MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 417: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra dansk MEP’er

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 417
Offentligt

Margrete Auken (SF, Greens): Overholdelse af direktiv 2008/120/EF om svinevelfærd (Indgivet:

22.3.2023)

Kommissionen har tidligere anmodet medlemsstaterne om at udarbejde og ajourføre nationale

handlingsplaner med henblik på at forhindre rutinemæssig halekupering af svin og at fremlægge

kvantificerbare data til måling af de fremskridt, der er gjort på dette område. I en skrivelse til Compassion in

World Farming anførte Kommissionen i juli 2022, at "den seneste vurdering af ovennævnte handlingsplaner

er i gang, og situationen undersøges [...] med henblik på at beslutte, hvad der er den bedste vej frem".

Endvidere konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i sin videnskabelige udtalelse af 30.

juni 2022 om svinevelfærd på bedrifter, at halekupering "ikke er nødvendig" ved "hensigtsmæssige"

opdrætsmetoder og forvaltning, og anbefalede, at halekupering "ikke bør udføres rutinemæssigt".

1. Har Kommissionen til hensigt at offentliggøre sin seneste vurdering af medlemsstaternes nationale

handlingsplaner?

2. Hvad har Kommissionen besluttet med hensyn til den bedste vej frem for at sikre, at forbuddet mod

rutinemæssig halekupering overholdes?

3. Er Kommissionen parat til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, der ikke gør en

seriøs indsats for at håndhæve denne lovgivning?

Svar fra Kommissionen den 12.5.2023

1. Kommissionen er i øjeblikket ved at afslutte vurderingen af medlemsstaternes nationale

handlingsplaner for forebyggelse af rutinemæssig halekupering. Resultaterne af denne vurdering vil

blive sendt til medlemsstaternes kompetente myndigheder. Kommissionen har ikke planer om at

offentliggøre ovennævnte vurdering, da emnet er ret teknisk.

2. Kommissionen overvåger fremskridtene med hensyn til overholdelse af reglerne om halekupering af

svin gennem de nationale handlingsplaner og opfølgningen af auditanbefalinger i medlemsstaterne.

Desuden arbejder Kommissionen på lovgivningsforslag om revision af dyrevelfærdslovgivningen

inden udgangen af 2023, herunder om svins velfærd. I forslaget vil Kommissionen se på, hvordan

spørgsmålet om rutinemæssig halekupering bedst kan adresseres i den fremtidige lovgivning for at

forbedre gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne.

3. Kommissionen råder over en lang række værktøjer til at sikre håndhævelsen af EUreglerne, herunder

traktatbrudsprocedurer

. I Kommissionens meddelelse om "EU-retten: Bedre resultater gennem

bedre anvendelse"

opstilles der rammer for, hvordan Kommissionen kan forfølge sager om påståede

overtrædelser af EU-retten. Kommissionen anvender sine skønsbeføjelser på en strategisk måde til

at maksimere merværdien af sine interventioner og gøre en forskel i så mange menneskers og

virksomheders liv og aktiviteter som muligt. På grundlag af opfølgningen på medlemsstaternes

situation med hensyn til rutinemæssig halekupering, jf. punkt 2, vil Kommissionen overveje de mest

hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre overholdelse.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/AUTO/?uri=CELEX:52022DC0518&qid=1665694488096&rid=6

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2017.018.01.0010.01.DAN

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 417: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra dansk MEP’er

Niels Fuglsang (S, S&D): Mulighed for dispensation i forlængelse af dansk ikrafttrædelse af forordningen

(EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om fiskeri og maritime økosystemer

(LINK) (Indgivet: 1.3.23)

Med vedtagelsen af forordningen vedr. fiskeriressourcer og beskyttelse af maritime økosystemer gennem

tekniske tiltag begrænses den lovlige mængde af taskekrabbeklør til maksimalt 75 kg aftagne klør.

