MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 41
Offentligt

Notat om den miljøøkonomiske rapport

Klausuleret indtil tirsdag d. 6. december 2022 kl. 12.00

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Dette notat er udarbejdet til brug for mødet den 6. december 2022 kl. 15,

hvor formandskabet for De Økonomiske Råd – de såkaldte økonomiske vis-

mænd - præsenterer deres nyeste miljøøkonomiske rapport. Selve rapporten

offentliggøres den samme dag kl. 12. Notatet indeholder et kort referat af

hvert kapitel samt forslag til 15 spørgsmål, som I kan stille til vismændene.

Kapital 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger til den aktu-

elle miljøøkonomiske politik. De vurderer bl.a., at aftalen ”Grøn skattereform

for industri mv.” fra juni 2022 leder til højere samfundsøkonomiske omkost-

ninger end en ensartet CO2

-afgift, men at aftalen samtidig vil lede til færre

forskydningerne i erhvervsstrukturen. Vismændene finder, at det er tilstræk-

keligt med en afgift på ca. 1.100 kr. pr. ton CO2

for at nå 70-pct. reduktions-

målet. Endvidere kvantificerer vismændene de kortsigtede tilpasningsomkost-

ninger på arbejdsmarkedet ved den grønne omstilling.

Forslag til vinkler på spørgsmål til kapitel 1:

Vinkel 1: Hvorfor så stor forskel på vurderingerne af effekterne af aftalen?

Vinkel 2: Vil det nødvendige afgiftsniveau være lavere, hvis I inkluderer ud-

ledninger fra skov- og arealanvendelse i beregningerne?

Vinkel 3: I tager ikke hensyn til, at landbrugets jord falder i værdi som følge af

en drivhusgasafgift. Hvordan påvirker det jeres beregninger?

Vinkel 4: Bør gasledningen til Lolland-Falster droppes?

Vinkel 5: Er der overnormal profit ved opførelse af havvindmølleparker?

Vinkel 6: Medregner I tilpasningsomkostningerne for udenlandsk arbejds-

kraft?

Kapitel 2 omhandler vismændenes vurderinger af muligheden for indførslen

af de såkaldte bedriftsbaserede klimaregnskaber i landbruget. Klimabedrifts-

regnskaberne danner grundlag for indførslen af en drivhusgasafgift i landbru-

get og viser de samlede drivhusgasudledninger på den enkelte bedrift.

Forslag til vinkler på spørgsmål til kapitel 2:

Vinkel 7: Kan man allerede nu indføre klimaregnskaber på bedriftsniveau?

Vinkel 8: Kan udtagning af gylle kontrolleres?

Vinkel 9: Er klimaregnskaberne ikke forbundet med for stor usikkerhed – det

nævnes eksempelvis, at emissionsfaktoren for lattergasudledninger fra ud-

bragt gødning er 100 pct.

5. december 2022

Birgitte Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3373 3335

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Side 1 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

I kapitel 3 viser de økonomiske vismænd, at de mekanismer, som er afgø-

rende for, at en CO2-afgift faktisk vil reducere drivhusgasudledningerne, har

fungeret blandt fremstillingsvirksomhederne i de seneste to årtier. Dermed

forventer vismændene, at en CO2-afgift vil få virksomhederne til at skifte til

andre energikilder, reducere energiforbruget og overvælte CO2-afgiften til

forbrugerne ved at øge priserne på deres produkter.

Forslag til vinkler på spørgsmål til kapitel 3:

Vinkel 10: Hvordan påvirker det analysen, at energipriserne ikke stiger igen-

nem hele perioden?

Vinkel 11: Viser analysen ikke tværtimod, at danske virksomheder ikke behø-

ver en CO2-afgift for at omlægge produktionen?

Vinkel 12: Hvor sikker kan man være på, at de historiske effekter også vil

gælde i fremtiden?

Vinkel 13: Elektrificeringen synes at gå langsomt på trods af, at afgifterne og

tariffen på el er sat ned

Vinkel 14: Hvilken betydning har det for de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger ved at opnå 70 pct. reduktionsmålet i 2030, at der ikke er fuldkommen

konkurrence?

