Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 420
Offentligt
2721638_0001.png
Livscyklusvurdering af danskproducerede juletræer
LCA-screening leveret til Danske Juletræer
Projekt af
Claus Nordstrøm Scheel
a
, Projektleder
a
[email protected],
+45 42627027, Force Technology, 2605 Brøndby, Denmark
Internt kvalitetssikret af:
Mirko Miseljic
b
, Specialist
b
[email protected],
+45 42627319, Force Technology, 2605 Brøndby, Denmark
Udgivelsesdato: 14/10 - 2022
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0002.png
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ............................................................................................. 3
1.1.
LCA screeningstudiets formål
..................................................................................................................... 3
2. Metode .................................................................................................... 3
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
2.5.3.
2.5.4.
2.5.5.
2.5.6.
2.5.7.
2.5.8.
2.5.8.1.
2.5.8.2.
LCA-metode..............................................................................................................................................
3
Definition af funktionel enhed
.................................................................................................................... 4
Scenarier: Variation af juletræsproduktion inkluderet i studiet
..................................................................... 5
Systemafgrænsning
.................................................................................................................................... 6
Livscyklusfaser og -data
............................................................................................................................ 7
Transport
................................................................................................................................................................. 7
Energi
...................................................................................................................................................................... 8
Materialer, emballage og bortskaffelse
........................................................................................................................ 8
Biogent kulstof
.......................................................................................................................................................... 8
Maskineri
................................................................................................................................................................. 9
Pesticider og øvrig agrokemi
...................................................................................................................................... 9
Gødning
................................................................................................................................................................... 9
Port-til-Grav
............................................................................................................................................................. 9
Genanvendelse: Træflisproduktion og undgået produktion
........................................................................................ 10
Forbrænding med energiudnyttelse og undgået produktion
....................................................................................... 10
2.6.
2.7.
Begrænsninger
........................................................................................................................................ 10
Inklusion af sensitivitetsscenarie: Uden privat kørsel
................................................................................. 11
3. Resultater .............................................................................................. 11
3.1.
3.2.
3.3.
Karakteriserede resultater
....................................................................................................................... 12
Normaliserede resultater
......................................................................................................................... 17
Bidrag til påvirkninger
............................................................................................................................ 18
4. Diskussion ............................................................................................. 19
5. Konklusion............................................................................................. 20
6. Referencer ............................................................................................ 21
7. Appendikser .......................................................................................... 22
7.1.
7.2.
Appendiks 1: LCI og modellering
............................................................................................................. 22
Appendiks 2: Resultater på tabelform
....................................................................................................... 22
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0003.png
1. Introduktion
1.1. LCA-studiets formål
LCA-screeningstudiet er udført af FORCE Technology og bestilt af Danske Juletræer, der er en landsdækkende
brancheforening, som henvender sig til 2500 virksomheder, der arbejder med juletræer og klippegrønt (Danske
Juletræer, n.d.). I Danmark produceres årligt 11,5 millioner juletræer, hvoraf 10 millioner eksporteres til udlandet
1
. Det
overordnede formål med studiet er at kvantificere potentielle miljøpåvirkninger ved dansk juletræsproduktion (af arten
Nordmannsgran), derunder to alternative produktionsmetoder. Derved kvantificeres påvirkninger indenfor 19
miljøkategorier, via en vugge-til-grav LCA-screening. Resultaterne vil blive kommunikeret B2B og til forbrugere.
2. Metode
2.1. LCA-metode
Formålet med studiet er at kvantificere og dokumentere en bred vifte af miljøpåvirkninger for produktionen af juletræer
i Danmark (vugge-til-grav), herunder hele dens værdikæde. Den overordnede metode er Attributional LCA (ALCA).
Studiet følger ISO 14040 og 14044 samt Product Environmental Footprint-standarden (PEF, EC, 2019), omend ikke
udtømmende, da det er på screeningsniveau. Der anvendes således en holistisk tilgang, for at medtage hele
livscyklussen startende fra udvinding af ressourcer, transport, selve produktionen (med et forløb på op til 15 år på flere
forskellige landbrugslokationer) samt brug af en række agrokemikalier og vanding til End-of-life (EoL)-behandling
2
af
træet efter brug, emballage og andre brugte materialer.
Modelleringen er foretaget i GaBi LCA-software. Den anvendte Life Cycle Impact Assessment (LCIA) metode er den
nyeste udgave af Environmental Footprint (EF 3.0) udgivet af EC (2019), men herfra blot refereret til som PEF. Herved
opgøres 19 miljøpåvirkningskategorier for en komplet forståelse af det observerede systems miljøpåvirkninger. De 19
kategorier vises i Tabel 1. Overordnet set kan LCIA resultater præsenteres som karakteriserede (f.eks. global
opvarmning bidrag omregnet i CO
2
-ækvivalenter, CO
2
e), normaliserede (f.eks. global opvarmning bidrag i gennemsnit
per person per år i verden – udtrykt i person ækvivalenter (PE)) og vægtede (f.eks. global opvarmning bidrag per person
per år i verden ganget med en værdifaktor der udtrykker vigtigheden af påvirkningen – udtrykt i personækvivalenter
targeted (PET)). I dette studie præsenteres de karakteriserede og normaliserede resultater, idet der ofte er uenighed
omkring vægtningsfaktorerne. Denne LCA er på screeningniveau, hvilket blandt andet betyder, at den ikke er
tredjeparts-reviewet, samt at visse aspekter ikke er underlagt en grundigere undersøgelse (f.eks. datakvalitetsevaluering
samt sensitivitet- og usikkerhedsanalyse).
1
Information modtaget per korrespondance med Danske Juletræer
Affaldsbehandling
2
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0004.png
Tabel 1: Oversigt over de opgjorte miljøpåvirkningskategorier (EF 3.0 - midpoint)
Miljøkategori
Acidification
Climate Change
Climate Change, biogenic
Climate Change, fossil
Climate Change, land use and land use change
Ecotoxicity, freshwater - total
Eutrophication, freshwater
Eutrophication, marine
Eutrophication, terrestrial
Human toxicity, cancer - total
Human toxicity, non-cancer - total
Ionising radiation, human health
Land Use
Ozone depletion
Particulate matter
Photochemical ozone formation, human health
Resource use, fossils
Resource use, mineral and metals
Water use
Enhed for
miljøindikator
Mole H
+
eq
kg CO
2
e
kg CO
2
e
kg CO
2
e
kg CO
2
e
CTUe
kg P eq
kg N eq
Mole N eq
CTUh
CTUh
kBq U235 eq
Pt
Kg CFC-11 eq
Disease
incidences
kg NMVOC eq
MJ
kg Sb eq
m
3
world eq
Kort forklaring
Forsuring af jord- og vandmiljø
Klimaændringer, total. Målt i drivhusgasudledninger
Klimaændringer, biogen (fra biomasse)
Klimaændringer, fossil
Klimaændringer fra ændringer i brug af areal, f.eks. afskovning
Toksisk skadelig påvirkning på dyreliv i ferskvandsmiljø
Næringsstofudvaskning i ferskvandsmiljø med bl.a. algetilvækst som
resultat
Næringsstofudvaskning i havmiljø med bl.a. algetilvækst som resultat
Næringsstofudvaskning i jord og naturmiljøer
Kritisk menneskelig helbredsskadende påvirkning (cancer)
Kritisk menneskelig helbredsskadende påvirkning (ikke cancer)
Menneskelig helbredsskadende påvirkning fra radioaktiv stråling
Globalt brug af og ændringer i landareal
Nedbrydning af det atmosfæriske ozon-lag
Menneskelig helbredskadende påvirkning fra partikler i luften
Menneskelig helbredskade gennem ozon-dannelse fra luftforurening
Fossilt ressourceforbrug
Ressourceforbrug fra mineraler og metaller
Vandforbrug
Miljøpåvirkningerne vises i form af et positivt tal, f.eks. 5 kg CO
2
e, hvilket betyder en udledning af drivhusgasser (kan
også være f.eks. metan og lattergas) til atmosfæren svarende til 5 kg CO
2
. I nogle livscyklusvurderinger medtages dog
som en del af et system, at en bestemt aktivitet fortrænges et andet sted som resultat af det observerede system. Dermed
medtages i livcyklusvurderingen de undgåede miljøpåvirkninger af den fortrængte aktivitet, men med
negativt fortegn,
altså f.eks. -2 kg CO
2
. Dermed opstår muligheden for negative resultater, der ofte er et udtryk for enten i) fortrængt
produktion eller ii) for miljøkategorien klimaændringer kan det også være et CO
2
-optag f.eks. fra et træ (gennem
fotosyntese).
