sund

eller klimavenlig en bestemt fødevare er. Herudover kan udvikling eller fornyelse

af befolkningens generelle kompetencer til at tilberede gode, nemme og smagful-

de måltider enten med udgangspunkt i helt nye fødevarer eller i mere traditionelle

grøntsager og bælgfrugter også få vigtig betydning.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Et arbejde i den retning er allerede i gang. Fx offentliggjorde CONCITO i 2021 ”Den

store klimadatabase” med information om klimaaftrykket af mere end 500 forskellige

fødevarer.

125

Databasen er tilgængelig for alle og bl.a. tiltænkt skoleelever. Til samme

målgruppe udarbejder Fødevarestyrelsen undervisningsmateriale til grundskolefaget

madkundskab, med henblik på at ”ruste eleverne til at træffe sunde og klimavenlige

madvalg.”

126

At børn lærer om (nye) mere bæredygtige fødevarer, i sammenhæng

med sundhed, klima, natur og dyrevelfærd, kan måske sikre en bredere viden og

et større fokus på fødevarevalg hos den fremtidige befolkning. Mad vil således

potentielt kunne få en højere grad af betydning, og nye idealer for adfærd spredes

socialt blandt kommende forbrugere. Samtidig kan det gøre det lettere senere i livet

at vælge, og håndtere fødevarer, som fx nye teknologisk-producerede alternativer til

traditionelle animalske fødevarer, for de som allerede fra en tidlig alder opnår kompe-

tencer og erfaring med sammensætning og tilberedning af disse.

Identitet og fællesskab

Fordi de valg, vi mennesker træffer i relation til mad, spiller en rolle for, hvordan vi

opfatter os selv og andre, kan både vores identitetsopfattelse, omgangskreds og

fokus på mad

(tabel 4.1)

potentielt have stor betydning i forbindelse med overve-

jelser vedrørende nye fødevareteknologier og produkterne heraf. Øget interesse

for at afbøde tidens udfordringer og for en identitet som en fremtidssynet og mere

bæredygtig forbruger, kan på den ene side stemme godt overens med at imøde-

komme nye teknologier og nye fødevarer, hvis disse vil kunne opfylde forvent-

ningerne til en effektiv, samt klima- og miljøvenlig, produktion. At handle ud fra

bestemte idealer, og hensyn fx til fremtidige generationer eller til naturen i sig selv,

kan føre til tilfredshed i livet. Forandring af forbrugsvaner og kostmønstre er ikke

nødvendigvis forbundet med afsavn og afgivelse af autonomi, men kan også være

et udtryk for moralsk modenhed og livskvalitet. Således kan der fra dette perspek-

tiv argumenteres for at se positivt på ny bæredygtig teknologi.

På den anden side vil nye fødevareteknologier måske også kunne betragtes som

fremmedgørende og uforenelige med en type af personlighed, som via fødevarer

oplever en essentiel tilknytning til naturen. Udtrykket ”fra jord til bord” anvendes

ofte i sammenhænge, hvor sundhed, friskhed og autenticitet fremhæves som

vigtige værdier i ”det gode liv.” Et argument imod udviklingen og anvendelsen af

nogle nye fødevareteknologier er, at de strider imod dette princip om, at fødevarer

kommer mere eller mindre direkte fra naturen. Med produkter som fx kultiveret

kød og mælk, bliver oprindelsen af fødevarerne flyttet fra dyrene på marken og

ind i laboratorier. Nye måder at producere fødevarer på er præget af renhed og

kontrol, og de kan forekomme langt fra traditionel dyrkning af planter på friland og

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

forestillingen om avl af produktionsdyr på en traditionel bondegård. Således kan

nye fødevareteknologier opfattes som en mulig årsag til, at forbindelsen fra jord til

bord brydes, og at mennesker derved fjernes længere væk fra naturen. Dette kan

være en afgørende barriere for at afvige fra et mere traditionelt kostmønster for at

imødekomme ny fødevareteknologi.

”

Uanset personlig holdning for eller imod nye fødevareteknologier, vil det at gå for-

rest, i forhold til at udvise accept eller modstand formodentlig også kunne udfordre

tilhørsforholdet til en given omgangskreds, hvoriblandt flertallet måske ser omvendt

på samme problematik eller helst undgår at tage stilling. At blive betragtet som

anderledes kan for den enkelte virke begrænsende for samværet og oplevelsen af

fællesskab; men på den anden side kan det at skille sig ud formodentlig også sig-

nalere mod, ansvar og lederskab, som kan motivere andre til at følge efter. Tidlige-

re er der set eksempler på, at værdisæt og levevis kan ændres i den brede befolk-

ning i Danmark og derved forandre madkulturen, fx i forhold til økologi. Fra omkring

1960’erne begyndte danske landmænd at anvende kunstgødning og sprøjtemidler

til dyrkning af afgrøder. Dette gav nogle produktionsmæssige fordele relateret til

effektivisering og større udbytte. Fra slutningen af 1970’erne opstod der dog en

bevægelse imod denne moderne dyrkningsform, og med fokus på bl.a. sundhed,

naturlige kredsløb og dyrevelfærd fastsattes en række økologiske principper for

landbrugspraksis.

127

I begyndelsen blev kun få landmænd økologer. Økologi blev

betragtet som nicheorienteret og forbundet med idealisme, anti-kapitalisme og hip-

piekultur.

128

Ordet ”økofreak” blev i 1986 beskrevet af Dansk Sprognævn som en

person, der ”går (for meget?) op i økologi.”

129

I dag er situationen vendt, i 1987 blev

den frivillige Ø-mærkning af økologiske produkter introduceret, og tilvalg af økologi

er blevet udbredt og meget mere almindeligt. Salget af økologiske fødevarer har

været stigende gennem flere år, og markedsandelen i den danske detailhandel

nåede 13% i 2020, hvilket gjorde den til verdens højeste.

130,131

Det er tænkeligt, at

en lignende udvikling igen kan ændre madkulturen og medføre begrænsninger i

menneskers indtagelsen af animalske fødevarer. Hvis tilstrækkeligt mange menne-

sker med tilstrækkelig social kapital går foran mht. at tilvælge fx nye kultiverede- el-

ler plantebaserede fødevarer til fordel for traditionelle animalske produkter, vil dette

måske kunne inspirere andre til at vælge samme vej.

Menneskers forhold til mad omfatter således mange facetter og kan være meget

forskelligt. Hvor fødevareadfærd og -valg for nogen opleves afgørende, har andre

mennesker måske et helt andet, og mere distanceret, forhold til mad. For dem kan

det at spise måske primært betragtes som et praktisk anliggende og med udgangs-

punkt i et sådant synspunkt vil lettilgængelige og let håndterlige måltider, baseret

på nye fødevareteknologier formentlig udgøre et udmærket supplement til de mere

Hvis tilstrækkeligt

mange mennesker

med tilstrækkelig

social kapital

går foran mht. at

tilvælge fx nye

kultiverede eller

plantebaserede

fødevarer til fordel

for traditionelle

animalske produk

ter, vil dette måske

kunne inspirere

andre til at vælge

samme vej.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

traditionelle. Meget højteknologiske eller forarbejdede produkter vil i den sam-

menhæng måske blandt nogle mennesker med mindre fokus på den sensoriske

oplevelse primært anses som en tilfredsstillende kilde til næring. Dette vil således

kunne øge en mulig distancering eller indifferens i forhold til fødevarer, og deres

oprindelse, endnu mere. En anden mulighed er omvendt, at nye fødevaretekno-

logier i kraft af deres særpræg og/eller potentielle nytteværdi kan vække nye og

stærkere følelser af enten negativ eller positiv karakter fx i forbindelse med afsky

eller værdsættelse. Vurderingen af nye fødevareteknologier kan således både

påvirkes af, eller i sig selv påvirke, hvor meget mad generelt fylder i menneskers

bevidsthed.

Pris

Et andet forhold, som også kan spille en væsentlig rolle, hvad angår overvejelser

vedrørende nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske

fødevarer, er pris

(tabel 4.1).

