Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 363
Offentligt
Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse
af brandslukningsskum, der indeholder PFAS, på
brandøvelsespladser
1
I medfør af § 30, stk. 1, § 45, stk. 1 og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6
af 4. januar 2023, fastsættes:
Definitioner og anvendelsesområde
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Brandslukningsskum: Stoffer og blandinger til brug ved brandslukning.
2) Brandøvelsesplads: Ethvert areal, hvor der foretages brandøvelser.
3) PFAS: Ethvert stof, der indeholder mindst et fuldt fluoreret methyl (CF
3
) eller methylen
(CF
2
) kulstofatom, uden nogle H-/Cl-/Br-/I-atomer bundet til det.
4) Total PFAS: Summen af PFAS, målt i målrettede PFAS-analyser.
§ 2.
Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS, som er reguleret af:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006/EF af 18. december 2006
med senere ændringer.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 med
senere ændringer.
Forbud mod import, salg og anvendelse
§ 3.
Import og salg af brandslukningsskum, der indeholder total PFAS i en koncentration på
mere end 1 ppm (mg/kg), og som er beregnet til anvendelse på en brandøvelsesplads, er forbudt.
Stk. 2.Brandslukningsskum,
der indeholder total PFAS i en koncentration på mere end 1 ppm
(mg/kg), er forbudt at anvende på en brandøvelsesplads, jf. dog § 6, stk. 2.
Kontrol, dispensation og klageadgang
§ 4.
Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse,
jf. lovens regler herom.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade at § 3, stk. 1, fraviges. Miljøstyrelsen
kan stille vilkår for tilladelsen.
Stk. 3.
Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). (OBS -
ER IKKE NOTIFICERET ENDNU)
1)