2.2. Definition af funktionel enhed
Studiets funktionelle enhed er produktionen af ét dansk juletræ (nordmannsgran) til brug som pynt i et hjem i
julehøjtiden i Europa. Desuden skal juletræet have visse kvalitetsrelaterede karakteristika (se Tabel 2). Dette varierer
dog en smule mellem de inkluderede scenarier (der er beskrevet i følgende Afsnit 2.3), hvilket kan have en indflydelse
på markedssegmentet, de appellerer til samt nogle af de underliggende parametre relateret til opfyldelsen af den
funktionelle enhed. Således kan det være at en gruppe forbrugere har visse krav til deres juletræ (f.eks. mørkegrøn
farve), mens en anden gruppe har andre (f.eks. økologisk certificering). I den sammenhæng lægges der vægt på at
indeværende studie ikke er en komparativ LCA af de tre varianter af juletræer, idet træerne opfylder forskellige
køberkrav. De potentielle forskelle for variationer af opfyldelse af den ønskede funktion er forsøgt illustreret i Tabel 2.
Juletræet har ydermere tre sekundære funktioner, som er genanvendelse ved produktion af træflis samt brændstof til
produktion af elektricitet og varme ved en afbrænding på et kraftvarmeværk eller forbrændingsanlæg med
energiudnyttelse.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0005.png
Tabel 2: Forskelle i karakteristika relateret til opfyldelse af funktion.
Hovedscenarie
Højde [m]
Vægt [kg]
Grentæthed
Potte
Økologisk certificeret
Nålefarve
2
18
Høj
Nej
Nej
Mørk grøn
Økologisk produktion
2
15
Lav
Nej
Ja
Grøn
Potteproduktion
1,2
12
Høj
Ja
Nej
Mørk grøn
2.3. Scenarier: Variation af juletræsproduktion inkluderet i studiet
Studiets hovedscenarie dækker over konventionel juletræsproduktion i en dansk kontekst, og derudover inkluderes to
øvrige scenarier: Økologisk produktion og potteproduktion. Forskellene mellem scenarierne er omfattende og kan ses i
Appendiks 1. Tabel 3 kortfatter de overordnede forskelle mellem scenarierne.
Tabel 3: Oversigt over de overordnede forskelle mellem de tre bestilte scenarier.
Hovedscenarie:
Konventionel produktion
Planteskole
Renholdelse for ukrudt
Gødning
Skadedyrsbekæmpelse
Hovedproduktion
Plantetal (stk/ha)
Salgbare træer (stk/ha)
Ukrudtsbekæmpelse
Gødning
Skadedyrsbekæmpelse
Topskudregulering
Vanding
Vægt af træ (kg)
CO
2
-optag pr. træ (kg)
6000
4500
Kemisk
Kunstgødning
Kemisk
Kemisk
Nej
18
19,3
5000
4000
Mekanisk
Organisk gødning
Kemisk - basisstoffer
Mekanisk
Nej
15
15
12500
12000
Kemisk
Kunstgødning
Kemisk
Kemisk
Ja
12
9,5
Kemisk/mekanisk
Kunstgødning
Ja
Mekanisk
Organisk gødning
Nej
Kemisk/mekanisk
Kunstgødning
Ja
Økologisk produktion
Potteproduktion
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0006.png
2.4. Systemafgrænsning
Systemet, der i dette studie granskes, spænder fra vugge til grav (inkl. opstrøms udvinding af råmaterialer). Således
indbefatter det udvinding af råstoffer, materialeproduktion til input i juletræsproduktionen (både planteskole og
juletræsplantage), transport af råstoffer, materialer, emballage og juletræ til både produktion, juleaften og til sidst
affaldsforbrænding og træflisproduktion. Derudover er inkluderet brugen af pesticider, gødning og andre inputs til selve
dyrkningen. Ligeledes er for alle brugte materialer samt selve juletræet inkluderet det mest sandsynlige end-of-life
scenarie. For juletræet indebærer det delvis forbrænding med energiudnyttelse og delvis træflisproduktion, herunder
systemudvidelse med fortrængt produktion af førnævnte (mere om dette scenarie i Afsnit 2.5.8. samt underafsnit).
Systemafgrænsningen er visualiseret i Figur 1.
Figur 1. Systemafgrænsning for LCA-screening af dansk juletræsproduktion (Nordmannsgran). Pile mellem processer kan også
indikere transport.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0007.png
2.5. Livscyklusfaser og -data
I henhold til studiets livscyklusfaser og modelleringsvalg er de væsentligste aspekter beskrevet i det følgende. Studiet er
bygget på primære data leveret af brancheforeningen, Danske Juletræer, som har indsamlet data fra producenter og
planteskoler
3
. Derudover er benyttet sekundære data fra LCA-databaserne Sphera (fortrinsvist) og EcoInvent 7.1.
Studiet er desuden bygget på data fra litteraturen og en række antagelser, hvor data ikke rakte. Det drejer sig især om
modelleringen af port-til-grav delen, altså efter selve juletræsproduktionen. Hovedparten af livscyklussen og de mest
centrale elementer er inkluderet i modellen. Ikke desto mindre, er et fåtal modelleringselementer med særlig høj
kompleksitet ekskluderet på grundet af studiets afgræsning, på trods af at de ville øge modellens robusthed. Disse
elementer er beskrevet i følgende afsnit om livscyklusfaser og sammenfattet i Afsnit 2.6.
Data er indhentet pr. hektar juletræsproduktion, og LCA-modellen er ligeledes opbygget pr. hektar, hvorefter
resultaterne nedskaleres til den funktionelle enhed på ét træ til marked. Al inventory data findes i Appendiks 1. Data er
leveret opdelt i en række kronologiske livscyklusfaser som ligeledes er benyttet i selve modellen. De pågældende faser
er Planteskole (frøbed og eventuelt priklebed), Dyrkning (arealforberedelse, plantning, ukrudtsbekæmpelse,
skadevolderbekæmpelse, gødning), Høst og til sidst Port-til-grav. I resultat-afsnittet benyttes en tematisk opdeling efter
aktivitetstype fremfor den kronologiske i ovenstående. Således er følgende gennemgang af modellering af
livscyklusfaser udgjort af en blanding af de to for det mest komplette overblik.
2.5.1.
Transport
Transport dækker både over fragt af produkter, materialer og råvarer til brug i produktionen enten i planteskole eller i
juletræsplantagen. I data modtaget fra Danske Juletræer (i Appendiks 1) er for mange materialer og inputs angivet et
oprindelsesland eller sågar -by. Derfra er antaget en sandsynlig eller gennemsnitlig lokation i dét land og en
gennemsnitlig landevejstransportrute er beregnet (se nedenstående Tabel 4 for oversigt). En Diesel Euro 5 34-40 tons
lastbil er antaget (herunder standard udnyttelsesgrad), og således er transport opgjort i km-ton for det pågældende
produkt. Det samme gør sig gældende for transport af juletræer til det europæiske marked. Der produceres på den gode
side af 11,5 millioner juletræer i Danmark årligt, hvoraf fordelingen til de europæiske markeder er vist i Tabel 5. For
privat transport af juletræ til og fra julemarked er antaget 2x 10 km i en Euro 6 mindre benzinbil (1,4 L-motor).
Tabel 4: Transportantagelser på tværs af modellen
Afsendelseslokation
Frankrig
Tyskland
Østrig
Finland
Rusland
Spanien
Lokalt i Danmark (eller EU)
Nærliggende europæisk land
Rute antaget
Lyon-Odense
Ludwigshafen-Odense
Linz-Odense
Uusikaupunki-Odense
Moksva-Odense
Madrid-Odense
-
Odense-Rotterdam
Afstand
(km)
1490
934
1190
1190
2407
2472
100
798
3
Løbende kommunikation med Claus Jerram Christensen (mailkorrespondance, april-september, 2022)
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0008.png
Tabel 5: Markedsandele for salg af danske juletræer
Marked
Tyskland
Danmark
Frankrig
Holland
Storbritannien
Sverige
Øvrige europæiske lande
Andel
45%
15%
10%
9%
7%
6%
8%
2.5.2.
Energi
For energi følges standard ALCA praksis med benyttelse af gennemsnitsprocesser og -datasæt for så vidt muligt. Dette
er gjort på landeniveau, så materialer og inputs fra eksempelvis Tyskland er modelleret med tyske datasæt, herunder
gennemsnitlig tyskproduceret energi forbrugt i produktionen. For varme er gennemsnitsdatasæt dog ikke tilgængelige.
Således er for dansk varmeforbrug (og fortrængt produktion) benyttet varmeproduktion baseret på biomasse, som udgør
den største kilde. Se Afsnit 2.5.8.2 for fortrængt varme i en europæisk kontekst.
2.5.3.
Materialer, emballage og bortskaffelse
Både for hegn (galvaniseret jern), diverse plastikemballage og øvrige materialer er hele livscyklussen inkluderet i
modellen (vugge-til-grav). Til genanvendelse af materialer er benyttet PEF’s Circular Footprint Formula (CFF), hvilket
betyder, at en vis fraktion (1
- A)
af både emissioner og gevinst fra fortrængt primær produktion af samme materiale
allokeres til næste livscyklus (hvori det givne materiale benyttes). Værdier for
A
blevet slået op i PEF’s Annex C som
PEF foreskriver. Dette gælder kun for genudvinding af materialer og altså ikke energi. For alle plastmaterialer på tværs
af geografiske forhold blev det antaget at EoL efter brugsfasen bestod i transport til et lokalt forbrændingsværk med
energiudnyttelse, da det er den mest udbredte skæbne for plastaffald i Europa (EP, 2021). For anvendelsen af bioplast i
scenariet Potteproduktion er det, baseret på dokumentation fra Danske Juletræer, vurderet til at være LDPE produceret
af majsstivelse. Selvom det i teorien er bioplast (bionedbrydeligt ved bestemte forhold), er det antaget at lide samme
EoL-skæbne som øvrigt plast: Forbrænding med energiudnyttelse.