Hvis prisen på produkterne af de nye fødevaretek-

nologier ikke stemmer overens med, hvad der er til rådighed i et gennemsnitligt

husholdningsbudget, kan det i sig selv for mange udgøre en væsentlig grund til

ikke at efterstræbe produkterne.

Tilsvarende vil stigende priser på traditionelle animalske produkter måske kunne

påvirke mange mennesker i retning af mere bæredygtige fødevarevalg. Sådanne

valg vil både kunne være til fordel for efterspørgslen af alternativer af teknologisk

karakter og/eller mere lavteknologiske traditionelle planteprodukter. Det kan altså

være af central betydning, hvor store omkostninger de nye fødevareteknologier vil

medføre, og hvordan priserne på fødevarer reguleres i fremtiden.

Det fremmede

Som angivet i tabellen ovenfor, har Det Etiske Råd valgt at tilføre yderlige to

forhold, som kan indgå i overvejelserne i forbindelse med de nye fødevareteknolo-

gier i fokus. Nogle af de nye animalske alternativer produceret hermed kan nemlig

fremstå meget anderledes end sædvanlige animalske produkter, og det i sig selv

vil måske kunne have en afskrækkende effekt. Forhold som produkters formodede

unaturlighed, og hvor meget de vækker afsky, den såkaldte yuck-faktor

(tabel 4.1),

kan stride i mod nogle af de værdier og forventninger, mange mennesker har til

fødevarer.

Et argument for at legitimere fastholdelsen af et forbrug af traditionelle animalske

fødevarer er, at det er ”naturligt” for mennesker at udnytte disse som næringskilder

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

(jævnfør fire-N strategien). Menneskers biologiske indretning er gennem generati-

oner tilpasset ændringer i kosten. Som beskrevet er egenskaber som fx evnen til

at forarbejde maden i munden tilpasset evolutionært, og voksnes disposition til at

kunne fordøje mælk er vundet frem i visse befolkningsgrupper.

Fra et andet perspektiv kan der dog med reference til en klassisk etisk problematik

argumenteres for, at blot fordi vi har evne til, og muligheder for at udføre bestemte

handlinger, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi bør udføre dem.

Bare fordi vi fra naturens side er indrettet, så vi kan spise kød og andre animalske

produkter, er dette altså ikke ensbetydende med, at vi skal gøre det.

En afledt problematik kan tage udgangspunkt i typen af animalske produkter, der

findes attraktive som fødekilder, da det typisk ikke altid stemmer overens, hvad

vi som mennesker biologisk set er i stand til at omsætte, og hvilke fødevarer vi

foretrækker og rent faktisk spiser. Udgangspunktet for denne problematik kan igen

være naturlighedsopfattelsen. Fx kan et argument imod at spise kød baseret på

kultiverede animalske celler eller insekter være, at sådanne produkter ikke er na-

turlige for mennesker at indtage. Godt nok er insekter en næringskilde eller snack

mange steder i verden, men for mennesker i vesten, kan det opleves forkert over-

hovedet at betragte dem som mad. Lignende kan gøre sig gældende for fødevarer,

som er fremstillet i laboratorier.

Det er dog muligt at udfordre menneskers opfattelse af, hvad der er naturlige

fødekilder, og hvad der ikke er det. Fx er det også vanskeligt at give en etisk eller

biologisk forklaring på, hvorfor nogle dyr frem for andre anses som mulige kilder

til animalske fødevarer. Hverken faktorer som renlighed, intelligens, social adfærd

eller evne til at føle smerte lægger op til en klar adskillelse af produktionsdyr i

landbruget fra de dyr, der typisk betragtes som fx familiedyr, eller som anvendes

til forsøg eller pelsindustri. Derimod synes forklaringen nærmere at tage udgangs-

punkt i bl.a. opdragelse, vaner, og kulturhistorisk tradition.

Selvom naturlighedsopfattelsen historisk set kan have rødder langt tilbage, er det

dog tidligere set, at menneskers indtryk af det umiddelbart fremmede og uappetitli-

ge kan ændres. Et eksempel herpå er indførslen af sushi i Danmark. Før 1990’erne

var rå fisk ikke sædvanligvis forbundet med velsmagende mad, men efterhånden

er denne nye proteinkilde alligevel faldet i stor del af befolkningens smag, og såle-

des blevet en del af den moderne madkultur i Danmark. Noget af det, som måske

kan have været medvirkende til udbredelsen af sushi, er det forhold, at japansk

kultur ofte forbindes med sund livsstil og høj levealder. Hvorvidt nye teknologiske

alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan få en lignende modtagelse i

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Danmark, og med tiden og udviklingen vil blive bredt accepterede som attraktive

og naturlige fremfor frastødende og kunstige, er svært at forudsige. Nye strømnin-

ger i forhold til et øget fokus på bæredygtighed kan måske være med til at bane

vejen, og som de nævnte eksempler illustrerer, er det også i denne sammenhæng

muligt at rejse en mere overordnet debat om, hvad naturlighed egentlig er. For

hvad er egentlig naturligt og hvad er natur? For nogle mennesker repræsenterer

naturen som nævnt det vilde, utæmmede, levende og lavteknologiske. Mange af

de fødevarer, der produceres i dag, falder uden for den kategorisering. Metoderne

til både dyrkning af grøntsager og produktion af kød har gennem tiden gennem-

gået en betydelig udvikling, således at også de i dag er stærkt styrede. De fleste

afgrøder på markerne i Danmark er der udviklet vha. mutationsteknikker til at ska-

be ønskværdige ændringer i planters arvemateriale. De resulterende afgrødesorter

kan have egenskaber, som er nyttige for os mennesker; men de ville sandsynligvis

aldrig være blevet udbredt i en vild utæmmet natur. Mange af de produktionsdyr,

som findes i dag, kommer til verden vha. kunstig insemination og som resultat af

omfattende avlsarbejde. Formålet med denne form for avl kan bl.a. være at øge

produktionen. Fx producerer nutidens malkekvæg dobbelt så meget mælk, som de

gjorde for 50 år siden og meget mere, end de ville have gjort, hvis de levede frit i

naturen. Kloning og genmodifikation af produktionsdyr er endnu ikke tilladt i Dan-

mark, imens udviklingen er på vej i den retning andre steder.

132

Således er forskel-

len imellem naturligheden af traditionelle fødevarer og teknologisk-producerede

alternativer, nu og i fremtiden, ikke nødvendigvis særlig tydelig.

133

4.5 Andre madkulturelle overvejelser

Ud over de madkulturelle forhold, som allerede er blevet belyst, findes der også en

række andre forhold, som kan spille en rolle i forbindelse med den etiske refleksion

over nye teknologier til at skabe alternativer til traditionelle animalske fødevarer.

Herunder udfoldes nogle af de centrale argumenter for og imod udviklingen og an-

vendelsen af sådanne teknologier, som involverer en mulig forandring af elementer

i den moderne madkulturs værdisæt.

Kroppen som urørlighedszone

Nye fødevareteknologier adskiller sig fra mange andre nye teknologier i kraft af, at

de produkter, som produceres hermed, skal indtages. De fleste andre teknologier,

som vi benytter os af, fx i form af elektroniske apparater, kan komme tæt på os

fysisk, men ikke helt ind i kroppen. Det er en udbredt betragtning, at kroppen er

en væsentlig urørlighedszone,

134

og generelt er det af central betydning for mange

mennesker at beskytte den ved ikke at indtage hvad som helst. Biologisk set er

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

menneskers smagssans indrettet til at kunne skelne mellem gode næringskilder

og det, som er uspiseligt, og i nogle tilfælde sundhedsfarligt som fx bitre giftige

bær. Herudover træffer mange mennesker bevidste valg om, hvad de vil spise med

udgangspunkt i de midler og muligheder, der er til rådighed. Det kan fx være ud fra

idealer i forhold til smagsoplevelser, sundhed eller en ansvarsbevidst levevis. Krop

og kostvaner er altså generelt forbundet med en høj grad af selvbestemmelse, og

det kan opfattes som upassende og grænseoverskridende, hvis andre blander sig,

fx ved at opfordre eller endda presse nogen til at ændre fødevarevalg. Også i reli-

giøs sammenhæng kan krop og kost have en særlig betydning. Dette kommer fx til

udtryk i relationen mellem mennesker og dyr, hvor visse dyr og animalske produk-

ter i nogle tilfælde fx kan forbindes med noget helligt eller med noget urent. Nogle

religioner angiver på den baggrund bestemte regler for, hvordan dyr må slagtes, og

fødevarer tilberedes og indtages.

