MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 406
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 1. juni 2023

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 48-23

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedr. ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(CLP-forordningen),

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]

•

www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

EU og Internationalt

Den 1. juni 2023

MIM 48-23

_________________________________________________________

Samlenotat

vedr.

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008

om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-

forordningen)

_________________________________________________________

1. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008

om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen)

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument COM(2022) 748 final

side 2

Notatet oversendes sideløbende til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af

stoffer og blandinger (CLP-forordningen)

KOM-dokument COM (2022) 748 final

__________________________________________________________________

Revideret version af grund- og nærhedsnotat af den 27. februar 2023. Nye afsnit er markeret med en

streg i margen.

Resumé

Kommissionen har den 19. december 2022 udsendt et forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og

blandinger (CLP-forordningen). CLP-forordningen udgør en del af EU’s strategi for bæredygtige

kemikalier. Revisionen indeholder tre overordnede formål. For det første skal den sikre, at alle

kemiske stoffer og blandinger klassificeres tilstrækkeligt og ensartet i EU. For det andet har den til

formål at forbedre kommunikationen af farer ved at ensrette etiketters udformning for at øge

forståelsen og fleksibiliteten for virksomhederne uden at sænke beskyttelsesniveauet. Slutteligt skal

den sikre, at reglerne om klassificering og oplysning om kemiske farer anvendes af alle relevante

aktører i forsyningskæden. Revisionen medfører bl.a. opdaterede regler om mærkning, mærkning

ved genopfyldningssalg samt digital mærkning. For alle tre initiativer gælder det, at der er nye

regler for skriftens størrelse på etiketten afhængigt af emballagens størrelse. Med revisionen får

Kommissionen også initiativret til at foretage harmoniserede klassificeringer af stoffer og

blandinger, og det er intentionen at styrke forbrugerbeskyttelsen ved onlinesalg.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, men kan have væsentlige statsfinansielle og

administrative konsekvenser i form af øgede omkostninger til kontrol og håndhævelse med et

foreløbigt skøn på 4,3 mio. kr. i 2025 og 2,9 mio. kr. årligt fra 2026. En vurdering af forslagets

administrative erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne skønnes at være væsentlige

på 84-378 mio. kr. og 69-387 mio. kr. i hhv. omstillingsomkostninger og varige årlige omkostninger

for de omkring 1.000 danske virksomheder, der omfattes af forslaget. De varige omkostninger

skyldes øgede omkostninger til påsætning af etiketter, som er større eller er i form af fold ud

etiketter. Skønnet er i væsentlig grad baseret på information fra branchen. Den reviderede

forordning skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, både for

menneskers sundhed og miljøet, idet stoffer og blandinger vil blive håndteret og markedsført mere

sikkert.

Regeringen hilser Kommissionens forslag til revision af CLP-forordningen velkommen. Regeringen

støtter et opdateret regelsæt for klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger,

der styrker det indre marked og digitaliseringen, samt øger beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljøet. Regeringen vil overordnet have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet set styrkes med

revisionen af forordningen. Dette skal bl.a. ske ved at indføre klare regler som opdaterer

forordningen til nye markedsforhold, hvor der tages højde for den digitale udvikling. F.eks. gives

mulighed for digital mærkning, og der er intentioner om, at handel på online platforme skal være

sikker for forbrugere. Regeringen finder det væsentligt, at de nye regler for etiketters udformning

samt digital mærkning ikke vil afføde uforholdsmæssige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at revisionsforslaget medfører en øget forbrugerbeskyttelse

ved onlinesalg. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen kan tage initiativ til harmoniserede

klassificeringer efter revisionen, men det bør fremgå klart af delegationen til Kommissionen, at

Kommissionen kan indføre nye fareklasser som tilpasning til den tekniske og videnskabelige

udvikling. Kommissionen bør dog kun kunne fjerne fareklasser gennem den almindelige

lovgivningsprocedure.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Formandskabet arbejder på at hente mandat på sagen på Coreper den 30. juni 2023 med henblik på

at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen har ved COM(2022) 748 final af 19. december 2022 fremsendt forslag til revision af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (herefter CLP-forordningen).

Revisionen blev annonceret under EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed den 14. oktober 2020 og

skal bidrage til at realisere ambitioner, der er fastlagt i initiativer relateret til Den Europæiske Grønne

Pagt. Pagten indeholder bestemmelser om styrkelse og forenkling af de retlige rammer for kemikalier

for at sikre et giftfrit miljø.

Kommissionen mener, at det generelt er lykkedes at skabe et effektivt indre marked for kemikalier,

men at svagheder eller mangler ved CLP-forordningen gør, at forordningens potentiale ikke udnyttes

til fulde i forhold til beskyttelsen af mennesker og miljø.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU's indre marked og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk

sprogversion den 2. februar 2023.

Formandskabet arbejder på at hente mandat på sagen på Coreper den 30. juni 2023 med henblik på at

indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Formål og indhold

CLP-forordningens overordnede formål er at beskytte sundhed og miljø fra skadelige kemikalier og

facilitere kemikaliers fri bevægelighed på det europæiske marked. Under CLP-forordningens regler er

et stof eller en blanding, som opfylder de kriterier vedrørende fysiske farer, sundhedsfarer eller

miljøfarer, som er fastlagt i bilag til forordningen, farligt og skal klassificeres i henhold til de

fareklasser, som ligeledes er fastlagt i de pågældende bilag. Producenter, importører og downstream-

brugere er i henhold til CLP-forordningen forpligtet til at klassificere, mærke og emballere stoffer og

blandinger inden de markedsføres, såkaldte ”selvklassificeringer”. En klassificering kan være

”harmoniseret”. Hvis dette er tilfældet, skal den harmoniserede klassificering anvendes af

producenter, importører og downstream-brugere i hele EU.