2.5.4.
Biogent kulstof
Det biogene kulstofkredsløb i løbet af juletræets levetid er inkluderet i modellen på et elementært niveau.
Brancheforeningen Danske Juletræer har leveret data for eksterne målinger af kulstofoptag i løbet af et (konventionelt
dyrket) juletræs vækstperiode svarende til et optag af 19,255 kg CO
2
fra atmosfæren (svarende til 5,25 kg C). Dette
frigives igen delvist ifm. i) kompostering af usalgbare træer, ii) forbrænding i EoL og iii) som træflis, der forlader
systemet og har en forholdsvist kort levetid. Sidstnævnte er et dummy-flow, idet reelt først udledes efter at træflisen har
gennemlevet sin livscyklus. Således er det biogene kulstofkredsløb modelleret til at gå i nul hen over livscyklussen. Det
er i modellen antaget, at hele træet sendes til marked. Der er således ikke taget højde for kulstof- og næringsstof-flows
mellem jord, træ og den tilbageværende rod efter fældning. Se også Afsnit 2.6.
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0009.png
2.5.5.
Maskineri
I en stor del af arbejdet med jord og træer er benyttet maskineri. Data leveret til projektet er i liter dieselforbrug. Det
drejer sig i høj grad om traktorer og portaltraktorer med dieselforbrug. Til modellering af maskineri, som proxy
4
, er der
benyttet dieseltraktor-datasæt (fra Sphera). Dette er vurderet til at være en repræsentativ tilgang, da det dækker
gennemsnitlig brug af maskine med forbrændingsmotor samt produktion af diesel i en EU-sammenhæng.
2.5.6.
Pesticider og øvrig agrokemi
Pesticider og øvrige agrokemikalier er modelleret som produktion af kemikaliet og et antaget 100% flow til
miljørummet
5
landbrugsjord, som i LCA-termer hedder
agricultural soil.
Et ældre LCA-studie af juletræer benytter
samme antagelse (Ellipsos, 2009). Ifølge Gentil et al. (2020) er dette en forsimplet antagelse, der tidligere har været
normal praksis i LCA, som beskrevet af Nmecek og Schnetzer (2011). I virkeligheden optages pesticidet både i plante,
jord, fordamper til luft og udvaskes til øvrigt miljø (f.eks. ferskvand eller grundvand) afhængigt af afgrøde, pesticid,
vejr, jordtype og øvrige forhold. Denne modellering kunne have været præciseret eksempelvis med brug af en model
såsom PestLCI 2.0 (Dijkman et al., 2012). Men givet indeværende studies begrænsede omfang, er dette udeladt. Da
pesticider er komplekse kemikalier, og da der er en betydelig mængde kemikalier i brug på det europæiske marked, er
der en del kemikalier, hvortil der ikke eksisterer datasæt for hverken produktion eller anvendelse på mark og afgrøde. I
de tilfælde er anvendt en proxy i form af uspecificeret pesticidproduktion, mens anvendelse på mark er negligeret. Se
list of proxies
i Appendix 1, for at se hvilke agrokemikalier, der er modelleret ved brug af proxies.
2.5.7.
Gødning
Modelleringen af produktion og anvendelse af gødning i indeværende studie er begrænset til gødningsproduktion, da
anvendelse af gødning på mark er kompliceret og ikke inkluderet i denne LCA-screening (Ellipsos, 2009). Brugen af
gødning i dansk juletræsproduktion varierer mellem konventionel NPK-gødning, magnesium-gødning, mangan-gødning
(proxy benyttet) samt organisk gødning til økologisk produktion. For den organiske gødning er anvendt en proxy i form
af organisk N-, P-, og K-gødning (i den specificerede ratio) for det faktiske brug af et gødningsprodukt baseret på døde
organismer. Se Appendiks 1 med en
list of proxies.
2.5.8.
Port-til-Grav
Den sidste del af træets livscyklus er port-til-grav-delen startende med transport til et europæisk marked som beskrevet i
afsnit 2.4.1. Dernæst kommer brugsfasen (julehøjtiden) og til sidst bortskaffelsesscenariet (EoL). En EU-rapport af
BioReg (2018) viser at træaffald gennemsnitligt i europæiske lande behandles på to måder: Omtrent halvdelen sendes til
forbrænding med energiudnyttelse, mens den anden halvdel genanvendes primært i form af træflisproduktion, der
vurderes at blive brugt i spånplader. Det samme gør sig i øvrigt gældende for dansk træaffald, hvor omtrent halvdelen
bliver forbrændt med energiudnyttelse, mens 38% genanvendes i spånpladeproduktion (Miljøstyrelsen, 2018). For
Tyskland, som udgør den største individuelle markedsandel for dansk juletræseksport, er tendensen sammenlignelig,
men med en 2:1 overvægt til forbrænding med energiudnyttelse (BioReg, 2018). I indeværende studie er juletræets EoL
derfor modelleret halv-halv mellem forbrænding med energiudnyttelse i en europæisk kontekst og genanvendelse i form
af træflisproduktion. Mere om dette i afsnit 2.5.8.1 og 2.5.8.2.
I forbindelse med træets kulstofindhold (5,25 kg/18kg) på 29% antages det, at det udgør halvdelen af tørstofindholdet
som dermed i alt ligger på 58% af de 18 kg ved fældning. Dermed har juletræet ved fældning et vandindhold på 42%.
4
Se
List of proxies
i Appendix 1. for forklaring.
I LCA-terminologi skelnes mellem forskellige
environmental compartments
(her kaldet miljørum). Miljøpåvirkningen af en proces
afhænger af hvilke emissioner, der havner i hvilke miljørum (atmosfære, grundvand, jord osv.).
5
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0010.png
Derfra kan der gå mellem en uge og tre måneder fra fældning til EoL. På et år kan et ny-fældet træs vandindhold falde
til 10-15%, og på den baggrund antages at træet på gennemsnitligt 1-2 måneder taber 12%-point af den samlede vægt
(knap en tredjedel) vandindhold og ender på 30% ved EoL. Jævnfør Skov-info (1996) om korrelation mellem træs
vandindhold og nedre brændværdi, svarer det til en værdi på 12,7 GJ/ton (eller MJ/kg). Træet, der har et uændret
tørstofindhold på to gange kulstofindholdet (5,25 kg
x
2 = 10,5 kg), har derved en samlet vægt på 15,84 kg (og derved
ikke længere 18 kg, fordi 12 %-point vandindhold er fordampet,). Dette er således den vægt som transporteres til EoL
og som hhv. forbrændes og genanvendes.
2.5.8.1. Genanvendelse: Træflisproduktion og undgået produktion
Som beskrevet i ovenstående (Afsnit 2.5.8.) er det kortlagt at halvdelen af træaffald (i Europa såvel som Danmark og
Tyskland) genanvendes, idet det bliver opskåret til træflis og derfra hovedsageligt til spånplader. I indeværende studie
er det med henvisning til DS/EN 16485 vurderet at
End-of-waste state
opnås i dét øjeblik
6
, juletræerne er blevet til
træflis, der i sig selv 1) i almen forstand kan benyttes til diverse formål og 2) deraf har økonomisk værdi.
Det betyder, at det studerede system nu har flere produkter: Hovedproduktet er et juletræ, mens træflis er et såkaldt ko-
produkt. Derfra udføres i henhold til ISO 14044 en systemudvidelse, hvor den ekstra produktion af træflis i det
observerede system
fortrænger
en tilsvarende mængde træflis, der
ellers
ville være blevet produceret. Det betyder i
dagligdagstermer, at hvis produktionen af ét juletræ fører til
x
kg træflis, inkluderer vi nu ligeledes miljøpåvirkningerne
fra
-x
kg træflis produceret et andetsteds. Til dette formål er valgt et datasæt for sekundær træflisproduktion, altså
resttræ, fra et savværk. Her er i henhold til PEF-metoden anvendt The Circular Footprint Formula, som er beskrevet i
afsnit 2.5.3.
2.5.8.2. Forbrænding med energiudnyttelse og undgået produktion
Den anden halvdel af juletræet sendes til forbrænding med energiudnyttelse i en europæisk kontekst. På samme vis som
i ovenstående produceres for hvert afbrændte juletræ en mængde el og varme (ko-produkter), hvilket håndteres med en
systemudvidelse, der inkluderer fortrængt produktion. Siden port-til-grav er i en europæisk skala fortrænges her en
mængde gennemsnitlig europæisk el (her bruges et Sphera-datasæt
7
). Varmen, der fortrænges i systemet, er modelleret
baseret på en Eurostat-oversigt
8
over gennemsnitlig europæisk varmeproduktion i 2020, fordi præcisionen af dette
datasæt viste sig at være vigtig for resultaterne.
