MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 429
Offentligt

jor o

indelsen

Regionernes

arbejde med

jordforurening

MAJ

2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

INTRO

INDHOLD

Opgaven vokser stadig

Det tager tid og kræver overblik og prioritering at sikre

mennesker og miljø mod jordforurening.

På sporet af PFAS

Regionerne arbejder systematisk med at skabe overblik

over omfanget af PFAS-forurening.

Ingen rensning – bare rent vand

Det er primært pesticider, klorerede opløsningsmidler og PFAS,

der truer drikkevandet.

Gode råd rækker langt

Forurenet jord i haven er ofte ikke så alvorlig,

at jorden skal fjernes.

Vandmiljøet under lup

Jordforurening påvirker også vandmiljøet

i søer, vandløb og langs kyster.

Generationsforureninger kræver nytænkning

Det er nødvendigt at udvikle helt nye metoder, der kan fjerne

disse massive forureninger.

Indsatsen i 2022 – krone for krone

516 mio. kr. – så mange penge har regionerne

brugt på jordforureningsopgaven i 2022.

Nøgletal 2022

Regionernes arbejde med

jordforurening 2022

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Thomas Laursen, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

Udgivet i juni 2023

ISBN tryk:

978-87-92686-44-2

ISBN elektronisk:

978-87-92686-45-9

www.jordforureninger.dk

SIDE 2

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

FAS-stoffer er de senere år dukket op alle vegne – i køer og

mennesker, havskum, regnvand og økologiske æg – og stofferne

fylder forståeligt nok meget i medierne. Der er ingen tvivl om, at

PFAS er et alvorligt problem, og mange – både borgere og politi-

kere – bekymrer sig for mulige sundhedseffekter.

I regionerne er vi altid optaget af borgernes sundhed – det er en kerneopga -

ve for os. Men selvom PFAS står højt på dagsordenen, er vi nødt til at se på

et større perspektiv, når vi prioriterer vores arbejde. De gamle udfordringer

er jo ikke løst, blot fordi der kommer nye til. Det kalder på skarpe prioriterin -

ger, når vi arbejder med at beskytte grundvandet, borgerne og vandmiljøet

mod jordforureninger fra tidligere tiders aktiviteter. Vi skal tage de værste

forureninger først, uanset hvilken type forurening der er tale om. Regioner-

ne har 40 års erfaring med at prioritere på baggrund af nyeste viden, faglig-

hed og overblik. Med en systematisk tilgang får vi styr på opgaven.

I de kommende år vil det fortsat kræve en stor indsats at sikre vores drik-

kevand mod bl.a. PFAS, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Regio-

nernes afværgeanlæg beskytter i dag næsten 25 procent af drikkevandet

mod grundvandsforurening, som ellers ville ramme vandværkernes vand -

boringer. Disse anlæg kan også beskytte mod PFAS-forurening, men det er

hverken bæredygtigt eller økonomisk muligt at opstille den slags anlæg på

alle de mange PFAS-grunde i hele landet. Derfor skal der udvikles nye og

mere bæredygtige metoder og teknologier til denne opgave – dét bidrager

regionerne til.

Teknologiudvikling er også en del af løsningen, når regionerne renser op

på de 10 generationsforureninger. I første fase er det bl.a. Cheminova -

forureningen på Høfde 42, Grindstedværkets deponeringer i Kærgård

Klitplantage og forurening fra Collstrop-grunden ved Esrum Sø.

De seneste to år har regionerne undersøgt, om 400 forurenede grunde

påvirker vandkvaliteten i vandløb og søer og langs kyster. Resultaterne skal

lægges til grund for vurderinger af, hvor meget der skal renses op, for at

Danmark kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv.

I regionerne arbejder vi sammen med hinanden og med andre myndigheder

og aktører. Vi opbygger viden og deler erfaringer, så vi kan være på forkant,

når der dukker nye problematiske stoffer op. Det gælder både PFAS, genera-

tionsforureninger, teknologi og andre udfordringer.

Jordforureningsområdet er komplekst og kræver, at vi arbejder seriøst,

systematisk og fagligt funderet. Sådan bevarer vi jordforbindelsen.

God læselyst!

”Selvom PFAS står

højt på dagsordenen,

er vi nødt til at se på

et større perspektiv,

når vi prioriterer

vores arbejde. De

gamle udfordringer

er jo ikke løst, blot

fordi der kommer

nye til.”

Mads Duedahl

Formand for Udvalget for Miljø og Klima, Danske Regioner

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

INDSATSEN

ven

pga

SIDE 4

vokser stadig

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Det tager tid og kræver overblik og prioritering at

sikre mennesker og miljø mod jordforurening.

ed PFAS-stofferne vokser jordforure-

ningsopgaven endnu engang. Det har

rådeplanerne. Planerne er opskriften på, hvordan vi

i Danmark vil forbedre vandmiljøet og sikre renere

vand i vores søer, vandløb og kystvande, så Danmark i

2027 lever op til EU’s Vandrammedirektiv. Regionernes

arbejde med at beskytte vandmiljøet mod påvirkning fra

jordforurening skal sammen med andre indsatser mod

spildevand, næringsstoffer og pesticider fra landbruget

indgå i vandområdeplanerne.

Kortlægning er fundamentet i overblikket

Siden jordforureningsloven trådte i kraft i 2000, har regi-

onerne kortlagt jordforurening på to niveauer:

• muligt forurenet jord kortlægges på vidensniveau 1,

hvis oplysninger dokumenterer, at der har været

aktiviteter, der kan have forurenet jorden

• forurenet jord kortlægges på vidensniveau 2, hvis

undersøgelser viser, at jorden er forurenet.

Den systematiske kortlægning af forurenede grunde

skaber overblik over:

• truslerne fra jordforurening, så den vigtigste indsats

kan prioriteres først

• at forurenet jord ikke flyttes uden godkendelse, og

fx havner på legepladsen i en børnehave

• at der ikke bygges på forurenet jord uden de

nødvendige forholdsregler.

Ikke alle forureninger kortlægges

Regionernes indsats omfatter jordforurening fra punkt-

kilder som industrigrunde, renserier og lossepladser. Men

ikke diffus forurening eller forurening fra fladekilder, som

skyldes landbrugsmæssig anvendelse af slam, gødning,

pesticider mv.

den gjort mange gange, siden kemikalie-

affaldsdepotloven i 1983 blev den første

lov til håndtering af fortidens synder. Dengang var der

en forventning om 500 gamle kemikaliedepoter. I dag

kender vi til næsten 40.000 grunde, der er eller kan være

forurenet, og der kommer løbende flere til.

Det er for længst erkendt, at vi ikke kan rense alt op. Sam-

fundsøkonomisk er det ikke muligt at fjerne alle jordfor-

ureninger, og det vil heller ikke være bæredygtigt. Ofte vil

det slet ikke være nødvendigt at rense alt op, da mange

jordforureninger sagtens kan blive liggende, hvor de ligger,

når der ikke er risiko for mennesker og miljø.

Målrettet indsats

Regionernes indsats håndterer ikke al jordforurening –

kun forurening, som udgør en risiko for:

• grundvand, der bruges til drikkevand

• menneskers sundhed i boliger,

børneinstitutioner og på offentlige legepladser

• vandmiljø i søer, vandløb og langs kyster.

Danmark er et af de få steder i verden, hvor grundvandet

kan pumpes op fra magasiner i undergrunden, iltes, filtre-

res og kontrolleres på vandværket og derefter sendes ud

i hanerne hos forbrugerne. Ingen rensning, ingen tilsatte

stoffer – bare rent vand. Andre lande må rense vandet og

tilsætte klor, som ødelægger smagen, så borgerne må købe

flaskevand. Det er dyrt, upraktisk og belaster miljøet. En

liter flaskevand sender op til 2.000 gange mere CO

ud i

atmosfæren end en liter dansk postevand.

Regionernes indsats prioriterer også, at vi kan bo og leve

i vores huse og lejligheder uden påvirkning fra jordfor-

urening. Indsatsen omfatter desuden børneinstitutioner

og offentlige legepladser, fordi små børn er mere udsatte

over for forurenet jord end voksne. Under leg kan børn fx

finde på at putte jord og beskidte fingre i munden. Mange

grænseværdier for skadelige stoffer er netop fastsat af

hensyn til børns sundhed. Regionerne har tidligere gen-

nemgået og undersøgt flere end 2.500 børneinstitutioner

og legepladser for forurening og renset op de steder, hvor

der var forurenet.

Lovens sidste indsatsområde er det vandmiljø, der

kræver beskyttelse, og derfor er omfattet af vandom-

Pesticider, der tidligere er anvendt på marker, kan for-

urene grundvandet eller give udfordringer ved nybyggeri,

fordi de stadig findes i jorden, men disse forureninger

kortlægges ikke af regionerne. Forurening med pesticider

og PFAS-stoffer kan skyldes både punkt- og fladekilder.

Lettere forurenet jord i byområder er heller ikke omfat-

tet af regionernes indsats og skal ikke kortlægges. Den

lettere forurenede jord skyldes ofte diffus forurening fra

fx bilers udstødning og tidligere tiders udledninger af røg

og støv. I stedet for at undersøge hver enkelt grund er

grunde i byer som udgangspunkt klassificeret som lettere

forurenet. Det betyder, at flytning af jord skal anmeldes

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

INDSATSEN

til kommunen i forbindelse med bygge-

og anlægsarbejde.

I nogle tilfælde kan det være svært at

fastslå, om en forurening stammer fra

en punktkilde, eller om der er tale om en

mere udbredt fladeforurening eller diffus

forurening. Det er ikke altid, jordforure-

ningsloven fra 2000 giver klare svar på,

hvordan vi skal håndtere den stigende

kompleksitet og nye typer af forurening.

Fra opsporing til oprensning

Regionernes arbejde med jordforurening

indeholder typisk en række trin, der star-

ter med indsamling af historiske oplys-

ninger og kan ende med oprensning, hvis

forureningen udgør en risiko for grund-

vand, sundhed eller vandmiljø.

Alle trin er lige vigtige og en forudsætning

for de efterfølgende trin. De indleden-

de kortlægningstrin er afgørende for en

optimal behandling af sagerne og for den

forebyggende effekt af indsatsen.

Vurderingen af risikoen fra forureningen er

afgørende for, hvor hurtigt regionerne pri-

oriterer forureningen videre til næste trin.

Derfor kan der gå flere år, fra en forurenet

grund bliver kortlagt, til den bliver under-

søgt nærmere og eventuelt renset op.

Ud af 100 grunde, hvor regionerne ud fra

det historiske materiale har mistanke om,

at der kan være forurenet, er det typisk

kun en håndfuld, der skal renses op.

I mange tilfælde ender regionernes ind-

ledende undersøgelser med at frikende

grundene for forurening eller med at

konkludere, at forureningen ikke udgør

nogen risiko, og dermed slutter indsatsen.

Kortlægningen opretholdes, hvis der er

konstateret forurening.

I 2022 brugte regionerne 145 mio. kr.

på at indsamle og vurdere historiske

oplysninger om 1.745 grunde og på at

undersøge 1.405 grunde for forurening.

Det svarer til under en tredjedel af

økonomien til jordforureningsområdet.

