Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 402
Offentligt
2718125_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Danmarks Biavlerforening anmoder hermed om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalg, med henblik på at
orientere om problematiske regler for sundhedspleje i biavlen i Danmark.
Danske biavlere foretager i dag ingen former for bekæmpelse i bistaderne ud over bekæmpelse af
parasitten varroa. Dette sker efter økologiske metoder med organiske syrer, som forekommer naturligt i
honning, og denne praksis er udviklet over 30 år. Metoderne kan sidestilles med fodertilsætning, og
behandlingerne foretages når årets høst af honning er overstået.
Med implementeringen af EU's Dyresundhedsforordning stiller Fødevarestyrelsen i Danmark forventninger
om, at biavlen fremover skal anvende veterinære lægemidler til bekæmpelse af varroamider.
Fødevarestyrelsens nye krav om, at biavlen i stedet skal anvende veterinære lægemidler, er i konflikt med
dansk biavls ønske om at producere et rent naturprodukt, og udgør en kæmpe risiko, der kan medføre et
reelt kollaps, når der pludselig kræves en ændring af den nuværende praksis, der er opbygget over 30 år.
Væsentlige tab af bifamilier vil også få alvorlige konsekvenser for mange afgrøder, herunder frøavlen i
Danmark.
Vi ønsker derfor gennem et foretræde for udvalget at fremlægge sagen og forskellige løsninger.
Vi ser frem til at høre fra jer, og håber vores anmodning kan imødekommes.
Venlig hilsen/best regards
Rune Havgaard Sørensen
Sekretariatsleder
Direkte: +45 57 86 54 69
E-mail:
[email protected]
..........................................
Danmarks Biavlerforening
Fulbyvej 15
DK-4180 Sorø
Telefon: +45 57 86 54 70
www.biavl.dk