Der er tre hovedformål med revisionen af CLP-forordningen:

1. At sikre, at alle kemiske stoffer og blandinger klassificeres og mærkes tilstrækkeligt og ensartet i

EU.

2. At forbedre kommunikationen af farer ved at ensrette etiketters udformning. Det skal øge

forståelsen og fleksibiliteten for virksomhederne uden at sænke beskyttelsesniveauet.

3. At sikre, at reglerne om klassificering og oplysning om kemiske farer anvendes af alle relevante

aktører i forsyningskæden.

Elementer, der foreslås forbedret ved revision af forordningen, er samlet under de tre ovenstående

hovedformål og gennemgås nedenfor.

Tilstrækkelig og ensartet klassificering og mærkning af stoffer og blandinger

Introduktion af nye fareklasser:

Erfaring og viden, opnået gennem identificering af særligt problematiske stoffer under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af

samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen), har tydeliggjort et behov for at indføre nye

fareklasser i CLP-forordningen. Det drejer sig om stoffer med:

1. Hormonforstyrrende egenskaber.

2. Persistente (svært nedbrydelige), bioakkumulerende (ophober sig i levende organismer) og

toksiske (giftige) egenskaber (såkaldte PBT-stoffer).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

3. Meget persistente og meget bioakkumulerende egenskaber (såkaldte vPvB-stoffer)

4. Persistente, mobile (udvaskelige/vandopløselige) og toksiske egenskaber (såkaldte PMT-

stoffer).

5. Meget persistente og meget mobile egenskaber (såkaldte vPvM-stoffer).

Indførelsen af ovennævnte nye fareklasser er foretaget som et selvstændigt element i den samlede

revision af CLP-forordningen. Kommissionen oversendte en delegeret retsakt om nye fareklasser til

Europa-Parlamentet og Rådet den 20. december 2022. Rådet har ikke gjort indsigelse mod den

delgerede retsakt.

Stoffer, der under andre reguleringer er identificeret til at opfylde kriterierne for de nye fareklasser,

indføres direkte i CLP-forordningens bilag VI, som harmoniserede klassificeringer, det vil sige

klassificeringer, som gælder i hele EU, og som producenter, importører og downstream brugere er

forpligtet til at bruge.

Kommissionen får bemyndigelse til at initiere og finansiere harmoniserede klassificeringer:

Med forslaget bliver det muligt for Kommissionen at bede Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

og Det Europæiske Fødevareagentur (EFSA) om at udarbejde udkast til harmoniserede klassificeringer

af stoffer og blandinger. Denne mulighed har Kommissionen ikke i dag.

Forbedre virksomheders selvklassificering:

For at forbedre virksomheders klassificering af stoffer og fjerne uens klassificeringer af samme stof

eller blanding foreslås det at pålægge indberetteren af en klassificering af et stof eller en blanding at

redegøre for eventuelle afvigelser i forhold til eksisterende klassificeringer, at identiteten af

indberetteren fremover at blive offentliggjort på ECHAs hjemmeside og en pligt for indberetteren til at

opdatere klassificeringen.

Øget gennemsigtighed via registrering af en intention om forslag til klassificering:

Med forslaget skal en producent, importør, medlemsstat, Kommissionen eller downstream-bruger, der

agter at indsende et forslag til harmoniseret klassificering og mærkning af et stof, advisere ECHA først.

ECHA bliver herudover forpligtet til at offentliggøre oplysninger om hensigter om forslag til nye

harmoniserede klassificeringer og mærkninger af stoffer.

Forbedring af farekommunikation

Undtagelser for mærkning for kemikalier solgt uemballeret eller i meget små emballager:

Der foreslås særskilte mærkningskrav til produkter i meget små emballager, hvor emballagen er så lille

eller har en form, hvor det ikke er muligt at opfylde kravene i forordningen. Her foreslås det tilladt at

angive mærkningselementer på en mærkeseddel eller på yderemballagen. Herudover foreslås også

fastsat krav om, hvilke elementer der skal fremgår af den indre emballage, f.eks. farepiktogram og

handelsnavn. Det er det klare udgangspunkt, at stoffer og blandinger, som klassificeres, også skal

mærkes i henhold til CLP-forordningen. Dette gælder også stoffer og blandinger, der markedsføres

uemballeret i løs vægt eller i store beholdere, også kaldet 'bulk'. Et eksempel herpå er brændstof. For

sådanne produkter foreslås der nu særskilte mærkningskrav således, at disse imødekommer

emballagebegrænsninger eller lignende, men som ikke går på kompromis med farekommunikationen.

Fx skal mærkningselementer for brændstof, der tankes på en tankstation, angives på den pågældende

pumpe.

Frivillig digital mærkning:

Forslaget åbner op for en frivillig digital mærkning af produkter under CLP-forordningen.

Kommissionen foreslår, at obligatoriske oplysninger, herunder oplysninger vedrørende beskyttelse af

sundheden og miljøet, altid skal fremgå af den fysiske etiket, men at eventuelle supplerende (ikke-

obligatoriske) oplysninger alene kan formidles digitalt. Der lægges endvidere op til, at aktører frivilligt

tillige kan formidle oplysningerne på den fysiske etiket digitalt. Det er dog en forudsætning herfor, at

de digitale oplysninger viser den samme information som den fysiske etiket. Kommissionen foreslås

med revisionen at få beføjelse til at udstede delegerede retsakter omhandlende krav til digital

mærkning for at tilpasse kravene med den teknologiske udvikling.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Større udbredelse af foldud-etiketter:

Der gives med forslaget en generel mulighed for at anvende foldud-etiketter med flere sprog således, at

stoffer og blandinger kan handles i flere EU-lande uden at skulle trykke individuelle etiketter for hvert

land, hvor stoffet eller blandingen markedsføres. I dag er det kun muligt at anvende foldud-etiketter,

når der er tale om små emballager, eller hvor emballagen har en særlig form.

