Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 344
Offentligt
2701961_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål N
Hvad er regeringens holdning til
naturnationalparkerne og de vedtagne
dispensationsmuligheder fra dyrevelfærdsloven? Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der skal være en
dispensationsmulighed fra dyrevelfærdsloven i
naturnationalparkerne, når andre der holder dyr,
ikke skal have samme mulighed?
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren tilkendegive, hvordan de opsatte
hegn i landets 15 måske 20 kommende
naturnationalparker, vil påvirke både dyr og
mennesker, og er det ministerens opfattelse, at
tamdyr der af mennesker er sat bag hegn kan
defineres som "vild natur"?
Samrådsspørgsmål P
Vil ministeren definere forskellen på statens måde
at holde tamdyr i de kommende 15-20
naturnationalparker, og måden man allerede gør
det, de steder hvor man holder tamdyr efter
principperne om "rewilding" f.eks. på Mols
Laboratoriet, og mener ministeren, at det er en
rimelig pris at betale for mere biodiversitet, at
udsatte tamdyr, der skal græsse i de kommende
naturnationalparker, vil sulte i perioder og andre vil
skulle aflives, netop fordi man ikke tilskudsfordrer
dem?
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Tak for spørgsmålene.
Spørgsmål N er også stillet til fødevareministeren.
Vi har aftalt, at jeg lægger for og besvarer alle
spørgsmål, og så giver jeg ordet videre til
fødevareministeren i forhold til spørgsmål N.
Først og fremmest spørges der ind til regeringens
holdning til naturnationalparkerne.
Lovgrundlaget bag naturnationalparkerne blev
vedtaget af et bredt flertal i Folketinget med
Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Alternativet, Konservative og Liberal
Alliance.
Det tidligere parlamentariske grundlag har udvalgt
de første 15 naturnationalparker.
Regeringens holdning er, at de 15 besluttede
naturnationalparker skal gennemføres, og at der kan
udpeges op til fem naturnationalparker mere.
Formålet med naturnationalparkerne er at styrke
områdernes natur og biodiversitet gennem
etablering af større sammenhængende
naturområder, hvor naturen så vidt muligt kan
udvikle sig på egne præmisser.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0003.png
TALEPAPIR
Det vil de fleste steder indebære, at der sættes store
græssende dyr ud, ligesom der har været tidligere i
naturen i Danmark.
En række danske forskere og eksperter har
fremhævet vigtigheden af de store græssende dyr,
fordi de skaber variation og dynamik i naturen og er
med til at skabe bedre betingelser for
biodiversiteten.
Noget af det, der har fyldt meget i debatten om de
kommende naturnationalparker, er dyrevelfærden.
De dyr, der skal hjælpe naturen på vej, de skal
selvfølgelig behandles godt.
Det gælder både i de kommende
naturnationalparker og på de mange steder rundt
omkring i landet, hvor der i dag går store græssende
dyr som en del af vores fælles naturpleje.
Der spørges til, hvorfor der skal være en
dispensationsmulighed i dyrevelfærdsloven i forhold
til naturnationalparkerne.
Dispensationsmuligheden giver mulighed for at
tilpasse tilsynet med dyrene til de meget store
arealer, som langt de fleste naturnationalparker
kommer til at udgøre.
På grund af områdernes størrelse vil det kun
praktisk kunne lade sig gøre at tilse dyrene på
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0004.png
TALEPAPIR
individniveau i et fåtal af de kommende
naturnationalparker.
Tilsynet med dyrene skal stadig sikre, at de har det
godt. Derfor er det i samarbejde med
Fødevareministeriet skrevet ind i dyrevelfærdsloven,
at en eventuel dispensation altid vil blive fulgt op af
et sæt konkrete krav og vilkår for dispensationen,
som sikrer det.
Det er fødevareministeren, der fastsætter vilkårene
for en eventuel dispensation, og som derfor vil
kunne fortælle mere om, hvad sådanne krav og
vilkår for eksempel kan omfatte.
