Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 402
Offentligt
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Dato: 1. maj 2023
·········································
DANMARKS
BIAVLERFORENING
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Telefon 57 86 54 70
Telefontider
man-tor: 9.00-14.00
Vedr. Høring over udkast til ændringer i
dyrejerejerbekendtgørelsen og dyrlægebekendtgørelsen
journalnummer 2022-15-31-00447
Danmarks Biavlerforening skal hermed takke for det tilsendte
høringsmateriale, og vi vil med dette brev fremkomme med vores
bemærkninger.
Danmarks Biavlerforening finder iagttagelsen af god forvaltningspraksis
særdeles mangelfuld i forbindelse med udkastet til bekendtgørelserne,
samtidig konstaterer vi gennem dialog med vores kollegaer i øvrige EU-
lande, at ingen lande har indført tilsvarende regler på biavlsområdet.
Endelig skal oplyses at bifamilier i Danmark alene behandles mod
parasitten varroa, hvilket for størstedelen af biavlernes vedkommende
udføres efter økologiske principper.
Den nugældende praksis inden for biavl er opbygget over ca. 30 år, og
metoderne er således gennemprøvede. En pludselig ændring af biavlens
praksis udgør en væsentlig risiko for meget store tab af bifamilier i løbet
af meget kort tid. Biavlen i Danmark er afgørende for bestøvning af en
lang række afgrøder, herunder i særdeleshed den danske frøavl og flere
af de fremtidige proteinafgrøder. Dertil skal nævnes biernes bestøvning i
naturen, hvilket sikrer føde til den naturlige fauna. De foreslåede tiltag vil
få væsentlige konsekvenser for biavlen, og reducere antallet af biavlere
såvel som antallet af bifamilier, hvorved bestøvningen ikke kan
opretholdes.
Vi anbefaler på den baggrund først og fremmest en dialog om en
hensigtsmæssig og faglig funderet løsning. Endvidere en udtagning af
bifamilier fra kravet om kurset ”Anvendelse af lægemidler til husdyr” i
www.biavl.dk
CVR 60997314
·········································
1