MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 413
Offentligt

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.), Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Risskov den 5. juni 2023

Et notat om de retlige rammer for udledning af miljøfarlige stof-

fer med spildevand

1. Indledning

Dette notat er udarbejdet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg som et supplement til

min mundtlige besvarelse på ekspertmødet i udvalget den 31. maj 2023 af følgende

spørgsmål:

1) Kan udledningen af spildevand fra RGS Nordic stoppes nu, og hvad vil konse-

kvenserne heraf være? Har vi ifølge EU-reglerne pligt til at stoppe udledningen?

2) Hvilke konsekvenser får afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 23. fe-

bruar 2023 om, at Miljøstyrelsens vejledning om udledning af miljøfarlige stoffer

ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at forebygge forringelser af til-

standen af overfladevand og EU-Domstolens praksis om dette for de anlæg og

virksomheder, der har tilladelse til at udlede spildevand, nu og fremadrettet?

Jeg har valgt at udarbejde notatet, fordi der er tale om besvarelse af nogle spørgsmål, der

kun kan besvares ved at inddrage et kompliceret samspil mellem flere regler på EU og na-

tionalt niveau.

Samtidig skal det nævnes, at de regler i vandlovgivningen, der er relevante ved besvarel-

sen af de stillede spørgsmål, forudsætter tilstedeværelse af konkret viden om overflade-

vandets aktuelle status, herunder om koncentrationen af konkrete miljøfarlige stoffer, lige-

som der forudsættes konkret viden om de stoffer, der er i det spildevand, der aktuelt udle-

des fra de anlæg, der skal have en ny tilladelse til – eller (som RGS Nordic) en revurde-

ringsafgørelse med opdaterede vilkår vedrørende – udledning af miljøfarlige stoffer med

spildevandet.

Medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg havde forud for mødet den 31. maj 2023 haft

mulighed for at læse udkastet af 29. maj 2023 til dette notat. Udkastet er blevet korrekturlæst, og det, der

var beskrevet i udkastet, er på nogle punkter blevet præciseret.

Med hensyn til forklaringen af de generelle regler henviser jeg i noterne til relevant litteratur, herunder

til det, jeg selv har beskrevet i min bog ”Erhvervsmiljøretten.

Miljøgodkendelsesordningen, miljøkvali-

tetskrav og proces- og digitaliseringskrav”,

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017 og i ”Vand

Lov-

givning”,

DJØF Forlag, 2022.

Stenvadet 6 | DK-8240 Risskov | Denmark

Tel.: +45 2326 1829 | e-mail:

[email protected]

www.basse.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Som det vil fremgå af det følgende, er der typisk tale om vurderinger/konklusioner, der i

den konkrete situation skal være baseret på såvel retlige som naturvidenskabelige forud-

sætninger samt konkrete oplysninger om koncentrationen af miljøfarlige stoffer. Det er en

viden, der ikke altid er til stede. Der henvises derfor i det følgende til de kilder, jeg har an-

vendt, når jeg oplyser om konkrete stoffers forekomst i spildevand hhv. i overfladevand

(herunder forekomsten af sådanne stoffer i Agersø Sund).

Det skal indledningsvis fastslås, at det er min vurdering, at der ikke er en generel pligt til

at stoppe al udledning fra RGS Nordic, men at der er nogle klare forpligtelser ift. at stoppe

udledningen af nogle af de miljøfarlige stoffer, herunder prioriterede stoffer, der aktuelt

udledes fra virksomheden.

I notatets afsnit 2 er der som baggrund for besvarelsen af de to spørgsmål medtaget en

kort indføring i de retlige forpligtelser, som de danske myndigheder er pålagt ved vand-

rammedirektivet

og vandkvalitetskravdirektivet.

Der redegøres for sondringen mellem

forskellige miljøfarlige stoffer og for den forpligtelse, som myndighederne har til at redu-

cere udledningen af specifikke stoffer. Det handler bl.a. om forpligtelsen til ikke at træffe

afgørelser, der indebærer en tilladelse til udledning af de miljøfarlige stoffer, der allerede

forekommer i for høje koncentrationer i det overfladevand, der udledes til (recipienten).

EU-Domstolens fortolkning af ”forringelsesbegrebet” og den afgørelse, som Miljø- og

Fødevareklagenævnet traf den 23. februar 2023, der vedrører den netop nævnte forplig-

telse til ikke at forringe overfladevandets tilstand,

forklares i afsnittet.

I notatets afsnit 3 besvares det første af de to stillede spørgsmål. Fremstillingen er – i lyset

af det netop nævnte om forbuddet mod at forringe tilstanden i recipienten – fokuseret på

de oplysninger, der indgår i det udkast til revurderingsafgørelse, som blev udarbejdet af

Slagelse Kommune i januar 2023. Der er tale om oplysninger vedrørende

- 1) udledning af prioriterede farlige stoffer, prioriterede stoffer og nationalt speci-

fikke stoffer fra RGS Nordic og

- 2) for høje koncentrationer af nogle af de miljøfarlige stoffer i Agersø Sund.

Det vil fremgå af afsnittet, at der både er tale om nogle retlige forpligtelser til at sikre en

overholdelse af gældende miljøkvalitetskrav, der vedrører koncentrationen i det modta-

gende overfladevand (recipienten), og at der er forpligtelser til at overholde de regler ved-

rørende IE-anlæg, der er fastlagt i miljøbeskyttelsesloven

til gennemførelse af IE-

direktivet.

Forpligtelserne, der er pålagt de danske myndigheder til at revurdere IE-anlæg

og til at gennemføre BAT-konklusioner, er begrundet både i miljøhensyn og i konkurren-

cehensyn, som skal håndhæves.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), som ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 for så vidt angår prioriterede stoffer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden

for vandpolitikken), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august

2013 for så vidt angår prioriterede stoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnummer 22/02461 vedrørende ophævelse og hjemvisning af Hor-

sens Kommunes § 25-tilladelse til etablering af en omfartsvej.

Lovbekendtgørelse nr. 5. af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, der afløste Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 (IPPC-direktivet).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

De beskyttelseskrav, der er tale om ift. NATURA 2000-områderne efter vandrammedirek-

tivet og habitatdirektivet, som jeg har behandlet i mit ”Notat

om de EU-retlige rammer for

anvendelse af blandingszoner og om udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic

Industrispildevand”,

gentages ikke i afsnittet. Det betyder naturligvis ikke, at de nævnte

regler ikke skal iagttages af den myndighed (dvs. Slagelse Kommune eller Miljøstyrel-

sen), der træffer afgørelsen om revurdering af RGS Nordics miljøgodkendelse.

I afsnit 3 vurderer jeg afslutningsvis de traktatmæssige forpligtelser, som jeg mener, at

Danmark er pålagt ved IE-direktivet, vandrammedirektivet, vandkvalitetskravdirektivet,

miljøansvarsdirektivet

og transportforordningen.

Det skal her fremhæves som et forbehold, at det, der står i afsnit 3, alene er de vurderin-

ger, jeg er nået frem til. Det er i sidste instans de danske domstole, der har kompetencen

til at fastslå RGS Nordics retsstilling, ligesom det er domstolene, der kan foretage en ret-

lig bindende vurdering af myndighedernes forpligtelser.

I notatets afsnit 4 besvares det andet spørgsmål, som udvalget har stillet. Der er i afsnittet

tale om nogle generelle betragtninger, der skal læses i lyset af det, der redegøres for i af-

snit 2 og afsnit 3. Der er sidst i notatet indføjet 3 bilag, som er udarbejdet til illustration af

nogle af de oplysninger, som notatet er baseret på.

2. De af EU opstillede krav til vandets tilstand og til de danske myndig-

heders indsats og resultater

Som medlem af EU er Danmark – og alle danske myndigheder – forpligtet til at respek-

tere de minimumskvalitetskrav, der er opstillet af EU til beskyttelse af vandets kvalitet –

herunder som resultatforpligtelser. Myndighederne er i den sammenhæng bl.a. forpligtede

til at respektere de miljøkvalitetskrav, der er opstillet til beskyttelse imod for høje koncen-

trationer af miljøfarlige stoffer i vand og sediment/biota, som kravene er fastsat af hensyn

til menneskers sundhed og miljøet. De EU-domstolsafgørelser, der foreligger som bidrag

til fortolkningen af reglerne, er ligeledes retligt bindende for alle danske myndigheder.

2.1. Klassificering af vandets tilstand og minimumskrav ift. miljøfarlige stoffer

Vandrammedirektivets artikel 5 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der foretages en

analyse af miljøkvaliteten (vandets tilstand) i de overfladevande, der indgår i de enkelte

vandområdedistrikter. Der skal endvidere efter direktivets artikel 8 løbende foretages en

overvågning af overfladevandets ”økologiske tilstand” og ”kemiske tilstand” i overens-

stemmelse med de krav, der er fastlagt i direktivets bilag V, afsnit 1.3., så der holdes øje

med, at tilstanden ikke forringes samt tages initiativer til at sikre, at tilstanden bliver

”god”. Der sondres mellem miljøkvalitetskrav, der stilles til vandet henholdsvis krav, der

Det er ”Notat om de EU-retlige rammer for anvendelse af blandingszoner og om udkastet til revurde-

ringsafgørelsen for RGS Nordic Industrispildevand”, af 20. februar 2023, der er tilgængelig på min hjem-

meside www.basse.dk.

9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførelse af affald.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

er opstillet for sediment/biota. De sidstnævnte krav er fastsat for at beskytte organismer,

som lever på eller i sedimentet, og til beskyttelse af de fødekæder, som organismerne ind-

går i. Eksponeringsvejene for sedimentlevende organismer er ofte forskellige fra ekspone-

ringsvejene for vandlevende organismer.

Med hensyn til koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandet henholdsvis i sedimen-

ter/biota og den tilførsel af stoffer, som er relevant ved stillingtagen til, om tilstanden er

”god”, sondres der mellem: a) prioriterede farlige stoffer, b) prioriterede stoffer og c) nati-

onalt specifikke stoffer. Vandmiljøkravdirektivets bilag I, Del A, indeholder en liste med

45 prioriterede stoffer, hvoraf nogle karakteriseres som farlige. De stoffer på listen, der er

markeret som farlige, er stoffer, der er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, eller

som på anden måde giver anledning til en tilsvarende bekymring, der er relevant for vand-

miljøet.

Der skal efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 3 foretages analyser af

de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne af de prioriterede stoffer, der er

opregnet i bilag 1, Del A, som har tendens til at blive akkumuleret i sediment/biota. Der

lægges vægt på koncentrationen af konkrete opregnede prioriterede stoffer.

Listen over de prioriterede stoffer genfindes i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens

bilag 2, Del B, tabel 5,

medens de nationalt specifikke stoffer er opregnet i bekendtgø-

relsens bilag 2, Del B, tabel 3-4. Der er for de enkelte stoffer opstillet miljøkvalitetskrav.

Nogle af kravene er fastsat som årsgennemsnit (MKK) på grund af langtidsvirkningen af

stofferne, medens andre er angivet som maksimumkoncentrationsværdier, som ikke må

overskrides selv kortvarigt (MAC-QS).

Forekomsten af miljøfarlige stoffer i overfladevandet og i sedimenter/biota skal begræn-

ses i overensstemmelse med de miljøkvalitetskrav, der er opstillet dels på EU-niveau til

prioriterede stoffer, dels på nationalt niveau til nationalt specifikke stoffer. Vandområders

kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af de prioriterede stoffer, der er op-

regnet i vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A – og som er gentaget i miljømålsfast-

sættelsesbekendtgørelsens bilag 2, Del B, tabel 5 – medens forekomsten af nationalt spe-

cifikke stoffer, der udledes i betydende mængder, indgår i vurderingen af den økologiske

11 Definitionen af ”prioriterede farlige stoffer” forudsættes i Kommissionens forslag af 26. oktober 2022 til

ændring af bl.a. vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, COM(2022)540 final, side 29, for-

muleret i overensstemmelse med den beskrivelse, jeg her har angivet.

12 Kravet fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 6, der bl.a. henviser til følgende stoffer, der

udledes fra RGS Nordic, som kan akkumulere i sediment/biota: nr. 2 atracen, nr. 5 benzen, nr. 6 cadmium

og cadmiumforbindelser, nr. 12 DEHP, nr. 15 fluoranthen, nr. 20 bly og blyforbindelser, nr. 21 kviksølv

og kviksølvforbindelser, nr. 26 pentachlorphenol, nr. 28 PAH, herunder benzo(a)pyren,

benzo(b)fluoran-

then, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen,

benzo(g,h,i)perylen og

indeno( 1,2,3- cd)pyren, samt nr.

35 PFOS.

13 Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand. Bekendtgørelsen er under ændring som led i gennemførelsen af 3. vand-

planlægningsperiode.

14 I miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag I, del A fremgår sondringen mellem prioriterede farlige

stoffer og de øvrige prioriterede stoffer.

15 I bilag 2 til dette notat er der medtaget oplysninger om de gældende miljøkvalitetskrav til de miljøfarlige

stoffer samt de forudsatte spildevandsvilkår vedr. udledning af stofferne, der indgår i Slagelse Kommu-

nes udkast til revurdering af RGS Nordics miljøgodkendelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

tilstand.

Hvis overfladevandets kemiske tilstand skal kunne karakteriseres som ”god”,

må koncentrationerne af de prioriterede stoffer ikke overstige de angivne miljøkvalitets-

krav.

2.2. Overvågning af prioriterede stoffer af betydning for vandets kemiske tilstand

At der med vandrammedirektivet er etableret et system, der har et særligt fokus på at få

nedbragt koncentrationerne af de prioriterede stoffer, fremgår bl.a. af direktivets artikel 1,

der fastslår, at ét af de overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af

vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Direktivet,

”c) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem speci-

fikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af

prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af

prioriterede farlige stoffer.”

