MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 366
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 17. maj 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj

2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

EU og Internationalt

Den 16. maj 2023

FVM 280

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

emballage og emballageaffald

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2022) 677

Side 7

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

30. maj 2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.

KOM-dokument foreligger ikke

Side 23

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 30. maj 2023

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af supplerende samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. april

2023. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-

råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. En række medlems-

stater med tæt beliggenhed til Ukraine, har i april 2023 indført nationale forbud mod import af korn

fra Ukraine. Kommissionen har forsøgt at finde EU-løsninger på udfordringerne under den fælles

handelspolitik og under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen indgik den 28. maj 2023 en prin-

cipaftale med Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien om at løfte de nationale forbud mod

import af ukrainsk korn, som blev indført i april 2023. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 30. maj 2023 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023 med henblik på orien-

tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i april 2023 steget med ca. 0,6 pct. fra marts 2023. Dette giver et samlet fald på 19,7 pct. fra april

2022. Ændringen i indekset er sammensat af faldende priser på madolie (3,2 pct.), mejeri (2,7 pct.) og

korn (1,7 pct.) samt prisstigninger på sukker (17,6 pct.) og kød (1,3 pct.) i april 2023.

Markedssituationen for handelsgødning

På baggrund af oplysninger fra erhvervet forventes de fleste danske landmænd på nuværende tidspunkt

at have anskaffet den nødvendige handelsgødning for indeværende produktionsår. De forbliver dog på

et højt niveau. I forhold til anvendelige erstatninger for russisk fosforgødning findes de f.eks. hos

alternative leverandører som Marokko og Tyskland, men hvor der er henholdsvis høje niveauer af Cad-

mium og en grænseværdi for Cadmium, der ligger over den danske. Høje niveauer af allerede eksiste-

rende fosfor i jorden og tilførsel af husdyrgødning kan i nogen grad opveje for manglende fosforgødning.

Generelt set forventes mindre tab i udbyttet som følge af mindre forbrug af gødning.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråds (IGC) seneste prognose fra april 2023 er for korn i indeværende år 2022/23

overordnet uændret fra prognosen i marts 2023 og ligger 1,7 pct. under sidste år 2021/22. De vigtigste

afgrøder, hvede, majs og byg, ligger også stabilt i forhold til marts 2023. Produktionen skønnes i

2022/23 at udvikle sig med +2,8 pct. for hvede, -5,8 pct. for majs og +5,5 pct. for byg set i forhold til

2021/22. Udsigten til næste års høst 2023/24 tegner sig med -2,0 pct. for hvede, +5,0 pct. for majs og -

4,5 pct. for byg i forhold til 2022/23.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Forventningerne til globalt forbrug i indeværende år 2022/23 er overordnet set uændret, men skønnes

at stige med 1,3 pct. til næste år 2023/24. I forhold til i år 2022/23 er forventningerne til den globale

handel med korn uændret og forventes at ligge 4,1 pct. under sidste års niveau 2021/22, hvilket ligeledes

skønnes for det kommende år 2023/24. Globale priser på de vigtigste kornafgrøder har den sidste må-

ned udviklet sig med fald på 1,6 pct. for hvede, 1,4 pct. for majs og 4,4 pct. for byg. Indekset falder samlet

med 2,9 pct.

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med

arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.

Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2022/23 for de vigtigste afgrøder at ligge under ni-

veauet før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 0,4 pct. for hvede, 10,9 pct. for majs og 16,5 pct. for byg.

I forhold til sidste år 2021/22 forventes der i Ukraine i år 2022/23 en mindre produktion på 20,3 pct.

for hvede, 35,9 pct. for majs og 34 pct. for byg. Ukrainsk eksport forventes fortsat at falde i forhold til

før krigen i 2020/21, herunder 10,7 pct. for hvede og 45,2 pct. for byg. I forhold til sidste år 2021/22

forventes Ukraines eksport i år 2022/23 at falde med 20,6 pct. for hvede og 60,3 pct. for byg. Eksporten

af majs i 2022/23 forventes at stige med henholdsvis 3,9 pct. fra før krigen i 2020/21 og med 1,6 pct. fra

sidste år 2021/22. Til næste år 2023/24 skønnes yderligere fald for alle ovenstående afgrøder på mellem

18 til 23 pct. for produktion og mellem 23 til 43 pct. for eksport.

Ukraines andel af global produktion i indeværende år 2022/23 er i IGC’s seneste prognose fra april 2023

uændret, men skønnes til næste år 2023/24 at falde til 2,0 pct., herunder 2,6 pct. for hvede, 1,7 pct. for

majs og 3,7 pct. for byg. Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for

fjerkræ og svin bliver ramt af den manglende ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøst-

lige lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang

til og prisen på fødevarer.

Kommissionen vedtog den 4. april 2023 et komitéforslag om krisestøtte til kornproducenter i Polen,

Rumænien og Bulgarien som følge af regional prispåvirkning af den øgede import af korn fra Ukraine.

Krisestøtten havde et samlet EU-budget på 56,3 mio. euro. Kommissionen har fremlagt et komitéforslag

med yderligere krisestøtte på 100 mio. euro til kornproducenterne i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumæ-

nien og Slovakiet, hvis landbrugsmarkeder påvirkes negativt af import fra Ukraine.

Polen, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien indførte i april 2023 ensidigt midlertidige importforbud for korn

fra Ukraine med henvisning til den negative påvirkning, som store mængder landbrugsprodukter havde

på priserne i landenes lokalmarkeder. Den 28. april 2023 blev en principaftale for transit af landbrugs-

varer indgået mellem de fem medlemsstater og Kommissionen mod ophævelse af importforbuddene.

Som en del af aftalen indførte Kommissionen den 5. maj 2023 restriktioner på import af korn fra Ukra-

ine til Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæisk Investe-

ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,

Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der

tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med solidaritetsbanerne var, at land-

brugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres bredt til EU og dele heraf videre til tredjelande.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 parallelle aftaler med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra

Ukraine via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalerne var midlertidige og blev den 17. november

2022 efter stort internationalt pres på Rusland forlænget med 120 dage og igen den 19. marts 2023 med

minimum 60 dage. Usikkerheden om aftalernes længde skyldes primært et russisk ønske om, at Vesten

hæver en række sanktioner, som blev indført i forbindelse med invasionen af Ukraine. Hvis aftalerne

ikke forlænges, vil de udløbe den 18. maj 2023. Ifølge FN’s koordinationscenter (JCC) er der i aftalernes

første to perioder blevet eksporteret mere end 25 mio. tons korn via sortehavsruterne, heraf 480.000

tons hvede under FN’s Fødevareprogram til humanitære nødhjælpsoperationer.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Mælkeindvejningen i EU i kalenderåret 2022 blev identisk med indvejningen i 2021. I de to første må-

neder af 2023 er indvejningen steget 0,8 pct. i forhold til samme måneder af 2022. Markedssituationen

for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser på vej ind i en tid med faldende

priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj pris. Den er i

april 2023 faldet til 48,83 cent/kg. Produktpriserne i EU er også faldende omend fra et meget højt ni-

veau. Det hænger sammen med vigende efterspørgsel fra forbrugerne. Primo maj 2023 lå prisen på

skummetmælkspulver på 241 euro/100 kg. Det er 42 pct. under prisen samme tid i 2022. Smørprisen lå

på 463 euro/100 kg, hvilket er 31 pct. under prisen samme tid sidste år. Den danske mælkepris (Arla-

noteringen) toppede i november 2022 på 445,3 øre/kg for konventionel mælk og 486,7 øre/kg for øko-

logisk mælk. I maj 2023 er priserne på 314,1 øre/kg for konventionel mælk og 359,3 øre/kg for økologisk

mælk.

Markedssituationen for svinekød

Produktionen af svinekød i EU faldt 5,1 pct. kalenderåret 2022 i forhold til 2021. I de to første måneder

af 2023 er antallet af slagtninger i EU faldet 8 pct. I Danmark er faldet 11 pct. EU's marked for svinekød

er præget af høje priser. I løbet af 2022 er priserne steget betydeligt på grund af det faldende udbud og

stigende inputpriser. Prisen var således i uge 18 i 2023 på 242,0 euro/100 kg, hvilket er en historisk høj

pris og 24 pct. pct. højere end samme tid sidste år. Den danske notering følger nogenlunde samme ten-

dens, dog med en lavere pris på 13,8 kr./kg for uge 20 i 2023. Smågriseprisen i EU har fulgt et lignende

mønster. I uge 18 i 2023 var prisen 88,9 euro/stk., hvilket er 61,9 pct. mere end på samme tid sidste år.

Svinesygdommen afrikansk svinepest er fortsat en udfordring for EU. Den har medført, at en række

vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra en række medlemsstater, her-

under Tyskland.

Markedssituationen for oksekød

I kalenderåret 2022 faldt EU’s produktion regnet i tons oksekød med 2,4 pct. i forhold til 2021. I 2022

har prisniveauet generelt udviklet sig stigende og var i uge 17 af 2023 på 501,1 euro/100 kg, hvilket er

1,6, pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er betydeligt over gennemsnittet for de seneste tre

år. EU’s eksport faldt med 7,1 pct. i kalenderåret 2022 sammenlignet med 2021. EU’s import steg med

24 pct. i 2022 i forhold til 2021. Tallene er inklusiv Storbritannien, som er EU’s største samhandelspart-

ner for oksekød.