Genopfyldelige beholdere:

I takt med den grønne omstilling og ønsket om at nedbringe mængden af emballageaffald generelt,

foreslås der indført regler for mærkning af produkter, der kan købes til genopfyldning. Her foreslås

det, at kun produkter, der er behæftet med minimal fare, kan handles ved genopfyldning af emballage,

uden krav om mærkning af den pågældende emballage. Herudover foreslås, at de krav, der gælder for

stoffer og blandinger, som sælges på genopfyldningsstationer, skal fremgå på den enkelte

genopfyldningsstation.

Obligatoriske regler for udformning af etiketter:

For at ensrette og forbedre kommunikationen af fareinformation foreslås der regler for ensartet

udformning af etiketter, hvor der er krav til mindste skriftstørrelse og farve, hvor skriftstørrelsen er

afhængig af beholderens volumen. Det skal gøre det nemmere at læse etiketterne.

Sikring af, at reglerne anvendes af alle relevante aktører

Flere aktører får pligt til at anmelde fareklassificering af blandinger, som markedsføres til

forbrugere:

CLP-forordningen indeholder krav om, at medlemsstater udpeger et organ, som skal modtage

harmoniserede oplysninger til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer. De nationale

giftinformationscentre har herefter mulighed for at trække på de indberettede oplysninger.

I Danmark er Miljøstyrelsen ved bekendtgørelse udpeget til dette organ. Indberetning til

Miljøstyrelsen sker elektronisk til den Poison Center Notification (PCN) portal, som ECHA er vært for.

Det er Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, som er det nationale giftinformationscenter.

I dag er det alene importører og downstreambrugere, som er forpligtet til at indberette til det

udpegede organ. Med forslaget pålægges distributører også en pligt til at indberette de ovennævnte

oplysninger til det udpegede organ, hvis organet ikke i forvejen er i besiddelse af oplysningerne.

Oplysningsforpligtelsen vil give giftinformationscentrene et bedre oplyst grundlag at agere på i

sundhedsmæssige nødssituationer.

Aktører etableret uden for EU, som sælger direkte til forbrugere i EU, skal overholde CLP-

forordningens regler:

Det er med forslaget Kommissionens intention at styrke økonomiske aktørers forpligtelser til at

overholde CLP-forordningens regler i forbindelse med online-handel. Det foreslås, at dette gøres ved

at indføre en bestemmelse om, at der altid skal være en leverandør, hjemmehørende i EU, som er

ansvarlig for, at et stof eller en blanding overholder forordningens regler. Herudover foreslås det, at

mærkningselementer tydeligt skal fremgå, når der er tale om fjernsalg som f.eks. online-handel.

Forbedring af reglerne for klassificering af sammensatte stoffer og blandinger, så disse ikke

over/under-klassificeres:

Med forslaget vil sammensatte stoffer blive defineret, som stoffer, der består af flere bestanddele. Det

foreslås blandt andet, at sammensatte stoffer klassificeres på baggrund af de bestanddele de består af,

på samme måde som blandinger klassificeres på baggrund af de stoffer, de består af. Der foreslås

endvidere, at der fremover ikke skal kunne ses bort fra farligheden af en bestanddel i et sammensat

stof, såfremt oplysninger indikerer, at det sammensatte stof er mindre farligt, end hvis det

sammensatte stof var klassificeret på baggrund af de enkelte bestanddele. På den måde vil

klassificeringen af sammensatte stoffer tage udgangspunkt i de mest farlige bestanddele, hvilket vil

lede til mere korrekt klassificering.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Derudover foreslås nye regler for producenter, importører og downstreambrugeres beregning af stoffer

og blandingers akutte giftighed, således at der tages tilstrækkelig højde for den akutte giftighed i

stoffer og blandinger, hvor det farlige stof indgår som urenhed, et tilsætningsstof eller en

enkeltbestanddel.

Klassificering af grupper af stoffer der ligner hinanden

Efter revisionen vil det være muligt, at lave forslag til harmoniseret klassificering af grupper af stoffer,

der ligner hinanden, hvis en sådan lighed giver mulighed for en ensartet klassificering af alle stofferne

i gruppen. Formålet med dette er, at lette byrden ved klassificeringer for alle aktører samt byrden

forbundet med test af enkeltstoffer.

Overgangsperioder:

Ændringen af CLP-forordningen foreslås at træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i EU-Tidende.

Der er som udgangspunkt foreslået en overgangsperiode på 18 måneder efter ikrafttrædelsen. Dog vil

der for en række nærmere angivne bestemmelser i forordningen være en overgangsperiode på 17

måneder efter ikrafttrædelsen.

Det bemærkes, at der i de delegerede retsakter for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger

iht. de nye fareklasser under CLP er fastsat selvstændige overgangsperioder for, hvornår stoffer og

blandinger, der allerede er på markedet, skal være klassificeret, og for hvornår nye stoffer og

blandinger skal være det.

Stoffer og blandinger, der allerede er på markedet inden ikrafttrædelse af den delegerede retsakt skal

være klassificeret henholdsvis 42 og 60 måneder efter ikrafttrædelsen, mens nye stoffer og blandinger

skal være klassificeret henholdsvis 24 og 36 måneder efter ikrafttrædelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets gruppe ENVI under komitéen for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed har

udsendt et udkast med deres kommentarer til Kommissionens forslag til revision af CLP-forordningen.

