MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 433: Henvendelse fra Dorthe Brauner Jensen, Silkeborg, om PFAS, sundhedsrisiko i forbindelse med hesteafgræsning og PFAS

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 433
Offentligt

NOTAT

Kemi og Fødevarekvalitet

J.nr. 2023-29-169-03309

Ref. ISAQU/CAHAA

Dato: 28-03-2023

Notat om muligheden for markedsføring af PFAS-forurenede græsarealer

Problemstilling

Der er i 2022 på 59 af Naturstyrelsens græsarealer konstateret en miljøforurening med PFAS,

som potentielt kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Det har resulteret i, at Fødevare-

styrelsen har pålagt nogle dyr, der har afgræsset disse arealer, et offentlig tilsyn, og dermed et

midlertidigt forbud mod markedsføring som fødevarer. På grundlag af den nuværende viden

om arealernes beskaffenhed skal det vurderes, om Naturstyrelsen i henhold til foder- og føde-

varelovgivningen har mulighed for fortsat at markedsføre (bortforpagte) arealerne til afgræs-

ning. Departementet har konkret bedt Fødevarestyrelsen om at afklare følgende punkter:

1) Lovgivningsmæssige barrierer i fødevareloven for at bortforpagte (PFAS-)forurenede, stats-

lige arealer til landbrugere med fødevareproducerende dyr med henblik på afgræsning og na-

turpleje, herunder den juridiske betydning af lodsejerens rolle som overdrager af foder til føde-

vareproducerende dyr.

2) Hvilke lovgivningsmæssige rammer der er for at kategorisere dyr som hhv. fødevareprodu-

cerende og ikke-fødevareproducerende, herunder muligheder for at chipmærke fødevareprodu-

cerende dyr, inden de sættes ud på forurenede arealer, for at sikre, at de ikke går til human

konsum.

3) Vurdering af om Naturstyrelsen som lodsejer rent juridisk kan nøjes med at indsætte en

disclaimer om, at et areal er PFAS-forurenet i udbudsannoncen og forpagtningskontrakten samt

citere Fødevarestyrelsen, som det er tilfældet i vedlagte annonce, jf. bilag 1.

Løsning

Til departementets orientering, er Fødevarestyrelsens vurdering af de anførte punkter følgende:

Ad 1)

Det vil i henhold til EU’s foder- og fødevarelovgivning ikke være lovligt for Naturstyrelsen,

at markedsføre (bortforpagte) arealer med en konstateret PFAS-forurening til afgræsning med

fødevareproducerende dyr (kvæg, får, heste mv.). Markedsføringen vil udgøre en risiko for fø-

devaresikkerheden.

Når græsarealer ved blod- eller kødprøver fra besætninger, som afgræsser arealerne, frikendes i

kraft af testresultater under de nationalt fastsatte indikatorværdier for PFAS i blod eller de EU-

fastsatte maksimalgrænseværdier for PFAS i kød (mistanken om besætningens PFAS-forure-

ning afkræftes), kan Naturstyrelsen igen lovligt markedsføre (bortforpagte) arealerne til afgræs-

ning med fødevareproducerende dyr af den testede dyreart.

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 433: Henvendelse fra Dorthe Brauner Jensen, Silkeborg, om PFAS, sundhedsrisiko i forbindelse med hesteafgræsning og PFAS

Naturstyrelsen vil lovligt kunne markedsføre (bortforpagte) arealer med en konstateret PFAS-

forurening til afgræsning med ikke-fødevareproducerende dyr. I praksis vil det kun være til af-

græsning med heste, som er udelukket fra konsum.

Ad 2)

”Fødevareproducerende dyr” defineres i EU-lovgivningen, som ”alle

dyr, der fodres, op-

drættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum, herunder dyr, der ikke

anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet”.

Det vil sige, at de dyr, som typisk anvendes til afgræsning af arealer (kvæg, får og heste), er fø-

devareproducerende dyr, uanset om det konkrete formål med besætningen er naturpleje.

Af de fødevareproducerende dyr er det kun heste, der kan udelukkes fra konsum, og herved

betragtes som et ikke-fødevareproducerende dyr. Det er således ikke muligt at chipmærke de

øvrige arter af fødevareproducerende dyr, inden de sættes ud på forurenede arealer, for at sikre,

at de ikke går til konsum.

Ad 3)

Det vil ikke fritage Naturstyrelsen for ansvar i henhold til EU’s foder- og fødevarelovgiv-

ning at indsætte et forbehold (disclaimer) i udbudsannoncen og forpagtningskontrakten om, at

et areal er PFAS-forurenet, herunder at henvise til at

”Fødevarestyrelsen oplyser, at såfremt

forpagter påtænker at afgræsse det forpagtede areal med fødevareproducerende dyr, skal for-

pagter forvente at dyrene vil blive sat under offentligt tilsyn”,

jf. bilag 1.