De næste trin omfatter de grunde, der

skal undersøges yderligere og eventuelt

renses op. Oprensningen fjerner den del

af forureningen, som kan udgøre en risi-

ko. Det betyder, at der ofte efterlades en

Fra mistanke til

kortlægning

Regionerne skal i samarbejde med

kommunerne opspore, hvor der

har været aktiviteter, der kan have

forurenet jord eller grundvand. Det

sker ved at indsamle oplysninger om

brancher og aktiviteter i kommunens

arkiver over olie- og kemikalieaffald

og i miljø-, tank- og byggesager.

Nye og gamle kort og luftfotos

sammenholdt med oplysninger fra

gamle telefonbøger indgår også i

regionens vurdering af, om der har

været en virksomhed, der kan have

forurenet på grunden. Når det er

dokumenteret, at virksomheden

har været der, orienterer regionen

grundejeren om, at grunden

kortlægges som muligt forurenet.

Regionerne har indtil videre

gennemgået flere end 104.000

grunde med brancher og aktiviteter,

der kan have forurenet. Halvdelen

er efterfølgende frikendt, fordi

regionen har vurderet, at risikoen for

forurening er minimal.

Trinene i den offentlige indsats

Risiko er nøgleordet i den offentlige indsats mod jordforurening. Kun hvis en forurening udgør en risiko for mennesker eller

miljø fortsætter indsatsen frem mod en oprensning. I langt de fleste tilfælde slutter den offentlige indsats på et tidligere trin

med, at undersøgelser afkræfter en risiko for forurening.

Historiske

undersøgelser

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensning og drift

Ingen forurening

eller ingen risiko

Ingen eller

begrænset

forurening

Kontakt til forurening

kan undgås med få

simple råd

Risikoen fra

forurening fjernet

SIDE 6

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

restforurening, når oprensningen er slut,

og derfor vil de fleste grunde fortsat være

kortlagt efter oprensning.

Der findes ikke én oprensningsmetode,

der kan bruges alle steder. Og nogle gange

findes der slet ikke en metode, der er ef-

fektiv nok til at fjerne forureningsrisikoen.

Regionerne har derfor hele tiden fokus på

at udvikle nye og mere effektive metoder,

teknologier og processer.

I 2022 brugte regionerne 276 mio. kr. på at

undersøge, oprense og overvåge forure-

ning på ca. 1.400 grunde – inkl. udvikling.

Det svarer til mere end halvdelen af øko-

nomien til jordforureningsområdet.

Kun få forureningssager kan afsluttes

inden for et kalenderår. De fleste under-

søgelser og oprensninger tager lang tid,

og derfor fortsætter mange sager fra det

ene år til det næste. Overvågning af for-

urening foregår over flere år for at være

sikker på, at forureningen ikke spreder sig

og skaber problemer andre steder.

Forureneren betaler i princippet

I Danmark skal jordforurening som ud-

gangspunkt fjernes af den, der har forure-

net. Det er kommunerne og i visse tilfælde

Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med virk-

somheder og skal sikre, at virksomheden

ikke forurener. Sker der alligevel forure-

ning, er det op til kommunen eller Miljø-

styrelsen at give forureneren et påbud om

at undersøge og fjerne forureningen.

Regionerne har kun hjemmel til at

håndtere jordforureninger, når der ikke

kan findes en forurener, som kan stilles

til ansvar. Det er altså først, når kommu-

nen eller Miljøstyrelsen har vurderet, at

forureningen ikke kan undersøges eller

fjernes af forureneren, at regionerne

overtager ansvaret.

Forureneren betaler-princippet er godt,

men rækker desværre ikke altid. Lovgiv-

ningen på området er meget kompleks,

og det ender ofte med, at regionerne må

overtage jordforureningerne.

I 2022 var kommunerne og Miljøstyrel-

sen involveret i henholdsvis 260 og 35

påbud til forurenere om undersøgelse og

oprensning.

Økonomi

i 2022

516 mio. kr. har regionerne i

alt brugt på indsatsen over

for jordforurening.

516 mio.

Bæredygtighed

i jordforurening

Det er langt fra nyt for regioner-

ne at tænke bæredygtighed ind i

indsatsen på jordforureningsom-

rådet. I mange tilfælde er det mere

skånsomt for miljøet at lade en

forurening ligge og etablere en par-

keringsplads, et supermarked eller

en anden bygning for at forhindre

kontakt med forureningen i jorden

end at rense op.

Når der renses op, kræver det ofte

store mængder energi og brændstof

– og i nogle tilfælde kemi – til at

fjerne forureningen. I mange tilfælde

skal jorden transporteres med lastbil

til et jordbehandlingsanlæg, som

også udleder klimagasser.

Regionerne har sat gang i flere

projekter, der sigter på at udvikle

mere bæredygtige metoder til

undersøgelser og oprensning.

Derudover arbejder regionerne

med, hvordan overskudsvarme og

overskudsenergi fra oprensninger

kan bruges til fx at varme huse op.

Med til det bæredygtige perspektiv

hører også samfundsøkonomi.

En oprensning kan nemt løbe op

i millionklassen, og for de samme

penge kan risikoen på flere grunde

fjernes ved langt mindre indgribende

tiltag end oprensning.

Indsatsen

i 2022

Regionerne har arbejdet med*:

1.745

820

videregående

undersøgelser

historiske redegørelser

1.405

105

215

indledende undersøgelser

oprensninger og andre

afhjælpende tiltag

285

tekniske anlæg til

oprensning

overvågninger af

forurening

*Tallene omfatter aktiviteter i 2022,

herunder nye aktiviteter igangsat i

2022 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år.

SIDE 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

PFAS

oret

a sp

Regionerne arbejder systematisk med at skabe

overblik over omfanget af PFAS-forurening.

af PFAS

egionerne har i flere år haft fokus på

PFAS-stofferne og deres spredning i miljøet

og har indtil videre undersøgt mere end

1.500 grunde for PFAS. Der er dog stadig

I regionernes undersøgelser er der udtaget både jord-

og grundvandsprøver. Jordprøverne viser enten ingen

eller kun et lavt indhold af PFAS-stoffer, mens største-

delen af prøverne udtaget i grundvandet indeholder

PFAS-stoffer over grænseværdierne.

Tilsynsmyndigheden – kommunen eller Miljøstyrelsen

– skal nu vurdere, om der kan gives et påbud til forure-

neren. Hvis ikke, skal regionen håndtere forureningen.

Fornyet gennemgang

Fra 2023 har regionerne fået 20 mio. kr. ekstra om året

fra staten til PFAS-opgaven. Pengene bruges bl.a. til en

gennemgang af tidligere udførte PFAS-undersøgelser,

der skal vurderes igen som følge af de skærpede

grænseværdier, der kom i sommeren 2021.

En vandprøve, der før 2021 lå på niveau med den gamle

grænseværdi, overskrider i dag den nye grænseværdi

50 gange. Det betyder, at grænseværdierne for PFAS er

overskredet på to ud af tre af de grunde, som regionerne

tidligere har undersøgt.

Regionerne skal derfor gennemgå resultater og afgørel-

ser fra tidligere undersøgelser. Hvis en grund tidligere

er frikendt, men en ny vurdering viser, at grunden er

forurenet, skal grundejer have en ny afgørelse.

mange udfordringer med PFAS. Det gælder fx, hvordan

PFAS skal undersøges, risikovurderes og oprenses.

Lige nu har regionerne særligt fokus på brandøvelses-

pladser, for det er sandsynligvis her, der er brugt de

største mængder PFAS. Flere af pladserne ligger

desuden i områder, hvor vandværkerne oppumper

grundvand til drikkevand.

Brandøvelsespladser

I forlængelse af Korsør-sagen indledte regionerne i 2021

en opsporing af brandøvelsespladser, hvor der kan have

været anvendt brandskum med PFAS-stoffet PFOS. Den

seneste opgørelse fra februar 2023 viser, at regionerne

har identificeret 183 brandøvelsespladser.

Regionerne har styr på de historiske oplysninger på

stort set alle brandøvelsespladserne og er i gang med

at undersøge de 133, der kan udgøre en risiko for

grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet. På

to tredjedele er undersøgelserne afsluttet, mens der

stadig er undersøgelser i gang på den sidste tredjedel af

pladserne.

SIDE 8

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

SIDE 9

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

PFAS

Kort over brandøvelsespladser,

hvor der kan være anvendt

brandskum med PFOS

Regionen undersøger/har undersøgt

Andre undersøger/har undersøgt

Ikke regionens indsats

Ikke vurderet/afventer

SIDE 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Der vil også være grunde, som regionerne

har undersøgt for andre forureninger, før

PFAS-problematikken var kendt. Her kan

der være brug for at undersøge for en mulig

PFAS-forurening.

Selvom regionerne har fundet PFAS-stoffer

i grundvandet på en forurenet grund, er det

ikke ensbetydende med, at de også findes i

drikkevandet. Forureningen kan ligge langt

fra vandværket, og så er opgaven at fjerne ri-

sikoen, inden den når vandværkets boringer.

Vandværkerne kontrollerer løbende drikke-

vandet for forurenende stoffer, og kommu-

nerne holder øje med, at vandet overholder

kvalitetskravene.

På en tidligere industrigrund i Herning lå

der frem til 2010 en forkromningsanstalt,

der har anvendt PFAS i produktionen. Det

har resulteret i en massiv PFAS-forurening

under grunden, hvor grænseværdien for

PFAS-stoffet PFOS er overskredet 100.000

gange. Forureningen vurderes dog ikke at

udgøre en risiko for det grundvand, det loka-

le vandværk oppumper til drikkevand.

PFAS er brugt i mange brancher

Mange brancher har anvendt PFAS-stoffer og

er dermed en mulig kilde til PFAS-forurening.

Det betyder, at der er behov for undersøgelser

på rigtigt mange grunde.

Regionernes Videncenter for Miljø og Res-

sourcer har i 2022 udgivet fakta-ark for de

brancher, hvor PFAS-stofferne bliver eller

blev anvendt. Regionerne bruger fakta-

arkene i arbejdet med kortlægning og un-

dersøgelser. Videncenteret har også udgivet

en opdateret version af ”Håndbog om

undersøgelse og afværge af forurening med

PFAS-forbindelser” med den nyeste viden.

Behov for mere viden

Forurening med PFAS lægger sig i strømmen

af tidligere, store forureningstyper som fx

klorerede opløsningsmidler – forureninger

regionerne med tiden har fundet metoder til

at håndtere.

Flere eksperter mener, at PFAS-problematik-

ken udgør en større og mere kompleks ud-

fordring for miljøet end andre forureninger,

bl.a. fordi PFAS-stofferne opfører sig ander-

ledes. Det ser fx ud til, at PFAS-forureninger

spreder sig over større afstande, og at PFAS

stort set ikke nedbrydes naturligt i miljøet.

PFAS i miljøet

Kortlægning og overvågning af PFAS-forureningen i Danmark er vigtig for at

få et overblik over, hvor og hvordan der bedst sættes ind over for forure-

ningerne. Myndighederne har derfor igangsat en række tiltag.

PFAS i havskum

I 2022 blev der fundet PFAS i havskum på Harboøre Tange. Det kan skyldes,

at PFAS findes i havet og opkoncentreres i brændingen, hvorefter det med

blæst, havskum og små vanddråber spredes til land og grundvand.