ENVI foreslår, at det tydeligt skal fremgå, at der afsættes flere penge til Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA), som forventes at skulle varetage flere opgaver efter revisionen af CLP-

forordningen. Ligeledes ønsker ENVI, at det fremgår tydeligere, at man i EU har en vision om at

benytte sig af færre dyreforsøg. Hertil kommer betragtninger om, at Udvalget for socialøkonomisk

analyse under ECHA skal inddrages i vurderingen af, om stoffer og blandinger skal have en

harmoniseret klassificering, hvilket kan medføre økonomiske omkostninger som bidragende faktor

ved beslutningen om, hvorvidt klassificeringen af et stof eller en blanding som farligt skal

harmoniseres.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er

med til at beskytte mennesker og miljø i hele EU. Ligesom ved vedtagelsen af CLP-forordningen kan

målene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da kemisk forurening er

grænseoverskridende og nationale tiltag ikke øger beskyttelsen tilstrækkeligt. Det er derfor

regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget til denne forordning er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet

Gældende dansk ret

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forordningen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:

Forordningen er estimeret til at have statsfinansielle konsekvenser i det udgifterne til det offentlige er

estimeret til at medføre nye udgifter på 4,3 mio. kroner i 2025 og 2,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion til kontrol og håndhævelse af de nye forpligtelser i forordningen.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, jf. budgetvejledningen

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Revisionen af forordningen skønnes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Revisionen forventes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv, særligt

for producenter af farlige stoffer og blandinger. Særligt de foreslåede krav om ensartet udformning af

etiketter, hvor der er krav til mindste skriftstørrelse og farve, hvor skriftstørrelsen er afhængig af

beholderens volumen, vurderes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervet på

84-378 mio. kr. og 69-387 mio. kr. i hhv. omstillingsomkostninger og varige årlige omkostninger for

omkring 1.000 danske virksomheder. Omstillingsomkostninger skyldes bl.a. udgifter til indkøb af nye

printere, men de varige omkostninger skyldes øgede omkostninger til påsætning af etiketter, som er

større eller er i form af fold ud etiketter. Revisionen medfører øgede krav til virksomheders

registrering, dokumentation og mærkning, hvis deres produkter omfattes af de nye klassificeringer.

Det vurderes dog, at forenkling af regler også medfører besparelser for de samme virksomheder,

hvilket ikke er modregnet i ovenstående. Små og mellemstore virksomheder kan blive relativt hårdere

ramt af de administrative omkostninger, idet omkostningerne til en vis grad vil være faste

omkostninger.

Konsekvenser for beskyttelse for beskyttelsesniveau

En vedtagelse af forordningen skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU, idet en implementering af de foreslåede ændringer vil betyde en øget beskyttelse af menneskers

sundhed og miljøet.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 20. december 2022 – 11. januar

2023. Der er kommet adskillige høringssvar.

Dansk Erhverv finder det vigtigt, at revisionen skal fremme videnbaseret regulering, der sikrer ens

markedsvilkår på det indre marked og i relation til import fra ikke-EU-lande. De støtter

regelforenkling, der letter adgangen til relevante data i værdikæden med fælles formater for udveksling

af viden og ensrettede formater og mærkningskrav. Nye krav til klassificering, mærkning og

emballering vurderes af Dansk Erhverv at være en tidskrævende opgave i hele værdikæden. De mener

derfor, at det er nødvendigt at sikre rimelige overgangsordninger. Det vurderes, at ensartet

implementering og harmoniseret håndhævelse på tværs af det indre marked samt fra tredjelande,

inklusiv brugernes egne onlineindkøb og import, er nødvendig for at sikre arbejdstagere, forbrugere og

miljøet. Dansk Erhverv ser, at ensartet gennemførelse og kontrol vil fremme handlekraften og give en

fair konkurrence på markedet. Dansk Erhverv støtter et øget fokus på harmoniseret klassificering,

standardiserede mærkningskrav og et øget brug af digital mærkning. I forhold til digital mærkning

opfordrer Dansk Erhverv til, at der tænkes horisontalt i forhold til øvrig lovgivninger for at strømline.

For genopfyldningsstationer, mener Dansk Erhverv, at ansvaret for hele processen bør tydeliggøres,

hertil kommer en begrænsning af, hvilke slags faremærkede stoffer og produkter, der kan tilbydes ved

genopfyldning.

Angående onlinesalg finder Dansk Erhverv, at det er afgørende, at forordningens krav kan gøres

gældende ved såvel fysisk markedsføring som ved onlinesalg, herunder onlinesalg fra tredjelande.

Dansk Erhverv pointerer, at onlinemarkedspladser nyder en særposition efter Digital Services Act og

mener, at det beror på en misforståelse. De anfører, at Digital Services Act ikke har juridisk eller

lovhierarkisk forrang frem for CLP-forordningen. Dansk Erhverv håber, at Kommissionen og Rådet vil

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

arbejde for effektiv og sikker kemikalielovgivning og gøre det klart, at forbruger- og

arbejdstagersikkerheden har brug for at indrette denne forordning og andre tiltag på miljø- og

klimaområdet uden åbenbare smuthuller.

Dansk Industri hilser forslagets intentioner om at sikre ensartethed, gennemsigtighed og

overensstemmelse med anden EU-lovgivning velkommen. Dansk Industri opfordrer til, at man fra

dansk side skubber ambitionen i EU om at udvikle digitale formater, der kan sikre, at virksomhederne

kun skal registrere de samme data ét sted. Forslaget har til hensigt at forenkle lovgivningen og give

virksomhederne mulighed for en mere harmoniseret digitaliseret kommunikation og håndhævelse af

reglerne, men dette mener Dansk Industri ikke udtrykkes klart. Dansk Industri støtter, at forbrugerne

sikres ensartet og god information om kemi, men mener, at en række professionelle og industrielle

brugere pålægges nye opgaver og omkostninger, der ikke er balanceret med en øget sikkerhed for

mennesker og miljø.

