Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 425
Offentligt
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om regeringen mener,
at såkaldte ”sorte huller” eller ”døde
sandsugningshuller” er en acceptabel konsekvens af
sandsugning i danske farvande, og oplyse, om
ministeren mener, at betingelser for sandsugning og
råstofindvinding i havet generelt skal gentænkes?
Der henvises til svar på MOF alm. del – spørgsmål
1294 og 1301 (2021-2022).
Svar
INTRO
Tak for ordet.
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg
deler ordførerens bekymring for, at der kan opstå
svovlbrinte i huller, der er fremkommet ved
råstofindvinding.
Havet er vores største og vildeste naturressource, og
det er helt afgørende, at vi passer på havets natur og
biodiversitet. Vi kan se, at vores havnatur er under
pres. Derfor er jeg glad for, at alle partier i
Folketinget i går indgik en aftale om Danmarks
Havplan, der sikrer mere naturbeskyttelse på havet
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0002.png
TALEPAPIR
med over 30 pct. af havarealet udlagt til beskyttet
natur. Det er afgørende, at vi gør en indsats for
naturen i havet, og med havplanen har vi taget et
stort skridt i den rigtige retning
.
Den netop indgåede aftale om udbud af havvind er
også helt central for beskyttelse af havet. Vi er blevet
enige med partierne bag den Grønne Fond om at
afsætte 500 mio. kr. til en havnaturfond. Vi siger
tilmed, at hvis indtægterne fra havvindsudbuddene
overstiger forventningen, så vil havnaturfonden
modtage yderligere op til 350 mio. kr.
Der går nu et arbejde i gang med at forberede den
nye havnaturfond. Ambitionen er klart at få mest
mulige forbedringer af havmiljøet ud af de midler,
der er afsat.
Det er vigtigt, fordi vi må erkende, at havmiljøet er
under pres. Menneskelig aktivitet på havet påvirker
havets tilstand. Derfor skal vi have skarpt fokus på,
at havet skal benyttes på forsvarlig vis, hvad enten vi
taler om fiskeri, opsætning af havvindmøller,
råstofindvinding eller noget helt fjerde.
Behovet for råstoffer som sand og grus vil fortsat
være stort i fremtiden. Det er essentielle materialer
for vores samfund. Ca. 50 pct. af vores råstoffer går
til at beskytte vores kyster mod at blive eroderet af
vejr og vind. Klimaforandringerne gør kun den
opgave større. Andre råstoffer sikrer, at vi kan
udbygge grøn strøm og grøn varme på tværs af
Danmark. Råstoffer er således afgørende for den
grønne omstilling.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0003.png
TALEPAPIR
Men selve
indvindingen
af råstoffer er jo ikke grøn.
Forstået på den måde, at en vis påvirkning af
havmiljøet ikke kan undgås. Derfor er det vigtigt, at
der fortsat tages aktivt stilling til de miljømæssige
aspekter, når der gives tilladelser til
råstofindvinding.
Råstofloven og administration af
råstofindvinding på havet
Der er i råstofloven fastsat klare regler om, at der i
forbindelse med tilladelser til råstofindvinding skal
ske en afvejning af hensyn til miljø- og
naturmæssige værdier på den ene side og på den
anden side råstofforsyningssikkerheden og
muligheden for erhvervsmæssig udnyttelse af
værdifulde råstofressourcer.
Miljøstyrelsen administrerer tilladelsesordningen
for råstofindvinding på havet. Før Miljøstyrelsen
kan give tilladelse til råstofindvinding, skal
virksomheden, der ønsker at indvinde råstoffer,
gennemføre miljøundersøgelser, der redegør for
miljøtilstanden i det ansøgte indvindingsområde.
Gennem miljøundersøgelserne kortlægges bl.a.
naturmæssigt værdifulde områder som eksempelvis
ålegræsbede, stenrev, sandbanker og boblerev.
Der skal ligeledes udarbejdes en
miljøkonsekvensvurdering, hvor effekterne af
råstofindvindingen beskrives, herunder om
råstofindvinding kan medføre påvirkning på disse
naturmæssigt værdifulde områder.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0004.png
TALEPAPIR
På baggrund af miljøkonsekvensrapporten vurderer
Miljøstyrelsen så, om der kan gives tilladelse til den
ansøgte råstofindvinding. Miljøstyrelsen giver kun
tilladelse til indvinding, når det er vurderet, at det
kan ske natur- og miljømæssigt forsvarligt, og der
gives således ikke tilladelse i områder med f.eks.
ålegræs, der er vigtige for biodiversiteten
Huller med svovlbrinte
Råstofindvinding har en effekt på havbunden. Og
råstofindvinding kan medføre sugehuller, når der
indvindes ved stiksugning. I forhold til
problematikken om huller med svovlbrinte, er det
korrekt, som spørgeren også påpeger, at der kan
være huller på havbunden, hvor der er opstået
svovlbrinte.