De kriterier, der er relevante i forhold til vurderingen af tilstanden i det overfladevand, der

er recipient for udledning af miljøfarlige stoffer, fremgår af direktivets bilag V. Det er i

den sammenhæng centralt, at et vandområdes tilstand bestemmes ud fra den laveste kvali-

tetstilstand for de vurderede kvalitetselementer, idet der tages udgangspunkt i princippet

”one out, all out”, jf. direktivets artikel 2, nr. 17.

Direktivets bilag V foreskriver procedurer for fastlæggelse af de kemiske kvalitetskrav,

der skal gælde i forhold til overfladevand. Bilaget angiver endvidere minimumskvalitets-

krav og normgivende definitioner af den økologiske tilstand i vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder.

Der opstil-

les i afsnit 1.3.4, forskellige frekvenser for de overvågningsparametre, der er indikatorer

for overfladevandets kemiske og økologiske tilstand samt retningslinjer for formulering af

kontrolprogrammer. Frekvensernes hyppighed har betydning ift. det, som overvågningen

kan bidrage med af indsigt i koncentrationen af miljøfarlige stoffer. I relation til ”fysisk-

kemiske kvalitetselementer” skal overvågningen – og de angivne overvågningsfrekvenser

– bidrage til at afsløre øgede koncentrationer af de enkelte miljøfarlige stoffer. I forhold

til forekomsten af prioriterede stoffer er frekvensen angivet som 1 måned, medens fre-

kvensen for overvågning af andre forurenende stoffer og af næringsstoftilstand er 3 måne-

der. For nogle af de øvrige påvirkninger fra menneskelige aktiviteter er der tale om over-

vågningsfrekvenser på 3-6 år. Forskellene på overvågningsfrekvenserne har betydning

for, hvor hurtigt der kan gribes ind over for forringelser i overfladevandets kvalitet. EU-

Domstolen har afvist, at den nævnte forskel på overvågningsfrekvenserne kan anvendes i

en argumentation for, at midlertidige forringelser af tilstanden i overfladevandet, som ikke

16 NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, maj 2022 (herefter NOVANA

2022), side 80.

17 Det blev fremhævet af EU-Domstolen bl.a. i sag C-461/13

Weser,

der omtales nedenfor i afsnit 2.4.

18 Den økologiske tilstand inddeles i fem klasseniveauer. Der sondres mellem ”høj tilstand”, ”god tilstand”,

”moderat tilstand”, ”ringe tilstand” og ”dårlig tilstand”. Sondringen er relevant ved stillingtagen til, om

der indtræder en ”forringelse” af et overfladevands økologiske tilstand, jf. direktivets artikel 4, stk. 1,

litra a).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

ville have en varig betydning for vandet tilstand, falder uden for forbuddet mod forrin-

gelse.

De retlige rammer for udformning af indsatsprogrammer, der er fastlagt ved vandramme-

direktivets artikel 11,

indebærer, at de grundlæggende foranstaltninger, der vedtages na-

tionalt, skal kunne bidrage til en eliminering af de prioriterede stoffer i overfladevand.

Det fremgår endvidere af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. iv), og af vandkvalitets-

kravdirektivets udfyldende bestemmelser, at der skal tages særlige initiativer i forhold til

at nedbringe koncentrationen af de prioriterede stoffer. Der er tale om følgende forpligtel-

ser:

- koncentrationen i overfladevand af nogle konkret i vandkvalitetskravdirektivets

artikel 3 opregnede prioriterede stoffer må ikke overstige de gældende miljøkvali-

tetskrav ved udløbet af VP2 den 22. december 2021, jf. herom straks nedenfor

- medlemsstaterne skal til begrænsning af de prioriterede stoffer træffe foranstalt-

ninger, der ligger ud over de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik

på at nå målene om en ”god tilstand” i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra

- miljøkvalitetskravene ift. de prioriterede stoffer skal lægges til grund

både

ved

stillingtagen til overfladevandets (recipientens) kemiske tilstand ift. de pågæl-

dende stoffer

ved vurdering af, om sådanne stoffer kan udledes med spildevan-

det til et vandområde, hvori koncentrationen af stofferne skal være kendt.

Med hensyn til overfladevandets kvalitet skulle kvalitetsniveauet ”god” være opnået se-

nest den 22. december 2021 ift. følgende stoffer:

- nr. 2: Antracen

- nr. 5: Bromerede diphenylethere

- nr. 15: Flouranthen

- nr. 20: Bly og blyforbindelser

- nr. 22: Naphthalen

- nr. 23: Nikkel og nikkelforbindelser og

- nr. 28: PAH’erne: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(g,h,i)perylen og

indeno(1,2,3-cd)pyren.

For de øvrige prioriterede stoffer, herunder de stoffer, der først blev indføjet i vandkvali-

tetskravdirektivets bilag 1, Del A, ved det fælles ændringsdirektiv i 2013, skal der senest

den 22. december 2027 være tilvejebragt ”god kemisk tilstand” for de pågældende stoffer

19 I sag C-535/18

Land Nordrhein Westfalen

blev der argumenteret for, at bilag V’s angivelse af lange

overvågningsfrekvenser for nogle menneskelige påvirkninger af vandet tilstand skulle opfattes som en

indikation for, at midlertidige forringelser af tilstanden, som ikke ville have en varig betydning for vandet

tilstand, faldt uden for det, der var omfattet af forbuddet mod at forringe vandets tilstand. Den argumen-

tation blev afvist af EU-Domstolen. Dommen indgår i afsnit 2.4., hvor retspraksis omtales.

20 Af vandrammedirektivets præambel, betragtning 18, følger det desuden, at beslutningerne bør træffes så

tæt som muligt på de steder, hvor vandet anvendes eller påvirkes, og at der derfor bør lægges særlig vægt

på, at det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at udarbejde indsatsprogrammer, der er tilpasset de

regionale og lokale forhold.

21 Vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k). Indsatsprogrambekendtgørelsen inddrages i afsnit 2.4.

22 Se præamblens betragtning 16 og betragtning 24 i det fælles ændringsdirektiv til vandrammedirektivet

og vandkvalitetskravdirektivet.

23 Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra i), som direktivet blev formuleret med

ændringen i 2013. Ændringsdirektivet er nævnt ovenfor i note 4.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

(det gælder eksempelvis ift. PFOS).

Den 22. december 2027 er også den generelle dead-

line i forhold til, at alt overfladevand som udgangspunkt skal have opnået ”god økologisk

tilstand” og ”god kemisk tilstand”.

Der er også i øvrigt i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet et særligt fokus

på at tilvejebringe konkret viden om forekomsten/koncentrationen af de prioriterede stof-

fer. Eksempelvis pålægges medlemsstaterne i vandkvalitetskravdirektivets artikel 5, stk. 1

at udarbejde en oversigt (herunder kort, hvis de er til rådighed) på grundlag af oplysninger

over emissioner, udledninger og tab af alle prioriterede stoffer, der skal indsamles i med-

før af vandrammedirektivets artikel 5 og artikel 8 samt PRTR-forordningen

eller andre

retsforskrifter. Oplysningerne skal efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 5, stk. 3 sen-

des til Kommissionen.

Klassificeringen og overvågningen af vandet og sediment/biota foretages i dansk ret efter

de regler, der indgår i basisanalysebekendtgørelsen,

miljømålsfastsættelsesbekendtgørel-

sen og overvågningsbekendtgørelsen.

De tilvejebragte data om koncentrationen af kon-

krete miljøfarlige stoffer skal tillægges betydning ved myndighedernes vurdering af, om

forekomsten af stofferne har betydning for, om konkrete spildevandsudledninger kan tilla-

des, jf. herom i det følgende om forbuddet mod forringelse. Det er Miljøstyrelsen, der i

overensstemmelse med de af EU opstillede krav skal sikre tilvejebringelsen og kvaliteten

af de oplysninger om miljøfarlige stoffer i vandet og sediment/biota.

2.3. De grundlæggende retlige forpligtelser ift. forbedring hhv. forhindring af forrin-

gelse af vandets tilstand

I vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, nr. ii) og nr. iii) fastslås det, at medlemsstaterne

skal

beskytte, forbedre og restaurere

alle overfladevande med henblik på at opnå ”god til-

stand” i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivets bilag V senest 15 år efter di-

rektivets ikrafttræden, dvs. med udløbet af VP1 den 22. december 2015. Forpligtelsen

gælder dog med forbehold af eventuelle fristforlængelser, der kan opnås efter artikel 4,

stk. 4 inden for de tre planperioder. Der er i Danmark anvendt fristforlængelser under VP1

og VP2. Den seneste frist for opnåelse af ”god tilstand” er den 22. december 2027 (ved

udløbet af VP3).

24 Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra ii), som formuleret med ændringen i

2013.

25 Forpligtelserne fremgår af det foreliggende udkast til den næste version af miljømålsbekendtgørelsen,

der skal gælde for VP3. Kvalitetskravene fremgår også af Miljøministeriet. Departementet,

Forslag til

vandområdeplanerne 2021-2027,

side 145. Udkastet til miljømålsbekendtgørelsen og Departementets

forslag til vandområdeplanerne er tilgængelige på Miljøministeriets hjemmeside. Ringkjøbing Fjord og

Nissum Fjord er de eneste fjorde, der efter forslaget skal kunne opfylde det mindre forpligtende miljømål:

”et godt økologisk potentiale”.

26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over

udledning og overførelse af forurenende stoffer.

27 Bekendtgørelse nr. 837 af 27. juni 2016 om basisanalyser.

28 Bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-

tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-

ningsprogramreguleringsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er under ændring som led i gennemførelsen

af VP3.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i) fremgår det, at medlemsstaterne

skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på

at forebygge forringelse

af tilstanden for alle overfladevandområder, herunder i et generelt indsatsprogram for de

enkelte vanddistrikter samt ved stillingtagen til konkrete projekter og programmer.

Hvis

vandtilstanden allerede er ”god,” skal denne tilstand opretholdes ved at forhindre en for-

ringelse af tilstanden.

Det fremgår af Domstolens præmisser, at de nationale myndigheder har en retlig pligt til

at kontrollere, om et projekt eller et program, der forudsættes vedtaget:

”kan have skadelige virkninger på vandmiljøet, som vil være i strid med forpligtelsen

til at forebygge forringelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster…”

EU-Domstolen har taget stilling til begrebet ”forringelse”, hvor der er fastlagt en meget

streng praksis.

Det redegøres der for nedenfor i afsnit 2.4.

2.4. EU-Domstolens fortolkning af ”forringelsesbegrebet”, som Miljø- og Fødevare-

klagenævnet lagde til grund i afgørelse af 23. februar 2023

Til forståelse af forpligtelsen til at forebygge forringelse af overfladevandets tilstand, som

er fastlagt ved vandrammedirektivets artikel 4, har EU-Domstolen afsagt en række

domme, som de nationale myndigheder er retligt forpligtede til at respektere, når de træf-

fer afgørelser om udledning af miljøfarlige stoffer med spildevandet. Der skal derfor her

redegøres for indholdet af den nævnte praksis.

2.4.1. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolen blev i Weser-sagen anmodet af den forelæggende domstol om at oplyse

om, hvorvidt begrebet ”forringelse af tilstanden” i vandrammedirektivet skal fortolkes så-

ledes, at medlemsstaterne – medmindre der indrømmes en fravigelse i overensstemmelse

med direktivets artikel 4, stk. 7 – er forpligtede til at nægte at godkende et projekt, såfremt

projektet eller programmet indebærer en risiko for, at der ikke opnås en ”god tilstand” el-

ler et ”godt økologisk potentiale” og ”god kemisk tilstand” for overfladevand på den i di-

rektivet fastsatte dato.

Det fastslås i dommen, at der i direktivets artikel 4, stk. 1 er opstillet to særskilte, men

indbyrdes tæt forbudne mål. Det første vedrører iværksættelse i henhold til artikel 4,

stk. 1, litra a), nr. i) af de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forrin-

29 Forbuddet imod forringelser indtrådte efter vandrammedirektivet den 22. december 2009, og forpligtel-

sen til forbedring indtrådte med udløbet af den første vandplanlægningsperiode, dvs. den 22. december

2015. De retligt bindende miljømål og de grundlæggende forpligtelser er behandlet i Ellen Margrethe

Basse ”Vand

Lovgivning”,

side 232ff.

30 Citat fra EU-Domstolens præmis 26 i C-525/20,

Association France Nature Environment,

der henviser

til præmis 76 i C-535/18

Land Nordrhein-Westfalen.

31 Det gælder i sag C-461/13

Weser,

sag C-535/18

Land Nordrhein Westfalen,

sag C-559/19

Doñana,

sag

C-346/14

Kommissionen mod Østrig,

og sag C-525/20

Association France Nature Environment.

32 Den nævnte praksis er omtalt i mange sammenhænge i litteraturen, senest i Flemming Elbæk og Ellen

Margrethe Basse, ”De

retlige rammer for anvendelse af blandingszoner,”

Tidsskrift for Miljø, 2023, side

117ff.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

gelse af tilstanden for alle overfladevandområder (dvs. forpligtelsen til at forebygge for-

ringelse). Under anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og nr. iii), skal medlemssta-

terne endvidere beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder med henblik

på at opnå en god tilstand senest i slutningen af første vandplanlægningsperiode den 22.

december 2015 (dvs. forpligtelsen til forbedring). Det fastslås i dommen, at det er umuligt

at behandle et konkret projekt adskilt fra gennemførelsen af de relevante områdevandpla-

ner. Tilstanden i de konkrete vandforekomster og målsætningen for vandforekomsterne

skal derfor behandles af de nationale myndigheder som en integreret del af det beslut-

ningsgrundlag, der anvendes i den konkrete stillingtagen til en spildevandsudledning.

Den tærskel, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af forpligtelsen til at forebygge for-

ringelse af tilstanden af en forekomst af vand, skal ifølge Domstolen være så lav som mu-

ligt.

Det understreges samtidigt, at forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden

i vandområder er tillagt en selvstændig status.

