Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 403
Offentligt
2718803_0001.png
Årlig redegørelse
Klimaskovfonden
April 2022 - december 2022
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0002.png
Indhold
1.
1.1
1.2
2
3
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
4.1.
Indledning
Den Danske Klimaskovfond
Resume 2022
Organisering
Klimaprojekter på dansk jord
Fondens første ansøgningsrunde
Fondens anden ansøgningsrunde
Ansøgningsrunder 2023
CO2-beregningsmodel for skovrejsning
Finansiering fra private
Afdækning af det frivillige marked for salg af
CO2-enheder
4.2
Fondens standarder for privat medfinansiering
af projekter
5.
6.
7
Hvad venter forude?
Klimaskovfondens bestyrelse
Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg
13
14
16
12
3
4
5
6
7
7
8
8
9
10
11
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0003.png
1. Indledning
Lov om Den Danske Klimaskovfond blev vedtaget den 17. december 2020 af et samlet Folketing, og Klimaskovfondens
bestyrelse holdt sit første møde den 3. maj 2021.
Bestyrelsen tog straks fat på realiseringen af Folketingets ambition om, at fonden skal understøtte det danske klimamål
gennem etablering af skov og udtagning af lavbundsarealer finansieret med et stigende antal private midler.
Klimaskovfonden har vist sig som et fleksibelt og velegnet redskab til at øge danskernes klimahandling og engagere dem i
klimaprojekter på dansk jord: Fonden har i 2022 øget sin projektportefølje til knap 500 ha og indgået de første aftaler med
større virksomheder om længerevarende privat finansiering.
Knap 15 pct. af Danmarks areal er i dag skov. Danmarks nye regering vil etablere 250.000 hektarer ny skov i Danmark og
fastholder skovrejsning og udtag af lavbundsjorde som vigtige veje til at reducere vores CO2-udledning. For når vi bruger
naturens egne åbenlyse løsninger til at binde CO2, opnår vi en lang række andre gode formål. Det gælder beskyttelse af
vores drikkevand, mere biodiversitet, bæredygtigt tømmer og mere natur til glæde for os alle.
Netop det konkrete hensyn til disse synergieffekter er blandt Klimaskovfondens særlige styrker, og det er et incitament for
både lodsejere og private virksomheder til at samarbejde med fonden. På den måde kan fonden også understøtte
regeringens ambition om et så stort privat bidrag som muligt til skovrejsning i Danmark.
Af §7 i Lov om Den Danske Klimaskovfond fremgår, at
Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til
miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.
Fondens første redegørelse gav en status på fondens arbejde fra
maj 2021 til og med marts 2022. Hermed afgives Klimaskovfondens anden årlige redegørelse.
På vegne af bestyrelsen for Den Danske Klimaskovfond
Kirsten Brosbøl,
forperson
31. marts 2023
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0004.png
1.1 Den Danske Klimaskovfond
Den Danske Klimaskovfond (KSF) er oprettet ved lov som en
uafhængig statslig forvaltningsenhed. Klimaskovfonden har
til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv
skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af
lavbundsjorder primært indenfor LULUCF-sektoren og
særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af
reduktioner af drivhusgasudledninger.
Fonden er netop oprettet med en række greb, som giver
mulighed for at realisere projekterne på andre måder, f.eks.
ved at
supplere offentlige indskud med private midler ved at
engagere virksomheder, kommuner, regioner,
lodsejere og privatpersoner i fondens projekter
facilitere samarbejde lokalt mellem lodsejere og
Fonden har som opdrag at bidrage til indfrielsen af de
danske klimamål. Et vigtigt mål er også hensynet til
synergieffekter i fondens projekter, herunder bl.a.
biodiversitet, grundvand, rekreativitet og friluftsliv.
investorer som f.eks. kommuner, forsyningsselskaber
og virksomheder – og støtte projekterne på forskellige
måder
arbejde fleksibelt med arealer og f.eks. planlægge
kombinations-projekter, hvis det er den mest
omkostningseffektive løsning eller giver bedre klima-
og synergieffekter
sælge CO2-enheder, som bogføres i et offentligt
register, monitoreres og verificeres ved uafhængig
tredjepart – og herunder udvikle en standard for
privatfinansiering af klimaprojekter på dansk jord på
et troværdigt og transparent grundlag.
Klimaskovfonden ledes af en selvstændig bestyrelse, der er
udpeget af miljøministeren (et medlem er udpeget af
klima, energi, og forsyningsministeren), og som træffer
beslutning om fondens aktiviteter og disponerer over
fondens midler inden for rammerne af de politisk
besluttede temaer.