2.6. Begrænsninger
Da LCA-studiet gennemføres på screeningniveau, er der en række elementer, som ikke er medtaget i modelleringen af
studiet på trods af en potentiel relevans for resultater samt en forøgelse af robusthed og komplethed af studiet. Det
drejer sig i særdeleshed om fem områder:
•
•
Anvendelse af gødning på mark. Næringsstof-flows i en jordlagsmodellering. Dette kunne potentielt øge
påvirkning især i
eutrophication-kategorierne.
Mere detaljeret modellering af pesticider på mark. Som nævnt i Afsnit 2.5.6. kunne dette aspekt have været
præciseret eksempelvis med brug af en model såsom PestLCI 2.0 (Dijkman et al., 2012)
6
Standarden specificerer endda, at “When secondary wood is recycled, e.g. into particle board, the point of functional equivalence is
reached at the point of equivalent dimensions and moisture content of the two types of chips.”
Electricity grid mix, EU-28
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_and_heat_statistics#Derived_heat_production
7
8
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0011.png
•
•
•
Land Use and Land Use Change (LULUC)-modellering. Dette er ligeledes et særdeles komplekst aspekt af
LCA-metodik, men denne tilføjelse ville potentielt kunne bidrage betragteligt til miljøkategorierne
Climate
change, LULUC
(og dermed
Climate change, total)
og
Land use.
Generel modellering af jordbundsforhold, herunder kulstof- og næringsstof-flows. Dette gælder også en
temporal
9
modellering af biogene kulstof-flows, således at der differentieres mellem hvornår en juletræsplante
har optaget CO
2
, og hvornår det er frigivet. Således ville det biogene kredsløb ikke nødvendigvis gå i nul hen
over livscyklussen.
Komplet liste af datasæt for inputs til system. Der er anvendt en række
proxies
i studiet, når der ikke har været
tilgængelige datasæt for f.eks. produktion af kemikalier. En proxy betyder et datasæt, der er valgt til at dække
for en aktivitet, der ikke er tilgængelige data for. Den såkaldte
List of proxies
er en del af Appendix 1.
2.7. Inklusion af sensitivitetsscenarie: Uden privat kørsel
Resultaterne, der vises i Afsnit 3, vil inkludere de tre scenarier per aftale med Danske Juletræer samt et
sensitivitetsscenarie. Sidstnævnte er tilføjet for at illustrere vigtigheden af en bestemt del af livscyklus samt for at
diskutere LCA-modellens og resultaternes følsomhed overfor ændringer i et parameter. Det inkluderede
sensitivitetsscenarie er en kopi af hovedscenariet med den eneste ændring at privat kørsel er fjernet fra modellen (sat til
nul). Scenariet vil fremover blive omtalt som
Uden privat kørsel
eller
sensitivitetsscenarie.
3. Resultater
LCA-resultaterne, i form af en bred vifte af miljøpåvirkninger (i kategorierne vist i Tabel 1), er i det følgende
præsenteret for de fire scenarier (Hovedscenarie, to ekstrascenarier og et sensitivitetsscenarie som beskrevet i Afsnit
2.7.). Disse er i første omgang vist i karakteriseret form (Afsnit 3.1.), f.eks. drivhusgasemissioner i kg CO
2
-
ækvivalenter grupperet for de fire scenarier. Derudover er resultaterne opdelt efter, hvor påvirkningerne kommer fra
samt en total for alle områderne.
Alle
resultater i de følgende figurer er for livscyklussen af ét juletræ. Inddelingen af
resultater er foretaget som følger:
•
•
Total
dækker over de samlede resultater inden for en miljøkategori
Biogene flows og genanvendelse af træ
dækker over CO
2
-optaget i løbet af træets vækstperiode, samt
emissionerne i) når de usalgbare træer komposteres og ii) ved fremstillingen af ko-produktet træflis samt, når
det forlader systemet.
Gødning
dækker over produktionen af de forskellige gødningsprodukter.
Maskineri
dækker over brugen af maskineri på mark, herunder den tilhørende forbrænding af fossile brændsler
og øvrig vedligeholdelse.
Pesticider
dækker over produktion og brug af agrokemi, herunder pesticider.
Emballage
dækker over emballering af produkter som inputs til systemet samt emballering af juletræerne
under transport.
Transport
dækker over fragt af inputs til produktionen samt af juletræerne til marked.
Privat kørsel
dækker over en forbrugers kørsel til og fra julemarked for køb af træ.
Forbrænding af træ
dækker over både forbrændingsprocessen og gevinsten ved den fortrængte produktion af
el og varme.
Andet
indeholder alle øvrige processer, der ikke passer i ovenstående kategorier. Det gælder bl.a. vandforbrug,
elektricitet og livscyklussen af hegnet uden om juletræsplantagen.
•
•
•
•
•
•
•
•
Derefter i normaliseret form (Afsnit 3.2), dvs. i person-ækvivalenter (PE), der udtrykker miljøpåvirkninger, svarende til
gennemsnitligt personbidrag pr. år. Således vil et resultat på 0,01 PE indenfor en miljøkategori betyde at systemet
9
I henhold til tid
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0012.png
påvirker miljøet (indenfor den kategori) med 1% af en gennemsnitlig person belastning på ét år iht. population i f.eks.
en region eller verden, afhængig af miljøpåvirkningens geografiske dækning. De normaliserede resultater er også
grupperet over de fire scenarier. Således kan scenarierne sammenlignes med det forbehold som er beskrevet i Afsnit
2.2. om at det ikke er en komparativ LCA. Bemærk i øvrigt at de normaliserede resultater ikke kan sammenlignes på
tværs af miljøkategorierne, selvom enheden PE ser ens ud. Det ville kræve en vægtning af resultaterne, hvilket generelt
er forbundet med nogen usikkerhed og ikke inkluderet i indeværende studie. Se i øvrigt Tabel 1 for en kort forklaring af
miljøkategorierne.
3.1. Karakteriserede resultater
De karakteriserede resultater i det følgende vises for en række udvalgte miljøkategorier. Først vises i Figur 2
påvirkningerne fra alle climate change kategorier, men udelukkende for hovedscenariet . I de efterfølgende Figur 3-9
vises resultaterne for et udsnit af miljøkategorierne: Climate change, fossil og biogenic, Ecotoxicity – freshwater,
Eutrophication – terrestrial, Human toxicity – non-cancer, Particulate matter og Water use for alle fire scenarier. For de
øvrige resultater henvises til tabellerne i Appendix 7.2.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0013.png
Climate Change, biogenic
10
8
6
4
2
0
Climate Change, fossil
Climate Change, land use and land use change
kg CO
2
e
Emballage
Gødning
Transport
Maskineri
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
Pesticider
-2
-4
-6
-8
-10
Figur 2. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i hovedscenariet indenfor: Climate change – fossil, biogenic
og land use and land use change.
Standard-scenarie
6
5
4
3
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
kg CO
2
e
2
1
0
Emballage
Gødning
Forbrænding af træ
Pesticider
Transport
Maskineri
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
-1
-2
-3
-4
Figur 3. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Climate change, fossil.
Forbrænding af træ
Andet
Total
Andet
Total
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0014.png
Standard-scenarie
10
8
6
4
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
kg CO
2
e
2
0
Emballage
Transport
Gødning
Maskineri
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
Pesticider
-2
-4
-6
-8
-10
Figur 4. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Climate change, biogenic.
Standard-scenarie
80
70
60
50
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
CTUe
40
30
20
10
0
Emballage
Transport
Total
Gødning
Forbrænding af træ
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
Maskineri
Pesticider
-10
-20
Figur 5. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Ecotoxicity, freshwater.
Forbrænding af træ
Andet
Andet
Total
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0015.png
Standard-scenarie
0,08
0,07
0,06
0,05
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
Mole N eq
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
Emballage
Transport
Gødning
Privat kørsel
Maskineri
Pesticider
-0,01
-0,02
Figur 6. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Eutrophication, terrestrial.
Standard-scenarie
1,0E-07
8,0E-08
6,0E-08
4,0E-08
2,0E-08
0,0E+00
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
CTUh
Emballage
Gødning
Total
Forbrænding af træ
Transport
Maskineri
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
Pesticider
-2,0E-08
-4,0E-08
Figur 7. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Human toxicity, non-cancer - total.
Forbrænding af træ
Andet
Andet
Total
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0016.png
Standard-scenarie
2,0E-07
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
1,5E-07
Disease incidences
1,0E-07
5,0E-08
0,0E+00
Emballage
Gødning
Total
Transport
Privat kørsel
Maskineri
Pesticider
-5,0E-08
-1,0E-07
Figur 8. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Particulate matter.
