Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 361
Offentligt
Hvad foretrædet for MOF udvalget den 17. maj 2023 kl. 14:30 vil omhandle
Landbrug og husejere udenfor kloakopland er gennem 20 år pålagt byrder uden
lovhjemmel
Landbrug
På foretrædet vil der primært blive redegjort for den historiske baggrund for reguleringen af landbrugets brug af
handels – og husdyrgødning i totale mængder for hele det danske landområde og hvorfor vi er nået frem til at denne
regulering er i konflikt med vandrammedirektivet.
Direktivet stiller ingen steder krav til totale mængder, men udelukkende krav til koncentrationer til diverse
kvalitetselementer.
Denne fejlfortolkning har i over 20 år kostet mia. af kroner grundet dispositioner hvilende på et uvidenskabeligt
grundlag og skabt unødige konflikter interessegrupper imellem.
Det glade budskab er til gengæld, at ved at implementere danske love og regler efter vandrammedirektivet vil en stor
mængde forbitrelse forsvinde og en masse fordele indkasseres. Følgende kan nævnes:
Landbrugets skal ikke længere reguleres efter, hvad der tilføres bedriften, men hvad der udledes.
Hermed følger udfasning af gødningsloven, krav til efterafgrøder og oprettelse af våd- og minivådområder
der begrundes med kvælstofreduktion.
Den igangværende second opinion fra landbrugsaftalen 2021 kan aflyses.
"Forurener betaler princippet" kan håndhæves.
Landmanden får tilbageerobret den dispositionsret, som han nu engang er bedre til selv at administrere end
både politikerne, embedsmænd og tænketanke.
Konflikten mellem de såkaldte "grønne" organisationer og landbruget mindskes betydeligt, da man nu har
noget konkret at forholde sig til. Altså, et mere konstruktivt samarbejde på et videnskabeligt oplyst grundlag.
Det reelle problem for dårlig økologisk tilstand for vores overfladevand – spildevandshåndtering – kan få den
fulde opmærksomhed
Alle der bor i det åbne land (uden for kloakoplande) vil få en roligere nattesøvn.
Husejere udenfor kloakopland
Som baggrund for påbud om forbedret spildevandsrensning beregner danske myndigheder – justeret med en
Baselineeffekt - hvad der udledes til et givent overfladevand i totale mængder. Der bruges standardtal
1
ud fra en
2
ejendoms BBR registrering , lokale afstrømningstal og såkaldte renseklasser.
Vandrammedirektivet foreskriver en meget mere enkelt tilgang. Hvert land skal have tilstrækkelige mange målesteder,
der kan give et troværdigt billede af de biologiske referenceforhold. Fosfor og iltindhold(BI5) er mest relevant ved
mistanke om husspildevand. Overskrides grænseværdier for disse kvalitetselementer følges ”forurener betaler
princippet”. Hvor der er ”gevinst” udstedes påbud.
Det hele sejler
De selvopfundne danske definitioner bag lovgivning af overfladevand i det åbne land og kystnære farvande kan ikke
udledes af Vandrammedirektivet. Kort sagt, det hele sejler i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet uden lovhjemmel.
Masnedø den 7. maj
Fair Spildevand
v/Jørn Rasmussen
1
2
1 PE/år = 4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI
5
=organisk materiale
Miljøstyrelsens punktkilderapport
www.fairspildevand.dk - for miljø og mennesker