Myndighederne må derfor ikke acceptere

projekter, der indebærer, at tilstanden for et af de kvalitetselementer, som er relevante for

et vandområdes klassificering, forringes med den konsekvens, at vandområdet i forhold til

det relevante kvalitetselement rykker ned.

Det gælder selv om forringelsen ikke fører til,

at hele overfladeområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement alle-

rede befinder sig i den laveste klasse, vil en yderligere forringelse ikke kunne accepteres,

medmindre der foreligger de ganske særlige betingelser, som er opregnet i direktivets arti-

kel 4, stk. 7, og som skal fremgå af vandområdeplanen for det relevante område.

Der an-

vendes i den sammenhæng ”one out, all out-princippet”, som hænger sammen med defini-

tionen af ”overfladevandstilstand” i direktivet.

EU-Domstolen har siden gentaget de nævnte præmisser. Den har i den forbindelse fast-

slået, at forbuddet mod at forringe vandets kvalitet gælder for alle vandområder og for alle

vandtyper, og at forbuddet gælder såvel for den økologiske tilstand som for den kemiske

tilstand.

I sag C-535/18

Land Nordrhein-Westfalen

bemærker Domstolen, at der er tale om en til-

sidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge tilstandsforringelser af en grundvandfore-

komst, hvis der sker overskridelse af et enkelt af miljøkvalitetskravene for de relevante

miljøfarlige stoffer, og at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et stof, der

allerede overskrider et miljøkvalitetskrav, der er fastsat af EU, eller som overskrider en

grænseværdi, som er fastsat som nationalt specifik af en medlemsstat, per definition udgør

en forringelse.

Domstolen gentager i sag C-525/20

Association France Nature Environment,

de ovenfor

nævnte præmisser. Den fastslår, at fortolkningen af forureningsbegrebet med anvendelse

af de nævnte præmisser også gælder for

midlertidige forringelser,

selv om påvirkningen

ikke indebærer en forringelse af tilstanden på længere sigt.

Sag C-461/13

Weser,

præmis 47.

Sag C-461/13

Weser,

præmis 67.

Sag C-461/13

Weser,

præmis 49.

Sag C-461/13

Weser,

præmis 50.

Sag C-461/13

Weser,

præmis 69.

Sag C-535/18

Land Nordrhein-Westfalen,

præmisserne 99-100.

Som nævnt ovenfor i note 19 afviste Domstolen, at den eksisterende forskel på overvågningsfrekvenserne

i vandrammedirektivets bilag V kunne begrunde, at midlertidige forringelser faldt uden for forbuddet i

direktivets artikel 4, stk. 1.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

De ovenfor nævnte krav i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1 om, at de nationale myn-

digheder i deres administration skal træffe beslutninger, der beskytter imod forringelse af

recipientens tilstand, er gennemført med indsatsprogrambekendtgørelsens § 8.

Bestem-

melsen fastslår følgende handleforpligtelser for myndighederne:

”

Stk. 1.

Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved admi-

nistration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er

fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster, ikke forhindres.

Stk. 2.

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet

er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets el-

ler grundvandsforekomstens tilstand.

Stk. 3.

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde …, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgø-

relsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets … tilstand, og ikke hin-

drer opfyldelse af det fastlagte miljømål, …. Ved vurdering af, om afgørelsen vil hin-

dre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen

neutraliseres senere i planperioden.”

Det skal her nævnes, at den sidste sætning i bekendtgørelsens § 8, stk. 3, der er citeret her,

ikke er i overensstemmelse med det, som EU-Domstolen fastslog i sag C-525/20

Associa-

tion France Nature Environment.

Myndighederne må ikke lægge vægt på muligheden for,

at den påvirkning, som recipienten udsættes for, neutraliseres senere i planperioden.

2.4.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023

Den afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 23. februar 2023,

vedrører

udledning af kobber fra et regnvandsbassin. Det var tale om efterprøvelse af en § 25-tilla-

delse, som Horsens Kommune havde meddelt til etablering af en omfartsvej efter miljø-

vurderingslovens regler. Klagenævnet fastslår bl.a.:

”Det er et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig

Weser- og Land Nordrhein-Westfalen-dommene, at forringelse af tilstanden i forhold

til forurenende stoffer skal forstås således, at når miljøkvalitetskravet for et forure-

nende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige til-

standsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses

som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4,

stk. 1. Flertallet bemærker, at indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skal forstås på

samme måde, idet bekendtgørelsen er den danske implementering af forpligtigelsen til

at forebygge forringelser af overfladevand og grundvands tilstand.

[…] Flertallet har lagt vægt på, at miljøkvalitetskravet for kobber er overskredet, at

tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer dermed er ikke-god, hvilket er det lavest

mulige tilstandsniveau, […]

40 Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vanddistriktområder (indsatspro-

grambekendtgørelsen).

41 Klagenævnets sagsnummer 22/02461.

42 Citat fra klagenævnets afgørelse, side 55f.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Endvidere har flertallet lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at også

midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i

strid med forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden, og at den tærskel,

over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forrin-

gelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som muligt. Derudover har flertal-

let lagt vægt på, at størrelsen af mertilførslen af kobber ikke er afgørende, når kvali-

tetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertilførsel vil betyde en forringelse af

tilstanden, når tilstandsniveauet er det lavest mulige. Videre har flertallet lagt vægt

på, at mertilførslen af kobbers påvirkning af de andre økologiske parametre ikke i sig

selv er afgørende for, om der er tale om en forringelse af tilstanden, idet en overskri-

delse af kvalitetskravet i sig selv må anses som en forringelse af vandløbets tilstand, jf.

EU-Domstolens dom i Land Nordrhein-Westfalen. […]

Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efter flertallets

vurdering ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser

af tilstanden af overfladevand at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væ-

sentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelsens vejledning til indsatsbekendtgørel-

sen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i overensstem-

melse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrati-

onen af et forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er over-

skredet, hvorfor der i sagen ikke kan lægges vægt på, at Horsens Kommune har fulgt

vejledningen. …”.

Som det fremgår af det citerede, fastslår nævnet med henvisning til EU-Domstolens prak-

sis, at det ikke er relevant ved vurderingen af det regnvandsoverløb, der indgik i det pro-

jekterede vejanlæg, at der kun ville være tale om en meget begrænset påvirkning af reci-

pienten ud fra den beregnede stigning af koncentrationen af kobber. Det afgørende var –

og er – at der allerede i recipienten var tale om en overskridelse af kvalitetskravene for

kobber. Selvom en beregnet stigning på mindre end 1,751 μg/l indebar en meget begræn-

set påvirkning, var det en afgørende begrundelse bag nævnets hjemvisning af sagen til

fornyet behandling i Horsens Kommune, at de gældende miljøkvalitetskrav til indholdet

af kobber allerede var overskredet i recipienten (Bygholm Å). Som det fremgår af næv-

nets afgørelse, er det ikke i overensstemmelse med de forpligtelser, som de danske myn-

digheder er pålagt ved vandrammedirektivet, at der i Miljøstyrelsens vejledning indgår en

væsentlighedsvurdering, som miljømyndighederne forudsættes at tage udgangspunkt i ved

deres stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede konkrete miljøfarlige

stoffer. Miljøministeren suspenderede med henvisning til nævnets afgørelse den 6. marts

2023 den tekst i vejledningerne, der var baseret på væsentlighedsvurderingen. Væsentlig-

hedsvurderingen, der efter EU-Domstolens praksis og Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse ikke kan accepteres, dukker imidlertid også op i andre af Miljøministeriets do-

kumenter. Det kan eksempelvis nævnes, at Departementet i ”Forslag

til vandområdepla-

nerne 2021-2027”,

fastslår:

”Myndigheder skal administreres i overensstemmelse med vandrammedirektivets al-

mindelige principper om at forebygge forringelse m.v., som implementeret i ”Bekendt-

gørelse om indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter”. Det fremgår således af

bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at ”Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbe-

styrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af til-

standen for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse

af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-områ-

der og grundvandsforekomster, ikke forhindres.” En afvigelse fra denne hovedregel

kan efter en konkret vurdering ske i kystvandområde, såfremt det kan sandsynliggøres,

43 Miljøministeriet Departementet,

Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027,

december 2021, side 145.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

at en afvigelse ikke vil være hindrende for opnåelse af miljømålet og under hensynta-

gen til, at der ikke må ske en forringelse af tilstanden.”

(min fremhævelse)

Vedrørende spildevandsudledning fra RGS Nordic til Agersø Sund

Miljøgodkendelsen af virksomheden RSG Nordic Industrispildevand (herefter RGS Nor-

dic) blev ifølge det, der fremgår af den i 2008 af Slagelse Kommune trufne afgørelse,

meddelt af det tidligere Vestsjællands Amt den 26. november 1991.

Efterfølgende blev

der meddelt tillægsgodkendelser. Den 26. november 2008 meddelte Slagelse Kommune

med henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 41b en revurderingsafgørelse.

Vurderingen

af den aktuelle situation på RGS Nordic skal baseres på revurderingsafgørelsen fra 2008.

3.1. Miljøkvalitetskravene til de miljøfarlige stoffer, der udledes fra RGS Nordic

Ved vurdering af de vilkår, der indgår i RGS Nordics 2008-revurderingsafgørelse, er det

centralt at se på, hvornår de fra virksomheden udledte prioriterede stoffer blev omfattet af

EU’s liste, og med hvilken ikrafttrædelsesdato miljøkvalitetskravene blev gennemført i

dansk ret. Det emne behandles i underafsnit 3.1.1. I der efterfølgende underafsnit er det

den betydning, som revurderingen af 2008-afgørelsen, som skulle have været foretaget i

2018, der er i fokus. I underafsnit 3.1.3 ses der herefter på de skærpelser, der skulle være

indføjet i driftsvilkårene for RGS Nordic senest 4 år efter offentliggørelsen af den BAT-

konklusion, der gælder for affaldsbehandlingsanlæg, dvs. senest den 18. august 2022.

3.1.1. Listen over prioriterede stoffer som udledes fra RGS Nordic

De danske myndigheder skulle efter den ændring, der blev foretaget af vandrammedirekti-

vet i 2001,

være opmærksomme på den beslutning, som Europa-Parlamentet og Rådet

traf som en retlig bindende udfyldning af direktivets bilag X. Blandt stofferne, der udledes

fra RGS Nordic, var: ’bly og blyforbindelser’, ’kviksølv og kviksølvforbindelser’, ’nikkel

og nikkelforbindelser’, ’benzo(a)pyren’, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og in-

deno(1,2,3-cd)pyren. Med vandkvalitetskravdirektivets vedtagelse blev medlemsstaterne

med virkning for VP2 den 23. december 2015 pålagt at respektere miljøkvalitetskravene

for de i direktivets bilag 1, Del A, opregnede prioriterede stoffer. Kravene gennemførtes

med miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen i 2015.

Blandt de prioriterede stoffer, der

udledes fra RGS Nordic, indgik følgende på listen i 2015-bekendtgørelsen:

- Nr. 6: Cadmium og cadmium forbindelser (identificeret som farlig i direktivets

bilag II)

- Nr. 20: Bly og blyforbindelser,

44 Det fremgår af oplysningerne i RGS Nordics 2008-revurderingsafgørelse, som er nævnt i note 45.

45 ”Miljøgodkendelse

af Vandrens – Stigsnæs Industripark A/S”

meddelt den 26. november 2008 j.nr. 2007-

001759. 2008-afgørelsen blev indbragt for Miljøklagenævnet, der den 12. juli 2013 stadfæstede afgørel-

sen med en mindre ændring af lugtvilkårene. Revurderingsafgørelsen blev efterfølgende suppleret med

en række tillægsgodkendelser, der blev meddelt henholdsvis den 25. februar 2011, den 6. juni 2013, den

25. september 2014, den 13. juni 2017 og den 30. april 2018.

46 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF om vedtagelse af en liste over prioriterede

stoffer inden for vandpolitik og om ændring af vandrammedirektivet.

47 Bekendtgørelse nr. 1070 af 9. september 2015 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Nr. 21: Kviksølv og kviksølvforbindelser (identificeret som farlig i direktivets

bilag II)

Nr. 23: Nikkel og nikkelforbindelser,

Nr. 28 polyaromatiske kulbrinterne (PAH-forbindelser): benz(b)fluoranthen,

benz(k)fluoranthen, benz(g,h,i)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren (stofferne er

identificeret som farlige i direktivets bilag II).

Opregningen er relevant nedenfor i afsnit 3.1.2.

Med 2013-ændringsdirektivet

til vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet

blev listen over prioriterede stoffer med bindende miljøkvalitetskrav udvidet, så der heref-

ter var 45 stoffer på listen. Blandt de farlige, prioriterede stoffer, der udledes fra RGS

Nordic, kom PFOS med som nr. 35 på listen. Det er relevant nedenfor i afsnit 3.1.3.

3.1.2. En revurdering i november 2018 skulle have sikret strengere spildevandsvilkår for

RGS Nordic

Det fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen, at der den 30. april 2018 blev meddelt

en tillægsgodkendelse til RGS Nordic med henvisning til den ændring af listebetegnelsen,

som blev vedtaget med en bekendtgørelsesændring i 2017.

Da RGS Nordic på det tids-

punkt var omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsens

bilag 1, punkt 5.1, punkt

5.3 eller punkt 5.4

(dvs. det var et IE-anlæg), skulle der af Slagelse Kommune samtidig

eller senest den 26. november 2018 have været foretaget en revurdering af de vilkår, som

RGS Nordic skal overholde. Det følger af IE-direktivet, som er gennemført som en del af

miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen, at alle IE-anlæg skal (og i 2018

skulle) underkastes en revurdering senest 10 år efter sidste revurdering. Forpligtelsen for

kommunen til af egen drift at iværksætte en revurdering af RGS Nordics vilkår fremgik af

den i 2018 gældende bekendtgørelses § 41, stk. 1, der havde følgende ordlyd:

”Godkendelser af bilag 1-virksomheder, hvis hovedlistepunkt ikke er omfattet af en

BAT-konklusion, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og

om nødvendigt ændres i lyset af den teknologiske udvikling. Revurderingen omfatter

den samlede virksomhed, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter. Tilsynsmyndigheden

foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet otte år fra det tids-

punkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang”.