Vinkel 15: Hvordan stemmer jeres analyse overens med resultaterne fra Ek-

spertgruppen for en grøn skattereform?

Nedenfor gives et kort referat af rapporten og forslag til vinkler til spørgsmål

uddybes.

Resume af kapitel 1: Aktuelle miljøøkonomiske

problemstillinger

Kapitel 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger til den aktu-

elle politik indenfor områderne klima, energiforsyning, naturforvaltning og vej-

transport. Nedenfor er gengivet et referat, der langt fra er fyldestgørende.

Vurdering af klimaaftalen ”Grøn skattereform for industri mv.”

Vismændene vurderer overordnet set, at ”Grøn skattereform for industri mv.”

fra juni 2022 indebærer en reduktion af udledningerne samtidig med, at der

opnås en lille samfundsøkonomisk gevinst ved reformen. Aftalen øger ensar-

tetheden i beskatningen, men leverer ikke en egentlig ensartet beskatning af

udledninger. Det skyldes blandt andet, at der gives et nedslag for mineralogi-

ske processer mv., og at nogle af de eksisterende energiafgifter opretholdes.

Vismændenes analyser viser, at der er et tradeoff mellem på den ene side at

fastholde den eksisterende erhvervsstruktur og på den anden side at mini-

mere de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved den grønne om-

stilling.

Side 2 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

Reduktionerne i land- og skovbrugssektoren

Udover det nationale reduktionsmål er der fastlagt et mål om, at drivhusgas-

udledningerne for land- og skovbrugssektoren skal reduceres med 55-65 pct.

i forhold til 1990, hvilket vil kræve reduktioner på 5-7 mio. ton CO2

ifølge

den seneste klimafremskrivning.

Vismændene finder, at reduktionsmålet for landbruget på mindst 5 mio. ton

CO2

ikke alene kan opnås via tekniske tiltag, men at det vil kræve reduktio-

ner i udledningerne fra skov- og arealanvendelse (LULUCF) og/eller en

egentlig produktionsnedgang i landbruget.

Vismændene beregninger viser yderligere, at det kræver et højere afgiftsni-

veau end afgiften på 750 kr. pr. ton CO2

, der er fastlagt for ikke-kvote sekto-

ren i ”Grøn skattereform for industri mv.”, hvis landbrugets reduktionsmål

alene skal opnås via en CO2

-afgift.

Scenarieberegninger for de kortsigtede tilpasningsomkostninger

Slutteligt præsenterer kapitel 1 scenarier for de kortsigtede tilpasningsom-

kostninger på arbejdsmarkedet, som opstår, når kapital, arbejdskraft og jord

skal flyttes over i nye produktionsprocesser, som følge af en CO2

-afgift.

Vismændene fremhæver selv, at de ikke belyser størrelsen af de betydelige

tab, som nogle kapital- og ikke mindst jordejere vil opleve.

Vismændene finder, at de kortsigtede tilpasningsomkostninger kan være be-

tydelige for de berørte personer, mens de på samfundsøkonomisk plan vil

være begrænsede. Inddragelse af disse tilpasningsomkostninger i de sam-

fundsøkonomiske beregninger ændrer således ikke vismændenes anbefaling

om en ensartet drivhusgasbeskatning. Vismændene understreger, at tilpas-

ningsomkostningerne kan reduceres markant, hvis klimapolitikken implemen-

teres gradvis og annonceres tidligt og troværdigt.

Forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet

Vinkel 1: Hvorfor så stor forskel på vurderingerne af effekterne af afta-

len?

Vismændene vurderer, at ”Grøn skattereform for industri mv.” kun vil lede til

knap halvdelen af de reduktioner, som regeringen forventer. Hvor aftalen i

følge vismændene vil bidrage til reduktioner på ca. 3 mio. ton CO2

i 2030,

leder aftalen ifølge regeringen til reduktioner på 4,3 mio. ton CO2

i 2030 (se

rettelsesblad på vismændenes hjemmeside, fra i morgen). Yderligere peger

vismændene på, at regeringen ikke har fremlagt forudsætninger og beregnin-

ger af effekten af aftalen.

Side 3 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

I kunne spørge ind til, hvad vismændene mener, at der bør gøres for at

adressere den store forskel i effektvurdering mellem regeringens og vismæn-

denes skøn.