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved stigende priser. I uge 17 af 2023 var prisen

på 267,8 euro/100 kg, hvilket er 3,1 pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet

for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producenternes indtjening negativt. EU er fortsat nettoek-

sportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsek-

toren. I maj 2022 blev begrænsninger for import fra Ukraine ophævet. I kalenderåret 2022 var EU’s

import af fjerkrækød fra Ukraine på 166.158 tons. Det er en stigning på 100 pct. i forhold til 2021. Til

sammenligning var EU’s samlede import af fjerkrækød i 2022 (inklusiv Storbritannien) på 873.218 tons.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg i 2022 med 13,6 pct. i forhold til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg

med 24,2 pct. EU’s handel udgjorde i 2022 400,9 mia. euro, herunder 229,3 mia. euro i eksport og 171,6

mia. euro i import, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på 57,7 mia. euro (ca. 429,7

mia. kr.) i 2022. EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat Storbritannien, USA og Kina, som i 2022

udviklede sig med øget eksport til Storbritannien og USA på henholdsvis 12,3 pct. og 15,4 pct., mens

eksporten til Kina i 2022 faldt med 7,8 pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, Stor-

britannien og Ukraine, som steg med henholdsvis 32,8 pct., 22,2 pct. og 47,5 pct. Udviklingen af import

til pågældende lande har hermed været stigende, og Ukraine har i 2022 overtaget pladsen fra USA.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

Mælkeindvejningen i EU sluttede i 2022 af med stigninger i de sidste fire måneder, men for hele kalen-

deråret 2022 endte indvejningen stort set på samme niveau som i 2021. For markedssituationen for

mælk og mejeriprodukter er der gennem hele 2022 sket en markant forøgelse, hvor afregningsprisen for

mælk i Danmark i december 2022 lå på 61 eurocent/kg for konventionel mælk og 67 eurocent/kg for

økologisk mælk. Siden er afregningsprisen faldet med 8 eurocent/kg for både konventionel og økologisk

mælk. Dette skyldes, at markedspriserne i EU nu har været mere eller mindre konstant faldende siden

oktober 2022. Det hænger sammen med vigende efterspørgsel fra forbrugerne. Primo marts 2023 lå pri-

sen på skummetmælkspulver på 260 euro/100 kg. Det er 28 pct. under prisen i oktober 2022, og smør-

prisen lå på 485 euro/100 kg., hvilket er 32 pct. under prisen i oktober.

De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger

hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af-

spejles i prisudviklingen. Tendensen i første kvartal 2023 viser faldende råvare- og afregningspriser.

Dette skyldes både, at indvejningen er begyndt at stige i EU, men ikke mindst at der er sket et fald i

forbruget af mejeriprodukter, da den stigende inflation har medført, at befolkningens leveomkostninger

er steget. Råvarepriserne har ligget forholdsvist stabilt de sidste par måneder.

Den danske notering for slagtesvin har udviklet sig ganske positivt de seneste måneder. Fra 11,10 kr./kg

i midten af februar 2023 er noteringen steget til 13,80 kr./kg her i begyndelsen af maj 2023. Dermed

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

har den danske svinepris den seneste tid halet kraftigt ind på de øvrige medlemsstaters svinepris. Men

der er fortsat et stykke vej, inden prisen herhjemme er konkurrencedygtig med priserne i medlemssta-

terne syd for grænsen.

For smågrisepriserne er situationen en anden. Her er økonomien blevet væsentligt forbedret det seneste

halve år bl.a. grundet markant stigende efterspørgsel fra Tyskland og Polen. Den danske tælling for april

2023 viser en nedgang i slagtesvinene på knap 25 pct. i forhold til april 2022 og en mere beskeden ned-

gang af drægtige søer på 6,6 pct.

Mens svinepriserne er høje og har været stigende i Europa i 2023, opleves den modsatte situation i Asien

og Nordamerika. I USA er meget høje svinepriser i 2022 nu afløst af lave svinepriser betydeligt under

niveauet i Europa. Den amerikanske svinepris er kommet under pres som følge af en kombination af

dårlig indenlandsk efterspørgsel, udsigt til svagt stigende amerikansk svineproduktion og fald i efter-

spørgslen fra det store eksportmarked Mexico. I Kina har man set prisfald som følge af et fald i efter-

spørgslen og stigende slagtninger. De øgede mængder grisekød på det kinesiske marked skal nu for-

trænge oksekød, fjerkræ og fisk, dvs. animalske proteiner, der alle tog markedsandele fra grisekødet

under perioden med afrikansk svinepest.

Situationen med høje priser for grisekødet i Europa i kombination med lave priser i Asien og Nordame-

rika sætter naturligvis kraftigt pres på den europæiske eksport af grisekød til Asien. Ikke nok med at

man nu får en betydeligt lavere pris ved eksport af grisekød til Asien. Man oplever også en stærkt øget

konkurrence fra billigt amerikansk kød. Det betyder, at en del grisekød, der tidligere blev eksporteret til

Asien, nu skal afsættes til den europæiske forædlingsindustri. Dette har betydet ekstra mængder kød til

den europæiske forædlingsindustri og dermed indtil nu i 2023 relativt dårlige priser ved salg til foræd-

lingsindustrien i Europa sammenholdt med priserne for fersk/kølet grisekød til de europæiske super-

markedskæder.

I november 2022 blev der i EU slagtet ca. 2 mio. kvæg, hvilket svarer til et fald på 3,9 pct. sammenlignet

med november 2021. Selvom man ønsker flere dyr til slagtning, har de lave slagtetal i hele Europa også

en positiv side, idet efterspørgslen nu mere eller mindre matcher. Det stabile salg skyldes generelt et fint

miks i ordrerne fra detail i Danmark til eksporten i både Sverige såvel som Sydeuropa. Danmarks kvæg-

slagtning udgør ca. 2 pct. af det samlede EU-tal. Konkurrencen er stadig hård, hvorfor det er væsentligt

at være ekstra opmærksomme på de ordrer, der leveres fra de danske producenter.

Dansk eksport af okse- og kalvekød er i november 2022 steget med ca. 7,2 pct. sammenlignet med 2021.

Tallene fra januar 2023 viser, at der i alt blev eksporteret 9.307 danske kvæg, hvilket udgør en stigning

op 29,4 pct. i den samlede eksport sammenlignet med januar 2022.

Dansk import af okse- og kalvekød samt oksekødsprodukter er faldet med 10 pct. i november 2022 (målt

i mio. kr.) sammenlignet med november 2021, hvilket svarer til et fald målt i tons på 24,6 pct. Slagteri-

ernes noteringer er fortsat uændret i alle kategorier.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid-19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den

fulde told og kvote liberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen. I de første fire

måneder af 2023 steg EU-importen af fjerkrækød fra Ukraine med 192 pct. sammenlignet med samme

periode i 2022, mens importen alene af fersk fjerkrækød steg 235 pct. Importen udgjorde samlet 77.800

tons i de første fire måneder af 2023, svarende til over 300.000 tons på årsbasis. For æg steg importen

med hele 693 pct. til 13.000 tons. Kommissionen følger importsituationen tæt, men der er endnu ikke

indledt formelle procedurer til at vurdere behovet for at begrænse fjerkræimporten. Det forventes dog,

at der indledes en undersøgelse af fjerkræimporten, når den nye etårige aftale om toldfrihed træder i

kraft i juni 2023, idet der samtidig vil blive indført hurtigere procedurer for indførelse af importbeskyt-

telsesforanstaltninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine. Flere medlemsstater efterspørger yderligere krisestøtte til landbrugssektoren i 2023. Foruden

påvirkningerne på markederne af den russiske invasion af Ukraine er der også områder, som er påvirket

af begrænset nedbør, lave priser med mere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel,

der også kan betyde større robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Regeringen lægger vægt på,

at Kommissionen overvåger markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af

Ukraine. Regeringen støtter, at EU understøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2023 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25. april 2023, jf. supplerende samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 18. april 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til sekto-

rer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22.

marts 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om yderligere ekstraordinær

støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om embal-

lage og emballageaffald

KOM(2022)677

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Resumé

Kommissionen har ved KOM (2022) 677 af 30. november 2022 fremsat et forslag om Forordning for

emballage og emballageaffald (herefter emballageforordning), som skal erstatte direktivet om embal-

lage og emballageaffald (94/62/EC) fra 1994 senest revideret i 2018. Kommissionens forslag adresse-

rer en række udfordringer for det indre marked, herunder ulige vilkår for markedsføring af emballa-

ger, hindringer for markedet for genanvendelse og dermed behov for en harmoniseret lovgivnings-

ramme. Dertil kommer en række miljøproblemer i forbindelse med produktion, anvendelse og bort-

skaffelse af emballageaffald, herunder miljøskadelige virkninger. En fælles regulatorisk ramme skal

sikre konsistens, sammenlignelighed og lige vilkår for europæiske virksomheder, og fremme en fælles

europæisk cirkulær økonomi for emballage. Forslaget indeholder initiativer, der skal understøtte føl-

gende områder: 1. Emballageaffaldsforebyggelse og –affaldsreduktion, 2. fremme af genbrugelige og

genpåfyldelige emballager, 3. mere og bedre genanvendelse af emballageaffald, herunder mærkning,

komposterbarhed og krav om pant- og retursystemer samt 5. harmonisering af udvidede producent-

ansvarsordning. Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget er udfor-

met som en forordning, hvor den eksisterende danske miljølovgivning om emballage fsva. krav til em-

ballager, pant og affaldshåndtering er reguleret ved lov og udmøntet i bekendtgørelser. Forslaget for-

ventes at have både statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljøministeriet har iværk-

sat arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets statsfinansielle, samt erhvervsøkono-

miske og administrative konsekvenser. Forslaget forventes at hæve beskyttelsesniveauet for både