Det danske landskab

Eventuelle forandringer af fødevareproduktionen i forbindelse med udbredelsen

af nye fødevareteknologier kan også rejse et afledt spørgsmål om den kulturelle

betydning af det danske landskab. Danmark har været et landbrugsland igennem

generationer, og fordi den dyrkede jord optager meget plads, danner landbruget

rammerne om en stor del af landskabet omkring os. For mange mennesker kan

oplevelsen af landskaber have en vigtig betydning for identitetsopfattelse og kultur.

I modsætning til natur, kan kultur opfattes som det tæmmede og menneskepræ-

gede, og lige som forbindelsen til naturen kan også vores kultur og kulturlandska-

ber udgøre en vigtig værdi. Fx kan synet af gule rapsmarker om sommeren eller

udsigten over hustagene i en særlig by for nogen vække positive følelser af bl.a.

genkendelighed, tilhørsforhold og nationalitet.

Samtidig ligger det mange på sinde at værne om den vilde danske natur og de ar-

ter, som bebor den. Hermed kan der rejses et modsætningsforhold mellem følelser

og intentioner, fordi det kulturlandskab, som kan forbindes med en vis værdi, i høj

grad optager plads og derved begrænser mulighederne for opretholdelse af den

vilde natur.

Hvordan nye fødevareteknologier potentielt vil spille ind på dette forhold, er

vanskeligt at forudsige. Hvis vores proteinbehov skal dækkes af plantebasere-

de fødevarer og eventuelt kultiverede cellebaserede animalske produkter, vil

det kræve en omlægning af dyrkningen af mange marker fra foderafgrøder til fx

udvalgte sorter af fødevareegnede bælgplanter. Samtidig vil det potentielt kunne

frigive mere landareal, hvis den omfangsrige foderdyrkning som animalsk pro-

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

duktion kræver, undgås. Den ekstra plads vil måske kunne udnyttes til skovdrift,

eller flere arealer vil kunne optages af vild natur. En sådan dyrkningsomlægning

vil givetvis ændre markernes og landskabets udseende. Dette kan give anled-

ning til spørgsmål om, hvorvidt landskabsændringerne vil være kulturelt accep-

table, og hvilken betydning de eventuelt kan have på vores indstilling over for de

nye fødevareteknologier.

Alt i alt kan det således være omstridt, hvordan fødevareproduktionen skal balan-

ceres mellem natur og kultur, og selvom produkterne af nogle af de nye fødevare-

teknologier kan ligne eller endog være biologisk ækvivalente til traditionelle animal-

ske fødevarer, er de altså ikke nødvendigvis kulturelt ækvivalente.

Normer og navngivning

Normer og værdier kommer i høj grad til udtryk og formes i forbindelse med omtale

og navngivning af nye fødevarer. Dette gør sig også gældende for produkterne af

nye fødevareteknologier. Fx kan omtalen af det produkt, som fremstilles ud fra op-

dyrkning af muskelceller fra dyr, forbindes med mere eller mindre positiv værdilad-

ning, alt efter hvad det kaldes. Generelt anvendes der flere forskellige betegnelser,

som varierer meget i udtryk. Navne som ”rent kød” og ”klimakød,” kan fx begge

give en indikation af positive egenskaber, fordi både klimabevidsthed og renhed for

mange har en positiv værdiladning og kan ses som et godt signal udadtil. Derimod

kan andre betegnelser, som fx ”syntetisk protein,” ”laboratoriekød,” ”kunstigt kød”

eller ”stamcellekød” medføre fremmedgørelse og give indtryk af en menneske-

skabt erstatning for noget naturligt. Midt i mellem de to yderligheder i forhold til

navngivning findes udtryk med et mere metodemæssigt fokus som fx ”cellebaseret

kød” eller ”kultiveret kød”. Disse kan forekomme mindre værdiladede, men det er

vanskeligt at finde et passende navn, som er helt neutralt.

Figur 4.2: Navne for kultiveret kød og deres

værdiladning i forhold til hinanden

Syntetisk

protein

Laboratorie

kød

Kunstigt

kød

Stamcelle

kød

Cellebaseret

kød

Kultiveret

kød

Klimakød

Rent kød

NEGATIV

POSITIV

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

En undersøgelse fra det amerikanske Good Food Institute indikerer, at betegnelsen

”cultivated meat” er den hyppigst anvendte og også den mest egnede, idet den både

giver mening i forhold til fremstillingsprocessen og umiddelbart fremstår uden stærk

værdiladning. I Danmark er det tilsvarende navnet ”kultiveret kød,” som typisk anven-

des især i forbindelse med forskning og udvikling. Ordet kultiveret er dog som nævnt

heller ikke helt neutralt, da det for mange måske umiddelbart nærmere associeres

med skoling og finkultur end med fødevarer. Betegnelsen ”kultiveret kød” kan derfor

også udfordres og potentielt medføre en uønsket marginalisering af produkterne.

135

I denne redegørelse har Det Etiske Råd dog alligevel valgt at anvende dette navn i

overensstemmelse med nogle af de førende danske forskere inden for feltet.

4.6 Nye fødevareteknologier: Et kultu

relt tilbageskridt eller en kærkommen

redning?

Når man overvejer om produkterne af nye fødevareteknologier som fx plantebasere-

de eller kultiverede alternativer til traditionelle animalske produkter, bør blive en del

hverdagen, kan der rejses en række bekymringer for, om en sådan udvikling egent-

ligt vil være et fremskridt eller nærmere vil medføre for mange nye udfordringer. I den

sammenhæng kan det være relevant at overveje, hvilke hensyn der, som beskrevet,

bør tages bl.a. til gængs social praksis, fødevarekvalitet og smagsoplevelse.

Nye fødevareteknologiers betydning for fællesskabet

Et vigtigt madkulturelt aspekt, som flere af de nye fødevareteknologier potentielt kan

påvirke, er vores forhold til kød. Som beskrevet er kød udgangspunkt for flere traditi-

onelle danske middagsretter, som mange mennesker værdsætter ikke kun pga. sma-

gen, men også fordi de ofte er tæt koblede til traditioner og samvær med familie og

venner. Måltidet er ofte i centrum i forbindelse med sammenkomster. Den mad, som

sættes på bordet, kan være ladet med betydning, og det er god skik at servere noget,

de inviterede vil anerkende og værdsætte. Det kan forekomme forkert at bryde det

mønster og på en måde påtvinge sin omgangskreds at indtage noget andet end det

vante. På den anden side kan der også argumenteres for, at det vil være upassende

at fortsætte med at servere fx kød som måltidets hovedingrediens til større eller min-

dre sammenkomster, fordi et voksende antal danskere netop bevidst har fravalgt kød

som en del af deres kost. Set fra gæstens perspektiv kan det samtidig virke uhøfligt

på baggrund af personlig overbevisning at afvise den mad, som andre serverer, og

dette kan måske ligefrem i nogle tilfælde opfattes som en afvisning af fællesskabet.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Debatten om hensyn til individuelle kostmønstre og madkultur generelt kan således

let give anledning konflikt, særligt hvis den bringes op under måltidet, og fordi den i

nogle tilfælde kan vække følelser af bl.a. (manglende) ansvar og skyld.