PFAS-indhold i havskum undersøges nærmere i "Havskums-projektet", som

skal kortlægge, om PFAS i havskum generelt kan give jord- og grundvands-

forureninger i de kystnære områder i Danmark.

Badevand og PFAS

Miljøstyrelsen har undersøgt badevandet 50 steder i Danmark. 48 steder

blev der fundet PFAS-stoffer, men ikke over grænseværdien for badevand.

PFAS-fundene har ikke givet anledning til badeforbud, men Styrelsen for

Patientsikkerhed fraråder af forsigtighedshensyn direkte kontakt med det

havskum, der ligger på stranden efter en storm.

PFAS i vildt

Fødevarestyrelsen har fundet PFAS i vildt fra Harboøre Tange og Agger

Tange ved den jyske vestkyst. Naturstyrelsen har midlertidigt indstillet

jagten i de områder og anbefalet, at det vildt, der er skudt i området, ikke

spises.

PFAS i græs langs kysten

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har konstateret forhøjede PFAS-indhold i

græs på engarealer langs kysten i en afstand på op til én km fra havet pri-

mært langs vestvendte kyster.

Gas

Partikler

Regnvand

Røg

Vildt

Skov & græs

Forbrugsvarer

Badevand &

havskum

Affald

Fisk

Jordforurening

Fødevarer

Grundvand

SIDE 11

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

PFAS

Der konstateres PFAS-forurening flere og flere

steder, og noget af det stammer sandsynligvis fra

diffus forurening i omgivelserne. Der mangler viden

om den diffuse PFAS-forurening. Det giver proble-

mer, når regionerne skal vurdere, om forureningen

skyldes en punktkilde, og hvordan forureningen

skal håndteres. Regionerne deltager derfor i flere

udviklingsprojekter for at fastlægge niveauet for den

diffuse PFAS-forurening.

PFAS stiller særlige krav til undersøgelser og oprens-

ninger, og derfor skal der udvikles nye metoder og

teknologier til denne opgave. Regionerne er ikke kun

i gang med at blive klogere på problemets omfang

– vi arbejder også på, hvordan vi bedst undersøger,

vurderer risiko og håndterer disse forureninger.

Korsør Brandskole, der er meget forurenet med

PFAS, er blevet Danmarks første PFAS-testcenter,

hvor miljøfirmaer og andre aktører kan afprøve

nye metoder til undersøgelse og oprensning af

PFAS-forurening.

Kommunikation om risiko

De seneste år har både græssende køer, havskum,

vandboringer og økologiske æg været centrum for

en lang række artikler og indslag om PFAS i medi-

erne. Det har naturligt nok gjort mange bekymrede.

Når vi som myndigheder kommunikerer om risiko,

er det en svær balance mellem på den ene side at

formidle, at noget er farligt og uhensigtsmæssigt at

have i vores miljø og på den anden side at undgå at

skabe unødig frygt og bekymring.

Størstedelen af de 15.000 grunde er allerede kort-

lagt som forurenede eller muligt forurenede af andre

årsager, så her ved grundejeren godt, at jorden er eller

kan været forurenet. Men ikke nødvendigvis, at der er

eller måske kan være PFAS på grunden. Det skyldes,

at hovedparten af grundene er kortlagt og eventuelt

undersøgt, før regionerne vidste, at den pågældende

aktivitet kunne give risiko for forurening med PFAS.

Eller at grundene er undersøgt, før grænseværdien for

PFAS blev skærpet.

Som myndighed kan regionerne først underrette

grundejer, når vi har konkret viden om de brancher og

aktiviteter, der har været på en grund. Derfor skal stort

set alle de 15.000 grunde gennemgås og vurderes igen.

Det er en meget stor opgave, som regionerne nu har

taget hul på.

Som borger får man let det indtryk, at PFAS-

stofferne er et nyt problem, og at forureninger

med PFAS er meget farligere end andre for-

ureninger. Det er slet ikke tilfældet. PFAS har

været produceret siden 1949 og har været anvendt

i stigende omfang siden 1960’erne. Nogle af de

værste stoffer er i dag forbudt eller reguleret på

anden vis end tidligere, og det har fået forbruget til

at falde og mindsket påvirkningen af menneskers

sundhed. Og så er PFAS faktisk ikke akut giftigt –

men kan have negative sundhedskonsekvenser for

dem, der bliver udsat for meget af det i lang tid.

Den store opmærksomhed om PFAS-forurening har

vist, at der er behov for bedre kommunikation af

de helbredsmæssige effekter af kemikalier, så alle

forstår udfordringen for mennesker og miljø. Histo-

rien viser, hvordan kommunikation om risiko kan

fremme politiske handlinger, men desværre også

skabe forvirring og unødig frygt hos borgerne.

15.000 mulige

PFAS-grunde

Regionerne har i 2022 opgjort 15.000 grunde i

Danmark, hvor der har været aktiviteter, som kan

have brugt PFAS, og som kan udgøre en risiko

over for grundvandet og menneskers sundhed.

Opgørelsen er lavet for at få en ide om, hvor stor

regionernes opgave med PFAS er.

SIDE 12

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Case

Ingen grund

til panik

”Det er glimrende, at mediedæk-

ningen har medført, at der nu

virkelig sker noget med regulering

af stofferne”, siger Paula Hammer,

klinisk toksikolog og arbejds- og

miljømediciner ved Bispebjerg Ho-

spital og Holbæk Sygehus. ”Set i et

populationsperspektiv er stofferne

problematiske, og de skulle aldrig

have været benyttet, men den

enkelte dansker har ingen grund til

at gå i panik.”

Paula Hammer og andre miljø-

medicinere mener, at det er en

udfordring at oplyse om PFAS

uden at skabe unødig bekymring.

Fx er det at blive udsat for en

PFAS-forurening ikke nødven-

digvis lig med sygdom for den

enkelte borger. Det vigtigste er

at standse PFAS-forureningen

til gavn for hele befolkningen.

Tune Vandværk

er udfordret af PFAS

Tune Vandværk i Greve er et af de

vandværker, der er hårdest ramt

af PFAS i vandværksboringerne.

Region Sjælland påbegyndte i 2022

en intensiv indsats af hensyn til

grundvandet i det område, hvor

vandværket oppumper drikke-

vandet. Her er der adskillige mulige

PFAS-punktkilder.

Indsatsen omfatter flere tiltag:

• Analyse af grundvandsprøver fra

boringer for at få overblik over, hvor

forureningen stammer fra.

• Undersøgelser ved bl.a. Roskilde

Lufthavns brandøvelsesplads,

forsvarets tidligere raketaffyrings-

ramper ved Tune og tidligere

Flyvestation Skalstrup og andre

punktkilder.

• Løbende vurdering af, hvor forure-

ninger skal håndteres.

Der er etableret et samarbejde mellem

Høje-Taastrup, Ishøj og Greve kommuner

Se mere om PFAS og sundhed på

Danske Regioners hjemmeside

Økonomi

i 2022

Regionerne har i 2022 brugt 24 mio.

kr. i driftsmidler på PFAS-indsatsen.

Beløbet omfatter undersøgelser af

brandøvelsespladser, analyser

for PFAS og andre aktiviteter

relateret til PFAS.

24 mio.

og vandforsyningerne i de tre kommuner,

Region Hovedstaden og Region Sjæl-

land for at udveksle data om forurening

i jord, grundvand, drikkevand og dræn

og grundvandshydrologiske modeller.

Formålet er at optimere og koordinere

indsatsen.

SIDE 13

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GRUNDVAND

bare rent vand

Det er primært pesticider, klorerede

opløsningsmidler og PFAS, der truer

drikkevandet.

nsning -

gen re

anmark er et af de få lande i verden, hvor grund-

vandet kan pumpes op og efter en simpel vand-

behandling drikkes, samtidig med at kvaliteten

er i top.

Trusselsbilledet i forhold til vores grundvand har forandret

sig. I starten af 1990’erne var fokus fortrinsvis på forureninger

fra lossepladser, senere ændrede det sig til forureninger med

klorerede opløsningsmidler fra industrien. For godt 15 år siden

kom der mere opmærksomhed på truslen fra pesticider, og

senest er det PFAS-stofferne, der fylder meget i regionernes

arbejde med grundvandsbeskyttelse.

Det store PFAS-fokus betyder dog ikke, at klorerede opløs-

ningsmidler og pesticider er gledet i baggrunden. Det viser

blot, at der hele tiden kommer nye stoffer til, som regionerne

skal håndtere for at beskytte vores gode og unikke drikkevand.

SIDE 14

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

SIDE 15

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GRUNDVAND

Kortlagte grunde, hvor regionerne i 2022

har fundet klorerede opløsningsmidler,

pesticider og PFAS i grundvandet over

grænseværdierne

Klorerede opløsningsmidler (i alt 245 grunde)

Pesticider (i alt 375 grunde)

PFAS (i alt 340 grunde)

SIDE 16

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Regionerne har i 2022 foretaget flere end

10.000 analyser for klorerede opløsnings-

midler, pesticider og PFAS i grundvandet.

Kortet viser de grunde, hvor der i én eller

flere prøver er påvist et indhold over

grænseværdierne.

At et stof er fundet over grænseværdien,

er ikke ensbetydende med, at det udgør

en trussel mod drikkevandet. Mange af

fundene er gjort i "sandlommer" eller i de

såkaldte sekundære magasiner, der ikke

anvendes til vandindvinding. Regionerne

vurderer i hvert tilfælde, om fundene

udgør en trussel mod det grundvand, der

bruges til drikkevand.

Punktkilder og fladekilder

– en udfordring

Det er regionernes opgave at håndtere

jord- og grundvandsforureninger, der

stammer fra punktkilder. Det er typisk

forureninger, der skyldes spild eller

nedgravning af affald og kemikalier i

modsætning til fladekilder. Fladekilder

kan være diffus forurening med pesticider

fra almindelig landbrugsdrift og diffuse

PFAS-kilder.

Ofte skyldes forurening i grundvand både

punkt- og fladekilder, og det komplicerer,

hvem der har ansvaret for at gøre noget.

Klorerede opløsningsmidler

Mange af de værste grundvandsfor-

ureninger i Danmark skyldes klorerede

opløsningsmidler, der har været anvendt

til affedtning i industrien og til rensning af

tøj. Stofferne er ved spild og nedgravning

havnet i jord og grundvand. Forurening-

erne stammer altid fra punktkilder og er

derfor regionernes ansvar at håndtere,

hvis det ikke er muligt at give forureneren

et påbud.

Regionernes indsats har i mere end 30

år været rettet mod disse stoffer. Uden

denne indsats ville mange vandværker

i dag være udfordret af forurening med

klorerede opløsningsmidler – mange ville

også være lukket.

Regionerne bruger fortsat mange res-

sourcer på at sikre grundvandet mod

klorerede opløsningsmidler. Indsat-

sen foregår oftest i industriområder,

hvor mængden af håndterede stoffer

har været stor, og i byer, hvor der har

ligget renserier. Forureningerne er

ofte store og bekostelige at håndtere,

men regionerne og miljøfirmaerne

har efterhånden oparbejdet en bety-

delig ekspertise og har metoder til at

håndtere disse stoffer.

Regionerne driver 125 tekniske

anlæg, der er med til at beskytte det

grundvand, der bruges til drikkevand.