Danmark og EU på miljøområdet. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

30. maj 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 677 af 30. november 2022 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020

og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den

almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Kommissionen har bevaret det nuværende rets-

grundlag fra emballagedirektivet i Artikel 114 TEUF om indre marked, men ændret lovgivningsinstru-

mentet fra direktiv til en forordning.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget at skabe attraktive rammer for investeringer i cirkulære emballa-

geløsninger, affaldsreduktion og genanvendelse af emballageaffald i høj kvalitet. Forslaget adresserer

hele værdikæden - fra emballageproduktion til affaldshåndtering - og har hovedfokus på de øverste lag

af affaldshierarkiet hhv. affaldsforebyggelse og genbrug. Forslaget til forordning samler regulering af

emballager og adresserer følgende udfordringer:

Forskellige krav til emballager og manglende investeringer i sektoren

Emballage er nødvendig for at beskytte og transportere varer og udgør en vigtig økonomisk sektor i EU.

Forskellige krav til emballage på tværs af EU hindrer dog det indre marked. Virksomheder møder bl.a.

forskellige mærkningskrav, definitioner af genanvendelig eller genbrugelig emballage, tilgange til mil-

jøgraduering af betalingsbidrag i udvidede producentansvar for emballage og forskellige markedsfø-

ringsrestriktioner for visse emballager. Disse uoverensstemmelser fører til færre investeringer i innova-

tiv og cirkulær emballage. Kommissionen ønsker derfor med forslaget at styrke den eksisterende lovgiv-

ningsramme og understøtte harmonisering og dermed stordriftsfordele på tværs af landegrænser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Stigende emballageaffaldsmængder

Det stigende emballageforbrug udgør i dag et miljøproblem, og skønnes at stå for ca. 40 pct. af Europas

virgine plastikforbrug og 50 pct. af papirforbruget. Emballageaffald udgør samtidig 36 pct. af hushold-

ningsaffaldet i EU. Kommissionen peger på, at mængden af emballageaffald er steget signifikant med

ca. 20 pct. siden 2009, samt at mængderne forventes at stige yderligere frem mod 2040 uden nye initi-

ativer. Kommissionen vurderer, at de stigende affaldsmængder bl.a. skal ses som konsekvens af en vok-

sende mængde af unødvendig emballage, over-emballering og øget brug af engangsemballager og et

heraf følgende fald i andelen af genbrugelige emballager.

Manglende genanvendelse og re-cirkulation af materialer

Kommissionen vurderer, at flere medlemslande er udfordret i forhold til at nå det gældende emballage-

direktivs genanvendelsesmål på hhv. 65 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030, samt de specifikke mål for de

forskellige materialetyper. Kommissionen vurderer, at ca. 17 pct. af emballagerne på det europæiske

marked er ikke-genanvendelige. Kommissionen peger på, at dette skyldes, at emballagerne ikke er de-

signet til genanvendelse, tilstedeværelse af problematiske stoffer, samt høje omkostninger til indsamling

og affaldsbehandling af emballage og forvirrende sorteringsmærkning. De fleste emballager kan teknisk

set genanvendes, men processerne omkring indsamling og sortering er i dag ofte både dyre og kom-

plekse, hvorfor emballageaffald kun genanvendes i stor skala, når det er rentabelt. Kommissionen peger

desuden på, at emballageaffald ofte genanvendes til produkter med en lavere kvalitet og funktionalitet

end de oprindeligt var egnet til. Emballage genanvendes dermed ikke til ny emballage.

Forslaget indeholder derfor initiativer, der skal understøtte følgende hovedemner:

1. Emballageaffaldsforebyggelse og -affaldsreduktion

2. Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager

3. Mere og bedre genanvendelse af emballageaffald, herunder krav til genanvendt plastik i nye em-

ballager, mærkning, komposterbarhed og krav om pant- og retursystemer

Forslaget omfatter alle former for emballage defineret som genstande af ethvert materiale, der er bereg-

net til at blive brugt til indeslutning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter.

Som noget nyt omfatter forslaget også te- og kaffeposer samt te- og kaffekapsler i definitionen af embal-

lage.

Emballageaffaldsforebyggelse og –affaldsreduktion

Kommissionen foreslår, at der fastlægges reduktionsmål for emballageaffald. Dette ved forslag om, at

alle medlemsstater gradvist skal reducere mængden af emballageaffald pr. indbygger sammenlignet

med emballageaffaldsmængder i 2018. Kommissionen foreslår affaldsreduktionsmål på hhv. 5 pct. i

2030, 10 pct. i 2035 og 15 pct. i 2040. Forslaget indeholder en række fælles virkemidler til at understøtte,

at medlemsstaterne opnår affaldsreduktion:

a) Udfasning af visse unødige/undgåelige emballageformater

b) Minimering af "tom" plads i emballager.

c) Krav om ingen overemballering – dog under behørig hensyntagen til emballagens sikkerhed og

funktionalitet.

F.eks. 1) Plastemballage, der bruges på detailniveau til at gruppere varer, der sælges i dåser, gryder, baljer og pakker designet

som bekvemmelighedsemballage for at gøre det muligt for eller tilskynde slutbrugere til at købe mere end ét produkt. 2) En-

gangsemballage til mindre end 1,5 kg frisk frugt og grøntsager, medmindre der er et påvist behov for at undgå vandtab, mikrobi-

ologiske farer eller fysiske stød. 3) Single-use hotel miniature emballage.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

d) Krav om at sælgere (økonomiske aktører) af produkter til slutdistributører eller slutbrugere i

grupperet, transport- og e-handelsemballage, skal sikre, at der maksimalt er 40 pct. tom plads

i emballagen ift. det emballerede produkt.

e) Krav om genbrug og genpåfyldelige emballager, jf. punkt 2.

2. Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager

For at understøtte og fremme brug af genbrugelige emballager foreslår Kommissionen, at der fastsættes

en række genbrugsmål for konkrete sektorer og typer af emballager i 2030 og 2040 (take-away-embal-

lager, drikkevareemballager, transportemballage og emballage i e-handel). Der foreslås desuden fælles

krav og definitioner på genbrugsemballage og -systemer. Genbrugelig emballage skal også være en del

af et genbrugssystem til genbrug, der er i overensstemmelse med en række minimumsbetingelser, og

være forsynet med en QR-kode el. lign., der giver adgang til relevante oplysninger om afleveringsmulig-

heder mv. Det er de økonomiske aktører såsom restauranter, cafeer, detailhandlen og take-away sekto-

ren, der har forpligtelsen til at leve op til genbrugsmålene. Genbrugsmålene er fastsat ud fra et propor-

tionalitetsprincip, hvor mål i 2030 har til formål at tilskynde innovation og opskalering af genbrugsløs-

ninger, men fortsat give plads til engangsemballager. De højere mål i 2040 opskalerer løsningerne, men

uden at der er tale om et reelt forbud mod engangsemballage. For at lette administrative byrde på

SMV'er, forslår Kommissionen en række undtagelser fra genbrugsmålene. Dette er f.eks. hvis en virk-

somhed sælger under 1000 kg emballage om året, har begrænset salgsplads eller få ansatte.

3. Mere og bedre genanvendelse af emballageaffald

Det fremgår af forslaget, at stoffer, der giver anledning til bekymring, skal minimeres og erstattes så vidt

muligt. Stoffer i emballage skal begrænses ved kilden og behandles i henhold til EU's kemikalielovgiv-

ning REACH

. Med forslaget opdateres gældende krav til begrænsning af indhold af visse stoffer i em-

ballage bl.a. bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom. Kommissionen bemyndiges ligeledes til at

stille krav til udfasning af stoffer, som hindrer genanvendelse jf. nedenstående design- for-genanven-

delse-kriterier.

For at understøtte mere og bedre genanvendelse af emballageaffald foreslår Kommissionen, at øge kra-

vene til emballagedesign, for hermed at forbedre cirkulariteten og genanvendelsen af emballager, samt

mængden af genanvendt plast i ny plastemballage. Med forslaget stilles krav til, at alle emballager skal

være genanvendelige, samt at en emballage vil blive betragtet som genanvendelig, hvis den (listen er

kumulativ):

a) er designet til genanvendelse (krav gælder fra 2030)

b) indsamles særskilt (krav gælder fra ikrafttrædelse af forordningen)

c) sorteres i definerede affaldsstrømme uden at påvirke genanvendeligheden af andre affaldsstrømme

(krav gælder fra ikrafttrædelse af forordningen)

d) kan genanvendes, således at de genanvendte ressourcer er af tilstrækkelig kvalitet til at erstatte nye

jomfruelige råmaterialer (krav gælder fra ikrafttrædelse af forordningen)

e) kan genanvendes i stor skala (krav gælder fra 2035).