Vedrørende kommunikation og udformning af faremærkning bemærker Dansk Industri, at forslaget

om minimumsstørrelser for fonte og etiketstørrelser for særligt de store emballager vil få uheldige

konsekvenser for producenterne. Dansk Industri pointerer, at det ikke er emballager, der retter sig

mod forbrugere. Der stilles blandt andet i forslaget krav til, at teksten på en fareetiket på særligt store

emballager skal trykkes med en minimumsfont på 20 pkt. hvilket ifølge Dansk Industri sætte nye og

dyre krav til printere. Herudover mener de, at det vil gøre brugen af flersprogede etiketter umulig.

Dansk Industri foreslår at stille krav til læsbarheden af etiketten, men ændre fontstørrelsen til 10 pkt.

Dansk Industri ser ikke, at det med forslaget bliver lettere at bruge foldud-etiketter ligesom de finder

de foreslåede muligheder for digital mærkning uden reelt indhold.

Dansk Industri mener, at der er uklarhed om overgangsperioderne i forslaget, og at forslagets

ændringer medfører nye fareetiketter med en deadline, der er afkoblet fra indførslen af de nye

fareklasser. Virksomhederne vil efter Dansk Industris mening, kunne møde krav om at gennemføre

ometikettering af faremærkede produkter flere gange inden for kort tid for at kunne efterleve

lovgivningen. Omkostningerne anslås at være betydelige og vil med de mange andre kommende

ændringer ramme adskillige virksomheder hårdt. Dansk Industri anmoder derfor om, at det sikres ved

behandlingen af lovforslaget, at eventuelle krav til ændret format for en etiket ikke skal være udført,

før fristen for nye klassificeringer fra stofleverandørerne udløber.

Dansk Industri bifalder Kommissionens ønske om at sikre forbrugerne bedre ved køb på

onlinesalgsplatforme, men har svært ved at se det udmøntet i forslaget. De kan ikke finde krav til

eksempelvis medlemslandenes håndhævelse af kravene ved import. Dansk Industri ser gerne, at ikke-

EU-aktører bliver holdt op mod samme standard, som EU-aktører, både for at højne sikkerheden for

mennesker og miljø og for at sikre en fair konkurrence. Dansk Industri fremhæver vigtigheden af, i den

efterfølgende behandling af bortskaffede produkter i medlemslandene, at importerede produkter ikke

hindrer genanvendelse og ødelægger materialestrømmene. Dansk Industri efterlyser derfor, at der

også stilles krav til de produkter, der importeres til EU af private fra ikke-EU-lande ved eksempelvis

kontrol når de ankommer til EU.

Dansk Industri gør opmærksom på, at ikke alle distributører har alle de relevante oplysninger til en

fuld indberetning til den europæiske giftinformationscentral, PCN, og formoder, at det er

fyldestgørende såfremt producentens UFI-kode fremgår. Dansk Industri gør også opmærksom på, at

de savner én indgang til registrering af produkters kemi. I dag skal virksomheder registrere flere

steder. Dansk Industri bifalder en mere entydig definition af sammensatte stoffer, men gør

opmærksom på, at blandinger kan fejlklassificeres, samt at stoffer der betegnes UVCB (unknown and

variable composition) ikke nødvendigvis anses for at være sammensatte stoffer. Dansk Industri gør

opmærksom på, at begrebet ’sammensatte stoffer’ ikke findes i lande uden for EU, hvilket kan

udfordre virksomheders salg ud af EU. Sluttelig gør Dansk Industri opmærksom på, at der er behov for

vejledninger til CLP-forordningens regler før udgangen af 2024.

Miljøministeriet bemærker, at vi i Danmark har valgt at benytte os af PCN (Poison Centre Notification)

under ECHA.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

Danmarks Farve- og Limindustri bemærker, som Dansk Industri, at de nye bestemmelser om

fontstørrelse på etiketter kan være problematisk for større emballager, men fremhæver også, at det

kan blive problematisk på mindre emballager. Det fremhæves, at der vil være udgifter til nye

etiketprintere. Hertil kommer udgifter til re-design af alle etiketter. Danmarks Farve- og Limindustri

ser ikke en reel fodbedring af reglerne for foldud-etiketter i forslaget, ligesom de finder

Kommissionens oplæg til digitalisering af etiketter indholdsmæssigt svagt. Ligesom Dansk Industri,

gør Danmarks Farve- og Limindustri opmærksom på, at der er uklarhed om overgangsperioderne for

samspillet mellem ændringerne i revisionsforslaget og de nye fareklasser. De mener, at

virksomhederne kan blive mødt med krav om ometikettering flere gange inden for kort tid, og at det

bør sikres, at krav til ændret etiketformat ikke skal udføres før fristen for eventuelle nye

klassificeringer udløber. Herudover gøres der opmærksom på, at der er behov for vejledninger før

udgangen af 2024.

Miljøministeriet bemærker, at Kommissionen har meddelt, at vejledninger til den reviderede CLP-

forordning forventes at være færdige medio 2024 samt, at der er en periode på 3,5 år til at tilpasse sig

de nye regler. Miljøministeriet bemærker endvidere, at overgangsperioderne kun er gældende i

forbindelse med ikrafttrædelse af fareklasserne. Efterfølgende vil den sædvanlige periode på 18

måneder for omklassificering gælde.

