Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 363
Offentligt
Til de på vedlagte liste anførte
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2022-2514
Den 16. maj 2023
Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om forbud mod
import, salg og anvendelse af brandslukningsskum, der indeholder
PFAS, på øvelsespladser
Miljøministeriet sender hermed ovennævnte bekendtgørelse i offentlig høring.
Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af
brandslukningsskum, der indeholder PFAS, på øvelsespladser er i offentlig høring
fra den
27. april 2023 – 27. maj 2023
via Høringsportalen,
Høringsdetaljer -
Høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
Derudover er link til Høringsportalen og høringsværktøjet sendt til de
organisationer, myndigheder m.v., der er anført på vedlagte høringsliste.
Miljøministeriet gør opmærksom på, at der ved afgivelse af høringssvar samtykkes
til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Baggrund
Regeringen vil begrænse brugen af PFAS i Danmark. Brandøvelsespladser kan
være en kilde til forurening med PFAS. Det var således på grund af udslip fra en
brandskole i Korsør, at medlemmer af et kogræsserlaug, blev eksponeret for høje
værdier af PFAS’en PFOS, fordi de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på
arealet.
Miljøstyrelsen har fået gennemført en undersøgelse, der kortlægger brugen af
brandslukningsskum med PFAS på øvelsespladser i Danmark. Se resultatet af
kortlægningen her:
https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2023/jan/pfas-i-
brandslukningsskum-en-kortlaegning-af-skumvaesker-til-oevelser/
PFAS er en samlebetegnelse for en stor gruppe på over 10.000 syntetisk
fremstillede fluorstoffer (per- og polyfluoroforbindelser. Anvendelsen af stofferne
begyndte i 1950'erne. PFAS bruges i mange sammenhænge, herunder i
brandslukningsskum. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og
fedtskyende. De fleste PFAS-stoffer kan derudover enten ophobes i fødekæden
eller er mobile i vand, og begge egenskaber kan medføre eksponering af både
mennesker og miljø.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K