8
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
(Omtryk - 22-05-2023 - Præsentation fra foretræde vedlagt) MOF Alm.del -
2023
361
FREDAG DEN 28. APRIL
Bilag
Offentligt
- Landbruget er pålagt byrder
over 20 år uden lovhjemmel
Der har ikke været
lovhjemmel til
myndighedernes
voldsomme indblanding
i landbrugets
dispositionsret, siden
vandrammedirektivet
blev implementeret
i dansk lovgivning,
skriver Jørn Rasmussen
fra foreningen Fair
Spildevand i dette
debatindlæg.
VRD stiller krav til biologiske
referenceforhold, hvor der indgår
en hel del kvalitetselementer, og
hvert land skal have tilstrækkelige
mange målesteder, der kan give
et troværdigt billede af disse kva-
litetselementer.
Ved biologiske kvalitetselemen-
ter forstås blandt andet plankton,
bundvegetation og fiskefauna.
Bjarne Brønserud her i bladet for,
at de danske referencesteder i
2021 viste en koncentration på
2,6 milligram pr. liter nitrat-N, og
siden 2007 konstant har ligget
under 3 milligram. I begyndelsen
af 1990’erne var tallet 5 milligram.
Altså i det åbne land bidrager
landbruget sammen med alle
ejendommene, der i dag ikke er
tvangskloakeret, til under en tred-
jedel af EU´s grænseværdi på 11,3
milligram nitrat-N.
for at rette ind e er de juridiske
rammer i VRD, som Danmark har
forpligtet sig til at e erleve med
sit EU-medlemskab, fortsatte man
med at tilpasse VRD til den håblø-
se balancemodel fra 1984.
Det må nu stoppe. Idiotien har
varet længe nok og kostet milliar-
der af kroner og en masse spildte
ressourcer, der samtidig modar-
bejder det, nogle kalder den grøn-
ne omstilling.
Lad os se lidt på de positive
følgevirkninger ved at udski e ba-
lancemodellens totale mængder
med koncentrationer, som VRD
foreskriver:
1) Landbruget skal ikke længere
reguleres e er, hvad der tilføres
bedri en, men hvad der udledes.
Hermed følger udfasning af for
det første gødningsloven, for det
andet krav til e erafgrøder og for
det tredje oprettelse af våd- og
minivådområder, der begrundes
med kvælstofreduktion.
2) Tvistigheder i retssalene, der
skyldes ovenstående, kan ophøre.
3) Konflikten mellem de såkald-
te »grønne« organisationer og
landbruget mindskes betydeligt,
da man nu har noget konkret at
forholde sig til.
4) Sidst, men ikke mindst, får
landmanden tilbageerobret den
dispositionsret, som han nu
engang er bedre til selv at admi-
nistrere end både politikerne,
embedsmænd og tænketanke.
Nu er det bare sådan, at et »for-
kølet« læserbrev ikke ændrer på
alverden. Derfor vil jeg kra igt
opfordre redaktionen på E ektivt
Landbrug til at researche mere i
ovenstående.
Giver ikke mening
Af Jørn Rasmussen,
Fair Spildevand, Pilealle 5,
4760 Vordingborg
En af Einsteins mange ord-
sprog var: »Hvis du ikke kan for-
klare det på en simpel måde, er
det fordi, du ikke har forstået det
godt nok«.
Jeg vil derfor forsøge på en
enkel måde at forklare, hvorfor
der ikke har været lovhjemmel
til den voldsomme indblanding i
landbrugets dispositionsret, siden
vandrammedirektivet, VRD, blev
implementeret i dansk lovgivning.
Til at underbygge overordnede
mål, der ligger i de biologiske
kvalitetselementer, har vi fem
kemiske og fysisk-kemiske kvali-
tetselementer: Termiske forhold,
iltforhold, saltholdighed, for-
suringstilstand og næringsstof-
forhold – der skal understøtte de
biologiske kvalitetselementer.
Tager vi de fire første, giver det
overhovedet ikke mening at opgø-
re dem i totale mængder.
Kan man opgøre den totale
mængde ilt eller mængde salt i de
kystnære områder? Nej vel. Derfor
giver det naturligvis heller ikke
mening at stille krav til den totale
mængde kvælstof eller fosfor for
den sags skyld.
Overalt i VRD stilles der ikke
krav til totale mængder, men til
elementer, hvad enten det er bio-
logiske eller kemiske og fysisk-ke-
miske elementer. Den engelske
udgave e erlyser »elements« og
den tyske »komponenten«.
- Overalt i vand-
rammedirektivet
stilles der ikke
krav til totale
mængder
Fra indlægget
”
Spildevand er
problemet
Når dette erkendes, kan fokus
rettes på det egentlige problem
for vores overfladevand. Nemlig
en grundlæggende fejlagtig måde
at håndtere vores spildevand på,
hvor vi i dag fjerner næringsstof-
ferne fra det naturlige kredsløb
og samtidig iblander alverdens
miljøfremmede sto er.
For som der står i VRD på side 3
under betragtning (27):
»Dette direktivs endelige mål
er at opnå en eliminering af
prioriterede farlige sto er og at
bidrage til at opnå koncentrati-
oner i havmiljøet, der er tæt på
baggrundsværdierne for naturligt
forekommende sto er«. Bemærk,
igen omtales kun koncentrationer.
Følg vandramme-
direktivet
Landbruget bidrager
med under 1/3
I nitratdirektivet er definitionen
ligeledes udelukkende koncentra-
tioner.
Den 25. januar 2023 redegør
Fra 1987 og frem til nitratdirek-
tivet og vandrammedirektivet
blev implementeret i dansk
lovgivning, var det den faglige
totale kvælstof-balancemodel i
NPO-redegørelsen, der var basis
for regulering landbruget. I stedet
Det giver ikke mening, at de danske myndighe-
der stiller krav til den totale mængde kvælstof eller
fosfor i vandmiljøet, når man læser EU’s vandram-
medirektiv, skriver Jørn Rasmussen.
Arkivfoto