Vinkel 2: Vil det nødvendige afgiftsniveau være lavere, hvis I inkluderer

udledninger fra skov- og arealanvendelse i beregningerne?

En beregning vil altid bygge på en række antagelser. Vismændenes bereg-

ning af hvor høj en drivhusgas, der er nødvendig for at opnå 70 pct.- målsæt-

ningen

, inkluderer alle nettoudledninger undtagen skov- og arealanvendelse

(LULUCF), hvor der kan være væsentlige klimagevinster at hente. I kunne

spørge til dette.

Vinkel 3: I tager ikke hensyn til, at landbrugets jord falder i værdi sfa. en

drivhusgasafgift. Hvordan påvirker det jeres beregninger?

Prisen på landbrugsjord vil falde, når erhvervet pålægges en afgift. Det skyl-

des, at produktionsfaktoren landbrugsjord er mindre mobil end arbejdskraft,

hvorfor afgiftsstigningen i landbruget i højere grad fører til lavere jordpriser

end til lavere lønstigninger. Vismændenes beregninger tager ikke hensyn til,

at prisen på landbrugsjord vil nedvæltes i jordpriserne som følge af indførel-

sen af en drivhusgasafgift.

De faldende priser på produktionsjord vil lede til et formuetab for de nuvæ-

rende landmænd. Samtidig vil nye landmænd betale mindre for jorden. Man

kunne spørge ind til, hvordan vismændene vurderer, at det vil påvirke de

samfundsøkonomiske omkostninger og beskæftigelsen i landbruget, hvis be-

regningerne tager hensyn til dette. Spørgsmålet er ikke mindst relevant, fordi

sådanne effekter vil være inkluderet i den regnemodel, Grøn Reform, som

centraladministrationen er ved at udarbejde.

Vinkel 4: Bør gasledningen til Lolland-Falster droppes?

Vismændene påpeger vigtigheden af samfundsøkonomiske analyser for at

forebygge gennemførelsen af tiltag, der er en økonomisk belastning for for-

brugere og samfundsøkonomien. De økonomiske vismænd kritiserer bl.a., at

der ikke er udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af de to aftalte ener-

giøer - der er et af de største anlægsprojekter historisk set – og det dermed

ikke vides, om det er en gevinst eller en omkostning for samfundet, jf. s 20.

Vismændene vurderer også, at den planlagte gasledning til Lolland-Falster er

problematisk. De påpeger, at etableringen af gasledningen fra begyndelsen

var forbundet med et tab for samfundet som helhed. Det samfundsøkonomi-

ske underskud er flere gange siden blevet opjusteret, blandt andet som følge

Danmark har med klimaloven forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser fra

dansk territorium med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Side 4 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

af, at anlægsprisen er øget betydeligt, jf. s. 21. Man kunne spørge, om vis-

mændene mener, at gasledningen bør droppes.

Vinkel 5: Er der overnormal profit ved opførelse af havvindmølleparker?

Vismændene argumenterer for, at et naturligt udgangspunkt for beskatningen

af naturressourcer er, at den del af ressourcens værdi, der er tilbage, når de

private selskaber har fået en rimelig forrentning af deres investeringer – den

såkaldte ressourcerente eller overnormal profit– bør tilfalde staten, jf. s. 21.

Mens et højt investeringsafkast i en branche normalt vil tiltrække flere inve-

steringer, indtil forrentningen igen er blevet presset ned til et normalt niveau,

vil det samme ikke være tilfældet, når indtjeningen er knyttet til en naturres-

source, som kun findes i en givet mængde på det pågældende tidspunkt,

nævner vismændene i en tidligere rapport, Økonomi og Miljø 2017.

Vismændene skriver, at fem selskaber bød det højest mulige beløb for at

vinde opførelsen af det seneste udbud af en havvindmøllepark i december

2021 (Thor), som det var muligt ifølge udbudsmaterialet.

På den baggrund anbefaler vismændene, at fremtidige udbud af havvindmøl-

leparker bør udformes, så det sikres, at staten indkasserer så stor en del som

muligt af den ressourcerente (også kaldet overnormal profit), der skabes, når

staten stiller havarealer til rådighed for vindmølledrift.