Det er Miljøstyrelsens faglige vurdering, at det er et
fænomen, der
kan
opstå under givne
forudsætninger, men som ikke opstår konsekvent,
når der dannes sugehuller. Svovlbrinten i sugehuller
kan opstå, hvis havmiljøet mangler ilt, fx på grund
af for højt næringsindhold i vandet.
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen ikke har nogen
indikation på, at der generelt er problemer med
huller med svovlbrinte i de danske farvande.
Et andet element er jo hvad tid på året det er, vi har
iltsvind. Så sorte huller afhænger af steder, hvor der
er meget næringsindhold, og hvor vandet er varmt
om sommeren.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0005.png
TALEPAPIR
Miljøstyrelsen foretager løbende målinger over
ilttilstanden i blandt andet Køge Bugt.
Miljøstyrelsen har ikke i forbindelse med disse
målinger set tegn på, at havbunden i Køge Bugt er
påvirket af iltsvind. Såfremt svovlbrinte skulle opstå
i et stiksugehul, vil svovlbrinten typisk ikke brede
sig ud fra hullet, idet den vil nedbrydes af det iltede
vand omkring sandsugehullerne.
Huller med svovlbrinte
kan
således opstå i
stiksugehullerne. Men
kun,
hvis der er iltsvind i
hullerne – som følge af højt næringsindhold i vandet
og utilstrækkelig vandudskiftning i hullet.
Med andre ord er det ikke selve stiksugehullerne fra
råstofindvinding, der direkte forårsager svovlbrinte i
sandsugningshuller, men derimod de potentielle
dårlige iltforhold, der kan opstå i de indre farvande
om sensommeren, hvor temperaturen er høj og
vinden er svag.
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der er tale om en
sæsonbetinget problematik. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at svovlbrinten vil nedbrydes igen i løbet
af efteråret, når efterårsstormene begynder at
tiltræde. Det er altså usandsynligt, at svovlbrinte vil
være permanent til stede i hullerne.
At udviklingen af svovlbrinte primært skyldes
dårlige iltforhold, er ikke ensbetydende med, at vi
skal forholde os passivt til problemstillingen. Jeg
anerkender fuldt ud, at huller, hvori der er opstået
svovlbrinte, er et problem, der skal tages alvorligt.
Vi vil ikke have permanente såkaldte ”sorte huller” i
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0006.png
TALEPAPIR
vores farvande. Sådan er det. Derfor skal vi have
fokus på forebyggelse og bedre iltforhold i vores
farvande, så vi undgår udviklingen af svovlbrinte i
huller.
Jeg vil også bede ministeriet se på, om der med
fordel kan indføres en praksis, hvor der i relevante
tilfælde stilles vilkår, som mindsker risikoen for
iltsvind i sandsugningshullerne. Hvis vi kan sikre
bedre strømforhold i huller, minimerer vi ligeledes
risikoen for huller med svovlbrinte.
Miljø og forsyningssikkerhed
Vi skal ikke gå på kompromis med miljøet, og derfor
er det også nødvendigt, at vi ser bredere og
anderledes på vores forbrug af råstoffer. Vi skal i
vores overvejelser altid prioritere udnyttelsen af
vores eksisterende ressourcer, altså de allerede
indvundne råstoffer, bedst muligt. Vi skal anvende
de ressourcer, vi har, på en klog og ansvarlig måde.
Det er også regeringsgrundlagets opdrag til en
kommende råstofplan.
Design til lang levetid, genbrug og genanvendelse
kan bidrage til, at vi udnytter byggematerialer til
fulde. Vi er i gang med at indføre krav om
standardiserede nedrivningsplaner og
kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier,
der blev besluttet med Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi. Det betyder i
praksis, at byggerier ikke bare rives ned, men
nedtages på en sådan måde, at flere byggevarer
nemmere kan genbruges, og mere byggeaffald kan
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 425: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/6-23 om sandsugning i danske farvande
2722274_0007.png
TALEPAPIR
genanvendes. Det vil mindske behovet for at suge
nyt sand op fra vores farvande.
Afslutning – beskyttelse af havet
Afslutningsvis vil jeg gentage, at regeringen ønsker,
at vi skal passe godt på havmiljøet, som rummer
store naturværdier og ressourcer.
Vi er i gang med at genetablere stenrev flere steder i
Danmark, hvor årtiers stenfiskeri har fjernet fisk og
bunddyrs levesteder - blandt andet i Køge Bugt. O
Og med havplanen har vi besluttet, at arealet udlagt
til råstofindvinding søges reduceret fra 7 pct. til 5
pct. af det samlede havareal- altså en reduktion på
30% af arealet. Derudover reduceres arealet udlagt
til råstofzoner specifikt i Køge Bugt.
Det er afgørende, at vi holder et skarpt fokus på
miljøet, når vi vælger at anvende havet i forbindelse
med en række interesser. De er alle centrale for
vores samfund og bidrager bl.a. til, at Europa kan
blive selvforsynende med energi. Vi skal fortsat
passe på havet, udlægge mere hav til
naturbeskyttelse, og sikre, at dem der agerer på
havet udviser ansvarlighed.
Tak.
7