Kosmetik- og hygiejnebranchen bemærker, at kravene til fareinformation på etiketterne gør dem

uoverskuelige for slutbrugerne. De foreslår, at etiketten i højere grad målrettes slutbrugeren og

pointerer, at de nuværende regler for mærkning af eksempelvis vaske- og rengøringsmidler giver

anledning til dobbeltmærkningskrav. Regeringen bemærker, at det af Kommissionen er meddelt, at

man vil gøre op med de dobbelte krav om mærkning ved revision af forordning 648/2004 om vaske-

og rengøringsmidler dette år. Til digital mærkning bemærker Kosmetik- og hygiejnebranchen, at de

støtter forslaget om etableringen af en standardiseret model for angivelse af fareklassificerede

kemikaliers mærkningselementer. Også her påpeger de behovet for, at der tages højde for mulige krav

om dobbeltmærkning, samt at sektorspecifikke såvel som generelle mærkningskrav bliver angivet på

samme platform og kun skal angives en gang. Kosmetik- og hygiejnebranchen ser positivt på

mulighederne for genopfyldningssalg, men finder det afgørende, at lovforslaget tydeliggør beskrivelse

af ansvarsfordelingen i forhold til forbruger, producent og forhandler. Det er uklart, hvem der har

ansvaret for produktets kvalitet og faremærkning ved genopfyldningssalg og Kosmetik- og

Hygiejnebranchen henstiller til, at der ved det videre arbejde med implementering af forordningen

skal tages højde for sektorspecifikke krav, der stilles til emballage. Det pointeres, at der findes vaske-

og rengøringsmidler, som ikke er fareklassificerede og derfor vil være undtaget kravene i CLP-

forordningen. Denne produkttype bør være dækket af eksempelvis forordningen om vaske- og

rengøringsmidler og bør ikke være ekskluderet fra genopfyldningssalg. Angående onlinesalg, gør

Kosmetik- og hygiejnebranchen det klart, at de ønsker mere kontrol med de produkter, der kommer

ind i Danmark via onlinemarkedspladser og pointerer, at forbrugere fortjener den samme sikkerhed

uagtet om de køber deres produkter fysisk eller online. Sluttelig bemærker Kosmetik- og

hygiejnebranchen, at deres medlemmer har stort fokus på de tekniske og regulatoriske ændringer, der

kommer på det cirkulære område, hvorfor det har stor betydning, at der opsættes regelsæt, der kan

rumme store og små virksomheder.

Dansk Vask, Kosmetik- og Husholdningsindustri bemærker, at intentionen i forslaget om at sikre

ensartet og god information om kemi og beskytte forbrugerne mod særlige farlige stoffer falder i tråd

med deres medlemmers ønske. De ændringer, der er en del af forslaget, ser de dog ikke indfrir

ambitionerne i hensigten med samme og mener ikke, at de opgaver som virksomhederne pålægges

bliver opvejet af øget sikkerhed og information. Dansk Vask, Kosmetik og Husholdningsindustri finder

minimumskravene til fontstørrelser på fareetiketter problematiske. Kravet om en fontstørrelse 20 pkt.

til større emballager vil kræve større etiketter, der overstiger A5 og A4. Det vil medføre ikke

ubetydelige udgifter til udskiftning af etiketprintere samt væsentlige meromkostninger og -arbejde. De

påpeger også, at der kan være udfordringer med tekst på flere sprog vedrørende faremærkningen på

mindre emballager samt oplysninger i henhold til forordningen om vaske- og rengøringsmidler,

hvilket vil umuliggøre etiketter på flere sprog. Færre flersprogede etiketter vil medføre ekstra arbejde,

flere udgifter og et øget behov for kontrol. Dansk Vask, Kosmetik- og Husholdningsindustri finder, at

det er uklart, hvordan forslaget skal give mulighed for anvendelse af foldeetiketter end i dag, ligesom

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

at de ikke ser, at de foreslåede muligheder for anvendelse af digital mærkning giver nye muligheder.

Med hensyn til håndhævelse af EU-reguleringen for salg fra digitale handelsplatforme støtter Dansk

Vask, Kosmetik og Husholdningsindustri, at forbrugerne sikres relevante oplysninger ved køb på

online-salgsplatforme, samt at produkter solgt fra ikke-EU-lande skal overholde EU-reguleringen. De

mener ikke, at kravet om at handelsplatforme skal gøre det nemt for producenter og leverandører at

levere oplysninger om fareklasser og mærkning i forbindelse med salget introducerer yderligere krav

og anfører endvidere, at forbrugersikkerheden ikke øges væsentligt ved, at der stilles yderligere krav til

EU-producerede produkter, hvis ikke det sikres, at kravene håndhæves for importerede produkter.

Dansk Vask, Kosmetik og Husholdningsindustri bemærker, at der med forslaget om, at flere aktører

adviserer den europæiske giftinformationscentral, skal være tilstrækkeligt at anføre produktets UFI-

kode. Herudover påpeger de, at virksomhederne påføres en ekstra administrativ opgave.

Miljøministeriet bemærker, at vi i Danmark har valgt at benytte os af PCN (Poison Centre Notification)

under ECHA.

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter linjen i det fremsendte forslag og noterer med tilfredshed,

at forslaget sigter mod at lukke svagheder og huller i den eksisterende CLP-forordning. De finder det

positivt, at forslaget indfører fareklasser, der dækker hormonforstyrrende stoffer og stoffer med andre

alvorlige egenskaber. De finder det ligeledes positivt, at styrke grundlaget for troværdig

kommunikation om kemikaliers farlige egenskaber. De bemærker, at mærkning gerne må gøres mere

venlig for brugerne, inklusiv arbejdstagerne o uden at forringe indholdet i kommunikationen, ligesom

forenkling af regler ikke må påvirke kommunikationens troværdighed. Endvidere bemærkes det, at

mærkning og central fareinformation fastholdes på produktet og ikke alene findes online.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om, at forslaget sigter mod at styrke reguleringen af

importerede kemikalier og onlineslag af kemiske produkter, herunder grundlaget for giftcentres virke.

Ligeledes støtter de forslagets sigte om at styrke håndhævelsen.

Forbrugerrådet Tænk støtter op om, at der indføres en klassificering for hormonforstyrrende effekter,

samt for de resterende nye fareklasser nævnt i forslaget, for både menneskers sundhed og for miljøet.