48 Ændringsdirektivet til de to direktiver er nævnt ovenfor i note 3 og note 4.

49 Oplysningen fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic, side 7. Listepunkt 5.2.a og

listepunkt 5.2.b blev sammenlagt i bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017. Ændringen blev fore-

taget med den begrundelse, at det ikke længere gav mening at have to underpunkter for ikke-farligt affald

for anlæg med en større kapacitet end 3 tons pr. time. Miljøstyrelsen overtog de tidligere af punkt 5.2b

omfattede anlæg fra kommunerne, jf. den høringsskrivelse, som Miljøstyrelsen udsendte den 21. marts

2017. Revurderingen, der blev foretaget af RGS Nordics anlæg, havde dermed alene til formål at præci-

sere kommunens kompetence som godkendelses- og tilsynsmyndighed.

50 På det tidspunkt, hvor revurderingen skulle have været foretaget, var den gældende bekendtgørelse nr.

1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed.

51 Revurderingspligten følger af IE-direktivets artikel 21 og af godkendelsesbekendtgørelsen. Se herom

Ellen Margrethe Basse ”Erhvervsmiljøretten”, side 590f og side 806, samt Gorm Møller ”Miljøbeskyt-

telsesloven med kommentarer”, 2019, side 814ff. I Slagelse Kommunes udkast til revurderingsafgørelsen

oplyses det, at virksomheden i dag er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, punkt 5.1, punkt

5.3 og punkt 5.4.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Den revurderingsafgørelse, der skulle have været truffet af kommunen i 2018, skulle have

været formuleret i overensstemmelse med kravene i udledningsbekendtgørelsen

og mil-

jømålsfastsættelsesbekendtgørelsen.

Det fremgår af den sidstnævnte bekendtgørelse, at

det kun er de for PFOS-gældende miljøkvalitetskrav, der ikke var gældende fra 1. januar

2018.

Slagelse Kommunes tilsidesættelse af tilsynsforpligtelserne, som er fastlagt ift. revurde-

ringen af IE-anlægs vilkår, har medført, at RGS Nordic har kunnet udlede for høje kon-

centrationer af miljøfarlige stoffer.

I bilag 1 til dette notat illustrerer med baggrund i de

tal, som DCE offentliggjorde i en revideret screeningsrapport, forskellen mellem de god-

kendelsesvilkår, som har været bestemmende for virksomhedsdriften på RGS Nordic si-

den november 2008, og de miljøkvalitetskrav der skulle have været bestemmende senest i

november 2018.

3.1.2. Vilkårene skulle pga. BAT-konklusionen have været ændret igen senest den 18. au-

gust 2022

Anledningen til den aktuelle revurdering af godkendelsesvilkårene, som Slagelse Kom-

mune længe har forberedt, er de revisionsforpligtelser, der følger af IE-direktivet, godken-

delsesbekendtgørelsen og BAT-konklusionen C(2018)5070 for affaldsbehandlingsanlæg.

De skærpede vilkår skulle senest have været indføjet i RGS Nordics driftsvilkår 4 år efter

offentliggørelsen af konklusionen, dvs. senest den 18. august 2022.

Det skal som led i

gennemførelsen af BAT-konklusionen af de nationale myndigheder navnlig sikres, at mil-

jøkvalitetskravene og emissionsgrænseværdierne bliver respekteret i overensstemmelse

med BAT-AELs.

Dvs. at miljøkvalitetskravene i forhold til de enkelte miljøfarlige stof-

fer, som Slagelse Kommune som tilsynsmyndighed skulle have indføjet, og som kommu-

nen skulle sikre overholdt af RGS Nordic senest den 18. august 2022, skulle have været

formuleret i overensstemmelse med miljøkvalitetskravene i miljømålsfastsættelsesbe-

kendtgørelsens bilag B, tabel 3-5.

52 Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

53 Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand var gældende i 2018.

54 Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet af de relevante miljøkvali-

tetskrav til stoffer fremgår af miljøfastsættelsesbekendtgørelsens § 6 sammenholdt med § 5.

55 Det er ikke i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser over for EU, at RGS Nordic har kunnet

fortsætte med vilkår, der er formuleret i 2008, helt frem til nu, jf. om Danmarks forpligtelser nedenfor i

afsnit 3.4.

56 De i skemaet angivne tal, der afdækker de betydelige forskelle, der er tale om, er baseret på DCE’s revi-

derede screeningsrapport fra 2021, jf. DCEs tekniske rapport,

Screening af miljørisici ved udledningerne

af miljøfarlige stoffer med industrispildevand til Agersø Sund – fokus på spildevandsudledningerne fra

virksomheden RGS Nordic A/S,

rapport nr. 186/2021. Rapporten er tilgængelig her:

https://dce2.au.dk/pub/TR186.pdf

(besøgt den 15. maj 2023).

57 Det fremgår af IE-direktivet, at der er en pligt til at opdatere vilkårene. Forpligtelsen, der fremgår af

direktivets artikel 21, stk. 3, jf. artikler 18 og artikel 15, stk. 4, er behandlet i Ellen Margrethe Basse

”Erhvervsmiljøretten”, side 590f.

58 BAT-AELs er BAT-relaterede emissionsgrænseværdier (på engelsk omtalt som ”BAT-associated

emis-

sion levels”),

der indgår i BAT-konklusioner, og som medbestemmende er forpligtede til at sikre respek-

teres som minimumskrav.

59 Godkendelsesbekendtgørelsens § 47, stk. 4.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

En sådan vilkårsændring har betydning for samtlige de stoffer, der er på bekendtgørelsens

bilag 2, herunder ift. de skærpelser, der med virkning fra den 22. december 2018 er tale

om i forhold til PFOS.

Kommunen skulle i den forbindelse også have indføjet vilkår, der

kunne forhindre en øget koncentration af de stoffer, der allerede forekom i for høje kon-

centrationer i Agersø Sund,

for herved at forhindre en forringelse af tilstanden i Sundet.

3.1.3. Oplysninger i Slagelse Kommunes udkast til revurderingsafgørelse om de relevante

stoffer, der i udkastet forudsættes tilladt udledt fra RGS Nordic

I det udkast til en revurderingsafgørelse, som blev offentliggjort af Slagelse Kommune i

januar 2023, er der oplysninger om gamle og (i forhold til 2008-revurderingsafgørelsen)

nye miljøfarlige stoffer, der forudsættes at kunne meddeles tilladelse til at udlede fra RGS

Nordic til Agersø Sund ved udstedelse af den nye revurderingsafgørelse. De tre PAH-

stoffer (benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(g,h,i)perylen og indeno(1,2,3-

cd)pyren), der er prioriterede farlige stoffer, som var er med i 2008-revurderingsafgørel-

sen og i kommunens tidligere udkast af 22. august 2022 til en miljøgodkendelse, er ikke

med i kommunens seneste udkast til revurderingsafgørelsen, uden at der er oplysninger

om, hvorfor stofferne er udgået. Formentlig skal forklaringen findes i en misforståelse af

den note, der er indføjet i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen.

Udeladelsen forudsæt-

tes i det følgende at være en fejl.

Det oplyses, at RGS Nordic over for kommunen har oplyst, at der på basis af de typer af

spildevand, som virksomheden behandler, kan forventes en udledning af følgende miljø-

farlige stoffer, herunder prioriterede stoffer, der ikke er med i 2008-revurderingsafgørel-

sen:

- Benzen

- DEHP ((2-ethylhexyl) phthalat)

- Mercaptan

- Methanol

- Tulen

- BTEX

- AOX

- Anilin

- yderligere PAH’er.

60 Bekendtgørelsen henviser i § 5, stk. 2 til stofferne på listen med numrene 34-45, hvor PFOS indgår som

nr. 35.

61 Nedenfor i afsnit 3.2 gengives de oplysninger om forhøjede koncentrationer af konkrete stoffer, som

indgår i udkastet til revurderingsafgørelsen til RGS Nordic.

62 I miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er der tilføjet en note 11, der oplyser, at der for denne gruppe

prioriterede stoffer gælder kvalitetskravene for biota og tilsvarende de generelle kvalitetskrav i vand for

koncentrationen af benz(a)pyren. Benz(a)pyren kan ifølge noten betragtes som markør for de øvrige

PAH’er, men det kan ikke begrunde udeladelsen af konkrete vilkår for udledningen af stofferne.

63 Det oplyses i udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic, side 42.

64 Benzen indgår som nr. 4 på listen over prioriterede stoffer.

65 DEHP indgår som nr. 12 på listen over prioriterede stoffer.

66 BTEX er en forkortelse for benzen, toluen, ethylbenzen, og (o,m,p-)xylen. Forbindelserne er alle be-

standdele af benzin.

67 Absorberbar organisk halogen.

68 Det er i den store danske ordbog beskrevet som aminobenzen, giftig, farveløs og olieagtig væske.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Der indgår – ud over de i 2008-revurderingsafgørelsen inkluderede stoffer og ud over de

af virksomheden selv oplyste nye miljøfarlige stoffer, som netop opregnet – følgende

nye

miljøfarlige stoffer i udkastet til revurderingsafgørelsen:

- Anthracen (der er en PAH-forbindelse)

- Flouanthen

- Pyren

- Phenolindeks

- Kulbrinteolieindeks (KOI)

- Sum af PFAO, PFOS, PFNA, PfHxS og

- Frit Cyanid (CN-).

Der er også med denne tilføjelse tale om, at der indgår nye prioriterede stoffer i spilde-

vandsudledningen.

Det oplyses i udkastet til revurderingsafgørelse, at virksomheden som årsgennemsnit ud-

leder 1 µg/l kviksølv – et prioriteret

farligt

stof, der slet ikke må udledes.

Af den tabel 6,

der indgår i udkastet, fremgår det, at kommunen har forudsat en accept af betydelige over-

skridelser af de miljøkvalitetskrav, der er formuleret i miljømålsfastsættelsesbekendtgø-

relsens bilag 2, Del B, tabel 3-5.

I den tekst, der er knyttet til tabel 6 i udkastet til revurderingsafgørelsen, oplyses det, at

RGS Nordic har foretaget egenkontrol af den konkrete udledning af miljøfarlige stoffer,

og at eksterne laboratorier i april, juni og juli 2020 samt i januar, februar, marts og april

2021 har foretaget kontrolmålinger og analyser. Det fremgår, at der har været tale om for-

skelle mellem resultaterne på op til 100 %.

De for de relevante miljøfarlige stoffer gæl-

dende miljøkvalitetskrav, hhv. de koncentrationer af stofferne, som RGS Nordic har op-

lyst, der er konstateret udledt ved virksomhedens egenkontrol, der har form af månedsop-

gørelser, og de oplysninger som eksterne prøver har afdækket, er gengivet i det bilag 2,

som er knyttet til dette notat.

Det fremgår endvidere af udkastet til revurderingsafgørelsen, at der efter kommunens vur-

dering er behov for fortynding på mindst 200 gange for så vidt angår PAH-forbindelserne,

medens der for andre miljøfarlige stoffer vil være et behov for fortyndinger, der ligger un-

der 100 gange. Det forudsættes, at det er muligt at overholde miljøkvalitetskravene i reci-

pienten, hvis der anvendes en blandingszone på 300 meter for stofferne Benz(a)pyren, Py-

ren, Arsen, Barium, Kobber, Selen, Zink, PFOS, PFNA og PfHxS.

69 Det fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen, side 19.

70 Der er en række pyren-forbindelser, der er med på listen over de prioriterede stoffer under nr. 28. Jeg kan

ikke gennemskue, om det er sådanne stoffer, Slagelse Kommune henviser til.

71 Der er en række penol-forbindelser, der er med på listen over de prioriterede stoffer som nr. 24, nr. 25 og

nr. 27. Jeg kan ikke gennemskue, om det er sådanne stoffer, Slagelse Kommune henviser til.

72 I udkastet angives der endvidere udlederkrav for samleparametre for pH, B15 (modificeret), COD, TOC,

Total phosphor, total kvælstof, Nitrit/nitrat + ammoniak og TSS (total suspenderet sediment).

73 Oplysningen om den forudsatte udledning af kviksølv fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen til

RGS Nordic, side 47f. Det fastslås samtidig i udkastet, at miljøkvalitetskravet er nul, medens der ifølge

miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2, tabel 5 (bekendtgørelsen side 49), der indeholder ”EU-

fastsatte miljøkvalitetskrav”, kun må forekomme op til 0,07 µg/l i korte perioder og 20 µg/l i våd vægt

ift. biota.

74 Udkastet til revurderingsafgørelsen af RGS Nordic, side 41ff.

75 Udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic, side 47.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Anvendelsen af blandingszone for konkrete stoffer er imidlertid afhængig af den aktuelle

koncentration af stofferne i Agersø Sund.

Der kan her konstateres, at der ikke være tale

om en fortynding af stoffer i et vandområde, hvor der allerede er for høje koncentrationer

af de pågældende stoffer. I det følgende afsnit 3.2. inddrages de oplysninger om allerede

eksisterende for høje koncentrationer af konkrete stoffer, der kan udledes af udkastet til

revurderingsafgørelsen.

3.2. Den aktuelle miljøtilstand i Agersø Sund

I WSP-rapporten, som blev udarbejdet for Slagelse Kommune i april 2022, oplyses det

om tilstanden i Agersø Sund:

•

Kemisk tilstand: ikke-god

Overordnet økologisk tilstand: Ringe

Økologisk tilstand, Fytoplankton (klofyl): Moderat

Økologisk tilstand, Rodfæstede bundplanter (eks. ålegræs og vandaks): Moderat

Økologisk tilstand bunddyr (bentiske invertebrater): Ringe

Økologisk tilstand, iltforhold: Ikke anvendelig

Økologisk tilstand, vandets klarhed: Ikke anvendelig

Økologisk tilstand, nationalt specifikke stoffer: God

Der er ikke i WSP-rapporten taget stilling til tilstanden ift. prioriterede stoffer hhv. priori-

terede farlige stoffer, selv om der er oplysninger i rapporten om, at der er analyseret for

sådanne stoffer,

og resultatet er karakteren ”ikke-god”. Derfor er det alene de oplysnin-

ger om konkrete stoffer, der indgår i udkastet til revurderingsafgørelsen, som jeg har ind-

draget i det følgende.