Fonden er i sin opstart finansieret via Finansloven 2020
med et kapitalindskud på 100 mio. kr. Det er fondens
opdrag at mobilisere privat finansiering til sine aktiviteter
gennem bl.a. donationer, bidrag, salg af CO2-enheder og
medfinansiering af projekter.
Klimaskovfonden er et tillæg til eksisterende arealindsatser
for skovrejsning og lavbundsudtag, og det er et krav i
fondens lov, at dens dispositioner er additionelle ift. andre
statslige indsatser.
 
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0005.png
1.2 Resume 2022
Ved udgangen af 2021 havde Klimaskovfonden netop offentliggjort sin første ansøgningsrunde med støtte til
demonstrationsprojekter på kommunalt ejede arealer – som beskrevet i fondens første årlige redegørelse. I 2022 har fonden
lanceret ansøgningsrunde nr. 2 for en bredere ansøgerkreds, herunder kommuner, kirker og private lodsejere. Sideløbende
har fonden udviklet en række centrale redskaber for at kunne opfylde de lovmæssige opdrag og forventninger. I 2022 har
fonden derfor fokuseret på at:
Udvikle en beregningsmodel for CO2-optaget i
skovrejsningsprojekter, der er tilpasset danske arealer,
følger IPCC’s retningslinjer for opgørelse af
udledninger fra arealbaserede aktiviteter, og som kan
danne grundlag for beregningen af klimaeffekter og
dermed troværdige CO2-enheder.
Udarbejde en standard for bidrag til den danske
klimaindsats, der gør det muligt for virksomheder,
privatpersoner og andre at medfinansiere fondens
skovrejsningsprojekter og købe CO2-enheder fra
nationale klimaprojekter, som lever op til
internationale standarder.
Udarbejde hovedprincipperne for en standard for
klimakompensation – og afsøge, hvordan fonden kan
tilbyde danske virksomheder troværdig og attraktiv
klimakompensation, der både lever op til højeste
internationale standarder og harmonerer med EU’s
arbejde for en fælles model for det frivillige
carbonmarked indenfor LULUCF-sektoren.    
Udvikle en CO2-beregningsmodel for udtag af
lavbundsprojekter i samarbejde med SEGES og AU.
Udvikle skovkriterier, der sikrer, at fondens
skovprojekter fremmer høj klimaeffekt i kombination
med hensyn til biodiversitet (herunder lysåben natur
og urørt skov), beskyttelse af drikkevand og rekreative
naturområder
Udvikle konkrete samarbejdsmodeller, bl.a. med
kommuner om strategiske partnerskaber og med
Danva og Danske Vandværker om skovrejsning på
private jorder med drikkevandsbeskyttelse.
Indgå de første konkrete aftaler med virksomheder
om klimabidrag bl.a. med DSB, Politiken, Novo
Nordisk Pharmatech og Let’s Go.
Gennemføre ansøgningsrunde 2 – med ansøgninger
fra både kirker, kommuner og private lodsejere.
Øge fondens projektportefølje til knap 500 ha.
Få fondens midler omsat til klimaprojekter – og i alt
allokeret midler til tilsagn for ca. 28 mio. kr.
Lancere ansøgningsmodul og donationsmulighed på
fondens hjemmeside.
Implementere journaliserings- og ansøgningssystem
(F2).
Udarbejde strategi for Klimaskovfonden, herunder
strategier for fundraising og kommunikation.
Øge den eksterne kommunikationsindsats om
Klimaskovfonden.
Etablere sekretariatet på egen adresse i Roskilde.
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0006.png
2. Organisering
 2022 var Klimaskovfondens første hele år. Som året før var det stadig karakteriseret ved organisations- og
funktionsopbygning som et grundlag for at kunne omsætte fondens mål og opdrag. Men året bød også på betydelig
fremdrift i fondens pipeline af projekter. Ikke mindst har udarbejdelse og håndtering af ansøgningsmateriale og -runder
krævet en stor indsats, ligesom udviklingsarbejdet med en standard for privatfinansiering af det danske klimamål, CO-
beregningsmodeller og de øvrige udviklingsopgaver, der har præget fondens aktiviteter i 2022.
Sekretariatet består pr. 31/12 2022 af otte fastansatte medarbejdere. I august flyttede sekretariatet til Roskilde i en bygning
lejet af Roskilde kommune og tættere på projektarealerne, som overvejende er lokaliseret udenfor Region Hovedstaden.