Dyrene skal holdes med begrænset indblanding fra
mennesker. For dyrene i naturnationalparkerne vil
ikke være tamdyr i klassisk forstand, i og med at det
er hensigten, at de skal leve året rundt på de meget
store områder.
Dyrene betragtes ikke som ”vilde dyr”, der bare skal
passe sig selv. For når der sættes hegn op om
områderne, så følger der fortsat et ansvar med for,
at dyrene får nok at æde og drikke, og at de altid kan
søge ly og læ.
Derfor er Naturstyrelsen i gang med at udarbejde et
overvågningssystem, der skal bruges til bedømmelse
af dyrenes sundhedstilstand i forbindelse med
tilsynet med dyrene i naturnationalparkerne.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0005.png
TALEPAPIR
Der vil blive ført et proaktivt tilsyn med dyrene. Det
vil sige, at dyrenes sundhedstilstand og det
naturgivne fødegrundlag løbende vil blive vurderet,
så dyrebestanden er tilpasset områdets størrelse og
den tilgængelige fødemængde.
Der bliver også udarbejdet beredskabsplaner til
særligt kritiske situationer, som for eksempel i
tilfælde af isvinter eller tørke.
Dyrene i naturnationalparkerne skal have nok at
spise. Og hvis der ikke er nok mad, så vil der blive
reageret. Her er tilskudsfodring ét af de tiltag, der
kan bruges.
Med regeringsgrundlaget har vi aftalt, at vi vil
evaluere dyrevelfærdslovens bestemmelser om
naturnationalparkerne.
Så vi sikrer, at alle dyr i vores varetægt på statens
arealer – også dyrene i naturnationalparkerne – er
tilstrækkeligt godt beskyttet.
Vi lægger op til, at evalueringen gennemføres et år
efter, at der er sat dyr ud i de første
naturnationalparker med en dispensation. Det giver
os tid til at indsamle relevante data, så vi har et godt
grundlag at evaluere ud fra.
Der vil løbende i perioden op til afslutningen af
evalueringen blive ført kontrol med dyrenes velfærd
i naturnationalparkerne.
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0006.png
TALEPAPIR
Rammerne og modellen for evalueringen bliver
udarbejdet i tæt dialog med min kollega,
fødevareministeren, og med inddragelse af den
relevante faglighed.
Der bliver også spurgt ind til, hvordan hegnene vil
påvirke mennesker og dyr, og om dyr bag hegn kan
defineres som ”vild natur”.
Når der sættes hegn op, kan dyrene ikke betragtes
som vilde dyr. Men naturen i områderne vil være
vild natur.
I naturnationalparkerne vil naturen i højere grad
end i dag få mulighed for at udvikle sig på sine egne
præmisser. Og mange fugle, svampe, insekter og
planter er afhængige af den dynamik, som de
græssende dyr skaber.
Hegnene er der for at sikre, at dyrene ikke vandrer
ud på vejene eller på landmandens marker. De er
der ikke for at holde hverken mennesker eller vilde
dyr ude af områderne.
Og for alle der vil opleve naturen i
naturnationalparkerne, så vil der blive etableret
låger og færiste, så der sikres adgang til områderne
for gående, ryttere og cyklister.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 344: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 4/5-23 om naturnationalparker og dyrevelfærd
2701961_0007.png
TALEPAPIR
Hegnene bliver tilpasset de konkrete naturområder,
så der så vidt muligt bliver fri passage for de vilde
dyr.
De fleste steder vil der komme lave hegn, som vi
kender det fra landmandens marker. Her har vildtet
i området fri passage og kan enten springe over eller
passere under hegnet.
De steder, hvor det på grund af dyrevalget er
nødvendigt at sætte høje hegn op som f.eks i
Fussingø. Her vil der blive lavet passager, som
mindre dyr som for eksempel grævlinger, rådyr og
harer kan anvende.
Med de planer, der er lagt for
naturnationalparkerne, tror jeg på, at der vil blive
plads til både natur og mennesker, og at der gennem
samarbejde og den lokale dialog kan findes
løsninger, der kommer alle til gode.
Med det vil jeg sige tak for ordet og samtidig give
ordet videre til fødevareministeren.
7