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der laves tiltag for at forbedre mærkningen af kemikalier

og blandinger og bakker op om, at digital information skal være et supplement til den information, der

er på produkterne. De finder det vigtigt, at al nødvendig information er på produktet, således også de

enkelte kemikaliers navne og CAS-numre, herunder bør særligt SVHC-stoffer (særligt problematiske

stoffer) deklareres. De bemærker, at det er vigtigt at få de skadelige og potentielt skadelige kemikalier

frem i lyset for at kunne realisere den cirkulære økonomi. De bakker op om, at etiketten gøres

nemmere at aflæse ved krav om font-størrelse og farver, og de finder, at der i dag er for meget

information, herunder for mange sprog på for mange etiketter. De foreslår, at ingredienser kan ligge

online som supplement, men at dette bør gøres i en central database. De pointerer, at der ved digital

mærkning ikke må fjernes faresymboler og kemiske navne fra den fysiske etiket.

Den kommenterede dagsorden har været i høring i EU-Miljøspecialudvalg fra d. 26. maj 2023 til 31.

maj 2023. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Farve- og Limindustri og Dansk Industri.

Danmarks Farve- og Limindustri (DFL) bemærker, at ECHA's vejledning om mærkning og

emballering allerede giver anbefalinger til etiketdesign og skriftstørrelse for at sikre en høj læsbarhed.

Hvis det ikke vurderes som tilstrækkeligt, mener DFL, at der i stedet for at fastsætte en

minimumsskriftstørrelse kan overvejes at fastsætte en mindste bogstavhøjde, da en fast skriftstørrelse

er meningsløs, hvis der ikke samtidigt tages højde for skrifttypen. DFL mener, at et forslag om

bogstavhøjde bør kombineres med en linjeafstand på 100 % (i stedet for 120 % som i Kommissionens

forslag). Alternativt mener DFL, at det kunne være en mulighed at overføre nogle af

etiketoplysningerne til et digitalt format og på den måde løse plads- og læsbarhedsproblemer. DFL

mener, at det skal være mere end blot de supplerende (ikke-obligatoriske) oplysninger, som allerede i

dag er tilladte at kommunikere digitalt, og at det skal være frivilligt for virksomhederne, og at enhver

digital løsning skal være teknisk neutral. DFL ønsker bedre muligheder for en bredere anvendelse af

foldud-etiketter, men primært til flersprogede formål. DFL mener ikke, at foldud-etiketter kan

betragtes som en løsning til at håndtere nye layoutkrav. Til sidst ønsker DFL ikke, at eventuelle krav til

ændrede etiketformater skal være udført, før fristen for ibrugtagning af de nye fareklassificeringer

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

udløber, da de mener det vil medføre, at etiketter skal opdateres igen indenfor en kort tidsperiode,

hvilket vil medføre høje udgifter.

Dansk Industri (DI) anerkender og støtter, at regeringen indstiller, at ændringerne ikke skal medføre

uforholdsmæssige erhvervsøkonomiske konsekvenser, samt at forbrugerbeskyttelsen ved online salg

skal styrkes. DI støtter forslagets hensigt om, at læsbarheden skal øges, men mener ikke, at det skal

ske ved at fastsætte en minimumskriftstørrelse. Hvis der skal fastsættes krav om størrelse på skrift,

mener DI, at det i stedet skal indføres som en minimum bogstavhøjde. De bemærker desuden, at det i

særlig grad vil være producenter af små emballager eller meget store emballager, som vil blive ramt

økonomisk af krav til skriftstørrelsen, og at der vil være følgeomkostninger i form af lagerstyring i de

tilfælde, hvor der ikke er plads til flere sprog på en etiket. DI mener ikke der skal være en obligatorisk

digital mærknings pligt og bemærker desuden, at hvis det blev tilladt at give flere oplysninger digitalt,

ville det kunne gøre den fysiske etiket mere brugervenlig. Herudover mener DI heller ikke, at foldud-

etiketter kan betragtes som en løsning, der kan håndtere kravet til skriftstørrelse. Til sidst ønsker DI

ligeledes ikke, at eventuelle krav til ændrede etiketformater skal være udført, før fristen for

ibrugtagning af de nye fareklassificeringer udløber, da de mener det vil medføre, at etiketter skal

opdateres igen indenfor en kort tidsperiode, hvilket vil medføre høje udgifter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er behandlet i Rådets arbejdsgruppe for Teknisk Harmonisering – Farlige stoffer -

Kemikalier på en række møder. Der er generel opbakning til forslaget blandt medlemslandene. De

fleste medlemslande har dog et undersøgelsesforbehold. En række lande ud over Danmark ønsker at

stramme forordningens krav, hvad angår krav til onlinehandel. Der ser på nuværende tidspunkt ud til

at være bred opbakning til, at tredje landes sælgere fremover skal være omfattet af reglerne i

forordningen og være forpligtet til at udpege en leverandør indenfor EU. En gruppe medlemslande

udtrykker lige som Danmark bekymring for de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget, hvad

angår de nye krav til læsbarhed. En række lande ud over Danmark bakker op om Kommissionens

forslag om at styrke muligheden for genopfyldningssalg, og arbejder for at kravene bliver gjort

tydeligere særligt i forhold til håndteringen i genopfyldningssituationen. Der tegnes også bred

opbakning til anvendelse af digital mærkning, hvor der fortsat vil være krav om, at de vigtigste

oplysninger skal fremgå af den fysiske mærkning på produkter. Ingen lande har udtrykt ønsker i mod

dette. Der er divergerende holdninger til forslagets tekst vedrørende sammensatte stoffer. Nogle lande

vil have fjernet henvisningerne til sammensatte stoffer i forslaget. Danmark og andre støtter

Kommissionens tilgang. Der er ligeledes bred opbakning til at Kommissionen får initiativret til at

foretage harmoniserede klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Der er derimod ikke konsensus om,

hvordan skriftstørrelser på etiketter skal reguleres.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, der ved implementering vil styrke beskyttelsen af

menneskers sundhed og miljøet. Regeringen vil overordnet have fokus på, at beskyttelsesniveauet

samlet set styrkes med revisionen af forordningen. Dette skal bl.a. ske ved at indføre klare regler som

opdaterer forordningen til nye markedsforhold, hvor der tages højde for den digitale udvikling. F.eks.

gives mulighed for digital mærkning og der er intentioner om handel på online platforme skal være

sikker for forbrugere.