Klimaskovfondens bestyrelse har i 2022 afholdt seks møder
samt et internat. Derudover har bestyrelsen lagt et
betydeligt arbejde i tre arbejdsgrupper, som bestyrelsen
selv har etableret for at understøtte vigtige funktioner og
udviklingsopgaver i fonden:
Investeringsudvalget har i år bidraget til fondens
Investeringspolitik og haft drøftelser om – og indstillet
til den samlede bestyrelse – investeringer af dele af
fondens egenkapital. Efter et finansielt uroligt år
kommer fonden ud af 2022 med et lille overskud på
forrentningen af fondens egenkapital.
Projektudvalget har bidraget med faglig sparring til
sekretariatet ift. udformning af ansøgningsrunder,
kriterier for skovrejsning og biodiversitetshensyn, og
det har samtidig bidraget til forberedelsen af
indstillinger af projektansøgninger til den samlede
bestyrelse.
Certificeringsudvalget har arbejdet tæt sammen med
sekretariatet om udviklingen af både CO2-
beregningsmodellen for skovrejsning og standarder
for privatfinansiering af klimaprojekter. Samtidig har
udvalget bidraget til afvejningen af den store
mængde viden om det frivillige CO2-marked,
herunder den aktuelle udvikling i internationale
standarder, som fonden har tilvejebragt for at kunne
tilbyde en attraktiv og troværdig dansk standard, som
danske virksomheder vil investere i.
Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg har afholdt to møder
i 2022. Udvalget har været en central og engageret
medspiller i fondens udvikling af en standard, og de 15
medlemmer har sikret vigtige drøftelser og afvejninger af,
hvordan fondens aktiviteter får størst mulig effekt ift. både
sit formål og sine centrale interessenter.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0007.png
3. Klimaprojekter på dansk jord
Klimaskovfonden understøtter det danske CO2-reduktionsmål gennem finansiering af skovrejsning, udtagning af
lavbundsarealer og kombinationer af de to midler, der tilvejebringer reduktioner og naturlige optag af drivhusgasser i
Danmark. Fondens projekter skal samtidig altid tage hensyn til natur og biodiversitet og generelt fremme synergieffekter i
øvrigt.
De tre kriterier for at opnå støtte fra Klimaskovfonden, som ministeren har godkendt i 2022, er derfor:
.
.
.
Omkostningseffektivitet:
Opgjort som kr. pr. ton CO2-enhed reduceret. Jo lavere værdi, desto bedre effektivitet.
Klimaeffekter:
Ogjort som nettoreduktion af drivhusgas – enten ved binding i skov eller lagring i udtaget
lavbundsjord.
Synergieffekter:
Udover klimaeffekter skal projektet fremme øvrige positive effekter f.eks. biodiversitet,
beskyttelse af grundvand, friluftsliv, natur eller kulturarv.
Tildeling af midler fra fonden sker gennem ansøgningsrunder, hvor lodsejere søger om støtte til klimaprojekter på deres
arealer. I 2022 modtog fonden i alt 50 ansøgninger fordelt på to ansøgningsrunder.
3.1. Fondens første ansøgningsrunde
Den første ansøgningsrunde var målrettet demonstrationsprojekter på
kommunalt ejede arealer bl.a. for at få erfaringer med en vigtig
samarbejdspartner og for at kunne håndtere kompleksiteten i ansøgninger på
dette tidlige stadie i fonden. Kommunernes klimaindsatser med afsæt i DK2020-
planer dannede samtidig et godt afsæt for klimaprojekter i kommunerne, der
både kan tilpasses eventuelle lokale samarbejdspartnere, som f.eks.
vandforsyningsselskaber, og tage hensyn til synergieffekter som f.eks. friluftsliv,
drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning og biodiversitet.
Ansøgningsrunden lukkede den 25. februar 2022. Den 31/3 traf fondens
bestyrelse afgørelse om at tildele støtte til 24 demonstrationsprojekter for i alt
234 hektarer, heraf 23 nye skove og et lavbundsprojekt.
Klimaskovfondens første skov blev plantet i Middelfart i maj 2022. Tilplantning er
også begyndt i Guldborgssund, Aabenraa, Vordingborg og på Mors.
Der er god geografisk spredning i fondens demonstrationsprojekter på
kommunalt ejede arealer.
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0008.png
3.2. Fondens anden ansøgningsrunde
Ansøgningsrunde 2 blev åbnet d. 12. oktober og var målrettet en bredere gruppe af ansøgere. Frem mod
ansøgningsrunden har sekretariatet derfor implementeret et sagsbehandlingssystem (F2) inkl. et ansøgningssystem for at
sikre en smidig ansøgnings- og behandlingsproces.
