MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 390: Materiale fra Miljøbevægelsen NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs foretræde for udvalget den 17/5-23 om nye GMO'er til anvendelse i landbruget

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 390
Offentligt

Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg torsdag den 17. maj 2023

vedr. vilkår for udsætning af GMO / genmodificerede organismer i landbrug og

natur

Tak for muligheden for at fremlægge vores synspunkter vedr. udsætning af genmodificerede

organismer i landbrug og natur.

Mit navn er Klaus Loehr-Petersen. Jeg kommer fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, der er en

økologisk medlemsorganisation for jordbrug, virksomheder og forbrugere - og min kollega i dette

emne er June Rebekka Bresson. June er fra miljøorganisationen NOAH Friends of the Earth. Vi

repræsenterer desuden en række andre organisationer, der er engageret i spørgsmålet om vilkår

for anvendelsen af GMO i det fri, bl.a. Landsforeningen Praktisk Økologi, Dansk Vegetarisk

Forening, Økologisk Akvakultur, Greenpeace og Frie Bønner

–

Levende land. Vi sendte fornyelig et

brev til Miljøministeren om problemerne for biodiversitet, hvis GMO-lovgivningen ændres eller

dereguleres.

Se venligst listen over organisationerne nederst.

Vi er desuden med i et internationalt netværk af bl.a. IFOAM og Demeter International om

oplysninger om konsekvenser af svækkede GMO-regler for fødevareproduktionen og naturen.

Vores fokus

er, at det er vigtigt at fastholde de nuværende regler for dyrkning /udsætning af

genmodificerede organismer i landbruget, skovdriften og naturen bredt set. Det vil sige at bevare

en regulering af både proces og produkt i tilblivelsen af planter og afgrøder. Det gælder de

’klassiske’ GMO-typer, og det gælder de ’nye’ GMO-typer,

hvoraf CRISPR/Cas9 er den mest kendte

metode. Med de nye typer menes her gen-redigering,

’gen-saks’ og NBT (new breeding

techniques).

For afklaringens skyld vil vi gerne understrege, at vores fokus ikke drejer sig om det skal være tilladt

eller ej at dyrke genmodificerede afgrøder i landbruget. Det er tilladt, både at teste og dyrke, når

det drejer sig om såsæd, der er godkendt efter EU's Udsætningsdirektiv for GMO-afgrøder

–

hvis man som forsker, landmand eller virksomhed (f.eks. frøproducent) opfylder kravene til

registrering, sporbarhed, risikovurdering, adskillelse, dokumentation og mærkning. Det er

detaljeret beskrevet i sameksistensloven. Vi anfægter ikke anvendelsen af genteknologiske

metoder i organismer, der anvendes i lukkede, kontrollerede miljøer, f.eks. til fremstilling af

medicin

Alle typer GMO

Det er vigtigt at slå fast, at EU's Udsætningsdirektiv jf. EU Domstolens afgørelser fra 2018, og igen

den 7. februar 2023, omfatter alle former for GMO, inkl. genredigerede organismer, der som nævnt

også ofte kaldes NBT, new breeding techniques.

Blandt disse teknikker er CRISPR/Cas9 det mest brugte 'værktøj', der populært kaldes en gen-saks.

Metoden anvendes til genetiske ændringer i en bred vifte af organismer inden for både planteavl,

mikroorganismer og medicin. Metoden bliver ofte opfattet som mindre indgribende end klassisk

GMO, men det beror måske mest på formuleringen om en saks og en opfattelse af ’små og præcise

klip i generne’, hvilket imidlertid ikke er tilfældet.

I forhold til landbrug er det efter vores mening meget vigtigt, at organismer, der er ændret ved

hjælp af genredigering, fortsat skal vurderes efter kravene i EU's Udsætningsdirektiv:

risikovurdering, sporbarhed, registrering, monitorering/analysemetode, mærkning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 390: Materiale fra Miljøbevægelsen NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs foretræde for udvalget den 17/5-23 om nye GMO'er til anvendelse i landbruget

Forsigtighed, mærkning og valgmulighed

Risikovurdering er en forudsætning for at vurdere, hvilke effekter en organisme vil have på det

miljø, den bliver sat ud i, både på kort og lang sigt. Ud fra forsigtighedsprincippet må det vurderes,

om der er risiko for spredning til andre afgrøder og til planter i naturen. Det er vigtigt, da det jo

ikke er muligt at tilbagekalde /indsamle genmodificerede organismer, hvis de viser sig at skabe

utilsigtede, negative effekter for miljø, biodiversitet eller menneskers sundhed. Erfaringerne med

negative konsekvenser af at bruge kemiske stoffer (pesticider) i bl.a. landbruget er meget relevante

at tage med i vurderingen af at dyrke GMO-afgrøder med uforudsigelige virkninger for miljø og

sundhed.