Det skal indledningsvis understreges, at kommunen fejlagtigt har forudsat, at det er rele-

vant ved den konkrete formulering af spildevandsvilkårene for RGS Nordic,

hvorvidt

koncentrationer af stofferne, der kan konstateres at være til stede i Agersø Sund, konkret

er forårsaget af udledning fra RGS Nordic,

eller

der er tale om andre kilder. Det, der er

imidlertid slet ikke relevant ved en formulering af spildevandsvilkårene, hvorfra stofferne

hidrører.

Det er jo beskyttelsen af vandets miljøkvalitet som sådan imod for høje kon-

centrationer af stofferne, der er det relevante.

76 Flemming Elbæk og Ellen Margrethe Basse, ”De

retlige rammer for anvendelse af blandingszoner,”

Tidsskrift for Miljø, 2023, side 117ff., herunder med henvisning til fortolkningsbidragene i Kommissio-

nens “Technical

Background Document on Identification of Mixing Zones”,

2010.

77 WSP-rapporten, side 6.

78 WSP-rapporten, side 12f.

79 Det ville derimod være relevant ved en eventuel stillingtagen til et miljøansvar, om det er RGS Nordic,

der har været hovedkilden til stoffernes tilstedeværelse i Agersø Sund. Jeg har valgt ikke at inddrage

spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant med et miljøansvar for IE-anlæggets ejer, da der ikke i Danmark

er tradition for at anvende miljøansvarsreglerne.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Det fremgår af Slagelse Kommunes udkast til revurderingsafgørelsen, at stofferne Arsen,

Barium, Kobber, Selen, Zink, PFOS, PFNA og PfHxS forekommer i for høje koncentrati-

oner i recipienten.

Det fremhæves, at det gælder for hele det område, hvorfra der er ud-

taget prøver, herunder prøver fra de referencestationer, som blev valgt ud fra en forvent-

ning om, at de ikke var påvirket af udledningen fra RGS Nordic. Kommunen oplyser

bl.a.:

”DHI har oplyst (personlig kommunikation, Jesper Dannisøe), at det samme billede

kunne ses i forbindelse med undersøgelser ved Lynetteholmen.

Der er ikke i forbindelse med forarbejdet til nærværende revurdering af miljøgodken-

delse foretaget undersøgelser af om de generelt høje koncentrationer i området og ved

referencestationerne kan skyldes andre udledninger til Agersø Sund af de ovennævnte

stoffer.

Dog sker der en udledning af især tungmetaller og PAH forbindelser fra askedepot og

kulhavn ved Stigsnæsværket og evt. en fortsat udledning af gammel forurening fra det

gl. raffinaderi (Inter Terminals).

For Bisphenol A, PAHérne og LAS ligger koncentrationerne i Agersø Sund under de-

tektionsgrænsen.

Bilag 11 viser analyseresultater af udtagne sedimentprøver i Agersø Sund. Tungmetal-

ler er fundet i koncentrationer over grænseværdien på stort set alle stationer, inkl. re-

ferencestationerne medens PAHér, som har et højt potentiale til at akkumuleres i sedi-

ment, er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen, men dog ikke på reference

lokaliteterne. Miljøkvalitetskravet for Anthracen (Log Pow 4,56) fra BEK. Nr. 1433 af

21/11/2017 på 0.0048 mg stof/kg Tørstof er overskredet ved udledningspunktet.”

Det er som nævnt ikke relevant – sådan som det klart forudsættes i det citerede – om det

kan dokumenteres, hvorfra stofferne hidrører. Er koncentrationen af nogle af stofferne for

høje, må de pågældende stoffer ikke fremover tillades udledt til Agersø Sund. Det følger

klart af den praksis, der er fastlagt af EU-Domstolen, og som blev fulgt af Miljø- og Føde-

vareklagenævnet med afgørelsen af 23. februar 2023.

Det tilføjes i kommunens udkast til revurderingsafgørelsen, at der ikke foreligger en ud-

dybende screening af spildevandet fra RGS Nordic, som kan dokumentere, om de nye

miljøfarlige stoffer, som RGS Nordic har oplyst kan forventes udledt, allerede forekom-

mer i Agersø Sund. Er der allerede for høje koncentrationer i Agersø Sund, må der ikke

tilføres mere af de pågældende stoffer, derfor skal koncentrationen af stofferne i Sundet

være kendt, idet det skal indgå i beslutningsgrundlaget for den revurderingsafgørelse, der

skal træffes. Der kan naturligvis heller ikke etableres en blandingszone for sådanne stof-

fer.

Det skal endvidere kunne sikres, at Agersø Sund senest den 22. december 2027 skal

80 Udkastet til revurderingsafgørelse for RGS Nordic, side 45

81 Citat fra udkastet til revurderingsafgørelse for RGS Nordic, side 45f.

82 Flemming Elbæk og Ellen Margrethe Basse, ”De

retlige rammer for anvendelse af blandingszoner,”

nævnt ovenfor.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

være i ”god tilstand”. Med hensyn til det sidst nævnte krav, så fremgår resultatforpligtel-

sen også af udkastet til miljømålsbekendtgørelsen, som bekendtgørelsen forudsættes for-

muleret for VP3, når pakken for VP3 vedtages af regeringen.

3.3. Kan udledningen af spildevand fra RGS Nordic stoppes nu? Og hvad vil konse-

kvenserne heraf være?

3.3.1. F.s.v.a. besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt udledningen kan stoppes nu

Det første led i spørgsmålet om, hvorvidt udledningen af spildevand fra RGS Nordic kan

stoppes nu, vil jeg besvare med baggrund i miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om

meddelelse af påbud over for virksomheder, der – som RGS Nordic – overholder de med-

delte vilkår, samt den betydning, der må tillægges kravene om revurdering af eksisterende

miljøgodkendte IE-anlæg og overholdelsen af BAT-konklusionen.

Det er min opfattelse af den gældende lovgivning, at der er en kompetence for tilsyns-

myndigheden til at anvende miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1, jf. forudsætningerne i §

41 a, stk. 2, nr. 1), samt § 41b, stk. 1, som grundlag for at meddele et påbud nu i forhold

til udledningen af nogle af de stoffer, der allerede forekommer i for høje koncentrationer i

Agersø Sund. Derimod er det ikke relevant at inddrage miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69

som hjemmel for et sådant påbud, da virksomheden overholder de fastsatte vilkår.

Det kan efter miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt. af tilsynsmyndigheden bestem-

mes, at påbuddet skal efterkommes straks for herved at sikre en overholdelse af bindende

EU-retlige forpligtelser.

Min argumentation for, at der kan meddeles et påbud:

Efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1 og § 41b, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden med-

dele RGS Nordic et påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis konkrete forhold ved

driften af spildevandsanlægget skønnes at indebære en nærliggende risiko for ”væsentlig

forurening”.

I den konkrete situation, hvor indholdet af Anthracen, Arsen, Barium, Kob-

ber, Selen, Zink, PFOS, PFNA og PfHxS, efter det af kommunen i revurderingsudkastet

oplyste, er stoffer, der allerede forekommer i for høje koncentrationer, er der

ikke kun en

risiko for en væsentlig forurening kan indtræde.

Der er tale om

en konkret konstateret væ-

sentlig forurening,

der er i strid med de gældende miljøkvalitetskrav, som myndighederne

skal sikre overholdt til beskyttelse af Agersø Sund.

Da der er forløbet langt flere år end 8 år fra miljøgodkendelsen blev meddelt i 1991, og da

der foreligger oplysninger om skadelige virkninger på Agersø Sund i form af for høje

koncentrationer af miljøfarlige stoffer, må der kunne meddeles et påbud efter lovens § 41,

stk. 1 og § 41b, stk. 1. Selv hvis virksomheden havde modtaget miljøgodkendelsen inden

83 Se udkastet til den næste version af miljømålsbekendtgørelsen, der skal gælde for Vandplanlægningspe-

rioden 2021-2027 (VP3), side 960.

84 Gorm Møller, ”Miljøbeskyttelsesloven

med kommentarer”,

side 1034ff.

85 Det synes også at fremgå af udkastet til revurderingsafgørelsen, at der kan være andre miljøfarlige stoffer,

der forekommer i for høje koncentrationer, som der ikke er foretaget analyser af, jf. kommunens bemærk-

ning om, at der ikke er foretaget analyser af koncentrationen af de nye stoffer, som RGS Nordic har oplyst

over for kommunen forventes at indgå i det spildevand, der kan forventes udledt.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

for de seneste 8 år, og dermed havde en stærkere retsbeskyttelse, kunne der, efter min for-

tolkning af reglerne, være meddelt et påbud med hjemmel i lovens § 41a, stk. 2, nr. 1,

sammenholdt med indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, idet en sådan begrænsning af ud-

ledningen er nødvendig til beskyttelse af Agersø Sund i overensstemmelse med de EU-

retlige forpligtelser, som Danmark er pålagt.

Da en revurderingsafgørelse vil indebære en mere langsommelig beslutningsproces, fordi

der vil være en række andre vilkår end spildevandsvilkårene, der skal opdateres, og da der

som nævnt allerede er tale om for høje koncentrationer i Agersø Sund af nogle miljøfar-

lige stofferne, kan tilsynsmyndigheden være nødt til at meddele et påbud, der omfatter op-

hør af udledning af de nævnte stoffer nu. Et påbud til RGS Nordic, der vedrører udledning

af de ovenfor nævnte miljøfarlige stoffer, som allerede forekommer i for høje koncentrati-

oner, finder jeg er sagligt begrundet og proportionalt i forhold til behovet for at beskytte

såvel menneskers sundhed som miljøet imod farlige stoffer i overensstemmelse med de

gældende miljøkvalitetskrav.

Jeg vil endvidere som begrundelse for valget af et påbud, der tillægges virkning nu ift. ud-

ledning af de nævnte miljøfarlige stoffer, henvise til,

•

der siden november 2018 har været tale om udledninger fra RGS Nordic, der

overstiger de miljøkvalitetskrav, som trådte i kraft den 1. januar 2018

•

det siden den 18. august 2022 også har været i strid med de forpligtelser, der

følger af BAT-konklusionen, at udledningsvilkårene – herunder miljøkvalitetskra-

vene for PFOS – ikke er blevet bragt i overensstemmelse med de miljøkvalitets-

krav, der gælder for de enkelte stoffer, ligesom der ikke er sikret en iagttagelse af

forbuddet mod forringelse af tilstanden i Agersø Sund

•

de nævnte svigt fra Slagelse Kommune ift. at få formuleret opdaterede spilde-

vandsvilkår i den miljøgodkendelse, som RGS Nordic skal drive sin virksomhed

på, belaster de danske myndigheders muligheder for at sikre, at kvaliteten i Agersø

Sund bliver i overensstemmelse med IE-direktivet, vandrammedirektivet og vand-

kvalitetskravdirektivet.

3.3.2. F.s.v.a. revurdering af RGS Nordics miljøgodkendelse

Den revurderingsafgørelse, der skal træffes vedrørende driften af RGS Nordic af miljø-

myndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41b, skal under alle omstændigheder træffes

hurtigt. Der foreligger en klar EU-retlig forpligtelse for de danske myndigheder til at

sikre, at der foretages en opdatering af vilkårene, sådan som de skulle have været vedtaget

senest 10 år efter den seneste revurderingsafgørelse, dvs. senest i november 2018. BAT-

konklusionen, der er trådt i kraft, indebærer ligeledes en klar forpligtelse til at sikre en

håndhævelsesmulighed, der skulle have foreligget over for RGS Nordic senest den 18. au-

gust 2022. Når miljømyndigheden formulerer revurderingsafgørelsen, kan den ikke for-

muleres på den måde, som Slagelse Kommunes seneste udkast forudsætter, jf. herom

ovenfor. Myndigheden skal endvidere efter udledningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1

og nr. 2, fastsætte vilkår, som kan sikre:

86 Der foreligger efter min opfattelse en traktatmæssig forpligtelse for staten til at standse en yderligere

forringelse af Agersø Sund, sådan som vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a) er fortolket ved

flere af de domme, der er afsagt af EU-Domstolen, jf. herom ovenfor i afsnit 2.4.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

•

et generelt kvalitetskrav, som vedrører det årlige eller periodespecifikke gennem-

snit, der skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod kronisk ef-

fekt

et kortidskvalitetskrav, der som maksimalt acceptabel koncentration skal være op-

fyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod især akut effekt.

Beregningen, der skal anvendes ved formulering af vilkårene, skal foretages med inddra-

gelse af miljøkvalitetskravene i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2, del B, ta-

bel 3-5 samt med respekt for indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, stk. 3, jf. herom Miljø-

og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023.

Det er derfor ufravigeligt, at revurderingsafgørelsen skal indeholde vilkår, der er i over-

ensstemmelse med de i dag gældende regler – herunder de miljøkvalitetskrav, som frem-

går af miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen. De vilkår, der formuleres, skal kunne sikre,

at der ikke indtræder forringelser af tilstanden i Agersø Sund, ligesom de skal kunne

sikre, at de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i vandkvalitetskravdirektivet om god kemisk

tilstand for de stoffer, der var med i 2008-udgaven af direktivets bilag 1, Del A, sikres

overholdt nu. Det skal endelig kunne sikres, at der opnås ”god økologisk tilstand” og ”god

kemisk tilstand” senest den 22. december 2027 i Agersø Sund. Det er ikke muligt – som

forudsat i udkastet til i revurderingsafgørelsen – at udpege blandingszoner for de miljøfar-

lige stoffer, der allerede forekommer i for høje koncentrationer.