Man kunne spørge vismændene, om det forhold, at der var fem bud på det

maksimale beløb ved det seneste udbud af en havvindmøllepark, indikerer,

at det selskab, der vandt buddet vil få en overnormal profit. I forlængelse

heraf kan man evt. spørge ind til vismændenes generelle holdning til beskat-

ning af overnormal profit.

Vinkel 6: Medregner I tilpasningsomkostningerne for udenlandsk ar-

bejdskraft?

Vismændene fandt i deres rapport fra 2021, at hver 4. af de udsatte job i

landbruget varetages af udenlandsk arbejdskraft primært fra Østeuropa. Vis-

mændene bemærkede, at det må formodes, at en del af disse personer vil

forlade landet som følge af en ensartet drivhusgasafgift, hvis de ikke finder

anden lignende beskæftigelse. Har vismændene taget højde for det forhold,

at en betydelig del af dem, der mister deres job, er udenlandsk arbejdskraft,

når vismændene beregner de midlertidige tilpasningsomkostninger.

Side 5 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

Resume af kapitel 2: Klimaregnskaber i landbruget

Hvis landbrugets drivhusgasudledninger skal afgiftsbelægges må der etable-

res klimaregnskaber, der opgør den enkelte bedrifts drivhusgasudledninger.

Kapitlet 2 undersøger dette. Vismændene gennemgår forskellige modeller

samt den nyeste viden om blandt andet usikkerheden ved klima-bedriftsregn-

skaber. Vismændene præciserer, at formålet ikke er at opstille en helt præcis

model for indførsel af klimaregnskaber på bedriftsniveau, men i stedet at skit-

sere rammerne for denne.

Vismændene viser, at hovedparten af landbrugets samlede drivhusgasudled-

ninger – allerede i dag – kan opgøres rimeligt retvisende på bedriftsniveau.

Mere konkret kan metanudledninger fra fordøjelse og gyllehåndtering opgø-

res middelret. Det svarer til knap 85 pct. af de samlede udledninger fra en ty-

pisk konventionel malkekvægsbedrift. Opgjort i forhold til hele landbrugets

samlede udledninger udgør de ca. 65 pct. Det er særligt udledninger fra mar-

ken, som der fortsat er stor usikkerhed omkring ifølge vismændene.

Vismændene anbefaler at opstille et klimaregnskab med to niveauer: 1) et

simpelt regnskab, som kun giver landmanden et begrænset antal muligheder

for at gennemføre reduktionstiltag, og 2) et mere detaljeret, som giver den

enkelte landmand væsentligt flere muligheder for at foretage reduktioner,

men som omvendt kræver mere dokumentation.

Vismændene vurderer, at hensynet til usikkerhed taler for at udsætte afgiften,

indtil viden herom er større, mens hensynet til den omkostningseffektive om-

stilling taler for snarlig implementering.

Forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet

Vinkel 7: Kan man allerede nu indføre klimaregnskaber på bedriftsni-

veau?

Vismændene skriver: ”Opstilling af et simpelt såvel som detaljeret klimaregn-

skab kræver et grundigt forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest”,

jf. side 9, men anbefaler samtidig, at en beskatning baseret på et simpelt kli-

maregnskab træder i kraft hurtigt. I kunne spørge ind til dette.

Vinkel 8: Kan udtagning af gylle kontrolleres?

Vismændene lægger vægt på, at klimaregnskaber på bedriftsniveau skal

kunne kontrolleres af myndighederne. Vismændene nævner hyppig udslus-

ning af gylle som et relativt billigt reduktionstiltag. For eksempel kan de sam-

lede metanemissioner reduceres med 12 pct. ved at tømme stalden hver 14.

Side 6 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

dag i stedet for hver måned ifølge vismændene. Man kunne spørge, om alle

herunder eksempelvis dette reduktionstiltag kan kontrolleres.

Vinkel 9: Er klimaregnskaberne ikke forbundet med for stor usikkerhed

– det nævnes eksempelvis, at emissionsfaktoren for lattergasudlednin-

ger fra udbragt gødning er 100 pct.