Hovedparten af anlæggene oppumper

og renser grundvand forurenet med

klorerede opløsningsmidler.

En liter kloreret

opløsningsmiddel kan

forurene grundvand

svarende til 31.500

danskeres vandforbrug

i et år.

Fladekilder

Punktkilder

SIDE 17

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GRUNDVAND

Case

Forurening koges væk i Videbæk

På en virksomhed i Videbæk i

Vestjylland har der siden 1945 været

forskellige aktiviteter relateret til

fremstilling af højtalere. Produktio-

nen har medført forurening af jord

og grundvand i området.

Frem til 1994 blev der benyttet

klorerede opløsningsmidler til

affedtning af metalelementer. Stør-

stedelen af forureningen i området

skyldes de klorerede opløsningsmid-

ler, og der er specifikt kendskab til et

stort spild på ca. 300 kg triklorethy-

len. Forureningen udgør en trussel

mod indvinding af flere millioner

liter drikkevand og indeluften i nær-

liggende boliger.

Region Midtjylland har gennemført

analyser af relevante oprensnings-

metoder og er endt med at vælge

en termisk oprensning med damp.

På trods af et højt energiforbrug

vurderes metoden at være den mest

effektive og bæredygtige løsning ud

fra en ligelig vægtning mellem miljø,

samfund, økonomi og effekt.

Ved en termisk oprensning opvar-

mes jord og grundvand til mellem

100 og 120 grader, så forureningen

bliver til damp, der kan suges ud af

jorden og renses i et midlertidigt

anlæg på grunden.

Faserne i oprensningsarbejdet

Etablering af

hegn og bygge-

strøm

Nye boringer

afgrænser

forureningen

Planlægning

og design af

anlæg

Nye boringer

til opvarmning

og ventilation

af jorden

Nyt anlæg

til damp og

rensning af

jordluft

Jorden varmes med damp,

og forureningen trækkes

ud og renses

Opsamling af forurening

Forurening

Dampboring

Damp

Grundvand

SIDE 18

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Pesticider

Pesticider er fortsat en udfordring. I over

halvdelen af alle vandværksboringer

findes nu pesticider eller de stoffer,

de nedbrydes til. En ny analyse fra

Miljøstyrelsen viser, at ud af 913 lukkede

vandværksboringer skyldes lukningen

med sikkerhed pesticider i 272 tilfælde

og muligvis pesticider i yderligere 370

tilfælde.

Pesticider har været anvendt til at

bekæmpe ukrudt, svampe og insekter i

mere end 70 år, og specielt i starten var

ingen opmærksomme på, at stofferne

kunne forurene grundvandet.

Ud over brug af pesticider på markerne

kan der være gravet pesticidrester

ned mange steder i det åbne land,

fordi Landbrugsministeriets Giftnævn

i 1966 faktisk anbefalede, at "små

rester af pesticider må nedgraves ca.

en halv meter under jordoverfladen".

Dertil kommer spild fra uheld med

marksprøjter, spild og udvaskning fra

fx vaske- og påfyldningspladser på

gartnerier, landbrugsejendomme og

maskinstationer. Disse kilder har været

på et mindre areal og kaldes punktkilder.

Pesticidpunktkilder er svære at op-

spore, da der ikke findes arkiver over,

hvor stofferne har været håndteret.

Pesticidforureningerne er tillige kom-

plicerede at håndtere. Undersøgelser og

forebyggende tiltag er dyre og tidskræ-

vende, fordi stofferne er meget mobile

og svære at nedbryde i grundvandet og

derfor transporteres over store afstande.

Det er regionernes opgave at håndte-

re pesticidforureninger, der stammer

fra punktkilder, hvis der ikke kan gives

påbud til forureneren.

Der findes ingen snuptagsløsninger til at

få styr på pesticidforureningen i vores

grundvand, og der er ikke blot én part,

der kan løse det. Det kræver et samar-

bejde mellem alle aktører, der arbejder

med grundvandsbeskyttelse, vandind-

vinding og landbrug.

Grænseværdier

for pesticider

Pesticider er en meget blandet stofgruppe, der behand-

les ens med hensyn til, hvor meget vi accepterer i vores

drikkevand. Grænseværdien er 0,1 mikrogram pesticid

pr. liter i drikkevandet. Det svarer til detektionsgræn-

sen, da værdien blev fastlagt. Detektionsgrænsen er

den nedre grænse for, hvor små koncentrationer det er

muligt at måle. Grænseværdien for pesticider er dermed

et udtryk for, at vi fra politisk side ikke vil have pesticider

i vores drikkevand – ikke et udtryk for en sundhedsfag-

lig vurdering. Det gælder både selve pesticiderne og de

mange forskellige stoffer, som de bliver nedbrudt til i

jord og grundvand (nedbrydningsprodukter). Regioner-

ne har indsats overfor alle pesticider og nedbrydnings-

produkter, hvis de stammer fra en punktkilde.

I EU’s drikkevandsdirektiv er der mulighed for at have

forskellige grænseværdier for nogle af nedbrydnings-

produkterne, og det har flere lande valgt at have.

I Danmark har vi samme grænseværdi for alle pesticider

og nedbrydningsprodukter, selvom nogle af dem er

mere sundhedsskadelige end andre. Hvis de danske

grænseværdier var baseret på en sundhedsvurdering,

ville de være højere for nogle af de stoffer, vi oftest

finder i grundvandet.

53 mio.

Økonomi

i 2022

Regionerne har i 2022 brugt 53

mio. kr. i driftsmidler på at beskytte

grundvandet mod pesticider.

Beløbet indgår også i den samlede

opgørelse af, hvad der er brugt på

grundvandsindsatsen.

SIDE 19

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GRUNDVAND

PFAS-stoffer

Regionerne har undersøgt for

PFAS-stoffer siden 2015, selvom

stofferne først er kommet i søgelyset

de sidste par år.

Inden grænseværdierne for PFAS

blev skærpet i 2021, stødte regi-

onerne sjældent på alarmerende

PFAS-fund i grundvandet. Med de

skærpede grænseværdier har regio-

nerne øget indsatsen med opsporing

af PFAS-stoffer i grundvandet. Fokus

har i 2022 først og fremmest været

at undersøge brandøvelsespladser,

hvor der er anvendt store mængder

PFAS-holdigt brandskum. Og fortsat at

undersøge for PFAS andre steder, hvor

der er oplysninger om, at stofferne har

været brugt.

Regionerne finder ikke kun PFAS under

gamle brandøvelsespladser. Et helt

nyt fund i grundvandet er gjort på en

tidligere forkromningsanstalt i Herning,

hvor PFAS-skum har været brugt som

et "låg" på de store forkromningskar

for at forhindre gnister og brandfare.

Grænseværdien er overskredet op til

100.000 gange. Et tykt lerlag kombine-

ret med hurtig vandgennemstrømning

gør, at forureningen ikke udgør en

risiko for det lokale vandværk.

Regionerne har i 2022 undersøgt, om

kulfiltrene på de anlæg, der oprenser

forurening, også fjerner PFAS. Det kan

kulfiltrene, men det er en dyr løsning,

der kræver mange års drift. Derfor skal

der udvikles nye og mere bæredygtige

metoder og teknologier til den opgave.

Noget der arbejdes på bl.a. i samarbej-

de med DTU.

25%

Regionernes

indsats er med

til at beskytte

drikkevandet

Danskerne betaler ifølge Dansk

Vand- og Spildevandsforening

(DANVA) knap 9 milliarder kr. om

året for vand i hanerne. 2.600

små og store vandværker leverer

250 mio. m

drikkevand. Det er

vand, som regionerne er med til

at passe på, og regionernes anlæg

beskytter 25 procent af drikke-

vandet.

Simpel vandbehandling på et dansk vandværk.

SIDE 20

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Helhedsorienteret strategi

– et område ad gangen

Regionerne arbejder helhedsorienteret i

planlægningen af undersøgelser af grund-

vandet. Ved at udvælge de grunde, der skal

undersøges, i samme område, kan der opnås

en større geologisk forståelse af området.

Det giver et bedre grundlag for risikovurde-

ring og prioritering af, hvor den offentlige

indsats skal iværksættes, specielt i forhold til

videregående undersøgelser og oprensning.

Undersøgelsesstrategi og -omfang bliver

dermed mere dynamisk og kan løbende

justeres i takt med, at undersøgelserne i et

område skrider frem. Tilgangen kan give

mere kvalificerede risikovurderinger baseret

på større datasæt, så der opnås mere miljø

for pengene.

Tilgangen har også andre fordele som fx

begrænset kørsel i alle undersøgelsesfaser fra

tilsyn, bore- og feltarbejde, prøvetagning til

retablering. Det mindsker udledningen af CO

og reducerer tidsforbruget.

Økonomi

i 2022

Regionerne har brugt

240 mio. kr. i 2022 på at

beskytte grundvandet.

240 mio.

Indsatsen

i 2022

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet har

omfattet*:

1.000

indledende

undersøgelser

320

Fakta

videregående

undersøgelser

oprensninger og andre

afhjælpende tiltag

Hvem leverer drikkevandet?

Danmark har en decentral vandforsyningsstruktur. Det betyder, at drikkevandet

typisk kommer fra et vandværk i lokalområdet. 97 procent af danskerne får drikkevand

fra landets ca. 2.600 vandforsyninger. De største vandforsyninger leverer vand

til flere hundrede tusinde mennesker hver dag, mens de mindste leverer

vand til 10 ejendomme.

De sidste tre procent af danskerne får vand fra vandværker, der forsyner mindre end

10 ejendomme. Disse vandværker består som regel af en brønd eller en vandboring,

og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand.

De 2.600 vandforsyninger leverer årligt 250 mio. m

drikkevand

til borgerne.

Derudover indvindes der ca. 700 mio. m

vand til erhvervslivet,

hvor landbrug og dambrug er de største forbrugere.

125

tekniske anlæg til

oprensning

180

overvågninger af

forurening

*Aktiviteter i 2022 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2022 og

videreførte aktiviteter fra tidligere år.

SIDE 21

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

roekker langt

Forurenet jord i haven er ofte ikke så alvorlig,

at jorden skal fjernes.

e rad

God

veralt i vores hverdag er

vi omgivet af kemiske

derfor er det langt fra al forurening i

havejord, der er så alvorlig, at den skal

fjernes. Jorden skal dog stadig være

kortlagt, så der er styr på forureningen.

I afgørelsen om kortlægning fortæller

regionen om risikoen ved forureningen

og giver råd og vejledning til, hvor-

dan risikoen kan mindskes. Regionen

fortæller også, hvad der videre skal

ske, fx om regionen skal undersøge

forureningen yderligere og eventuelt

rense op, og om de handlemuligheder

boligejeren har.

Regionens vurdering af risikoen fra for-

ureningen afgør, hvor hurtigt grunden

prioriteres til videre indsats. Derfor vil

der ofte gå flere år, fra en boliggrund

bliver kortlagt, til den undersøges nær-

mere og eventuelt renses op.