Standard-scenarie
3,5
3,0
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
m
3
world eq
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Emballage
Total
Transport
Gødning
Forbrænding af træ
Biogene flows og
genanvendelse af træ
Privat kørsel
Maskineri
Pesticider
Figur 9. Miljøpåvirkninger for dansk produktion af ét juletræ til marked i de 4 scenarier indenfor: Water use.
Forbrænding af træ
Andet
Andet
16
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0017.png
3.2. Normaliserede resultater
0,0020
0,0015
0,0010
PE
0,0005
0,0000
-0,0005
Standard-scenarie
Uden privat kørsel
Økologisk produktion
Potteproduktion
Figur 10. Normaliserede resultater (vist i personækvivalenter (PE)) for de fire scenarier af dansk juletræsproduktion (ét træ) for de 19 inkluderede PEF-miljøkategorier.
17
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0018.png
3.3. Bidrag til påvirkninger
På Figurerne 2-9 ses miljøpåvirkningerne inden for et udsnit af miljøkategorierne. Alle resultaterne er i øvrigt
tilgængelige i Appendiks 2. For klimapåvirkningerne i hovedscenariet (Figur 2) ses det først og fremmest, at der er en
total på 2,6 kg CO
2
e i løbet af livscyklussen, og at den stammer udelukkende fra fossil påvirkning. Den biogene
påvirkning går nemlig i nul hen over livscyklussen: Først et optag af CO
2
i træet og til sidst en udledning henholdsvist
ved kompostering, forbrænding og træflisproduktion. Der findes i begge kategorier både optag og udledninger, hvorfor
størrelsen på begge søjler er +/- 10 kg CO
2
, selvom træet (i hovedscenariet) optager 19,3 kg CO
2
. Klimapåvirkningen
fra LULUC er ligeledes minimal (se Tabeller A-D i Appendiks 2), men dette skyldes, at det var uden for studiets scope
at lave en analyse af LULUC-forhold. Klimapåvirkningerne i hovedscenariet stammer altså bredt fra alle aktiviteterne
med mindre men signifikante påvirkninger fra både gødning, maskineri, emballage og transport. De to definitivt mest
signifikante klimapåvirkende livscykluselementer stammer dog fra et stort positivt bidrag fra privat kørsel til og fra
julemarked samt et næsten lige så stort negativt fossilt bidrag fra forbrænding af træ. Sidstnævnte stammer fra gevinsten
ved fortrængning af gennemsnitlig produceret el og varme andetsteds, der altså overstiger de fossile udledninger
forbundet med forbrænding af træet; deraf den negative værdi.
Det indeværende studie viser livscyklusklimapåvirkningen fra ét juletræ i scenarierne konventionel produktion (2,6 kg
CO
2
e), uden privat kørsel (-0,6 kg CO
2
e), økologisk produktion (2,9 kg CO
2
e) og potteproduktion (4,8 kg CO
2
e). På
Figurerne 3 og 4 fremgår den fossile og biogene klimapåvirkning. Her går mønsteret fra Figur 2 igen blot tilføjet
elementet af scenarievariationerne. Den biogene påvirkning er nul hen over livscyklussen, og den eneste forskel mellem
scenarierne på Figur 4 er forskellen i biogent kulstof pr. træ, der varierer mellem de tre produktionstyper. Ved den
fossile klimapåvirkning (Figur 3) er et par elementer værd at bemærke. For det første er total-påvirkningen negativ i
sensitivitetsscenariet uden privat kørsel – dette skyldes som nævnt den fortrængte el og varme. For det andet er
scenarierne sammenlignelige, på nær visse variationer, der skiller sig ud: Økologisk produktion har et højere forbrug af
maskineri, hvilket fører til, at det har en marginalt højere påvirkning end hovedscenariet. Potteproduktionsscenariet har
en signifikant højere totalpåvirkning, hvilket primært skyldes at gevinsten fra fortrængt el og varme andetsteds er
tilsvarende mindre, fordi træerne kun vejer 12 kg mod hovedscenariets 19 kg.
I Figur 5 ses som forventet, at den primære bidragsyder til miljøpåvirkning på ferskvandsmiljøer er produktion og
anvendelse af pesticider, mens privat kørsel (forbrænding af benzin) ligeledes har et signifikant bidrag.
Hovedpåvirkningen fra næringsudvaskning til jordmiljøet (Figur 6) stammer primært fra forbrændingen af fossile
brændsler pga. den SO
2
-udledning, der også er forbundet forbrænding af fossile brændsler. Anvendelse af gødning på
mark, der ikke er inkluderet i studiet, kunne have haft et signifikant bidrag til
Eutrophication-kategorierne.
For påvirkning på menneskeligt helbred (non-cancer toksicitet og partikelforurening) i Figur 7 og 8 bemærkes det, at
livscyklussen for potterne (under emballage) har et højt bidrag. Derudover er igen privat kørsel signifikant, mens
brugen af maskineri er betydelig for partikelforurening.
For påvirkningen på den globale vandressource (Figur 9) udgør forbrændingsprocesserne i emballage-livscyklussen
samt af juletræet (og potter). Her har potteproduktionsscenariet det højeste bidrag på grund af i) pottelivscyklussen og
ii) at der vandes markant mere i dette scenarie.
På tværs af alle miljøkategorierne (pånær vandforbrug og mineralt ressourceforbrug) har resultaterne det til fælles at
sensitivitetsscenariet uden privat kørsel har signifikant lavest påvirkning. Dette fremgår også tydeligt af Figur 10, hvor
de normaliserede resultater vises for alle 19 miljøkategorier. På den baggrund kan det udledes, at privat kørsel i en
gennemsnitlig, relativt ny, benzindreven personbil er den enkeltstående aktivitet, der bidrager mest til livscyklussen af
juletræsproduktion på tværs af de fire scenarier. Det næstmest bidragende element (men negativt) er gevinsten ved
fortrængt el og varme i forbindelse med forbrænding af juletræet med energiudnyttelse.
18
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0019.png
4. Diskussion
I det følgende afsnit diskuteres anvendeligheden og robustheden af studiet og dets konklusioner. Desuden kommenteres
på, hvordan resultaterne kan forstås og fortolkes i en bredere sammenhæng.
LCA-resultaterne er repræsentative for et danskproduceret juletræ (hhv. konventionel, økologisk og potteproduceret),
der sælges på det europæiske marked. Resultaterne vurderes herunder at være repræsentative i en fuldkommen dansk
kontekst, da træaffald håndteres på en sammenlignelig måde i en europæisk og dansk kontekst (som beskrevet i Afsnit
2.5.8.). I henhold til de hovedbidragende processer (beskrevet i Afsnit 3.3.) understreges det, at resultaterne for det
enkelte træ ville se markant anderledes ud hhv. hvis i) privattransport til og fra julemarked ændres eller undgås, eller 2)
hvis juletræet ikke forbrændes med energiudnyttelse. Der er altså mulighed for stor variation fra træ til træ; resultaterne
af det indeværende studie er for et gennemsnitstræ i den givne kontekst for studiet.
Resultaternes robusthed mod ændringer i parametre er generelt vurderet til at være udmærket, men med følgende
begrænsninger. For at lave en komplet vurdering af dette, skulle studiet have inkluderet en grundig sensitivitetsanalyse,
hvilket var uden for formålet i denne LCA-screening. Dette ville kunne bruges til at vurdere, hvorvidt f.eks. en 10%
stigning i mængden af gødning, transport eller udbytteprocenten ville ændre signifikant på resultater og konklusioner.
På trods af dette manglende LCA-element, kan det vurderes med rimelig sikkerhed, at robustheden af resultaterne ved
ændringer i parametre relateret til vugge-til-port-delen af livscyklus er høj. Dette er tilfældet, fordi henholdsvis privat
kørsel og forbrænding med energiudnyttelse er de primært udslagsgivende elementer i LCA’en for resultater og
konklusioner over en bred vifte af miljøkategorier. Det var i øvrigt også tilfældet i et ældre LCA-studie af juletræer
(Ellipsos, 2009). Dette kan relateres til to vigtige pointer:
Den første pointe er at resultaterne vil ændre sig markant ved en ændring i distancen til og fra julemarkedet.
Sensitivitetsscenariet uden privat kørsel viser at ved at fjerne det enkelte element i modellen reduceres f.eks.
klimapåvirkningen sammenlignet med hovescenariet med 124% og bliver dermed negativ. Omvendt vil en fordobling af
distancen kørt til og fra julemarked (til 2x 20 km) pr. træ føre til en 124%-stigning i total klimapåvirkning
sammenlignet med det nuværende hovedscenarie.
Dette modelleringsaspekt er valgt til at bidrage mindst muligt til det studerede system (2x 10 km i stedet for 20 og lille,
brændstoføkonomisk benzinbil i stedet for stor dieselbil), da i) statistisk gennemsnitsdata ikke er tilgængelig og ii) dette
modelleringsaspekt er uden for kontrol af juletræsproducenter. På trods heraf ses at dette livscyklusaspekt er
dominerende for studiets miljøpåvirkninger. I det ældre, canadiske studie af Ellipsos (2009), er afstanden valgt til 2x 5
km. I indeværende studie er dog ligeledes inkluderet et scenarie
uden privat kørsel,
der udover at være et
sensitivitetsscenarie, fungerer som et mål for europæiske forbrugere, der ikke benytter et personkøretøj til og fra
julemarkedet.
