MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 41
Offentligt

d. 12.01.2023

Svar på spørgsmål fra Folketinget i anledning af

Økonomi og Miljø, 2022

En række folketingspolitikere har i forlængelsen af præsentationen

Økonomi og Miljø, 2022,

den 6. december stillet i alt 6 spørgsmål

i. Notatet indeholder svar på disse spørgsmål.

1) Vil en form for ”bundfradrag” i en kommende klimaafgift på landbruget ændre ved

lækage-effekten?

Svar:

Et produktionsafhængigt fradrag kombineret med en højere afgift, så de samlede

reduktioner i Danmark er uændrede, vil øge effekten på de samlede globale udledninger

(dvs. sænke lækageraten). Det skyldes, at en større del af reduktionerne i Danmark i så

fald sker via tekniske ændringer, og en mindre del sker via mindsket produktion.

Beregninger i

Økonomi og Miljø, 2020

indikerer, at et produktionsafhængigt fradrag på

80 pct. af afgiftsbetalingen kombineret med en stigning i afgiften fra ca. 1.200 til ca. 1.800

kr. for at sikre samme reduktioner i Danmark vil øge de globale reduktioner med ca. 1,3

mio. ton CO

e. Den samfundsøkonomiske meromkostning herved vil være 3.000-4.000

kr. pr. ton global merreduktion. Ved anvendelse af en målrettet lækagekorrektion vil

globale merreduktioner alternativt kunne øges med væsentligt lavere samfundsøkono-

miske meromkostninger. Beregninger i

Økonomi og Miljø, 2020

indikerer, at meromkost-

ningen herved vil være 800-900 kr. pr. ton global merreduktion.

2) Ifølge flere professorer mangler der stadig afgørende viden om, hvordan den

enkelte landmand bedst kan reducere sit klimaaftryk, og at det derfor kan blive

nødvendigt at vente helt til 2028, hvis en CO

e-afgift skal give mening. Jf. bl.a.

https://landbrugsavisen.dk/professorer-der-kan-g%C3%A5-fem-%C3%A5r-

f%C3%B8r-landbruget-kan-p%C3%A5l%C3%A6gges-ordentligt-co2-afgift

https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/professorer-derfor-kan-der-gaa-op-til-

fem-aar-foer-politikerne-kan-laegge-en-ordentlig-co2-afgift-paa-landbruget.

Vil

vismændene kommentere på indvendingen, og redegøre for hvorledes de har

forholdt sig til problemstillingen i den seneste miljøøkonomiske rapport?

Svar:

Jo mere viden, der er tilgængelig om reduktionsteknologier, jo billigere bliver

reduktionerne. Omvendt kan en udskydelse af beslutningen om en drivhusgasafgift øge

Svar på spørgsmål fra Folketinget i anledning af Økonomi og Miljø 2022.docx

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

omkostningerne, da der i så fald er kortere tid til at foretage den nødvendige omstilling,

ligesom de akkumulerede udledninger frem mod 2030 vil stige.

Økonomi og Miljø, 2022

redegøres der for, at det med den nuværende viden er muligt

at opgøre detaljerede modeller for metanudledning fra fordøjelse og gødnings-

håndtering. For de resterende udledningskilder er der endnu ikke middelrette opgørelser.

Formandskabet anbefaler på den baggrund, at der hurtigst muligt bør indføres en

beskatning på landbrugets udledninger baseret på de gennemsnitlige udledningsfaktorer

(den simple opgørelsesmetode) med en lav afgiftssats til at starte med for at øge

forskning og udvikling i reduktionstiltag og opgørelsesmetoder, jf.

Økonomi og Miljø,

2022.

Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod, så afgiften på

landbrugets samlede udledninger i 2030 kommer på niveau med CO

-afgiften på fossile

brændsler. Desuden bør der snarest annonceres rammer for et frivilligt detaljeret

klimaregnskab med større mulighed for at få godskrevet reduktioner Det vil give

landbruget incitamenter til at reducere udledningerne og øge tilskyndelsen til at udvikle

og implementere nye reduktionstiltag og mere præcise opgørelsesmetoder.

3) Det er gjort gældende, jf. bl.a., at en CO

e-afgift på landbruget vil være uforenelig

med EU-retten, jf. således

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/eu/84684/en-co2-afgift-paa-

landbruget-vil-vaere-ulovlig-ifoelge-eu.aspx.