Nye fødevareteknologiers betydning for madoplevelsen

En gevinst ved de nye fødevareteknologier er, at vi i kraft af bl.a. disse, potentielt kan

modvirke udfordringerne i forhold til klima, natur og global fødevaremangel, samtidig

med at mange mennesker kan bibeholde deres sædvanlige måltidsstruktur. Med

nye produkter som fx plantefars eller kultiveret kød og mælk, der med udviklingen

kommer tættere og tættere på kendte og værdsatte animalske fødevarer, kan det

potentielt være muligt at fortsætte en levevis, hvor madretter sammensættes efter

den traditionelle opskrift – kød, tilbehør og sovs. For nogle familier kan det af årsager

som fx travlhed eller visse familiemedlemmers vante præferencer virke mest oplagt

at tilberede et måltid ud fra denne traditionelle sammensætning, som hele familien vil

genkende og tage imod uden større diskussion. I en situation, hvor vi af flere årsager

kan være tvunget til at skære ned på forbruget af animalske produkter, kan de nye fø-

devareteknologier således måske betragtes som den traditionelle madkulturs redning.

Fra et andet perspektiv kan der imidlertid rejses spørgsmål om, hvorvidt det netop

forholder sig omvendt: at fødevareteknologierne frem for at være en redning

nærmere bør ses som en forringelse. Fra dette perspektiv kan der lægges vægt på

modsætningsforholdet mellem mere højteknologisk produktion og jord til bord-ide-

en. Madkulturen er igennem de seneste årtier udviklet med fokus på kvalitet, sunde

råvarer og færre tilsætningsstoffer. Et argument er således, at de nye fødevare-

teknologier kan repræsentere et kulturelt tilbageskridt skridt i modsat retning og en

form for tilbagevenden til en højere grad af forarbejdning og kompleksitet.

Foruden hensynet til fødevarernes oprindelse kan der altså ligeledes være hensyn til

de nye teknologisk-producerede fødevarers egenskaber og kvalitet, som kan være

væsentlige at se nærmere på. Et relevant spørgsmål er, om de kan leve op til de

sensoriske krav, vi har til bl.a. smag, og hvordan de passer ind i vores kogekunst og

gastronomi. Vil nye plantebaserede fødevarer, som er produceret med det formål at

erstatte velkendte animalske produkter, kunne anvendes i de madretter, vi gerne vil

fremstille, og vil resultatet kunne leve op til forventningerne? Og er det et ufravige-

ligt ønske, at de skal kunne det? Et synspunkt i denne debat er, at fx plantefars eller

kultiveret kød bør droppes til fordel for grøntsager i en mere enkel form. Nogle finder,

at veltilberedte grøntsager sagtens vil kunne erstatte et måltid indeholdende animalske

produkter, og at det derfor vil være spild af ressourcer at satse på at (videre)udvikle fø-

devareteknologier til produktion af fx plantefars eller kultiveret kød og mælk, fordi pro-

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

dukterne egentlig ikke er nødvendige.

136

Måske overvurderer vi behovet for trædesten

i form af nye teknologier for at ændre vores madkultur i en mere bæredygtig retning?

”

Men hvorfor er der så så mange mennesker, som stadig spiser kød? I en under-

søgelse, fra 2021 foretaget blandt 3000 danskere, svarer som nævnt kun 3%, at

de lever vegetarisk eller vegansk, og det på trods af at flertallet erklærer sig enige

i, at plantebaseret mad er mere klimavenlig mad.

137

Biologisk set er vi mennesker

udviklet til at eftertragte umami-smag, som fx findes i kød, og sammenholdt med

at animalske produkter er så indlejret en del af vores kultur, kan det umiddelbart

forekomme vanskeligt at skulle mindske forbruget eller måske endda undvære dis-

se produkter helt. Planter er fra naturens side udviklet med det formål ikke at blive

spist, de er ofte bitre, sure eller ligefrem giftige. Herudover er de fattige på umami

og sødme med undtagelse af de frugter, hvis formål netop er at blive spist af dyr

med henblik på frøspredning. En løsning i forhold til at imødekomme menneskers

biologiske præferencer og samtidig sammensætte en kost hovedsageligt beståen-

de af planter, kan potentielt findes i gastronomien, og smagsoplevelsen af animal-

ske produkter vil muligvis godt kunne erstattes af veltilberedte alternativer.

Da de nye fødevareteknologier alle er mere eller mindre nye, og flere stadig kun

er under udvikling, er deres fulde potentiale eller mangel på samme til at fremme

produktion af velsmagende retter i en mere bæredygtig madkultur endnu svært at

forudsige. Hvad angår forarbejdning, er ultraforarbejdet convenience food for nogen

mennesker allerede en almindelig del af kosten, ofte i situationer hvor bekvemmelig-

hed og hurtighed prioriteres. Fordi en høj grad af forarbejdning og ekstra tilsætning

af ingredienser således i disse sammenhænge allerede accepteres, kan denne form

for mad måske være forbindelsesled til en lettere accept af de nye teknologisk-pro-

ducerede fødevarer, som også måtte være mere forarbejdede. Hvis det overordnede

formål etisk set findes vigtigt nok, vil nogle mennesker måske være villige til at gå på

kompromis med ønsket om enkelhed og ubehandlede råvarer direkte fra naturen.

En løsning i for

hold til at imøde

komme menneskers

biologiske præfe

rencer og samtidig

sammensætte en

kost hovedsageligt

bestående af planter,

kan potentielt findes

i gastronomien, og

smagsoplevelsen af

animalske produk

ter vil muligvis godt

kunne erstattes af

veltilberedte alter

nativer.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Opsummering af

centrale pointer fra

redegørelsen

tielt være ét værktøj, ud af flere på fødevareområdet til at mind-

At reducere menneskers indtag af animalske fødevarer kan poten-

ske udfordringerne relateret til klimaforandringer, biodiversitet og

global sundhed.

Én mulig tilgang i den sammenhæng kan være at ændre adfærd

og skifte til en rent plantebaseret kost omfattende fx kendte vege-

tabilske fødevarer som kornprodukter, grøntsager, frugter, nødder

og bælgfrugter. En sådan adfærdsændring kan have oprindelse

i individuel motivation eller fx styres af afgifter eller lovmæssig

regulering.

En anden mulighed kan være at benytte den slags nye fødevare-

teknologier, som er i fokus for denne redegørelse. Hensigten med

nogle af disse er at producere alternativer, der imiterer forskellige

animalske produkter. Fx produceres der med udgangspunkt i

plantemateriale fødevarer som bl.a. plantedrik og plantefars, der

allerede er på markedet i dag. Alternativ mælk fremstillet med

udgangspunkt i genmodificerede mikroorganismer er ligeledes på

vej internationalt.

Andre nye fødevareteknologier er baseret på dyrkning af animal-

ske celler til produktion bl.a. kultiverede kød og mejeriprodukter,

som er biologisk ækvivalente til traditionelle animalske fødevarer.

Sådanne teknologier er endnu under udvikling i laboratorier rundt

om i verden, og de første produkter heraf forhandles endnu kun i

meget begrænset omfang. Derudover kan der vha. nye fødevare-

teknologier i princippet også satses på endnu andre proteinkilder

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

som fx insekter eller svampeprotein, og endvidere kan en helt

anden form for anvendelse af ny fødevareteknologi bestå i at pro-

ducere kendte fødevarer vha. nye metoder eller systemer som fx

genmodifikation af afgrøder, vertikal dyrkning og akvakultur.

Nye fødevareteknologier kan potentielt være nyttige og have en

positiv betydning for klima, miljø og global fødevareproduktion.

Dette er dog endnu ikke verificeret for alle sådanne teknologier, da

en del stadig er ganske nye.

De eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt

ved at erstatte traditionelle animalske fødevarer med nye teknolo-

giske alternativer er endnu ukendte.

Generelt er flere fødevareteknologier, og produkterne heraf blevet

modtaget positivt igennem tiden, men i sociokulturel sammen-

hæng kan der dog være forskellige syn på, hvorvidt udvikling og

implementering af nye teknologier vil betyde, at visse kulturelle

værdier og etiske hensyn tilsidesættes.