Det påhviler ledere af fodervirksomheder (herunder Naturstyrelsen), der markedsfører foder, at

sikre, at EU's krav til foder- og fødevaresikkerheden er opfyldt. Lovgivningen giver ikke mulig-

hed for at fraskrive sig eller videregive dette ansvar. Et tilsvarende ansvar påhviler ledere af fø-

devarevirksomheder (herunder forpagterne), hvorfor det ligeledes ikke vil være lovligt for for-

pagterne af arealerne at lade deres dyr afgræsse arealer med farligt foder (græs).

Baggrund

EU har i foder- og fødevarelovgivningen fastsat regler for foder- og fødevarevirksomheders mar-

kedsføring og anvendelse af foder med henblik på at sikre foder- og fødevaresikkerheden.

Ved foder- og fødevarevirksomheder, markedsføring og foder forstås følgende

Fodervirksomhed: ”et

offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje

udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirk-

ning, opbevaring, transport eller distribution af foder (..)”

Fødevarevirksomhed: ”ethvert

offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst

for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som et hvilket som helst led i produk-

tionen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarer”

Markedsføring:

”besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse

til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget

og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder”

Foder: ”alle

stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforar-

bejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr”.

Artikel 3, nr. 2, 4, 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar

2002.

Side 2 af 5

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 433: Henvendelse fra Dorthe Brauner Jensen, Silkeborg, om PFAS, sundhedsrisiko i forbindelse med hesteafgræsning og PFAS

Det fremgår af Naturstyrelsens kontrakt, jf. bilag 1, at ”Forpagter

skal sørge for, at arealerne

afgræsses med kreaturer og/eller heste (…)”

”Slæt og maskinel slåning/brakpudsning er

ikke tilladt på arealet”.

Det betyder, at Naturstyrelsen anses for at være en fodervirksomhed i

kraft af sin bortforpagtning af arealer med pligt til afgræsning af kreaturer og/eller heste, idet

denne handling anses for at være markedsføring (distribution) af foder. Naturstyrelsens bort-

forpagtning er derfor omfattet af foder- og fødevarelovgivningen. Det afgørende i forhold hertil

er pligten til afgræsning, idet der hermed bliver tale om markedsføring/distribution af foder.

Det påhviler ledere af såvel fodervirksomheder (herunder Naturstyrelsen) som fødevarevirk-

somheder (herunder forpagterne, der afgræsser arealerne med fødevareproducerende dyr) at

sikre, at de krav i lovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer og

foder i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres

ledelse, og kontrollere at de pågældende krav overholdes.

Lovgivningen giver ikke mulighed for

at fraskrive sig eller videregive dette ansvar ved brug af forbehold (disclaimer).

Hvis en leder af en foder- eller fødevarevirksomhed bliver bekendt med, at der ved deres aktivi-

teter er en risiko for skadelige virkninger for sundheden, skal denne i henhold til det såkaldte

forsigtighedsprincip tilgå risikoen med nødvendige foranstaltninger.

EU-lovgivningens krav til fodersikkerhed

Foder til fødevareproducerende dyr, såvel som ikke-fødevareproducerende dyr, må ikke mar-

kedsføres eller gives til dyr, hvis det er farligt. Det vil sige, at foder ikke må anses for at 1) have

en negativ indvirkning på menneskers og dyrs sundhed, eller 2) gøre en fødevare, som stammer

fra dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, farlig at anvende til menneskeføde.

Foder må desuden ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden,

og ledere af fodervirksomheder, der markedsfører foder, skal sikre, at foderet 1) er sundt, ægte,

uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet, og 2) er mærket, emballeret og

præsenteret i henhold til gældende lovgivning.

EU-lovgivningens krav til fødevaresikkerhed

Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige. Det vil sige, at fødevarer ikke må anses for

at være 1) sundhedsskadelige eller 2) uegnede til menneskeføde.

I forlængelse heraf har EU fra den 1. januar 2023 fastsat maksimalgrænseværdier for PFAS i

fødevarer

. Det skete med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og på bag-

grund af en vedtaget udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet af 9. juli 2020

om de risici for menneskers sundhed, der er forbundet med forekomsten af PFAS i fødevarer.

Naturstyrelsens græsarealer med konstateret PFAS-forurening

Fødevarestyrelsen anser et græsareal for at være konstateret forurenet med PFAS, hvis den af

styrelsen fastsatte indikatorværdi for foder er overskredet. Indikatorværdien er fremkommet på

Artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002.

Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002.

Artikel 15, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002,

artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 og § 4, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 2227 af 30. november 2021 om foder og fodervirksomheder, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EF) nr. 32 af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer.

Artikel 14, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002.

Kommissionens forordning (EU) nr. 1881/2006 19. december 2006, som senest ændret ved Kommissio-

nens forordning (EU) 2022/2388 af 7. december 2022.

Side 3 af 5

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 433: Henvendelse fra Dorthe Brauner Jensen, Silkeborg, om PFAS, sundhedsrisiko i forbindelse med hesteafgræsning og PFAS

baggrund af rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet omkring optag af PFAS fra foder til dyr.