Bestemmelsen gælder for nuværende kun for fangst af taskekrabber i Nordsøen. Fra den 1. maj 2023 vil EU-

reglen blive håndhævet i Danmark, og den danske fiskeristyrelse vil sanktionere ved overtrædelser.

Ifølge danske fiskere risikerer forordningen at få alvorlige økonomiske konsekvenser for de fiskere for hvem,

det ikke længere vil være rentabelt at fiske efter taskekrabbeklør grundet den begrænsede mængde angivet

i forordningen.

Desuden er der risiko for uhensigtsmæssigt spild, eftersom der ikke er begrænsninger på fangst af hele

krabber, hvilket risikerer at medføre, at en større andel af den enkelte krabbe vil gå til spilde i stedet for at

blive hældt tilbage i havet og indgå i det samlede økosystem.

Vil Kommissionen overveje muligheden for en fleksibel kvote-baseret ordning for fangst af taskekrabbekør

for at imødekomme de økonomiske konsekvenser, som en meget restriktiv implementering af forordningen

risikerer at medføre?

Svar fra Kommissionen den 3.5.23

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241

af 20. juni 2019 om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger trådte i kraft

den 14. august 2019. Kravet vedrørende taskekrabber fanget med andre fiskeredskaber end kurve eller

tejner, hvoraf der højst må landes 75 kg aftagne krabbekløer, finder anvendelse i Nordsøen, men også i de

nordvestlige og sydvestlige farvande. Bestemmelserne vedrørende de højst 75 kg aftagne krabbekløer for

taskekrabber hidrører fra artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 850/98

, som har været i kraft siden den 4.

maj 1998.

Disse regler blev fastsat for at anerkende og tillade bifangster af denne art i fiskeriet efter hvidfisk. Landingen

af krabbekløerne er en løsning på det praktiske problem med krabber, som bliver beskadiget i forbindelse

med fiskeri, og som muligvis ikke overlever at blive genudsat. Mens beskadigede krabber ikke er egnet til at

blive landet, er krabbekløer det. På den anden side blev begrænsninger af denne praksis anset for

hensigtsmæssige for at undgå at anspore til misbrug af bestemmelsen.

En ændring af den gældende forpligtelse ville kræve en fælles henstilling inden for rammerne af

regionalisering, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2019/1241.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019R1241

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A31998R0850

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 417: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra dansk MEP’er

Asger Christensen (V, Renew), Pernille Weiss (KF, EPP), Anders Vistisen (DF, ID): Små fiskefartøjer i Kattegat

(Indgivet: 28.2.23)

Sidste år blev der med TAC kvote-forordningen fastsat en række krav til selektionspaneler i det demersale

fiskeri i Kattegat - også for fartøjer under 10 meter, som ellers tidligere har været fritaget.

Dette skete med henvisning til at skåne torskebestanden.

Problemet er imidlertid, at det giver de små fiskere i Kattegat store tab på deres fangster, da det ikke er

muligt for de små både, med deres mindre motorkraft, at løfte de tunge selektions-paneler og samtidigt

holde fangsten i nettet. Dette forårsager et enormt fald i fangsten af ikke-truede arter, herunder særligt

rødspætter og søtunger, hvilket har ødelæggende økonomiske konsekvenser for de mindre fartøjer.

1. Hvad lægger Kommissionen til grund for, at de meget restriktive regler til selektionsredskaber er de

samme for de store og små fartøjer?

2. Har Kommissionen umiddelbare planer om at lempe kravene til selektionsredskaber i Kattegat for de

små fartøjer under 10 meter?

3. Er Kommissionen opmærksom på, at disse strenge krav gør det umuligt for de små fartøjer i Kattegat

at fiske økonomisk bæredygtigt?

Svar fra Kommissionen den 21.4.23

De afhjælpende foranstaltninger for torsk i Kattegat har allerede været i kraft siden den 31. maj 2020

og har

omfattet alle EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl

med en mindstemaskestørrelse på 70 mm og med de

samme muligheder for selektive redskaber. Desuden er de hidtil blevet bibeholdt i alle forordninger om

fiskerimuligheder.

