Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 420
Offentligt
2721637_0001.png
Birkerød 7. juni 2023
Sendt via formular på ft.dk til medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget,
Brancheforeningen Danske Juletræer organiserer juletræsbranchen i Danmark fra frø til fest, hvilket vil sige
fra frøhandlere og planteskoler til producenter og forhandlere af juletræer og klippegrønt.
Juletræsproduktion er blandt de eneste produktioner på landbrugsjord, som ikke modtager støtte fra EU.
Selvom vi er underlagt landbrugets regler for bl.a. sprøjtemidler og gødningsanvendelse er vi tilfredse med
status qua og ønsker ikke dette ændret.
Den senere tids debat om en eventuel CO
2
-afgift på landbruget vækker dog bekymring i juletræsbranchen,
som frygter at blive sat i bås med resten af landbruget og få pålagt en CO
2
-afgift selvom netop
juletræsproduktion er klimavenlig og adskiller sig radikalt fra især husdyrproduktion, men også planteavl i
landbruget.
En netop gennemført LCA-analyse for produktion af danske juletræer viser, at produktionen af et juletræ
leveret på de europæiske eksportmarkeder binder/optager, hvad der svarer til 0,6 kg CO
2
e. Inddrages
forbrugertransporten i fossilbil bliver der tale om en minimal belastning på 2,6 kg CO
2
e for hvert træ, men
netop denne transport er omdiskuteret i forskerkredse. I den vedlagte LCA-analyse indgår ikke
juletræsproduktionens positive opbygning og fastholdelse af CO
2
i jorden via rodbiomassen, selvom denne
biomasse bliver på arealet efter skovning af træerne og bidrager til opbygning af et kulstoflager.
Juletræsproduktion er et eksporterhverv på markedsvilkår, hvor 80 % af træerne eksporteres, og juletræet
binder CO
2
under opvæksten. Vi anmoder derfor om at juletræsproduktion fritages fra en eventuel CO
2
-
afgift, da produktionen er klimavenlig.
Vi håber på din forståelse for vores henvendelse med faktuelle oplysninger, og stiller naturligvis gerne op til
et møde for at uddybe vores synspunkter.
Venlig hilsen
Claus Jerram Christensen
Direktør i Danske Juletræer
Blokken 15 ∙ DK-3460 Birkerød ∙ Tlf. 26 27 42 66 ∙ [email protected]
www.christmastree.dk ∙ CVR-nr. 12 57 12 91