3.3.3. F.s.v.a. konsekvenserne ifm. en klagebehandling af første instansens afgørelse

Den afgørelse, som måtte blive truffet af første instans i form af et påbud, der skal efter-

kommes straks af RGS Nordic, og den revurderingsafgørelse, der under alle omstændig-

heder skal træffes, kan begge påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af RGS Nordic

og af andre klageberettigede, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100. Klagenævnet kan ind-

ledningsvis tage stilling til, om klagen skal tillægges opsættende virkning, jf. lovens § 95,

stk. 1 og stk. 2 hhv. § 96. Hvis ikke der træffes afgørelser af første instans, der er formule-

ret i overensstemmelse med den afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den

23. februar 2023, jf. herom ovenfor i afsnit 2.4.2, må det antages, at klagenævnet vil

træffe en realitetsafgørelse, der er baseret på EU-Domstolens faste praksis og herved gen-

tage det, der blev fastslået af nævnet den 23. februar 2023. En sådan afgørelse vil inde-

bære, at sagen hjemvises til fornyet behandling i første instans med en tilkendegivelse om,

at det med en ændret afgørelse skal kunne sikres, at der ikke tilføres øgede koncentratio-

ner af de miljøfarlige stoffer, der allerede forekommer i Agersø Sund i for høje koncentra-

tioner.

3.3.3. F.s.v.a. om der er en risiko for erstatningsretlige konsekvenser

Da miljømyndighederne er EU-retligt forpligtede til at standse udledningen af de miljøfar-

lige stoffer, der allerede forekommer i for høje koncentrationer i Agersø Sund, er det –

som nævnt ovenfor – min vurdering, at den relevante miljømyndighed har kompetencen i

miljøbeskyttelsesloven, til at pålægge RGS Nordic at ophøre med udledningen af de rele-

vante stoffer. Det er samtidig min vurdering, at det er nødvendigt med en hurtig afgørelse.

87 Flemming Elbæk og Ellen Margrethe Basse, ”De

retlige rammer for anvendelse af blandingszoner,”

Tidsskrift for Miljø, 2023, side 117ff.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Det er i den sammenhæng nærliggende at rejse spørgsmålet, om myndigheden risikerer at

pådrage sig et offentligretligt erstatningsansvar over for RGS Nordic ved at træffe en så-

dan afgørelse. Jeg mener ikke, at der vil være grundlag for et sådant ansvar.

Jeg lægger i denne vurdering vægt på, at det offentligretlige erstatningsansvar

er baseret

på en culpavurdering, og at miljømyndigheden retligt er forpligtet – herunder i forhold til

opfyldelse af de bindende EU-retlige krav – til at sikre, at de gældende miljøkvalitetskrav

overholdes, ligesom myndigheden er forpligtet til at ophæve de konkurrencemæssige for-

dele, som RGS Nordic har opnået i strid med de for IE-anlæg gældende krav.

Jeg antager, at RGS Nordics ejer har opnået betydelige økonomiske fordele siden novem-

ber 2018 ved at kunne fortsætte driften på 2008-vilkår, i stedet for at skulle omstille drif-

ten til de strengere miljøkvalitetskrav, som skulle have været indføjet ved en revurde-

ringsafgørelse. Derfor kan det efter min vurdering – selv om det konkret vil medføre øko-

nomiske konsekvenser for RGS Nordic, at virksomhedsdriften pålægges konkrete be-

grænsninger – foretages en vurdering af RGS Nordics samlede situation, hvor de økono-

miske tab skal sammenholdes ned de økonomiske fordele, som virksomheden har haft

med en drift, der har været lovligt på lempelige vilkår end det, der fulgte af den lovgiv-

ning, der var relevant for virksomhedens drift i mere end 4 �½ år.

3.4. Har vi ifølge EU-reglerne pligt til at stoppe udledningen?

Svaret på det stillede spørgsmål vedrørende det, der følger direkte af EU-reglerne, skal

baseres på en stillingtagen til de forpligtelser, som Danmark som stat er pålagt ved EU’s

miljøretlige retsforskrifter. Jeg mener, at de relevante retsforskrifter er: IE-direktivet,

vandrammedirektivet, vandkvalitetskravdirektivet, miljøansvarsdirektivet og transportfor-

ordningen (som også kaldes affaldsforordningen), som retsforskrifterne er blevet fortolket

af EU-Domstolen.

3.4.1. Vedrørende overholdelsen af IE-direktivet

Danmark har efter IE-direktivet en traktatmæssig forpligtelse til at sikre, at RGS Nordic

drives i overensstemmelse med de krav, der følger af direktivet. Forpligtelserne til at fore-

tage revurderinger mindst hvert 10. år og pligten til at håndhæve BAT-konklusionen for

affaldsanlæg senest 4 år efter, at konklusionen blev offentliggjort, er begge begrundet så-

vel i miljømæssige som i konkurrencemæssige hensyn. Når kravene ikke sikres håndhæ-

vet i dansk ret på grund af Slagelse Kommunes håndtering af sagen, opnår RGS Nordic (i

strid med de klare intentioner bag IE-direktivets regler) en konkurrencemæssig fordel i

forhold til andre tilsvarende virksomheder i Europa/EØS, ligesom det danske overflade-

vand udsættes for en udledning, der ikke er i overensstemmelse med de retligt bindende

miljøkvalitetskrav, der er opstillet i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet.

88 Peter Pagh, Søren Højgaard Mørup og Niels Fenger (red.) “Offentlige

myndigheders erstatningsansvar”,

Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2017, samt i Søren Højgaard Mørup m.fl. (red), ”Forvaltningsret

almindelige emner”,

hvor det offentligretlige ansvar behandles af Orla Friis Jensen og Søren Højgaard

Mørup i kapitel 7. Forfatterne henviser i kapitel 7, side 613, til den dom, der er trykt i Ugeskrift for

Retsvæsen 2010.2518H, hvori Højesteret blot konstaterer, at Miljøstyrelsens påbud havde den forudsatte

lovhjemmel og derfor ikke var erstatningsansvarlig.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Med hensyn til den manglende revurdering af RGS Nordic senest i november 2018 og den

manglende gennemførelse af vilkår i overensstemmelse med BAT-konklusionen senest

den 18. august 2022 – herunder med overholdelse af de gældende miljøkvalitetskrav – er

der efter min vurdering tale om et dansk traktatbrud i forhold til de foreliggende EU-

forpligtelser, som Danmarks så hurtigt som muligt skal have stoppet.

At en manglende national håndhævelse af IE-direktivet over for et enkelt anlæg som RGS

Nordic kan karakteriseres som et traktatbrud, kan illustreres med to domme, der blev af-

sagt af EU-Domstolen. Dommene vedrører Sveriges manglende sikring af, at samtlige de

virksomheder, der var omfattet af det tidligere IPPC-direktiv (der nu er afløst af IE-

direktivet) var reguleret i overensstemmelse med direktivets krav. Der er tale om sag C-

607/10

Kommissionen mod Sverige

og sag C-243/13

Kommissionen mod Sverige.

Det var

efter det, som Domstolen fastslog, ikke tilstrækkeligt, at Sverige lovgivningsmæssigt

havde gennemført de forudsatte regler, og at Sverige kunne oplyse, at der konkret kun var

to anlæg, der ikke – som forudsat – blev drevet i overensstemmelse med IPPC-direktivets

regler. Årsagen var den, at der verserede retssager ved miljødomstolen om de to anlæg,

som hverken regeringen eller den lovgivende forsamling kunne blande sig i. Begrundelsen

blev af EU-Domstolen opfattet som en formildende omstændighed – men der forelå fort-

sat traktatbrud. Den manglende efterkommelse af den først afsagte dom begrundede, at

Sverige ved den sidstnævnte dom blev pålagt en bøde på 2 mio. euro.

3.4.2. Vedrørende overholdelsen af vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet

Det fremgår som nævnt ovenfor af udkastet til revurderingsafgørelsen, at der er konstate-

ret overskridelse af miljøkvalitetskravet for ’Anthracen’ i Agersø Sund ved udlednings-

punktet.

Stoffet, der henhører under PAH’erne, er angivet som et af de prioriteret stoffer

i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, som Danmark senest den 22. december 2021

skulle have sikret var i ”god kemisk tilstand” i Agersø Sund, jf. direktivets artikel 3, stk.

1, litra i). Det er også statens ansvar, at forbuddet mod forringelse, som er fastlagt i vand-

rammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), som forbuddet er fortolket af EU-Domstolen,

respekteres. Staten har endvidere en generel pligt til at sikre, at de kvalitetskrav, der er op-

stillet i forhold til de øvrige prioriterede stoffer og til de nationalt specifikke stoffer, bliver

respekteret, herunder ved at iværksætte initiativer, der kan forbedre tilstanden i Agersø

Sund i forhold til de miljøfarlige stoffer, for hvilke miljøkvalitetskravene ikke er over-

holdt.

3.4.3. Vedrørende overholdelsen af miljøansvarsdirektivet

Da der er tale om et IE-anlæg, der er omfattet af opregningen i miljøansvarsdirektivets bi-

lag III, hvor der er tale om et strengt operatøransvar, og da de miljøfarlige stoffer, der ud-

ledes fra RGS Nordic, vil kunne forårsage en miljøskade på vandmiljøet i Agersø Sund,

der indebærer en klar risiko for en betydelig negativ påvirkning af vandets kemiske til-

stand og økologiske tilstand, er det relevant at nævne de traktatmæssige forpligtelser, der

følger af miljøansvarsdirektivet. De kvalitetskrav og vurderingskriterier, der er fastlagt

ved vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, indgår i miljøansvarsdirektivets

definition af ”miljøskade” i sidstnævnte direktivs artikel 2, nr. 1, litra b). Sådanne miljø-

89 Udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic, side 46.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

skader skal forebygges m.v. af staten i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets an-

visninger, herunder de regler, der gælder vedrørende et operatøransvar. Det er et centralt

formål med direktivet, at forureneren betaler-princippet skal bidrage til, at omkostnin-

gerne til forebyggelse og genetablering af skadet miljø placeres hos den økonomisk an-

svarlige operatør. Derfor er det efter min vurdering relevant at nævne de særlige forplig-

telser, som staten har, til at forebygge en eventuel miljøskade gennem anvendelse af ope-

ratøransvaret i miljøansvarsreglerne, der er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens § 70, på

grund af væsentlig forurening af Agersø Sund.

3.4.3. Vedrørende overholdelsen af transportforordningen

I relation til de forpligtelser Danmark har, kan det også nævnes, at importen af det olie-

holdige spildevand fra Norge, som Miljøministeriet ikke har protesteret imod, da det blev

anmeldt som olieholdt spildevand til nyttiggørelse på RGS Nordic, formentlig i stedet

burde have været behandlet som en import af farligt affald til bortskaffelse efter de regler,

der gælder herfor i affaldsforordningen. At der er tale om bortskaffelse – og ikke om nyt-

tiggørelse – støtter jeg på den grundige analyse af EU-Domstolens praksis, der er foreta-

get af Kammeradvokaten i to notater.

I mit notat af 20. februar 2023 har jeg tiltrådt

Kammeradvokatens retlige vurdering, og jeg har redegjort for, hvorfor jeg er nået frem til,

at der er tale om import til bortskaffelse.

Konsekvensen af, at der er tale om bortskaffelse (og ikke nyttiggørelse) er den, at Dan-

marks accept af importen højst kan gælde for 1 år i overensstemmelse med det certifikat,

som RGS Nordic har modtaget under forordningen. En udstrækning af ’samtykket’ – dvs.

den manglende protest fra dansk side mod importen – til at gælde for 3 år, vil efter min

opfattelse være i strid med det certifikat, der er udstedt til RGS Nordic, som Miljøstyrel-

sen selv har henvist til i 2021 skrivelsen til Miljøministeriets Departement.

Derfor er det

min vurdering, at den ”accept”, der er tale om, kun kan vedrøre importen for 1 år, og at

importen skal ophøre senest 1 år efter, at den seneste anmeldelse blev modtaget i ministe-

riet. En sådan standsning af importen inden for 1 år vil i sig selv kunne indebære en be-

grænsning af den udledning, der er tale om fra RGS Nordic.

Miljøansvarsreglerne, som har prioritet forud for andre tilsynsregler, er bl.a. behandlet i min ”Erhvervs-

miljøretten”,

side 780ff. Her henvises der bl.a. til miljøansvarsdirektivets artikel 7, 1. pkt., der fastslår, at

miljøansvarsreglerne har prioritet forud for andre tilsynsregler.

91 Kammeradvokatens ”Notat

om nyttiggørelsesbegrebet i relation til affaldsreguleringen”

af 23. septem-

ber 2021 og ”Notat

om nyttiggørelsesbegrebet i relation til RGS Nordic”

af 25. februar 2022.

92 Det fremgår af mit notat af 20. februar 2023, ”Notat om Kammeradvokatens, Departementets og Miljø-

styrelsens stillingtagen til import af olieholdigt spildevand til behandling ved RGS Nordic”. Notatet er

tilgængeligt på min hjemmeside www.basse.dk.

93 Miljøstyrelsen. Cirkulær Økonomi & Affald, ”Notat

om rådføring af Departementet vedrørende nyttig-

gørelsesbegrebet og Transportforordningen”,

dateret 20. april 2021, Ref. MIKCL.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

4. Konsekvenserne for de anlæg og virksomheder, der har tilladelse til at

udlede spildevand nu og fremadrettet, som følger af EU-Domstolens

praksis og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Med henvisning til den ovenfor i afsnit 2.4 omtalte EU-Domstols praksis, der fastlægger

en streng fortolkning af begrebet ”forringelse” i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1,

kan det fastslås, at den nævnte fortolkning skal respekteres af de miljømyndigheder, der

tager stilling til nye tilladelser, eller som foretager en revurdering af eksisterende tilladel-

ser til udledning af spildevand. Jeg må samtidig fastslå, at jeg ikke er i stand til at vurdere

de generelle udfordringer, som afgørelsen, der blev truffet af Miljø- og Fødevareklage-

nævnet den 23. februar 2023 – som er baseret på EU-Domstolens klare praksis – indebæ-

rer. Jeg vil derfor begrænse min besvarelse af det ’anden spørgsmål’, som udvalget har

bedt mig om at besvare, til nogle generelle betragtninger.