Disse foranstaltninger blev indført for at beskytte torsk i betragtning af bestandens alvorlige tilstand i

Kattegat, som fortsat er foruroligende. Der er således behov for, at alle fartøjer anvender selektive redskaber,

samtidig med at der tillades brug af forskellige selektive redskaber. Desuden kan EU-fartøjer, der deltager i

et medlemsstatsprojekt vedrørende fuldt dokumenteret fiskeri, i stedet anvende redskaber i

overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1241

Selv om gydebiomassen for torsk ikke længere ligger på samme historisk lave niveau som i 2020, anbefaler

det relevante videnskabelige rådgivende organ

fortsat ikke at fange torsk. Det vil derfor være vigtigt at

opretholde disse foranstaltninger, indtil bestanden er genoprettet.

Fiskebestandene er det økonomiske grundlag for alle både store og små fiskere, og uden dette økonomiske

grundlag kan flere former for fiskeri gå tabt. Kommissionen opfordrer derfor fiskerne til at arbejde videre

med redskabsselektivitet for at finde frem til redskaber eller fangstmetoder, der kan spare torsk, samtidig

med at de er bedre tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for mindre fartøjer.

Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

Redskabskoder: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB, TX og PTB.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019R1241

Det Internationale Havundersøgelsesråd ( ICES )

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 417: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra dansk MEP’er

Pernille Weiss (KF, EPP): Udfordringen i forbindelse med genanvendelse af gamle vindmøllevinger i EU

(Indgivet: 13.2.23)

Vindmølleparker er en vigtig industri og bidrager til at opnå energisikkerhed i Europa og gennemføre EU's

miljøstrategi. Desuden medfører vindmølleparker økonomiske fordele gennem jobs og investeringer i

lokalsamfund, ofte i landdistrikter. Europas førstegenerationsvindmølleparker vil nå slutningen af deres

normale driftstid på 20 år fra nu og frem til 2025.

Energiproducenterne har tre muligheder: forlængelse af driftstiden, nedlæggelse eller omlæggelse. De fleste

producenter i industrien har valgt at omlægge produktionen, hvilket indebærer udskiftning af mange gamle,

ineffektive vindmøller med færre, men kraftigere og mere effektive vindmøller.

EU står nu over for udfordringen med at genanvende vindmøllevinger, hvilket er vanskeligt, da materialerne

–

glasfibre og plastpolymerer

–

er svære at adskille.

Ud over omkostningerne ved selve genvindingsprocessen beskadiges plastdelene og glasfibrene, når

industrien udsætter dette materiale for høje temperaturer for at adskille fibrene fra polymeren. Disse

begrænsninger fører til fejlslagen affaldshåndtering, som skader miljøet.

I lyset af ovenstående:

1. Planlægger Kommissionen at støtte foranstaltninger til at fremskynde cirkulariteten af

vindmøllevinger?

2. Kan Kommissionen oplyse, hvilke yderligere skridt den vil tage for at indsamle data om

affaldshåndtering og genanvendelse i EU?

Svar fra Kommissionen den 23.4.23

Kommissionen er opmærksom på betydningen af at anvende principperne om cirkulær økonomi inden for

vindenergisektoren. Nedlæggelse, genbrug og genanvendelse af vinger er en udfordring, der skal løses, da

den lave værdi af det genanvendte produkt og den relativt lille affaldsstrøm ikke stimulerer markederne for

genanvendelse. Indbygget cirkularitet er også afgørende. Hvad angår nedlæggelsen af offshoreanlæg

forpligtede Kommissionen sig til at foretage en analyse af omkostninger og virkninger med henblik på at

vurdere, om der er behov for lovgivningsmæssige krav på EU-plan for at minimere de miljømæssige,

sikkerhedsmæssige og økonomiske virkninger

Medlemsstaterne skal sikre, at udtjente vindmøller ligesom enhver anden affaldsstrøm underkastes

affaldshåndtering, der er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet

For yderligere at fremskynde cirkulariteten af vindmøllevinger og indhente data om affalds‐ og

genanvendelseshåndtering i EU har Kommissionen allerede støttet projekter til forbedring af