Vismændene oplyser, at usikkerheden på emissionsfaktoren for lattergasud-

ledninger fra udbragt gødning er 100 pct. ifølge IPCC (2019). Man kunne

spørge ind til, om eksemplet ikke viser, at usikkerheden er for stor, jf. s. 68.

Resume af kapitel 3: Fremstillingsvirksomheder og

energipriser

Danske fremstillingsvirksomheders samlede energiforbrug er faldet med 20

pct. i perioden 2001-18 – dette på trods af, at produktionen samtidig er ste-

get. Dette fald i udledningerne i forhold til produktionen er særligt sket efter

finanskrisen i 2009, hvor produktionen er steget, uden at udledningerne der-

med er fulgt med op.

Udviklingen skyldes særligt et fald i den enkelte fremstillingsvirksomheds ud-

ledning pr. omsætningskrone. Over en tredjedel af denne såkaldte teknologi-

effekt kan tilskrives stigende energipriser. Forskydning af markedsandele fra

forurenende virksomheder til mindre forurenende virksomheder har dog også

i mindre grad bidraget til udviklingen.

Vismændene viser, at ca. 15 pct. af faldet i fremstillingsvirksomhedernes

samlede udledning pr. omsætningskrone fra 2001-18 kan tilskrives stigende

energipriser:

1. Når energiprisen stiger, mindskes energiforbruget

2. Når udledningsintensive energikilder bliver relativt dyrere, skifter virk-

somhederne til renere energikilder

3. Når virksomhedernes omkostninger stiger, som følge af stigende

energipriser, øger de deres salgspriser.

Dermed påviser kapitlet de centrale adfærdsmekanismer, der ligger til grund

for, at en CO2-afgift fører til udledningsreduktioner.

Mere konkret viser vismændene, at når en virksomheds gennemsnitlige ener-

gipris stiger med 1 pct., så falder dens udledning pr. omsætningskrone med 2

pct. En tredjedel af faldet i udledningen skyldes øget energieffektivitet, (jf.

punkt 1 ovenfor) og to tredjedele skift i energikilder (jf. punkt 2 ovenfor).

Den samlede produktionstilpasning afhænger også af, om virksomhederne

hæver priserne på deres produkter, når energipriserne stiger, (jf. punkt 3

ovenfor). Vismændenes analyse viser, at virksomhederne overvælter 84 pct.

af omkostningsstigningen til forbrugerne indenfor samme år. Det betyder, at

Side 7 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

virksomheden således samtidig påtager sig den resterende del af omkostnin-

gen.

Vismændene skriver, at overvæltningen i priserne kan vise sig at være større

på længere sigt.

Forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet

Vinkel 10: Hvordan påvirker det analysen, at energipriserne ikke stiger

igennem hele perioden?

Vismændene gengiver udviklingen i energipriserne i perioden 2001-18, jf.

også figur III.8 side 116 i rapporten. Figuren viser, at der langt fra har været

en stabil stigende trend i energipriserne igennem hele perioden – og det

fremgår ikke, om vismændene har korrigeret for inflation, når de analyserer

udviklingen. Det overordnede billede er snarere, at energipriserne stiger frem

mod ca. 2011-13, hvorefter de falder igen. Det skyldes blandt andet, at ener-

giafgifterne først blev sat gradvist op i forbindelse med den såkaldte Forårs-

pakke 2.0 fra 2009, hvorefter de så blev sat ned igen.

I kunne spørge vismændene, om det påvirker analysen, at energiafgifterne

har svinget i perioden, herunder om det påvirker resultaterne, at en del af de

energiafgifter, der blev annonceret i forbindelse med Forårspakke 2.0, aldrig

blev gennemført

Vinkel 11: Viser analysen ikke tværtimod, at danske virksomheder ikke

behøver en CO2-afgift for at omlægge produktionen?

Vismændenes analyse viser, (at alene) ca. 15 pct. af faldet i samtlige frem-

stillingsvirksomheders samlede udledningsintensitet fra 2001-18 kan tilskri-

ves energiprisstigningerne i perioden. De resterende 85 pct. tilskriver vis-

mændene potentielt ændringer i de generelle rammebetingelser.

På denne baggrund kunne I spørge, om ikke det illustrerer, at danske virk-

somhederne ønsker at være ”grønne” og således ikke behøver en CO2-afgift

for at reducere udledningerne.