Dette fører videre til næste, centrale pointe. Dét faktum at en køretur på 20 km i en (moderne, brændstoføkonomisk)
personbil er så udslagsgivende for studiets konklusioner er faktisk det bedste argument for, at miljøpåvirkningerne fra
livscyklussen af et dansk juletræ er relativt lave. Med det forbehold at der er en række begrænsninger til omfanget af
studiet som beskrevet i Afsnit 2.6. naturligvis. Et andet argument med samme fortegn er vurderingen af de
normaliserede resultater: Der er ikke nogen af miljøkategorierne, der skiller sig ud med betydelige bidrag i form af
person-ækvivalenter.
For at relatere resultaterne til en anden juledagligvare, er utilberedt flæskesteg vurderet til at ligge i spændet 3,6 - 4,6 kg
CO
2
e pr. kg fra vugge-til-port i total klimapåvirkning, dvs. uden at tage højde for hverken privat transport til og fra
supermarked eller tilberedning af produktet (CONCITO, 2021; Samvirke, 2020). I den sammenligning er et juletræ en
af de mindre belastende produkter (ud fra et klimaperspektiv), der bliver gjort brug af i juletiden.
19
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0020.png
På et mere generelt plan om fortolkningen af resultaterne og størrelsesordenen af miljøpåvirkningen af et dansk juletræ,
er det på trods af indeværende studies relativt lave miljøpåvirkninger værd at overveje arealanvendelsen af de omtrent
22.000 ha
10
dansk landbrugsjord, hvorpå der dyrkes juletræer. Arealanvendelsens miljøpåvirkninger er ikke
kvantificeret ved brug af en LULUC-model i indeværende studie. Ikke desto mindre er det relevant i den komplekse,
nuancerede debat af, hvorvidt et dyrket produkt er bæredygtigt eller ej.
5. Konklusion
Det indeværende studie af livscyklusmiljøpåvirkningerne af et danskproduceret juletræ fra vugge-til-grav er for
hovedparten af de 19 inkluderede PEF-miljøkategorier domineret af afhentning af juletræ i personbil til og fra
julemarked samt gevinsten ved fortrængt el og varme andetsteds forårsaget af forbrændingen af juletræet med
energiudnyttelse. Med henblik på at studiet er foretaget på screeningsniveau, er modellens robusthed acceptabel og
LCA-resultaterne troværdige. En komplet fastlæggelse af juletræers miljøpåvirkning ville kræve forbedret LCA-
modellering af bl.a. anvendelse af gødning på mark, jord- og næringsstofforhold og LULUC-forhold samt en grundig
sensitivitetsanalyse.
Det indeværende studie viser f.eks. livscyklusklimapåvirkningen fra ét juletræ i scenarierne konventionel produktion
(2,6 kg CO
2
e), uden privat kørsel (-0,6 kg CO
2
e), økologisk produktion (2,9 kg CO
2
e) og potteproduktion (4,8 kg
CO
2
e). Her understreges dog, at der ikke er tale om en komparativ LCA, da de fire scenarier ikke opfylder nøjagtigt
denne samme funktionelle enhed.
I en bredere diskussion af størrelsesordenen af miljøpåvirkningen af et dansk juletræ kan dette studie alene ikke give et
endegyldigt, utvetydigt svar. Det bedste argument for at miljøpåvirkningerne er på et lavt niveau, er at 20 km kørsel i en
brændstoføkonomisk bil udgør langt størstedelen af påvirkningen over en bred vifte af miljøkategorier.
10
Oplyst af Danske Juletræer
20
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0021.png
6. Referencer
BioReg (2018). D1.1 EUROPEAN WOOD WASTE STATISTICS REPORT FOR RECIPIENT AND MODEL
REGIONS.
CONCITO (2021). Den Store Klimadatabase website, version 1. Opdateret: 2021. Tilgået: 21/9-2022. <
https://denstoreklimadatabase.dk/vare/grisekoed-nakkekam-med-svaer-raa/ra00238>
Danske Juletræer (n.d.).
Danske Juletræer website.
Tilgået: 16/9-2022. <https://www.christmastree.dk/>
DS/EN 16485. Rundtræ og savet træ – Miljøvaredeklaration – Produktkategoriregler for træ og træbaserede produkter
til konstruktions brug – Dansk standard.
EC (2019). Suggestions for updating the Product Environmental Footprint (PEF) method. European Commission.
Published by Joint Research Centre.
Ellipsos (2009). Comparative life cycle assessment (LCA) of artificial vs. natural Christmas tree. Authors: Couillard S.,
Bage G., Trudel J.-S.
EP (2021).
Det Europæiske Parliaments nyheds-website.
Opdateret: 30/6.2021. Tilgået: 13/10-2022. <
https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/society/20181212STO21610/plastic-waste-and-recycling-in-the-eu-
facts-and-figures>
Dijkman, T.J., Birkved, M., Hauschild, M.Z. (2012). PestLCI 2.0: A second generation model for estimating emissions
of pesticides from arable land in LCA. International Journal of Life Cycle Assessment 17(8): 973-986.
Gentil C., Basset-Mens C., Manteaux S., Mottes C., Maillard E., Biard Y., Fantke P. (2020). Coupling pesticide
emission and toxicity characterization models for LCA: Application to open-field tomato production in Martinique.
Journal of Cleaner Production 277 (2020) 124099.
ISO (2006). 14040: Environmental Management – Life Cycle Assessment – Principles and Framework, International
Organization for Standardization: Geneva, Switzerland
Miljøstyrelsen (2018). Kortlægning af genanvendeligt træaffald i Danmark. ISBN: 978-87-93614-89-5
Nemecek T., Schnetzer J. (2011). Methods of Assessment of Direct Field Emissions for LCIs of Agricultural
Production Systems. Data v3.0. Swiss Center for Life Cycle Inventories
Skov-Info (1996). Træ til energi – Flis og brænde.
Samvirke (2020).
Samvirke nyhedswebsite.
Opdateret: 9/1-2020. Tilgået: 21/9-2022. <
https://samvirke.dk/artikler/se-
hvor-meget-co2-dine-madvarer-udleder>
21
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0022.png
7. Appendikser
7.1. Appendiks 1: LCI og modellering
Excel-ark med komplet liste af produktionsinputs for de tre bestilte scenarier, samt modelleringskommentarer,
transportantagelser og
List of proxies.
7.2. Appendiks 2: Resultater på tabelform
I nedenstående ses resultaterne som beskrevet i Afsnit 3.
Tabel A: Hovedscenariet, karakteriserede resultater inddelt tematisk.
Total
Biogene flows
og
genanvendelse
af træ
-8,55E-05
-9,64E+00
-9,63E+00
-1,54E-02
-1,35E-04
-3,96E-01
1,88E-06
-2,75E-05
-3,06E-04
-9,31E-12
-1,81E-10
4,70E-03
-2,71E+01
Gødning
Maskiner
i
Pesticid
er
Emball
age
Trans
port
Privat
kørsel
Forbrænding
af træ
Andet
Acidification [Mole of H+ eq.]
Climate Change - total [kg CO2e]
Climate Change, biogenic [kg CO2e]
Climate Change, fossil [kg CO2e]
Climate Change, land use and land use
change [kg CO2e]
Ecotoxicity, freshwater - total [CTUe]
Eutrophication, freshwater [kg P eq.]
Eutrophication, marine [kg N eq.]
Eutrophication, terrestrial [Mole of N eq.]
Human toxicity, cancer - total [CTUh]
Human toxicity, non-cancer - total [CTUh]
Ionising radiation, human health [kBq U235
eq.]
Land Use [Pt]
Ozone depletion [kg CFC-11 eq.]
Particulate matter [Disease incidences]
Photochemical ozone formation, human
health [kg NMVOC eq.]
Resource use, fossils [MJ]
Resource use, mineral and metals [kg Sb
eq.]
Water use [m³ world equiv.]