På baggrund af dialog med et bredt udsnit af lodsejere, konsulenter, organisationer og andre statslige arealindsatser blev
ansøgningsrunden tilrettelagt med fire spor:
Vandindvindingsjorder: Skovrejsning hvor driftsformålet udover klima er beskyttelse af grundvands- og
drikkevandsressourcer. Kan kombineres med støtte fra vandselskaber.
Kirkers jorder: Projekter på arealer på min. 2 ha.
Kommunale jorder: Projekter på arealer på min. 2 ha.
Demonstrationsprojekter for udtag af små, private lavbundsarealer på op til 10 ha (> 12 % kulstofindhold): Afprøvning af
ny metode for en forenklet udtagningsproces, herunder for CO2-beregning og projektforberedelse på små
lavbundsprojekter.
For at sikre en så omkostningseffektiv markedspris som muligt for projekterne, anvendte fonden i denne ansøgningsrunde
et omvendt auktionsprincip, der genererer de lavest mulige tilbud. Denne auktionsbaserede tilskudsmodel er udviklet og
testet af Københavns Universitet ifm. tilskud til biodiversitetsprojekter
[1]
. Modellen indebærer, at ansøger selv skal angive
den pris, hun/han er villig til at gennemføre projektet for, og som både dækker anlæg af projektet inkl. kompensation for
tabte indtægter og salg af klimakreditter. Fonden fastsatte et maksimumbeløb pr. hektar, og ansøgernes angivne
auktionspriser blev anvendt til at beregne omkostningseffektiviteten for projekterne.
På samme måde har fonden som en del af ansøgningsrunde 2 udarbejdet en detaljeret scoringstabel for synergieffekter,
hvor projekter skal opnå en samlet minimumscore for at komme i betragtning til at modtage tilskud fra fonden.
Ansøgningsrunde 2 lukkede d. 15. december, hvor fonden havde modtaget 33 ansøgninger for i alt 272 hektarer, hvor 244
hektarer var skov. Indstillinger til tilsagn for ca. 14 mio. kr. til projekter er behandlet på et bestyrelsesmøde d. 10/2 2023.
[1]
Thorsen, BJ, Strange, N, Jacobsen, JB, Termansen, M & Lundhede, T 2018, Auction
mechanisms for setting aside forest for
biodiversity.
IFRO Report, nr. 267, Department of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, Frederiksberg.
3.3. Ansøgningsrunder 2023
De første to ansøgningsrunder har givet vigtige erfaringer med bl.a.
ansøgningsmaterialer, vurdering af arealmuligheder og lodsejernes behov.
Fonden vurderer, at to årlige ansøgningsrunder p.t. er fornuftigt ift. fondens
nuværende kapacitet og interessen fra lodsejere. Ansøgningsrunde 3 åbner i maj
2023 – igen for både kommuner, kirker og private lodsejere.
Kommunerne har vist god interesse i begge ansøgningsrunder, og i takt med at
flere kommuner når længere med deres DK2020-planer, vil der komme stadig
flere muligheder for klimaprojekter i hele landet. Især Klimaskovfondens hensyn
til forskellige synergieffekter gør fonden interessant for kommunerne.
Private lodsejere har også fået øjnene op for mulighederne i Klimaskovfonden,
ikke mindst gevinsten i at samarbejde om klimaprojekter med andre aktører
f.eks. vandforsyningsselskaber. Der er stor interesse for fonden hos private
lodsejere, og fonden har haft fokus på også at opdyrke kendskab blandt
skovdyrknings- og udtagningskonsulenter. Dette arbejde fortsættes med
forårets nye ansøgningsrunde.
I oktober 2023 følger Klimaskovfondens fjerde ansøgningsrunde.
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0009.png
3.4 CO2-beregningsmodel for skovrejsning
Sideløbende med planlægningen af efterårets
ansøgningsrunde i 2022 har sekretariatet udviklet en
beregningsmodel for CO2-optaget fra fondens
skovrejsningsprojekter. CO2-beregningsmodellen er et
vigtigt redskab, da den udregner den gennemsnitlige
varige kulstofbinding, som de konkrete
skovrejsningsprojekter forventes at medføre på lang sigt.
Dermed er det muligt at udregne de CO2-enheder, som
fonden kan sælge for at sikre privat finansiering til
skovrejsning.
Det er en kompleks opgave at udarbejde en CO2-
beregningsmodel for et konkret og afgrænset projekt, og
det kræver tydelige afgrænsninger. Fondens model
definerer den varige kulstofbinding som det
gennemsnitlige stående CO2-lager i projektets
bevoksninger, der vil kunne fastholdes ved god og almen
skovdyrkning og gentagne omdrifter, beregnet for perioden
100-200 år.