Det kan være relevant at overveje, hvilken rolle nye fødevare-

teknologier skal spille i fremtiden. Bør de påskønnes som midler

til at fremme en mere bæredygtig global fødevareproduktion til

stor nytte for mange mennesker? Bør de undgås på baggrund af

deres potentielt negative påvirkning af sociale forhold og kultur?

Kan de anerkendes som sundhedsmæssigt tilsvarende et mere

uforarbejdet plantebaseret alternativ, eller bør de afvises, fordi det

endnu ikke er fuldt ud klarlagt, hvilken sundhedsmæssig værdi de

vil have? Hvordan vil de kunne spille en rolle i forhold til fordelin-

gen af jordens ressourcer i fremtiden, vil de måske kunne mindske

eller forstærke sociale og økonomiske uligheder?

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Appendiks

danne udgangspunkt for vurderingen af nye fødevareteknologier

Støttedokument til personlig stillingtagen med mulige argumenter som kan

Når man som individ skal forholde sig til nye fødevareteknologier, kan der være

flere forskelligrettede hensyn at have med i sine overvejelser. Fødevarer har en

vidtrækkende betydning bl.a. for opretholdelsen af individuel sundhed, livskvalitet

og socialt liv, og fødevareproduktion spiller en afgørende rolle for udfoldelsen og

tilstanden af landskab, lokal natur og det globale klima. Hvert enkelt menneskes

overvejelser vedrørende nye fødevareteknologier kan tage udgangspunkt i flere

forskellige måder at prioritere de mange etiske hensyn.

Nedenfor har Det Etiske Råd opstillet seks eksempler på overordnede argumenter,

som potentielt kan tjene som en hjælp til personlig værdiafvejning og stillingtagen til

spørgsmålet om, hvilken rolle nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditio-

nelle animalske fødevarer bør spille i en eventuel omstilling af fødevaresystemet.

Argumenterne har forskellige centrale etiske hensyn i centrum. Det kan være muligt

at genkende sin egen etiske værdiafvejning i et enkelt af eksemplerne, lige som det

også er muligt at tilslutte sig synspunkter fra flere af dem på kryds og tværs. De ude-

lukker således ikke nødvendigvis hinanden, men belyser tilsammen emnets kom-

pleksitet. Hver især tager de udvalgte eksempler udgangspunkt i forskellige af de

værdier og etiske hensyn, som Rådet, igennem sit arbejde med denne redegørelse

har fundet kan have væsentlig betydning for overvejelserne vedrøren-

Klima

Biodiversitet

Global sundhed

Dyrevelfærd

Tradition

Tilhørsforhold

Selvbestemmelse

Sundhed

de nye fødevareteknologier.

Fire af argumenteksemplerne har afsæt i almene

hensyn relateret til overordnede forhold som klima,

biodiversitet, global sundhed og forpligtelser over

for mennesker og dyr generelt, mens de to øvrige

eksempler har udgangspunkt tættere på individet

og fokus på hensyn relateret til selvbestemmelse,

sundhed og tilhørsforhold.

Figur A1. Centrale etiske hensyn, overordnede

såvel som mere personnære

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Eksempler på argumentation med mere overordnede hensyn i fokus

Klimaargument: Nye fødevareteknologier er et nødvendigt

redskab til at mindske menneskeskabte udfordringer

Centrale etiske hensyn: Klima og moralske forpligtelser til handling

Udgangspunktet for denne argumentation er den nuværende situations alvor og forpligtelsen til en reakti-

on. Udfordringerne relateret til klima, biodiversitet og global sundhed kræver handling, og det kan vurde-

res, at så mange nyttige redskaber som muligt bør tages i brug.

Nye fødevareteknologier kan betragtes som sådant et redskab, der måske vil kunne muliggøre en mere

effektiv og bæredygtig produktion med reduceret udledning af drivhusgasser og/eller forurenende næ-

ringsstoffer. Således kan der potentielt produceres endnu mere mad ved brug af færre ressourcer med

lavere miljøbelastning og på mindre plads.

På baggrund af disse forventede fordele vil man således kunne argumentere for, at det er uetisk ikke at

satse på nye fødevareteknologier.

Et andet centralt synspunkt til grund for denne argumentation er, at teknologi er en vigtig del af historien,

som på flere måder har forbedret levevilkårene for en stor del af verdens befolkning. Dette gælder også

på fødevareområdet, hvor teknologier fx har forhindret udbredelsen af visse sygdomme ved at forlænge

holdbarheden af fødevarer. Herudover har de gjort det lettere at producere mere mad bl.a. vha. automa-

tiseringer i landbruget. På det grundlag kan teknologi betragtes som et vilkår for fødevareproduktionen i

dag, og det kan derfor anses for oplagt også at imødekomme teknologi i fremtiden.

Den nytte, der forventes at kunne opnås ved at satse på (videre)udvikling af nye fødevareteknologier, kan

anses for afgørende og tillægges større vægt end andre hensyn til fx fødevares smag eller oprindelse.

Der vil muligvis med udgangspunkt i klimaargumentet også kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt produk-

terne fremstillet vha. nye fødevareteknologier absolut bør leve op til samme sundhedskrav som traditionel-

le animalske produkter, når deres potentielt betydelige nytte tages i betragtning.

Nye teknologier kan ofte forbindes med visse mulige risici. Sådanne kan anerkendes og ønskes minimeret

mest muligt. Dog kan det være en holdning knyttet til denne argumentation, at vi er nødt til at løbe en vis

risiko for uforudsete udfordringer, af hensyn til situationens alvor samt vores moralske forpligtelser over for

nuværende og kommende medmennesker.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Biologisk bæredygtighedsargument: Mennesket er en del af en større sammen

hæng og skal værne om naturressourcer gennem et mere bæredygtigt forbrug

Centrale etiske hensyn: Biodiversitet og biologisk bæredygtighed

Udgangspunktet for denne argumentation er ønsket om at sætte naturen i centrum og vægte, at den ikke

kun har status som en ressource for mennesker, men også kan anses for at have en iboende værdi. Der-

for kan det betragtes som forkert at ændre for meget på den.

Teknologi kan vurderes potentielt at kunne hjælpe med at reducere nogle af de globale udfordringer men

også at være forbundet med betydelige risici. Historisk findes der eksempler på, at anvendelsen af ny

teknologi har skabt nye, og i nogle tilfælde omfattende, (miljømæssige) problemer.

Et centralt synspunkt til grund for denne argumentation er, at vi mennesker allerede har ændret rigeligt på

naturen og bl.a. udledt en meget stor mængde drivhusgas, som nu truer udgangspunktet for meget af livet

på jorden. Mange arter uddør, og biodiversiteten falder hurtigt. Der kan således argumenteres for, at det

vil være risikabelt og uetisk at tage endnu mere teknologi i brug for at udbedre vores egne fejl. En sådan

handlemåde kan anses for at understøtte et fortsat (over)forbrug blandt jordens befolkning.

Mennesker kan for fortalere for denne argumentation anses som en del af naturen og noget af det, som

vedligeholder denne tætte forbindelse, er et forbrug af fødevarer, der kommer mere eller mindre direkte

fra jord til bord, og er mindst muligt forarbejdede.

Tilsvarende kan Økologi være en værdsat produktionsform, bl.a. fordi den forudsætter en mere naturven-

lig dyrkning, uden brug af sprøjtemidler eller kunstgødning, og heller ikke tillader anvendelsen af teknologi

til genmodifikation.

Med udgangspunkt i bæredygtighedsargumentet kan hensynet til det enkelte menneskes opfattelse af det

gode liv anses for at have mindre betydning end hensynet til mere overordnede lokale og globale forhold.