Det er dog min vurdering, at der aktuelt er problemer for en del rensningsanlæg, virksom-

heder og andre, der har behov for at opnå en ny tilladelse. At der – som oplyst ovenfor –

er mange vandområder, der forudsættes at være recipient for fortsat spildevandsudledning,

der aktuelt ikke har en ”god tilstand” indebærer i sig selv betydelige udfordringer, når der

er behov for at opnå en ny tilladelse til udledning.

4.1. Oplysninger om koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandløb og kystvande

Besvarelsen af det rejste spørgsmål aktualiserer en vurdering af, om den danske overvåg-

ning og tilvejebringelse af data om vandkvaliteten, herunder om koncentrationen af de

miljøfarlige stoffer i overfladevandet, er tilgængelig. Det fremgår af EU-Kommissionens

evaluering af Danmarks VP2, at der ikke i 2019 var sikret de påbudte oplysninger vedrø-

rende de miljøfarlige stoffer.

Indsigten i det oplysningsniveau, der er tale om i dag, må

søges i de foreliggende dokumenter, som Miljøministeriet og ministeriets rådgivere har

udarbejdet i forbindelse med forberedelsen af VP3. I det til dette notat vedhæftede bilag 3

har jeg medtaget henvisninger til de aktuelle oplysninger, jeg har kunnet finde om fore-

komsten/koncentrationen af sådanne stoffer i det danske overfladevand. Det fremgår, at

der aktuelt arbejdes på udvikling af forskellige modeller samt andet erfaringsindsamling

som led i tilvejebringelse af den forudsatte viden.

Det er endvidere relevant at se på, hvad der oplyses i Miljøministeriets ”Forslag

til vand-

områdeplanerne for 2021-2027”

om tilstanden i vandløb. Det oplyses bl.a.:

94 Commission Staff Working Document, ”Second

River Basin Management Plans –Member State Den-

mark”,

SWD(2019) 38 final, hvor kritikken rejses bl.a. side 12, side 17, side 34f., side 76ff., og side

126ff. Om de EU-retlige forpligtelser til at sikre sådanne oplysninger/data, se ovenfor i afsnit 2.2.

95 Der kan bl.a. henvises til følgende rapporter:

”Miljøfremmede stoffer og rensning”,

BIOFOS 2016, ”Mu-

ligheder for modellering af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand”,

DCE-rapport nr. 414/2021;

”Miljøfarlige

forurenende stoffer i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2008-2019”

DCE-

rapport nr. 466/2021 og ”Udvikling

af model til understøttelse af vandplanlægningen i fastsættelsen af

koncentrationsniveauer af metaller i danske vandløb”,

DCE-rapport nr. 484/2022.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

der er indgået følgende prioriterede stoffer ved vurdering af den kemiske tilstand i

vandløb:

antracen, atrazin, bly, cadmium, chloroform, chlorpyrifos, DEHP, sum

af dioxiner, diuron, isoproturon, kviksølv, napthalen, nikkel, nonylphenoler, oc-

tylphenoler, PFOS, simazin og terbutryn.

der er indgået følgende nationalt specifikke stoffer ved vurderingen af økologisk

tilstand i vandløb:

2,6-dichlorbenzamid, alkylbenzensulfonat, arsen, barium,

bentazon, benzylbutylphthalat, krom, di(2-ethylhexyl)adipat, dibutylphthalat, kob-

ber, mechlorprop, sum af methylnaphthalener, sulfadiazin, trimethoprim, vana-

dium og zink.

Det fremgår endvidere, at der ift. vandløb er anvendt kvalitetselementer på 1.030 km

vandløb, hvor der er tale om god kemisk status for de 220 km, svarende til 22 af de til-

standsvurderede og 1% af de målsatte vandløb. Den kemiske tilstand er ukendt for 17.460

km vandløb, svarende til 95% af de målsatte vandløb.

Der er indgået følgende i opgørelsen og vurderingen af 119 af de 123 relevante vandområ-

ders kystvande:

der er indgået følgende prioriterede stoffer ved vurderingen af den kemiske til-

stand i kystvande:

antracen, sum af BDE, benz(a)pyren, bly, cadmium, sum af

dioxiner, fluoranthen, sum af HBCDD, hexachlorbenzen, kviksølv, napthalen,

nonylphenoler, octylphenoler og PFOS. Der er foretaget en sådan vurdering.

Der er indgået følgende nationalt specifikke stoffer ved vurderingen af den økolo-

giske tilstand i kystvande:

sum af methylnaphthalener.

100

Det oplyses endvidere, at god kemisk tilstand er opfyldt for kystvande i 14 vandområder,

medens der for 105 områder er tale om en ikke-god kemisk status, og i 4 vandområder er

der ukendt kemisk tilstand. Det forventes, at der for de 109 ud af de i alt 129 kystvande og

territorialfarvande vil kunne opnås god kemisk tilstand senest i december 2027.

4.2. Forpligtelser ift. at ændre tilladelser, der har betydning for recipientens kvalitet

4.2.1. Er de forudsatte konkrete oplysninger til stede?

Som det fremgår af det ovenfor gengivne er der miljøfarlige stoffer, som endnu ikke ind-

går i de undersøgelser, der foretages af overfladevandets ”kemiske tilstand” og ”økologi-

ske tilstand”. Sådanne data er forudsat at være til stede i forbindelse med den konkrete ud-

arbejdelse hhv. vurdering af ansøgninger om nye tilladelser samt ved stillingtagen til be-

hovet for at revurdere eksisterende tilladelser og miljøgodkendelser.

De oplysninger om indholdet af stofferne i recipienten, der efter reglerne skal være til

stede, skal endvidere kunne sammenholdes med oplysninger om de stoffer, der indgår i de

udledninger, som myndighederne skal tage stilling til i forbindelse med den konkrete

sagsbehandling af en ansøgt udledningstilladelse/miljøgodkendelse/revurderingsafgørelse.

Sådanne oplysninger kan fremskaffes ved, at der foretages konkrete målinger, som skal

tilvejebringes af de operatører, der ønsker at foretage klapning eller spildevandsudledning.

100

Forslag til vandområdeplanerne for 2021-2027,

side 75.

Forslag til vandområdeplanerne for 2021-2027,

side 79.

Forslag til vandområdeplanerne for 2021-2027,

side 99.

Forslag til vandområdeplanerne for 2021-2027,

side 98.

Forslag til vandområdeplanerne for 2021-2027,

side 98.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Oplysningerne kan også fremskaffes ved myndighedernes egne undersøgelser, og de kan

fremskaffes ved anvendelse af tilgængelige, generelle oplysninger. Nogle oplysninger om

de typiske koncentrationer af miljøfarlige stoffer i konkrete branchers spildevand forelig-

ger som brancheanalyser. Det gælder eksempelvis ift. udledning fra renseanlæg, som er

vurderet i Miljøstyrelsens, ”Nøgletal

for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra

renseanlæg”,

NOVANA, marts 2021.

101

4.2.2. Hvilke beføjelser har myndighederne

Det fremgår af udledningsbekendtgørelsens

102

§ 10, at den ansvarlige miljømyndighed

ved fastsættelse af vilkår i spildevandstilladelse, der meddeles med hjemmel i miljøbe-

skyttelseslovens § 28 og miljøgodkendelse efter lovens § 33 (herunder revurderingsafgø-

relse efter § 41 b)

skal tage forbehold for,

at vilkårene vil kunne blive revideret, hvis det

er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder for-

pligtelser i henhold til vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. Derfor er der

formentlig allerede en del anlæg, der drives på baggrund af sådanne vilkår.

Kompetencerne til at gribe ind over for eksisterende spildevandsforhold er fastlagt i miljø-

beskyttelsesloven. Det er min vurdering, at tilsynsmyndigheden i situationer hvor eksiste-

rende spildevandstilladelser, der er meddelt i forbindelse med en § 28-tilladelse, ikke kan

sikre en overholdelse af de gældende miljøkvalitetskrav i recipienten, kan påbyde anlæg-

gets drift ændret. Anlægget kan ikke antages at fungere miljømæssigt forsvarligt, hvis det

bidrager til, at koncentrationen af konkrete miljøfarlige stoffer er for højt i den recipient,

der skal modtage spildevandet, jf. lovens § 30.

Er der tale om miljøgodkendte anlæg, kan vilkårene ændres, når der er forløbet mere end

8 år fra godkendelsen blev meddelt. Revurderingskompetencen, der er fastlagt ift. IE-

anlæg, skal anvendes til at sikre, at der ikke udledes koncentrationer af miljøfarlige stof-

fer, der er i strid med den vandkvalitet, som Danmark er ansvarlig for at sikre, jf. lovens §

41, § 41a og § 41b samt min argumentation ovenfor i afsnit 3.3. vedrørende ”væsentlig

forurening”.

Risskov den 5. juni 2023

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, Juridisk Institut, BSS, Aarhus Universitet

101 Miljøstyrelsens, ”Nøgletal

for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg”,

side 25ff.

102 Bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledninger af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Bilag 1. En sammenligning af de i 2008-indføjede vilkår hhv. de den 1. januar 2018

gældende krav, der burde være indføjet i november 2018 ved en revurdering af RGS

Nordics miljøgodkendelse, der er baseret på DCE-rapport

Tallene i skemaet hidrører fra den reviderede DCE-rapport, der blev udgivet i 2021.

103

rapporten er der foretaget en sammenligning mellem vilkårene i 2008-godkendelsen og de

miljøkvalitetskrav, der indgår i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen.

Det oplyses bl.a. om stofferne, der skulle have været opdateret i november 2018:

104

Tungmetaller

1. Arsen (As):

I 2008-godkendelsen er der tilladt at udlede 280 kg. pr. år, me-

dens miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er

angivet at være 43 kg. pr. år.

2. Barium (Ba):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede

40.600 kg, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendt-

gørelsen er angivet at være 426 kg. pr. år.

3. Bly (Pb):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 500 kg pr.

år, medens miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgørel-

sen er angivet at være 91 kg. pr. år.

4. Cadmium (Cu):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede

175 kg pr. år, medens miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbe-

kendtgørelsen er angivet at være 14 kg. pr. år.

5. Krom (Cr):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 70 kg.

pr. år, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgørel-

sen er angivet at være 238 kg. pr. år.

6. Kviksølv (Hg):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 21

kg. kviksølv årligt, medens det maksimum (MAC-QS), der er angivet i 2017-

miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er angivet at være 5 kg. pr. år.

7. Nikkel (Ni):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 1.400

kg. nikkel årligt, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbe-

kendtgørelsen er 602 kg. pr. år.

8. Zink (Zn):

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 6.000

kg pr. år, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgø-

relsen er angivet at være 547 kg. pr. år.

PAH-forbindelser

Benzo(a)pyren, der er medtaget som indikator for udledning af de målte

PAH’er:

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 3,5 kg. pr.

år, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er

angivet at være 0,012 kg. pr. år.

103 DCEs tekniske rapport,

Screening af miljørisici ved udledningerne af miljøfarlige stoffer med industri-

spildevand til Agersø Sund – fokus på spildevandsudledningerne fra virksomheden RGS Nordic A/S,

rap-

port nr. 186/2021. Rapporten er tilgængelig her:

https://dce2.au.dk/pub/TR186.pdf

(besøgt den 15. maj

2023).

104 DCEs tekniske rapport, side 18.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Andre stoffer

Bisphenol A:

I 2008-godkendelsen er der tilladt RGS Nordic at udlede 0,7 kg.

pr. år, hvor miljøkvalitetskravet i 2017-miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen

er angivet at være 0,7 kg. pr. år.

PFOS,

der først skulle respekteres efter den 22. december 2018, og derfor ikke kunne for-

udsættes at indgå i den revurdering, der burde være foretaget senest den 18. august 2022

(jf. herom nedenfor), angives i DCE-rapporten (side 17) at være tilladt med 19.231 gange

for høje koncentrationer i forhold til det, der vil være lovligt efter 2017-bekendtgørelsens

miljøkvalitetskrav. Kravene skulle have været indføjet senest den 18. august 2022 som led

i overholdelsen af BAT-konklusionen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Bilag 2. De gældende miljøkvalitetskrav til miljøfarlige stoffer hhv. de koncentratio-

ner, der er forudsat accepteret i Slagelse Kommunes udkast til revurderingsafgø-

relse

I skemaet nedenfor er der yderst til venstre opregnet de enkelte miljøfarlige stoffer.

I de to søjler, der er til højre for angivelsen af de relevante stoffer, fremgår de nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav til vand hhv. til sediment/ biota. Miljøkvalitetskrav vedrørende

årsgennemsnit er som MKK. Er der tale om maksimumkoncentrationer, som ikke må

overskrides selv kortvarigt, er miljøkravene angivet med MAC-QS. I de to efterfølgende

søjler, der er ud fra de enkelte stoffer, fremgår det, om der er tale om prioriterede stoffer,

og om der er tale om farlige prioriterede stoffer. De af EU fastlagte MKK hhv. MAC-QS-

krav angives også her.

I de to søjler, der er yderst til højre, er indføjet de oplysninger, der indgår i udkastet til re-

vurderingsafgørelsens tabel 6 om de konkrete udledninger af stofferne,

- 1) som RGS Nordic har oplyst over for Slagelse Kommune som laveste årsgen-

nemsnit µg/l hhv. det højeste fundne µg/l i udtagne prøver hhv.