CO2-beregningsmodellen ligger på Klimaskovfondens
hjemmeside og skal benyttes af ansøgere, når de søger om
støtte. På den måde kan ansøgerne udregne en opgørelse
over den forventede, langsigtede lagring af CO2, som deres
projekt vil generere.
Fonden arbejder tilsvarende på en model for CO2-optaget
ved lavbundsudtag til de konkrete lavbundsprojekter. Her
er det andre faktorer, der afgør modellens variabler for CO2-
optag, f.eks. vandstandsniveau. Arbejdet med at kunne
estimere CO2-effekten fra lavbundsudtag er anderledes,
dels fordi man
fjerner
eksisterende CO2-udledning, dels
fordi der ikke, som på skovområdet, findes et lige så stort
videnskabeligt grundlag af periodiske opgørelser og
analyser. CO2-beregningsmodellen for lavbundsprojekter
udvikles bl.a. i et samarbejde med SEGES og Aarhus
Universitet, og den forventes færdig i Q3 2023.
Klimaskovfonden har foruddefineret et større antal
sammensætninger af godkendte træarter (kulturmodeller),
der sammen med bl.a. bevoksningsprocent er
udgangspunkt for den estimerede CO2-beregning, som
sker for det enkelte skovrejsningsprojekt. CO2-modellen
følger IPCC’s retningslinjer for opgørelse af udledninger fra
arealbaserede aktiviteter og baserer sig bl.a. på data fra
Danmarks Skovstatistik og beregninger, som er udviklet af
forskere på Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN),
Københavns Universitet, til dansk vegetation.
Centralt i fondens klimabogføring er også et offentligt CO2-
register over klimaeffekter fra fondens projekter, der er et
vigtigt redskab i valideringen af CO2-effekterne. Første
udkast til registret forventes klar i Q2 2023.
Modellen er udarbejdet i tæt samarbejde med fondens
Certificeringsudvalg – der består af forskere fra KU, AU og
bestyrelsesmedlemmer – samt eksterne konsulenter med
speciale i klimabogføring og skovrejsningsprojekter med
klimaeffekter.
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0010.png
4. Finansiering fra private
Klimaskovfondens samlede indtægter i 2022 er på ca. 16
mio. kr. Heraf har fonden fra staten modtaget
klimakompensation i form af bidrag for flyrejser på 12,8 mio.
kr. og 2 mio. kr. fra Miljøministeriet fra reserven til en
skovplan (jf. aktstykke 21-22/23).
I bemærkningerne til Lov om Den Danske Klimaskovfond er
det en forventning, at fonden tilbyder virksomheder et
klimakompensationsprodukt, der lever op til de standarder
for frivillig klimakompensation, som danske virksomheder
vælger at følge. Fonden har i 2022 arbejdet på en standard,
der gør det muligt for virksomheder at medfinansiere
fondens projekter og købe nationale CO2-enheder, der har
høj kvalitet og dermed skærmer virksomhederne for kritik
for deres klimaindsats.
Fonden har til opgave at skaffe private midler til sine
aktiviteter gennem dels donationer, øremærkede bidrag og
medfinansiering fra f.eks. kommuner, virksomheder og
privatpersoner, dels salg af CO2-enheder. Efter to
ansøgningsrunder kan fonden sælge de beregnede CO2-
reduktioner som ex ante-enheder, dvs. fremtidige
reduktioner udregnet på baggrund af CO2-
beregningsmodellen. Ex ante-enhederne vil blive bogført
som ex post, når optaget er verificeret ved tredjepart.
Denne model sikrer løbende privatfinansiering af nye
skovrejsnings- og lavbundsprojekter.
Allerede i fondens første år – og før egentlige fundraising-
kampagner – er der stor interesse fra private virksomheder
for at bidrage til fondens projekter. I 2022 har fonden fået
private bidrag fra Politiken og Novo Nordisk Pharmatech og
indgået aftaler med Let’s Go og DSB om længerevarende
støtte fra de to virksomheder. Det er tydeligt, at
Klimaskovfondens konstruktion matcher den stigende
interesse hos private virksomheder for at bidrage til
klimaindsatser.
En stigende interesse hos danske virksomhed for at bidrage
til den grønne omstilling følges desværre af en generel
usikkerhed om frivillige investeringer i klimaindsatser - som
forstærkes af et øget, offentligt fokus på og lovgivning om
virksomheders ”grønne” kommunikation. Eksempler på
fejlslagne klimaprojekter på det frivillige CO2-marked
understreger samtidig overfor virksomhederne, at deres
frivillige klimaindsatser risikerer kritisk granskning fra både
offentligheden og Forbrugerombudsmanden.