1,01E-02
2,63E+00
-1,18E-02
2,63E+00
6,90E-03
7,21E+01
7,81E-05
3,56E-03
5,30E-02
1,03E-09
6,04E-08
-6,14E-01
-6,01E+01
1,07E-03
4,23E-01
8,82E-04
4,22E-01
9,58E-05
4,81E-01
1,03E-05
3,73E-04
4,72E-03
3,34E-11
1,90E-09
2,24E-02
3,03E-01
3,14E-03
2,80E-01
8,39E-04
2,77E-01
2,27E-03
2,79E+00
1,22E-06
1,59E-03
1,75E-02
5,80E-11
4,01E-09
6,93E-04
1,43E+00
4,20E-04
7,44E-02
2,72E-04
7,40E-02
1,24E-04
4,09E+01
5,47E-05
9,00E-05
6,62E-04
1,18E-10
2,16E-08
7,98E-03
2,59E-01
1,01E-03
5,54E-01
9,95E-04
5,53E-01
-5,82E-
05
1,66E+0
0
9,23E-06
1,77E-04
2,36E-03
4,60E-10
2,89E-09
8,44E-03
-
2,76E+0
0
6,10E-10
1,21E-08
6,67E-04
7,63E+0
0
1,68E-08
6,75E-01
3,32E-
03
1,03E+0
0
3,00E-
03
1,02E+0
0
8,46E-
03
9,94E+0
0
3,07E-
06
1,53E-
03
1,71E-
02
2,01E-
10
1,18E-
08
2,38E-
03
4,72E+0
0
1,32E-
16
1,80E-
08
2,99E-
03
1,37E+0
1
7,90E-
08
8,97E-
03
5,45E-03
3,26E+00
4,64E-03
3,26E+00
7,96E-04
3,07E+01
1,07E-05
8,98E-04
1,93E-02
6,06E-10
4,13E-08
1,54E-02
8,13E+00
-4,44E-03
6,56E+00
9,61E+00
-3,04E+00
-4,67E-03
-1,42E+01
-1,30E-05
-1,12E-03
-8,85E-03
-4,77E-10
-2,42E-08
-6,78E-01
-4,51E+01
2,08E-04
8,07E-02
4,45E-05
8,06E-02
1,97E-05
1,34E-01
4,88E-08
4,73E-05
5,01E-04
3,66E-11
1,24E-09
1,44E-03
4,19E-02
4,55E-08
1,07E-07
9,40E-03
3,20E+01
5,48E-06
2,09E+00
-1,21E-09
-1,26E-09
-9,87E-05
-1,14E-01
-1,57E-08
3,30E-03
1,24E-15
7,55E-09
3,95E-04
6,20E+00
1,73E-07
1,05E-02
3,84E-17
6,28E-08
4,45E-03
3,86E+00
2,29E-08
2,73E-03
4,61E-08
3,04E-09
2,16E-04
1,63E+00
5,14E-06
1,14E-01
8,39E-16
4,52E-08
3,55E-03
4,28E+01
1,86E-07
7,13E-02
-3,73E-14
-4,28E-08
-2,93E-03
-4,46E+01
-5,62E-07
1,10E+00
8,21E-16
2,42E-09
1,61E-04
8,24E-01
4,44E-07
1,07E-01
22
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0023.png
Tabel B: Sensitivitetsscenarie
uden privat kørsel,
karakteriserede resultater inddelt tematisk.
Total
Biogene flows
og
genanvendelse
af træ
-8,55E-05
-9,64E+00
-9,63E+00
-1,54E-02
-1,35E-04
-3,96E-01
1,88E-06
-2,75E-05
-3,06E-04
-9,31E-12
-1,81E-10
4,70E-03
Gødning
Maskiner
i
Pesticid
er
Emball
age
Trans
port
Privat
kørsel
Forbrænding
af træ
Andet
Acidification [Mole of H+ eq.]
4,65E-03
1,07E-03
4,23E-01
8,82E-04
4,22E-01
9,58E-05
4,81E-01
1,03E-05
3,73E-04
4,72E-03
3,34E-11
1,90E-09
2,24E-02
3,14E-03
2,80E-01
8,39E-04
2,77E-01
2,27E-03
2,79E+00
1,22E-06
1,59E-03
1,75E-02
5,80E-11
4,01E-09
6,93E-04
4,20E-04
7,44E-02
2,72E-04
7,40E-02
1,24E-04
4,09E+01
5,47E-05
9,00E-05
6,62E-04
1,18E-10
2,16E-08
7,98E-03
1,01E-03
5,54E-01
9,95E-04
5,53E-01
-5,82E-
05
1,66E+0
0
9,23E-06
1,77E-04
2,36E-03
4,60E-10
2,89E-09
8,44E-03
-
2,76E+0
0
6,10E-10
1,21E-08
6,67E-04
7,63E+0
0
1,68E-08
6,75E-01
Climate Change - total [kg CO2e]
-6,35E-01
Climate Change, biogenic [kg CO2e]
-1,64E-02
Climate Change, fossil [kg CO2e]
-6,24E-01
3,32E-
03
1,03E+0
0
3,00E-
03
1,02E+0
0
8,46E-
03
9,94E+0
0
3,07E-
06
1,53E-
03
1,71E-
02
2,01E-
10
1,18E-
08
2,38E-
03
4,72E+0
0
1,32E-
16
1,80E-
08
2,99E-
03
1,37E+0
1
7,90E-
08
8,97E-
03
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
-4,44E-03
6,56E+00
9,61E+00
-3,04E+00
-4,67E-03
-1,42E+01
-1,30E-05
-1,12E-03
-8,85E-03
-4,77E-10
-2,42E-08
-6,78E-01
2,08E-04
8,07E-02
4,45E-05
8,06E-02
1,97E-05
1,34E-01
4,88E-08
4,73E-05
5,01E-04
3,66E-11
1,24E-09
1,44E-03
Climate Change, land use and land use
change [kg CO2e]
Ecotoxicity, freshwater - total [CTUe]
Eutrophication, freshwater [kg P eq.]
6,11E-03
4,14E+01
6,74E-05
Eutrophication, marine [kg N eq.]
2,66E-03
Eutrophication, terrestrial [Mole of N eq.]
3,37E-02
Human toxicity, cancer - total [CTUh]
4,20E-10
Human toxicity, non-cancer - total [CTUh]
1,91E-08
Ionising radiation, human health [kBq U235
eq.]
Land Use [Pt]
Ozone depletion [kg CFC-11 eq.]
-6,30E-01
-6,82E+01
4,55E-08
-2,71E+01
-1,21E-09
-1,26E-09
-9,87E-05
-1,14E-01
-1,57E-08
3,30E-03
3,03E-01
1,24E-15
7,55E-09
3,95E-04
6,20E+00
1,73E-07
1,05E-02
1,43E+00
3,84E-17
6,28E-08
4,45E-03
3,86E+00
2,29E-08
2,73E-03
2,59E-01
4,61E-08
3,04E-09
2,16E-04
1,63E+00
5,14E-06
1,14E-01
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
0,00E+00
-4,51E+01
-3,73E-14
-4,28E-08
-2,93E-03
-4,46E+01
-5,62E-07
1,10E+00
4,19E-02
8,21E-16
2,42E-09
1,61E-04
8,24E-01
4,44E-07
1,07E-01
Particulate matter [Disease incidences]
6,18E-08
Photochemical ozone formation, human
health [kg NMVOC eq.]
Resource use, fossils [MJ]
Resource use, mineral and metals [kg Sb
eq.]
Water use [m³ world equiv.]
5,86E-03
-1,08E+01
5,30E-06
2,02E+00
Tabel C: Økologisk produktion, karakteriserede resultater inddelt tematisk.
Total
Biogene flows
og
genanvendelse
af træ
-7,13E-05
-7,51E+00
-7,50E+00
-1,28E-02
-1,12E-04
-3,30E-01
1,57E-06
-2,29E-05
-2,55E-04
-7,76E-12
-1,50E-10
3,91E-03
Gødning
Maskiner
i
Pesticid
er
Emball
age
Trans
port
Privat
kørsel
Forbrænding
af træ
Andet
Acidification [Mole of H+ eq.]
1,31E-02
1,31E-03
1,95E-01
2,98E-04
1,95E-01
1,83E-04
4,36E+00
5,52E-05
2,64E-04
3,81E-03
9,58E-11
5,59E-09
1,48E-02
6,02E-03
5,36E-01
1,57E-03
5,30E-01
4,37E-03
5,23E+00
1,84E-06
3,05E-03
3,35E-02
1,09E-10
7,60E-09
1,27E-03
2,04E-04
3,22E-02
3,62E-04
3,18E-02
4,92E-05
2,88E+01
9,69E-06
5,53E-05
7,48E-04
1,97E-11
1,32E-09
1,12E-03
1,03E-03
5,62E-01
1,07E-03
5,61E-01
-5,23E-
05
1,76E+0
0
9,18E-06
1,84E-04
2,40E-03
8,81E-11
3,21E-09
8,97E-03
-
3,02E+0
0
4,79E-10
1,21E-08
6,88E-04
7,90E+0
0
1,30E-08
6,67E-01
Climate Change - total [kg CO2e]
2,94E+00
Climate Change, biogenic [kg CO2e]
-8,30E-03
Climate Change, fossil [kg CO2e]
2,94E+00
2,67E-
03
8,29E-
01
2,41E-
03
8,20E-
01
6,78E-
03
7,97E+0
0
2,46E-
06
1,23E-
03
1,37E-
02
1,61E-
10
9,46E-
09
1,91E-
03
3,79E+0
0
1,06E-
16
1,44E-
08
2,40E-
03
1,10E+0
1
6,34E-
08
7,19E-
03
5,45E-03
3,26E+00
4,64E-03
3,26E+00
7,96E-04
3,07E+01
1,07E-05
8,98E-04
1,93E-02
6,06E-10
4,13E-08
1,54E-02
-3,70E-03
4,95E+00
7,48E+00
-2,53E+00
-3,89E-03
-1,18E+01
-1,08E-05
-9,36E-04
-7,38E-03
-3,98E-10
-2,02E-08
-5,65E-01
2,33E-04
9,06E-02
4,51E-05
9,05E-02
2,20E-05
1,47E-01
3,91E-08
5,31E-05
5,63E-04
4,07E-11
1,34E-09
1,61E-03
Climate Change, land use and land use
change [kg CO2e]
Ecotoxicity, freshwater - total [CTUe]
Eutrophication, freshwater [kg P eq.]