Bæredygtighed kan derimod vurderes afgørende og jordens ressourcer betragtes som en valuta, der ikke

findes uendeligt af. Et synspunkt kan derfor være, at mennesker må indordne sig for at ikke at udtømme

disse.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Menneskerettighedsargument: Mad er en menneskeret, og den globale sundhed

alles ansvar, derfor skal nye fødevareteknologier komme alle til gode

Centrale etiske hensyn: Global sundhed og moralske forpligtelser til at sikre retten til mad

Udgangspunktet for denne argumentation er betragtningen af mad som en menneskeret, og det kan fin-

des helt afgørende, at denne ret respekteres blandt alle.

I fjernere egne af verden udfordres mange mennesker i høj grad af klimaforandringer, fordi de typisk er

hårdt ramt af ekstreme vejrforhold, som fx oversvømmelser eller tørke, og sådanne påvirkninger af klima-

forandringerne reflekterer ikke nødvendigvis den lokale drivhusgasudledning.

Samtidig vokser den globale befolkning med det resultat, at der i fremtiden vil være behov for flere føde-

varer produceret på mindre plads.

Et centralt synspunkt til grund for denne argumentation kan derfor være, at nye fødevareteknologier, som

kan medvirke til at forbedre menneskers vilkår, bør accepteres. Dette gælder under forudsætning af, at

deres primære formål bliver at sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion, som er rigelig til at komme

alle i verden til gavn – også i fremtiden. Der kan i den sammenhæng argumenteres for, at verdens vestlige

lande er etisk forpligtede til at gå forrest i forhold til både udvikling og implementering af nye fødevare-

teknologier, fordi vi her har ressourcerne til det og også bærer en stor del af ansvaret for de nuværende

klimaudfordringer.

Som situationen er i dag, kan fordelingen af jordens ressourcer i forvejen betragtes som uretfærdig, og

en bekymring kan være, at nye fødevareteknologier fortrinsvist vil komme verdens rigeste til gode, fordi

produkterne, og fortjenesten på dem, vil være lettere tilgængelige i den vestlige del af verden. På den

baggrund kan det, som en del af menneskerettighedsargumentet, anses for afgørende, at vores moral-

ske forpligtelse over for medmennesker globalt set vægtes således, at nye teknologier ikke forårsager en

yderligere forøgelse af den ulige ressourcefordeling.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Dyrevelfærdsargument: Mennesker er etisk forpligtede til at sikre alle højerestående dyrs vel

befindende, og dette gælder således også produktionsdyr. Den animalske fødevareproduktion

lever sjældent op til et sådant krav, men det kan nye fødevareteknologier muligvis ændre på.

Centrale etiske hensyn: Dyrevelfærd og moralske forpligtelser over for dyr

Udgangspunktet for denne argumentation er at sætte dyrevelfærd i centrum, og menneskers store forbrug

af animalske produkter kan betragtes som etisk problematisk eller ligefrem uforsvarligt.

Historisk set har mennesker altid levet af naturens ressourcer; men efterhånden har bl.a. intensivering af

landbrug og industri skabt udfordringer og forringet forholdene for mange dyr. Den omfattende produktion

af animalske produkter optager store landarealer og begrænser derfor den vilde natur og forholdene for

de mange arter, som sædvanligvis bebor den. Herudover kan vilkårene for de dyr, som opdrættes i den

animalske produktion, for tilhængere af denne argumentation, forbindes med lidelse, død og en opvækst

fjernt fra deres egne ønsker og naturlige levevis.

Et centralt synspunkt til grund for denne argumentation er, at vores moderne fødevareproduktion repræ-

senterer et grundlæggende forkert syn på dyr. På den baggrund kan der argumenteres for, at nye fødeva-

reteknologier, som vil fremme udbredelsen af en mere plantebaseret kost, bør betragtes positivt sammen-

lignet med et forsat udbredt forbrug af traditionelle animalske produkter baseret på husdyrhold.

Anvendelsen af nye fødevareteknologier til produktion af kultiveret kød og mælk kan imidlertid tænkes at

opdele fortalere for denne argumentation alt efter opfattelse af dyresyn.

På den ene side kan nogen måske anse det for positivt, at nye fødevareteknologier forventes at medføre,

at hovedparten af alt opdræt af produktionsdyr kan undgås, og færre dyr hermed påføres lidelse i den

forbindelse. Med dette afsæt kan nye fødevareteknologier værdsættes under den forudsætning, at de få

dyr, som trods alt nok må opdrættes for at afgive celler eller biopsier til videre dyrkning, behandles vel-

færdsmæssigt forsvarligt.

På den anden side kan andre måske betragte nye teknologier til produktion af kultiveret kød og mælk helt

modsat. Netop fordi disse teknologier tager udgangspunkt i celler fra fx muskel- eller yverbiopsier, kan

de nemlig potentielt også anses som et udtryk for fastholdelse af et forkert syn på dyr. På baggrund af et

argument om, at dyr på denne måde stadig betragtes som midler til at fremme menneskelig nydelse, kan

netop disse fødevareteknologier derfor vurderes uetiske.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Eksempler på argumentation med mere personnære hensyn i fokus

Socialt relationelt argument: Kulturelle værdier og tilhørsforhold bør

respekteres og skal ikke trædes under fode af nye fødevareteknologier

Centrale etiske hensyn: Tilhørsforhold, tradition og nationalitet

Udgangspunktet for denne argumentation er at vægte oplevelsen af tilhørsforhold fx af kulturel, national,

social eller religiøs karakter.

Kulturelle værdier og traditioner er en del af manges liv allerede fra fødslen. Nogle af disse værdier kan fx

relateres til en madtradition, der omfatter bestemte måltider til faste højtider. I Danmark spiller traditionelle

animalske produkter en central rolle i forbindelse med flere af sådanne traditionelle måltider. Madtraditio-

ner er også ofte koblet til bestemte sociale sammenhænge, og udfordringer af normen fx ved ikke længe-

re at servere animalske produkter, kan for nogen potentielt medføre bekymringer for at sætte den sociale

relation på spil.

Religion kan repræsentere et andet vigtigt tilhørsforhold med indflydelse på fødevareadfærd. Fra et religi-

øst udgangspunkt skal nogle fødevarer fx behandles efter bestemte regler eller slet ikke accepteres som

en del af kosten.

Et centralt synspunkt til grund for denne argumentation kan være, at nye fødevareteknologier står i op-

position til visse opfattelser af menneskers samspil med hinanden og med naturen, måske særligt hvis

de medfører, at kendte fødevarer opgives. Der kan derfor rejses bekymring for, at etiske hensyn til disse

tilhørsforhold tilsidesættes.

På den anden side kan nye traditioner også opstå, og nye fælles værdier skabes, hvis der er tilstrækkelig

opbakning. Således kan det nye efterhånden blive normen. En anderledes holdning kan derfor være, at

tidens globale udfordringer bør og kan imødekommes gennem bredere sociale, kulturelle eller religiøse

retningsændringer.

En anden form for tilhørsforhold kan relateres til omgivelserne. Landskabet kan fx for nogen forbindes

med en positiv følelse af genkendelighed og tryghed. Det danske landskab bærer i høj grad præg af kon-

ventionel fødevareproduktion med mange foderafgrøder. Afgrøder er kulturplanter, som beskyttes af men-

nesker, og det er derfor ikke nødvendigvis sikkert, at ændringer af klima og natur vil få synlig betydning

for deres rolle i landskabet. Derimod vil omlægning af landbruget til en anderledes og mere plantebaseret

produktion eller til produktion vha. nye fødevareteknologier muligvis kunne ændre landskabet og derfor

potentielt påvirke hensynet til visse menneskers lokale tilhørsforhold.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Selvbestemmelsesargument: Alle har ret til selvbestemmelse, også hvad angår fødevarevalg

Centrale etiske hensyn: Selvbestemmelse, sundhed og det gode liv

Udgangspunktet for denne argumentation er at sætte retten til selvbestemmelse, bl.a. hvad angår valg af

fødevarer, i centrum.