Fonden har derfor i sin standard for klimabidrag udarbejdet
retningslinjer til virksomhederne ift. hvordan de kan
markedsføre deres bidrag til Klimaskovfonden. Disse
retningslinjer er afstemt med Forbrugerombudsmanden.
Fonden har dermed sikret, at virksomheder kan
kommunikere om deres bidrag til den danske klimaindsats
i overensstemmelse med markedsføringsloven.
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0011.png
4.1 Afdækning af det frivillige marked for salg af CO2-enheder
For at kunne udarbejde en standard for privatfinansiering af den danske klimaindsats, der følger de højeste, internationale
krav og derfor er attraktiv for danske virksomheder, iværksatte fonden en grundig afdækning af det frivillige CO2-marked.
Det frivillige marked er i disse år under hastig udvikling –
det gælder bl.a. andre standarder og deres krav til
bogføring af klimakompensation, internationale ordninger
og kommende reguleringer.
Fondens afdækning førte bl.a. til frugtbare dialoger med en
anden national ordning (britiske Woodland Carbon Code),
med Nordic Dialogue on Voluntary Compensation (under
Nordisk Ministerråd) og med SBTi , som inden for EU er det
førende redskab for virksomheder til at sætte konkrete
klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen – en
platform, som 124 danske virksomheder har tilsluttet sig,
heraf 19 C25 virksomheder (november 2022).
SBTi’s Corporate Net Zero-standard tager afsæt i
opgørelsesrammer fra den internationale Greenhouse Gas
Protocol (GHG-protokollen, der bl.a. omhandler
kvalitetskriterier, produktdefinitioner og bogføringsregler
for frivillige CO2-enheder. Protokollen (Land Sector and
Removal Guidance) er p.t under revision, der forventes
færdig i Q2 2023. I udkastet til den reviderede protokol
lægges der op til, at CO2-enheder ikke må (dobbelt)
rapporteres både i staters klimaregnskaber (NIR) og hos
virksomheder, der frivilligt køber CO2-enheder som
klimakompensation til at opnå egne frivillige klimamål.
Greenhouse Gas-protokollen
Den mest anerkendte,
globale standard for måling af
drivhusgas-emissioner
og rapportering af samme.
GHG-protokollen er oprettet i 2001 af World Resources
Institute (WRI) og World Business Council for
Sustainable Development (WBCSD) og bruges af bl.a.
regeringer, virksomheder og NGO’er i hele verden til at
rapportere deres CO2-aftryk. 
En revideret GHG-protokol forventes lanceret i Q2 2023
Science Based Targets initiative
SBTi, som er stiftet af bl.a. FN’s Global Compact (UNGC),
baserer sig på Greenhouse Gas-protokollens standard
og opgørelsesmetoder. Det førende
redskab for
virksomheders frivillige klimaindsats
inden for EU,
der hjælper virksomheder til at sætte konkrete
klimamål, som stemmer overens med videnskaben.
Fonden kan realisere potentialet med en standard af
højeste kvalitet, som virksomhederne har tillid til. Men som
beskrevet bliver det først klart i løbet af 2023, hvilke krav
Klimaskovfondens standard for kompensation skal leve op
til. Fonden har derfor til en start udviklet en standard for
bidrag, der giver virksomheder, privatpersoner og andre
mulighed for at støtte den danske klimaindsats gennem
skovrejsning - uden kompensation
Dobbelt rapportering af CO2-enheder er også et centralt
tema i aktuelle internationale drøftelser om et troværdigt
og effektivt frivilligt CO2-marked. Udover GHG-protokollen
er der andre udviklinger, som vil påvirke det frivillige CO2-
marked, herunder EU-kommissionens lovforslag om
”Certification of carbon removals”, der p.t. er i høring.
Det ændrer dog ikke på, at markedet for frivillige
klimakreditter er i vækst. Klimaskovfonden har et stort
potentiale for at accelerere klimaprojekter på dansk jord
gennem virksomheders klimakompensation. Et potentiale,
som vil øges de kommende år i takt med stigende
forbrugerforventninger og kommende lovgivninger ift.
virksomheders bæredygtighedsindsats (f.eks. EU-
taksonomien, der indeholder en rapporteringsforpligtelse,
og det nyligt lancerede EU-direktiv CSRD)
[1]
.
[1]
Det vurderes, at virksomheders efterspørgsel efter
CO2-kreditter kan stige med mere end en faktor 15, og
at det frivillige marked kan være over 50 milliarder
dollars værd allerede i 2030. Kilde: “The Taskforce on
Scaling Voluntary Carbon Markets (TSVCM)” with
knowledge from McKinsey and sponsored by the
Institute of International Finance (2021).
