Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 416
Offentligt
Til Miljø- og Fødevareudvalget
30. maj 2023
Kære udvalg for Miljø- og Fødevarer
Vi vil gerne invitere jer til et rundbordsmøde om løsninger på klimatilpasning af Danmark
–
en meget aktuel udfordring. Mødet byder på korte oplæg og dialog med en række
eksperter, der hver især kan belyse mulige løsninger på forskellige udfordringer: Hvordan
fordeler vi udgifterne? Hvordan udvikler og prioriterer vi de rigtige projekter? Hvordan
organiserer vi indsatsen bedst? Hvordan undgår vi for komplicerede love og regler?
Danmark ligger lavt og har en lang kystlinje, og i en fremtid med stigende havniveau og
voldsommere nedbør gør det os i stigende grad udsatte. Både mennesker og natur er
truede: 60 % af danske kyster er beskyttede naturområder, og en analyse for Danske
Regioner viser, at op mod 400.000 huse er i fare for oversvømmelse. Klimatilpasning er en
stor, men nødvendig opgave. Tilgår vi opgaven med helhedsløsninger i vandets geografi,
kan vi, udover klimasikring, skabe store merværdier. Vi kan skabe mere sammenhængende
natur og energilandskaber, og vi kan binde klimagasser i vådlagte arealer
,
der kan danne
grundlag for græssende dyr, en husdyrproduktion der er mere bæredygtig og klimavenlig,
og som giver plads til biodiversitet i landbrugslandskabet.
I november 2020 annoncerede den daværende regering, at man ville arbejde mod en
national plan for klimatilpasning. Det bakkede et enigt udvalg op om. En national plan for
klimatilpasning indgår også i regeringsgrundlaget. Det forlyder, at klimatilpasning er dyrt,
og at lovgivningen er kompliceret, men der er en vej gennem begge dele. Det vil vi gerne
præsentere nogle bud på, og derfor inviterer vi jer til et rundbordsmøde
onsdag den 6.
september fra kl. 8.00 til 9.45
på Axelborgborg. Vi kan evt. justere tidspunktet efter aftale
med udvalget.
Med venlig hilsen
Mads Duedahl
Danske Regioner
Tom Heron
SEGES
Helle Borup Friberg
Økologisk Landsforening