For nogen kan kød og mejeriprodukter være en vigtig del af det gode liv, og det vil fx kunne være en hold-

ning, at sådanne produkter generelt eller visse af dem bidrager til en unik smagsoplevelse, som medfører

nydelse og øger livskvaliteten. Sundhed er ligeledes betragtet som en væsentlig del af et godt liv, og val-

get af animalske produkter kan således potentielt også relateres til næringsværdi. Kød og mejeriprodukter

indeholder nemlig bl.a. essentielle aminosyrer og vitaminer, som er en vigtig del af en sund kost.

For den enkelte kan det gode liv typisk også associeres med retten til selvbestemmelse bl.a. i forhold til

egen krop. Fødevarer kommer ikke bare tæt på os, men direkte ind kroppen, og det vil derfor kunne ople-

ves grænseoverskridende, hvis andre forsøger at påvirke, hvad vi spiser. Udfordringerne i forhold til klima,

biodiversitet og hungersnød tages alvorligt, men dog prioriteres det at finde veje til handling, som ikke

påvirker det individuelle valg af fødevarer.

Hvad angår nye fødevareteknologier og produkterne heraf vil man også kunne vægte det, at de ikke fra

myndighedernes side favoriseres som en direkte erstatning for traditionelle animalske produkter. Derimod

kan der argumenteres for, at det bør være et reelt frit valg for den enkelte eventuelt at bakke op om de

nye fødevarer.

Et muligt tilvalg af nye (høj)teknologisk-producerede fødevarer kan fx baseres på ønsker om lav pris eller

forbedrede egenskaber, for med nye teknologier kan der potentielt produceres endnu flere, renere og

sundere fødevarer end de, som findes på markedet i dag. Bl.a. kan fremstilling af kultiveret kød og mælk,

i lukkede og sterile systemer, potentielt minimere risikoen for antibiotika eller andre medicinrester i det

endelige produkt, ligesom modermælk forudsiges at kunne produceres helt frit for fx hormonforstyrrende

stoffer. Nye fordele kan således fremme accepten af visse nye fødevareteknologier, men som en del af

selvbestemmelsesargumentet vil individets fri valg stadig betragtes som en helt afgørende forudsætning.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Noter

Animalske fødevarer omfatter, modsat vegetabilske fødevarer, fødevarer som stammer fra dyr.

Dette inkluderer bl.a. kød, mejeriprodukter, æg, skaldyr og honning mv. både i rå og forarbejdet

form. https://maelken.dk/maelkeleksikon/produktion/animalske-fodevarer/, https://skat.dk/data.

aspx?oid=2351065

Her anvendes der ikke en særlig definition af nye fødevareteknologier, men nogle af teknologier-

ne falder ind under kategorien af såkaldte ”novel food,” som dækker over fødevarer, der ikke er

spist i nævneværdigt omfang inden for EU før efter 15. maj 1997, hvor forordningen trådte i kraft.

Der kan godt være andre nye fødevareteknologier, som i fremtiden også vil vise sig nyttige i

forhold til at mindske de aktuelle klima-sundheds- eller biodiversitetsudfordringer. Det er ikke

hensigten her at præsentere en fuldendt og komplet oversigt, men blot at tydeliggøre, hvor mang-

foldigt området er.

Flere referencer i tabellerne henviser til udvalgte eksempler på markedet i Danmark eller internationalt

https://gfi.org/cultivated/

Mosa Meat

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1495

https://pure.au.dk/portal/files/221453896/Lotte_Bach_FoodWeek2021_DK.pdf

https://www.biomilq.com/

https://www.naturli-foods.dk/produkter/

https://followyourheart.com/products/veganegg/

https://www.naturli-foods.dk/produkter/

https://www.newculturefood.com/

https://perfectday.com/

GMO og etik i en ny tid | Nationalt Center for Etik

https://www.nordicharvest.com/

https://enormbiofactory.com/

https://www.aquapri.dk/planet/fully-recirculated-farms

https://www.quornnutrition.com/mycoprotein/what-is-mycoprotein

Science - Solar Foods

Plant-based protein | State of the Industry Report | GFI

pure.au.dk/portal/files/219295609/Climate_roadmap_white_paper_06.07.2021_final_version.pdf

https://finans.dk/erhverv/ECE12568113/gassen-gaar-af-den-groenne-ballon-i-koelediske-

ne/?st=1&ctxref=forside

https://rgo.dk/projekt-nordisk-mad-i-forandring-casestudier/naturli/

https://www.bbc.com/news/science-environment-23576143

FDA Completes First Pre-Market Consultation for Human Food Made Using Animal Cell Culture

Technology | FDA

hwww.information.dk/indland/2020/11/podcast-fremtidens-baeredygtige-koed-maaske-laboratorie

AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis — IPCC

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023 (ipcc.ch)

https://www.nytimes.com/interactive/2020/07/23/magazine/climate-migration.html

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

https://www.internal-displacement.org/global-report/grid2019/

https://www.ipcc.ch/report/sixth-assessment-report-working-group-ii/

Meat and Dairy Production - Our World in Data

https://www.oecd-ilibrary.org/sites/29248f46-en/index.html?itemId=/content/compo-

nent/29248f46-en

You want to reduce the carbon footprint of your food? Focus on what you eat, not whether your

food is local - Our World in Data

https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food?country=

Fødevarer og klima | CONCITO

https://www.sdu.dk/da/nyheder/aktuelt_fra_sdu/klima-pressemoede

https://www.ipcc.ch/2021/08/09/ar6-wg1-20210809-pr/

https://lbst.dk/tvaergaaende/klima/drivhusgasser-fra-landbruget/

https://klimaraadet.dk/da/rapporter/statusrapport-2022

https://www.un.org/development/desa/en/news/population/world-population-prospects-2019.html

https://www.who.int/news/item/12-07-2021-un-report-pandemic-year-marked-by-spike-in-world-

hunger

https://www.unicef.dk/2020/06/03/sult-har-konsekvenser-langt-ind-i-voksenlivet/

https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight

http://www.un-documents.net/ocf-ov.htm

https://denstoredanske.lex.dk/b%C3%A6redygtig_udvikling

https://www.fao.org/3/i3004e/i3004e.pdf

Geologisk er jordens historie inddelt i tidsaldre. Udtrykket den ”antropocæne tidsalder” er et

forslag til et navn for perioden fra midten af 1900-tallet og frem. Ordet antropocæn kommer af det

græske ord for menneske (anthropos), og navnet angiver således en periode i jordens historie,

som i høj grad er præget af menneskelige aktiviteter, bl.a. udledning af drivhusgasser med væ-

sentlige klimaforandringer til følge.

www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(18)31788-4/fulltext

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad#c103265

file:///C:/Users/b200855/Downloads/Rapport-Raad-om-baeredygtig-kost.pdf

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/kost/

Eating meat ‘raises risk of heart disease, diabetes and pneumonia’ | Meat | The Guardian

Grafik: Ditte Holst Svane-Knudsen / Videnskab.dk

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/bedrifter-og-ar-

bejdskraft-i-landbrug-og-gartneri

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/areal/arealopgoerelser

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019

Bier og andre ’vilde kræ’ befrugter blomsterne - men de har brug for vores hjælp (videnskab.dk)

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

62.

63.

64.

65.

https://academic.oup.com/aob/article/103/9/1579/146727

https://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2021/06/HavEkspertU.pdf

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/

Et nyt studie indikerer at klimapåvirkningen forbundet med produktionen af kultiveret kød er større

end den tilsvarende produktion af traditionelt oksekød. ”Environmental impacts of cultured meat:

A cradle-to-gate life cycle assessment” (preprint 2023) https://www.biorxiv.org/content/10.1101/20

23.04.21.537778v1.full.pdf

Bekymringer relateret til teknologien belyses ligeledes i artiklen ”Cultured Meat: Promises and

Challenges” (2021) som sammenfatter konklusionerne fra en stor del af forskningen på området.

Cultured Meat: Promises and Challenges | SpringerLink.

Også artiklen ”Climate Impacts of Cultured Meat and Beef Cattle,” (2019) Frontiers | Climate

Impacts of Cultured Meat and Beef Cattle (frontiersin.org) bringer fordele og udfordringer op, i en

undersøgelse af klimapåvirkningen af kultiveret oksekød.