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0012.png
Bidrag
Når f.eks. en virksomhed medfinansierer en klimaeffekt,
skabt uden for sin egen værdikæde, uden at opnå
retten til klimaeffekten.
Kompensation
(off-setting)
Når f.eks. en virksomhed køber og ejer retten til en
klimaeffekt, skabt udenfor sin egen værdikæde, der kan
bruges til at modregne emissioner fra virksomhedens
værdikæde.
Kan benyttes til opnåelse af virksomhedens Net Zero-
målsætninger og er typisk drevet af frivillige, interne
klimamål.
Kan benyttes til at bidrage til andres målsætninger,
f.eks. nationale klimamål, men kan ikke modregnes
virksomhedens egne emissioner fra egen værdikæde.
4.2 Fondens standarder for privat medfinansiering af projekter
Afdækningen af det frivillige CO2-marked har resulteret i
Klimaskovfondens første, nationale standard – for bidrag til
den danske klimaindsats gennem skovrejsning.
Standarden for bidrag blev lanceret i januar 2023 hos Novo
Nordisk Pharmatech A/S.
Sideløbende med bidragsproduktet har Klimaskovfonden
Fondens ”bidragsprodukt” er i tråd med det nye udkast til
GHG-protokollen, der netop anviser ”contribution targets":
Investeringer i CO2-enheder udenfor virksomheders egen
værdikæde, der fungerer som en yderligere CO2-
reducerende indsats, men uden at kunne bruges som
kompensation eller til modregning af egne udledninger for
at opnå frivillige klimamål. I stedet kan virksomhederne
bruge de købte CO2-enheder i deres markedsføring.
Dermed undgås dobbelt rapportering ift. til det nationale
klimaregnskab.
udviklet hovedprincipperne for en standard for
klimakompensation, men afventer først og fremmest den
reviderede GHG-protokol og SBTi’s retningslinjer for deres
Net Zero-standard, men også mere indsigt i behandlingen
af EU’s nye lovforslag om ”Certification of carbon removals”.
Fonden forventer at kunne færdiggøre sin standard for
klimakompensation i andet halvår af 2023.
Arbejdet er foregået i tæt samarbejde med fondens
Certificeringsudvalg, og det Rådgivende Udvalg er ligeledes
blevet inddraget og har drøftet standarderne indgående og
givet faglig sparring.
Udover salg af CO2-enheder gennem standarden har
Klimaskovfonden i 2022 oprettet direkte
donationsmuligheder gennem Mobilepay og et
donationsmodul på fondens hjemmeside. Privatpersoner,
virksomheder og alle andre, der ønsker at støtte den danske
klimaindsats, er allerede i gang med at donere direkte til
Klimaskovfonden.
Standarden for bidrag til den danske klimaindsats hviler på
en række af de samme, høje kvalitetskriterier som fondens
kommende standard for klimakompensation, hvad angår
additionalitet, uafhængig verifikation og validering,
konservativ CO2-beregning, klare bogføringsregler og
permanens.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0013.png
5. Hvad venter forude?
I 2023 er Klimaskovfondens strategiske fokus især på at øge
fondens synlighed – både overfor den brede kreds af
jordejere, som skal kende fondens tilbud ift.
skovrejsningsprojekter og udtag af lavbundsarealer, og
overfor virksomheder, fonde, privatpersoner og andre, der
ønsker at bidrage til de danske klimamål gennem konkrete
klimaprojekter på dansk jord. Fonden har planlagt både
fundraising-kampagner og målrettet kommunikations- og
netværksaktiviteter for at øge kendskabet til fonden.
Samtidig kommer der god synlighed fra de mange lokale
plantninger af fondens skovrejsningsprojekter, der vil tage
fart i foråret og igen til efteråret i 2023, og der er potentiale
for mange gode PR-aktiviteter både lokalt og nationalt.
Senere på året, når først GHG-protokollen og siden SBTi har
lanceret deres opdaterede, internationale standarder, følger
fondens standard for klimakompensation. Kompensations-
standarden har et endnu større potentiale for at accelerere
privatfinansieringen af klimaprojekter i Danmark, såfremt
den kan tilbyde CO2-enheder af samme høje kvalitet som
f.eks. SBTi.
Desuden byder 2023 på to ansøgningsrunder og dermed
endnu flere hektarer med skov, der gennem bæredygtig
skovdrift vil reducere CO2-udledningen i Danmark og sikre
renere drikkevand, rekreativitet og mere natur. I løbet af
foråret er fondens model for CO2-beregning for
lavbundsprojekterne færdig, og så vil fondens
lavbundsindsats også blive opskaleret, ikke mindst på de
mindre arealer, hvor fonden med sine fleksible greb har
fordele.