Krav (a) om design til genanvendelse forslås at ske gennem en to-trins tilgang, hvor emballager fra 2030

skal overholde en række designkriterier, hvor emballager vil få en samlet præstationsscore enten A, B,

C og D ud fra, hvor godt designet til genanvendelse en emballage er. Kriterierne vil blive fastsat i dele-

Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council of 2006 concerning the Registration, Evalua-

tion, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

gerede retsakter senest i 2027 og vil løbende blive revideret. Det foreslås desuden, at disse designkrite-

rier også anvendes i forbindelse med miljøgraduering af producenters betalingsbidrag

i udvidede pro-

ducentansvarsordninger og derved sikrer en harmonisering af dette. Endelig indeholder forordningen

forslag om specifikke regler for innovative emballager, som betyder, at genanvendelighedskrav for så-

danne typer emballager først skal dokumenteres efter 5 år. Plastemballage til medicinsk og medicinsk

in vitro-diagnostik udstyr foreslås desuden undtaget indtil 2034.

Kommissionen foreslår desuden, at der fastsættes en række minimumskrav til indhold af genanvendt

plastik i plastemballage fra 2030 bl.a. 30 pct. for kontaktfølsom emballage med plasttypen PET som

hovedkomponent; 10 pct. for alle andre kontaktfølsomme emballager, 30 pct. for engangsplastikflasker

til drikkevarer; og 35 pct. for andre emballager end dem, der er nævnt i a), b) og c). Det foreslås, at

kravene øges i 2040. Procentsatserne er udarbejdet i dialog med industrien og pba. Kommissionens

estimat for andelen af genanvendt plastik på markedet i 2030. Kravene er desuden sat på produktniveau

for at lette markedsovervågningen.

Kommissionen foreslår desuden, at alle medlemslande fra 1. januar 2028 skal have et pant- og retursy-

stem for engangsdrikkevareemballager i plast og metal. Vin, spiritus og mælkebaserede produkter er

dog undtaget. Medlemsstaterne kan derudover vælge at medtage glas og andre emballager for at under-

støtte forordningens målsætninger. Der foreslås desuden en række minimumskrav

til medlemslande-

nes organisering af pant- og retursystemerne, samt krav om samarbejde mellem pant- og retursystemer

i områder med stor grænseoverskridende handel.

Det foreslås desuden, at definere betingelserne for, hvornår emballage kan anses for komposterbar og

foreskriver, at the- og kaffekapsler, klæbeetiketter på frugt og grøntsager og meget lette plastikbærepo-

ser skal være komposterbare, da disse type af emballager ofte sorteres i madaffald, og dermed skal kunne

sorteres fra eller nedbrydes på behandlingsanlægget til madaffald. Anden komposterbar emballage skal

kunne indsamles og genanvendes uden at påvirke den eksisterende genanvendelsesstrøm.

Af hensyn til at gøre det enklere for forbrugerne at affaldssortere emballageaffald foreslår Kommissio-

nen, at der fastsættes krav om, at emballage mærkes med oplysninger om dens materialesammensæt-

ning i form af affaldspiktogrammer, samt at affaldsbeholdere mærkes med tilsvarende piktogrammer.

Plastikemballage skal derudover mærkes med procent af genanvendt indhold i plastemballage, jf. oven-

stående afsnit.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023 med henblik på udveks-

ling af synspunkter med særligt fokus på aspekter i forhold til fødevaresikkerhed og madspild.

Europa-Parlamentets udtalelser

Både Rådet og Parlamentet

har ønsket en revision af emballagedirektivet med fokus på, at alt emballage

skal være genbrugeligt og genanvendeligt i 2030, samt reduktion af emballageaffaldet gennem tiltag om

Miljøgraduerede bidrag under producentansvaret er et virkemiddel, der binder miljø og økonomi sammen. Miljøgradueringen

skal give producenterne yderligere incitament til miljødesign af emballage, end producentansvaret giver i sig selv. Bidragene

skal gradueres på baggrund af miljøkriterier og på en sådan måde, at producenterne skal betale et større bidrag for emballage,

der ikke opfylder fastsatte miljøkriterier, og et mindre bidrag for produkter, der opfylder kriterierne.

ANNEX X MINIMUM REQUIREMENTS FOR DEPOSIT AND RETURN SYSTEMS

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13852-2020-INIT/en/pdf https://www.europarl.europa.eu/doceo/docu-

ment/TA-9-2021-0040_EN.html

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

overemballering og udfasning af problematiske stoffer. Parlamentet har desuden udtrykt ønske om kon-

krete affaldsreduktionsmål. Europa-Parlamentet har dog ikke endeligt udtalt sig om det konkrete for-

slag.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag adresserer en række centrale problemer i forbindelse med det indre marked,

herunder ulige vilkår for markedsføring af emballager, hindringer for markedet for genanvendelse og

dermed behov for en harmoniseret lovgivningsramme. Dertil kommer en række miljøproblemer i for-

bindelse med produktion, anvendelse og bortskaffelse af emballageaffald, herunder miljøskadelige virk-

ninger. Kommissionen anfører, at reguleringen af emballager ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes in-

dividuelt af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden. En fælles regulatorisk ramme er

med til at sikre konsistens, sammenlignelighed og lige vilkår for europæiske virksomheder, og fremme

en fælles europæisk cirkulær økonomi for emballage.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens betragtninger, herunder at der er en merværdi ved at har-

monisere krav til emballage, som dækker emballagernes fulde livscyklus. Da formålet med forslaget

samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau, vurderes det, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende regulering af emballager omfatter krav til emballagers fremstilling, sammensætning, mv.,

indsamling af emballageaffald, udvidet producentansvar, pant- og retursystemer, markedsovervågning

og afgifter.

Fsva. krav til emballagers fremstilling, sammensætning, mv. er gældende regler fastsat i bekendtgørelse

nr. 1271 af 6. juni 2021 om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.

681 af 25. maj 2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af rela-

terede EU-retsakter (Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen). Desuden er der direkte gældende

krav til sammensætningen af visse materialer til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer (FKM) i EU

lovgivningen, f.eks. om sammensætningen af plast

og regler for genanvendelse af plast til FKM

Emballagebekendtgørelsen indeholder krav til emballagers fremstilling, sammensætning og mulighed

for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, grænseværdier for emballagers indhold af tungmetal, do-

kumentationskrav og mærkningskrav, affaldshåndtering af visse emballagetyper, samt krav om opkræv-

ning af minimumspris for bæreposer.

Fsva. indsamling af emballageaffald er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december

2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Fsva. udvidet producentansvar for emballage fremgår hjemler til at fastsætte nærmere regler om udvidet

producentansvar for emballage af Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar

2022). Hjemlerne skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau inden den 1. januar 2025, hvor producent-

ansvaret skal træde i kraft.

Kommissionens forordning (EF) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med føde-

Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til

varer

kontakt med fødevarer

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Fsva. pant- og retursystemer er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1568 af 19. december 2022

om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen).

Fsva. markedsovervågning af emballager er gældende regler fastsat i emballagebekendtgørelsen.

Fvsa. afgifter på visse emballager, poser og engangsservice er gældende regler fastsat i emballageafgifts-

loven (lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020 om afgift af visse emballager, poser og engangsservice).

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget

vil i et revideret grund- og nærhedsnotat blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af

forslagets konsekvenser, når disse foreligger.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget er udformet som en forord-

ning, hvor den eksisterende danske miljølovgivning om emballage fsva. krav til emballager, pant og af-

faldshåndtering er reguleret ved lov og udmøntet i bekendtgørelser. En forordning vil kunne medføre,

at dele af miljøbeskyttelsesloven f.eks. hjemler til udmøntning af udvidet producentansvar for emballage

skal ophæves. Idet der pt. pågår et arbejde med at udmønte disse hjemler på bekendtgørelsesniveau,

skal det analyseres nærmere, hvilken betydning det vil få, at producentansvaret for emballage fremover

reguleres ved en forordning. Forslaget vil desuden medføre yderligere krav til markedsovervågning og

ændre krav til indhold af genanvendt plast i PET-flasker, hvilket også vil kunne medføre lovgivnings-

mæssige konsekvenser i national ret.

Artikel 114 i TEUF er hjemmelsgrundlaget for det gældende direktiv 94/62/EF om emballage og embal-

lageaffald, samt det foreslåede hjemmelsgrundlag for forslag til emballageforordningen. Denne artikel

giver EU mulighed for at harmonisere regler og administrative foranstaltninger på tværs af medlems-

staterne. Det vil gøre det muligt at tage fat på en række områder, som Kommissionen vurderer hæmmer

det indre marked, herunder: (i) bæredygtighedskrav, (ii) harmoniserede kriterier for miljøgraduering af

betaling under ordningerne for udvidet producentansvar og iii) harmoniserede mærkningskrav. Miljø-

ministeriet undersøger, hvorvidt der kan være behov for et hjemmelsgrundlag i artikel 192 (miljø) frem

for artikel 114 (indre marked) i visse af artiklerne for at give medlemsstaterne et råderum til at supplere

forordningens bestemmelser med nationale regler, herunder bestemmelser om udvidet producentan-

svar for emballage og evt. pant- og retursystemer.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have både statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljøministeriet har iværksat arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets statsfinan-

sielle, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Når dette arbejde er tilen-

debragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et revideret grund- og nærhedsnotat.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for eksisterende be-

villinger, jf. budgetvejledningens punkt 2.4.1.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget forventes at hæve beskyttelsesniveauet for både Danmark og EU på miljøområdet. De negative

miljø- og klimamæssige effekter, som følger af EU's emballageforbrug, har grænseoverskridende konse-

kvenser og kræver fælles løsninger på tværs af landegrænserne.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Høring

Forslaget har været sendt i høring i miljø specialudvalget d. 15. december 2022, hvor der er indkommet

bemærkninger fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Oceana,

Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Bryggeri-

forening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Standard og Dansk Retursy-

stem.

Dansk Industri (DI) bakker op om den retning, der er sat med forslaget og minder om at emballage er

mere end et affaldsproblem, idet det har en vigtig funktion med at beskytte produktet indeni.

DI fremhæver Kommissionens fokus på skalering af løsninger samt kvalitet i genanvendelsen som afgø-

rende for en mere cirkulær økonomi. For at opnå dette mener DI, at harmoniserede løsninger er helt

afgørende, og der er brug for at sætte en stopper for nationale særkrav til emballage.

DI bakker op, om Kommissionens forslag om brug af standarder og tilgang om at stille krav til genan-

vendelighed, genanvendt materiale og genbrug.

DI støtter forslaget om at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere

ved at sortere den brugte emballage. DI advarer imod krav om, at flasker og dåser i pantsystemet skal

påføres både et materialemærke og et pantmærke.

DI vurderer det nødvendigt at lade kemisk genanvendelse indgå på linje med mekanisk genanvendelse

for at nå mål og krav om øget genanvendelse og brug af genanvendt materiale og peger på minimums-

krav til miljøperformance ved brug af kemisk genanvendelse som en mulighed.

DI opfordrer til at genoverveje forslaget om at fastsætte krav til genanvendt materiale og genbrugskrav

på produktniveau. DI mener, at udmøntningen af krav bør være proportionel i forholdet mellem de mil-

jømæssige gevinster, der er ved at stille et krav og omkostningerne ved at efterleve kravet. DI mener,

pga. af prisstigninger på PET og manglende adgang til genanvendt plast af rette kvalitet, at der behov

for at finde en balance mellem at sætte krav, der bringer os videre, men som også er realistiske for virk-

somhederne – også de små virksomheder – at leve op til.

Forbrugerrådet Tænk er tilfredse med, at forslaget lægger op til en øget vægt på forebyggelse og genbrug.

De er glade for, at der foreslås en forordning som sikrer en samtidig og ensartet udrulning af tiltagene

til glæde for både forbrugere og miljø. De peger på, at delegerede retsakter er at foretrække frem for at

lægge processen ud i det europæiske standardiseringsarbejde, hvor industrien har den dominerende

stemme.

Forbrugerrådet TÆNK ærgrer sig over, at hovedfokus fortsat ligger på genanvendelse af emballageaffald

og anvendelse af genanvendte materialer i plastikemballagen, snarere end at tage udgangspunkt i af-

faldshierarkiet. Forbrugerrådet TÆNK peger herunder på, at der bør arbejdes for at fastsætte mere am-

bitiøse mål for genbrug.

Forbrugerrådet TÆNK støtter Kommissionens forslag om, at ensartede symboler på emballagerne skal

vejlede forbrugerne om korrekt affaldssortering. Forbrugerådet TÆNK gør opmærksom på, at omfat-

tende sortering kan være byrdefuld for forbrugerne. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne oplever, at der

er rimelige proportioner mellem de byrder de bliver pålagt, og de byrder erhvervslivet pålægges i forhold

til affaldshåndtering.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Forbrugerrådet TÆNK efterlyser en strammere regulering af problemkemi, hvor der bør gøres en større

indsats for at begrænse indhold af dette i emballager. Særligt problematiske stoffer (SVHC- og CMR-

stoffer) bør forbydes i emballage, medmindre de er essentielle.

Forbrugerrådet Tænk er positiv over for at anvende retur- og pantsystemer til at minimere emballage-

mængderne og anbefaler, at dette instrument anvendes i langt videre omfang end forslaget lægger op

til.

Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling (herefter par-

terne) har afgivet et samlet svar og ser overordnet meget positivt på Kommissionens forslag - særligt

hvad angår visionen om at reducere de samlede mængder af emballageaffald og øge andelen af genbru-

gelige emballager med bindende mål. Parterne peger på, at Kommissionens forslag indeholder vigtige

tiltag, som bør fastholdes, mens ambitionsniveauet også bør hæves på udvalgte steder.

Parterne finder det meget positivt, at Kommissionen nu for første gang lovgiver i overensstemmelse med

affaldshierarkiet på emballageområdet, og forslaget rummer mange positive elementer hvad angår re-

duktion af unødvendig emballage og genbrug.

Parterne finder, at Danmark bør bakke op om fastsættelsen af bindende genbrugsmål og arbejde for at

sætte højere mål end hvad der lægges op til med forslaget. Parterne er ligeledes kritiske over for forslaget

om fritagelse fra genbrugsmål for serveringssteder med et areal på under 100 kvadratmeter, da det reelt

vil fritage rigtig mange serveringssteder fra at skulle efterleve genbrugsmålene. Parterne mener, at det

af hensyn til harmonisering på tværs af EU-lande vil være det mest effektive og hensigtsmæssige at fast-

sætte genbrugsmål på EU-niveau for yderligere sektorer, herunder dagligvarehandlen.

Parterne er meget positive over for Kommissionens forslag til forbud mod brug af visse typer engangs-

emballage. Det gælder ikke mindst forbud mod emballage af frugt og grønt under 1,5 kg. De finder det

vigtigt at sikre, at forbuddet ikke udvandes i definitionen af, hvad der er ”unødvendigt” samt at det kun

skal “demonstreres” og ikke “dokumenteres”. Der bør stilles krav om uafhængig dokumentation.

Parterne opfordrer kraftigt regeringen til at bakke op om forbuddet mod brug af engangsemballage på

caféer og restauranter, når gæster spiser på stedet, men er kritiske over for muligheden for at etablere

undtagelser fra denne bestemmelse såfremt “det ikke er teknisk muligt”, da det kan åbne for et potentielt

stort antal fritagelser afhængig af fortolkning.

Parterne finder det afgørende, at det tydeligt skrives ind, at pantsystemer skal kunne modtage både en-

gangsbeholdere og genbrugelige beholdere, samt at pantsystemer også bør omfatte engangsbeholdere i

glas. Parterne mener, at der skal indføres krav til medlemslandene om etablering af pant/retursystemer

for yderligere emballagekategorier, herunder særligt for take-away mad og drikke.

Dansk Affaldsforening (DAF) mener, at Kommissionen er kommet med et godt udspil, som kan medføre

et nødvendigt grønt paradigmeskift på emballageområdet. DAF er positive over, at de nordisk-baltiske

piktogramsystem bliver grundlaget for de kommende mærkningskrav.

DAF finder det vigtigt at fastholde og gerne udvide ambitionsniveauet på både forebyggelse, genbrug,

genanvendelse og anvendelsen af genanvendte materialer – især på plastik, men også på de andre em-

ballagematerialer. DAF savner højere mål for genanvendt indhold i ikke-sensitive anvendelser af plast-

emballager og langt højere mål for genbrugssystemer. DAF savner genanvendelsesmålsætninger for

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

drikkekartoner og andre komposit-emballager og mener, at forbud og restriktioner bør rettes mod et

større udvalg af engangsemballager.

DAF mener, at det fortsat kan være hensigtsmæssigt nationalt at kunne indføre skærpede foranstaltnin-

ger i relation til markedsføring af emballager i forhold til miljøfremmede eller sundhedsskadelige ind-

holdsstoffer, mens der arbejdes på at få EU-systemet til at opdatere reglerne.

DAF er positiv over, at KOM udarbejder ensartet modulering af betalingsbidrag i producentansvaret, og

opfordrer til, at dette gøres hurtigst muligt.

DAF undres over, at medicinske emballager ikke skal være genanvendelig før 2035, og ønsker undtagel-

sen indskrænket.

DAF finder det iøjnefaldende, at andelen af genanvendt plast kun opgøres i forhold til post-consumer

plastik, og frygter, at afgrænsningen medfører en risiko for, at industriaffald så vil have mere svært ved

at finde afsætning.

DAF undres over et mangel på forbud på emballager, der har til formål at få produktet til at tage sig

mere eksklusivt ud, ift. nødvendigheden i at opfylde ydeevnekriterierne og spørger til hvem, der vurderer

hvor meget luft, der er nødvendigt i den enkelte produktemballages tilfælde, samt hvorfor der ikke er

fastsat en ratio.

DAF mener, at flere produktemballager skal være inkluderet i restriktioner ift. brug af særlige emballa-

geformater, herunder hygiejne- og kosmetikartikler, madleveringsordninger og fødevareudbringning.

DAF er overordnet positive overfor, at mange engangsemballager forbydes, fremfor at der blot sættes

begrænsninger for hvor mange af dem, der må være.

DAF bifalder, at Kommissionen medtænker de systemiske forudsætninger for reelt fungerende genbrug,

men er bekymrede for, at opgaven for producenter og markedsførere af genbrugsemballager bliver for

stor, når man også skal sikre et system for recirkulation af emballagen. DAF foreslår, at det pålægges

medlemsstater at understøtte udvikling og etablering af en (obligatorisk) kollektivordning for recirku-

lation af forskellige emballagetyper. DAF er skeptiske over for unddragelsesgrænsen på 1000 kg. DAF

finder også, at unddragelsesgrænsen på 100m2 er for høj i den forstand, at mange serveringssteder pas-

serer under grænsen.

DAF synes, at det er godt, at der kommer reduktionsmål, men undres over, at der bliver sat et generelt,

frem for materialespecifikt forebyggelsesmål, da emballager ikke vejer det samme, samt at visse typer af

emballage er mere problematiske end andre.

DAF savner et svar på, om eller hvordan man kan indregne kemisk genanvendelse af plast i opgørelses-

metoden i forhold til genanvendelsesmålsætningerne, og de undres over, at bionedbrydelige emballager

kan regnes som genanvendte, hvis de medfører fordele for landbruget eller miljøet.

Dansk Erhverv (DE) støtter op om forslagets overordnede mål. DE støtter op om forslagets harmonise-

ringstiltag, da det er en forudsætning for at indfri erhvervets grønne ambitioner på emballageområdet

og samtidig mindske administrative byrder som følge af alternative nationale særregler og muliggøre

storskalaløsninger.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

DE mener ikke overemballering er noget, som man intentionelt ser helt generelt, især i primærembal-

lage, da det udgør en ekstra økonomisk omkostning. Det kan dog give god mening at arbejde med mini-

mering gennem designprincipper, uden at der gås på kompromis med fødevaresikkerhed, madspild, el-

ler beskyttelsen af produktet. Her skal de administrative byrder for efterlevelse gennem teknisk doku-

mentation gerne tænkes ind i helheden, så der gives de rigtige incitamenter.

DE mener det er nødvendigt med klare standarder og processer, der sikrer, at genbrugelige emballager

er lige så sikre som øvrige emballager. DE mener ikke, at detailsektoren skal have ansvaret isoleret set

for emballagehygiejne og standarder, da detailsektoren har den primære kundekontakt, men ikke har

den primære indflydelse på processerne bag og håndteringen af genbrugelige emballager.

DE finder det afgørende at fastholde og udbygge forslagets harmoniseringstiltag for mærkning og ønsker

ensartede mærker, som kan bruges uden at skulle oversættes til forskellige sprog. Ifm. udviklingen af et

digitalt mærke opfordrer de til, at det samtænkes og strømlines med det digitale produktpas, der udvik-

les i regi af ecodesign-forordningen.

DE finder det meget uklart, hvordan ansvaret for overensstemmelsen af de emballager, der markedsfø-

res fra sælgere i 3. lande til EU-forbrugere, vil blive håndteret.

DE mener, at det danske affaldssorteringssystem bør kunne forsætte under forordningen., og opfordrer

til, at der arbejdes efter løsninger, der er så simple som muligt.

DE finder det essentielt, at myndighederne spiller en central rolle i at få etableret et evt. fremtidigt gen-

brugssystem for at undgå et fragmenteret marked med uhensigtsmæssige byrder for især de små og

mellemstore virksomheder.

Dansk Bryggeriforening (BF) finder, at Kommissionens forslag indeholder flere gode elementer.

BF støtter forslaget om at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere

ved at sortere sin brugte emballage. Dog bør flasker og dåser i pantsystemet ikke påføres både et mate-

rialemærke og et pantmærke, da det vil være vildledende. BF støtter forslaget om, at alle medlemslande

skal indføre obligatorisk pant på visse drikkevarer i plastflasker og metaldåser. Pantkravet bør imidlertid

også omfatte glasflasker som i Danmark, så emballagetyperne glas, plast og metal behandles ens. BF

mener, at forslaget om et fælles pantmærke vil påføre bryggerier, tapperier og de mange importører en

meget betydelig udgift.

BF støtter øget genbrug, når det giver mening miljømæssigt, teknisk og økonomisk. Mål for genbrug skal

være realistiske, langsigtede og ikke diskriminere mellem konkurrerende drikkevarekategorier. Mål for

genbrug skal opfyldes af medlemsstaterne og ikke pålægges hver enkelt producent. Genanvendelse på

højt niveau via pantsystemer bør fritages for rigide genbrugskrav.

BF foreslår at indføre en henvisning til den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, som skal

have mandat til at udforme de egentlige ”design-for-recycling”-guidelines, som skal udgøre hovedsub-

stansen i de delegerede retsakter.

BF støtter øget genanvendelse af plast i nye plastemballager og anbefaler, at fastsætte målene for det

enkelte medlemsland og som et gennemsnit for den samlede mængde efter vægt, der markedsføres i det

pågældende medlemsland og ikke ”per emballageenhed". BF finder det ikke tilstrækkeligt, at Kommis-

sionen selv skal vurdere, om målene for andelen af genanvendt plast i plastemballage kan fraviges”. BF

anbefaler i stedet, at emballage med en andel af genanvendt materiale indsamles og genanvendes til

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

fremstilling af nye plastemballager, og at tapperierne må have adgang til at få deres indsamlede flasker

tilbage

BF finder, at kravene om at begrænse emballage til det nødvendige som udgangspunkt er positivt, men

at der bør være en mulighed for at fravige, når det tjener et emballeringsformål, f.eks. for at reducere

transportskader og undgå spild.

BF støtter generelt tiltag, der fremmer indsamling og genanvendelse af emballage frem for forbud, og

anbefaler i stedet at sætte mål for at reducere forbruget af engangsplast og lade det være op til de rele-

vante sektorpartnerskaber at opfylde målene.

Kosmetik- og hygiejnebranchen (KH) mener, at forslaget er med til at skubbe virksomhederne i den

rigtige retning mod den grønne omstilling, blandt andet ved at sikre en bedre og mere bæredygtig an-

vendelse af emballage. KH mener, at frihed til at vælge det rette emballagedesign har stor markedsfø-

ringsmæssig værdi for virksomhederne.

KH mener, at formuleringen omkring de opsatte mål for andelen af genanvendt plast i forslaget bør

ændres til at gælde virksomhedernes samlede produktportefølje og ikke pr. enhed, da det vil skabe den

fornødne fleksibilitet for virksomhederne.

KH finder det afgørende, at forslaget tydeliggør beskrivelsen af ansvarsfordelingen i forhold til forbru-

ger, producent og forhandler. Fra virksomhedernes side er der en bekymring for, at det ikke er helt klart,

hvem der har ansvaret for eksempelvis produktets kvalitet, faremærkning mv ved genopfyldningssalg.

KH støtter forslaget om, at der skal fokus på at reducere unødigt emballagespild og foreslår at ”marke-

ting and consumer acceptance” bliver omfattet af kriterierne, der fremgår af bilag IV for at virksomheder

kan skabe brandidentitet i emballagen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at forordningen indeholder en lang række positive elementer, her-

under en langt større grad af harmonisering samt krav om genanvendelige emballager. L&F er tilfredse

med valg af en forordning som regulering af emballager, da dette lovgivningsinstrument har potentiale

til at sikre en langt højere grad af harmonisering.

L&F peger på at ambitionsniveauet for harmonisering bør øges. LF ser her behov for endnu større am-

bitioner på området, hvis danske virksomheder skal opnå de fulde fordele ved det indre marked og L&F

opfordrer derfor til, at man fra dansk side lægger stor vægt på, at fjerne de sidste begrænsninger for

varernes frie bevægelighed i forordningen. Det gælder blandt andet muligheder for at fastholde og in-

troducere nationale bæredygtigheds- og informationskrav, samt muligheden for indførelse af nationale

mærkningskrav.

L&F kan støtte op om en harmonisering inden for genanvendelig emballage og performancegrader, og

bør Danmark allerede i den nuværende implementering af det udvidede producentansvar tage højde for

denne struktur.

L&F påpeger, at særligt fødevareerhvervet er udfordret af kravene om anvendelse af genanvendt plast i

nye fødevareemballager, fordi udbuddet af genanvendt plastmateriale til brug i fødevareemballager er

begrænsede bl.a. fordi EU's regler for hygiejne- og fødevaresikkerhed stiller meget strenge krav til føde-

varekontaktmateriale indeholdende genanvendte materialer. Der peges desuden på behov for, at EU

arbejder med at få godkendt flere genanvendte plasttyper til fødevarebrug. L&F ønsker, at man som

producent kan leve op til kravet via f.eks. et gennemsnit, et masse-balanceprincip, el.lign. L&F finder

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

endvidere, at en graduering af betalingen i det udvidede producentansvar ud fra andelen af genanvendt

plast kan være problematisk.

L&F støtter op om regler om mærkning af emballagens og affaldsbeholderens materialefraktion og for-

slår, at man fra dansk side arbejder for, at de danske/nordiske piktogrammer anvendes.

L&F mener, at forordningens forslag om forbud af en lang række engangsemballager virker vilkårlige og

ikke nærmere begrundede og mener at forbuddene ikke er afgrænsede tilstrækkeligt. L&F er meget be-

kymrede over forslaget om at forbyde engangsemballage til frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg

og finder det meget væsentligt, at der også tillades enkeltemballering, hvis formålet er at undgå sam-

menblanding af økologiske og ikke-økologiske varer i detailhandlen.

L&F mener helt overordnet, at kravet om genbrug risikerer at medføre en øget miljø- og klimabelastning

– bl.a. er der en særlig problemstilling for genbrug af emballager til fødevarer, da de pga. forekomsten

af protein og fedt kræver en langt større mængder energi og kemi til rengøring end tilsvarende emballa-

ger brugt til f.eks. øl og sodavand.

L&F er enig i, at mælk og mejeriprodukter ikke ved lovkrav skal indgå i et pant-og retursystem og poin-

terer, at medlemsstater ikke bør gives mulighed for at indføre pantsystemer for mælk og mejeriproduk-

ter.

Dansk Standard (DS) mener, at det er positivt, at KOM lægger op til at hæve ambitionsniveauet betrag-

teligt og særligt, at man vil fastlægge ensartede metoder for at dokumentere materialesammensætning

og genanvendelsesgrader. DS bakker op om, at KOM først kan udvikle fælles tekniske specifikationer,

efter de har forsøgt at gå via det etablerede standardiseringssystem.

DS ønsker, at der kommer ensartede krav til dokumentation og metoder for opgørelse af genanvendel-

sesgraden.

DS er bekymrede over, at forslaget indfører et forbud mod at fremvise andre mærker, labels mv der kan

forvirre eller vildlede forbrugerne, når det kommer til bæredygtighedskrav til emballagen. Det fremgår

ikke tydeligt, hvorvidt dette også kunne betyde et forbud mod miljømærker som f.eks. Svanemærket.

Dansk Retursystem (DRS) er positivt indstillet over for indførsel af pant- og retursystemer for visse

drikkevareemballager i hele EU. DRS gør opmærksom på, at dispensation for kravet om etablering af

obligatorisk pantsystem, vil medføre tab af den høje materiale- og fødevarekvalitet, som pant- og retur-

systemerne leverer. DRS finder det positivt, at der er krav om ‘single system operator’, idet et enstrenget,

enkelt og velfungerende pant- og retursystem er afgørende for at sikre høj returprocent. DRS finder det

endvidere positivt, at pant- og retursystemer skal drives non-profit for at understøtte neutralitet og op-

bakning. Det bør dog sikres, at der er national fleksibilitet.

DRS ønsker, at emballager, som er omfattet af pant- og retursystemer, bør være undtaget for genbrugs-

mål og ikke stilles overfor skrappere miljømål end andre tilsvarende emballager. DRS peger også på, at

for at opretholde høje returprocenter i pant- og retursystemerne bør der ikke være krav om affaldssor-

teringsmærker på pantemballage, ligesom de nationale pantmærker skal bevares.

I forhold til design peger DRS på, at det frie emballagevalg og den cirkulære økonomiske gebyrstruktur

i det danske pant- og retursystem bør opretholdes.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

DRS peger på at et harmoniseret krav om momsfritagelse ikke er hensigtsmæssigt, og at der ikke bør

være mulighed for at pålægge velfungerende materialeloops nye afgifter. DRS ønsker endvidere ikke, at

velfungerende pant- og retursystemer skal pålægges krav om mindste beløb til kommunikations- og

kampagneaktiviteter.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde d. 21.02.23. Følgende bemærkninger er

fremkommet.

Landbrug og Fødevarer (L&F) efterlyser, at det skrives tydeligere frem, at der skal tages hensyn til føde-

varesikkerhed ift. genanvendelseskravene. L&F peger særligt på et hovedbudskab, som omhandler, at

man med forslaget skal sikre mod downcycling således, at emballage i fødevarekvalitet alene kam gen-

anvendes til emballage i fødevarekvalitet. L&F mener også, at man kunne tilstræbe højere grad af har-

monisering.

Dansk Standard (DS) mener, at det er godt, at forslaget bygger på fælles standarder men efterlyser, at

man også ensretter formuleringerne herom med tilsvarende formuleringer i anden lovgivning. DS finder

det desuden vigtigt, at man fortsat kan bruge de nationale miljømærker.

Plastic Change fremhæver, at forslaget har for mange undtagelsesmuligheder primært ift. kravene i bilag

5, pkt. 3. De fremhæver også, at de restriktioner, der er lagt op til omkring kemikalier, ikke er ambitiøse

nok. Plastic Change finder endvidere, at Danmark bør arbejde for at øge både genbrugsmål og redukti-

onsmål og kunne desuden godt tænke sig et genbrugsmål for detailhandlen.

Dansk Industri (DI) fremhævede at forordningen skal implementeres på en omkostnings– og miljøef-

fektiv måde.

Bryggeriforeningen (BF) opfordrer til, at man arbejder for at sidestille genanvendelse af høj kvalitet med

genbrug. Bryggeriforeningen peger på, at genbrug ikke altid er det mest miljørigtige, og at genanven-

delse er en vigtig forudsætning for at skaffe den nødvendige sekundære ressource. Bryggeriforeningen

kan støtte genbrugsmål, hvis de er realistiske og ikke diskriminerer. BF finder, at genbrugsmålene skal

gælde for branchen og ikke for det enkelte bryggeri, så der er mulighed for at drage nytte af forskellige

genbrugssystemer og fleksibilitet på produktniveau. I forhold til mærkning finder foreningen det vigtigt,

at pantemballager ikke skal bære et affaldspiktogram. BF finder det vigtigt, at der kan bygges videre på

det danske pant- og retursystem og fremhæver især problemstillinger omkring undtagelse af moms på

pant. Desuden udtrykker foreningen en bekymring for at et nyt EU-pantmærke vil forvirre forbrugerne

og sænke returprocenten.

Dansk Retursystem (DR) tilslutter sig Bryggeriforeningens synspunkt særligt ift. mærkning og ift.

moms, da det vil have økonomiske konsekvenser.

Dansk Erhverv (DE) er overordnet positive over for forslaget, men opfordrer til at modstå andre landes

ønske om særlige nationale ordninger f.eks. ift. mærkning og giver også udtryk for bekymring i forhold

til at skaffe sekundære plastik i relation til krav om genanvendt plastik i ny emballage.

Rådet for grøn omstilling (RGO) giver udtryk for, at man gerne ser, at Danmark arbejder for at hæve

ambitionsniveauet på visse områder og på at fjerne visse undtagelsesmuligheder, bl.a. ift. at økonomiske

operatører med et salgsareal på under 100 m2 er undtaget for genbrugsmålene.

Dansk Affaldsforening (DAF) giver udtryk for, at der er mange, der ikke er omfattet af kravene. DAF gør

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

opmærksom på, at mål vedrørende genpåfyldelige emballager skal reflektere et reelt salg af genbrugs-

emballager og ikke bare, at en genpåfyldt emballage bliver gjort tilgængelig. DAF er bekymret for, at

man med generelle reduktionsmål frem for materialespecifikke alene opnår at erstatte tunge materialer

med lette materialer.

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg

forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023.

Dansk Erhverv bemærker i tillæg til tidligere høringsvar, at forslaget om at forbyde engangsemballage

til frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg vil have uønskede implikationer for den danske imple-

mentering af økologikontrollen i henhold til EU’s økologiforordning.

Økologisk Landsforening bakker principielt op om alle initiativer til at reducere forbruget af emballager

og emballageaffald. Økologisk Landsforening frygter imidlertid, at et forbud mod engangsemballage til

frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg kan give et stort problem for økologien. Emballager er med

til at sikre en længere holdbarhed på produkterne, og derfor kan et forbud mod engangsemballager po-

tentielt give et større madspild.

Økologisk Landsforening er også bekymret for, at det kan udløse store udgifter til kontrol, idet et meget

stort antal detailbutikker i DK vil blive omfattet af økologikontrol, hvis de kun må forhandle økologi i

løs vægt, da de nemt kommer over bagatelgrænsen på 5.000 kg/20.000 euro årligt jf. Økologiforord-

ningen. Økologikontrol er en stor administrativ byrde for butikkerne, og de øgede omkostninger ved at

forhandle økologi, vil gøre økologi endnu dyrere for forbrugerne. Det vil også have statsfinansielle kon-

sekvenser, da myndighederne skal udføre årlig økologikontrol i omkring 4000 butikker, som man ikke

i dag udfører økologikontrol i.

Økologisk Landsforening foreslår derfor, at man undtager emballage, der bærer en økologimærkning,

oprindelsesbetegnelse eller beskyttede betegnelser for dette krav, da det er vigtigt, at forbrugerne får en

tydelig og troværdig information/mærkning af deres produkt, som kun kan fremgå af emballagen.Alter-

nativt kan grænsen på 1,5 kg evt. sættes ned til 500 gram, hvilket dog fortsat er højt for mange typer

produkter i en grønt afdeling. Økologisk Landsforening påpeger, at det under alle omstændigheder er

vigtigt, at man i lovgivningen forholder sig til, hvordan økologien sikres mod risiko for sammenblanding

med konventionelle frugt og grønt produkter, hvis produkterne kun kan sælges i løssalg uden mulighed

for individuel mærkning.

