Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 391
Offentligt
2715650_0001.png
TALEPAPIR
Den 24. maj 2023
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål AF
Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den
kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 30. maj 2023 samt eventuelle sager,
hvortil der søges mandat i Europaudvalget.
Svar
Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet for
landbrug og fiskeri den 30. maj 2023. Der er tre
punkter på dagsordenen, som alle er til orientering.
Punkt 2 om emballage hører under miljøministeren.
Punkt 1 handler om markedssituationen for
landbrugsvarer i lyset af krigen i Ukraine. De globale
fødevarepriser er generelt stabile, og de er væsentligt
lavere end samme måned sidste år.
Ved forelæggelsen af rådsmødet for landbrug og
fiskeri sidste måned orienterede jeg om, at flere
østeuropæiske
medlemslande
havde
indført
nationale forbud mod import af korn fra Ukraine.
1
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 391: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/5-23 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023
2715650_0002.png
TALEPAPIR
Den 28. april indgik Kommissionen en principaftale
med medlemslandene om at løfte importforbuddene.
Til gengæld har Kommissionen vedtaget særlige
regler, så ukrainsk korn kun må transporteres i
transit gennem de pågældende lande.
Kommissionen har også fremsat et forslag til
yderligere 100 mio. euro i særlig støtte til negativt
ramte landmænd i Polen, Ungarn, Slovakiet,
Bulgarien og Rumænien. Flere medlemslande i
andre dele af EU efterspørger særlig støtte på grund
af lave priser, tørke eller andre udfordringer.
Vi er en større gruppe medlemslande, som ikke er
helt tilfredse med Kommissionens håndtering af
sagen omkring importforbuddene. Især med
manglen på gennemsigtighed i processen. Det har vi
givet udtryk for i et brev til Kommissionen.
Det er afgørende, at vi i EU står sammen om vores
støtte til Ukraine. Også når det kommer til handel
med korn og andre fødevarer.
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 391: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/5-23 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023
2715650_0003.png
TALEPAPIR
Heldigvis er FN-aftalerne om eksport af korn via
Sortehavet i sidste uge forlænget til den 18. juli 2023.
Den ukrainske landbrugsminister forventes at
deltage i en frokostdrøftelse under rådsmødet.
Punkt 2 handler om Kommissionens forslag om en
revision af emballageforordningen. Forslaget hører
under miljøministeren.
Formålet er at skabe et mere velfungerende indre
marked for produktion og genanvendelse af
emballage. Drøftelsen på rådsmødet kommer til at
fokusere på de aspekter af forslaget, der har med
fødevaresikkerhed og madspild at gøre.
Kommissionen lægger op til at begrænse mængden af
emballage – også på fødevareområdet. Blandt andet
ved at forbyde brug af engangsemballage til frisk
frugt og grøntsager i størrelser under 1,5 kg.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 391: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/5-23 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023
2715650_0004.png
TALEPAPIR
Der kan være flere butikker, der sælger økologisk
frugt og grønt, som kommer over bagatelgrænsen for
at forhandle økologi i løs vægt. Bagatelgrænsen er
fastsat i økologiforordningen.
Butikkerne
vil
derfor
blive
omfattet
af
økologikontrol, hvis ikke de emballerer. Det kan give
udfordringer for salget af økologisk frugt og grønt.
Det er jeg meget optaget af at finde en løsning på.
Grundlæggende er problemet opstået på grund af
bestemmelserne i økologiforordningen.
Kommissionen foreslår også, at der fastsættes en
række minimumskrav til indhold af genanvendt
plastik i plastemballage, herunder emballage til
fødevarekontakt. Her er det vigtigt at have fokus på
tilgængeligheden af genanvendt plastik af den
tilstrækkelige kvalitet på markedet.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 391: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/5-23 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023
2715650_0005.png
TALEPAPIR
Der foreslås også et nyt krav om, at medlemslandene
skal indføre pant- og retursystemer for visse typer
drikkevarer. Det har vi allerede i Danmark.
Regeringen vil tage stilling til de enkelte elementer,
når der er foretaget en grundig analyse af forslagets
økonomiske og miljømæssige konsekvenser.
Sagen blev senest forelagt for Europaudvalget i marts
i år af miljøministeren, der som nævnt har ansvaret
for forhandlingerne af forslaget.
Punkt 3 handler om fiskerimuligheder for brisling i
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra juli 2023 til juni
2024.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet for
landbrug og fiskeri den 30. maj. Men da forslaget
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde,
forelægger jeg sagen nu.
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 391: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/5-23 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023
2715650_0006.png
TALEPAPIR
Bestanden for brisling i Skagerrak og Kattegat er
fælles forvaltet med Norge, mens bestanden i
Nordsøen er fælles forvaltet med Storbritannien.
Danmark har størsteparten af EU’s kvote, med 95
procent i Nordsøen og 72 procent i Skagerrak og
Kattegat.
Rådgivningen for i år er meget positiv. Der er tale om
lidt over en fordobling i forhold til sidste år. Det
forventes, at kvotefastsættelsen vil følge den
videnskabelige rådgivning. Det støtter regeringen.
Regeringen mener desuden, at der bør fastsættes
fleksibilitet mellem henholdsvis Skagerrak og
Kattegat på den ene side og Nordsøen på den anden
side. Så det ligesom tidligere vil være muligt at fiske
kvoten for Skagerrak og Kattegat i Nordsøen.
---o0o---
Under siden sidst vil jeg ikke nævne nogen sager.
6