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2020 %3A741 %3AFIN&qid=1605792629666

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse

direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af

30. maj 2018 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109)

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 417: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra dansk MEP’er

genanvendelsen af vinger

1112

, og dette arbejde fortsætter inden for rammerne af Horisont Europa-

projekter

, der i øjeblikket er i gang

141516

Arbejdsprogrammet for Horisont Europa for 2023-2024

omfatter flere emner om vindenergi, hvor

cirkularitet udgør et tværgående element

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at revidere den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), hvor

der som led heri nedsættes en gennemførelsesarbejdsgruppe for vindenergi. I den offentlige høring, der blev

afholdt i forbindelse med revisionen af SET-planen, er cirkularitet blevet udpeget som et vigtigt tværgående

spørgsmål, der skal håndteres.

Da der er behov for at udvikle et paneuropæisk marked for genanvendte materialer, som kan udnytte disse

nye genanvendelsesmetoder, støtter Horisont Europa projekter

1920

med fokus på markedsaspektet af disse

nye og genanvendte materialer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse

direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af

30. maj 2018 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109)

Horisont 2020-projektet FiberEUse: https://cordis.europa.eu/project/id/730323

https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-

calls/horizon-europe_en

Projekter vedrørende udvikling af sikre, miljøvenlige og kommercielt attraktive løsninger til genanvendelse og

upcycling af kompositmaterialer: HORIZON-CL4-2021-RESILIENCE-01-01, https://ec.europa.eu/info/funding-

tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-details/horizon-cl4-2021-resilience-01-01

Projekter vedrørende udvikling af fremtidssikrede polymere materialer med lavere toksicitet, forureningsfri og

indbygget bæredygtighed: HORIZON-CL4-2021-RESILIENCE-01-11, https://ec.europa.eu/info/funding-

tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-details/horizon-cl4-2021-resilience-01-11

Projekter med fokus på storstilede genanvendelsesdemonstrationer på tværs af sektorer: HORIZON-CL5-2022-D3-

01-02, https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-details/horizon-

cl5-2022-d3-01-02

https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/horizon/wp-call/2023-2024/wp-8-

climate-energy-and-mobility_horizon-2023-2024_en.pdf

HORIZON-CL5-2023-D3-01-05: Kritiske teknologier til fremtidens havvindmøllepark (18-6 mio. EUR/projekt, RIA

—

slutdato for indkaldelse af forslag: 30.3.2023), HORIZON-CL5-2023-D3-02-15: Kritiske teknologier til forbedring af

levetiden, effektiv nedlæggelse og forøgelse af cirkulariteten

af offshore‐ og onshorevindenergisystemer (12-4

mio.

EUR/projekt, RIA

—

startdato for indkaldelse af forslag: 4.5.2023; slutdato for indkaldelse af forslag: 5.9.2023),

HORIZON-CL5-2024-D3-02-09: Demonstration af innovative flydende vindkoncepter (30-15 mio. EUR/projekt, IA

—

startdato for indkaldelse af forslag: 7.5.2024; slutdato for indkaldelse af forslag: 5.9.2024) og HORIZON-CL5-2024-D3-

02-08: Minimering af miljømæssige virkninger og optimering af socioøkonomiske virkninger i forbindelse med

etablering, drift og nedlæggelse af havvindmølleparker (10-5 mio. EUR/projekt

—

startdato for indkaldelse af forslag:

7.5.2024; slutdato for indkaldelse af forslag: 5.9.2024).

HORIZON-CL4-2021-RESILIENCE-01-09: https://ec.europa.eu/info/funding-

tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-details/horizon-cl4-2021-resilience-01-09.

HORIZON-CL4-2021-RESILIENCE-01-07: https://ec.europa.eu/info/funding-

tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-details/horizon-cl4-2021-resilience-01-07.