Indikatorværdierne er udtryk for en vurdering af, hvorvidt der er en risiko for, at EU's maksi-

malgrænseværdier for PFAS i fødevaren er overskredet, og herved en risiko for fødevaresikker-

heden.

Konstateret forurening i foder (inkl. græs)

Indikatorværdierne for PFOS er:

•

0,03 mikrogram/kg for kvæg.

•

0,15 mikrogram/kg for får.

For PFAS er tilsvarende værdier:

•

0,12 mikrogram/kg for kvæg.

•

0,6 mikrogram/kg for får.

Figur 1. Fødevarestyrelsens indikatorværdier for forurening med PFAS i foder

Når et græsareal anses for at være konstateret forurenet med PFAS, vil det, henset til EU-lovgiv-

ningens krav til foder- og fødevaresikkerhed, ikke være lovligt for Naturstyrelsen at markedsføre

(bortforpagte) arealer med henblik på afgræsning med fødevareproducerende dyr. Det skyldes,

at græsset henset til forsigtighedsprincippet vil blive betragtet som farligt foder, da der er risiko

for, at det gør en fødevare, som stammer fra fødevareproducerende dyr, farlig at anvende til

menneskeføde. Af samme årsag lever græsset endvidere ikke op til kravene om at være ”sundt”,

”egnet til formålet” og af ”sædvanlig handelskvalitet”. Det påhviler således Naturstyrelsen at do-

kumentere, at græsset ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Det bemærkes desuden, at

det tilsvarende ikke vil være lovligt for forpagterne af arealerne at lade deres dyr æde det farlige

foder (græs).

Et græsareal anses dog ikke længere for at være konstateret forurenet med PFAS, som udgør en

risiko for fødevaresikkerheden, når mistanken om PFAS-forurening af den besætning, som har

afgræsset arealet, afkræftes ved 1) en analyse af blodprøver fra besætningen, hvor der ikke påvi-

ses overskridelse af de fastsatte indikatorværdier for PFOS i blod, eller 2) en analyse af kødprø-

ver fra besætningen, hvor der ikke påvises overskridelse af de EU-fastsatte maksimalgrænse-

værdier for PFAS i kød. Resultatet af blod- eller kødprøven skal afspejle eksponering af PFAS i

besætningen på tidspunktet for afgræsningen, evt. ved en teknisk tilbageregning. Da indikator-

værdien for kvæg er mere restriktiv end for får, vil en frikendelse af et areal på baggrund af blod-

eller kødprøver fra får, dog i udgangspunktet ikke frikende arealet til afgræsning med kvæg.

Bekræftet mistanke om forurening i blod - Indikatorværdier for PFOS

•

3,3 mikrogram/liter for kvæg.

•

6,7 mikrogram/liter for får.

Figur 2. Fødevarestyrelsens indikatorværdier for forurening med PFOS i blod

Fødevarestyrelsen har taget blodprøver fra dyr, som har afgræsset 33 af Naturstyrelsens græs-

arealer. På dette grundlag har Fødevarestyrelsen vurderet, at 15 af de 33 græsarealer kan afgræs-

ses af dyr, da forureningsniveauet ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden. For tre af de 15

arealer har Fødevarestyrelsen dog vurderet, at det kun er sikkert at lade arealerne afgræsse med

andre dyr end kvæg. Modsat har blodprøver fra dyr bekræftet mistanken om PFAS-forurening

af fødevaren ved afgræsning på de resterende 18 arealer.

Herudover vil Fødevarestyrelsen kunne frikende et græsareal med konstateret PFAS-forurening,

hvis Naturstyrelsen på anden vis tilstrækkeligt kan dokumentere, at græsset anvendt som foder

ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden.

Det vil ligeledes være lovligt at markedsføre (bortforpagte) konstaterede forurenede arealer til

afgræsning med ikke-fødevareproducerende dyr, da foderet (græsset) ikke har en negativ ind-

virkning på dyrenes sundhed eller velfærd, eller f.eks. markedsføre til slæt til energiproduktion.

Side 4 af 5

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 433: Henvendelse fra Dorthe Brauner Jensen, Silkeborg, om PFAS, sundhedsrisiko i forbindelse med hesteafgræsning og PFAS

Imidlertid defineres fødevareproducerende dyr, som ”alle

dyr, der fodres, opdrættes eller hol-

des med henblik på produktion af fødevarer til konsum, herunder dyr, der ikke anvendes til

konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet”

. Det vil sige,

at de dyr, som typisk anvendes til afgræsning af arealer, såsom kvæg, får og heste, er fødevare-

producerende dyr, uanset om hovedformålet med den konkrete besætning måtte være natur-

pleje.

Af de fødevareproducerende dyr er det kun heste, der, i henhold til en undtagelse vedr. medici-

nering i EU-lovgivningen, uigenkaldeligt kan udelukkes fra konsum, og herved betragtes som et

ikke-fødevareproducerende dyr

Artikel 3, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009.

Artikel 38, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/963 af 10. juni 2021.

Side 5 af 5

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk