Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 341
Offentligt
2701226_0001.png
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Mathias Neumann Andersen
1)
(red.), Anders Peter Adamsen
4)
(red.), Elly Møller Hansen
1)
,
Ingrid Kaag Thomsen
1)
, Nicholas John Hutchings
1)
, Lars Elsgaard
1)
, Uffe Jørgensen
1)
, Lars
Munkholm
1)
, Christen Duus Børgesen
1)
, Peter Sørensen
1)
, Søren O. Petersen
1)
, Poul Erik Lærke
1)
,
Jørgen E. Olesen
1)
, Christian F. Børsting
2)
, Peter Lund
2)
, Maria Holst Kjeldsen
2)
,Morten
Maigaard
2)
, Trine Michelle Villumsen
3)
, Frederik Rask Dalby
4)
, Peter Kai
4)
, Michael Nørremark
5)
,
Gitte Blicher-Mathiesen
6)
, Joachim Audet
6)
, Marianne Bruus
6)
, Paul Henning Krogh
6)
, Brian
Kronvang
6)
, Anne Winding
7)
, Hanne Lakkenborg Kristensen
8)
1)
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
3)
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet
4)
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
5)
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
6)
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
7)
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
8)
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
2)
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0002.png
Datablad
Titel:
Forfattere:
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Mathias Neumann Andersen (red.), Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag
Thomsen, Nicholas John Hutchings, Lars Elsgaard, Uffe Jørgensen, Lars
Munkholm, Christen Duus Børgesen, Peter Sørensen, Søren O. Petersen,
Poul Erik Lærke og Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, AU.
Christian F. Børsting, Peter Lund, Maria Holst Kjeldsen og Morten Maigaard
fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, AU. Trine Michelle Villumsen
fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, AU. Anders Peter
Adamsen (red.), Frederik Rask Dalby og Peter Kai fra Institut for Bio- og
Kemiteknologi, AU. Michael Nørremark fra Institut for Elektro- og
Computerteknologi, AU. Gitte Blicher-Mathiesen, Joachim Audet,
Marianne Bruus, Paul Henning Krogh og Brian Kronvang fra Institut for
Ecoscience, AU. Anne Winding fra Institut for Miljøvidenskab, AU. Hanne
Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, AU.
Forfatter(ne) er angivet ved de enkelte kapitler.
Fagfællebedømmelse:
Martin Weisbjerg og Peter Løvendal fra Institut for Veterinær og
Husdyrvidenskab, AU. Frederik Rask Dalby, Lise Bonne Guldberg, Henrik B.
Møller, Anders Peter Adamsen, Anders Feilberg og Peter Kai fra Institut for
Bio- og Kemiteknologi, AU. Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen og
Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi, AU. Brian
Kronvang fra Institut for Ecoscience, AU. Steen Gyldenkærne og Ole-
Kenneth Nielsen, Institut for Miljøvidenskab, AU.
Fagfællebedømmer er angivet ved de enkelte kapitler.
Kvalitetssikring, DCA:
Rekvirent:
Dato for bestilling/levering:
Journalnummer:
Finansiering:
Specialkonsulent Anna Feldberg Marsbøll og chefkonsulent Lene
Hegelund, DCA Centerenheden, AU
Landbrugsstyrelsen (LBST), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
(FVM)
08.04.2022 (bestilling) / 10.10.2022 (til høring) / 03.03.2023 (foreløbig
levering) / 21.04.2023 (endelig levering)
2021-0205412
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret
myndighedsbetjening” indgået mellem
Miljøministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet under ID nr. 2.29 i
”Ydelsesaftale Planteproduktion 2022-2025”.
Ja, et udkast til rapporten har været i ekstern høring. Kommenteringsark
inkl. AUs håndtering af kommentarerne kan findes via dette
LINK.
Bilag 2 (Boblerlisten) er sammensat af bidrag fra FVM og AU.
Ekstern kommentering:
Eksterne bidrag:
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0003.png
I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har forfatter(ne) haft kontakt
til fagpersoner hos Landbrugsstyrelsen for afklaring af spørgsmål omkring
udbredelse af arealrelaterede virkemidler i 2020.
Kommentarer til bestilling:
Nærværende rapport er en opdatering af Tabel over klimaeffekter for
virkemidler i landbruget (Hutchings et al., 2020 (kan findes via dette LINK),
opdateret i Petersen og Hutchings, 2020 (kan findes via dette LINK) og
Petersen, 2020 (kan findes via dette LINK)). I nærværende opdatering er
der tilføjet en beskrivelse af alle virkemidler.
Denne rapport blev første gang leveret februar 2023 men umiddelbart
efter trukket tilbage pga. metodemæssige overvejelser vedr.
kulstoflagring i jord. Efter aftale med LBST blev der efterfølgende
udarbejdet en foreløbig levering, som inkluderede de dele af
Klimavirkemiddeltabellen i Bilag 1, hvori der ikke forventedes yderligere
revision. Nærværende rapport er den endelige besvarelse, som erstatter
den delvise levering.
Rapporten præsenterer resultater, som ved udgivelsen ikke har været i
eksternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere
publicering i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor kunne
forekomme ændringer.
Ophavsret:
Citeres som:
Notatet er omfattet af gældende regler om ophavsret.
Andersen MN, Adamsen AP, Hansen EM, Thomsen IK, Hutchings NJ,
Elsgaard L, Jørgensen U, Munkholm L, Børgesen CD, Sørensen P, Petersen
SO, Lærke PE, Olesen JE, Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M,
Villumsen TM, Dalby FR, Kai P, Nørremark M, Blicher-Mathiesen G, Audet J,
Bruus M, Krogh PH, Kronvang B, Winding A, Kristensen HL. 2023.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. 303 sider.
Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet, leveret: 21.04.2023
.
Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/
Kommentarer til besvarelse:
Rådgivning fra DCA:
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Forord
Nærværende rapport er udarbejdet på bestilling af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) til
erstatning af Klimavirkemiddeltabellen fra 2020 (Petersen, 2020). Kataloget skal opdateres årligt af Aarhus
Universitet (AU), så ny viden og nye potentielle virkemidler kan inddrages for at styrke grundlaget for de
klimaeffekter, som ministerierne, blandt andre Miljøministeriet, anvender som grundlag for politikudvikling
mv. Med rapporten følger en tabeloversigt over virkemiddeleffekter (Bilag 1), der kan fungere som et
opslagsværk.
Udarbejdelsen af Klimavirkemiddelkataloget er gennemført som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret
myndighedsbetjening mellem Miljø-
og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 2.29 i
Ydelsesaftale Planteproduktion 2022-2025. Arbejdet med kataloget er udført af medarbejdere fra en
række institutter på AU med Institut for Agroøkologi som projektleder. Et udkast til kataloget har været til
interessenthøring formidlet af FVM. Høringskommentarerne og håndteringen af disse kan ses via et link i
databladet.
Det er intentionen i rapporten at forudsætninger, antagelser og relevante referencesituationer er klart
beskrevet, sådan at en bruger af kataloget/tabellen har mulighed for at forstå, under hvilke betingelser den
angivne effekt vil kunne opnås, og hvilken effekt der kan opnås, når der afviges fra disse
referencesituationer. Scenarierne flugter i vid udstrækning med den referencepraksis, som ligger i
Kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen m.fl.; 2020). I henhold til bestillingen fra FVM er virkemidlerne
kategoriseret i grupper, der vedrører henholdsvis husdyrproduktion, husdyrgødning, afgrødeproduktion og
arealanvendelse. Virkemidlerne under hver af disse områder er indgående beskrevet i hvert deres afsnit og
nummereret i henhold hertil.
Der skal hvert år tages stilling til, om yderligere virkemidler bør tilføjes til kataloget og Boblerlisten i Bilag 2
angiver virkemidler til drøftelse. Det er muligt for både ministerierne og Aarhus Universitet at foreslå inklusion
af nye virkemidler i kataloget, og den endelige beslutning tages i dialog forud for hver årlig bestilling. I
forbindelse med bestilling af opgaven bliver der afholdt et kick-off-møde, hvor der kan tages stilling til
tilføjelse af nye virkemidler, evt. behov for formatændringer m.m. Yderligere er der aftalt et spørgemøde
efter levering af kataloget, hvor AU præsenterer resultaterne, og ministerierne har mulighed for at stille
opklarende spørgsmål.
God læselyst!
Foulum, April 2023
Mathias Neumann Andersen & Anders Peter Adamsen
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
4.2.5
4.2.6
4.3
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
5
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
5.1.5
5.2
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.2.4
5.2.5
5.3
5.3.1
Sammendrag............................................................................................................................................12
Summary in English ................................................................................................................................17
Indledning ..................................................................................................................................................21
Referencesituationer og beregningsmetoder for effekter og potentialer af
klimavirkemidler......................................................................................................................................23
Husdyrproduktion og husdyrgødning ........................................................................................................24
Beskrivelse af den anvendte model ...........................................................................................................25
Usikkerheder på den anvendte model .....................................................................................................25
Sammenligning med litteraturdata.............................................................................................................28
Afgrødeproduktion og arealanvendelse .................................................................................................32
Standardværdier for emissioner af klimagasser..................................................................................32
Kvælstofrelaterede emissioner ......................................................................................................................33
Kulstoflagring i jord ...............................................................................................................................................34
Kalk og urea ..............................................................................................................................................................37
Forbrug af fossil energi .......................................................................................................................................37
Usikkerheder .............................................................................................................................................................38
Potentialer og muligheder for reduktion af drivhusgasser ............................................................40
Husdyrproduktion ...................................................................................................................................................40
Husdyrgødning ........................................................................................................................................................41
Afgrødeproduktion................................................................................................................................................41
Arealanvendelse ....................................................................................................................................................41
Husdyrproduktion ...................................................................................................................................45
Generelle ændringer i foderrationen (KVM5.1) ...................................................................................46
Anvendelse................................................................................................................................................................49
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................49
Effekt på drivhusgasudledning og sideeffekter ...................................................................................50
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................50
Usikkerheder .............................................................................................................................................................50
Øget fodring med fedt til kvæg (KVM5.2) ...............................................................................................52
Anvendelse................................................................................................................................................................53
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................54
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................54
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................55
Usikkerheder .............................................................................................................................................................56
Anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg (KVM5.3) .............59
Anvendelse................................................................................................................................................................59
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.3.2
5.3.3
5.3.4
5.3.5
5.4
5.4.1
5.4.2
5.4.3
5.4.4
5.4.5
6
6.1
6.1.1
6.1.2
6.1.3
6.1.4
6.1.5
6.2
6.2.1
6.2.2
6.2.3
6.2.4
6.2.5
6.3
6.3.1
6.3.2
6.3.3
6.3.4
6.3.5
6.4
6.4.1
6.4.2
6.4.3
6.4.4
6.4.5
6.5
6.5.1
6.5.2
6.5.3
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................60
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................60
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................62
Usikkerheder .............................................................................................................................................................64
Genetisk selektion af malkekvæg (KVM5.4) .........................................................................................66
Anvendelse................................................................................................................................................................69
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................69
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................70
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................71
Usikkerheder .............................................................................................................................................................72
Husdyrgødning .........................................................................................................................................74
Hyppig udslusning af gylle fra stalde (KVM6.1) ...................................................................................76
Anvendelse................................................................................................................................................................76
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................77
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................78
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................80
Usikkerheder .............................................................................................................................................................81
Forsuring af gylle i stalden (KVM6.2) ..........................................................................................................85
Anvendelse................................................................................................................................................................85
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................87
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................88
Samspil til andre virkemidler ...........................................................................................................................90
Usikkerheder .............................................................................................................................................................90
Køling af gylle i grisestalde (KVM6.3) .........................................................................................................94
Anvendelse................................................................................................................................................................94
Relevans og potentiale ......................................................................................................................................95
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................97
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 101
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 102
Lav-dosis forsuring i gyllelagre (KVM6.4) .............................................................................................. 104
Anvendelse............................................................................................................................................................. 105
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 105
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 105
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 107
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 107
Gylle og bioforgasning (reference for hyppig udslusning af gylle og bioforgasning)
(KVM6.5) ................................................................................................................................................................... 108
Anvendelse............................................................................................................................................................. 108
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 108
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 108
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.5.4
6.5.5
6.6
6.6.1
6.6.2
6.6.3
6.6.4
6.6.5
6.7
6.7.1
6.7.2
6.7.3
6.7.4
6.7.5
6.8
6.8.1
6.8.2
6.8.3
6.8.4
6.8.5
6.9
6.9.1
6.9.2
6.9.3
6.9.4
6.9.5
6.10
6.10.1
6.10.2
6.10.3
6.10.4
6.10.5
6.11
6.11.1
6.11.2
6.11.3
6.11.4
6.11.5
6.12
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 111
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 111
Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (KVM6.6) ............................................................ 112
Anvendelse............................................................................................................................................................. 112
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 112
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 113
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 114
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 114
Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag (KVM6.7) .............................................. 115
Anvendelse............................................................................................................................................................. 116
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 116
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 116
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 118
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 118
Afbrænding og pyrolyse af husdyrgødning (fiberfraktion efter separering) (KVM6.8)120
Anvendelse............................................................................................................................................................. 120
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 120
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 123
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 127
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 127
Hyppig udslusning af gylle fra stalde og bioforgasning (KVM6.9) ......................................... 130
Anvendelse............................................................................................................................................................. 130
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 130
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 130
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 132
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 132
Hyppig udslusning af gylle fra stalde og overdækning af gylletanke med ventileret
flydelag (KVM6.10)............................................................................................................................................. 133
Anvendelse............................................................................................................................................................. 133
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 133
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 133
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 134
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 134
Hyppig udslusning af gylle fra stalde og opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding
(KVM6.11) ................................................................................................................................................................ 136
Anvendelse............................................................................................................................................................. 136
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 136
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 136
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 137
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 137
Hyppig udslusning af gylle og lavdosis forsuring i lageret (KVM6.12) ................................. 138
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0008.png
6.12.1
6.12.2
6.12.3
6.12.4
6.12.5
6.13
6.13.1
6.13.2
6.13.3
6.13.4
6.13.5
7
7.1.1
7.1.2
7.1.3
7.1.4
7.1.5
7.2.1
7.2.2
7.2.3
7.2.4
7.2.5
7.3.1
7.3.2
7.3.3
7.3.4
7.3.5
7.4.1
7.4.2
7.4.3
7.4.4
7.4.5
7.5.1
7.5.2
7.5.3
Anvendelse............................................................................................................................................................. 138
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 138
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 138
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 139
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 139
Køling af svinegylle i stalde og bioforgasning (KVM6.13) .......................................................... 140
Anvendelse............................................................................................................................................................. 140
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 140
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 140
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 141
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 141
Afgrødeproduktion .............................................................................................................................. 142
Efterafgrøder (KVM7.1) .................................................................................................................................... 143
Anvendelse............................................................................................................................................................. 143
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 144
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 145
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 147
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 148
Mellemafgrøder (KVM7.2) .............................................................................................................................. 151
Anvendelse............................................................................................................................................................. 151
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 151
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 151
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 152
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 152
Tidlig såning af vintersæd (KVM7.3) ........................................................................................................ 154
Anvendelse............................................................................................................................................................. 154
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 154
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 154
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 155
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 155
Nedmuldning af halm før vintersæd (KVM7.4) ................................................................................. 157
Anvendelse............................................................................................................................................................. 157
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 157
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 157
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 158
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 158
Halm til forgasning (pyrolyse) med biochar retur (KVM7.5)....................................................... 160
Anvendelse............................................................................................................................................................. 160
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 161
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 161
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0009.png
7.5.4
7.5.5
7.6.1
7.6.2
7.6.3
7.6.4
7.6.5
7.7.1
7.7.2
7.7.3
7.7.4
7.7.5
7.8.1
7.8.2
7.8.3
7.8.4
7.8.5
7.9.1
7.9.2
7.9.3
7.9.4
7.9.5
7.10.1
7.10.2
7.10.3
7.10.4
7.10.5
7.11.1
7.11.2
7.11.3
7.11.4
7.11.5
7.12.1
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 163
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 163
Braklægning i sædskiftet (KVM7.6) .......................................................................................................... 166
Anvendelse............................................................................................................................................................. 166
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 166
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 167
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 168
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 168
Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg (KVM7.7) ............ 170
Anvendelse............................................................................................................................................................. 170
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 171
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 171
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 172
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 172
Flerårige energiafgrøder i sædskiftet (KVM7.8) ................................................................................ 173
Anvendelse............................................................................................................................................................. 173
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 173
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 174
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 175
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 175
Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder (KVM7.9) ............... 178
Anvendelse............................................................................................................................................................. 178
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 179
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 179
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 180
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 180
Præcisionsjordbrug (KVM7.10) .................................................................................................................... 183
Anvendelse............................................................................................................................................................. 183
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 184
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 185
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 189
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 190
Reduceret kvælstofnorm (KVM7.11) ....................................................................................................... 194
Anvendelse............................................................................................................................................................. 194
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 194
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 198
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 199
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 200
Større opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i forbud mod udbringning
af husdyrgødning om efteråret (KVM7.12) .......................................................................................... 202
Anvendelse............................................................................................................................................................. 202
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0010.png
7.12.2
7.12.3
7.12.4
7.12.5
7.13.1
7.13.2
7.13.3
7.13.4
7.13.5
7.14.1
7.14.2
7.14.3
7.14.4
7.14.5
7.15.1
7.15.2
7.15.3
7.15.4
7.15.5
7.15.6
7.15.7
8
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
8.2.1
8.2.2
8.2.3
8.2.4
8.2.5
8.3.1
8.3.2
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 203
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 204
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 204
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 204
Afgrøder med stort kvælstofoptag (KVM7.13) ................................................................................... 206
Anvendelse............................................................................................................................................................. 206
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 206
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 206
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 208
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 209
Skærpet udnyttelseskrav for N i udvalgte typer husdyrgødning (KVM7.14) .................... 211
Anvendelse............................................................................................................................................................. 211
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 213
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 213
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 214
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 214
Nitrifikationsinhibitorer (KVM7.15) ............................................................................................................. 215
Anvendelse............................................................................................................................................................. 215
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 215
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 216
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 217
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 217
Sideeffekter ............................................................................................................................................................ 218
Sammenfatning ................................................................................................................................................... 222
Arealanvendelse .................................................................................................................................. 226
Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak (KVM8.1) ................................................... 227
Anvendelse............................................................................................................................................................. 227
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 227
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 228
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 230
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 230
Udyrkede bræmmer langs vandløb og søer på mineraljord (KVM8.2) .............................. 231
Anvendelse............................................................................................................................................................. 231
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 231
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 232
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 233
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 233
Paludikultur (KVM8.3)........................................................................................................................................ 235
Anvendelse............................................................................................................................................................. 235
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 236
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0011.png
8.3.3
8.3.4
8.3.5
8.4.1
8.4.2
8.4.3
8.4.4
8.4.5
9
9.1
9.1.1
9.1.2
9.1.3
9.2
9.2.1
9.2.2
9.2.3
10
11
Effekt på drivhusgasudledning ................................................................................................................... 237
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 238
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 238
Vådområder på mineral jord (KVM8.4) ................................................................................................. 241
Anvendelse............................................................................................................................................................. 241
Relevans og potentiale ................................................................................................................................... 241
Effekt på drivhusgasemission ...................................................................................................................... 241
Samspil til andre virkemidler ........................................................................................................................ 242
Usikkerheder .......................................................................................................................................................... 242
Konklusioner, igangværende projekter og vidensbehov .................................................... 244
Forskningsbehov samt oversigt over igangværende projekter, der bidrager til at
beregne effekter af virkemidler på drivhusgasudledning .......................................................... 248
Forskningsbehov vedrørende husdyrproduktion ............................................................................. 248
Forskningsbehov vedrørende husdyrgødning ................................................................................... 248
Forskningsbehov vedrørende afgrødeproduktion .......................................................................... 248
Igangværende projekter ................................................................................................................................ 251
Igangværende projekter vedrørende husdyrproduktion ............................................................ 251
Igangværende projekter vedrørende husdyrgødning ................................................................. 257
Igangværende projekter vedrørende afgrødeproduktion ......................................................... 269
Bilag 1 Klimavirkemiddeltabellen ................................................................................................. 274
Bilag 2 Boblerlisten .............................................................................................................................. 301
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
1 Sammendrag
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
I forbindelse med EU’s 2030 målsætning om reduktion af klimagasudslip og aftalen om grøn omstilling af
dansk landbrug ønskes et opdateret vidensgrundlag over mulige virkemidler til reduktion af
drivhusgasudledninger inden for landbruget. Rapporten giver en oversigt over effekter, potentiale,
usikkerhed og barrierer af en række virkemidler, der kan bidrage til dette. Rapporten bygger på tidligere
opgørelser (Olesen et al., 2018; Hutchings et al., 2020).
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og
lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set
over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer
drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO
2
, som over 100 år
ville give samme drivhuseffekt
–
den såkaldte CO
2
-ækvivalent (CO
2
-ækv). I tillæg til udledninger fra
landbrugssektoren er der lavet en særskilt opgørelse for LULUCF området af ændringer i jordens indhold af
kulstof, hvor øget kulstoflagring eller mindskede udslip vil reducere CO
2
-belastningen. En øget
kulstoflagring vil imidlertid ikke nødvendigvis bidrage til opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtigelse, da
der er et loft over brugen af LULUCF-kreditter, hvorunder kulstoflagring i landbrugsjord indgår. Endvidere
indregnes brændstofbesparelser i landbruget eller i transportsektoren (fra øget brug af biogas) som
reduktion af CO
2
-udledninger.
Virkemidlerne til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning er i rapporten opdelt på tiltag omkring 1)
Husdyrproduktion, 2) Husdyrgødning, 3) Afgrødeproduktion, og 4) Arealanvendelse. Effekten af et
virkemiddel er i princippet beregnet for et enkelt års implementering af et tiltag set over den 100-årig
periode, som anvendelse af GWP-100 værdier indebærer. Kulstoflagring i jord er imidlertid vanskelig at
passe ind i et sådan fast skema, da netto-lagringen afhænger af udgangspunktet for kulstofindhold i jorden.
I den danske afrapportering under UNFCCC, er det estimeret at 12 % af kulstof input i planterester lagres i
jorden over en 20-årig periode (Mikkelsen et al, 2022). I denne rapport antages derfor, at
kulstoflagringseffekten af ændringer i tilførsel af planterester kan indregnes som 12 % af den tilførte
kulstofmængde, og at varigheden af denne effekt er 20 år, hvorefter der er opnået et nyt ligevægtsniveau.
Herved opretholdes konsistens i forhold til den nationale emissionsopgørelse. Der er pt. ikke klarhed over
hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets
udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt.
Da netto-effekten af mange af virkemidlerne vedrørende afgrødeproduktion og arealanvendelse
fremkommer som en difference mellem kulstoflagring i jord og N
2
O-udledning fra tilført gødning, som også
er meget usikker, vil der ofte være tvivl om disse virkemidlers nettoeffekt er positiv eller negativ.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0013.png
Potentialerne for fuld implementering tiltagene er endvidere som udgangspunkt beregnet for hvert enkelt
tiltag alene, uden hensyntagen til eventuelle samspil med andre virkemidler og deres effekter. Dog er der
beskrevet kædeeffekter ved samtidig eller sekventiel anvendelse af en række teknologier til håndtering af
husdyrgødning. Generelt kan de angivne værdier for drivhusgasreduktion således ikke umiddelbart
summeres. Effekten af det enkelte virkemiddel afhænger endvidere af de valgte referencesituationer. Disse
er beskrevet nærmere i kapitel 4 for hhv. husdyrproduktion, husdyrgødning og for afgrødeproduktion.
De tiltag, der er beskrevet i rapporten i kapitel 5-8, varierer betydeligt i deres effekter og sideeffekter.
Desuden vil der være stor variation i deres omkostningseffektivitet. For at et virkemiddel skal være relevant,
skal det have en betydende effekt på de samlede udledninger, det skal kunne implementeres i praksis
uden væsentlige negative sideeffekter og være økonomisk konkurrencedygtigt. Endelig skal effekten være
veldokumenteret, så det kan inkluderes i den nationale emissionsopgørelse (Olesen et al, 2018).
I tabel 2.1 er reduktionen ved fuld implementering af nogle af de mest effektive virkemidler inden for de
fire kategorier beregnet ud fra tilgængelige aktivitetsdata fra basisfremskrivningen 2020 (Energistyrelsen,
2020 og Line Maj Stranges, LBST, personlig kommunikation, 04.01.2023), samt den maksimalt mulige
udbredelse beskrevet under de enkelte virkemidler. Disse kilder indeholder den forventede udvikling i
arealanvendelse, husdyrhold og virkemidler. Effekterne afhænger af hvordan de enkelte tiltag
sammensættes; således fås den største effekt af bioforgasning, hvis det kombineres med hyppig udslusning.
Det skal understreges, at der ofte er betydelig usikkerhed om, hvor stor den potentielle udbredelse af et
virkemiddel kan blive i fremtiden og den tidlige udvikling i implementeringen.
Tabel 2.1
Reduktionspotentialet for drivhusgasser ved brug af udvalgte virkemidler opgjort i kt CO
2
-ækv/år
ud fra tilgængelige aktivitetsdata 2020 set i relation til den maksimalt mulige implementering beskrevet
under de enkelte virkemidler (antal husdyr, gødningsmængde eller hektar). Nogle af virkemidlerne er
opgjort for forskellige grupper af dyr eller typer af husdyrgødning. Reduktion i udledningerne er beregnet
som den samlede effekt af reduktion i lattergas og metan, øget kulstoflagring og reduktion af fossil energi i
landbrug og transport (AR5-værdier anvendt). Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra
kulstoflagring i jord skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken
udstrækning det vil blive muligt. I effekten af virkemidlerne (Bilag 1), som danner grundlag for beregning
af reduktionspotentialerne er LULUCF bidraget adderet til de øvrige poster. Desuden er det anført om
virkemidlet umiddelbart kan indgå i den nationale emissionsopgørelse, samt om der er væsentlige tekniske,
miljømæssige og sundhedsmæssige barrierer for implementeringen.
Virkemiddel
Husdyrproduktion
Anvendelse af metanreducerende
tilsætningsstoffer i foder til kvæg
Generelle ændringer i
foderrationen
Øget fodring med fedt til kvæg
Husdyrgødning
Forsuring af gylle i stalden
5%
100%
1.679
Ja
Ja
0
?
0
425.000 køer
567.000 køer
567.000 køer
572
236
1
202
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Udbredelse
2020
Potentiel
udbredelse
Reduktion i
alt
Emissions-
opgørelse
Væsentlige
barrierer
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0014.png
Bioforgasning af gylle
Hyppig udslusning af gylle fra stalde
og bioforgasning
Hyppig udslusning af gylle fra stalde
og lavdosis forsuring i gyllelagre
Hyppig udslusning af gylle,
opsamling og afbrænding af gylle
Afgrødeproduktion
Halm til forgasning (pyrolyse) med
biochar retur
Præcisionsjordbrug
Efterafgrøder
Nitrifikationshæmmere til
husdyrgødning+handelsgødning
Arealanvendelse
Paludikultur
–
tidligere drænet
omdrift + vedvarende græs
1
Reduktionen
23%
1%
0%
0%
100%
100%
100%
100%
1.804
2.667
1.602
1.508
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
0 ha.
110.000 ha.
689.000 ha.
0 kt N
1.000.000 ha
2.250.000 ha
1.000.000 ha
385 kt N
1.760
370
278
416
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Måske
2
0 ha.
10.000 ha
330
Ja
Ja
er beregnet ud fra den potentielle reduktion i dyrenes emission af enterisk metan UDEN hensyn til, at
ændret foderration kan give større drivhusgasemission.
2
Der kan i forbindelse med anvendelse af nitrifikations-
hæmmere være effekter på økotoksikologi og udvaskning af tilsætnings- og nedbrydningsprodukter til grundvand,
som bør afklares inden udbredt anvendelse. Kvælstofindhold i husdyrgødning estimeret fra Børsting et al. (2021).
Af tabel 2.1 fremgår, at der er et betydeligt potentiale for reduktion af udledningen af drivhusgasser fra
landbruget ved implementering af en række af de mest effektive virkemidler. Mange af disse kræver dog
investeringer i fx stalde med gyllekøling eller hyppig udslusning, udbygning af bioforgasningskapacitet, nye
teknologier som pyrolyseanlæg og bioraffineringsanlæg, hvor økonomien stadig er usikker. En fuldstændig
liste over de i rapporten inkluderede virkemidler og deres potentialer kan findes i afsnit 9.
Det fremgår af tabellen at selvom tiltagene ikke nødvendigvis kan kombineres, er der et potentiale for at
reducerede udledningerne på henved 6.5 mill. ton CO
2
-ækv. Hertil kommer de øvrige virkemidler, der er
omtalt i rapporten. Altså en betydelig mulig reduktion af de totale udledninger fra landbrugssektoren, som
omtrent lever op til de politiske målsætninger i Aftale om grøn omstilling. Mange af virkemidlerne er
imidlertid lidt eller slet ikke udbredt for nærværende.
De fleste af virkemidlerne vil umiddelbart kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse. Der er dog for
en del af virkemidlerne behov for yderligere dokumentation af tiltagets effekt på emissionerne. Dette
gælder bl.a. for brugen af nitrifikationshæmmere til gødning, nitrat i foderet og forsuring/køling af gyllen.
Der vil desuden være behov for bedre indsamling af aktivitetsdata til opgørelse af effekterne i den
nationale opgørelse og sidst men ikke mindst i forbindelse med bedriftsregnskaber. Dette gælder for en
række tiltag fx brug af hyppig udslusning gylle, forsuring af gylle og overdækning af gyllebeholder, hvor
der er brug for oplysninger om hvilke kombinationer af tiltag landbrugene anvender, fx hvorvidt flydelag
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
kombineres med overdækning. Såfremt mere præcise og differentierede emissionsfaktorer kan estimeres,
vil kravene til og omfanget af indsamling af aktivitetsdata ofte øges. Dette kunne fx være staldtemperatur,
gylletemperatur eller satellitdata og klimaforhold i forbindelse med afgrødevækst og markoperationer.
Generelt er der således behov for bedre opgørelse af omfanget samt bedre specifikation af anvendelsen
af de forskellige teknologier, hvis en række tiltag retvisende skal kunne indgå i den nationale opgørelse.
Det fremgår, at store emissionsreduktioner kan opnås gennem teknologiske løsninger til reduktion af
landbrugets udledninger og kombinationer af disse. Disse teknologier skal dog tænkes sammen med de
mange andre målsætninger for landbrugets produktion og miljøpåvirkninger. Der er gode eksempler på
synergier. Generelt vil virkemidler til reduktion af N-udvaskningen have en positiv effekt via mindsket
indirekte udledning af lattergas og ofte mindre behov for N-tilførsel i gødning, og dermed nedsat direkte
udledning. Nitrifikationshæmmere kan være med til at reducere nitratudvaskning i forårsperioden og
forsuring af gyllen reducerer ammoniakfordampning. Også på disse områder er der dog brug for mere
viden og bedre kortlægning.
Analysen understreger, at der også fremover vil være et stort behov for yderligere forskning i reduktion af
landbrugets klimagasser. Dette gælder både med hensyn til nye driftsformer og teknologier med lavere
udslip, men også i høj grad med hensyn til bedre kvantificering af de aktuelle udslip og dokumentation af
effekter af allerede tilgængelige virkemidler. For en række af de virkemidler, der indgår i dette katalog, vil
der være brug for yderligere forskning og dokumentation, før de kan indgå som en del af den danske
nationale emissionsopgørelse. Det gælder fx for anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder
til kvæg, forsuring af gylle i stalden til reduktion af metanudledning og anvendelse af
nitrifikationshæmmere til reduktion af lattergasudledning. Teknologier som præcisionsjordbrug og
anvendelse af biochar er langtfra færdigudviklede og forventes at kunne bidrage væsentlig mere til at
nedbringe udledningerne end det er tilfældet i dag. I kapitel 9 i rapporten er igangværende projekter til at
kvantificere effekten af såvel nye som kendte virkemidler kort beskrevet og en række nye forskningsbehov
identificeret.
Referencer
Børsting, C.F. (Red.), Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Lund, P., van der Heide, M., Møller, S.H., Kai, P., Nyord, T.,
Aaes, O., Clausen E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M.N., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2021) Normtal for
husdyrgødning. DCA Rapport 191 • DECEMBER 2021 • RÅDGIVNING
Energistyrelsen, 2020. Basisfremskrivning 2020
–
Danmarks Klima- og Energifremskrivning.
Hutchings, N., Lærke, P. E., Munkholm, L. J., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C. F.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H. B., Hansen, M. J., Feilberg, A., &
Adamsen, A. P. S., (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i
landbrug, Nr. 2019-0035910, 23 s., mar. 02, 2020.
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
<http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273>
16
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2 Summary in English
In connection with the EU's 2030 target for the reduction of greenhouse gas emissions and the agreement
on the green transformation of Danish agriculture, an updated knowledge base is desired on possible
means of reducing greenhouse gas emissions within agriculture. This report provides an overview of the
effects, potentials, uncertainties, and barriers of a number of measures that can contribute to this. The report
is based on previous assessments (Olesen et al., 2018; Hutchings et al., 2020).
There are many different sources of greenhouse gases from agriculture. The largest contributions come
from methane and nitrous oxide, i.a. because these greenhouse gases have respectively 28 and 265 times
stronger greenhouse gas effects than carbon dioxide when seen over a 100-year period (GWP-100). To
facilitate the comparison of the emissions of all types of greenhouse gases, the amount of other greenhouse
gases is converted to the amount of CO
2
that would produce the same greenhouse effect over 100 years -
the so-called CO
2
equivalent (CO
2
-eq). In addition to the emissions from the agricultural sector, a separate
calculation for the LULUCF of changes in soil carbon content has been made, where increased carbon
storage or reduced emissions will reduce the CO
2
load. Increased carbon storage may however not fully
contribute to fulfill Denmark's reduction obligations, as there is a ceiling on the use of LULUCF credits, under
which carbon storage in agricultural land is included. Furthermore, fuel savings in agriculture or in the
transport sector (from increased use of biogas) are recognized as a reduction in CO
2
emissions.
The measures to reduce agriculture's greenhouse gas emissions are divided in the report into initiatives
around 1) Livestock production, 2) Livestock manure, 3) Crop production, and 4) Land use. The effect of a
measure is in principle calculated for a single year of implementation, seen over the 100-year period, which
the use of GWP-100 values implies. Carbon storage in the soil is, however, difficult to fit into such a fixed
scheme since net storage depends on the starting point for carbon content in the soil. In the Danish reporting
under the UNFCCC, it is estimated that 12% of carbon input in plant residues is stored in the soil over a 20-
year period (Mikkelsen et al, 2022). In this report, it is therefore assumed that the carbon storage effect of
changes in the supply of plant residues can be factored in as 12% of the added carbon quantity, and that
the duration of this effect is 20 years, after which a new equilibrium level has been reached. Thus,
consistency with the national inventory report is maintained. At the moment, it is not clear how the
contribution from carbon sequestration in soils should be calculated in order to include it in the agricultural
emissions and to which extent this will be allowed in regulations.
Since the net effect of many of the instruments relating to crop production and land use are calculated as
a difference between carbon storage in the soil and N
2
O emission from applied fertiliser, which is also very
uncertain, there will often be doubts as to whether the net effects of these instruments are positive or
negative. The effects of the measures are also basically calculated for each individual measure alone,
without taking into account possible interactions with other effects. However, chain effects have been
described with the simultaneous or sequential use of several technologies for handling livestock manure. In
17
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0018.png
general, the stated values for greenhouse gas reduction cannot therefore be immediately summed up. The
effect of the reduction measures depends on the chosen reference scenarios. These are detailed in chapter
4 concerning animal production, animal manure and crop husbandry.
The measures described in the report in chapter 5-8 vary considerably in their effects and side effects.
Furthermore, there will be great variation in their cost-effectiveness. For a measure to be relevant, it must
have a significant effect on total emissions, it must be able to be implemented in practice without significant
negative side effects and be economically competitive. Finally, the effect must be well documented so that
it can be included in the national emissions inventory (Olesen et al, 2018).
In table 3.1, the reduction by full implementation of some of the most effective measures within the four
categories is calculated based on available activity data from 2020 (Energistyrelsen, 2020 and Line Maj
Stranges, pers. comm., 04.01.2023). The effects depend on how the individual measures are combined;
thus, the greatest effect of biogasification is obtained if it is combined with frequent venting. It must be
emphasized that there is often considerable uncertainty about how large the potential implementation or
prevalence of a measure may become in the future and not least the timeframe for implementation.
Table 3.1
The reduction potential for greenhouse gases using selected measures calculated in kt CO
2
-
eq/year based on available activity data from 2020 seen in relation to the maximum possible
implementation described under the individual measures (number of livestock, amount of fertilizer or
hectare). Some of the measures are calculated for different groups of animals or types of livestock
manure. Reduction in emissions is calculated as the total effect of reduction in nitrous oxide and methane,
increased carbon storage and reduction of fossil energy in agriculture and transport (AR5 values used).
However, it is not pt. clear how the contribution from carbon sequestration in soil (LULUCF) should be
calculated in relation to include it in the emissions from agriculture and too which extent it will be possible
in the future. It is thus only with reservation that this contribution has been added directly to the other
contributions (in annex 1) to calculate the net climate effect of the measures. Finally, it is stated whether
the measures can immediately be included in the national emissions inventory, as well as whether there
are significant technical, environmental and health barriers to their implementation.
Greenhousegas
Reduction measure
Animal husbandry
Use of metan-reducing additives
in feed to cattle
General changes in the feed
ration
Increased feeding of fat to cattle
Animal manure
Acidification of slurry in the stable
Biogasification of slurry
Frequent flushing of slurry from
stables and Biogasification
Frequent flushing of slury from
stables and low dosis
5%
23%
1%
0%
100%
100%
100%
100%
1,679
1,804
3
2,667
3
1,602
Yes
Yes
No
No
Yes
No
No
Yes
0
?
0
425.000 cows
567.000 cows
567.000 cows
572
236
202
Yes
Yes
Yes
No
No
No
Implemented
by 2020
Potentiel
implementation
Reduction in
total
Emissions-
inventory
Significant
barriers
18
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0019.png
acidification in slurry tanks
Frequent flushing of slurry from
stables and flaring of methane
from slurry tanks
Crop husbandry
Straw used for pyrolysis with
biochar returned to field
Precision agriculture
Catch crops
Nitrifications inhibitors to slurry
and fertilizer
Land use
Paludi culture
1
The
0%
100%
1,508
No
Yes
0 ha.
110,000 ha.
689.000 ha.
0 kt N
1,000,000 ha
2,250,000 ha
1.000.000 ha
385 kt N
1,760
370
278
416
Yes
Yes
Yes
Yes
No
No
2
0 ha.
10.000 ha
330
Yes
No
reduction is calculated based on the potential reduction in the animals' emission of enteric methane WITHOUT
taking into account that a changed feed ration may result in greater greenhouse gas emissions.
2
In connection with the
use of nitrification inhibitors, there may be effects on ecotoxicology and leaching of addition and decomposition
products into groundwater, which should be clarified before widespread use. Nitrogen content in livestock manure
estimated from Børsting et al. (2021).
Table 3.1 shows that there is considerable potential for reducing the emission of greenhouse gases from
agriculture by implementing several of the most effective measures. However, many of these require
investments in e.g., stables with slurry cooling or frequent discharge, expansion of biogasification capacity,
new technologies such as pyrolysis plants and biorefining plants, where the economy is still uncertain. A
complete list of the measures included in the report and their potential can be found in chapter 9.
It appears from the table that although the measures cannot necessarily be combined, there is a potential
for reducing emissions of around 6.5 million tonnes of CO
2
-eq to which the other measures mentioned in
the report may be added. A significant possible reduction of the total emissions from the agricultural sector,
which does approximately meet the political objectives. The current prevalence of many of the measures
is, however, small.
Most of the measures will immediately be able to be included in the national emissions inventory. However,
for some of the measures there is a need for further documentation of the measure's effect on emissions.
This applies, among other, to for the use of nitrification inhibitors for fertilizer, nitrate in the feed and
acidification/cooling of the slurry. There will also be a need for better collection of activity data for
calculating the effects in the national inventory and last but not least in connection with farm-level
accounting. This applies to a number of measures, e.g., use of frequent manure removal, acidification of
manure and covering of manure containers, where information is needed on which combinations of
measures the farms use, e.g. whether floating layers are combined with covering. If more precise and
differentiated emission factors can be estimated, the requirements for and scope of activity data collection
will often increase. This could, for example, be temperature in stables, slurry temperature or satellite data
and climate conditions in connection with crop growth and field operations. In general, there is thus a need
19
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
for a better calculation of the scope and better specification of the use of the various technologies, if a
number of measures are to be fairly included in the national inventory.
It appears that large emission reductions can be achieved through technological solutions for reducing
agricultural emissions and combinations of these. However, these technologies must be considered
together with the many other objectives for agricultural production and environmental impacts. There are
good examples of synergies. In general, measures to reduce N leaching will have a positive effect via
reduced indirect emission of nitrous oxide and less need for N fertilisation and thus reduced direct emission.
Nitrification inhibitors can help reduce nitrate leaching in the spring period and acidifying manure reduces
ammonia volatilization. In these areas too, however, more knowledge and better mapping is needed.
The analysis emphasizes that in the future there will also be a great need for further research into the
reduction of agricultural greenhouse gases. This applies both regarding new modes of operation and
technologies with lower emissions, but also to a large extent with regard to better quantification of the
current emissions and documentation of the effects of already available measures. For several of the
measures included in this catalogue, further research and documentation will be needed before they can
be included as part of the Danish national emissions inventory. This applies, for example, to the use of
methane-reducing additives in feed for cattle, acidification of manure in the barn to reduce methane
emissions and the use of nitrification inhibitors to reduce nitrous oxide emissions. Technologies such as
precision farming and the use of biochar are far from fully developed and are expected to be able to
contribute significantly more to reducing emissions than is the case today. In chapter 9 of the report, ongoing
projects to quantify the effect of both new and known greenhouse gas reduction measures are briefly
described and a number of new research needs are identified.
References
Børsting, C.F. (Red.), Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Lund, P., van der Heide, M., Møller, S.H., Kai, P., Nyord, T.,
Aaes, O., Clausen E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M.N., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2021) Normtal for
husdyrgødning.
DCA Rapport 191 • DECEMBER 2021 • RÅDGIVNING
Energistyrelsen, 2020. Basisfremskrivning 2020
–
Danmarks Klima- og Energifremskrivning.
Hutchings, N., Lærke, P. E., Munkholm, L. J., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C. F.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H. B., Hansen, M. J., Feilberg, A., &
Adamsen, A. P. S., (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i
landbrug, Nr. 2019-0035910, 23 s., mar. 02, 2020.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
<http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273>
20
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
3 Indledning
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio-
og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Med de nuværende tiltag mod udledningerne af drivhusgasser fra landbruget inklusive arealanvendelse
og energiforbrug forventes disse at falde fra 15,9 mio. i 2020 til 15,1 mio. ton CO
2
-ækv i 2030, men vil ikke
desto mindre udgøre henved 45 % og en stigende andel af Danmarks samlede udledninger på grund af
større reduktioner i andre sektorer (Energistyrelsen, 2022). Som en del af energiaftalen fra 2018, har det
danske folketing besluttet, at Danmark skal arbejde frem mod en netto-nul udledning af drivhusgasser i EU
og Danmark i senest i 2050, dvs. et klimaneutralt samfund. På den kortere bane ønskes udledningen af
drivhusgasser reduceret med 70 % i 2030 set i forhold til niveauet i 1990 i henhold til Klimaloven af 2020
(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020), som blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Som en
del af EU’s klima-
og energipolitik har EU-kommissionen endvidere tildelt Danmark et reduktionsmål på 39
% i forhold til niveauet i 2006 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som landbruget udgør en del af. Endeligt
har et bredt flertal af folketingets partier i 2021 indgået en Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
(Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2021), der fastsætter et bindende reduktionsmål for land- og
skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 % ift. 1990-udledningen svarende til, at land- og
skovbrugssektorens drivhusgasudledninger skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. t. CO
2
-ækv i 2030. I
aftalen vurderes, at der pt. er for få virkemidler til rådighed og at paletten derfor skal udvides med
inddragelse af nye teknologier og løsninger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har derfor bedt
DCA om en oversigt over og en vurdering af mulige virkemidler til reduktion af drivhusgasudledningerne
inden for landbruget.
I nærværende rapport
opdateres Tabel over klimaeffekter for virkemidler i landbruget, den såkaldte
Klimavirkemiddeltabel (se bilag 1). I forbindelse med opdateringen er der tilføjet en detaljeret beskrivelse
af alle virkemidler, således indgår klimavirkemiddeltabellen nu i Klimavirkemiddelkataloget. Her
gives en
oversigt over en række potentielle tiltag til reduktion af landbrugets udledninger, og effekter, potentialer og
barrierer beskrives og vurderes. Der er en lang række mulige virkemidler inden for landbruget. Disse er alle
kendetegnet ved at indeholde et større eller mindre element af biologiske processer, som typisk er
vanskeligere at kvantificere og styre og har større usikkerhed forbundet med udfaldet end rent tekniske
løsninger. Denne usikkerhed forsøges beskrevet sammen med teknologiernes udviklingsstade og
fremtidige muligheder for forbedringer. Det er intentionen, at kataloget skal være dynamisk og opdateres
årligt, idet nærværende udgave fortrinsvis beskriver de virkemidler som indgik i klimavirkemiddeltabellen
fra 2020 (Petersen, 2020). Der er derfor inkluderet en oversigt over mulige nye virkemidler i bilag 2 til
rapporten (Boblerlisten).
21
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0022.png
Formålet med denne rapport er at beskrive en række virkemidler til reduktion af landbrugets udledning af
drivhusgasser og kvantificere effekten. Virkemidlerne er opdelt på tiltag omkring 1) Husdyrproduktion, 2)
Husdyrgødning, 3) Afgrødeproduktion, og 4) Arealanvendelse.
I rapporten vurderes effekterne og potentialet for implementering af en række virkemidler til reduktion af
landbrugets drivhusgasudledning. Potentialerne med hensyn til tiltagene er beregnet for hvert enkelt tiltag
alene, uden hensyntagen til eventuelle samspil med andre effekter, og de angivne værdier for
drivhusgasreduktion kan derfor ikke umiddelbart summeres. For opgørelse af tiltag til behandling af
husdyrgødning (gylle) er der dog beskrevet en række kombinationer og kædebetragtninger. Nogle af
tiltagene vil kunne summeres, mens andre vil interagere med hinanden eller udelukke samtidig
implementering. Et eksempel på dette er de forskellige arealtiltag, hvor der naturligvis ikke kan dyrkes fx
energiafgrøder samtidig med efterafgrøder. For nogle tiltagene er energiforbrug og substitution af fossil
energi (fra biogas) også indregnet.
De nævnte virkemidler, og deres effekt på drivhusgasemissionen, afspejler et teknisk muligt, maksimalt bud
på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår
omkring landbrugsproduktionen. I det følgende kapitel beskrives beregningsmetoderne til at estimere
effekterne af de omtalte klimavirkemidler.
Referencer
Energistyrelsen, 2022. Klimastatus og -fremskrivning, 2022
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf22_-_samlet_rapport.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020. Lov om Klima.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2021. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
fvm.dk/landbrug/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug
Petersen, S.O. (2020). Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget bl.a. som følge af nyt
kvælstofvirkemiddelkata-log - med tilføjelse,11 s.
https://pure.au.dk/portal/files/194923543/Tilf_jelse_til_Opdatering_af_klimatabel_18082020_rev_ver
.pdf
22
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0023.png
4 Referencesituationer og beregningsmetoder for effekter
og potentialer af klimavirkemidler
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Med mindre andet er angivet, er samtlige beregnede klimagasudledninger anført som årlige værdier. Der
er her benyttet IPCC (2014) AR5 guidelines for emissionsberegninger samt opvarmningseffekter af metan
og lattergas svarende til 28 og 265 gange CO
2
over en 100-årig horisont. Disse opvarmningseffekter er
under konstant revision i forbindelse med IPCC’s vurderingsrapporter fx AR6 (IPCC, 2021), men er i denne
rapport fastsat til de samme værdier som anvendes i den nationale emissionsopgørelse for 2021 dvs. AR5.
Beregninger i henhold til både AR4 (IPCC, 2006), AR5 og AR6 kan findes i bilag 1. I tabel 4.1 er angivet
værdierne af de såkaldte Global Warming Potentials (GWP-100) i 100-årigt perspektiv for de vigtigste
landbrugsrelaterede klimagasser i henhold til de seneste tre IPCC assessment reports.
Tabel 4.1
Global warming potentials i 100 årigt perspektiv i henhold til AR4 (IPCC2006), AR5 (IPCC, 2014)
og AR6 (IPCC, 2021).
Drivhusgas
CO
2
CH
4
N
2
O
AR4
1
25
298
AR5
1
28
265
AR6
1
27
273
De anvendte emissionsfaktorer og beregnede kulstoflagringer dækker over en stor variation i praksis
afhængig af bl.a. jordbunds- og vejrforhold. For nogle situationer, hvor fx en lille nettoeffekt fremkommer
som en differens mellem to eller flere store bidrag, er der særligt store usikkerheder forbundet med de
beregnede udledninger, og hermed også til effekter af tiltag til emissionsreduktioner. Usikkerhederne er
kort beskrevet under de enkelte tiltag, hvor dette har betydning for opgørelsen af tiltagets virkning.
Kvantificeringen af klimavirkemidlernes effekt bygger på retningslinjer udarbejdet af IPCC, men er
derudover også afhængige af hvilken situation, der tages udgangspunkt i, den såkaldte referencesituation.
I det følgende gøres kort rede for hvilken referencesituation, der er anvendt for de forskellige kategorier af
virkemidler og hvordan effekterne er beregnet i forhold hertil.
23
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
4.1 Husdyrproduktion og husdyrgødning
Forfatter: Anders Peter Adamsen og Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Anders Feilberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
For hver teknologi (klimavirkemiddel) er der valgt et referencesystem, som klimaeffekten relateres til. For
deciderede teknologier, fx gyllekøling eller hyppig udslusning af gylle, er referencesystemerne tilsvarende
stalde uden gyllekøling eller med udslusning ved en gyllehøjde på ca. 35 cm. Der er i enkelte tilfælde også
sammenlignet staldsystemer f.eks. ved malkekøer, selvom et staldsystem som sådan ikke er en teknologi,
der uden videre kan implementeres. Dette er for at vise potentialerne og kan bruges til fremtidige valg af
staldsystemer, der både har lave emissioner af ammoniak og klimagasser.
Potentialet af en teknologi er vurderet ud fra udbredelsen af teknologien i et givent staldsystem eller lager
i 2020 samt en potentiel udbredelse af det pågældende staldsystem. Kriteriet for om teknologien kan
udbredes beror på en vurdering af om det er teoretisk muligt. Der er ikke taget højde for omkostninger eller
om det teknisk set ville være muligt at implementere inden 2030.
Den grundlæggende enhed for modelberegninger er mængden af udskilt organisk stof (kaldet VS efter
flygtigt stof, på dansk glødetab, på engelsk Volatile Solids) fra dyrene. Dette benyttes til at estimere
metanproduktionen. For at estimere ammoniakemissionen, som er kilde til den såkaldte indirekte
lattergasproduktion, regnes der også i gyllemængder. I den seneste klimavirkemiddeltabel anvendes der
en gennemsnitlig svine- og kvæggylle, hvilket var tilstrækkeligt tidligere. I de sidste par år har der været
stort fokus på hyppig (ugentlig eller oftere) udslusning af gylle, som er blevet modelleret på staldtypeniveau.
I forbindelse med de mere detaljerede beregninger har det været nødvendigt at definere reference-
situationerne mere præcist. For teknologier som hyppig udslusning er det let, idet referencen er udslusning
ved maksimal acceptabel gyllehøjde eller efter afslutning af et hold. Det samme med gyllekøling, hvor
referencen er tilsvarende stald uden gyllekøling. For teknologier som omfatter staldtyper, er det mere
kompliceret. Et staldsystem til kvæg med spalter og med gylle opbevaret i en ringkanal har en væsentlig
højere emission af metan end stalde med fast gulv og hyppig skrabning hen til en tværkanal. Det er muligt
at ombygge stalde med spaltegulve til stalde med faste gulve, som har hyppig udslusning. Dette er dog en
større ombygning.
Det er forsøgt at opgive klimaeffekterne i CO
2
-ækv. per ton gylle. I de fleste beregninger er der anvendt ton
gylle ab dyr, hvor vandspild, vaskevand og strøelse ikke indgår. Mængden af gylle varierer mellem ab dyr,
ab stald, hvor strøelse, vandspild og vaskevand medregnes, og endelig ab lager, hvor der ved lagre uden
vandtæt overdækning også opsamles regnvand og der sker en fordampning.
24
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Ved emissioner af klimagasser fra stalde og lagre er den direkte emission af metan langt den vigtigste
klimagas. I nogle af de efterfølgende teknologier er eksempelvis emissioner af indirekte lattergas (dannet
fra ammoniak) eller klimagasser til produktion af mineralsk gødning medtaget.
Klimaeffekten er beregnet ud fra IPCC AR5-værdier over en 100-årig periode. Da metan er en gas med en
relativ kort levetid i atmosfære (ca. 12 år), så er effekten af at reducere metan på kort sigt langt højere end
effekten for lattergas eller CO
2
. Det understreger vigtigheden af at fokusere på hurtigt at reducere emission
af metan fra stalde og lagre og dermed bidrage til faldende atmosfæriske koncentrationer af metan inden
for en kort årrække.
Teknologier er i de følgende afsnit placeret således, at først kommer virkemidler til stalde, derefter
virkemidler til lagre, og til sidst kombinationer af virkemidler i både stald og lagre.
4.1.1 Beskrivelse af den anvendte model
Emissionerne af metan samt reduktionseffekter af teknologier (virkemidler) er simuleret i en model.
Modellen er baseret på input værdier fra Normtal-systemet (Børsting et al., 2021) og en model, der beskriver
metanproduktion ud fra omsætning af organisk materiale, kaldet Arrhenius-modellen (Petersen et al.,
2016). Denne model er tilsvarende den, der anvendes til den nationale opgørelse af metan.
Ud fra beskrivelse af staldtyper, højder og arealer af gyllekummer, dage mellem udslusninger af gylle og
højde af restgylle beregnes gyllens gennemsnitlige opholdstid (Hydraulisk RetentionsTid, HRT) (Adamsen
et al., 2021). Der anvendes parameterværdier fra Petersen & Gyldenkærne (2020) og Møller et al. (2022).
4.1.2 Usikkerheder på den anvendte model
Der er usikkerheder forbundet med parameterværdierne:
•
•
•
•
•
•
•
•
LnA-værdier
Gylletemperaturer i stalde og lagre
Udskilt organisk stof (VS)
Forhold mellem let-omsætteligt organisk stof (VSd) og tungt-omsætteligt organisk stof (VSnd) i
stalde
Forholdet mellem metan og CO
2
i den dannede gas
Effekt af restgylle
Omsætning i biogasanlæg
Udbringningsmønstre for gylle
4.1.2.1 LnA-værdier
LnA er en præ-eksponentiel faktor, som ikke er direkte relateret til et specifikt fysisk fænomen eller en
kemisk reaktion. Dette skyldes, at Arrhenius ligningen beskriver summen af processer, der fører til
25
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0026.png
metanproduktion. Man kan derfor sige at LnA afspejler potentialet for en metanproduktion, som påvirkes af
gyllens sammensætning og nedbrydelighed samt mikroorganismernes aktivitet (særligt metanogener, som
producerer metan) og tilpasning
til miljøet i gyllelageret. Der differentieres mellem LnA og LnA’ (LnA
mærke). LnA knytter sig til nedbrydning af VS
d
og LnA’ knytter sig til VS
tot
. I nærværende model benyttes
LnA til simulering af metan-emission fra stalde, da der findes bedre og flere målinger af mængden af
letnedbrydeligt organisk materiale (VS
d
) fra stalde (Petersen et al., 2016). I lageret benyttes LnA’-værdier,
da dokumentation for nedbrydeligt organisk materiale i lagre ikke er veldokumenteret og VS
tot
og det kun
er muligt at estimere VS
tot
. Desuden skelnes der mellem LnA og LnA’ mellem svin og kvæg. I tabel 4.2 er
angivet benyttede værdier til i nærværende model.
Tabel 4.2
LnA værdier fra Petersen et al. (2016) og LnA’ værdier fra Møller et al. (2022). Disse værdier
benyttes i nærværende model til estimering af metanreduktionspotentialer for klimavirkemidler.
LnA
Svinegylle
Kvæggylle
Afgasset gylle
31,3
31,2
LnA’
30,3
29,2
27,9
4.1.2.2 Gylletemperaturer i stalde og lagre
Der er regnet med en gennemsnitlig temperatur af gylle i svinestalde på 18,6°C. Nogle stalde har højere
rumtemperatur, fx smågrisestalde, men indtil der foreligger bedre data for temperaturer for stalde
fastholdes 18,6°C. For kvæggylle regnes med en gennemsnitlig temperatur på 12,8°C, der ligger nogle
grader over den årsgennemsnitlige udetemperatur.
For gylletanke er der regnet med en gennemsnitlig månedstemperatur, og der er korrigeret for temperatur
i gylle som beskrevet i Mikkelsen et al. (2016).
Da metanproduktion inden for relevante temperaturer i stalde og lagre er en tilnærmelsesvis eksponentiel
kurve i forhold til temperatur, så vil varme perioder kunne medføre højere emissioner end beregnet ud fra
gennemsnitlige værdier.
4.1.2.3 Udskilt organisk stof (VS)
Organisk stof beregnes ud fra foderindtag, producerede produkter, fx mælk, og tilvækst. Der udregnes en
fordøjelighedsfaktor, som i normtallene er baseret på tørstof. Det vil være en fordel, hvis fordøjelighedsfaktor
bliver baseret på organisk stof, så vil indholdet af salte være lettere at håndtere.
26
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
4.1.2.4 Forholdet mellem let-omsætteligt organisk stof (VS
d
) og tungt-omsætteligt organisk stof
(VS
nd
) i stalde
Det er en af de mere komplicerede faktorer. I den såkaldte Arrhenius-model (Petersen et al., 2016) er
andelen af VS
d
estimeret i de udtagne prøver. Dels er den benyttede metode upraktisk at anvende, og dels
er de estimerede forhold baseret på prøver udtaget fra stalde, og dermed er en del af det let-omsættelige
organisk stof allerede omsat. Den oprindelig VS
d
er estimeret ved at ”fitte” værdier i modellen. Dette er
sammenlignet med værdier fra B
0
og B
u
som er henholdsvis den potentielle metanproduktion og den
teoretiske mulige (Møller et al., 2004), og der er en god overensstemmelse. For svin regnes der med en en
VS
d
på 0,7 VS
tot
og for kvæg regnes med 0,42 VS
tot
.
Det er foreslået at undersøge, om man kan estimere VS
d
ud fra udrådnings-test, der anvendes til at vurdere
biogaspotentiale. Fordelen er, at der laves rigtig mange udrådnings-test på gylle til biogasanlæg, så der vil
forelægge et større datasæt.
4.1.2.5 Forholdet mellem metan og CO
2
i den dannede gas
Især forholdet mellem metan og CO
2
i den dannede gas er kritisk, da det bruges til at beregne hvor meget
organisk stof (VS) der er tilgængelig ved næste beregningstrin (følgende døgn). Det er især kritisk for
metanproduktionen i lagre. Mikkelsen et al. (2016) har anvendt et CO
2
/CH
4
–forhold
på 3 (på mol eller
volumenbasis). Det stemmer overens med Dinuccio et al. (2008) der fandt et CO
2
/CH
4
forhold på 3 for frisk
svinegylle inkuberet ved 25 ºC og med et flow af atmosfærisk luft.
For kvæggylle fandt Dinuccio et al. (2008) et CO
2
/CH
4
forhold på 13,6 under tilsvarende forhold.
For gylle opsamlet fra en svinestald og inkuberet under anaerobe (iltfrie) forhold er der fundet CH
4
/(CH
4
-
CO
2
)-forhold fra 21 og op til 40% (Feng et al., 2022). Dalby et al. (upubliceret) har fundet store forskelle
mellem svinegylle fra en fortank, der blev inkuberet hhv. med et flow med atmosfærisk luft og et flow med
kvælstof, hvilket indikerer en oxidation af metan i overfladen, hvor ilt kan diffundere ned (upubliceret data).
Det vil ændre på CO
2
/CH
4
forholdet. Grundet de forskellige biologiske processer, som bidrager til
henholdsvis CO
2
og CH
4
produktion i gylle, vil CO
2
/CH
4
forholdet i realiteten ændre sig over tid, hvilket
forklarer hvorfor kraftigt varierende CO
2
/CH
4
forhold er blevet rapporteret. I nærværende rapport benyttes
en molar CO
2
/CH
4
ratio på 3 for rå svine-og kvæggylle, mens der benyttes en molar CO
2
/CH
4
ratio på 9
for afgasset gylle.
4.1.2.6 Effekt af restgylle
Mængden af gylle efter udslusning (tømning af gylle) i stalden er i modellen brugt som et udtryk (proxy) for
hvor meget podningsmateriale, der er tilstede. Restgylle indgår i beregningen af gyllens gennemsnitlige
alder kaldet HRT (Hydraulic Retention Time). I tidligere opgørelse er restgylle ikke medtaget, hvilket kan
give en underestimering af metanproduktionen.
27
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
4.1.2.7 Omsætning i biogasanlæg
Dette er beregnet ud fra DCA-rapporten Bæredygtig Biogas (Olesen et al., 2020). Beregninger omfatter kun
organisk stof fra husdyrgødningen og ikke hvad der ellers tilføres et biogasanlæg.
4.1.2.8 Udbringningsmønstre for gylle
Det er i Mikkelsen et al. (2016) antaget at gylle udbringes i marts og april og derefter akkumuleres i
gylletanke hen over året, samt at der ikke er forskel i udbringningsmønstre for kvæg- og svinegylle.
Opgørelser viser imidlertid, at der er betydelig forskel på hvornår svinegylle og kvæggylle udbringes.
Kvæggylle udbringes i højere grad på græsarealer hen over sommeren, ca. 28 % af den totale
gyllemængde, hvorimod svinegylle udbringes primært i forårsmånederne (Birkmose, 2020). Dette er
medregnet i modellen i den nuværende opdatering.
4.1.3 Sammenligning med litteraturdata
I en review-artikel af Kupper et al. (2020) fandtes en median-emission fra svinegylle i gylletanke på gård-
skala på 0,55 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 10), hvilket giver 2,0 kg pr. m
3
for en gennemsnitlig opbevaring på 5
måneder. Kupper et al. (2020) angiver desuden en baseline udledning, hvor der vægtes i forhold hvornår
på året der er målt og over hvor lang tid. Baseline udledningen er angivet til 0,68 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 19)
svarende til 2,5 kg pr. m
3
for en gennemsnitlig opbevaring på 5 måneder.
I samme review-artikel fandtes en median-værdi på 0,75 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 7). Da kvæggylle ofte
udbringes hen over sommeren på græsarealer er den gennemsnitlige opbevaring sat til 3 måneder. Det
giver 1,6 kg pr. m
3
. Den tilsvarende baseline udledning er 1,3 kg pr. m
3
. Det skal understreges at disse
emissionsværdier stammer fra forskellige lande og under forskellige klimatiske forhold.
4.1.3.1 Sammenligning med tidligere opgørelser
I beregninger af emissionerne og reduktioner af de forskellige virkemidler i nærværende katalog er
metanproduktion og dermed reduktionspotentialet opjusteret for flere af teknologiernes for gyllesystemer.
I rapporten opjusteres reduktionspotentialet (i kg CO
2
-ækv/ton gødning ab dyr) for flere af gylle- og
gødningshåndteringsteknologierne. Opjusteringerne skyldes ikke nye undersøgelser af de enkelte
teknologiers reduktionseffekt, men en ny beregningsmetode, hvori Aarhus Universitet anvender nye
reference-scenarier. Teknologiernes reduktionseffekter blev tidligere beregnet ud fra reference-scenarier,
der repræsenterede et gennemsnit af alle svinestalde og kvægstalde i Danmark, inklusiv dem med diverse
miljøteknologier installeret. Endvidere blev metanproduktion relateret til gyllemængder ab lager, som er
noget lavere end ab dyr, da der er mere gylle ab lager end ab dyr. Både før og nu beregnes
metanproduktion på grundlag af udskilt organisk stof i kg per dyr, som så efterfølgende relateres til
gyllemængder. I den tidligere beregning, som også ligger til grund for de nationale opgørelser, har man
anvendt en model med længere tidsstep og større omsætning af organisk stof per kg produceret metan,
28
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
hvilket har medført en lavere metan-emission fra lagring af gylle. Dette er ændret i modellen anvendt til de
nye beregninger i klimavirkemiddel-kataloget.
I de nye beregninger opdeles reference-scenarier på de enkelte dyre- og staldtyper. Det er mere
kompliceret, men nødvendigt, da teknologier ikke kan eller vil blive anvendt i alle typer stalde af tekniske
eller økonomiske grunde. Det er også en mere transparent metode.
Ved den sidste opdatering af klimavirkemiddeltabellen i 2020 (Hutchings et al., 2020, opdateret i Petersen,
2020)
anvendtes DCE’s estimater af de gennemsnitlige emissioner for kvæg-
og svinegylle, som var på
henholdsvis 1,48 kg og 2,39 kg CH
4
pr. ton gylle. Fordelingen i emission mellem stald og lager blev ligeledes
baseret på DCE’s opgørelser
(Petersen et al. 2020). For svinegylle blev det estimeret at ca. 30 % af
emissionen kom fra lageret, hvorimod det for kvæg var næsten 50 %.
I den nye rapport anvender Aarhus Universitet et ”rent” reference-scenarie,
altså en staldtype uden
teknologi eller tiltag. En sådan ”ren” reference har en højere basisemission af metan, end den
gennemsnitlige reference. Derfor vil reduktionseffekten ved at tilføre teknologi til en ”ren” referencestald
være højere end ved tilførsel af teknologi til en gennemsnitlig referencestald (baseret på gennemsnitlig
emission fra alle stalde), selvom reduktionseffekten af selve teknologien er uforandret i praksis. Det
understreges igen at alle beregninger af reduktionseffekter er teoretiske, eller baseres alene på foreløbige
undersøgelser.
Den nationale emissionsopgørelse ændrede metoden til beregning af CH
4
fra gødningshåndtering fra
kvæg og svin i 2020/2021. Dette skete på baggrund af det på det tidspunkt mest opdaterede
vidensgrundlag. Der udføres løbende forskning i CH
4
-emissioner fra husdyrgødning, hvilket fører til
ændringer i beregningsværdier og metoder. Disse bliver forsøgt indarbejdet i emissionsopgørelsen, når
resultaterne er modne, dvs. publicerede og betragtet som repræsentative i en dansk sammenhæng. Dette
vil i sagens natur altid komme senere end forskningsresultaterne og det forsøges også at undgå væsentlige
ændringer på årlig basis.
Metoden, der anvendes i den nationale emissionsopgørelse, vil blive vurderet igen i 2023 med
udgangspunkt i nye forskningsresultater siden den nuværende metode blev implementeret.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Birkmose, T. (2020). Aktivitetsdata for udbragt husdyrgødning, 2016-2020. Notat fra SEGES.
Børsting, C.F. (red.), Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Lund, P., van der Heide, M.E., Møller, S.H., Kai, P., Nyord, T.,
Aaes, O., Clausen, E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M.N., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2021). Normtal for
29
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0030.png
husdyrgødning. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 191
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1474
Feng, L., Guldberg, L.B., Hansen, M.J., Ma, C., Ohrt, R.V. (2022). Impact of slurry removal frequency on
https://doi.org/10.1016/j.wasman.2022.06.024
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National Greenhouse
Gas Inventories Programme, Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K., Ngara T., Tanabe K. (eds). Published:
IGES, Japan. http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/index.html
IPCC (2014). Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K.
Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 151 pp.
IPCC, 2021: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A.
Pirani, S.L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E.
Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou (eds.)]. Cambridge
University
Press,
Cambridge,
United
Kingdom
and
New
York,
NY,
USA,
2391
pp.
doi:10.1017/9781009157896.Kupper, T., Hani, C., Neftel, A., Kincaid, C., Buhler, M., Amon, B.,
VanderZaag, A. (2020). Ammonia and greenhouse gas emissions from slurry storage - A review.
Agriculture Ecosystems & Environment, 300. https://doi.org/ARTN 106963 10.1016/j.agee.2020.106963
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2016). Biogasproduktions konsekvenser for
drivhusgasudledning i landbruget. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy.
Møller, H. B., Sommer, S.G., Ahring, B. (2004). Methane productivity of manure, straw and solid fractions of
manure. Biomass & Bioenergy, 26(5), 485-495. https://doi.org/10.1016/j.biombioe.2003.08.008
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas
Production—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
Petersen, S.O., Gyldenkærne, S. (2020). Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning (Number Journal 2020-0066332).
Petersen, S.O., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., & Gyldenkærne, S., (2020). Justering af den beregnede
emission af metan fra afgasset gylle, Nr. 2020-0096582, 9 s., jun. 08, 2020.
CH
4
emission and subsequent biogas production; a one-year case study. Waste Management, 149, 199-206.
30
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M., Sommer, S.G. (2016). Estimation of methane emissions
from
slurry
pits
below
pig
and
cattle
confinements.
PLoS
ONE,
11(8),
1–16.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0160968
31
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
4.2 Afgrødeproduktion og arealanvendelse
Forfatter: Nicholas J. Hutchings, Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmere: Steen Gyldenkærne og Ole-Kenneth Nielsen, Institut for Miljøvidenskab og Mathias
Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Vurderingerne af klimaeffekterne af virkemidler deles i to grupper, afhængig af om implementering
betyder eller ikke betyder en ændring i arealanvendelsen og dermed i effekter på jordens kulstofpulje.
Følgende elementer indgår i beregningerne af drivhusgasemissioner:
•
Den direkte lattergasemission, herunder emissionen fra handels- og husdyrgødning tilført arealet,
planterester og nettomineralisering af organisk stof i jorden.
•
•
•
•
Den indirekte lattergasemission fra ammoniakemission og nitratudvaskning.
Kuldioxid emission fra kalk og urea tilført markerne.
Fossil energi brugt til markoperationer og tørring af afgrøder.
Ændring i netto-kulstoflagring i jorden.
Det antages, at virkemidlerne ikke påvirker antal husdyr eller husdyrproduktionens sammensætning, og
dermed er der heller ikke effekter på emissioner fra husdyr eller husdyrgødningshåndtering. Den udbragte
mængde husdyrgødning antages derfor at være uændret, og såfremt et virkemiddel reducerer N-
gødskning, sker reduktionen alene i handelsgødning.
I
beregningen
af
klimasideeffekten
af
N-virkemidler,
som
påvirker
arealanvendelse,
var
referencesituationen (dvs. den nuværende arealanvendelse og driftsledelse) nogle gange et
kornsædskifte og nogle gange en gennemsnitlig landbrugsjord. Med hensyn til dette, argumenterede
Mikkelsen et al. (2022) at arealanvendelse i praksis også vil være et kornsædskifte. I tilfældet af at et
virkemiddel kun påvirker en eller flere tabsposter under den samme arealanvendelse, er det kun
nødvendigt at beregne effekten på de relevante tabsposter. Bemærk at beregningerne er gældende for
frit drænende mineralske jord.
4.2.1 Standardværdier for emissioner af klimagasser
Referencesituationen for virkemidler, som indebærer en ændring i arealanvendelse, antages at være
korndyrkning (Mikkelsen et al., 2022). Da det antages at husdyrgødningsproduktionen ikke ændres som
følge af en implementering af virkemidler på marker, er det antaget, at der kun benyttes handelsgødning i
referencesituationen. På baggrund af Mikkelsen et al. (2022), er N input i handelsgødning i
referencesituationen 171 kg/ha/år (kontra 200 kg/ha/år i Eriksen et al., 2020).
32
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0033.png
Ammoniakemission indgår i
klimaberegningen
som
en
indirekte lattergaskilde. Bemærk
at
ammoniakemissionsfaktor for handelsgødning fra det seneste nationale beregninger er 0,04 kg NH
3
-N/kg
N, kontra 0,02 i Eriksen et al. (2020). N-udvaskning for standard-kornsædskiftet er 60 kg N/ha/år (Mikkelsen
et al., 2022), hvilket ikke er væsentligt anderledes end de 64 kg N/ha/år benyttet i Eriksen et al. (2020). CO
2
emission fra kalk og urea antages at være 94 kg ækv/ha/år, som i Eriksen et al. (2020).
Et overblik over klimagasemissioner fra det anvendte standard-kornsædskifte er vist i tabel 4.3.
Tabel 4.3
Drivhusgasemissioner fra standard korndyrkning.
kg N/ha/år
N input
Direkte N
2
O emission
Gødning
Planterester
Indirekte N
2
O emission
Ammoniak
N-udvaskning
Fossil energi
Kalk m.m.
Kulstoflagring
Sum
70
6,8
60
171
1,71
0,70
0,07
0.28
712
292
28
115
361
94
0
1602
kg N
2
O-N emission/ha/år
kg CO
2
ækv/ha/år
4.2.2 Kvælstofrelaterede emissioner
Direkte N
2
O fra udbragt gødning = N i udbragt gødning * EF Direkte N
2
O
Direkte N
2
O fra planterester = N i planterester * EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra ammoniakfordampning = N i handelsgødning * EF NH
3
fordampning (handelsgødning) *
EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra ammoniakfordampning = N i husdyrgødning * EF NH
3
fordampning (husdyrgødning) *
EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra N-udvaskning = N-udvaskning * EF Indirekte N
2
O fra nitrat-udvaskning
Følgende standardværdier er brugt:
Fra IPPC (2013):
33
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
GWP-100 N
2
O = 265 kg CO
2
ækv./kg N
2
O
Konvertering N
2
O-N til N
2
O = 44/(2×14) = 1,571
Emissionsfaktorer fra DCE (Mette Hjorth Mikkelsen, pers komm.):
•
•
•
•
Direkte N
2
O: 0,01 kg N
2
O-N (kg N)
-1
Indirekte N
2
O fra nitrat-udvaskning = 0,0046 kg N
2
O-N (kg N)
-1
NH
3
fordampning (handelsgødning) = 0,04 kg NH
3
-N (kg N)
-1
NH
3
fordampning (husdyrgødning) = 0,091 kg NH
3
-N (kg N)
-1
Beregning af N input i planterester er især vanskelig og usikker, fordi mængden er afhængig af afgrøde og
udbytte. I Eriksen et al. (2020) er N input i planterester beregnet på baggrund af en relation mellem N i
planterester og N input med data fra de den gang seneste nationale beregninger fra DCE (Nielsen et al.
2019). Tankegangen var og er, at der er en sammenhæng mellem gødningsnormen for en afgrøde og N-
optagelsen i samme afgrøde. Metoden har den fordel, at den er gennemskuelig og kun har brug for N-
gødskning som inputdata, men har en ulempe i at det er ikke muligt at skelne mellem afgrødetypen og
især mellem etårige afgrøder og græs eller kløvergræs. Takket være forskellene i vækstform og
driftsledelser, vil metoden formodentlig underestimere N input i planterester fra græs/kløvergræs og
overestimere inputtet fra andre afgrødetyper. DCE beregner N input i planterester efter IPCC (2006), som
bruger udbyttedata og afgrødetype. Disse inputdata henter DCE fra statistisk kilde på regionsniveauet og
er afhængig af afgrødeblanding og udbytteniveauer i det pågældende år. Til at udjævne årsvariationer,
har vi her benyttet en relation mellem N i planterester og N input som er et gennemsnit over 10 år og ikke
kun det seneste år. Endvidere har DCE for nylig opdateret deres beregningsmetode for N input i
planterester. Tilsammen, er effekten at kg N input i planterester pr kg N input som handels- eller
husdyrgødning øges fra 0,21 i Eriksen et al (2020) til 0,41 her.
4.2.3 Kulstoflagring i jord
Nogle virkemidler vil påvirke jordens kulstoflager, fordi de medfører en ændring i kulstofinputtet enten i
planterester eller i husdyrgødning. Det tilførte kulstof i organisk stof nedbrydes af mikroorganismer i jorden.
Kulstof i plantemateriale omsættes hurtigere end kulstof i husdyrgødning, hvor en stor del af det let
omsættelige kulstof allerede er omsat i dyrene eller i gødningslageret (Thomsen et al., 2013). Tilsvarende
vil kulstof tilført i biokul omsættes endnu langsommere og dermed sikre en mere vedvarende lagring af
kulstof i jorden (Elsgaard et al., 2022). For kulstof tilført i plantemateriale vil størstedelen under danske
forhold være nedbrudt i løbet af det første år efter tilførsel (figur 4.1). Det vil sige, at størstedelen af kulstof
vender tilbage til atmosfæren som CO
2
medens en mindre del bliver tilbage i jorden i en mere resistent,
humusagtig form, som kun langsomt bliver nedbrudt. I C-TOOL modellen (Taghizadeh-Toosi et al., 2014),
34
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0035.png
som bruges ved den danske afrapportering under UNFCCC, er halveringstiden for det friske organisk stof
nogle måneder, medens den for det humusagtige organiske stof, er flere årtier. For en given mængde
kulstofinput, er nedbrydning af organisk stof fra husdyrgødning lidt langsommere end for planterester, da
cirka 10% af organisk stof i husdyrgødning regnes som humusagtigt.
Nedbrydning over tid er vist i figur 4.1 beregnet med C-Tool modellen. Langt den størstedel af FOM
nedbrydes i løbet af det første to år. En mindre del (16%) omdannes til HUM, som selv bliver nedbrudt over
flere årtier. Kun en meget lille del aflejres mere permanent i ROM og dermed har HUM den største betydning
for kulstoflagring over de første årtier efter tilførsel.
Figur 4.1
Ændringer i kulstoflagring i frisk organisk stof (FOM), humus organisk stof (HUM), resistent organisk
stof (ROM) og total-kulstof over tid, efter 1 t ha
-1
kulstofinput som FOM. Nedbrydningsrater; frisk organisk stof
(FOM)= 1,44 år
-1
, humus organisk stof (HUM) = 0.0366 år
-1
, resistent organisk stof (ROM) = 4.63×10
-4
år
-1
,
humification = 0,16, romification = 0,012.
I den nationale opgørelse af klimabidrag opgøres ændringer i jordens kulstofindhold for dyrkede
landbrugsarealer under LULUCF ved anvendelse af en simuleringsmodel for kulstof i jorden. Her anvendes
C-TOOL modellen til at beregne årlige ændringer i jordens kulstofmængde baseret på nationale og
regionale statistikker over input af kulstof i planterester og husdyrgødning. Kulstofinputtet fra afgrødernes
planterester afhænger af hvilke afgrøder, der dyrkes og deres udbytter. Desuden spiller især halmfjernelse
og dyrkning af efterafgrøder en rolle for kulstofinputtet. Ved opgørelse af ændringer i jordens kulstofindhold
medregnes kun de stabile puljer (HUM og ROM) i modellen. Et centralt element i beregningerne er niveauet
af kulstof i udgangssituationen, hvor de nationale opgørelser anvender en klassificering ud fra 8 regioner
og tre jordtyper (Nielsen et al., 2020).
35
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0036.png
Ved konstant tilførsel af kulstof til jorden i organisk stof vil jordens kulstoflager over tid komme i ligevægt.
Hvis niveauet for kulstoftilførsel ændres, vil der over et tidsrum ske en ændring i jordens kulstoflager indtil
der opstår en ny ligevægt. Dette er illustreret i figur 4.2 baseret på langvarige forsøg med græs i sædskiftet,
efterafgrøder og halmtilførsel. I disse forsøg er der kun målt i de øverste 20 cm af jordprofilet, og den
samlede kulstoflagring vil derfor være større, da der også vil ske en lagring dybere end 20 cm. Det fremgår
at væksten i kulstoflagringen aftager over tid, og at 90 % af effekten typisk er nået inden for 20 år. I den
danske afrapportering under UNFCCC, er det estimeret at 12 % af kulstof input i planterester lagres i jorden
over en 20-årig periode (Mikkelsen et al, 2022). Dette kan ses som den gennemsnitlige værdi af
tilbageholdelsen af HUM over 20 år i figur 4.1. I denne rapport antages derfor, at kulstoflagringseffekten af
ændringer i tilførsel af planterester kan indregnes som 12 % af den tilførte kulstofmængde, og at varigheden
af denne effekt er 20 år, hvorefter der er opnået et nyt ligevægtsniveau. Dette nye ligevægtsniveau vil kun
kunne opretholdes, hvis det nye niveau for tilførsel af organisk materiale bibeholdes.
6
Ændring i jordkulstof i 0-20 cm (ton C/ha)
5
1/3 kløvergræs
8 tons/ha halm
Rajgræs efterafgrøde
4
3
2
1
0
0
5
10
15
År
20
25
30
Figur 4.2
Ændring i jordens kulstofindhold i de øverste 20 cm fra forsøg med dyrkning af en tredjedel af
sædskiftet med kløvergræs (Jensen et al., 2022a), tilførsel af 8 tons halm per ha årligt (Jensen et al., 2022b)
og dyrkning af rajgræsefterafgrøde hvert år (Jensen et al., 2022b). Kurverne viser tilpassede forløb for den
målte udvikling i jordens kulstofindhold og søjlerne viser den beregnede ændring i kulstoflager ved
ligevægt.
I livscyklusanalyser beregnes effekten af kulstoflagring ofte på en anden måde, hvor klimaeffekten af
kulstofbinding i jord beregnes som klimaeffekten over en 100-årig periode ved sammenligning med
klimaeffekten af en tilsvarende udledning af CO
2
(Petersen et al., 2013). Effekten på atmosfærens
strålingsbalance afhænger således af, hvor stor andel af årets input af kulstof der frigives og hvor stor andel
36
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0037.png
heraf som optages i de globale CO
2
-dræn (oceaner og økosystemer). Ved denne metode kan der på en
100-årig tidshorisont indregnes en klimaeffekt af øget lagring af kulstof fra tilførsel af planterester. Denne
metode harmonerer dog ikke med LULUCF-metoden i den nationale opgørelse. Vi har derfor valgt at
modregne kulstoflagring beregnet med LULUCF-metoden i de globale opvarmnings-effekter af de
direkte/indirekte emissioner beregnet over 100 år, velviden at beregningsperioderne er forskellige.
Forskellen i modregningseffekten er dog begrænset, i forhold til usikkerhederne omkring størrelsen af
kulstofinputtet.
4.2.4 Kalk og urea
Emissioner af CO
2
fra tilførsel af kalk og urea-baserede handelsgødninger er i gennemsnit 94 kg CO
2
ækv/ha/år og er beregnet som de afrapporterede 244 kt CO
2
emission på landsplan (DCE, 2020), fordelt
over det samlede dyrkningsareal. Da ingen virkemidler inkluderer øget forsuring af gylle, er det her antaget
at der ingen ændring er i emissioner, når et virkemiddel ikke udtager landbrugsjord og der er ingen eller
meget mindre emission fra jorden som er udtaget. Det antages heller ikke at der vil være væsentlige
ændringer i anvendelsen af urea-baserede gødninger eller i kalkanvendelse som følge af forsuring
forårsaget af ændret gødningsanvendelse.
4.2.5 Forbrug af fossil energi
Tabel 4.4 viser estimater for fossilenergiforbrug i forbindelsen med korn, græs og roer produktion, fra
Mogensen et al. (2018), med de konverteringsfaktorer der er angivet i tabel 4.5.
Tabel 4.4
Forbrug af fossil energi i forbindelsen markoperationer, vanding og tørring til produktion af korn,
græs og roer produktion (Mogensen et al., 2018).
Byg
El, vanding
El, tørring
Diesel, tørring
Diesel, mark
Nettoudbytte
*TS: tørstof
kWh/ha
kWh/ha
liter/ha
liter/ha
Mg TS*/ha
34
98
8
78
4,4
Hvede
47
138
11
96
6,2
Kløvergræs
161
0
0
89
8,1
Græs
161
0
0
101
9,1
Roer
64
0
0
91
12,1
Sukkerroer
0
0
0
91
13,2
Tabel 4.5
Konverteringsfaktorer (Mogensen et al, 2018)
kg CO
2
ækv/enhed
Diesel
El
liter
kWh
2,82
0,56
37
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0038.png
På baggrund af tabel 4.4 og 4.5 estimeres forbruget af fossil energi til at variere mellem 340 CO
2
ækv/ha/år
for et kornsædskifte til 445 CO
2
ækv/ha/år for græs med et højt udbytte. Det bemærkes at disse tal er
betydelig lavere end de 1100 kg CO
2
/ha/år antaget af Eriksen et al. (2014).
På længere sigt, skal fossilenergiforbrug til landbrugsoperationer udfases og erstattes af vedvarende
energikilder. I takt med at det sker, skal modregningen for erstatning af fossilenergi i drivhusgasbalancer for
virkemidler som producere energi også udfases.
4.2.6 Usikkerheder
I praksis, vil N-inputtet i planterester, N-tabet via denitrifikation, udvaskning og ammoniakfordampning,
samt effekten på kulstoflagring i jorden være afhængig af hvordan og hvor i landet et virkemiddel
implementeres. Klimaeffekten af virkemidlerne kan dermed kun beregnes i grove træk.
Referencer
EMEP/EEA (2022). EMEP/EEA Air Pollutant Emission Inventory Guidebook; European Environment Agency:
Copenhagen, Denmark, 2019. Available online: https://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-
guidebook-2019 (linket sidst kontrolleret den.10-01-2022).
Elsgaard, L., Adamsen, A.P.S., Møller, H.B., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, E.Ø., Arthur, E., Abalos D.,
Andersen M.N., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A.A., Elofsson K., 2022. Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture. DCA advisory report No. 208.
Eriksen J. et al (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering.
DCA Rapport nr 52.
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.
–
DCA rapport nr. 174,
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K.
Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge
University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp Table 8.7 |GWP and GTP
with and without inclusion of climate–carbon feedbacks.
Jensen, J.L., Beucher, A.M., Eriksen, J., 2022a. Soil organic C and N stock changes in grass-clover leys: Effect
of grassland proportion and organic fertilizer. Geoderma 424, 116022.
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T., 2022b. Cereal straw incorporation and
ryegrass cover crops: The path to equilibrium in soil carbon storage is short. European Journal of Soil Science
73, e13173.
38
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0039.png
Landbrugsstyrelsen. 2022. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023.
Mikkelsen,
M.H.,
Albrektsen,
R.,
Gyldenkærne,
S.
2022.
Sammenligning
af
klimaeffekter
-
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501
http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen,
I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T.M., Hansen, M.G. 2019.
Denmark's National Inventory Report 2019. Emission Inventories 1990-2017 - Submitted under the
United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University,
DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 886 pp. Scientific Report No. 318.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen,
I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M. & Hansen, M.G. 2020.
Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the
United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University,
DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372
https://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf
Petersen, B.M., Knudsen, M.T., Hermansen, J.E., Halberg, N., 2013. An approach to include soil carbon
changes in life cycle assessments. Journal of Cleaner Production 52, 217–224.
Taghizadeh-Toosi, A., Christensen, B.T., Hutchings, N.J., Vejlin, J., Katterer, T., Glendining, M., Olesen, J.E.,
2014. C-TOOL: A simple model for simulating whole-profile carbon storage in temperate agricultural
soils. Ecological Modelling 292, 11-25.
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Møller, H.B., Sørensen, P., Christensen, B.T., 2013. Carbon dynamics and
stabilization in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology and Biochemistry
58, 82-87.
39
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0040.png
4.3 Potentialer og muligheder for reduktion af drivhusgasser
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi; Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og
Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Det fremtidige potentiale for at reducere drivhusgasemissionerne er beregnet ud fra skøn over
teknologiernes maksimalt mulige udbredelse. Hvordan dette er skønnet, er nærmere beskrevet under de
enkelte virkemidler. Da det er det fremtidige potentiale der beskrives, er det, hvor det har været muligt,
opgjort med basis i udbredelsen i 2020, som den fremgår af tilgængelig statistik og indberetninger.
Maksimal udbredelse fra 2020 og frem, som kan være opgjort som antal dyr, mængde gødning eller antal
hektar, ganges derefter med den beregnede/forventede effekt af klimavirkemidlet (angivet i reduktion i
udledning i CO
2
-ækv pr. dyr, pr. mængde gødning eller pr ha), som beskrevet ovenfor. For økologisk
produktion er der en række af virkemidlerne, der ikke er relevante. Dette gælder bl.a. for
nitrifikationshæmmere, visse fodringstiltag for malkekvæg og forsuring af husdyrgødning, da nogle af de
anvendte stoffer (fx urea og svovlsyre) ikke er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion. Der er lagt til grund, at
økologiske malkekvæg og ammekvæg vil udgøre omkring 25 % af malkekobestanden i fremtiden.
Tilsvarende forudsættes at 25 % af kvæggyllen at ville være økologisk. Ud fra dette nås et nationalt estimat
for den mulige reduktion af udledningerne ved fuld implementering af et virkemiddel med basis i 2020
udbredelsen og den valgte referencesituation. Disse estimater fremgår af tabel 9.1 og i uddrag i tabel
2.1/3.1.
4.3.1 Husdyrproduktion
Ved beregning af potentiale for virkemidlerne er der taget udgangspunkt i Klimafremskrivningen, se tabel
4.6 (Energistyrelsen, 2022).
Tabel 4.6
Husdyrbestanden (antal dyr) i 2015 og 2020 (Energistyrelsen, 2022).
Kategori
Malkekvæg
Øvrigt kvæg
Søer
Smågrise
Slagtesvin
Fjerkræ
2015
561.000
1.197.000
1.030.000
31.500.000
19.860.000
122.400.000
2020
566.000
1.121.000
1.054.000
33.246.000
19.066.000
131.030.000
40
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0041.png
4.3.2 Husdyrgødning
I foråret 2022 afholdtes et seminar med Miljøministeriet med
forslag til AU’s
prioritering af de mest lovende
teknologier til at reducere drivhusgasudledning (Feilberg et al., 2022). Udbredelsen af teknologierne vil
afhænge meget af økonomi og kommende regulering af drivhusgas. Endvidere vil udbredelsen også
afhænge af, hvor hurtigt de enkelte teknologier rent praktisk kan implementeres. Eksempelvis vil
teknologier i stalden kombineret med biogas afhænge af udbygning af biogassektoren. Dette er ikke
forsøgt udredt i denne rapport.
4.3.3 Afgrødeproduktion
SEGES har vurderet handelsgødningsforbruget i 2017 til at være 260 kt N (Olesen et al., 2018). Dette skyldes
især en vurdering af, at mange landmænd af en række årsager ikke fuldt ud vil udnytte den N-mængde,
der er til rådighed op til den optimale N-tilførsel, og at de øvrige landmænd ikke kan overstige bedriftens
N-kvote. Med indførsel af målrettet regulering vil der yderligere blive et incitament til ikke at gå op til den
fulde økonomisk optimale N-mængde i de oplande, som vil blive påvirket af denne regulering. Her
forekommer et niveau på 7 % under norm at svare til et omkostningseffektivt niveau for reduktion af
gødningsniveauet på landsplan. I praksis vil dette kunne variere mellem vandoplande afhængig af krav til
reduktion i kvælstofudledning. Forbruget er rapporteret i Klimafremskrivningen 2022 for en årrække (tabel
4.7) og er projiceret til at falde til et niveau omkring 200 kt N pr. år i de kommende år. Det antages således,
at den økonomisk optimale norm ikke udnyttes fuldt ud.
Tabel 4.7
Antaget kvælstofanvendelse i handelsgødning (kt N/år) i henhold til Klimafremskrivningen
2022.
2015
211
2016
243
2017
249
2018
224
2019
235
2020
252
2025
203
2030
197
Nitrifikationshæmmere anvendes til reduktion af lattergasudledninger, og forudsættes at kunne tilsættes
hele mængden af handelsgødning samt den konventionelle flydende husdyrgødning. Brugen af
nitrifikationshæmmere vil i visse situationer også kunne reducere kvælstofudvaskningen. Der er for en
række af de øvrige virkemidler indhentet information om deres udbredelse i 2020 fra Landbrugsstyrelsen
(Line Maj Stranges, personlig kommunikation, 04.01.2023) som fremgår af tabel 9.1.
4.3.4 Arealanvendelse
Arealet med dyrkede humusrige og organiske jorder er i 2021 opgjort til i alt 170.000 ha, heraf 74.000 ha
med mere en 12% organisk kulstof (Greve et al., 2021). Kortlægningen af arealet med kulstofrig organisk
jord (OC > 12%) viser, at ca. halvdelen ligger i sammenhængende områder, typisk i tidligere
højmosearealer, mens den øvrige halvdel ligger spredt, typisk i ådalene. Udtagning af disse jorde fra omdrift
og efterfølgende vådlægning har et meget stort potentiale for at reducere drivhusgasudledningerne fra
41
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0042.png
arealanvendelse (Olesen et al., 2018). Dette er mere detaljeret beskrevet i et særskilt kapitel i
vidensyntesean af Greve et al. (2021) og indgår bl.a. derfor ikke i nærværende rapport bortset fra en
beregning på paludikultur, der reflekterer dette potentiale.
For de øvrige arealrelaterede virkemidler, som især finder anvendelse på mineraljord, er det sværere at
angive et specifikt potentiale, da disse i høj grad afhænger af udviklingen i afgrødevalg og sædskifte. Der
er således for virkemidler som braklægning, energiafgrøder, bræmmer og palludikultur i højere grad tale
om et eksemplificeret potentiale, som vil være betinget af udbredelse dvs fremtidige sædskifte- og
afgrødevalg.