I de igangværende forhandlinger vil regeringen have fokus på at få præciseret teksten om handel på

onlinemarkedspladser og herunder hvem der er ansvarlig for overholdelsen af forordningen ved online

salg. Dette skal gøres for at styrke beskyttelsen af forbrugere, sundhed og miljø. Kommissionens

foreslår, at stoffer og blandinger ikke kan markedsføres uden, at der er en leverandør i EU, som er

ansvarlig for overholdelse af forordningen, herunder ved handel online. Regeringen finder det

vanskeligt at forstå, om Kommissionens forslag i tilstrækkelig grad tager højde for den situation, hvor

en forbruger i EU køber et stof, en blanding eller en vare fra et tredjeland gennem en onlineplatform,

og hvor der ikke er udpeget en ansvarlig i EU. Forbrugeren vil i en sådan situation kunne betragtes

som importør, men uden ansvar for overholdelsen af forordningen. Det er således ikke i forordningen

klart beskrevet, hvordan den foreslåede ændring skal håndtere en sådan situation. Det har vist sig, at

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 406: Samlenotat vedr. CLP-forordningen

en høj andel af stoffer og blandinger, der sælges på onlineplatforme, som drives af aktører uden for

EU, ikke overholder CLP-forordningens regler. Det er derfor væsentligt, at reglerne gør det muligt at

kontrollere og håndhæve overtrædelser af forordningens regler, uanset om der er tale om fysisk eller

online handel, både af hensyn til beskyttelse af sundhed og miljø og af hensyn til konkurrencen mellem

leverandører indenfor og uden for EU.

Regeringen ser positivt på styrkelsen af reglerne omkring genopfyldningssalg, da dette kan nedbringe

emballageforbruget og dermed bidrager til den cirkulære økonomi. Regeringen vil i forhandlingerne se

med velvilje på indførelse af en minimumsskriftstørrelse, som ikke er afhængig af emballagens

størrelse, i modsætning til Kommissionens forslag om at indføre en minimumskriftstørrelse, der har

sammenhæng med emballagens størrelse. Således vil industrien ikke være nødsaget til at udskifte

etiketprintere. Herudover, er det regeringens holdning, at en større skriftstørrelse ikke vil øge

sikkerheden væsentligt. Regeringen vil foreslå, at det bliver muligt for industrien at anvende mindre

skriftstørrelse end angivet under forudsætning af, at digital mærkning i disse tilfælde bliver

obligatorisk. Regeringen støtter i øvrigt forslaget om øget anvendelse af digital mærkning, såfremt

dette udelukkende omhandler supplerende information, idet essentiel fareinformation altid bør

fremgå af den fysiske etiket af hensyn til forbrugerbeskyttelsen.

Regeringen finder det positivt, at der foreslås en bredere anvendelse af foldud-etiketter. Det skal være

påbudt, at de væsentligste informationer om farer fremgår af foldud-etikettens forside. Det skal dog

sikres, at anvendelsen af foldud-etiketter har klar information om f.eks. anvendelsen af

biocidprodukter, hvor der i de enkelte medlemslande er nationale godkendelser. Der kan dermed i

forskellige medlemslande være forskellige lovlige anvendelse af biocidprodukter angivet i foldud-

etiketter, hvis den samme etiket anvendes i flere forskellige medlemslande. Dette kan føre til forvirring

om den korrekte anvendelse, hvis anvisningen læses på forskellige sprog. Problemet opstår, fordi der

ikke er tale om en oversættelse.

Regeringen finder det væsentligt, at forslaget præciseres, så Kommissionen med revisionen får klar

bemyndigelse til at udstede deleregerede retsakter om nye fareklasser som tilpasning til den tekniske

og videnskabelige udvikling, men Kommissionen bør dog kun kunne fjerne fareklasser gennem den

almindelige lovgivningsprocedure.

Regeringen støtter forslaget om, at Kommissionen får initiativret til at foretage harmoniserede

klassificeringer af stoffer og blandinger. Regeringen finder det vil være positivt, hvis indberetninger til

PCN portalen bliver administrativt mindre byrdefuldt og vil undersøge om den unikke formelindikator

for et produkt, der utvetydigt kæder en kemisk blanding sammen med produktnavn og producent

(UFI-kode), kan benyttes.

Med hensyn til udspillene fra Europa Parlamentet kan Regeringen ikke støtte op om forslaget om, at

økonomiske hensyn skal være udslagsgivende ved harmoniserede klassificeringer af kemiske stoffer.

Dette strider i mod CLP-forordningens formål om at beskytte mennesker og miljø mod farlige

kemikalier ud fra en videnskabelig vurdering af stoffernes farlighed. Regeringen kan støtte, at der

formuleres et bedre grundlag for finansiering af ECHA’s aktiviteter, som forventes at blive øget efter

revisionen af CLP-forordningen. Regeringen kan ligeledes støtte, at den europæiske vision om at

benytte sig af færre dyreforsøg fremgår mere tydeligt af forordningens ordlyd.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog et grund- og nærhedsnotat om sagen 27. februar 2023, og fik sagen

forelagt til tidlig orientering 3. marts 2023.