Forurening i indeluft prioriteres højt

Indeluften i boliger på forurenede

grunde kan være påvirket af jordfor-

urening, fordi nogle typer forurening

kan dampe ind i huset. Hvis der er

risiko for det, prioriterer regionen at

gøre en hurtig indsats. Ingen kan jo

lade være med at trække vejret, mens

det er lettere at undgå direkte kontakt

med forurenet jord. Hovedparten af

regionernes indsats på boliggrunde

omfatter derfor risikoen i forhold til

indeluften.

BOLIG

stoffer fra fx kosmetik,

rengøringsmidler, maling,

olie, benzin, legetøj, elektronik, røg og

trafikos. Kemiske stoffer finder også vej

til jord og grundvand, og i dag er jorden

lettere forurenet i de fleste byområder.

Sundhedsrisikoen ved lettere forure-

net jord er lille sammenlignet med de

mange andre risikofaktorer, vi udsæt-

tes for i hverdagen.

Der kan også være bygget boliger på

Gode råd, når

jorden i haven

er forurenet

• Vask hænder efter

ophold i haven

• Undgå at tage jord

med ind i huset

• Brug handsker ved

havearbejde

• Dyrk grøntsager i ren

jord fx i et højbed

• Skyl frugt og bær

grundigt og skræl

grøntsager

• Læg fast bund i

sandkasser

tidligere erhvervsgrunde. Umiddelbart

lyder forurening og havejord som en

skidt cocktail, og for mange boligejere

kommer det også som en ubehagelig

overraskelse, når regionen kortlægger

grunden og fortæller, at jorden er eller

kan være forurenet. Bekymringen mel-

der sig: Er det farligt? Kan jeg fortsat

dyrke grøntsager? Kan vi bo i huset?

Hvornår fjerner regionen forureningen?

Enkle råd er ofte nok

I mange tilfælde er det heldigvis ikke et

problem at bo på en grund, hvor der for

50 år siden lå en virksomhed, som har

forurenet. Forureningen på to ud af tre

boliggrunde hører nemlig til i den lette

ende af skalaen, hvor det er ganske

ufarligt at bo. Hér er der enten ingen

eller kun en minimal sundhedsrisiko,

der kan mindskes ved at undgå direkte

kontakt med den forurenede jord. Og

SIDE 22

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

SIDE 23

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

BOLIG

Problemer i indeluften skyldes tit forure-

ning med klorerede opløsningsmidler,

som kan trænge ind gennem revner og

sprækker i gulve og vægge, ved rørgen-

nemføringer, gennem hulrum og trappe-

opgange. Stofferne fordamper forholds-

vist let og giver ofte problemer i mange år

efter, at brugen af dem er ophørt.

Det er svært at fjerne en forurening med

klorerede opløsningsmidler helt, og

løsningen kan derfor være at etablere

ventilation under gulvet, som forhindrer

dampe i at trænge op i boligen.

Der findes også kemiske stoffer i inde-

luften, som ikke skyldes dampe fra en

jordforurening, fx stoffer fra tobaksrøg,

brændeovne, stearinlys, renset tøj, tæp-

per, møbler og maling. Den påvirkning er

ikke omfattet af regionernes indsats.

I 2022 har regionerne gennemført 800

indledende undersøgelser og 105 vide-

regående undersøgelser for at vurdere

risikoen for indeluften. Regionerne har

desuden foretaget 65 oprensninger og

driver 160 tekniske anlæg for at sikre

indeluften for beboere på forurenede

boliggrunde.

Jordforureningsloven sikrer, at boligejere

har nogle særlige muligheder, som ofte

kan hjælpe med en hurtig afklaring af

forureningen og eventuel oprensning.

Afklaring af mistanke

Hvis boliggrunden er kortlagt som muligt

forurenet, har ejeren ret til at få grunden

undersøgt af regionen inden for et år, hvis

ejeren beder regionen om dette. I 2022

har 440 boligejere benyttet sig af denne

særlige ret, mens yderligere 360 bolig-

grunde er undersøgt som led i regioner-

nes øvrige prioriterede indsats.

Værditabsordningen har

stor værdi for boligejere

Hvis forureningen på en boliggrund kan

udgøre en risiko, kan ejeren søge regionen

om at få grunden tilmeldt værditabsord-

ningen. Ordningen hjælper til hurtigere at

få undersøgt forureningen nærmere. Vi-

ser undersøgelsen, at der skal renses op,

omfatter ordningen også en oprensning,

hvor ejeren selv betaler en mindre del af

udgiften, mens resten betales af staten.

Oprensning gennem værditabsordningen

fjerner i lighed med regionernes op-

rensninger den del af forureningen, der

udgør en risiko – ikke nødvendigvis hele

forureningen. Formålet med ordningen

er, at forurenede boliggrunde kan sælges

og belånes på rimelige vilkår.

Værditabsordningen har 30-års jubilæum

i 2023. Siden starten i 1993 er 2.075 bolig-

grunde blevet undersøgt, og 1.515 af dem

er renset op.

Boligejer kan selv betale

Boligejeren kan også selv betale for under-

søgelse og oprensning af forureningen. Det

anbefales at få hjælp fra et miljøfirma, der

har erfaring med at undersøge og rense op

på forurenede grunde. Det er en god idé at

kontakte regionen for at sikre, at regionens

krav til undersøgelse/oprensning er op-

fyldt. Regionen giver i det hele taget gerne

gode råd til processen.

Sund indeluft –

gode råd er ikke

altid dyre

Risikoen for forurening i inde-

luften kan ofte nedbringes, hvis

man sørger for at:

• lufte ud hver dag ved at lave

gennemtræk

• tætne revner og sprækker

• der er vand i vandlåse

• der er god ventilation i kælder

eller krybekælder.

Nuancerings-

systemet – den

forurenede

boliggrunds

tilstandsrapport

Risikoen ved forureningen ind-

deles i tre kategorier – F0, F1 og

F2 – og nuanceringssystemet er

en slags tilstandsrapport for den

forurenede boliggrund.

•

– Forureningen udgør ingen

risiko for brug af hus og have.

•

– Forureningen udgør ingen

risiko for brug af hus og have,

hvis enkle råd følges.

•

– Forureningen udgør eller

kan udgøre en risiko for brug af

hus og have.

På to ud af tre boliggrunde

er forureningen nuanceret

som F0 eller F1 – det vil sige

forurening, som ikke udgør

en sundhedsmæssig risiko.

Regionens indsats i forhold til

boligen er derfor afsluttet. Resten

af boliggrundene er nuanceret

som F2. Her skal risikoen ved

forureningen afklares nærmere

og eventuelt renses op.

Risiko for brug af hus og have

Indsats: Regionen skal håndtere risikoen.

Ingen risiko for brug af hus og have

Ingen indsats: Forureningen kan blive liggende.

SIDE 24

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

Økonomi

i 2022

Regionerne har brugt 84 mio.

kr. på at beskytte borgernes

sundhed mod skadelig

påvirkning fra jordforurening.

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Case

84 mio.

Risiko fjernet på

tjæreforurenet grund

Region Nordjylland konstaterede for

år tilbage, at jorden var forurenet med

tjærestoffer på en grund i Skagen.

Forureningen stammede fra en tid-

ligere tjæreplads fra 1950’erne, hvor

fiskere har tjæret og tørret deres fi-

skegarn. Arealet blev i 1960-1970’erne

udstykket til parcelhusgrunde, hvor

der efterfølgende blev opført boliger.

Regionen gennemførte i 2020 en

udvidet undersøgelse på grunden

for at vurdere, om forureningen

kunne udgøre en risiko over for

boliganvendelsen. Det viste sig, at

der var behov for en oprensning af

forureningen for at sikre brugen af

hus og have.

I 2022 prioriterede regionen grunden

til oprensning, og der blev bortgravet

og udskiftet 231 tons tjæreforurenet

jord. Der blev dog efterladt en rest-

forurening under den faste belægning

i indkørslen og på terrassen, og derfor

er en del af grunden fortsat kortlagt

som forurenet.

Restforureningen udgør ingen risiko

for brugen af hverken hus eller have,

da den ligger under fliser. Derfor fik

grunden en F0-nuancering og en

boligerklæring om, at restforureningen

ikke udgør en risiko for den nu-

værende anvendelse til boligformål.

Indsatsen

i 2022

Regionernes indsats med at

beskytte borgernes sundhed mod

jordforurening har omfattet*:

800

105

indledende undersøgelser,

heraf 440 på anmodning fra

boligejere

videregående undersøgelser

oprensninger og andre

afhjælpende tiltag

160

175

tekniske anlæg, der sikrer

indeluften mod forurening

410

De danske grænseværdier for, hvor meget en

forurening må påvirke indeluften i boliger, er fastsat

af Miljøstyrelsen. Værdierne er fastsat, så der ikke

er fare for menneskers sundhed, selv hvis man bliver

udsat for stofferne gennem et helt liv. Der er taget

hensyn til, at særligt børn skal være beskyttet.

boliggrunde, hvor

kortlægningen er nuanceret

undersøgelser og

oprensninger efter

værditabsordningen

*Aktiviteter i 2022 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2022 og

videreførte aktiviteter fra tidligere år.

SIDE 25

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

VANDMILJØ

SIDE 26

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

under lup

Jordforurening påvirker også vandmiljøet

i søer, vandløb og langs kyster.

Vandmiljo

egionerne har de sidste to år undersøgt, om

400 forurenede grunde påvirker vandmiljøet

i søer, vandløb og langs kyster. Undersøgel-

prøver fra boringer i udsivningszonen, hvor forurenet

grundvand forventes at sive ud i søen og langs kysten.

Resultaterne af vandanalyserne fra boringer er sammen

med andre oplysninger anvendt til at beregne koncen-

trationen af forureningsstoffer i søen eller kystvandet.

Resultaterne er brugt til at vurdere, om vandmiljøet er

påvirket af jordforurening alene, jordforurening i kom-

bination med andre forureningskilder, eller om der er

helt andre kilder på spil.

Resultater fra undersøgelser af vandløb

Regionerne har undersøgt vandløbsstrækninger ved

knap 270 forurenede grunde over hele landet for påvirk-

ning fra jordforurening.

I ca. 6 ud af 10 vandløbsstrækninger er grænseværdien

for mindst ét miljøfarligt stof overskredet, og forure-

ningen kan udgøre en risiko for vandmiljøet. I resten af

vandløbsstrækningerne er der enten ingen risiko, eller

det er ikke afklaret, om der kan være en risiko.

I de vandløbsstrækninger, hvor der er påvist forurening,

kan den i to ud af tre tilfælde helt eller delvist skyldes

en jordforurening. I de resterende vandløbsstrækninger,

hvor der er påvist forurening, kommer forureningen

enten ikke fra en forurenet grund, eller det er uafklaret,

hvor forureningen kommer fra.

serne er udført som en del af myndigheder-

nes indsats for at sikre et godt og sundt vandmiljø.

Forud for undersøgelserne har regionerne screenet alle

forurenede og muligt forurenede grunde i forhold til,

om de udgør en risiko for vandmiljøet. Screeningen vi-

ste, at godt 1.200 jordforureninger kan udgøre en risiko

for vandmiljøet i vandløb, søer og langs kysten. 400 af

dem er nu undersøgt.

Undersøgelseskonceptet

Undersøgelserne er udført direkte i eller helt tæt på det

vandmiljø, som er i risiko for at være påvirket af forure-

ning. Det er en lidt anden tilgang end regionernes almin-

delige praksis, hvor vi starter ved kilden til forureningen

og derfra forfølger og afgrænser udbredelsen af den.