Referencer
Bastami, M.S.B., Jones, D.L., Chadwick, D.R. (2016). Reduction of methane emission during slurry storage by
the addition of effective microorganisms and excessive carbon source from brewing sugar. J. Environ.
Qual. 45, 2016-2022.
Dubgaard, A., Ståhl, L. (2018). Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner: Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning
for det ikke-kvotebelagte område.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport Nr. 271,
Energistyrelsen (2022). Klimastatus og -fremskrivning 2022
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf22_-_samlet_rapport.pdf
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.
–
DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Feilberg, A., Adamsen, A. P. S., & Petersen, S. O., (2022). Afrapportering fra opstart seminar vedr.
udviklingstiltag til gylle- og gødningshåndtering, Nr. 2022-0334060, 28 s., feb. 08, 2022.
Rådgivningsnotat fra DCA
–
National Center for Fødevarer og Jordbrug
Greve, M.H., Greve, M.B., Peng, Y., Pedersen, B.F., Møller, A.B., Lærke, P.E., Elsgaard, L., Børgesen, C.D., Bak,
J.L., Axelsen, J.A., Gyldenkærne, S., Heckrath, G.J., Zak, D.H., Strandberg, M.T., Krogh, P.H., Iversen, B.V.,
Sørensen, E.M., Hoffmann, C.C. (2021). Vidensyntese om kulstofrig lavbundsjord. DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug. 137 sider.
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National Greenhouse
Gas Inventories Programme, Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K., Ngara T., Tanabe K. (eds). Published:
IGES, Japan.
http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/index.html
42
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0043.png
IPCC (2014). Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the
Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K.
Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 151 pp.
IPCC, 2021: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the
Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P.
Zhai, A. Pirani, S.L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M. Huang, K.
Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou (eds.)].
Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 2391 pp.
doi:10.1017/9781009157896.
Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.D., Olesen, J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T.,
Sørensen, P., Vinther, F.P., 2015. Revurdering af baseline. Teknisk rapport fra DCE nr. 67.
https://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 50.1 http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Mogensen, L., Knudsen, M.T., Dorca-Preda, T., Nielsen, N.I., Kristensen, I.S., Kristensen, T. (2018).
Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til kvæg - metode og tabelværdier. DCA
rapport nr. 116. Aarhus Universitet
Nielsen, O.K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K.., Nielsen, M., Fauser, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Gyldenkærne, S., Thomsen, M. (2017). Projection of greenhouse gases 2016-2035. Scientific Report
from DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy No. 244
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Callesen, I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M., Hansen, M.G.
(2020). Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under
the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus
University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372
http://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Callesen, I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M.,Hansen, M.G.
43
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0044.png
2019. Denmark's National Inventory Report 2019. Emission Inventories 1990-2017 - Submitted under
the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus
University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 886 pp. Scientific Report No. 318.
http://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf
Olesen, JE, Petersen, SO, Lund, P, Jørgensen, U, Kristensen, T, Elsgaard, L, Sørensen, P & Lassen, J 2018,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273
Taghizadeh-Toosi, A., Christensen, B.T., Hutchings, N.J., Vejlin, J., Katterer, T., Glendining, M., Olesen, J.E.,
2014. C-TOOL: A simple model for simulating whole-profile carbon storage in temperate agricultural
soils. Ecological Modelling 292, 11-25.
44
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5 Husdyrproduktion
Drøvtyggere (kvæg) er i langt højere grad end enmavede dyr (grise), afhængige af mikroorganismer i
mavetarmkanalen for at omsætte og udnytte deres foder. Hos voksende grise udskilles der af denne årsag
kun små mængder af metan, mens udskillelsen er større hos søer, fordi de får et mere fiberrigt foder, men
dog langt mindre end hos drøvtyggere. Vommen fungerer således som en bioreaktor, hvor
mikroorganismerne nedbryder svært tilgængelige, strukturelle kulhydrater (fibre) og mere let nedbrydelig
stivelse til mindre sukkerenheder, der efterfølgende forgæres til organiske syrer
–
især eddikesyre,
propionsyre og smørsyre. Disse kortkædede fedtsyrer optages over vomvæggen og indgår i koens stofskifte.
Ved forgæringsprocesserne dannes der også kuldioxid (CO
2
) og brint (H
2
). Ved dannelsen af propionsyre
forbruges brint, mens der ved dannelsen af eddikesyre og smørsyre dannes både kuldioxid og brint. Hvis
den dannede brint ophobes i vommen kan den, pga. termodynamiske forhold, hæmme visse
forgæringsprocesser
og
dermed
koens
foderudnyttelse.
En
særlig
gruppe
bakterielignende
mikroorganismer, såkaldte metan-dannende arkæer eller blot metanogener, kan imidlertid omdanne
kuldioxid og brint til metan (CH
4
).
45
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.1 Generelle ændringer i foderrationen (KVM5.1)
Forfatter: Christian F. Børsting, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Metan fra drøvtyggernes fordøjelsesprocesser (enterisk metan) kan reduceres via sammensætningen af
foderrationen. Metan er ikke relateret til fodermidlerne som sådan, men til deres indhold af næringsstoffer,
og næringsstoffernes omsætning i vommen. Nogle næringsstoffer kan reducere udledningen af metan pr.
kg tørstof (TS), men der er grænser for, hvor meget rationen kan ændres, før det kan påvirke dyrenes
sundhed, produktivitet og i nogle tilfælde også produktkvaliteten. Der skal typisk ændres på indholdet af
flere fodermidler, hvis der fx anvendes mere kraftfoder, for at alle relevante krav til foderratioen er opfyldt,
hvilket delvis udjævner de forskelle i næringsstofsammensætning, som er årsag til reduktionen i metan
emissionen. Kvægbrugere sammensætter foderrationen ud fra et økonomisk optimum under hensyn til
dyrenes forsyning med næringsstoffer, mælkeydelse og sundhed. Det er derfor også sandsynligt, at
tilpasning af foderrationen for at opnå en reduktion af den enteriske metan produktion vil begrænse
kvægbrugerens muligheder i forhold til en økonomisk optimering af rationen.
Malkekøer
Øget andel af kraftfoder til malkekøer
Der er i de senere år gennemført en række forsøg ved AU for bl.a. at undersøge effekten på metan
emissionen af stigende andel af kraftfoder i rationen. Børsting et al. (2020a) fandt på tværs af disse forsøg,
at der var et lineært fald i liter metan pr. kg tørstofoptagelse med stigende andel af kraftfoder. Der var en
tydelig race effekt. For Jersey faldt metan pr. kg tørstof med ca. 0,17 liter for hver procent ekstra kraftfoder i
tørstof. For Holstein var tallet helt oppe på 0,33 eller næsten det dobbelte. Hvis en Jersey besætning
anvender 35 % kraftfoder og 65 % grovfoder og øger kraftfoderandelen til 70 %, så vil der være et fald i
metan pr. kg tørstof på 6 liter, hvorimod der for Holstein vil være et fald på 12 liter. Ved 35 % kraftfoder var
metan emissionen i disse forsøg 32 liter pr. kg tørstof for begge racer, og dermed var der et fald på ca. 19
% for Jersey, og hele 36 % for Holstein ved at øge andelen af kraftfoder fra 35 til 70 %. Hvis andelen af
kraftfoder i udgangspunktet er 40 % (som er det maksimalt tilladte til økologiske køer), som blev anvendt i
gennemsnit for alle besætninger i praksis i 2018 (Børsting et al., 2020) bliver øget til 50 %, ville det give en
reduktion i metan på ca. 5 % for Jersey og ca. 10 % for Holstein.
Stor øgning af kraftfoderandelen er således et potentielt virkemiddel til reduktion af enterisk metan. Forsøg
rapporteret af Oliejhoek et al. (2022) og Børsting et al. (2019) viste, at ydelsen af energikorrigeret mælk
blev øget lidt ved et niveau på 70 % kraftfoder i forhold til 50 % kraftfoder. Men vomprøver viste, at der var
risiko for vomacidose især hos Holstein, så dette niveau er ikke realistisk at anvende i praksis, i hvert fald
ikke til Holstein. Øget andel af kraftfoder følges af et højere niveau af stivelse, typisk fra modne kornarter,
men ud fra resultater fra Olijhoek et al. (2022) vil det dog være realistisk i forhold til ydelse og sundhed at
46
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
fodre med op til 60 % kraftfoder, hvorved ovennævnte reduktioner i metan på 11 % og 21 % for henholdsvis
Jersey og Holstein burde kunne opnås i forhold til fodring med 40 % kraftfoder. Til gengæld vil det som regel
være væsentligt dyrere at fodre med en så høj andel af kraftfoder i forhold til fodring med mere grovfoder.
Børsting et al. (2019) øgede andelen af kraftfoder fra 50 til 90 %, hvilket førte til en reduktion i metan
emissionen på 48 % for Holsten og 23 % for Jersey. Til gengæld var klimabelastningen ved dyrkningen af
de to rationer større ved rationen med 90 % kraftfoder, når belastningen blev beregnet ved en
livscyklusanalyse, der inddrager alle forhold ved dyrkning af foderet baseret på gennemsnitsudbytter i
Danmark. De anvendte udbytter var henholdsvis 8,1 og 9,9 tons tørstof pr. ha for kløvergræs og majs. Når
den samlede klimaeffekt blev beregnet pr. kg energikorrigeret mælk var effekten 0 % hos Holstein og en
øgning af klimabelastningen på 11 % for Jersey til trods for den store reduktion i metanemissionen. Det skal
bemærkes, at der ved sammensætningen af kraftfoderet, der erstattede grovfoderet, ikke var taget hensyn
til at vælge fodermidler med en lav belastning ved dyrkning og forarbejdning, fx indgik der ved 90 %
kraftfoder større mængder af roepiller og tørret bærme, der begge kræver klimabelastende energi til
tørring.
Til trods for at kraftfoder til erstatning af grovfoder kan sammensættes på mange måder viser eksemplet,
at det er vigtigt at se på den samlede klimaeffekt og ikke bare på den reducerende effekt på metan, når
metan ønskes reduceret ved brug af mere kraftfoder.
Anvendelse af større andel af majsensilage på bekostning af græsensilage.
Børsting et al. (2022a) og Brask-Pedersen et al. (upubliceret manuskript) har undersøgt effekten af at ændre
på forholdet mellem kløvergræs- og majsensilage, når de to grovfodertyper udgjorde 70 % af TS i rationen.
Andelen af grovfoder fra kløvergræsensilage udgjorde 100 %, 67 %, 33 % og 0 % i 4 rationer, mens
majsensilage udgjorde resten af grovfoderet. Øgning af andelen af majsensilage gav et lineært fald fra
30,7 liter metan pr. kg TS ved 100 % kløvergræsensilage til 26,2 liter ved 100 % majsensilage, hvilket var et
fald på 15 %. Til gengæld var klimabelastningen ved dyrkningen af de to rationer 10 % større ved
majsrationen end ved kløvergræsrationen pga. en stor kulstofaflejring i jorden ved dyrkning af
kløvergræsset. Disse tal blev beregnet ved en livscyklusanalyse baseret på gennemsnitsudbytter i Danmark.
I denne analyse blev desuden inddraget klimaeffekten af emission fra husdyrgødning, samt energiforbrug
til kvægproduktionen (excl. energi til foderdyrkning). Det betød, at den samlede drivhusgasudledning kun
var 4 % lavere ved brug af 100 % af grovfoderet fra majsensilage. Det blev desuden vist, at nettoudbyttet i
marken har stor betydning for den samlede klimaeffekt. Hvis udbyttet af majs på en bedrift er større end
det gennemsnitlige udbytte i Danmark, så giver det en større fordel til brug af majsensilage, mens
kløvergræsensilage kan blive mest fordelagtig på bedrifter med højere udbytte af kløvergræs end
gennemsnittet.
47
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Brask et al. (2013) fodrede med 65 % af TS fra kløvergræsensilage med tidlig udviklingstrin,
kløvergræsensilage med sen udviklingstrin eller majsensilage. Fordøjeligheden af organisk stof for de 3
rationer med disse grovfodertyper var 76, 72 og 71 %. Metanproduktionen var 29,0 liter pr. kg TS ved fodring
med kløvergræsensilage med høj fordøjelighed, 31,8 liter ved kløvergræsensilage med lav fordøjelighed
og 26,5 liter med majsensilage. Dermed var metanproduktionen ved majsfodring 17 % lavere
sammenlignet med græsensilage fra sen slæt, og 9 % lavere end ved kløvergræsensilage fra tidlig slæt.
Hellwing et al. (2014) sammenlignede to rationer med 61 % af TS fra henholdsvis kløvergræs- og
majsensilage. Metanproduktionen var henholdsvis 35,8 og 30,6 liter pr.kg TS, dvs. 15 % lavere ved fodring
med majsensilage.
I disse to studier blev der ikke lavet en LCA analyse af den samlede klimabelastning incl. effekt af dyrkning
af de forskellige grovfodertyper.
Højere fordøjelighed af græsmarksprodukter
Brask et al. (2013) fandt en metanproduktion på 29,0 liter pr. kg tørstof ved fodring med 65 % af TS fra
kløvergræsensilage med høj fordøjelighed (76 % af organisk stof for hele rationen) i forhold til 31,8 liter ved
anvendelse af samme andel kløvergræsensilage med lav fordøjelighed (72 % af organisk stof for hele
rationen), dvs. 9 % lavere metanproduktion med ensilage med høj fordøjelighed. Øget fordøjelighed af
kløvergræsensilage kan altså reducere metanproduktionen.
Slagtekalve og opdræt af malkeracer samt kødkvæg
Under danske forhold bliver en stor del af slagtekalvene fodret med en stor andel af kraftfoder samt en lille
mængde halm. I nogle tilfælde erstattes en del af dette med ensilage af hele majs, majskolber eller
majskerner. I sjældne tilfælde anvendes græsensilage. Selvom både kraftfoder og de forskellige
majsensilager giver rationer med meget højt indhold af stivelse og lavt indhold af fibre, så har danske forsøg
vist store forskelle i metan emissionen mellem disse typer af foder (Hellwing et al., 2018). De fandt, at
udskiftning af 10 % halm og ca. 44 % kraftfoder på TS-basis fra en typisk kraftfoderbaseret ration med 40 %
kolbemajs og 14 % roepiller førte til, at enterisk metan blev øget med ca. 25 %. Når 10 % halm og 50 %
kraftfoder blev udskiftet med 60 % græsensilage steg enterisk metan med hele 75 %.
I et andet forsøg fandt Hellwing et al. (2011), at ombytning af 40 % kraftfoder med 35 % kernemajs og 5 %
halm øgede enterisk metan med hele 70 %. Ombytning af 68 % kraftfoder med 61 % kernemajsensilage og
7 % halm øgede også enterisk metan med ca. 70 %,
Der findes ikke tilstrækkelig viden om effekt på enterisk metan ved fodring af kvier af malkeracer samt
kødkvæg med øget mængde stivelse eller større andel af kraftfoder.
Tyrekalvene fra kødkvæg fodres efter fravænning ved 5-6 måneders alderen typisk på samme måde som
slagtekalve af malkeracer.
48
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.1.1 Anvendelse
Den maksimale anvendelse af fodersammensætninger, der kan reducere enterisk metan, defineres for alle
dyrekategorier som et niveau, hvor der ikke forventes direkte afledte negative effekter på dyrenes sundhed
eller produkternes ernæringsværdi i kombination med de praktiske muligheder.
Øget andel af kraftfoder kan som udgangspunkt anvendes til alt kvæg, som fodres på stald, mens det ikke
kan anvendes til kvæg, der går ude hele døgnet, dvs. kødkvæg og en del af kvierne af malkerace. Hos
slagtekalve, der i forvejen fodres med størstedelen af foderet i form af kraftfoder, kan der ikke opnås
yderligere reduktion, mens effekten er ukendt hos kvier og kødkvæg.
Ombytning af kløvergræsensilage med majsensilage kan anvendes til malkekøer og kvier (dog med risiko
for at kvierne bliver for fede) og kødkvæg, der i de fleste besætninger får en relativ stor andel af grovfoder
i form af græsprodukter.
Øget fordøjelighed af græsensilage vil især være brugbar hos malkekøer, da der også er mulighed for
positiv effekt på ydelse (fx Johansen et al., 2017). Mindre relevant til kvier og kødkvæg, der ikke har ekstra
tilvækst, der kan kompensere for ekstra udgifter til at opnå højere fordøjelighed. Ikke relevant til slagtekalve,
fordi de i de fleste besætninger ikke får ret meget græsensilage.
5.1.2 Relevans og potentiale
Økologiske bedrifter kan ikke generelt øge græssets fordøjelighed under afgræsning uden konsekvens for
køernes sundhed, da der typisk allerede er en høj fordøjelighed i græsset, der afgræsses
For slagtekalve forventes det ikke muligt at opnå en effekt af ændret fodermiddelsammensætning pga.
risikoen for forringet sundhed hos kalvene, da fodringen her allerede er baseret på letfordøjeligt, stivelsesrigt
foder. Til trods for at kraftfoder kan føre til mindre metanudskillelse end brugen af forskellige typer af
majsensilage, kan det ikke anbefales kun at anvende kraftfoder og halm, da det øger risikoen for sygdom,
og desuden vil det ofte være dyrere udelukkende at anvende kraftfoder. Tyrekalvene og en del af kvierne
fra kødkvæg fodres efter fravænning ved 5-6 måneders alderen typisk på samme måde- som slagtekalve
af malkekvægsracer.
Kødkvæg og malkeracekvier, der går på græs, får normalt ikke tilskudsfoder, så med mindre der afholdes
ekstra udgifter til kraftfoder og arbejde vil det ikke være muligt at reducere deres metan emission med
ændret fodring i sommerhalvåret. I staldperioden, vil det være muligt at give køer og kvier rationer med
mindre fibre og mere stivelse, men som beskrevet ovenfor kendes effekten ikke.
Det er ikke muligt at beregne det samlede potentiale af alle de forskellige metanreducerende
fodermiddelsammensætninger, der kan anvendes til alle kategorier af kvæg.
49
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.1.3 Effekt på drivhusgasudledning og sideeffekter
Effekten af ændret fodring mht. ændringer i typen og fordøjeligheden af grovfoder er svær at estimere.
Men generelt vil en ændret fodring med mere stivelse i rationen på bekostning af NDF reducere emission
af enterisk metan fra malkekøer, uanset om dette opnås ved ændringer i grovfoderet eller ved ændret
forhold mellem grovfoder og kraftfoder. Som beskrevet ovenfor vil en øgning fra 40 % til 50 % kraftfoder
give en reduktion i enterisk metan på ca. 5 % for Jersey og ca. 10 % for Holstein. Dette virkemiddel kan ikke
anvendes af økologer, da de har krav om at anvende maks. 40% kraftfoder.
Antages det, at emissionen af enterisk metan er 165 kg pr. årsko (Albrektsen et al., 2021) så svarer det til
4.620 kg CO
2
-ækv. pr. årsko ved brug af en omregningfaktor på 28 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan. Ved at øge
kraftfoderandelen 10 %-enheder vil det give en reduktion på henholdsvis ca. 460 og ca. 230 kg CO
2
-ækv.
pr årsko for henholdsvis Holstein og Jersey.
Som beskrevet ovenfor kan der være samspil mellem virkemidler og afledte effekter. For de
fodringsmæssige tiltag skal det således ved vurderingen af effekten indregnes, at der kan være en større
emission af drivhusgasser knyttet til produktionen af foderet. Ved øget anvendelse af kraftfoder er der stor
risiko for, at den gunstige effekt på enterisk metan delvis opvejes af ekstra klimapåvirkning ved dyrkning af
foderet. Derfor skal disse sammenhænge belyses nærmere. Skift i sædskifter mellem græs og kornafgrøder,
herunder majs giver også andre miljøpåvirkninger med en generelt større kvælstofudledning via
nitratudvaskning fra korndominerede sædskifter.
5.1.4 Samspil til andre virkemidler
I afsnit 5.2.4 er samspillet med fedt beskrevet.
Effekten af Bovaer på enterisk metanproduktion ser ud til at være afhængig af rationens sammensætning
og særligt rationens fiberniveau og
–type
og stivelsesniveau og
–type,
hvilket er beskrevet i afsnit 5.3.4.
Generelt ses en større metanreducerende effekt af Bovaer i majsbaserede rationer end i græsbaserede.
Reduceret enterisk metan kan som beskrevet ovenfor bl.a. ske ved at reducere andelen af kløvergræs i
foderrationen, og den maksimale reduktion af græsmarksprodukter vil desuden kræve, at dyrene fodres
på stald året rundt i et konventionelt system. En mindre anvendelse af græs vil føre til lavere kulstoflagring
i jorden som følge af opbygning af mindre kulstoflager i andre foderafgrøder sammenlignet med
græsmarker.
5.1.5 Usikkerheder
De angivne effekter på drivhusgasudledningen ved ændret fodermiddelsammensætning er baseret på et
beskedent antal forsøg. Disse forsøg kan derfor ikke repræsentere alle de forskelle, der kan være i praksis
mht. kombinationer af fodermidler og deres kvaliteter. Det forventes dog, at de beskrevne effekter giver en
indikation af, hvilke effekter, der som gennemsnit kan opnås. Det er ikke muligt at skønne den potentielle
50
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
udbredelse af disse virkemidler. Til trods for de nævnte muligheder for reduceret klimapåvirkning ved
ændret fodermiddelsammensætning, kan disse ikke på nuværende tidspunkt inddrages i den nationale
emissionsopgørelse, da samspillet mellem effekten på enterisk metan og klimaeffekten af en ændret
afgrødesammensætning
undersøgelser.
og
klimaeffekten
ved
indkøb
af
kraftfodermidler
kræver
yderligere
51
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.2 Øget fodring med fedt til kvæg (KVM5.2)
Forfatter: Christian F. Børsting, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fodring med en øget andel af fedt i rationen kan reducere dannelse af metan i vommen og dermed
udledningen af metan pr. kg fodertørstof fra dyrenes fordøjelse af foderet (Niu et al., 2018). Fedtsyrer
forgæres ikke i vommen, og ombytning af fermenterbart organisk stof (fx stivelse eller fiber) med fedt, vil
derfor reducere produktionen af enterisk metan. Under danske forhold kommer en væsentlig del af
tilskudsfedtet fra rapsolie, der binder brint ved biohydrogenering i vommen, og dermed sænkes
metanproduktionen. Desuden har fedt en inhiberende effekt på særligt de fibernedbrydende og
metanogene mikroorganismer i vommen (Niu et al., 2018), hvilket forårsager en stor del af resten af
effekten af fedt. Da fermentering af fiber hovedsageligt er koblet til produktionen af eddikesyre vil denne
inhibering, som beskrevet ovenfor, medføre et fald i produktionen af brint og kuldioxid og dermed mindre
substrat for metanproduktion. Palmefedt udgør også en betydelig del af fedttilskuddet i danske
foderrationer til malkende køer. Da denne fedttype er forholdsvis mættet kan den forventes at give en lidt
mindre metanreduktion pga. mindre biohydrogenering og mindre effekt på de fibernedbrydende
mikroorganisner.
På tværs af en række danske rationer er det beregnet, at 10 g/kg TS ekstra fedtsyrer i rationen kan reducere
produktionen af enterisk metan med ca. 4 % baseret på beregninger i NorFor (Børsting et al., 2020b). Dette
svarer godt til de 3,4
–
4,1 % som Niu et al. (2018) fandt i en metaanalyse med forsøg fra mange steder i
verden.
