Miljøministeriet
Att. Afdelingschef Peter Østergaard Have og kontorchef Charlotte Brøndum
08-05-2023
Naturgenopretningsforordningen – behov for tilpasninger og mere klar
lovgivning
EU-Kommissionen fremlagde sidste år forslag til en naturgenopretningsforordning, der skal sikre en
langsigtet genopretning af europæiske økosystemer. Der er gode intentioner i forslaget, men det vil i sin
nuværende form have store og utilsigtede konsekvenser for et bæredygtigt skovbrug.
Et bæredygtigt skovbrug, hvor vi vedvarende kan høste af naturens ressourcer, er afhængig af sunde
og modstandsdygtige økosystemer. Vi støtter derfor som udgangspunkt initiativer til genopretning af
forringede økosystemer i EU. Dog er det vigtigt, at initiativerne gennemføres med forståelse for, at der
fortsat er brug for træproduktion til den grønne omstilling, indfrielse af klimamålene og levering af
ressourcer og materialer til fremtidens bioøkonomi.
Skovejerens handlefrihed reduceres markant
Særligt bekymrende er det, at forslaget ikke tager højde for, at en stor del af skovarealet er
produktionsskov. De begrænsninger, der potentielt vil blive lagt på driften for at leve op til forordningens
krav om god tilstand for habitatdirektivets skovnaturtyper, vil få betydning for skovenes
produktionspotentiale og skovejernes handlefrihed i skovdriften.
Det vil få store konsekvenser for bl.a. skovejernes mulighed for at fortsætte bæredygtig skovforvaltning,
som er nødvendig for at bevare skovens langsigtede modstandsdygtighed og levere bæredygtige,
træbaserede materialer til samfundets behov. Fortsættelsen af bæredygtig skovforvaltning er en
forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling og målene i EU's grønne aftale. Vi kan ikke
”spare” os ud af omstillingen fra fossil energi og energitunge materialer. Der vil fortsat være behov for at
kunne høste træ fra skovene.
Der er udført en række økonomiske beregninger af forslagets effekter, men vi savner stadig svar på,
hvilke konsekvenser forslaget til naturgenopretning vil få for træproduktionen i Europa. Vi har derfor
efterlyst yderligere analyser, særligt forslagets konsekvenser for jordbrugserhvervene.
Naturgenopretningsforordningen bør målrettes de forringede naturtyper frem for generel
naturgenopretning. Det er samtidig væsentligt, at der udarbejdes en analyse af de enkelte landes
mulighed for at bidrage inden for en realistisk tidshorisont.
Uklare definitioner giver grobund for bekymringer
Forslaget indeholder krav om at fastsætte genopretningstiltag for alle naturtyper listet i annex 1 til
Habitatdirektivet, som ikke er i ”god tilstand”, hvilket skal måles op mod et referenceareal. Det er uklart,
hvordan størrelsen af referencearealet for de enkelte naturtyper fastlægges, og det er derfor også
uklart, hvor store arealer der skal genoprettes eller genetableres til god tilstand for naturtypen.
Formodningen er, at en væsentlig del af referencearealet for skovnaturtyperne skal findes i almindelig
produktionsskov. Skal en væsentlig del af produktionsskoven efterleve krav om ekstensiv drift, vil det
både få betydning for mængden af råtræ til det biobaserede samfund og skovejernes økonomi.