I vandløb er der udtaget vandprøver direkte fra vandlø-

bet før, på og efter den strækning, hvor det forventes, at

forureningen siver ud i vandløbet. Prøverne er primært

udtaget om sommeren, når der er lav vandføring, så for-

tyndingen af forureningen er mindst. Når fortyndingen

er mindst, forventes påvirkningen fra jordforureningen

at være størst.

I søer og langs kyster er der ikke udtaget vandprøver

fra selve søen/kysten. I stedet er der udtaget vand-

SIDE 27

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

VANDMILJØ

Resultater fra undersøgelser

af kystvande og søer

Regionernes undersøgelser har omfat-

tet 78 kystvande og 38 søer.

I en tredjedel af undersøgelserne er

det vurderet, at kysten/søen kan være

udsat for en påvirkning med mindst ét

miljøfarligt stof i koncentrationer over

grænseværdierne, og at der derfor kan

være en risiko for vandmiljøet. I resten

er der enten ingen risiko, eller det er

uafklaret, om der kan være en risiko.

For de knap 40 kystvande og søer, hvor

der vurderes at være en risiko, skyldes

den i 8 ud af 10 tilfælde helt eller delvist

en jordforurening. I de resterende

kystvande og søer vurderes påvirknin-

gen enten ikke at skyldes en forurenet

grund, eller det er uafklaret, hvor for-

ureningen kommer fra.

Påvirkning af vandløb

32%

35%

61%

30%

Påvirkning af vandløb

Ingen påvirkning af vandløb

Uafklaret om der er en påvirkning

Forureningen vurderes primært at

stamme fra foruenet grund

Forurening vurderes at kunne stamme fra

forurenet grund og andre kilder

Forureningen vurderes at stamme fra

andre kilder

Det er uafklaret, hvad der er kilden til

påvirkningen af vandløbet

Påvirkning af kyst/sø

15%

34%

Resultaterne fra kystvande/søer adskiller

sig fra resultaterne fra vandløbene ved, at

der er risiko for vandmiljøet i en min-

dre andel af de undersøgte kystvande/

søer. Regionerne vurderer, at forskellene

hovedsageligt skyldes undersøgelses-

metoderne. I vandløbene er prøverne

udtaget direkte i det strømmende vand.

Sandsynligheden for at ”fange” påvirknin-

63%

10%

67%

ger fra andre kilder end jordforurening er

derfor større i vandløb end i de grund-

vandsprøver, der er udtaget helt tæt på

de forurenede grunde i undersøgelser af

kystvande/søer.

Påvirkning af kyst/sø

Ingen påvirkning af kyst/sø

Uafklaret om der er en påvirkning

Forureningen vurderes primært at

stamme fra foruenet grund

Forurening vurderes at kunne stamme fra

forurenet grund og andre kilder

Forureningen vurderes at stamme fra

andre kilder

Det er uafklaret, hvad der er kilden til

påvirkningen af vandløbet

Påviste stoffer

Der er fundet PFAS-stoffer flere steder i

både vandløb, kystvande og søer. Der er

fx fundet indhold af PFAS-stoffet PFOS

over grænseværdien i 4 ud af 10 vand-

løbsprøver, som er undersøgt for indhold

af PFOS. Resultaterne peger på, at der

er flere forskellige kilder til forurening af

vandløbene med PFAS-stoffer.

I mange prøver er der fundet ammonium

og jern over grænseværdierne – ofte i

forbindelse med gamle lossepladser.

SIDE 28

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

I vandløbene er der fundet pesticider og tungmetaller over grænseværdi-

erne i op mod halvdelen af de vandløbsstrækninger, som er undersøgt for

indhold af disse stoffer.

Overraskende nok findes der kun klorerede opløsningsmidler over

grænseværdierne i ca. fem procent af de mange vandløbsstrækninger,

kystvande og søer, som er undersøgt for disse stoffer. Selv om regioner-

nes indledende screeninger viste, at de klorerede opløsningsmidler ville

være de stoffer, som udgjorde en risiko flest steder. Undersøgelserne

peger på, at screeningerne har været for forsigtige i forhold til klorerede

opløsningsmidler. Risikovurderingsmodellen bør derfor justeres for disse

stoffer.

Den videre indsats

På baggrund af undersøgelserne skal regionerne og staten i 2023 drøfte

behovet for yderligere undersøgelser og evt. oprensning, og hvordan de

resterende 800 forurenede grunde skal håndteres. Og hvilke indsatser,

der skal være omfattet af den nuværende vandplanperiode, som løber

frem til 2027. Der skal også tages stilling til, hvordan forurenede grunde,

der kortlægges fremover, skal håndteres.

Økonomi

i 2022

Regionerne har brugt

42 mio. kr. på at undersøge

jordforurening, der kan

udgøre en risiko for

vandmiljøet.

42 mio.

Case

Mølleåen - mange bidrag til

forurening af vandmiljøet

Mølleåen nord for København er et

af de vandløb, hvor vandmiljøet er

undersøgt, fordi der er flere forurenede

grunde tæt på åen.

I vandprøver fra åen har Region Hoved-

staden bl.a. fundet PFAS-stoffer. Ind-

holdet af PFAS er imidlertid nogen-

lunde ens i alle prøverne, også på de

strækninger af åen, som ikke forventes

at være direkte påvirket af jordforure-

ninger. Derfor vurderer regionen, at der

må være andre kilder til forureningen

med PFAS i Mølleåen end de forurene-

de grunde.

Indholdet af PFAS i Mølleåen er højere

end i andre vandløb, Region Hovedsta-

den har undersøgt. En del af forkla-

ringen kan være, at Mølleåsystemet

Kommunerne langs Mølleåen fraråder

i dag at spise fisk fanget i hele Mølleå-

systemet.

løber igennem byområder og tidligere

industriområder, og at åen historisk set

har modtaget spildevand fra et stort

opland.

Det er regionens opgave at håndtere

forurening de steder, hvor der ikke

er en forurener, der kan påbydes at

rense op, men det er ikke regionens

opgave at udføre en bredere opspo-

ring af kilder i Mølleåsystemet. Flere

myndigheder er derfor i gang med at

undersøge, hvor PFAS-forureningen i

Mølleåsystemet stammer fra.

SIDE 29

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

Generations-

forureninger kroever

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GENERATIONSFORENINGER

enkning

nyto

er er intet simpelt ved at rense en gene-

rationsforurening op. Selv om regionerne

har adskillige års erfaring i at rense mange

Udfordringerne omkring størrelse og stofmængder

gør det imidlertid svært at lave holdbare tidsplaner og

budgetter. Et eksempel er generationsforureningen

på Himmark Strand på Als, hvor der skal fjernes store

mængder af klorerede opløsningsmidler ude under

havet. Selvom der var taget højde for bløde bundfor-

hold, var den oprindelige dæmningsløsning ikke stærk

nok til at modstå strøm og bølger under gravearbejdet.

Derfor måtte prototypen en tur tilbage på tegnebrættet

og gøres mere robust. Det har betydet, at tidsplanen er

blevet skubbet et års tid.

Ved Høfde 42 på Harboøre Tange viste det sig, at de

indkomne tilbud på en oprensning af kemikaliedepotet

lå markant over det budgetterede som følge af stigende

energi- og råvarepriser. Region Midtjylland håber, at

en kombination af flere penge og en ny udbudsrunde

betyder, at enderne kan nå sammen, så oprensningen

kan begynde i løbet af 2025.

Stort potentiale for udvikling af nye løsninger

Selvom generationsforureningerne giver udfordringer,

er de i høj grad med til at udvikle teknikker, der kan

Det er nødvendigt at udvikle helt nye metoder,

der kan fjerne disse massive forureninger.

forskellige typer af forureninger op, er ge-

nerationsforureningerne i en helt anden skala.

Alene prisen på mindst 50 mio. kr. pr. forurening siger

en del om omfang og kompleksitet. Fra det tidligere

Grindstedværket i Region Syddanmark er der fx udledt

over 1.100 forskellige stoffer, og der findes ingen stan-

dardløsning, der på én gang kan fjerne alt fra kviksølv til

klorerede opløsningsmidler og i stribevis af farmaceu-

tiske stoffer. Derfor skal regionerne på flere af generati-

onsforureningerne ikke bare opfinde den dybe tallerken

– men et helt nyt spisestel.

Indsats og udfordringer i 2022

I 2022 lykkedes det som planlagt Region Syddanmark at

få sat gang i sidste etape af oprensningen ved Kærgård

Klitplantage.

Region Hovedstaden har gennemført planlagte under-

søgelser af forureningens udbredelse på Collstrop-grun-

den i Hillerød. Undersøgelserne viste, at der bl.a. er ca.

110 tons arsen i jorden. Arsen er et grundstof, så forure-

ningen kan ikke nedbrydes, og grunden er for stor til, at

afgravning er en løsning. Der er igangsat et udviklings-

projekt med forskere og fagspecialister fra Danmark og

USA, der skal finde en løsning, der kan fiksere arsen-for-

ureningen og dermed forhindre den i at sprede sig til

vandmiljø og natur i området.

bruges på andre forureninger og forhåbentlig gøre det

både billigere og mere skånsomt for miljøet at rense for-

ureninger op. Regionerne vil i de kommende år arbejde

mere med at tænke bæredygtighed ind i arbejdet med

oprensningen af forureninger.

SIDE 30

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

SIDE 31

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

GENERATIONSFORURENINGER

Status på

generations-

forureninger

For alle generationsforureninger gælder, at der er brugt mange penge på

undersøgelser og oprensninger gennem tiden.

Den seneste opdaterede plan for generationsforureningerne kan findes på:

www.jordforureninger.dk

Høfde 42

Forurening:

Kemikalier og kviksølv

Tidsplan:

Undersøgelserne er færdige.

Udbud forventes afsluttet i 2023. Op-

rensningsstart forventes i 2025.

Cheminovas gamle fabriksgrund

Forurening:

Pesticider og kviksølv

Tidsplan:

Undersøgelserne afsluttes i

foråret 2023. Udbud er planlagt til 2024.

Oprensningsstart forventes i 2026.

Cheminovas nuværende fabriksgrund

(Rønland)

Forurening:

Pesticider og kviksølv

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud til og

med 2029. Oprensningsstart forventes

i 2030.

Kærgård Klitplantage

Forurening:

Klorerede opløsnings-

midler, cyanid, kviksølv m.m.

Tidsplan:

Sidste etape af oprensningen

igangsat i 2022 og ventes færdig inden

udgangen af 2027.

Det tidligere Grindstedværkets

fabriksgrund

Forurening:

Klorerede opløsningsmid-

ler, farmaceutiske stoffer m.m.

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud

2023-2024. Oprensningsstart forventes

i 2025.

Collstrop-grunden

Forurening:

Arsen, krom og kobber

Tidsplan:

Midlertidig afværgeløsning

igangsættes i 2023. Undersøgelser og

forberedelse af permanent løsning frem

til 2026. Etablering af permanent løs-

ning forventes udført i 2027-2029.

Lundtoftevej 150-160

Forurening:

Klorerede opløsningsmidler

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud

forventes færdige i 2023. Oprensning i

2024-2026.