Børsting et al. (2021) arbejdede med SEGES data for rationernes fedtindhold i ca. 1.600 besætninger med
stor race og ca. 250 jerseybesætninger fra hvert af årene 2017- 2019. I opgørelserne var besætningerne
desuden opdelt i økologiske og konventionelle. De malkende Jerseykøer fik i konventionelle besætninger
37 g fedtsyrer/kg TS og i økologiske 30 g fedtsyrer/kg TS. De malkende køer af stor race fik i konventionelle
besætninger 33 g fedtsyrer/kg TS og i økologiske 26 g fedtsyrer/kg TS. Det vil sige, at Jersey får et højere
indhold af fedtsyrer i foderet end Stor race, og for begge racer anvendes 6-7 g mindre fedtsyrer/ kg TS ved
økologisk produktion. Jersey får typisk et højere fedtniveau for at understøtte deres evne til at producere
mælk med en højere fedtprocent. Det lavere indhold af fedtsyrer i de økologiske rationer skyldes typisk, at
den økologiske produktion er mere begrænset i udvalget af tilladte råvarer og fedtkilder. Goldkøer af
Jerseyracen fik 23 g fedtsyrer/kg TS, mens de hos stor race fik 20 g. Det forventes, at ekstra fedtsyrer til
goldkøer vil have ca. samme reducerende effekt pr. kg. TS som fundet for malkekøer. Dette er dog ikke
undersøgt, ligesom det er uvist, om der vil være negative effekter for sundhed og produktion efter kælvning.
Laskari et al. (2022) og Børsting et al. (2022b) har i en metaanalyse vist, at tilskudsfedt i tidlig laktation ikke
øger risikoen for stofskifteproblemer, selvom køerne i denne periode også mobiliserer meget fedt fra
52
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
kroppen. Derfor vurderes det, at være muligt at fodre med samme mængde tilskudsfedt i tidlig laktation
som i resten af laktationen.
Om dette fedtniveau er økonomisk optimalt, afhænger af forholdet mellem prisen for ekstra fedt og prisen
for mælk. I Danmark anvendes bl.a. palmefedt og danskavlede rapsfrø og -kager. Klimaaftrykket af
palmefedt er ca. det tredobbelte af rapskager, hvis den direkte effekt af regnskovsrydningen regnes ind.
Ved brug af importeret palmefedt i stedet for dansk producerede rapsprodukter vil den nationale emission
reduceres væsentligt, mens den globale emission kun vil blive reduceret lidt eller evt. være uforandret, da
reduktionen i enterisk metan helt eller delvist modsvares af en øget emission ved dyrkning af palmefedt.
Der findes ikke studier af effekt af tilskudsfedt til slagtekalve fodret med en meget stor andel af kraftfoder.
Fordi fodring med en høj andel af kraftfoder, og dermed et højt indhold af stivelse, giver meget mindre
metanemission, end når en stor del af kraftfoderet udskiftes med ensilage af græs, helsædsmajs, kolbemajs
eller kernemajs (som beskrevet i afsnit 5.1), må det formodes, at emissionen ikke kan reduceres væsentligt,
hvis der også tilsættes fedt. Hvis de fleste slagtekalve, derimod fodres med større andele af en af de
majsensilagetyper, som er beskrevet i afsnit 5.1, er det uvist om fedt vil have en effekt. Alt i alt, regnes der
ikke med at fedt kan reducere emissionen af metan fra slagtekalve (tabel 5.2)
Der mangler studier af effekt af tilskudsfedt til kvier af malkeracer samt kødkvæg. Det er derfor uklart,
hvordan effekten vil være hos disse kategorier af kvæg.
5.2.1 Anvendelse
Tiltaget kan som udgangspunkt anvendes til alt kvæg, som fodres på stald, mens kvæg der går på græs
hele døgnet, dvs. kvier af malkerace samt kødkvæg på græs i sommerhalvåret normalt ikke får
tilskudsfoder, så med mindre der afholdes ekstra udgifter til kraftfoder og arbejde, vil det ikke være muligt
at reducere deres metanemission med ændret fodring i sommerhalvåret
Baseret på mange forsøg konkluderede Weisbjerg & Lund (2020), at der er positiv effekt på EKM-ydelsen
op til 45
–
50 g fedtsyrer pr. kg TS. Ved mættet fedt og Ca-forsæbet fedt er der positiv effekt ved højere
fedtniveau, mens maksimal ydelse nås ved et lavere niveau ved tilskud af stærk umættet fedt. I det seneste
danske forsøg med tilsætning af rapsfrø op til et niveau på 54 g fedtsyrer/kg TS fandt Giagnoni et al. (2022)
maksimal EKM-ydelse (svarende til en stigning på 3,0%) ved 42 g fedtsyrer/kg TS, EKM i forhold til ingen
fedttilskud, mens EKM-ydelsen ved 54 g/kg TS var marginalt mindre (-0,6%) i forhold til ingen fedttilskud. Til
konventionelle lakterende malkekøer kan der derfor uden væsentlig risiko for reduceret ydelse anvendes
op til ca. 53 g/kg TS og ca. 57 g/kg TS for henholdsvis stor race og Jersey, hvilket svarer til 20 g/kg TS ekstra
fedtsyrer i forhold til niveauet i praksis i 2017-2019, idet niveauet i praksis var henholdsvis 33 og 37 g pr. kg
TS for de to racer (Børsting et al., 2021). I de nyeste amerikanske anbefalinger (NRC, 2021) anbefales det
generelt, at indholdet af fedtsyrer skal være under 70 g/kg TS til malkekøer, mens det i nogle tilfælde i tidlig
laktation er uhensigtsmæssigt at gå over 50 g/kg TS. Ud fra metaanalysen af Lashkari et al. (2022b) er det
53
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0054.png
muligt at anvende samme niveau som i resten af laktationen, hvis kvægbrugeren ikke ønsker at anvende
en særskilt foderblanding med lidt lavere fedtniveau i tidlig laktation.
Da økologiske rationer indeholder en større mængde græsprodukter, som har en større andel af umættede
fedtsyrer i fedtet og fordi færre fedtkilder er til rådighed fodres økologiske køer med mindre fedt, nemlig
henholdsvis 27 og 30 g fedtsyrer pr. kg TS til henholdsvis Holstein og Jersey (Børsting et al., 2021). Da
udgangspunktet er lavere for økologiske køer forventes det, at de også kan fodres med 20 g/kg TS ekstra
fedtsyrer i forhold til praksis 2017-2019.
Hellwing et al. (2012) fandt et fald på 6 % i andelen af bruttoenergien, der blev til metan, når der blev givet
et tilskud af 27 g fedtsyrer pr. kg TS, men effekten pr. kg TS-optagelse var ikke signifikant. Da der ikke er
fundet studier af effekt på metan af tilskudsfedt til slagtekalve og kødkvæg er de angivne effekter i tabel
5.1.1, derfor anslåede effekter.
5.2.2 Relevans og potentiale
Da både fedtprodukter og fodermidler med et relativt højt fedtindhold kan anvendes til at øge rationens
fedtindhold kan tiltaget straks tages i brug. Det forventes, at reduktion af metanemissionen i første omgang
kan tages i anvendelse til malkekøer, og at ekstra fedt kan bruges til både konventielle og økologiske
malkekøer, dog kan de økologiske besætninger have sværere ved at skaffe brugbare fedtkilder.
5.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Generelt formodes det, at alle malkekøer kan tildeles yderligere 20 g/kg TS i forhold til niveauet i 2017-
2019 (Børsting et al. 2021), dog med forbehold for at hverken effekten eller sideeffekter er undersøgt til
bunds hos goldkøer. De økologiske besætninger har i praksis sværere ved at tilsætte yderligere 20 g
fedtsyrer pr. kg TS pga., at der er færre økologiske fodermidler med et højt fedtindhold.
Den maksimale udbredelse, defineret som et niveau, hvor der ikke forventes direkte afledte negative
effekter på dyrenes produktion og sundhed, eller produkternes ernæringsværdi i kombination med de
praktiske muligheder, er estimeret som angivet i tabel 16 pr. årsdyr.
Tabel 5.1
Estimeret maksimal udbredelse brug af tilskudsfedt i 2030, % pr. årsdyr.
Produktionssystem
Konventional
Økologisk
Malkekeøer
100
100
Opdræt, malkerace
100
100
Slagtekalve,
malkerace
0
0
Ammekvæg
40
40
54
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0055.png
Tabel 5.2
Estimeret effekt af fodringstiltag (% reduktion i metan pr. årsdyr) i 2030 for de dyr, hvor tiltaget
implementeres med ekstra 20 g fedtsyrer pr. kg TS.
Produktionssystem*
Konventional
Økologisk
Malkekøer
8
6
Opdræt, malkerace
4
3
Slagtekalve,
malkerace
0
0
Ammekvæg
4
3
*For konventionelle malkekøer er effekten baseret på forsøg, mens det for de øvrige kategorier er skønnede effekter.
Der er regnet med lavere effekt for økologiske malkekøer, fordi de i sommerhalvåret er på græs en del af døgnet. For
opdræt og ammekvæg er der regnet med mindre effekt end for malkekøer, fordi en del af disse er på græs hele
døgnet i en del af året, idet der i denne periode ikke anvendes tilskudsfoder, og dermed heller ikke fedt.
Antages det, at emission af enterisk metan er 165 kg pr årsko (Albrektsen et al., 2021), så svarer det til 4.620
kg CO
2
-ækv. pr årsko ved brug af en omregningfaktor på 28 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan. Med et
reduktionspotentiale for 20 g ekstra fedtsyrer pr. kg TS på henholdsvis 8 og 6 % for konventionelle og
økokøer vil det svare til en reduktion på henholdsvis 370 og 280 CO
2
-ækv. pr årsko, der tildeles denne
ekstra fedtmængde.
5.2.4 Samspil til andre virkemidler
Samspil med Bovaer
I afsnit 5.3 er der en omfattende gennemgang af forsøg til at belyse samspillet mellem foderets fedtindhold
og tilskud af additivet Bovaer, så her gives kun et resume af disse forsøg. Kjeldsen et al. (2022) undersøgte
effekten af at kombinere Bovaer (80 mg/kg tørstof) med tildeling af fedt til malkekøer. En foreløbig
opgørelse viser, at der ikke var en vekselvirkning mellem de to tiltag. Et forsøg af Maigaard et al. (2022a)
har vist, at effekten af de to strategier ikke var additiv, dvs. der var ingen ekstra effekt af at øge fedtniveauet,
når man også tildelte Bovaer.
Samspil med gyllehåndtering
Fodring med fedtholdige produkter kan i teorien give større udledninger af metan fra gylle i stalden og fra
gyllelageret som følge af højere indhold af fedt i gyllen. Et forsøg af Hellwing et al. (2014) tydede dog ikke
på, at dette er tilfældet.
Samspil med grovfodertype
Brask et al. (2013) har undersøgt effekten på enterisk metan af fedttilsætning til rationer med 65 % af TS fra
henholdsvis tidlig slæt og sen slæt kløvergræsensilage samt majsensilage. Dette gav en reduktion i liter
metan pr. kg TS på 3-6 %, uden vekselvirkning til grovfodertypen.
55
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0056.png
Andet
Tilskudsfedtets fedtsyresammensætning kan i nogen grad påvirke mælkens fedtsyresammensætning,
hvilket kan påvirke mælkens effekt på human sundhed i både positiv og negativ retning.
5.2.5 Usikkerheder
De angivne effekter for konventionelle malkekøer er baseret på mange forsøg, så som gennemsnit
forventes den anførte reduktion i tabel 5.1.2 at være af den rette størrelsesorden for køer fodret på stald
med rationer, der er typiske på nuværende tidspunkt. Til gengæld har der været en del variation imellem
effekten på tværs af forsøgene. Effektens størrelse er mere usikker under afgræsning og derfor er de
økologiske køer sat til en mindre reduktion. For opdræt, slagtekalve og ammekvæg er værdier anslået ud
fra en vurdering i forhold til reduktionen hos malkekøer.
Det er usikkert om den skønnede maksimale udbredelse kan nås i praksis.
Referencer
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish emission inventories for agriculture.
Inventories 1985
–
2018. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp.
Scientific Report No. 443.
http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Brask, M., Lund, P., Hellwing, A.L.H., Poulsen, M., Weisbjerg, M.R. (2013). Enteric methane production,
digestibility and rumen fermentation in dairy cows fed different forages with and without rapeseed fat
supplementation. Anim. Feed Sci. a. Technol.. 184, 67-79.
Børsting, C.F, Brask-Pedersen, D.N., Mogensen, L., Lamminen, M., Johansen, M., Lund, P. (2020a). Græs versus
majs
–
er det grovfoderet eller rationens sammensætning, der påvirker metan emissionen og mælkens
klimaaftryk. Indlæg ved Fodringsdagen 9 september 2020. Internship (landbrugsinfo.dk)
Børsting, C.F, Brask-Pedersen, D.N., Mogensen, L., Lund, P. (2022a). Majs reducerer metan fra køerne
–
og
kan reducere den samlede klimaeffekt ved høje majsudbytter. Plantekongressen. Februar 2022.
Internship (landbrugsinfo.dk).
Børsting, C.F., Hellwing, A.L., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Nielsen, N.I. (2019). Race og grovfoderandel har stor
betydning for malkekøernes klimapåvirkning. 2019. Indlæg ved Fodringsdagen september 2019.
Internship (landbrugsinfo.dk).
Børsting, C.F., Johansen, M., Lund, P., Møller, H.B. (2020b). Notat vedr. optimeret fodring med øget fedt til
kvæg og reduktionseffekt på enterisk metan. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet. 11 pp.
56
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0057.png
Børsting, C.F., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Kjeldsen, M.H., Johansen, M., Adamsen, A.P. S., Møller, H.B. (2021).
Notat vedr. anvendelse af fedt til malkekøer som virkemiddel til reduktion af drivhusgasser. 14 pp. No.
2020-0166156.
Børsting, C.F., Lashkari, S., Weisbjerg, M.R., Foldager, L. (2022b). Notat vedr. tildeling af fedt til malkekøer i
tidlig laktation belyst ved en meta-analyse af resultater fra litteraturen samt gennemgang af andre
forhold vedr. fodring af malkekøer med tilskudsfedt. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet. 9 pp.
Giagnoni, G. Lund, P., Johansen, M., Weisbjerg, M. 2022. Effect of rapeseed and palm kernel oil dietary
inclusion levels on milk productio, feed efficiency, methane annd economy. Fodringsdag august 2022.
https://www.landbrugsinfo.dk/-
/media/landbrugsinfo/public/d/1/e/fd22effectrapeseedpalmkerneloildietaryinclusionlevelsmilkprodf
eedeffmethane-economygiuliogiagnoni.pdf
Hellwing, A.L.F, Jørgensen, K.F, Vestergaard, M., Weisbjerg, M.R. (2011). Methane production in bull calves
fed rations based on grain or different levels of high-moisture corn kernel silage. Proceedings of the 2nd
Nordic Feed Science Conference. Report no. 277 from Swedish University of Agric. Sci.48-52.
Hellwing, A.L.F., Lund, P, Mogensen, L., Vestergaard, M. (2018). Growth, feed intake, methane emissions and
carbon foot print from Holstein bull calves fed four different rations. Livestock Science. 214, 51-61.
Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Weisbjerg, M.R., Vestergaard, M., Lund, P. (2012). Can crushed rapeseed
lower methane emission from heifers? DOI:10.1080/09064702.2013.788203. Acta Agric. Scand., Sect.
A., Anim. Sci. 62, 259-262.
Hellwing, A.L.F, Weisbjerg, M.R., Møller, H.B. (2014). Enteric and manure-derived methane emissions and
biogas yield of slurry from dairy cows fed grass silage or maize silage with and without supplementation
of rapeseed. Livestock Science. 165, 189-199.
Johansen, M., Søegaard, K., Lund, P., Weisbjerg, M. R. (2017). Digestibility and clover proportion determine
milk production when silages of different grass and clover species are fed to dairy cows.
https://doi.org/10.3168/jds.2017-13401. J. Dairy Sci. 100, 8861-8880.
Kjeldsen, M., Weisbjerg, M.R., Walker, N., Hellwing, A.L.F., Lund, P. (2022). Gas exchanges and dry matter
intake when lactating cows are fed 3-NOP and fat. Proceedings of the 8th International Greenhouse
Gas & Animal Agriculture Conference (GGAA), 146.
Lashkari, S., Weisbjerg, M. ., Foldager, L., Børsting, C.F. (2022b). Fat supplement for dairy cows during early
lactation
–
potentials, challenges, and risks
–
a meta-analysis. 2022. Submitted to J. Dairy Sci.
57
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0058.png
Maigaard, M. Weisbjerg, M.R., Johansen, M., Lund, P. (2022a). Combined effects of dietary fat, nitrate amd
3-NOP in dairy cow´enteric methane emission. Proceedings of the 8th International Greenhouse Gas &
Animal Agriculture Conference (GGAA), 187.
Niu, M., E. Kebreab A.N. Hristov, J. C. Arndt, A. Bannink, A.R. Bayat, A.F. Brito, T. Boland, D. Casper, L. A.
Crompton, J. Dijkstra, M.A. Eugène, P.C. Garnsworthy, M.N. Haque, A.L.F. Hellwing, P. Huhtanen, M.
Kreuzer, B. Kuhla, P. Lund, J. Madsen, C. Martin, S.C. McClelland, M. McGee, P. J. Moate, S. Muetzel, C.
Muñoz, P. O'Kiely, N. Peiren, C. K. Reynolds, A. Schwarm, K.J. Shingfield, T. M. Storlien, M.R. Weisbjerg,
D. R. Yáñez‐Ruiz, & Z. Yu. (2018). Prediction of enteric methane production, yield, and intensity in dairy
cattle using an intercontinental database. Glob. Change Biol., 1-22
NRC. Nutrient Requirements of Dairy Cattle: Eights Revised Edition. (2021). Washington, DC: The National
Academies Press.
https://doi.org./10.17226/25806
Olijhoek, D.W., Hellwing, A.L.F., Noel, S.J., Lund, P., Larsen, M., Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F. (2022). Feeding
up to 91% concentrate to Holstein and Jersey dairy cows: effects on enteric methane emission, rumen
volatile fatty acids, nutrient digestibility, production, feeding behavior, and rumen bacterial community
structure. Dairy Sci. TBC:1–19
https://doi.org/10.3168/jds.2021-21676
Weisbjerg, M.R., Lund, P. 2020. Fedt i foderet
–
potentielt virkemiddel til reduktion af metan fra kvæg, Indlæg
ved Kvægkongressen februar 2020.
58
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.3 Anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg (KVM5.3)
Forfattere: Peter Lund, Maria Holst Kjeldsen & Morten Maigaard, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Der findes en række tilsætningsstoffer (foderadditiver) til drøvtyggere som fx nitrat, sulfat, 3-
nitrooxypropanol (3-NOP), forskellige tangarter og essentielle olier, tanniner og saponiner som alle har haft
en reducerende effekt på enteriske metan i in vitro forsøg og/eller dyreforsøg (Almeida et al., 2021; Arndt
et al., 2022). For at et tiltag til reduktion af metan kan vurderes som validt, forventes det imidlertid at effekten
er konsistent og dokumenteret i en række forsøg udført på forskellige forsøgsinstitutioner og ved brug af
den aktuelle dyreart og dyregruppe. I dette tilfælde er dyrearten kvæg, og dyregrupperne er primært
malkekøer, men også opdræt og kødkvæg. Endvidere er det ønskeligt, at effekten er målt med de mest
præcise og anderkendte målemetoder, hvor GreenFeed målesystemet til måling af individuel emission af
metan fra en gruppe af fritgående dyr og respirationskamre (Golden Standard metoden) til måling på få
og opbundne dyr, er de foretrukne metoder. Endeligt er det afgørende, at effekten er publiceret i en række
peer-reviewede tidsskrifter, som er anderkendte inden for forskningsområdet og gerne i form af meta-
analyser, hvor data er samlet fra en række forsøg inden statistisk databehandling på tværs af forsøgene. 3-
nitrooxypropanol er det eneste foderadditiv, hvor effekten er verificeret af EFSA (EFSA, 2021) og godkendt
i EU under tilsætningsstofkategorien ”zootekniske tilsætningsstoffer” og den funktionelle gruppe ”stoffer, der
har en gavnlig indvirkning på miljøet”
og ”som tilsætningsstof til foder til malkekøer og avlskøer” (EU, 2022).
Det er dog ikke umiddelbart klart, hvad ”avlskøer” her dækker over. Dette kapitel vil derfor alene omhandle
3-nitrooxypropanol. Handelsnavnet for 3-nitrooxypropanol er Bovaer, og dette vil blive brugt i den
resterende del af kapitlet, med mindre der direkte henvises til det aktive stof som sådan.
5.3.1 Anvendelse
Formålet med brug af Bovaer er at opnå en reduktion i produktionen af enterisk metan fra den mikrobielle
fermentering i vommen hos kvæg. DSM, som producerer tilsætningsstoffet, fortolker ovenstående EU
godkendelse som, at Bovaer må bruges til kvier efter første inseminering og til køer uanset om det er
malkende køer, goldkøer eller kødkvæg (Christer Ohlsson, pers. med. 2022). Godkendelsen omfatter en
dosering på 53-80 mg/kg fuldfoder med 12% vand (EU, 2022) svarende til 60 til 91 mg 3-
nitrooxypropanol/kg fodertørstof. Virkningsmekanismen er, at det aktive stof, 3-nitrooxypropanol, hæmmer
et særligt enzymsystem, methyl-coenzym M reduktase (MCR), som er unikt for metanogenerne. Både 3-
nitrooxypropanol og nedbrydningsproduktet nitrit binder til dette enzymsystem, hvorved nikkel oxideres fra
Ni
+
til Ni
2+
og enzymsystemet inaktiveres. Under inaktiveringen af MCR enzymet nedbrydes 3-
nitrooxypropanol til nitrat og nitrit (Duin et al., 2016). Nitrat kan være tilstede i den normale foderration og
særligt ved fodring med meget græsrige rationer, mens nitrit kan dannes ved den naturlige omsætning af
59
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
nitrat i vommen, og derfor ikke forventes at have en negativ effekt ved den foreslåede dosering (Olijhoek
et al., 2016), en dosering som er meget lav i forhold til hvad der naturligt kan forekomme af nitrat i foderet.
5.3.2 Relevans og potentiale
Da produktet er godkendt i EU kan det allerede tages i brug som tilsætningsstof. Det forventes, at Bovaer i
første omgang vil blive taget i anvendelse til malkekøer og at Bovaer kan bruges til alle konventielle
malkekøer, men ikke til økologiske køer for nærværende.