Det gøres bl.a. gældende, at EU-

retten stiller krav om en sammenhængende og systematisk beregning af de

miljømæssige og økonomiske indtægter og udgifter på bedriftsniveau, og at en

erhvervsskat formentlig ikke vil være lovlig, hvorimod en forbrugsafgift efter

omstændighederne vil. Vil vismændene redegøre for i hvilket omfang der i den

miljøøkonomiske rapport og beregninger er taget højde for de EU-retslige

aspekter af CO

e-afgiftens lovlighed? Og vil vismændene yderligere kommentere

de i artiklen indeholdte indvendinger beroende på EU-retten?

Svar:

Formandskabet har ikke forholdt sig til de EU-retslige aspekter af en

drivhusgasafgift.

4) Fra landbruget selv lyder det, at man godt kan nå de klimamål, der er vedtaget

frem mod 2030 – uden en afgift. Har vismændene ved deres beregning taget

højde for dette udsagn, og i bekræftende fald, hvordan forholder vismændene sig

hertil? Er det nødvendigt at indføre en afgift, eller kan klimagas-udledningerne

reducere uden en CO

e-afgift?

Svar:

Landbrugets udledninger af drivhusgasser har været omtrent konstante de

seneste 15 år, jf.

Økonomi og Miljø, 2022.

Det skal blandt andet ses på baggrund af, at

landbruget ikke har haft samme tilskyndelse til at nedbringe udledningerne som

husholdninger og øvrige erhverv. Formandskabets beregninger for 2030 tager udgangs-

punkt i Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022, der er en vurdering af

-2-

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

udviklingen i drivhusgasudledningerne i fravær af nye tiltag på klimaområdet. I følge

denne fremskrivning udestår der reduktioner på 5-7 mio. ton CO

e for at opnå det

sektorspecifikke reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren. Det sektorspecifikke mål

kan principielt nås uden en afgift, eksempelvis via regelregulering, men beregninger

inden for formandskabets modelramme indikerer, at målet ikke kan nås uden betydelige

reduktioner i udledningerne fra skov- og arealanvendelsen (LULUCF) eller en produk-

tionsnedgang i landbruget. Det implicerer, at målet ikke kan nås alene med eksempelvis

et tilskud til reduktioner i landbruget.

5) Hvordan kan en model for en CO

e-afgift på landbruget konstrueres, så

eksisterende landbrug og arbejdspladser ikke jages ud af Danmark?

Svar:

Hvis en drivhusgasafgift i landbruget suppleres med et produktionsafhængigt

fradrag for afgiften, mindskes såvel lækageraten som reduktionen i beskæftigelsen i

landbruget i Danmark. Et produktionsafhængigt fradrag for afgiften vil dog også mindske

reduktionerne i udledningerne i Danmark. Beregninger i

Økonomi og Miljø, 2022

indikerer, at et produktionsafhængigt fradrag på 80 pct. af afgiftsbetalingen i landbrug

mv. ved en afgift på 750 kr., der dækker hele økonomien, inkl. landbruget, vil mindske

forskydningerne i beskæftigelsen med omkring ¾ (bruttoforskydningerne i beskæf-

tigelsen reduceres fra godt 10.000 årsværk til under 3.000). Et fradrag mindsker dermed

de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige effekter, men samtidig mindskes drivhusgas-

reduktionerne med 1,5 mio. ton CO

e, og trods mindre reduktioner øges de samfunds-

økonomiske omkostninger.

6) Hvis det er en præmis, at provenuet fra en CO

e-afgift for landbruget anvendes

som støtte til land- og skovbrugssektoren inkl. skov- og arealanvendelse

(LULUCF), kan vismændene angive en model, der giver de største CO

reduktioner?

Svar:

Formandskabet har ikke foretaget en vurdering af, hvordan de største reduktioner

kan opnås under en sådan præmis. De samfundsøkonomisk billigste reduktioner kan

opnås ved dels at anvende provenuet til tilskud til negative udledninger inden for land-

og skovbrugssektoren af samme størrelsesorden som afgiften på positive udledninger,

og dels at tilbageføre det resterende provenu produktionsuafhængigt til sektoren, f.eks.

i form af en engangserstatning.

-3-