Med Forårspakke 2.0 fra 2009 blev der gennemført en gradvis forøgelse af energiafgifterne

frem mod 2012. Ligeledes indebar finansloven fra 2012 en femdobling af den såkaldte NOx-

afgift. Allerede umiddelbart efter Forårspakke 2.0 – med det såkaldte Serviceeftersyn af Forårs-

pakke 2.0 – blev det imidlertid besluttet at analysere konsekvenserne af afgiftsstigningerne for

de energitunge virksomheders konkurrenceevne. Med Serviceeftersynet, Afgifts- og konkurren-

cepakken fra november 2012, Vækstplan DK fra 2013 og de efterfølgende finanslove samt

PSO-aftalen fra december 2016 blev det således gradvist besluttet at nedsætte afgifterne på

virksomhedernes energi igen, Jf.

DI Indsigt - Frem og tilbage – nu behov for stabilitet (e-pa-

ges.dk)..

https://www.skm.dk/aktuelt/publikationer/%C3%B8vrige-publikationer/serviceeftersyn-af-for-

aarspakke-20/.

Side 8 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

Vinkel 12: Hvor sikker kan man være på, at de historiske effekter også

vil gælde i fremtiden?

Vismændenes analyse tager udgangspunkt i historiske data. Det er vel ikke

sikkert, at effekterne også vil være der fremadrettet?

Vinkel 13: Elektrificeringen synes at gå langsomt på trods af, at elafgif-

terne og tariffen på el (PSO’en) er sat ned

Vismændene skriver selv, at andelen af elektricitet i det samlede elforbrug er

vokset relativt langsomt. Det er således alene steget med ca. 3 pct. fra 2001-

18. I samme periode er afgifterne og PSO-tariffen på el sat ned. Har vismæn-

dene en forklaring på, at afgiftslempelserne ikke er slået ud i en højere grad

af elektrificering?

Vinkel 14: Hvilken betydning har det for de samfundsøkonomiske om-

kostninger ved at opnå 70 pct. reduktionsmålet i 2030, at der ikke er

fuldkommen konkurrence?

Vismændenes har for nyligt vist, at de danske fremstillingsvirksomheder ge-

nerelt er kendetegnet ved stigende markedsmagt, jf. Produktivitet 2022. Det

betyder, at virksomhederne har mulighed for at opnå en vis ekstraordinær

fortjeneste (profit).

Den ekstraordinære fortjeneste kan lede til, at virksomhederne ikke – fuld-

stændigt – overvælter omkostningen ved en CO2-afgift i prisen på deres va-

rer, men derimod reagerer med at reducere en del af deres fortjeneste. I det

omfang det rammer udenlandske aktionærer, vil en del af omkostningen ved

CO2-afgiften dermed blive båret af udlændinge, samtidig med at det kan be-

grænse erhvervsforskydningerne. Det reducerer omkostningerne for dan-

skere. På den anden side kan denne ufuldstændige overvæltning nødvendig-

gøre, at CO2-afgiften skal være højere for at opnå den såkaldte 70-pct. re-

duktionsmålsætning.

I kan spørge vismændene, om man kan sige noget, om hvorledes denne

ufuldkommen konkurrence samlet set påvirker omkostningerne ved 70-pct.

reduktionsmålsætningen.

Vinkel 15: Hvordan stemmer jeres analyse overens med resultaterne fra

Ekspertgruppen for en grøn skattereform?

Ekspertgruppen for en grøn skattereform fremlagde tre modeller i deres pub-

likation ”Grøn skattereform, Første delrapport” fra 2022. Af disse tre modeller

vægter model 1 hensynet til omkostningseffektivitet højest og har dermed

den mest ensartede CO2-afgift. Ekspertgruppens analyser viser, at 53 pct. af

CO2-reduktionerne i model 1 skyldes erhvervsforskydninger. Udvalget kan

Side 9 | 10

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Materiale og opfølgning på mødet med Det Miljøøkonomiske Råd den 6/12-22

spørge, hvorledes dette resultat stemmer overnes med vismændenes analy-

ser, der viser, at omstillingen indenfor den enkelte virksomhed derimod spiller

en stor rolle.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 10 | 10