5.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Dijkstra et al. (2018) har samlet den daværende litteratur baseret på data fra malkekøer og kødkvæg, og
hvor metan er kvantificeret ved hjælp af en af ovennævnte metoder. Der indgår data fra 9 artikler, 11 forsøg
og i alt 38 forskellige behandlinger. Analysen viste at produktionen af metan (g/d) faldt med gennemsnitligt
39 % for malkekøer og med 22 % for kødkvæg, mens metan udtrykt som g/kg fodertørstof faldt med
gennemsnitligt 39 % for malkekøer og med 17 % for kødkvæg, hvilket indikerer at niveauet af 3-
nitrooxypropanol skal være højere i foder til kødkvæg sammenlignet med malkekøer for at opnå en
tilsvarende reduktion i metan. Den højere effekt af 3-nitrooxypropanol i malkekøer i forhold til kødkvæg
kan eventuelt skyldes forskelle i rationens sammensætning samt forskelle i foderniveau. På tværs af
dyregrupper og ved den gennemsnitlige dosis af 3-nitrooxypropanol (123 mg/kg fodertørstof) var
reduktionen i metan produktion (g/d) 33 % og var 29 % når den blev sat i relation til foderoptagelse, og
udtrykt i g/kg fodertørstof. Endvidere viste analysen, at en øgning af indhold af 3-nitrooxypropanol i
rationen med yderligere 10 mg/kg fodertørstof i forhold til gennemsnittet på 123 mg/kg fodertørstof
reducerede produktionen af metan med yderligere 2,6 % og metan udtrykt som g/kg fodertørstof faldt med
2,5 % for hver ekstra 10 mg/kg fodertørstof. En tilsvarende mindre reduktion i enterisk metan ses hvis dosis
sænkes tilsvarende. Et øget indhold af NDF i rationen vil som udgangspunkt medføre en højere produktion
af metan, da fiber fremmer produktionen af eddikesyre i vommen, og dermed produktionen af brint som
indgår i metanogenesen. Meta-analysen viste i overensstemmelse med dette, at en øgning af indholdet af
NDF (fiber) i rationen på 10 g per kg fodertørstof i forhold til gennemsnittet på 331 g NDF/kg fodertørstof,
reducerede effekten af 3-nitrooxypropanol på produktionen af metan med 1,6 % og metan udtrykt som
g/kg fodertørstof med 1,5 % for hver ekstra 10 g NDF/kg fodertørstof. Et tilsvarende øget respons i enterisk
metan ses hvis indholdet af NDF sænkes tilsvarende. van Gastelen et al. (2019) har også samlet den
relevante litteratur og konkluderer, at tilsætning af 3-nitrooxypropanol reducerede metan med 25-41 % hos
malkekøer. Nedenstående figur 5.1 viser effekt på enterisk metan (% reduktion, y-akse) ved forskellige
koncentrationer af Bovaer i rationen (mg/kg tørstof, x-akse) og ved forskellige indhold af NDF i rationen,
baseret på modellen af Dijkstra et al. (2018).
På baggrund af en række danske og hollandske forsøg (se nedenfor) forventes dosis af Bovaer under
danske forhold at være 60 mg/kg tørstof baseret på en afvejning af reduktionspotentiale og risiko for
60
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0061.png
reduktion i foderoptagelse. Samtidig er indholdet af NDF i danske rationer i gennemsnit 315 g/kg tørstof
(Martinussen & Kjeldsen, 2021). Dette svarer ifølge figur 5.1 til et reduktionspotentiale på ca. 25 % under
danske forhold.
Figur 5.1
Effekt på enterisk metan (g/kg fodertørstof) udtrykt i % (y-akse) ved forskellige koncentrationer af
Bovaer i rationen (mg/kg tørstof, x-akse) og ved forskellige indhold af NDF i rationen (285-345 g/kg tørstof),
baseret på modellen af Dijkstra et al. (2018): Effekt (%) = -38,8 - 0,248x([3-NOP]-[3-NOP]middel) +
0,152x([NDF]-[NDF]middel), hvor [3-NOP]middel er 123 mg/kg tørstof og [NDF]middel er 331 g/kg tørstof.
Efter meta-analysen af Dijkstra et al. (2018) er der gennemført en række forsøg under nordeuropæiske
forhold, dvs. primært i Danmark og i Holland.
I et dansk intensivt forsøg med 4 vom- og tarmfistulerede malkekøer fodret med kombinationer af Bovaer
(0 eller 80 mg/kg tørstof) og forskellige fedtniveauer fandt Kjeldsen et al. (2022), at tildeling af Bovaer i en
dosis på 80 mg/kg tørstof reducerede enterisk (L/kg tørstof) med 21-28 % (gennemsnit 25 %).
I et dansk produktionsforsøg med 48 malkekøer, som blev fodret kombinationer af Bovaer, nitrat og fedt
fandt Maigaard et al. (2022a), at tildeling af Bovaer i en dosis på 80 mg/kg tørstof reducerede enterisk
metan (g/kg tørstof) med 27 % når tildeling alene af Bovaer blev sammenlignet med kontrol. Tildeling af
en kombination af Bovaer, nitrat og mere fedt reducerede enterisk metan (g/kg tørstof) med 23 %.
I et dansk produktionsforsøg med 72 malkekøer, som blev fodret kombinationer af Bovaer (0, 60 og 80
mg/kg tørstof) og forskellige forhold mellem græsensilage og majsensilage i rationen fandt Maigaard et al.
(2022b) at tildeling af Bovaer i en dosis på 60 mg/kg tørstof reducerede enterisk metan (g/kg tørstof) med
30 % i en græsbaseret ration og 38 % i en majsbaseret ration. Derudover viste forsøget, at tildeling af Bovaer
61
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
i en dosis på 80 mg/kg tørstof reducerede enterisk metan (g/kg tørstof) med 27 % og 35 % i henholdsvis en
græs- og en majsbaseret ration. De opnåede reduktioner i dette forsøg var henholdsvis 4 og 12 procent-
point højere, end hvad modellen af Dijkstra et al. (2018) prædikterede ved en dosis på 60 mg/kg tørstof,
og henholdsvis 5 procent-point lavere og 5 procent-point højere end hvad modellen prædikterede ved en
dosis på 80 mg/kg tørstof. Dette indikerer, at modellen af Dijkstra et al. (2018) måske underestimerer
effekten af Bovaer i typiske danske rationer, når det tildeles i en dosis på 60 mg/kg tørstof, mens effekten
er mindre entydig ved en dosis på 80 mg/kg tørstof.
I et tilsvarende hollandsk produktionsforsøg fandt van Gastelen et al. (2022) en reduktion i enterisk metan
(g/kg tørstof) på ca. 27 % i en græsbaseret ration og ca. 35 % i en majsbaseret ration ved en dosis på 60
mg/kg tørstof. Ved 80 mg var de tilsvarende reduktioner henholdsvis ca. 29 % og 42 %. Her var den
opnåede effekt 4-11 procent-point højere end prædikteret ved en dosis på 60 mg/kg tørstof og 0-13
procent-point højere ved en dosis på 80 mg/kg tørstof. Tilsvarende det danske forsøg synes den i praksis
opnåede effekt især at være højere end den prædikterede effekt i majsrige foderrationer, hvilket indikerer
at andre faktorer end dosis og NDF niveau, som fx stivelsesindhold, påvirker effekten af Bovaer i praksis.
I et hollandsk studie med malkekøer i tidlig laktation fandt van Gastelen et al. (2020) at en dosis på 51
mg/kg tørstof reducerede enterisk metan (g/kg tørstof) med 16 %.
Antages det, at emission af enterisk metan er 165 kg pr årsko (Albrektsen et al., 2021) så svarer det til 4620
kg CO
2
-ækv. pr årsko ved brug af en omregningfaktor på 28 for at gå fra kg metan til kg CO
2
-ækv. Baseret
på ovenstående vurderes det, at Bovaer ikke kan anvendes i en højere dosis end 60 mg/kg tørstof under
nord-europæiske forhold, og at dette svarer til et reduktionspotentiale på 25-30 %. Det skal hertil bemærkes,
at reduktionspotentialet er meget afhængigt af rationens sammensætning
–
særligt i forhold til valg af
grovfodertype og sandsynligvis også grovfoderkvalitet. Et reduktionspotentiale for Bovaer på 25-30 % vil
derfor svare til en reduktion på 1155-1386 kg CO
2
-ækv. pr årsko.
5.3.4 Samspil til andre virkemidler
Kjeldsen et al. (2022) undersøgte effekten af at kombinere Bovaer (80 mg/kg tørstof) med tildeling af fedt
i et intensivt forsøg med vom- og tarmfistulerede malkekøer. En foreløbig opgørelse viser, at der ikke var en
vekselvirkning mellem tildeling af Bovaer og øget fedtniveau i rationen.
Maigaard et al. (2022a) undersøgte i et dansk produktionsforsøg med 48 malkekøer effekten af Bovaer (80
mg/kg tørstof) når det blev brugt alene eller sammen med tildeling af fedt og/eller nitrat, som værende de
3 mest lovende strategier til reduktion af enterisk metan hos malkekøer. Forsøget viste, at effekten af de 3
strategier på enterisk metan ikke var additiv, dvs. der var ingen ekstra effekt af at tildele nitrat eller øge
fedtniveauet i rationen, når man tildelte Bovaer.
62
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Valg af grovfoder kan påvirke det samlede klimaaftryk i både positiv og negativ retning både pga. forskelle
i aftryk fra dyrkning af foderet og som følge af forskelle i enterisk metan, når fx græsensilage udskiftes med
majsensilage. Effekten af Bovaer på enterisk metan-produktion synes at være afhængig af rationens
sammensætning og særligt rationens fiberniveau og
–type
og stivelsesniveau og
–type.
Der er således set
forskelle i repons afhængig af type af grovfoder (Van Gastelen et al., 2022; Maigaard et al., 2022b). Van
Gastelen et al. (2022) fandt, at udskiftning af græsensilage med majsensilage medførte en øget reduktion
i enterisk metan udtrykt i g/dag, g/kg fodertørstof og g/kg EKM, når Bovaer blev tildelt i doser på enten 60
og 80 mg/kg tørstof. Helt tilsvarende fandt Maigaard et al. (2022b) i et dansk forsøg, at reduktionen i enterisk
metan (g/kg fodertørstof) var 30 % i en græsbaseret ration og 38 % i en majsbaseret ration, når Bovaer blev
tildelt i en dosis på 60 mg/kg tørstof. Når reduktionen i enterisk metan istedet blev udtrykt som g/kg EKM
var reduktionen 31 % i den græsbaserede ration og 38 % i den majsbaserede ration. Responset i metan-
reduktion ved en dosis på 80 mg for de forskellige foderrationer var helt tilsvarende responset med en dosis
på 60 mg.
Brug af Bovaer har især i danske forsøg resulteret i reduktion i foderoptagelse ved høj dosis. Dette er
sandsynligvis en følge af et højere brinttryk i vommen, og vil medføre en reduktion i mælkeydelse, som kan
undgås ved en lavere dosis.
I et intensivt forsøg med 4 vom- og tarmfistulerede malkekøer fodret med kombinationer af Bovaer (0 eller
80 mg/kg tørstof) og forskelligt fedtniveau fandt Kjeldsen et al. (2022), at tildeling af Bovaer i en dosis på
80 mg/kg tørstof reducerede foderoptagelsen (kg tørstof/dag) med 13-21 % (gennemsnit 17 %).
I et produktionsforsøg med 48 malkekøer, hvor der blev fodret med kombinationer af Bovaer, nitrat og fedt
fandt Maigaard et al. (2022a), at tildeling af Bovaer (80 mg/kg tørstof) reducerede foderoptagelsen (kg
tørstof/dag) med 12 % i en direkte sammenligning med køer på kontrolbehandlingen, og køer som alene
fik tildelt Bovaer og ikke nitrat eller højt fedtniveau.
Maigaard et al. (2022b) fandt, at foderoptagelsen (kg tørstof pr dag) ved tildeling af Bovaer i en dosis på
80 mg/kg tørstof blev signifikant reduceret med 12 % i en majsbaseret ration, men reduktionen kun var
numerisk i græsbaserede rationer (6 %). I rationer med en dosis på 60 mg/kg tørstof var reduktionerne i
foderoptagelse kun numeriske og på henholdsvis 3 % og 2 % i græs- og majsbaserede rationer.
Van Gastelen et al. (2022) fandt, at foderoptagelsen (kg tørstof/dag) blev signifiant reduceret både ved en
dosis på 60 mg/kg tørstof (3 %) og ved en dosis på 80 mg/tørstof (6 %), og at denne reduktion var
uafhængig af rationens indhold af majs- og græsensilage. Det var imidlertid kun ved en dosis på 80
mg/tørstof at også mælkeydelsen var signifikant reduceret.
I et hollandsk studie med malkekøer i tidlig laktation fandt van Gastelen et al. (2020), at en dosis på 51
mg/kg tørstof ikke påvirkede foderoptagelsen (kg tørstof pr dag).
63
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.3.5 Usikkerheder
Som tidligere nævnt synes den metan-reducerende effekt af Bovaer at være afhængig af dosis og
rationens sammensætning, og dette synes at være særligt gældende under nord-europæiske forhold. Der
er derfor et akut forskningsbehov for forsøg, som undersøger sammenhængen mellem brugen af Bovaer
ved en dosis på de anbefalede 60 mg/kg tørstof og forskellige andre virkemidler/foderadditiver. Endvidere
er der behov for kvantificering af, om den anbefalede dosis på 60 mg/kg tørstof har en potentiel negativ
effekt på foderoptagelse og produktion, samt om den metanreducerende effekt er ens på tværs af fx
foderrationens sammensætning, race, produktionsniveau, produktionssystem mm. Dette vil sikre, at der er
grundlag for en bedriftsspecifik vurdering af effekten på enterisk metanproduktion ved brug af Bovaer, som
afhænger af produktionsmæssige forhold på den enkelte bedrift.
Referencer
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish emission inventories for agriculture.
Inventories 1985
–
2018. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp.
Scientific Report No. 443. http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Almeida, A.K., Hegarty, R.S., Cowie, A. (2021). Meta-analysis quantifying the potential of dietary additives
and rumen modifiers for methane mitigation in ruminant production systems. Animal Nutrition, 7, 1219-
1230. /doi.org/10.1016/j.aninu.2021.09.005.
Arndt, C., Hristov, A.N., Price, W.J., McClelland, S.C., Pelaez, A.M., Cueva, S.F., Oh, J., Dijkstra, J., Bannink, A.,
Bayat, A.R., Crompton, L.A., Eugene, M.A., Enahoro, D., Kebreab, E., Kreuzer, M., McGee, M., Martin, C.,
Newbold, C.J., Reynolds, C.K., Schwarm, A., Shingfield, K.J., Veneman, J.B. Yanez-Ruiz, D., Yu, Z. (2022).
Full adaptation of the most effective strategies to mitigate methane emissions by ruminants can help
meet
the
1.5
ºC
target
by
2030
but
not
2050.
PNAS,
119,
20,
10
sider.
doi.org/10.1073/pnas.2111294119.
Dijkstra, J., Bannink, A., France, J., Kebreab, E., van Gastelen, S. (2018) Short communication:
Antimethanogenic effects of 3-nitrooxypropanol depend on supplementation dose, dietary fiber
content, and cattle type. Journal of Dairy Science, 101, 9041-9047. doi.org/10.3168/jds.2018-14456.
Duin, E.C., Wagner, T., Shima, S., Prakash, D., Cronin, B., Yáñez-Ruiz, D.R., Duval, S., Rümbeli, R., Stemmler, R.T.,
Thauer, R.K., Kindermann, M. (2016). Mode of action uncovered for the specific reduction of methane
emissions from ruminants by the small molecule 3-nitrooxypropanol. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 113,
6172-6177.
EFSA (2021). Safety and efficacy of a feed additive consisting of 3-nitrooxypropanol (Bovaer® 10) for
ruminants for milk production and reproduction (DSM Nutritional Products Ltd). EFSA Journal, 19, 6905,
35 sider. doi: 10.2903/j.efsa.2021.6905.
64
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
EU (2022). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/565 af 7. april 2022 om godkendelse af
et præparat af 3-nitrooxypropanol som tilsætningsstof til foder til malkekøer og avlskøer (indehaver af
godkendelsen: DSM Nutritional Products Ltd, repræsenteret i EU af DSM Nutritional Products Sp. z o.o.). 3
sider.
Kjeldsen, M.H., Weisbjerg, M.R., Walker, N., Hellwing, A.L.F., Lund, P. (2022). Gas exchanges and dry matter
intake when lactating cows are fed 3-NOP and fat. Proceedings of the 8th International Greenhouse
Gas & Animal Agriculture Conference (GGAA), 146.
Maigaard, M. Weisbjerg, M.R., Johansen, M., Lund, P. (2022a). Combined effects of dietary fat, nitrate amd
3-NOP in dairy cow´enteric methane emission. Proceedings of the 8th International Greenhouse Gas &
Animal Agriculture Conference (GGAA), 187.
Maigaard, M., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Ohlsson, C., Walker, N. (2022b). Effekten af 3-NOP afhænger af dosis
og
grovfodertype.
Indlæg
Fodringsdag
2022.
https://www.landbrugsinfo.dk/-
/media/landbrugsinfo/public/8/e/9/fd22_effekten_3nop_afh_af_dosis_og_grovfoder-
type_morten_maigaard.pdf
Martinussen, H., Kjeldsen, A.M. (2021). Indhold af næringsstoffer i foderrationer til malkekøer. Notat, SEGES.
2 s.
Ohlsson, C. (2022). Pers. comm., DSM.
Olijhoek, D.W., Hellwing, A.L.F., Brask, M., Weisbjerg, M.R., Højberg, O., Larsen, M.K., Dijkstra, J., Erlandsen, E.J.,
Lund, P. (2016). Effect of dietary nitrate level on enteric methane production, hydrogen emission, rumen
fermentation, and nutrient digestibility in dairy cows. J. Dairy Sci. 99, 6191-6205.
van Gastelen, S., Bannink, A., Dijkstra, J. (2019). Are dietary strategies to mitigate enteric methane emission
equally effective across dairy cattle, beef cattle, and sheep? Journal of Dairy Science, 102, 6109-6130,
doi: 10.3168/jds.2018-15785.
van Gastelen, S., Dijkstra, J. , Binnendijk, G., Duval, S.M., Heck, J.M.L., Kindermann, M., Zandstra, T., Bannink, A.
(2020). 3-Nitrooxypropanol decreases methane emissions and increases hydrogen emissions of early
lactation dairy cows, with associated changes in nutrient digestibility and energy metabolism. Journal
of Dairy Science, 103, 8074–8093, doi.org/10.3168/jds.2019-17936.
van Gastelen, S., Dijkstra, J., Heck, J.M.L., Kindermann, M., Klop, A., de Moi, R., Rijnders, D., Walker, N. , Bannink,
A. (2022). Methane mitigation potential of 3-nitrooxypropanol in lactating cows is incluenced by basal
diet composition. Journal of Dairy Science, 105, 4064-4082, doi.org/10.3168/jds.2021-20782
65
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
5.4 Genetisk selektion af malkekvæg (KVM5.4)
Forfatter: Trine Michelle Villumsen, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
Fagfællebedømmer: Peter Løvendahl, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
Genetisk selektion af malkekvæg med henblik på lavere klimabelastning har fokus reduktion af
malkekøernes metanproduktion pr producerede kg mælk og kød. Der er overordnet set to måder hvor man
via genetisk selektion kan påvirke klimabelastningen:
1. Inddragelse af egenskaber i avlsmålet der påvirker metanproduktionen.
2. Strukturelle ændringer af kvægavlen.
Relevante egenskaber i forbindelse med genetisk selektion af malkekvæg efter mindre klimabelastning
omfatter både egenskaber hvor der selekteres direkte efter mindre metanproduktion på baggrund af
individuelle metanmålinger på køerne, samt egenskaber hvor der sker en indirekte selektion på baggrund
af egenskaber som er genetisk korrelerede med metanproduktionen, fx fodereffektivitet.
De strukturelle ændringer er af mere overordnet karakter. De kan bl.a. omfatte et større fokus på produktion
af kød fra malkekvæg og deres afkom, frem for kødkvæg, idet produktionen af kød på kødkvæg har et
klimaaftryk som er tre gange højere end kød fra malkekvæg og afkom af disse, hvor størstedelen af
klimabelastningen allokeres til mælk som er hovedproduktet (Mogensen et al., 2016). Dette kan fx ske ved
at avle i retning af toformålsracer hvor kødproduktion har en relativt større vægt i avlsmålet. Et andet
eksempel på en strukturel ændring er systematisk krydsning af racer for at opnå krydsningsfrodighed på
egenskaber såsom sundhed og holdbarhed. Et tredje eksempel er mere systematisk anvendelse af
kønssorteret sæd til at producere kvier, og kødkvægssæd på resterende køer til at producere slagtedyr af
høj kvalitet. Der må forventes at være synergieffekter ved både at inddrage nye egenskaber og foretage
strukturelle ændringer i kvægavlen
I forhold til selektion af malkekvæg for lavere klimabelastning har der rent forskningsmæssigt hidtil været
størst fokus på inddragelse af nye egenskaber i avlsmålet, frem for det potentiale der er ved at ændre på
strukturen i kvægavlen. I den efterfølgende tekst er der således størst fokus på inddragelse af nye
egenskaber, som har relation til malkekøers metanproduktion.
Malkekøers metanproduktion har i mindre studier fra både Danmark og Internationalt vist sig at have en
moderat arvbarhed i størrelsesordenen 0,1 til 0,3, men ofte omkring 0,2 afhængig af definitionen af
metanfænotypen (fx Hayes et al., (2016), Lassen & Løvendahl (2016), Manzanilla-Pech et al. (2022a)).
Arvbarheden er et udtryk for andelen af den variation man observerer mellem køers metanudskillelse, som
skyldes deres gener. Der er dermed en begrundet forventning om, at genetisk selektion efter reduceret
metanudledning pr kg mælk og kød kan blive en vigtig brik i reduktionen af klimagasser fra
kvægproduktionen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at avl efter køer der producerer mindre metan
66
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0067.png
pr kg mælk og kød er en langsommere proces end en et managementmæssigt tiltag som fx tilsætning af
et foderadditiv, der har en øjeblikkelig effekt, men kun så længe additivet tilsættes. Genetiske ændringer
er små for hver generation, men til forskel fra managementmæssige tiltag er ændringerne permanente og
kumulative over hver efterfølgende generation. Dette er illustreret skematisk i nedenstående figur 5.2, med
et foderadditiv som eksempel på et managementmæssigt tiltag.
Figur 5.2
Skematisk illustration af forskellen mellem et managementmæssigt tiltag og avlsprogram til
reduktion af metanproduktion hos malkekøer.
I dag selekteres malkekøer på baggrund af mange egenskaber såsom mælkeydelse, kælvningsevne og
sygdomsforekomst, som sammen indgår i et totaløkonomisk indeks (Nordic Total Merit, NTM). I NTM har hver
egenskab en økonomisk vægt der sammen med egenskabernes arvbarheder og genetiske korrelationer,
er bestemmende for den genetiske fremgang for hver egenskab. Jo større relativ vægt der lægges på en
given egenskab, jo større fremgang for egenskaben kan forventes.
Fælles for egenskaberne i NTM er, at det er de omhyggelige registreringer fra danske kvægbesætninger,
og indberetningen til en landsdækkende database, som giver grundlag for den genetisk fremgang.
Indirekte selektion for reduceret metanproduktion på baggrund af egenskaber korreleret til
metanproduktionen er en brugbar strategi for at nedbringe metanproduktionen pr kg mælk og kød, men
det vil altid være mere effektivt også at selektere direkte for reduceret metanproduktion pr. kg mælk og
kød.
De første forudsætninger for at selektere køer direkte for reduceret metanudledning er, at der er gode
registreringer af metanproduktionen fra et stort antal malkekøer, der repræsenterer et bredt udsnit af
parametre
som
kan
have
betydning
for
metanproduktionen,
såsom
ydelsesniveau,
race,
produktionssystem, laktation og laktationsstadie. Der er desuden behov for etablering af en central
metandatabase som kan danne grundlag for udvikling af genetiske modeller for metanproduktion.
Over en årerække har Aarhus Universitet (Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning) været
involveret i udviklingen af et relativt prisbilligt apparat til måling af metankoncentration som kan anvendes
67
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
i private malkerobotbesætninger, en såkaldt sniffer som måler metan- og kuldioxidkoncentration i køers
udåndingsluft i malkerobottens fodertrug under hver malkning, typisk 2-5 daglige målinger á 4-10 minutters
varighed for hver ko.
Sniffermetoden har vist sig at være tilstrækkelig nøjagtig til, at det er muligt at anvende koncentrationerne
som grundlag for genetisk selektion. Udviklingen af snifferen har dannet grundlag for, at det er muligt at
opskalere antallet af metanmålinger til at omfatte målinger i mange private besætninger med
malkerobotter.