- 2) de tal, kommunen har modtaget fra et eksternt laboratorium, der har udtaget

prøver, der er bestemt af kommunen som miljømyndighed i 2020 og 2021.

Stofnavnet

Nationalt spe-

cifikt stof

(krav til

vand).

Angivet som

µg/l

Nationalt

specifikt

stof (krav

til biota).

Angivet

som µg/l

Et priori-

teret stof

Prio-

rite-

ret

far-

ligt

stof

De i tabel

6 frem-

lagte op-

lysninger

fra RGS

Nordic

De i tabel

6 gengivne

årsgen-

nemsnit –

hhv. lave-

ste og hø-

jeste

(laborato-

riernes tal)

Laveste: 2

Højeste:

6,2

Arsen

MKK: 0,6 µg/l

MAC-QS:

1,1 µg/l

Som opgjort

koncentration

af stoffet tilfø-

jet den natio-

nale bag-

grundskoncen-

tration.

Laveste:2

Højeste: 6

Barium

MKK: 5,8 µg/l

MAC-QS:

145 µg/l

Som opgjort

koncentration

af stoffet tilfø-

jet den natio-

Lave-

ste:239

Højeste:

2570

Lave-

ste:157

Højeste:

720

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

nale bag-

grundskoncen-

tration.

Bly

MKK: 1,3 µg/l

MAC-QS:

14 µg/l

Cadmium

MKK:

0,8 µg/l

Kvalitets-

kravene af-

hænger af

vandets

hårdheds-

grad

MKK:3,4 µg/l

MAC-QS:

12,4 µg/l

MKK: 1 µg/l

MAC-QS:

4,9 µg/l

Som opgjort

koncentration

af stoffet tilfø-

jet den natio-

nale bag-

grundskoncen-

tration.

MAC-QS:

0,07 µg/l

Kvalitets-

krav til

biota: 20

μg/kg

vådvægt

MKK: 8,6

MAC-QS:

MKK: 7,8 µg/l

MAC-QS:

8,4 µg/l

MKK: 54 µg/l

MAC-QS:

160 µg/l

MKK:

0,01 µg/l

MAC-QS:

10 µg/l

Laveste:

0,01

Højeste:

0,1

MKK:

110 µg/l

MKK:

14 µg/l

Laveste:1

Højeste: 1

Lave-

ste:0,31

Højeste:

1,3

Laveste:

0,013

Højeste:

0,5

Crom

Laveste:

28,5

Højeste:

150

Laveste:

3,4

Højeste: 20

Laveste:

0,2

Højeste:

3,4

Laveste:

0,1

Højeste:

9,1

Kobber

Kviksølv

Laveste: 1

Højeste:

4,5

Laveste:

0,01

Højeste:

1,2

Nikkel

Zink

LAS (Lineære

al-

kylbenzensulfona-

ter)

Bisphenol A

Laveste: 45

Højeste:

380

Laveste: 64

Højeste:

160

Laveste:

100

Højeste:

100

Laveste:

0,06

Højeste:

0,24

Laveste: 38

Højeste:

150

Laveste: 52

Højeste:

130

Laveste: 20

Højeste:

100

Laveste:

0,2

Højeste:

0,05

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Flouoranthen

MKK:

0,0063 µg/l

MAC-QS:

0,12 µg/l

MKK:

0,0017 µg/l

MAC-QS:

0,023 µg/l

Kvalitets-

krav til

vand:

MKK:

1,7 µg/l ×

10-4

MAC-QS:

1,7 µg/l ×

10-4

Kvalitets-

krav til

biota: 5

μg/kg

vådvægt

Benzo(b+j+k)flu-

orant

Kvalitets-

krav til

vand:

MKK:

1,7 µg/l ×

10-4

MAC-QS:

1,7 µg/l ×

10-4

Kvalitets-

krav til

biota: 5

μg/kg

vådvægt

Indeno(1,2,3-

cd)pyren

Kvalitets-

krav til

vand:

MKK:

1,7 µg/l ×

10-4

MAC-QS:

1,7 µg/l ×

10-4

Kvalitets-

krav til

biota: 5

μg/kg

vådvægt

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Laveste:

0,14

Højeste:

3,4

Laveste:

0,22

Højeste:

2,9

Laveste:

0.05

Højeste:

0,4

Laveste:

0,01

Højeste:

0,02

Laveste:

0,01

Højeste:

0,05

Laveste:

0,01

Højeste:

0,07

Pyren

Benz(a)pyren

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Benzo(ghi)pery-

len

Kvalitets-

krav til

vand:

MKK:

1,7 µg/l ×

10-4

MAC-QS:

1,7 µg/l ×

10-4

Kvalitets-

krav til

biota: 5

μg/kg

vådvægt

MKK:

0,13 µg/l

MAC-QS:

3,6 µg/l

MKK: 8 µg/l

MAC-QS:

50 µg/l

MKK:

1,3

µg/l

MKK:

7,4 µg/l

MAC-QS:

380 µg/l

MKK:

2 µg/l

MAC-QS:

180 µg/l

MKK:

0,00013

µg/l

MAC-QS:

7,2 µg/l

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Her mang-

ler tal – Det

forudsættes

formentlig

dækket af

tallene for

Benz(a)py-

ren

Acennaphthylen

(PAH)

105

Benzen

Laveste:

0,06

Højeste:

0,37

Laveste:

0,01

Højeste:

0,003

Laveste:

0,06

Højeste:

0,21

Laveste:

0,04

Højeste:

3,9

Højeste:

0,02

Laveste:

0,02

Laveste:

0,002

Højeste:

0,022

Laveste:

0,01

Højeste:

1,5

DEHP

Toluen

Ethylbenzen

PFOS

Laveste:

0,02/0

Højeste:

061

Laveste:

0,069

Højeste:

0,203

Sum PFAS4

Det fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen side 43, at Slagelse Kommune har vur-

deret, at de laveste årsgennemsnit (MKK) ikke er anvendelige til fastsættelse af udleder-

vilkår. Udløbsvilkårene er derfor i udkastet fastsat ud fra 2 kriterier: 1) kravene skal være

under eller i den nedre ende af BAT-AEL-kravene, og 2) hvis der ikke er BAT-AEL-krav,

anvendes værdier, som kommunen vurderer vil være på niveau med større danske rense-

anlæg.

105 Jf. Miljøstyrelsen 20/2-2008 hcl/Kemikalier, der refererer til vandkvalitetsdirektivet. Skrivelsen er til-

gængelig på

https://mst.dk/media/196456/acenaphthylen-208-96-8.pdf.

Det oplyses i skrivelsen, at mil-

jøkvalitetskravene for det pågældende stof på EU-niveau er 0,13 μg/l i saltvand, og at MAC-QS er 3,6

μg/l.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Bilag 3. Oplysninger vedrørende overvågning og indsamling af data om miljøfarlige

stoffer i overfladevand

I Miljø- og Fødevareministeriets ”Retningslinjer

for udarbejdelse af basisanalyser for

vandområdeplaner 2021-2027”

(december 2019) oplyses det, at kystvandenes tilstand

ikke er blevet klassificeret i forbindelse med basisanalysen, hvorfor der heller ikke er fo-

retaget en vurdering af, om miljømålet ”god tilstand” vil være opfyldt ved udgangen af

planperioden 2021-2027. Det oplyses, at der vil blive foretaget en risikovurdering for

kystvande i 2020 i forbindelse med opgørelsen af et eventuelt indsatsbehov for de marine

områder på baggrund af en vurdering af overvågningsresultater og klassificering af kyst-

vandenes tilstand.

106

I DTU Aqua’s analyse fra januar 2021 af

andre presfaktorer end næringsstoffer og klima-

forandringer

fastslås det i afsnit 8,

107

at der generelt er få målinger af stofferne i danske

kystnære farvande, og at:

”En analyse af sediment EQS har vist overskridelse i sedimenter fra danske kystvande

for flere miljøfarlige stoffer i enkelte eller få vandområder. Overskridelse af sediment

EQS-værdier medfører ikke i sig selv en effekt på den økologiske tilstand som defineret

af kvalitetselementerne, og der er generelt set kun få dokumenterede effekter ved de

koncentrationsniveauer (i sedimentet), der findes i vandområderne. Der er således

ikke data fra danske vandområder, der indikerer potentielt væsentlige effekter af mil-

jøfarlige stoffer på kvalitetselementerne (1), på nær for TBT, hvor der potentielt kan

være en betydende effekt på bundfauna og hvor der er tilstrækkeligt datamateriale til

at foretage konkrete analyser. Imidlertid er TBT under udfasning og der kan konstate-

res faldende koncentrationer i både sediment og biota. I lyset heraf vil en mere uddy-

bende analyse næppe lede til dokumentation af miljøfarlige stoffer på de marine kvali-

tetselementer og dermed ikke i sig selv få indflydelse på udarbejdelse af indsatsplaner

for den kommende vandplanperiode. Konklusionerne for miljøfarlige stoffer hviler på

et meget variabelt datagrundlag afhængig af stofgruppe ligesom alle potentielle på-

virkningsmekanismer på kvalitetselementerne ikke er dokumenterede i den videnska-

belige litteratur.”

(min fremhævelse)

Konklusionen er, som det fremgår af det citerede, baseret på den væsentlighedsvurdering,

der er blevet underkendt med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar

2023. Der synes ikke at være taget stilling til den betydning, de prioriterede stoffer har,

ved vurdering af den kemiske tilstand.

I juni 2021 offentliggjorde Miljøstyrelsen ”Retningslinjer

for vurdering af overvågnings-

resultater og klassificering af tilstand i kystvande. Vandområdeplan 2021-2027”.

Det

fremgår heraf, at der er foretaget en klassificering af den økologiske tilstand i kystvand-

områderne på baggrund af de tre biologiske kvalitetselementer fytoplankton, anden akva-

tisk flora og bentisk invertebratfauna, samt i et vist omfang er fysisk-kemiske kvalitetsele-

menter. Derimod synes der ikke at være forudsat en inddragelse af

den kemiske tilstand

på

baggrund af data om tilstanden i forhold til de prioriterede farlige stoffer og prioriterede

stoffer.

106 Miljøministeriet Departementet, ”Retningslinjer

for udarbejdelse af basisanalyser for vandområdeplaner

2021-2027”,

december 2019, side 38.

107 DTU Aqua,

Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – sammenfatning,

DTU

Aquarapport nr. 381-2021, side 17f.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 413: Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt spildevand

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Det fremgår af Miljøministeriets ”Strategi

for miljøfarlige stoffer. Et vandmiljø uden far-

lig kemi”

fra juni 2021, at overvågningen foretages via NOVANA, og at det af praktiske

og ressourcemæssige årsager ikke er muligt at overvåge forekomsten af miljøfarlige stof-

fer i samtlige vandområder gennem prøvetagning og kemiske analyser.

108

Andelen af

overfladevandområder, som overvåges og klassificeres på grund af forekomsten af priori-

terede stoffer og nationalt specifikke stoffer, udgjorde ifølge strategien under VP2, hen-

holdsvis 6% og 5% af de målsatte vandløbsstrækninger, henholdsvis 30% og 18% af de

målsatte søer og henholdsvis 97% og 90% af kystvandene, som alle er målsatte. Det oply-

ses, at en overvågning af samtlige overfladevande vil koste i omegnen af 95 mio. kr. årligt

under forudsætning af, at antallet af stoffer og omkostninger til prøvetagning og kemiske

analyser svarer til de nuværende.

I december 2021 offentliggjorde Miljøstyrelsen ”Punktkilder

2020. NOVANA – punktkil-

der”.

Det fremgår af rapporten, at den ikke indeholder oplysninger om metaller og miljø-

farlige stoffer, der udledes af virksomhederne, idet sådanne data indsamles på grundlag af

virksomhedernes egenkontrol, som indlæses i PULS.

109

I NOVANA-rapporten fra maj 2022 indgår der et selvstændigt kapitel 6 om ”Delprogram

for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand og for punktkilder”.

Gennem overvåg-

ningen af de miljøfarlige stoffer (MFS) indsamles der data bl.a. til vurdering af vandområ-

ders kemiske og økologiske tilstand. Det oplyses, at programmet for overvågning af mil-

jøfarlige stoffer i marine vandområder er blevet reduceret væsentligt på grund af den aktu-

elle økonomiske ramme.

110

Der anvendes kontrolprogrammer, der skal vise den generelle

tilstand og langtidsudviklingen samt status og udvikling i den generelle udvikling af mil-

jøet f.eks. fra punktkilder og fladekilder eller stressfaktorer.

111

Der indgår kontrolover-

vågning af MFS på 13 søstationer med søarealer over 5 ha og 5 vandløbsstationer. Der-

imod er der ingen marine MFS-stationer i kontrolprogrammet for 22.

112

I rapporten er der

i tabel 6.1. samt bilag 6.1-6.3 en opregning af de stoffer, der indgik i overvågningen. Der

er kun tale om indsamling af overvågningsdata for punktkilder, hvor det vurderes, at

punktkildetypens egenkontroldata eller andre oplysninger om kapacitet og rensetype ikke

er tilstrækkelige til at kunne opgøre og vurdere den samlede punktkildebelastning.

113

Ty-

petal for industrivirksomheder med særskilt udledning og for akvakultur vurderes usikre

på grund af den store forskel i udledning fra forskellige virksomheder.

114

I den tabel 6.3,

der indeholder en oversigt over opgørelsen af de samlede udledninger af MFS fra punkt-

kilder i 2022, oplyses det derfor, at der ikke er foretaget en beregning af den særskilte ud-

ledning fra industrien.

108 Miljøministeriet Departementet,

Strategi for miljøfarlige stoffer. Et vandmiljø uden farlig kemi,

decem-

ber 2021, side 14.

109 Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,

Punktkilder 2020. NOVANA-punktkilder,

side 18.

110 NOVANA 2022, side 80.

111 NOVANA 2022, side 7.

112 NOVANA 2022, side 80.

113 NOVANA 2022, side 86.

114 NOVANA 2022, side 87f.