Året startede med en særlig begivenhed, da fonden
lancerede sin standard for klimabidrag gennem
skovrejsning. Standarden er en milepæl, da den stiller
samme høje kvalitetskrav til CO2-enhederne fra fondens
klimaprojekter som internationale standarder på det
frivillige CO2-marked, og samtidig giver private
virksomheder og alle andre mulighed for at støtte
nationale, statskontrollerede skovrejsningsprojekter med
dokumenterede klimaeffekter.
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0014.png
6. Klimaskovfondens bestyrelse
Kirsten Brosbøl, forperson
Født den 14. december 1977
Direktør og stifter, 2030beyond
Indtrådt: Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Lars Hvidtfeldt
Født den 24. oktober 1966
Godsejer
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 2 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Jørgen Bo Larsen
Født den 4. januar 1949
Professor emeritus i skovbrug,
Københavns Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Øvrige tillidshverv:
Dansk Miljøteknologi, forperson
(vederlag)
Demokratifronten, Det Politiske
Akademi, forperson
2030beyond, næstformand i
bestyrelsen
2030 Panelet, medlem
Øvrige tillidshverv:
Øvrige tillidshverv:
Kirstineberg A/S,
bestyrelsesformand (vederlag)
Danish Quinoa Group F.M.B.A.,
bestyrelsesformand
SEGES Innovations Fonden,
bestyrelsesformand (vederlag)
Lolland-Falsters Folketidende
A/S, bestyrelsesformand
(vederlag)
Realdania, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
Hedeselskabet,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Lounkærfonden,
bestyrelsesformand (vederlag)
GARTNERI.DK ApS,
bestyrelsesmedlem
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0015.png
Jens Kr. A. Møller
Født den 19. december 1968
Adm. direktør for DLR Kredit A/S
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 2 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Signe Normand
Født den 26. juni 1979
Professor og centerleder ved
Institut for Biologi, Aarhus
Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Hanne Søndergaard
Født den 14. marts 1965
Executive Vice President og
Chief Agriculture & Sustainability
Officer, Arla Foods
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 2 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Øvrige tillidshverv:
e-nettet A/S, bestyrelsesmedlem
FR I af 16. september 2015 A/S,
bestyrelsesmedlem
Finans Danmark og
Realkreditrådet,
bestyrelsesmedlem
SEGES’ sektorbestyrelse for
økonomi- og
virksomhedsledelse,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Bo Jellesmark Thorsen
Født den 10. januar 1969
Professor og institutleder,
Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Klima-, energi- og
forsyningsministeren
Øvrige tillidshverv:
Gyldendal, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
Øvrige tillidshverv:
Det Nationale Bioøkonomipanel,
medlem
International Advisory Board,
SLU, Uppsala (vederlag)
Den Danske Naturfond,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Coop Invest, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
Dagbladet Information,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Innofounder v.
Innovationsfonden, forperson
(vederlag)
Regeringens Grønne
Iværksætterpanel, medlem
Tine Thygesen
Født den 26. marts 1980
Iværksætter
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 2 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Øvrige tillidshverv:
Biodiversitetsrådet, forperson
(vederlag)
WWF, bestyrelsesmedlem
Øvrige tillidshverv:
Arla Fonden, bestyrelsesmedlem
DTU / Danmarks Tekniske
Universitet, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Orientering om Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2022
2718803_0016.png
7. Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg 2022
Concito:
Christian Ibsen, direktør
Dansk Skovforening:
Niels Otto Lundstedt, næstformand
Landbrug & Fødevarer:
Niels Peter Nørring, Klimadirektør og direktør for bæredygtighed, miljø & EU
Dansk Industri:
Kitt Bell Andersen, chefkonsulent og sekretariatsleder
Dansk Erhverv:
Anette Albjerg Ejersted, fagchef for miljø og cirkulær økonomi
Klimarådet:
Jette Bredahl Jacobsen, næstformand
Danmarks Naturfredningsforening:
Tine Nielsen Skafte, naturpolitisk rådgiver
DANVA:
Anne Scherfig, sektionsleder for vandplanlægning, HOFOR A/S
Friluftsrådet:
Johan Husfeldt, politisk konsulent
KL:
Sara Røpke, kontorchef i Center for Klima og Erhverv
Danske Regioner:
Under udpegning
Træ- og Møbelindustrien:
Simon Auken Beck, konsulent
3F:
Katrine Lindegaard, politisk konsulent
Rektorkollegiet:
Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse, KU
Rektorkollegiet:
Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi, AU
16