Økologisk Landsforening vil derfor også gerne bruge anledningen til at tilkendegive, at foreningen meget

gerne ser, at Danmark bruger anledningen til at få ændret EU’s økologiforordning 2018/848, så kontrol

af forhandling af økologi i detailleddet igen bliver et nationalt anliggende og dermed ikke er omfattet af

kontrolkravet i EU’s økologiforordning. Det er et område, som ikke har konsekvens for andre EU-lande,

da detailbutikker ikke forhandler varer over landegrænser.

Økologisk Landsforening anerkender, at der er mange forbrugere af økologiske produkter, der ønsker

mindre emballage og bedre muligheder for at købe produkter uden emballage, men at der er mange

udfordringer forbundet med at imødekomme dette ønske, og problemet med nedsat holdbar er et reelt

problem, når man skal stoppe fødevarespild og sikre, at produkter ikke sammenblandes. Økologisk

Landsforening bemærker i øvrigt, at selv der, hvor der er salg i løs vægt, lægger forbrugerne produkterne

ned i løssalgsposer og printer en label til produktet, efter de er vejet af, så der er forsat et emballagefor-

brug, som ikke er mindre, end hvis produkterne er forpakket.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Endelig påpeger Økologisk Landsforening, at der under covid-19 var mange forbrugere, der satte pris

på, at produkterne var pakket, da de fandt det mere hygiejnisk.

Landbrug & Fødevarer påpeger i tillæg til tidligere høringsvar og i forhold til genanvendelig plast til

fødevareprodukter den stigende pris på rPET herunder, at denne kun vil stige i fremtiden, såfremt der

ikke findes andre alternativer. Der peges således på behov for, at EU arbejder med at få godkendt flere

genanvendte plasttyper til fødevarebrug.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forlængelse af deres tidligere fremsatte forslag om, at man fra dansk

side arbejder for, at de danske/nordiske piktogrammer anvendes, at det er afgørende for den fri bevæ-

gelighed af varer i EU, at ordningen alene omfatter grafiske illustrationer/piktogrammer og ingen nati-

onal tekst.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at foruden en bekymring for forslaget om at forbyde engangsembal-

lage til frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg, at de også er bekymrede for engangsemballage til

fødevaresektoren, hvor der indføres et forbud mod at sælge enkeltportioner eller serveringer til bl.a.

”kaffefløde” og ”smagspræparater”. Disse har mange legitime formål (bl.a. i transport), hvor det vil være

særdeles vanskeligt at erstatte en engangsemballage med alternativ emballage.

Landbrug & Fødevarer vil også gerne pege på behovet for at finde en løsning på ”down-cycle” problema-

tikken, hvor emballage som er blevet hygiejne- og fødevaresikkerhedsgodkendt til brug af føde- og drik-

kevare-produkter, benyttes i processer og produkter, hvor dette aspekt ikke spiller en rolle. Landbrug &

Fødevarer stiller sig selvfølgelig til rådighed i forhold til sparring og ideudveksling for at finde en løsning

på denne problematik.

Bryggeriforeningen påpeger, at genbrugsløsninger kræver meget store investeringer, som små brygge-

rier ikke har det økonomiske grundlag for, og desuden bliver deres emballager indsamlet og genanvendt

på højeste niveau, og derfor bør små bryggerier fritages for genbrugsmål.

Bryggeriforeningen foreslår følgende: 1) Genbrugsmål skal alene omfatte ”producenten” (fabrikanten og

importøren). 2) Genbrugsmål skal omfatte drikkevaren per volumen og ikke være mål for salgsemballa-

gen. 3) ”Level Playing field”: a) Mål for genbrug skal sikre lige vilkår for konkurrerende produktkatego-

rier, dvs. omfatte alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer, mælk undtaget pga. hygiejne. b)

Samme mål for omfattede drikkevarekategorier, så det er muligt for den enkelte producent at opfylde

målene som et gennemsnit på tværs af sin produktportefølje. 4) Genbrug skal opfattes bredt, fx fustager,

”refill stations”, en dåse kan ”erstattes” af en glasflaske. 5) Mål for genbrug kan løftes af branchen samlet.

6) Fritag: a) Fritagelsen for ”mikro-virksomheder” hæves til også at omfatte ”små virksomheder” (op til

50 ansatte), ellers er de i stor risiko for at udgå af markedet. b) Drikkevarer i emballage som indsamles

via et obligatorisk pant- og retursystem (DRS) på højt niveau (+90%) og som genanvendes til at frem-

stille nye fødevarekontaktmaterialer (”closed loop”) fritages fra genbrugsmål.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater har på de indledende møder generelt udtrykt støtte til formål og indhold af

forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ny emballageforordning velkommen. Forslaget kan bidrage

til både miljø- og klimagevinster samt øget vækst, jobskabelse og forsyningssikkerhed i Europa.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Regeringen finder det vigtigt, at omstillingen inden for emballage sker på en omkostnings- og miljøef-

fektiv måde. Der udestår fortsat en grundig analyse og vurdering af forslagets økonomiske og miljømæs-

sige konsekvenser. Regeringens endelige stillingtagen til konkrete målsætninger afventer denne vurde-

ring.

Regeringen er enig i, at emballage bør designes, fremstilles og kommercialiseres på en sådan måde, at

det giver mulighed for genbrug eller genanvendelse af høj kvalitet og for at minimere dets indvirkning

på miljøet i hele dens livscyklus. Regeringen støtter derfor forslagets ambitioner vedrørende:

a) Fokus på affaldsforebyggelse og -reduktion, herunder fastsættelse af reduktionsmål, udfasning af

unødvendig emballage, og krav mod overemballering – dog under hensyntagen til emballagens sik-

kerhed og funktionalitet.

b) Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager gennem tydelige og anvendelige definitioner,

krav og genbrugsmål.

c) Styrkelse af krav til emballagedesign, der kan forbedre cirkulariteten, genanvendelsen og mængden

af genanvendt plastik i emballage, samt harmonisering af miljøgraduerede bidrag i udvidede pro-

ducentansvarsordninger baseret på disse krav.

d) Krav om at visse drikkevareemballager skal indgå i et pant- og retursystem og fokus på håndteringen

af komposterbar emballage

e) Harmonisering af affaldspiktogrammer, der kan styrke sortering, samt et bedre tilsyn med krav til

emballage.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2023 forud for rådsmødet (miljø) den

16. marts 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2023.

Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fi-

skerfartøjer i visse andre farvande

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2023/194 for

så vidt angår fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget forventes at

omhandle fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat for perio-

den 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Forslaget vil eventuelt også indeholde visse andre fiskerimuligheder.

Forslaget forventes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for berørte bestande. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2023/194 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023, men forslaget for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Kommissionens forslag forventes at indeholde forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har 20. april 2023 fremlagt sin rådgivning for brisling

i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Rådgivningen har siden

2019 dækket både Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Hvor der tidligere kun forelå en rådgivning baseret

på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for Nordsøen, giver ICES nu rådgivning baseret på maksimalt

bæredygtigt udbytte for hele området, som forvaltningsmæssigt er delt på to TAC

-områder, henholdsvis

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. ICES rådgiver, at med anvendelse af MSY-tilgangen må fangsterne fra

den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 højest være på 143.598 tons samlet for de to TAC-områder. Dette

svarer til en stigning i rådgivningen på 109 pct. i forhold til rådgivningen for 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

Hvor bestanden i Skagerrak/Kattegat i mange år har været fælles forvaltet mellem EU og Norge, så er

bestanden i Nordsøen, efter Storbritanniens udtræden af EU, nu fælles forvaltet mellem EU og Storbri-

tannien. Der skal således ske konsultationerne med både Norge og Storbritannien. Der er i 2021 aftalt

en fordeling af bestanden mellem henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, der indebærer en TAC

andel for Skagerrak og Kattegat på 18,3 pct. af de samlede fastsatte fiskerimuligheder for bestanden.

EU er den store kvoteholder på brisling, og Danmark har langt hovedparten af EU's fiskerimuligheder

efter brisling, henholdsvis 95 pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak/Kattegat. Sammen med tobis er

brisling den vigtigste art i dansk industrifiskeri.

Kommissionens forslag vedrørende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 forventes angivet uden tal i afventning af resultatet af de trilaterale

drøftelserne mellem EU, Norge og Storbritannien. Det forventes, at forslaget vil følge rådgivningen om

samlede fiskerimuligheder på 143.598 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

TAC = Total Allowable Catches = Samlede Tilladte Fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 366: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. For brisling må forventes be-

tydeligt øgede fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat, sammenlignet med fi-

skeriåret 2022/2023, hvilket vil få positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne for

bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt

omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse afleder selv-

sagt erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for berørte bestande.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organi-

sation (DPPO) støtter Kommissionens forventede forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for bris-

ling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt støtte til Kommissionens forslag i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige råd-

givning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY), og at fiskerimulighederne for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat fastsættes i over-

ensstemmelse hermed.

Regeringen finder, at der for brisling bør fastsættes fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen,

så det er muligt at fiske Skagerrak/Kattegat kvoten i Nordsøen som hidtil med henblik på at sikre en

bedre kvoteforvaltning. Desuden er det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes 1. juli 2023, da

hovedsæsonen for fiskeriet er i 2. halvår.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.