Tydelig og forståelig mærkning af genmodificerede afgrøder og produkter, hvori de indgår, er

grundlæggende for at kunne håndtere produkterne separat og holde dem adskilt fra ikke-GMO-

produkter. En tydelig ’deklaration’ er også med hensyn til GMO vigtig. Det har betydning for at

undgå utilsigtede sammenblandinger og i særlig grad for at give alle led i kæden fra landmand over

foderstoffirma og fødevareproducent til detailhandel og forbrugere mulighed for at vælge GMO-

produkter fra, hvis de ikke ønsker dem.

Forbrugerne mister deres frie valg, hvis reglerne for kontrol og mærkning svækkes. Det kaldes

”deregulering” eller ”regeltilpasning”. Også forslag om blot at ændre til produktbaseret regulering,

er i sagens kerne en ”deregulering”.

Det er efter vores mening helt afgørende, at reglerne for mærkning af afgrøder, råvarer og

produkter fortsat skal gælde for alle typer GMOer, også de organismer, der er fremstilles ved hjælp

af de nye genredigeringsteknikker, der klart er defineret som GMO i EU's Udsætningsdirektiv. En

situation, hvor GMO-afgrøder og fødevarer forhandles uden mærkning, vil give store problemer for

tilliden til myndigheder og virksomheder og butikker. Det vil gøre det umuligt at opfylde kravene til

regler for gennemsigtighed i forhold til kunder /forbrugeres ret til at vide, hvordan fødevarer er

produceret og hvilke ingredienser, de er lavet af. Sporbarheden vil forsvinde.

Det kan få alvorlige følger for virksomheder og dermed virke negativt for erhvervsinteresser i hele

foder- og fødevarebranchen inkl. påvirke eksportmarkeders tillid til danske produkters kvalitet,

sporbarhed, mærkning og sikkerhed. En lang række dagligvarekæder i Tyskland har allerede

tilsluttet sig en afvisning af svækkede regler for anvendelsen af GMO.

Hvis det viser sig, at fødevarer af GMO-afgrøder forårsager problemer for vores sundhed, er det

afgørende, at kunne spore produkterne for at kunne tilbagekalde dem og/eller informere alle i

fødevarekæden inkl. forbrugere om det.

Trussel mod det økologiske jordbrug

Det økologiske landbrug vil blive truet på sin eksistens. De økologiske regler om, at der ikke må

anvendes GMO-afgrøder i økologisk landbrug, vil ikke kunne efterleves, hvis genmodificerede

afgrøder kan dyrkes uden reglerne for kontrol, adskillelse, sporbarhed og mærkning. Dels vil

økologiske landmænd ikke kunne vide, om deres såsæd er GMO eller forurenet med GMO. Deres

konventionelle naboer vil heller ikke vide, om deres såsæd kunne være en GMO-sort, og derfor

ikke kunne overholde kravene i sameksistensreglerne. Uden registrering og mærkning af GMO-

afgrøder i landbruget vil sameksistens mellem GMO og ikke-GMO umulig. Ikke kun i landbruget og

ved håndtering af landbrugsafgrøder, men i hele kæden af foderstoffer og fødevarer helt ud til

private og offentlige køkkener inkl. børnehaver, skoler, institutioner og hospitaler.

En ophævelse af reglerne (en deregulering) for dyrkning af GMO-afgrøder vil således være i

modstrid med de grundlæggende principper for økologisk landbrug: Forsigtighedsprincippet,

sundhedsprincippet og retfærdighedsprincippet. Det vil også være i modstrid med Folketingets og

EU's politik om at øge det økologiske areal og den økologiske fødevareproduktion og være

ødelæggende for den udvikling, det økologiske landbrug har skabt og er frontløber for.

Fasthold reglerne for GMO i jordbrug og natur

Vores appel til Miljø- og Fødevareudvalget er derfor, at Danmark bakker op om de lande i EU, der

ønsker, at alle former for GMO jf. EU's definition fortsat kun kan anvendes i landbrug, skovbrug

m.m. og i naturen, når reglerne i EU's Udsætningsdirektiv er opfyldt. Det vil sikre forsigtighed,

åbenhed, sporbarhed og mærkning og dermed en mere tryg mulighed for at vælge GMO-afgrøder

og fødevarer til eller fra på et oplyst og sikkert grundlag. Det vil give myndighederne bedre

kendskab til og kontrol med, hvilke genmodificerede organismer, der sættes ud i det fri, og en

større mulighed for at følge evt. uønskede effekter på biodiversiteten, miljøet og befolkningens

sundhed.

GMO-teknikker, både

’gamle’ og ’nye’, er alt for indgribende og ændrende i de enkelte organismer,

afgrødetyper og biodiversiteten

–

og måske også vores sundhed

–

til, at GMO skal bruges uden

grundig kontrol, som beskrevet i EU's Udsætningsdirektiv: risikovurdering, monitorering,

sporbarhed, registrering, adskillelse og mærkning.

På vegne af følgende organisationer:

NOAH Friends of the Earth

Dansk Vegetarisk Forening

Landsforeningen Praktisk Økologi

Fore. Netværk for Økologisk Akvakultur

Greenpeace

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Frøsamlerne

Frie Bønder Levende Land

Corporate Europe Observatory

Landsforeningen Grøn Hverdag