Øget forbrug er en af flere moralske udfordringer ved kultiveret kød, som belyses i artiklen ” The

Moral Pitfalls of Cultivated meat: Complementing Utilitarian Perspective with eco-republican Ju-

stice Approach,” The Moral Pitfalls of Cultivated meat: Complementing Utilitarian Perspective with

eco-republican Justice Approach | SpringerLink

https://www.rethinkx.com/food-and-agriculture

Peter Hesseldahl, Omstilling til fremtiden – når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi,

Gads forlag, 2021.

GMO og etik i en ny tid | Nationalt Center for Etik

www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/vegetarkost-og-protein/

B12 | Dansk Vegetarisk Forening

https://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/antibiotikaresistens/

https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2_12kolmos.pdf

Hans Henrik Bruun, Er insekterne ved at forsvinde?, Aktuel Naturvidenskab, 2019 (3), s.8-12

https://mst.dk/media/117758/48599_biodiversitet.pdf

mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/okt/fortidens-aerter-og-boenner-goer-comeback-i-maden/

science.ku.dk/presse/nyheder/2021/hvedegraes-kan-saenke-co2-udledning-i-landbruget-markant/

Sådan ligger landet - Danmarks Naturfredningsforening

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tab-

sel&MainTable=BDF307&PXSId=177789&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

https://lf.dk/viden-om/beskaeftigelse

Berlingske, 15.05.2021, ”Man tager Danmark og sætter en osteklokke over”

Moyano-Fernández, C., The Moral Pitfalls of Cultivated meat: Complementing Utilitarian Perspec-

tive with eco-republican Justice Approach, Journal of Agricultural and Environmental Ethics, 2022,

36, Article number: 1 (2023)

Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærden lider under landbrugets effektivisering - Altinget: Fødevarer

Cultivating beef without FBS — Mosa Meat

Siegrist, M and Hartmann, C; Consumer acceptance of novel food technologies; (2020) Nature

Food, Vol 1, p 343-350, Link: Consumer acceptance of novel food technologies | Nature Food

https://kum.dk/ministeriet/udgivelser/den-danske-madkultur

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

https://denstoredanske.lex.dk/kultur

Christian Coff, Smag for etik, på sporet efter fødevareetikken, Museum Tusculanums Forlag 2005

http://videnskabsjournalisten.dk/wp-content/uploads/2019/02/%C3%85rhundredets-m%C3%A5lti-

der-side-69-73-3.pdf

https://food.ku.dk/om-instituttet/ku-foods-historie/

Holm, L., 2003, Blaming the consumer: on the free choice of consumers and the decline in food

quality in Denmark, Critical Public Health, Vol. 13 (2), 139-154

https://kum.dk/ministeriet/udgivelser/den-danske-madkultur

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/saadan-er-vores-madvaner-blevet-paavirket-gen-

nem-tiden

https://coopforum.dk/media/2033/faktaark-om-madpyramiden-151118.pdf

https://madpyramiden.dk/historie/

https://fvm.dk/foedevarer/mad-maaltider-og-sundhed/de-officielle-kostraad/

Carbon Footprint Reduction by Transitioning to a Diet Consistent with the Danish Climate-Friend-

ly Dietary Guidelines: A Comparison of Different Carbon Footprint Databases — Welcome to DTU

Research Database

Madpyramiden | Spis varieret med Madpyramiden

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad

98.

99.

100.

https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/

101.

Hvor og hvornår i oldtiden blev dyrene domesticeret? (natmus.dk)

102.

https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/publikationer/det-svae-

re-valg-2015

103.

Lotte Holm i bogen: Mad, mennesker, måltider, Munksgaard 2022

104.

Lotte Holm i bogen: Mad, mennesker, måltider, Munksgaard 2022

105.

Kødets rolle i danskernes aftensmad - Madkulturen

106.

Klimavenlige madvaner - Madkulturen

107.

https://www.sst.dk/da/Viden/Ernaering/Ernaering-til-spaedboern/Maelkeprodukter-og-gluten

108.

Wilken and Knudsen, Milk, Myth and Magic, The Social Construction of Identities, Banalities and

Trivialities in Everyday Europe, Kontur, 2008

109.

https://coopanalyse.dk/analyse/02_388-maelk-salg/

110.

Population genomics of Bronze Age Eurasia | Nature

111.

Dansk forskning omskriver Europas genetiske landkort | Kristeligt Dagblad | Et nyt studie ændrer

fundamentalt på idéen om, hvordan det moderne Europa og Asien er opstået. Massiv indvan-

dring i bronzealderen kan forklare vores familiekultur, øjenfarve, sprog og evne til at drikke mælk

(kristeligt-dagblad.dk)

112.

Kristoffer Lottrup, Mælkevejen, Weekendavisen, 24. september 2021

113.

Hvad er en veganer? - Danmarks Veganske Forening (madmedmedfoelelse.dk)

114.

https://coopanalyse.dk/analyse/02_388-maelk-salg/

115.

E-artikel-Mere-baeredygtighed-i-hverdagen.pdf

116.

https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/mejeri/mejeristatistik/mejeristatistik-2020

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

117.

https://klimaraadet.dk/da/analyser/klimavenlig-mad-og-forbrugeradfaerd

118.

Tabellen er tilføjet yderligere to indvirkende forhold (afskyelighedsfaktor og opfattelse af kun-

stighed/unaturlighed), som kan have en særlig betydning for opfattelsen af de fødevarer, som

kan produceres vha. nye teknologier, da disse, for nogen, bl.a. kan forbindes med unaturlighed,

fremmedgørelse eller ligefrem afsky.

119.

Schimdt, C. V. and Mouritsen, O. G., The Solution to Sustainable Eating Is Not at One-way Street,

Frontiers in Psychology, 2020.

120.

Lotte Holm i bogen: Mad, mennesker, måltider, Munksgaard 2022

121.

Red 10 truede retter | Samvirke

122.

https://www.plantebranchen.dk/det-plantebaserede-marked/

123.

https://landbrugsavisen.dk/salget-af-plantedrik-er-firdoblet

124.

Citat af Jonatan Leer som er madkulturforsker ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Univer-

sitet, bragt i Politiken 07.05.2022

125.

https://concito.dk/projekter/store-klimadatabase

126.

https://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/kostraad-og-madkultur-paa-skoleskemaet/

127.

https://aabentlandbrug.dk/hvad-er-oekologi

128.

Kjeldsen, C. and Ingemann, J.H.; From the Social to the Economic and Beyond? A Relational

Approach to the Historical Development of Danish Organic Food Networks; European Society for

Rural Sociology, 2009

129.

https://dsn.dk/ordbog/noid/oekofreak/

130.

Det økologiske marked (lf.dk)

131.

Handel med økologiske fødevarer - Danmarks Statistik (dst.dk)

132.

Præmiekoens hemmelighed | Weekendavisen

133.

Argumentationen vedrørende naturlighedsidealet, og hvordan det kan betragtes i relation til

fødevareteknologi, er yderligere uddybet i Det Etiske Råds materiale om GMO og etik i en ny tid, :

GMO og etik i en ny tid | Nationalt Center for Etik

134.

Beskrivelsen af menneskers urørlighedszone uddybes bl.a. i Det Etiske Råds udgivelse om

”Mødet med patienten og kulturen i psykiatrien” http://etiskraad.dk/Udgivelser/~/media/bibliotek/

misc/2012/Moedet-med-patienten-og-kulturen-i-psykiatrien.pdf (nationaltcenterforetik.dk)

135.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-ville-du-kalde-kultiveret-koed

136.

Jan Krag Jacobsen, Vil De have lidt kunstig bavianmælk i kaffen? Kronik i Politiken, 26.04.2022

137.

https://concito.dk/udgivelser/unges-madvaner-under-forandring

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier

Ørestads Boulevard 5

2300 København S

[email protected]

nationaltcenterforetik.dk

Det Etiske Råd

Nye fødevareteknologier