Naverland 26 A og B

Forurening:

Klorerede opløsningsmidler

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud for-

ventes færdige i 2023. Oprensningsstart

forventes i 2025.

Vestergade 5

Forurening:

Klorerede opløsningsmidler

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud

2023-2024. Oprensningen ventes udført

fra 2024 til 2030.

Himmark Strand

Forurening:

Klorerede opløsningsmidler

og olieforurening

Tidsplan:

Undersøgelser og udbud

færdige i 2023. Oprensningen forventes

igangsat 2023 og vil vare indtil udgan-

gen af 2025.

SIDE 32

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Generationsforureninger er jordforureninger, der

udgør en risiko for grundvandet, menneskers sundhed,

vandmiljøet eller naturen, og som er særligt omfattende,

komplekse og dyre at håndtere. De fremtidige udgifter

til den offentlige indsats på én generationsforurening

forventes at være større end 50 mio. kr.

Regionerne kender i dag 10 generationsforureninger,

hvoraf de 7 udgør en risiko for vandmiljøet, og

3 er et problem for grundvandet.

Vidste

du, at ...

Folketinget foreløbigt har

bevilliget 630 mio. kr.

til arbejdet med at

rense generations-

forureningerne op.

Case

Sidste etape i

Kærgård Klitplantage

Fra 1956 til 1973 dumpede det tidligere

Grindstedværket ca. 286.000 kubik-

meter forurenet spildevand i klitterne

midt imellem strandene i Henne og

Vejers ved den jyske vestkyst. Spilde-

vandet stammede fra produktionen af

vitaminpiller og lægemidler, og mæng-

derne svarer til indholdet af tre-fire

tankbiler – hver eneste dag, året rundt,

i 17 år.

Region Syddanmark begyndte i 2007

at afgrave store mængder forurenet

jord med indhold af bl.a. kviksølv,

cyanid, medicinrester og i stribevis

af andre stoffer. Dog er en stor del af

forureningen gennem årene sivet ned

i grundvandet og ud mod havet, hvor

der siden 1960’erne har været badefor-

bud og forbud mod ophold på stran-

den. En oprensning af grundvands-

forureningen er nødvendig for at kun-

ne sikre vandmiljøet langs kysten.

I oktober 2022 satte regionen gang

i den sidste etape af oprensningen.

Oprensningen foregår ved at benytte

kemi til at fjerne den kraftigste del af

forureningen i grundvandet, hvoref-

ter bakterier med en glubsk appetit

på især klorerede opløsningsmidler

tager over og klarer den sidste del af

arbejdet.

I 2027 forventer Region Syddanmark at

kunne afslutte oprensningen. Der går

dog yderligere ca. 15 år, inden det 1.400

meter lange badeforbud kan ophæves,

da det tager noget tid, inden grund-

vandsforureningen er færdig med at

løbe ud i stranden.

SIDE 33

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

ØKONOMI

INDSATSEN I 2022

– KRONE FOR KRONE

516 mio. kr. – så mange penge har regionerne

brugt på jordforureningsopgaven i 2022.

Kortlægning:

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det samlede

forbrug på 516 mio. kr., der er gået til kortlæg-

ning, oprensning og undersøgelser, borgerret-

tede opgaver, prioritering, administrativ drift

og digitale løsninger, it og datasikkerhed. For-

bruget omfatter både regionernes driftsmidler,

der typisk dækker udgifter til miljøfirmaer,

entreprenører og laboratorier, og årsværk

omregnet til kroner. Regionerne har desuden

brugt penge fra særbevillingen til generations-

forureningerne, som ikke er medregnet i de

516 mio. kr.

28%

145 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser:

Kortlægningen er udgangspunktet for at kunne prioritere oprensningerne,

så de værste forureninger håndteres først. Der er brugt 24 mio. kr. til at

opspore og kortlægge mulig jordforurening og 121 mio. kr. på indledende

undersøgelser og kortlægning af konstateret forurening.

276 mio. kr.

Der er brugt 144 mio. kr. på videregående undersøgelser, som går forud for

en oprensning. Videregående undersøgelser afdækker den konkrete risiko

og sikrer valg af en effektiv oprensningsform. Der er brugt 55 mio. kr. på

oprensninger, 46 mio. kr. på drift af tekniske anlæg og overvågning af

forurening og 31 mio. kr. på udviklingsprojekter.

Borgerrettede opgaver:

37 mio. kr.

Der er brugt 28 mio. kr. på regionernes myndighedsbehandling af under-

søgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer og til

udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelse. 9 mio. kr.

er brugt på at besvare henvendelser, rådgivning og kommunikation.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed:

516 mio.

35 mio. kr.

Det har kostet 35 mio. kr. at udvikle og vedligeholde it-systemer til opbe-

53%

varing, registrering og behandling af data og til at videregive oplysninger til

borgerne. I beløbet indgår regionernes bidrag til Danmarks Miljøportal og

den landsdækkende jordforureningsdatabase DKjord.

Prioritering og administrativ drift:

Kortlægning

145 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser

276 mio. kr.

Borgerrettede opgaver

37 mio. kr.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

35 mio. kr.

Prioritering og administrativ drift

23 mio. kr.

23 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde i regionerne, til ledelse og sekre-

tariat, til administrative ledelsessystemer og certificeringer, til den løbende

prioritering af opgaverne og bidrag til Regionernes Videnscenter for Miljø

og Ressourcer.

SIDE 34

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

29%

47%

Forbruget fordelt på

grundvand, sundhed,

vandmiljø og øvrige

opgaver

Forbruget omfatter både driftsmidler og

årsværk omregnet til kroner.

Udbud og

udlicitering af

opgaver

Regionerne vurderer løbende,

hvilke opgaver der med fordel

kan udliciteres til andre,

og hvilke opgaver der kan

udbydes i fællesskab for at

spare penge. Regionerne

gennemfører bl.a. fælles

udbud af laboratorieanalyser

og drift og udvikling af it-

systemer.

En stor del af opgaverne løses

allerede i dag ved hjælp af de

ydelser, regionerne køber hos

miljøfirmaer og entreprenører.

Det kan fx være det praktiske

arbejde med at udtage

prøver af jord og vand, fjerne

forurenet jord og etablere

tekniske oprensningsanlæg.

To tredjedele af de penge,

der årligt bruges på

jordforureningsområdet, går

netop til indkøb af ydelser

hos private aktører, mens den

sidste tredjedel bruges internt

i regionerne til behandling og

vurdering af forureningssager,

tilladelser, udbud, projekt-

styring, planlægning og

prioritering. I 2022 svarede

det til, at regionerne købte

ydelser for 341 mio. kr. hos

miljøfirmaer, entreprenører,

laboratorier mv.

Grundvand

240 mio. kr.

Borgernes sundhed

84 mio. kr.

16%

Vandmiljø

42 mio. kr.

Øvrige opgaver

150 mio. kr.

Indsatsen for at beskytte

grundvandet

240 mio. kr. er brugt på at beskytte

grundvandet – og dermed drikkevandet

– imod forurening. En del af disse midler

har også omfattet forurening, som også

kan påvirke borgernes sundhed.

202 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan true grundvandet. 38 mio. kr. er

brugt på tekniske oprensningsanlæg og til

overvågning af forurening, heraf 2,3 mio.

kr. til afledningsafgift af det vand, der

efter rensning ledes til kloak.

Indsatsen for at beskytte

borgernes sundhed

84 mio. kr. er brugt på indsatsen for at sikre

borgernes sundhed.

77 mio. kr. er brugt på at undersøge, risiko-

vurdere og oprense forureninger, som kan

udgøre en risiko for borgernes sundhed. De

sidste 7 mio. kr. er brugt på tekniske anlæg,

der sikrer indeklimaet mod forurening, og til

overvågning af forurening.

Øvrige opgaver

De sidste 150 mio. kr. fordeler sig med 24 mio.

kr. til opsporing og kortlægning af mulig for-

urening, 31 mio. kr. til udviklings- og effektivi-

seringsprojekter, 37 mio. kr. på borgerrettede

myndighedsopgaver, 35 mio. kr. til digitale

løsninger, it og datasikkerhed og 23 mio. kr. til

prioritering og administrativ drift.

Indsatsen for at beskytte

vandmiljøet

42 mio. kr. er brugt på at undersøge vand-

miljøet.

Forbruget på de enkelte trin i

jordforureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforureningsindsatsen: Kortlægning,

indledende undersøgelser, videregående undersøgelser, oprensninger, drift af tekniske

anlæg, overvågning af forurening og myndighedsbehandling. Myndighedsbehandling

omfatter borgerhenvendelser, rådgivning, udviklingsprojekter, digitale løsninger,

prioritering m.v. I forbruget indgår både driftsmidler og årsværk omregnet til kroner.

24%

23%

Kortlægning

24 mio. kr.

Indledende undersøgelser

121 mio. kr.

Oprensninger

55 mio. kr.

Myndighedsbehandling mv.

126 mio. kr.

Videregående undersøgelser

144 mio. kr.

Drift og overvågning

46 mio. kr.

11%

28%

SIDE 35

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

NØGLETAL

NØGLETAL FOR 2022

Nøgletallene er trukket fra regionernes it-systemer.

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) er

opgjort dels som det samlede antal ved udgangen af 2022 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2022. Grunde, der

både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2. Antal grunde, der er vurderet og ikke

kortlagt og antal grunde, hvor kortlægningen er annulleret, er opgjort dels som samlet antal grunde ved udgangen af 2022 og

dels som antallet for 2022.

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

1 ved udgangen af 2022

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

2 ved udgangen af 2022

Antal grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2022

Antal grunde kortlagt

på vidensniveau 2

i 2022

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt i 2022

Antal grunde, hvor

kortlægningen er

annulleret i 2022

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt, i alt

Antal grunde, hvor

kortlægningen er an-

nulleret, i alt

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt, eller hvor

kortlægningen er

annulleret, er følgende

antal boliggrunde

Antal grunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

3.007

4.631

6.581

2.386

2.564

19.169

2.764

3.621

5.454

5.346

3.346

20.531

158

239

130

115

127

769

119

134

156

583

240

257

734

100

116

354

4.450

13.797

9.612

15.670

8.674

52.203

2.011

4.066

3.093

1.940

1.104

12.214

4.846

11.440

7.656

8.405

6.956

39.303

1.350

349

300

2.694

4.758

SIDE 36

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2013-2022

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

2013

Kortlagt på

vidensniveau 1

Kortlagt på

vidensniveau 2

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

14.994

16.209

16.865

17.613

18.051

18.296

18.478

18.659

18.112

19.169

16.221

16.786

16.985

17.819

18.380

18.847

19.333

19.774

20.112

20.531

I alt kortlagt

31.215

32.995

33.850

35.432

36.431

37.143

37.811

38.433

38.224

39.700

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2013-2022 er frikendt for forurening

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt fx på baggrund af vurdering af historisk materiale, eller kortlægningen er annulleret som

følge af fx en undersøgelse eller oprensning.

2013

Vurderet, ikke

kortlagt

Udgået af

kortlægningen

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1.571

1.469

1.444

1.575

1.198

1.240

878

678

767

734

812

878

515

445

525

501

388

305

361

354

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2013-2022

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, mens tabel 3 opgør, hvor mange grunde der er

frikendt i det enkelte år.