8,15E-03
6,69E+01
7,99E-05
Eutrophication, marine [kg N eq.]
4,78E-03
Eutrophication, terrestrial [Mole of N eq.]
6,64E-02
Human toxicity, cancer - total [CTUh]
7,15E-10
Human toxicity, non-cancer - total [CTUh]
4,95E-08
Ionising radiation, human health [kBq U235
eq.]
Land Use [Pt]
Ozone depletion [kg CFC-11 eq.]
-5,16E-01
-4,52E+01
1,91E-08
-2,26E+01
-1,00E-09
-1,05E-09
-8,23E-05
-9,47E-02
-1,31E-08
2,75E-03
1,54E+00
1,84E-08
1,52E-08
9,28E-04
2,67E+00
6,07E-07
2,95E-02
2,54E+00
7,04E-17
1,21E-07
8,56E-03
7,23E+00
4,20E-08
4,87E-03
1,90E+00
1,30E-09
1,97E-09
8,80E-05
8,04E-01
4,45E-07
1,25E-01
8,13E+00
8,39E-16
4,52E-08
3,55E-03
4,28E+01
1,86E-07
7,13E-02
-3,76E+01
-3,11E-14
-3,57E-08
-2,44E-03
-3,72E+01
-4,68E-07
9,15E-01
4,66E-02
9,22E-16
2,72E-09
1,81E-04
9,24E-01
4,99E-07
6,18E-02
Particulate matter [Disease incidences]
1,76E-07
Photochemical ozone formation, human
health [kg NMVOC eq.]
Resource use, fossils [MJ]
Resource use, mineral and metals [kg Sb
eq.]
Water use [m³ world equiv.]
1,39E-02
3,61E+01
1,37E-06
1,88E+00
23
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 420: Henvendelse af 7/6-23 fra Danske Juletræer om Juletræer og CO2 afgift
2721638_0024.png
Tabel D: Potteproduktion, karakteriserede resultater inddelt tematisk.
Total
Biogene flows
og
genanvendelse
af træ
-5,70E-05
-4,76E+00
-4,75E+00
-1,02E-02
-8,98E-05
-2,64E-01
1,26E-06
-1,83E-05
-2,04E-04
-6,21E-12
-1,20E-10
3,13E-03
Gødning
Maskiner
i
Pesticid
er
Emball
age
Trans
port
Privat
kørsel
Forbrænding
af træ
Andet
Acidification [Mole of H+ eq.]
9,55E-03
3,01E-04
1,19E-01
2,47E-04
1,18E-01
2,69E-05
1,36E-01
2,87E-06
1,04E-04
1,32E-03
9,39E-12
5,32E-10
6,28E-03
8,82E-04
7,83E-02
2,28E-04
7,74E-02
6,41E-04
7,54E-01
2,32E-07
4,47E-04
4,92E-03
1,57E-11
1,10E-09
1,81E-04
9,93E-05
2,20E-02
9,43E-05
2,18E-02
3,25E-05
2,51E+01
1,25E-05
2,19E-05
1,73E-04
2,74E-11
5,24E-09
1,88E-03
Climate Change - total [kg CO2e]
4,82E+00
2,77E-03
1,80E+0
0
3,23E-03
1,79E+0
0
3,96E-04
5,58E+0
0
3,27E-05
5,91E-04
5,88E-03
3,51E-10
3,96E-08
2,24E-02
-
1,95E+0
1
3,67E-10
1,16E-07
1,77E-03
2,61E+0
1
4,21E-08
8,70E-01
Climate Change, biogenic [kg CO2e]
-2,63E-03
Climate Change, fossil [kg CO2e]
4,82E+00
2,29E-
03
7,13E-
01
2,07E-
03
7,05E-
01
5,83E-
03
6,85E+0
0
2,11E-
06
1,06E-
03
1,18E-
02
1,38E-
10
8,14E-
09
1,64E-
03
3,25E+0
0
9,10E-
17
1,24E-
08
2,06E-
03
9,48E+0
0
5,45E-
08
6,18E-
03
5,45E-03
3,26E+00
4,64E-03
3,26E+00
7,96E-04
3,07E+01
1,07E-05
8,98E-04
1,93E-02
6,06E-10
4,13E-08
1,54E-02
-2,96E-03
2,71E+00
4,74E+00
-2,03E+00
-3,11E-03
-9,44E+00
-8,66E-06
-7,48E-04
-5,90E-03
-3,18E-10
-1,61E-08
-4,52E-01
7,81E-04
8,90E-01
1,82E-03
8,88E-01
8,07E-04
1,99E+00
1,20E-05
2,48E-04
2,46E-03
1,63E-10
3,84E-09
4,08E-02
Climate Change, land use and land use
change [kg CO2e]
Ecotoxicity, freshwater - total [CTUe]
Eutrophication, freshwater [kg P eq.]
5,33E-03
6,15E+01
6,57E-05
Eutrophication, marine [kg N eq.]
2,60E-03
Eutrophication, terrestrial [Mole of N eq.]
3,97E-02
Human toxicity, cancer - total [CTUh]
9,87E-10
Human toxicity, non-cancer - total [CTUh]
8,35E-08
Ionising radiation, human health [kBq U235
eq.]
Land Use [Pt]
Ozone depletion [kg CFC-11 eq.]
-3,60E-01
-2,74E+01
1,08E-08
-1,81E+01
-8,04E-10
-8,37E-10
-6,58E-05
-7,58E-02
-1,05E-08
2,20E-03
8,49E-02
3,48E-16
2,12E-09
1,11E-04
1,74E+00
4,86E-08
2,95E-03
3,58E-01
1,00E-17
1,77E-08
1,26E-03
1,04E+00
5,99E-09
6,80E-04
6,86E-02
8,85E-09
7,65E-10
5,52E-05
4,63E-01
1,18E-06
2,06E-02
8,13E+00
8,39E-16
4,52E-08
3,55E-03
4,28E+01
1,86E-07
7,13E-02
-3,01E+01
-2,48E-14
-2,85E-08
-1,95E-03
-2,97E+01
-3,75E-07
7,32E-01
2,83E+01
2,40E-09
8,00E-09
6,16E-04
1,25E+01
4,36E-07
1,42E+00
Particulate matter [Disease incidences]
1,73E-07
Photochemical ozone formation, human
health [kg NMVOC eq.]
Resource use, fossils [MJ]
Resource use, mineral and metals [kg Sb
eq.]
Water use [m³ world equiv.]
7,40E-03
6,43E+01
1,57E-06
3,12E+00
Tabel E: Normaliserede resultater (i PE) for de 4 scenarier.
Standard-scenarie
Acidification
Climate Change
Climate Change, biogenic
Climate Change, fossil
Climate Change, land use and land use change
Ecotoxicity, freshwater - total
Eutrophication, freshwater
Eutrophication, marine
Eutrophication, terrestrial
Human toxicity, cancer - total
Human toxicity, non-cancer - total
Ionising radiation, human health
Land Use
Ozone depletion
Particulate matter
Photochemical ozone formation, human health
Resource use, fossils
Resource use, mineral and metals
Water use
1,82E-04
3,24E-04
-1,45E-06
3,25E-04
8,53E-07
1,69E-03
4,86E-05
1,82E-04
3,00E-04
6,07E-05
2,63E-04
-1,46E-04
-7,33E-05
8,49E-07
1,80E-04
2,32E-04
4,93E-04
8,62E-05
1,82E-04
Uden privat kørsel
8,36E-05
-7,84E-05
-2,03E-06
-7,71E-05
7,54E-07
9,69E-04
4,19E-05
1,36E-04
1,91E-04
2,48E-05
8,31E-05
-1,49E-04
-8,32E-05
8,49E-07
1,04E-04
1,44E-04
-1,66E-04
8,32E-05
1,76E-04
Økologisk produktion
2,36E-04
3,63E-04
-1,02E-06
3,63E-04
1,01E-06
1,57E-03
4,97E-05
2,44E-04
3,76E-04
4,23E-05
2,16E-04
-1,22E-04
-5,52E-05
3,57E-07
2,95E-04
3,42E-04
5,56E-04
2,16E-05
1,64E-04
Potteproduktion
1,72E-04
5,96E-04
-3,24E-07
5,95E-04
6,58E-07
1,44E-03
4,09E-05
1,33E-04
2,25E-04
5,84E-05
3,64E-04
-8,53E-05
-3,35E-05
2,02E-07
2,91E-04
1,82E-04
9,89E-04
2,46E-05
2,72E-04
24