2013

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

2017

5.724

16.927

11.766

16.235

8.657

59.309

2018

5.936

17.088

12.006

16.663

8.842

60.535

2019

6.082

17.266

12.206

17.015

9.021

61.590

2020

6.212

17.480

12.363

17.096

9.246

62.397

2021

6.352

17.676

12.537

17.370

9.523

63.458

2022

6.461

17.863

12.705

17.610

9.778

64.417

SIDE 37

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

NØGLETAL

Tabel 5.

Den offentlige indsats i 2022

Regionernes arbejde med den offentlige indsats i 2022 fordelt på indsatsområder og indsatstype. Antallet er opgjort som antal

aktive sager i 2022, det vil sige nye sager, der er startet op i 2022 og sager, der er videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er

afsluttet i 2022. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand.

Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvand og vandmiljø, er den opgjort grundvand. Hvis indsatsen både er sket af hensyn

til borgernes sundhed og vandmiljø, er den opgjort under borgernes sundhed.

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

292

Region

Midtjylland

320

Region

Syddanmark

360

Region

Hovedstaden

260

Region

Sjælland

512

I alt

1.744

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende under-

søgelser i forhold til

grundvand har følgende

antal undersøgelser også

afklaret risiko i forhold

til borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

148

232

149

229

242

1.000

115

146

405

109

320

125

182

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende under-

søgelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

169

398

262

440

105

Vandmiljø

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

397

SIDE 38

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2022

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2022, det vil sige nye sager, der er startet op i 2022 og sager, der er

videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2022.

Region

Nordjylland

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

110

292

627

131

126

294

1.787

171

2.509

109

281

397

139

979

262

Web-forespørgsler

20.587

27.803

39.178

23.933

35.153

146.654

Forespørgsler, inkl.

aktindsigt

970

960

1.270

11.275

1.030

15.505

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger finansieret af statens værditabsordning

i 2022 og venteliste til oprensning

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2022, det vil sige nye sager, der er startet op i 2022 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2022. Tabellen indeholder også oplysninger om, hvor mange grunde der afventer oprensning efter

værditabsordningen.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Undersøgelser

Oprensninger

101

Drift af tekniske anlæg

Venteliste til oprens-

ning (februar 2023)

132

SIDE 39

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

NØGLETAL

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer offentlig indsats, og kortlagte

grunde, der ikke er omfattet af offentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2022 afventer offentlig indsats i forhold til grundvand, sundhed og

vandmiljø og grunde, der ikke er omfattet af yderligere offentlig indsats. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til

grundvand, borgernes sundhed og vandmiljø, er opgjort under grundvand. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til

borgernes sundhed og vandmiljø, er opgjort under sundhed. Hvis en grund afventer mere end en indsats, er den opgjort i forhold til

det trin, der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er vist i afsnittet ”Opgaven vokser stadig”). Tabel 8 indeholder

ikke oplysninger om grunde, hvor den offentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8 kan derfor ikke sammenlignes direkte med antallet

af kortlagte grunde i tabel 1.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Afventer offentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

- afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

179

920

2.946

1.463

1.479

6.987

488

288

1.044

2.315

802

4.937

Afventer offentlig indsats – sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

- afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

901

465

1.227

271

331

3.195

422

109

460

598

220

1.809

Afventer offentlig indsats - vandmiljø

Kortlagte grunde (videns-

niveau 1 og vidensniveau 2)

- afventer undersøgelse

og/eller oprensning

175

196

116

670

Grunde, som ikke er omfattet af offentlig indsats

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1.773

3.066

2.324

510

1.014

8.687

1.833

2.933

3.860

2.103

1.938

12.667

Tabel 9.

Indsatsen over for vandmiljøet

Antal grunde med jordforurening, hvor det er undersøgt om jordforureningen påvirker vandmiljøet.

Region

Nordjylland

Antal grunde undersøgt i forhold til vandløb

Antal grunde undersøgt i forhold til søer

Antal grunde undersøgt i forhold til kyst/fjord

Antal grunde undersøgt i alt i 2021-2022

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

266

382

SIDE 40

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Tabel 10.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder, som den videregående indsats (videregående undersøgelser, oprensninger og drift af tekniske

anlæg) har været med til at beskytte i 2022 (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser). Opgørelsen omfatter den indsats,

der er udført i vandværkernes indvindingsoplande (de geografiske områder, hvor vandværkerne henter deres drikkevand). En ind-

sats kan være udført på en grund, der ligger i mere end ét indvindingsopland og dermed være med til at beskytte grundvandet i flere

indvindingsoplande. De vandmængder, de tekniske oprensningsanlæg i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at

beskytte, er også opgjort (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser).

Region

Nordjylland

Grundvand, som den videre-

gående indsats har været med til

at beskytte, m

Antal vandværker omfattet af

regionens videregående indsats i

forhold til grundvand

Antal tekniske oprensningsanlæg

i forhold til grundvand

Vandmængder, som oprensnings-

anlæggene pumper op, m

Grundvand, som oprensnings-

anlæggene beskytter, m

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

8.806.500

24.120.900

24.910.000

73.120.500

33.755.300

164.713.200

255

118

128.800

127.300

399.800

2.589.000

520.500

3.765.400

1.363.000

4.277.700

3.283.800

41.953.400

30.472.600

81.350.500

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde, der i alt

er nuanceret ved udgangen af 2022, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2022.

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

I alt på F2

F0 - 2022

F1 - 2022

F2 - 2022

Region

Nordjylland

633

708

Region

Midtjylland

549

202

Region

Syddanmark

1.025

387

Region

Hovedstaden

892

191

409

Region

Sjælland

866

426

I alt

3.965

377

2.132

247

139

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2022.

Region

Nordjylland

Antal boliggrunde kortlagt som

muligt forurenet (vidensniveau 1),

hvor grundejer ikke har

anmodet om 1 års-undersøgelse

Antal boliggrunde kortlagt som

forurenet (vidensniveau 2)

- ikke nuanceret

Antal boliggrunde, som ikke er

gennemgået og vurderet i

forhold til kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

962

726

2.225

1.004

595

5.512

1.090

120

234

1.198

946

3.588

102

1.252

1.012

2.491

SIDE 41

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

BEVAR JORDFORBINDELSEN

NØGLETAL

Tabel 13.

Indsatsen på de store jordforureninger og generationsforureninger i 2022

Antallet af store jordforureninger og generationsforureninger og regionernes indsats på disse jordforureninger i 2022 fordelt

på indsatstype. Forureninger med både undersøgelse og oprensning er opgjort under oprensning. Forureninger med både

undersøgelse, oprensning og overvågning er opgjort under oprensning. Forureninger med både oprensning og overvågning er

opgjort under oprensning. Forureninger med både undersøgelse og overvågning er opgjort under undersøgelse. Indsatsen er også

talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2022. På de store jordforureninger koster det mere end 10 mio. kr.

at håndtere risikoen.

Region

Nordjylland

Antal store jordforureninger omfattet af offentlig

indsats

Antal store jordforureninger, hvor indsatsen er

afsluttet i 2022

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

141

Antal generationsforureninger

Samlet indsats i 2022 på store jordforureninger og generationsforureninger

Antal forureninger, hvor der har været en eller

flere undersøgelser

Antal forureninger, hvor der har været

oprensning, inkl. drift af teknisk anlæg

Antal forureninger, hvor der har været

overvågning

Antal store jordforureninger og generations-

forureninger i alt med aktiviteter i 2022

Tabel 14.

Indsatsen i forhold til pesticider i 2022

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2022, det vil sige nye sager, der er startet op i 2022 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2022. Indsatsen er også talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2022.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Historiske redegørelser

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

193

205

382

421

150

SIDE 42

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

REDEGØRELSE 2022

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Tabel 15.

Oprensninger og tekniske anlæg til oprensning

Antal oprensninger, som de daværende amter og regionerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre, og antal tekniske

anlæg til oprensning som har været eller fortsat er i drift. Antallet af oprensninger, som er afsluttet, kan være for højt, da det ikke

har været muligt at frasortere samtlige privatfinansierede oprensninger. Det skyldes den måde, data fra før 2007 er opsamlet og

registeret på.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Oprensninger, som er afsluttet

Oprensninger, som er i gang

Tekniske anlæg til oprensning, som i dag er stoppet

Tekniske anlæg til oprensning, som er i drift

202

379

638

487

103

110

108

1.814

289

268

Tabel 16.

Økonomi i mio. kr. (driftsmidler) til de store jordforureninger og

generationsforureninger i perioden 2018-2022. Penge fra særbevillingen i 2021

til generationsforureningerne er ikke medregnet

Region

Nordjylland

2018

2019

2020

2021

2022

2,0

1,7

1,3

0,5

1,5

Region

Midtjylland

8,2

7,6

11,8

7,4

6,3

Region

Syddanmark

12,8

8,5

6,6

4,9

9,8

Region

Hovedstaden

43,6

45,0

36,8

30,5

18,6

Region

Sjælland

5,8

5,7

3,6

3,7

4,4

I alt

72,4

68,5

60,1

47,0

40,6

Tabel 17.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2022

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2022 er opgjort på de hovedområder, som regionerne indberetter til Miljø-

styrelsen. I afsnittet ” Indsatsen i 2022 – krone for krone” er der flere økonomiopgørelser. Samlet økonomi i mio. kr. er driftsmidler og

årsværk omregnet til kr. Værdien af et årsværk i 2022 er sat til 738.394 kr. Årsværksprisen er reguleret ud fra pris- og løntallet pr. februar

2022. Ressourceforbruget i den enkelte region fremgår af regionens indberetning om jordforurening til Miljøstyrelsen.

Økonomi på jordforureningsområdet i 2022

Årsværk

Samlede

årsværk

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Årsværk

omregnet

til mio. kr.

Drifts-

midler

i mio. kr.

115

Samlet

økonomi

i mio. kr.

Samlet

økonomi

Kortlægning

Opsporing og kortlægning af

mulig forurening

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning

19,9

36,9

38,9

23,7

19,0

15,6

56,8

145

28 %

Oprensning

Drift af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret anvendelse på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private bygherrer

• Besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation

Prioritering og adm. drift

97,3

276

53 %

Borgerrettede

opgaver

46,0

Prioritering og

adm. drift

Digitale løsninger,

it og datasikkerhed

I alt

16,5

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

20,8

237,4

20,8

237,4

175

341

516

100 %

SIDE 43

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Danske Regionernes redegørelse om arbejdet med jordforurening 2022

Regionerne i Danmark kortlægger, undersøger

og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre

rent drikkevand og menneskers sundhed i

boliger, børneinstitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb, havet og natur.

Denne redegørelse beskriver regionernes indsats

på jordforureningsområdet i 2022.

Læs mere på:

www.jordforureninger.dk

trykt med ansva

skovbrug

Denne tryksag er

mer fra ansvarligt

tillet af træ, der kom

verdens

Papiret er frems

ksagen lever op til

vien og Europa. Try

v. Og

primært i Skandina

enterede miljøkra

svarlige og veldokum

trykkeri, der har

mest relevante, an

dansk

et i Danmark på et

så er den producer

ansvar.

ld og tager socialt

nede arbejdsforho

ord

ar.dk