Der er i øjeblikket flere igangværende forskningsprojekter, som har fokus på storskala metanmålinger i
private besætninger, og udvikling af en database som sammen med afstamnings- og DNA information skal
danne grundlag for udviklingen af genomiske modeller til avlsværdivurdering, der kan rangere malkekøer
efter deres metanproduktion. Det vil være muligt at avlsværdivurdere alle danske malkekøer, også dem
uden egne metanmålinger, på bagrund af slægtskab og DNA information. Men sikkerheden på
avlsværdierne vil blive højere jo mere information (egen/slægtninges) der ligger til grund for avlsværdien.
I NTM indekset selekteres der allerede for lavere klimabelastning, da der selekteres for egenskaber som er
korreleret til metanproduktionen, fx mælkeydelse. Når køer selekteres for højere mælkeydelse sker der
indirekte også en selektion for lavere metanproduktion pr kg mælk. Dette er bekræftet af et belgisk studie
af Kandel et al. (2018) som fandt et korreleret respons mellem mælkeydelse og metan/kg mælk på -0,15
dvs. højere ydelse giver mindre metan/kg mælk, selv når metan ikke indgår i indekset.
Et simuleringsstudie af Haas et al. (2021) baseret på det hollandske totaløkonomiske indeks og
sammenhørende genetiske parametre fandt tilsvarende at der kan forventes 13 % mindre metan/kg
produceret mælk i 2050 som et udtryk for, at der indgår egenskaber der er korreleret til metanproduktionen
i indekset. Når metan/kg mælk blev inkluderet som en selvstændig egenskab i indekset med en økonomisk
vægt svarende til CO
2
kvoteprisen i 2021, så kunne der forventes en reduktion i metanudledningen pr kg
mælk på 24 % i 2050. I studiet understreges, at for at opnå tilstrækkelig sikkerhed på indekserne (>0,4) for
at selektere for reduceret metan pr kg mælk, så kræves der tilstrækkelig med data fra køer i mange
besætninger, samt DNA information fra disse køer. Studiet understreger desuden, at direkte selektion er
mere effektiv end indirekte selektion.
Et review af Løvendahl et al. (2018) har beskrevet hvordan flere studier har vist en sammenhæng mellem
fodereffektivitet og metanproduktion, hvor mere fodereffektive køer producerer mindre metan pr kg mælk.
Manzanilla-Pech et al., (2022a) har beregnet arvbarheder og genetiske korrelationer for forskellige
metanfænotyper og forskellige definitioner af fodereffektivitet på baggrund af registreringer fra Danmarks
Kvægforskningscenter. De fandt arvbarheder for henholdsvis metan- og fodereffektivitetsfænotyperne på
hhv. omkring 0,2 og 0,15. De fandt også moderat gunstige genetiske korrelationer mellem metan/kg mælk
og fodereffektivitet. Resultaterne viste at de genetiske parametre og sammenhænge er meget påvirket af
68
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
hvordan egenskaberne defineres, og det derfor er vigtigt at få fastlagt hvilken definition af hhv.
metanfænotype og fodereffektivitet der er den bedste kandidat til fremtidige avlsværdivurderinger med
henblik på at reducere klimabelastningen. Dette studie bekræftede også, at den genetiske korrelation
mellem egenskaberne bevirker at en selektion for mere fodereffektive køer vil resultere i mindre metan/kg
mælk, selv om metan ikke indgår i indekset, mens inddragelse af både metan og fodereffektivitet som
selvstændige egenskaber i det totaløkonomiske indeks vil reducere klimabelastningen yderligere, ligesom
det er tilfældet ved selektion for højere ydelse.
En af forudsætningerne for at beregne fodereffektivitet er kendskabet til individuel foderoptagelse.
Individuel foderoptagelse er generelt omkostningstungt og tidskrævende at registrere, men gennem de
seneste år har kvægavlsforeningen Viking Genetics har sammen med Teknologisk Institut udviklet en
metode til at beregne individuel foderoptagelse for køer i private besætninger, på baggrund af 3D
kameraovervågning, hvilket bl.a. har givet mulighed for storskala registrering af denne egenskab. Et
igangværende forskningsprojekt, som foreløbigt er baseret på foderoptagelse fra omkring 4.000 køer viser
en arvbarhed på omkring 0,15 til 0,19 for residual foderoptagelse som er en indikator for fodereffektivitet
(Manzanilla-Pech et al., 2022b).
I er andet forskningsprojekt foretages ligeledes registreringer af metankoncentration og foderoptag på
slagtekalve som er krydsninger af kød- og malkekvæg, med henblik på at undersøge om disse krydsninger
kan producere kød mere klimavenligt end renracede kalve af malkekvæg. Metanregistreringerne skal
anvendes til at udvikle en model til genetisk selektion efter reduceret metanudledning pr kg kød (Johansen
et al., 2022)
5.4.1 Anvendelse
Genetisk selektion kan som udgangspunkt anvendes på alle kalve, kvier og køer med kendt afstamning
og/eller en DNA-genotypning såfremt der er udviklet en genetisk model til avlsværdivurdering, og der er et
tilstrækkeligt datagrundlag. Der vil dog være forskel på, hvor sikkert et individs avlsværdi bestemmes,
afhængig af, om der foreligger egne registreringer eller om avlsværditallet baserer sig på registreringer fra
beslægtede individer. Strukturelle ændringer af kvægavlen har ligeledes potentiale til at omfatte alle
danske malkekøer.
5.4.2 Relevans og potentiale
Genetisk selektion med henblik på lavere klimabelastning kan enten foregå direkte på baggrund af
metanmålinger eller indirekte form af egenskaber korreleret til metanudledningen pr kg mælk og kød, fx
mælkeydelse og fodereffektivitet eller som en kombination af begge typer, da begge typer af egenskaber
er relevante i avlsværdivurderingen hos malkekvæg, med henblik på at opnå en lavere klimabelastning.
69
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Da både danske og internationale studer har vist arvbarheder omkring 20 % for metan, er der et væsentligt
potentiale ved at inddrage metan i det totaløkonomiske indeks. Jo højere værdi (vægt) metanudledningen
pr kg mælk og kød tillægges, jo større avlsfremgang og dermed lavere klimabelastning kan opnås, men
høj vægt på metan vil generelt medføre mindre fremgang for egenskaber i indekset. Dette gælder især for
egenskaber som genetisk er meget negativt korreleret til reduceret metanproduktion, mens egenskaber
som genetisk er meget positivt korreleret til reduceret metanproduktion kan få et løft. Eksempler på
egenskaber som er negativt korreleret til reduceret metanproduktion er mælkeydelse, mens overlevelse og
mastitiresistens er positivt korreleret (Richardson et al., 2021). Da der i dag kun er udviklet sniffere til brug i
malkerobotter, er der pt kun muligt at måle metan hos de 25 % af malkekøerne som malkes i robotter. Der
findes andet udstyr til at måle i fx foderautomater, men dette er væsentligt dyrere end sniffere.
Fodereffektivitet er i flere studier fundet at være genetisk korreleret til metanproduktion pr kg mælk og har
samtidig en arvbarhed og genetisk variation af en størrelsesorden som muliggør genetisk fremgang. Det
ovenfor nævnte setup med 3D kameraer synes at have potentiale til at registrerer fænotyper for
fodereffektivitet som på sigt kan anvendes i en avlsværdivurdering. Systemet har den fordel, at der i den
igangværende udvikling er fokus på at understørre daglige managementbeslutninger. Dette kan være
med til at sikre, at systemet er relevant for en stor del af de danske kvægbesætninger. Kameraerne har dog
bl.a. den begrænsning, at beregning af fodereffektivitet kræver at al foder indtages på foderbordet, hvilke
bevirker at systemet ikke kan anvendes til at beregne fodereffektivietet i perioder med afgræsning.
Mælkeydelse indgår allerede i NTM indekset, og der er igangværende forskningsprojekter som sigter mod
at få skabt et tilstrækkeligt datagrundlag for metanproduktion og fodereffektivitet som kan sikre udviklingen
af genetiske modeller til avlsværdivurdering af egenskaberne.
Der har hidtil ikke været stor forskningsmæssig fokus på hvorledes strukturelle ændringer af kvægavlen kan
være med til at reducere klimabelastningen fra produktionen af mælk og oksekød, hvilket kort er beskrevet
i indledningen til afsnittet. Da 20 % af oksekødsproduktionen i Danmark foregår på kødkvæg, som er tre
gange så klimabelastende, som den del der foregår på baggrund af malkekvæg, er der et meget stort
reduktionspotentiale ved at ændre det danske avlsmål så der kommer en højere vægtning på
kødproduktion, for at få avlsfremgang for denne egenskab. Der er et behov for et større forskningsmæssigt
fokus på, hvordan strukturelle ændringer i kvægavlen kan være med til at reducere klimapåvirkningen fra
mælk og kød i samspil med nye egenskaber.
5.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
Det ovenfor nævnte hollandske simuleringsstudie fandt, at der kan forventes en metanreduktion på
omkring 24 % pr. kg mælk i 2050 ved at inddrage en avlsværdivurdering for metan i det totaløkonomiske
indeks med en økonomisk vægt for metan, svarede til CO
2
kvoteprisen i 2021. Ved at bevare det
nuværende totaløkonomiske indeks i Holland forventedes en metanreduktion på omkring 13 % pr. kg
70
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
mælk, som følge af den genetiske korrelation mellem metan og de nuværende egenskaberne i avlsmålet
(de Haas et al., 2021). Det forventes, at disse tal stort set kan overføres til danske forhold.
Effekten ved at inddrage metan og korrelerede egenskaber såsom fodereffektivitet i avlsmålet vil blive
påvirket af faktorer såsom økonomisk vægt, hvor en højere økonomisk vægt på egenskaberne vil
accelerere avlsfremgangen. Kvaliteten af registreringerne og størrelsen af datagrundlaget har en
afgørende betydning for, med hvor stor sikkerhed avlsværdierne kan bestemmes, og dermed muligheden
for en sikker selektion af de bedste dyr. Overordnet set, synes det ikke urealistisk at forvente en
avlsfremgang på 1 % pr. år, i et avlsprogram hvor der fortsat er fokus på egenskaber såsom længere levetid
og øget ydelse, men hvor der også fremadrettet selekteres direkte på metanreduktion og forbedret
fodereffektivitet.
En avlsmæssig ændring mod et større fokus på oksekødsproduktion fra malkekvæg men med uændret
mælkeproduktion, vil betyde at der kan produceres mere kød fra malkekvæg og deres afkom end tilfældet
er i dag. Hvis der reduceres tilsvarende i kød produceret på kødkvæg, vil det reducere klimaaftrykket fra
det kød der flyttes fra kødkvægsproduktionen til malkekvægsproduktionen til en trediedel
5.4.4 Samspil til andre virkemidler
I de kommende år forventes at der bliver et større fokus på tilsætning af foderadditiver og udvikling af
foderplanter, der resulterer i mindre enterisk metan. Der er væsentligt at få klarlagt om tilsætning af
foderadditiver ændrer rangeringen af køer med hensyn til metanproduktion. Hvis dette er tilfældet, synes
det også sandsynligt at dette kan blive tilfældet ved fodring med foderplanter som resulterer i mindre
enterisk metan. Det er for nuværende ikke kendt, i hvor høj grad der vil forekomme vekselvirkninger mellem
køernes gener og en ændring i foderrationen og tilsætning af additiver, som potentielt kan bevirke at der
forekommer ændringer i avlsdyrenes indbyrdes rangering med hensyn til metanproduktion.
Der er ligeledes behov for en bedre forståelse for sammenhængen mellem koens genetik og vommens
mikroorganismer. Selv om den mikrobielle sammensætning i vommen er ansvarlig for dannelse af metan,
er man kun i den indledende fase med at forstå hvordan genetik påvirker denne. I et studie af vomvæske
fra 750 køer i kommercielle danske malkekvægsbesætninger er det blevet vist, at mens koens genetik
forklarer omkring 20 % af variationen i metanproduktionen, så forklarede den mikrobielle sammensætning
i vommen 13 % af variationen (Difford et al., 2018). Studiet viste også, at de to komponenter tilsyneladende
har en minimal vekselvirkning således at køer med en type af gener stadig vil have høj eller lav
metanproduktion uanset hvilke mikrober der findes i vommen. Der er behov for yderligere studier, for
endeligt at afklare, hvorvidt det er muligt at selektere for et specifikt vommikrobielt miljø som kan reducere
metanproduktionen.
71
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0072.png
5.4.5 Usikkerheder
Hidtidige genetiske parametre for metan og fodereffektivitet i både danske og udenlandske studier er i de
fleste tilfælde baseret på relativt små datasæt. Ved angivelse af effekt på drivhusgasudledning er det
forudsat at storskalamålinger i private besætninger vil resultere i tilsvarende genetiske parametre.
Referencer
Difford G.F., Plichta, D.R., Løvendahl, P., Lassen, J., Noel, S.J., Højberg, O., Wright, A.D.G., Zhu, Z., Kristensen, L.,
Nielsen, H.B., Guldbrandtsen, B., Sahana, G. (2018) Host genetics and the rumen microbiome jointly
associate with methane emissions in dairy cows PLoS genetics 14:10: e1007580
de Haas Y., Veerkamp R.F., de Jong, G., Aldridge, M.N. (2021) Selective breeding as a mitigation tool for
methane emissions from dairy cattle. Animal. 15, Suppl 1:100294. doi: 10.1016/j.animal.2021.100294.
Hayes, B.J., Donoghue K.A., Reich C.M., Mason, B.A., Bird-Gardiner, T., Herd RM, Arthur PF. (2016). Genomic
heritabilities and genomic estimated breeding values for methane traits in Angus cattle. J Anim Sci.
2016, 94:902-8. doi: 10.2527/jas.2015-0078.
Johansen, K., Kargo, M., Bjerring, M., Løvendahl, P., Buitenhuis, A.J. (2022). Phenotypic differences and
genetic parameters for methane concentration in BeefxDairy crossbred slaughter calves.
Lassen, L., Løvendahl, P. WCGALP 2022 proceedings, Wageningen Academic Publishers Heritability
estimates for enteric methane emissions from Holstein cattle measured using noninvasive methods J.
Dairy Sci., 2016, 99:1959-1967. doi: 10.3168/jds.2015-10012
Kandel, P., Vanderick, S., Vanrobays, M.L., Soyeurt, H., Gengler, N. (2018). Consequences of genetic selection
for environmental impact traits on economically important traits in dairy cows. Animal Production
Science, 2018, 58, 1779-1787.
https://doi.org/10.1016/j.animal.2021.100294
Løvendahl, P., Difford, G.F., Li, B., Chagunda, M.G.G., Huhthnen, P., Lidauer, M.H., Lassen, J., Lund, P. (2018).
Animal, 2018, 12:52, 336-349. doi:10.1017/S1751731118002276
Manzanilla-Pech, C.I.V., Stephansen, R., Difford, G.F., Løvendahl, P., Lassen, J. (2022a). Selecting for Feed
Efficient
Cows
will
help
to
reduce
methane
gas
emissions.
Front.
Genet.,
doi:
10.3389/fgene.2022.885932/full
Manzanilla-Pech, C.I.V., Stephansen, R., Andersen, T., Lassen, J. (2022b). Genetic parameters for residual
feed intake in three dairy cattle breeds in commercial farms using 3D cameras. WCGALP 2022
proceedings, Wageningen Academic Publishers.
72
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Mogensen, L., Nguyen, T.L.T, Madsen, N.T., Pontoppidan, O., Preda, T., Hermansen, J.E. (2016). Environmental
impact of beef sourced from different production systems - focus on the slaughtering stage: input and
output, Journal of Cleaner Production, 133, 284-293, doi: 10.1016/j.jclepro.2016.05.105
Richardson C.M., Sunduimijid B., Amer P., van den Berg I., Pryce J.E. (2021). A method for implementing
methane breeding values in Australian dairy cattle. Animal Production Science. 61, 1781-1787.
doi:10.1071/AN21055
73
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6 Husdyrgødning
Forfattere: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Der er i forbindelse med modellering benyttet referencestalde til udregning af potentialet for reduktion af
drivhusgasudledning. Referencestald skal forstås som alternativet, når man ikke udnytter den pågældende
teknologi. De anvendt specifikationer på referencestaldene er vist i tabel 6.1.
Mængden af gylle kan opgøres på forskellige måder: ab dyr, ab stald og ab lager. Generelt vil
gyllemængder stige ned af kæden, idet der til mængder ab dyr skal tillægges strøelse, vandspild, eventuelt
foderspild, og for gyllemængder i lagre vil der komme ekstra bidrag fra eventuelle ensilage og
gødningslagre og regn, hvis der ikke er en fast overdækning. For at man kan sammenligne med andre
opgørelser, så er der i tabel 6.1 vist gyllemængder både ab dyr og ab lager.
74
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0075.png
Tabel 6.1
Referencestalde for svin og kvæg brugt i modellering af metanproduktioner og reduktions-
potentialet.
Dyre-
type
Staldnavn
a
Prod.-
areal,
m
2
dyr
0,3
0,3
0,65
0,65
0,65
2,5
4,9
4,9
8,0
8,0
8,0
8,0
Kumme-
areal, %
af prod.-
areal
50
100
100
50
75
39
50
100
66
6
-
-
Udslusnings-
interval,
dage
24
48
29
15
22
30
41
41
28
1
-
-
Udbredelse,
gylle ab dyr
pr. dyretype,
%
b
80
18
49
11
39
64
25
4,7
38
14
18
5,0
Gylle ab
dyr,
kilotons/år
2394
536
4795
1049
3824
2689
1044
200
7336
2695
3525
970
Gylle ab
lager,
kilotons/år
3408
761
5266
1139
4153
4603
1519
291
8686
3191
4174
1148
Små-
grise
Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Drænet gulv + spalter
(50/50)
Slagte-
svin
Drænet gulv + spalter
(33/67)
Delvist spaltegulv (50-75
% fast gulv)
Delvist spaltegulv (25-49
% fast gulv)
Søer
Drægtighedsstalde., løs +
individuel, delvis spalte
c
Farestalde., kassesti,
delvis spalte
Farestalde., kassesti,
fuldspalte
Kvæg
Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Sengebåse, fast gulv,
skraberanlæg
Sengebåse, spalter,
skraberanlæg
d
Sengebåse, drænet-fast
gulv, 2% hæld, skrab
d
a
Staldnavn som angivet i DCE aktivitetsdata (Albrektsen et al., 2021).
b
Udbredelse
baseret på gylleudskillelse ab dyr inden for hver dyretype. Ikke alle staldtyper er medtaget, hvorfor
udbredelsen ikke summerer op til 100% inden for hver dyretype.
c
Drægtighedsstalde
inkl. løbeafsnit (også kaldet løbe- /drægtighedsstalde) med løse og individuelt søer i bokse er
slået sammen, da der er usikkerhed omkring fordelingen. Således bruges produktions-og kummeareal for løse søer for
alle søer i drægtighedsstalde, da søer i individuelle bokse udfases henimod 2032 og vurderes at udgøre en mindre
andel af søer i løbe-/drægtighedsstalde pr. 2020.
d
Mangelfuld viden om kummeareal. I estimater antages derfor at disse stalde har samme CH
4
udledning som
”Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg”.
75
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.1 Hyppig udslusning af gylle fra stalde (KVM6.1)
Forfattere: Frederik Rask Dalby og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Hyppig udslusning af gylle dækker i princippet over udslusning, når det sker oftere end nødvendigt som
følge af fyldte gyllekummer eller gyllekanaler. Oftest henviser hyppig udslusning dog til gyllesystemer, hvor
gylle udsluses ugentligt eller hyppigere. Hyppig udslusning kan anvendes i de fleste gyllebaserede systemer
og reducerer metanudledning fra gylle i stalden. Strategien ved hyppig udslusning er, at gyllen ønskes
opbevaret i udendørslagre, hvor temperaturen typisk er lavere end i stalden. Ved at opbevare gyllen ved
lavere temperatur, reduceres mikroorganismernes omsætningshastighed af det organiske materiale og
således reduceres metanproduktionen. Hyppig udslusning kan med fordel benyttes I svinestalde, hvor
staldtemperaturen typisk er omkring 20 °C og med gylletemperaturer mellem 18-20 °C (Albrektsen et al.,
2021). I kvægstalde med naturlig ventilation følger staldtemperaturen (og gyllens temperatur)
udetemperaturen (Albrektsen et al., 2021), men er typisk ca. 3 °C højere, og derfor vil nettoeffekten af
hyppig udslusning teoretisk set være lavere. I praksis er der en række andre forskelle, der påvirker
metanproduktionen,
fx
daglig
produktion
af
gylle,
højden
af
restgylle
efter
udslusning,
udslusningshyppighed, foderspild osv. For både svine- og kvægstalde er det af betydning, hvor stor en
mængde restgylle, der efterlades i gyllekanalerne eller gyllekummerne efter udslusning, da
tilbageværende gylle kan fungere som podningsmateriale for frisk udskilt gylle og dermed fremskynde
metanproduktionen (Dalby et al., 2021). Derfor vil installationer, hvor gyllen skrabes væk, reducerer
metanudledningen mere end ved standard rørudslusning, hvor der typisk står nogle centimeters restgylle
tilbage efter udslusning. Det er helt centralt, at hyppig udslusning bruges i kombination med andre
virkemidler i lageret, da en stor del af den opnåede klimagevinst i stalden ellers reduceres af øget
metanudledning fra udendørslageret.
6.1.1 Anvendelse
I svinestalde med rørudslusningssystemer (også kaldet vakuumudslusning), kan der normalvis ikke udsluses
oftere end ugentligt, da udslusningssystemet kræver en bestemt gyllehøjde i kummerne for at fungere
korrekt. Adamsen & Kai (2022) lavede en vurdering af driftmæssige udfordringer ved hyppig udslusning i
svinestalde og fandt, at ugentlig udslusning var muligt i slagtesvinesstalde, løbedrægtighedsstalde med
delvis spaltegulv og gyllekumme, samt for smågrise i to-klimastalde. Alternative systemer, såsom
linespilsanlæg, gylletragte eller gyllerender kan implementeres for at øge udslusningshyppigheden og
dermed reducere gyllens opholdstid i stalden, men disse teknologier kan kræve større staldombygninger. I
kvægstalde findes flere løsninger, hvor gyllen dagligt eller op til 12 gange i døgnet skrabes ud til en
gyllebrønd eller tværkanal. Tværkanalen kan ligge både inde i stalden eller udenfor og har en relativt
begrænset gyllekapacitet i forhold til den daglige gylleproduktion fra dyrene, hvorfor gyllen herfra udsluses
76
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
dagligt. Disse stalde praktiserer derfor allerede en hyppig udslusning og yderligere metanreduktioner vil
derfor ikke kunne hentes i disse stalde, i forhold til at reducere gyllens opholdstid i stalden. I kvægstalde
med ringkanal, som er mest udbredt i Danmark, opbevares gylle i en ringformet gyllekanal under
spalteelementerne, hvor gyllen dagligt cirkuleres for at forhindre sedimentation og lagdeling. Her holdes
gyllehøjden som minimum på 40 cm, for at anlægget kan fungere, og der udsluses til eksternt lager, når
gyllehøjden når 80 cm. Ringkanalers dybde er omkring 1,2 m. I kvægstalde med ringkanal vil gylle også
kunne udsluses ofterere, fx ugentligt.
6.1.2 Relevans og potentiale
For svinestalde er hyppig udslusning nemt at implementere i praksis, hvorfor ugentlig udslusning forventes
at blive lovpligtigt i nogle slagtesvinestalde. I nedenstående tabel 6.2 er potentialet beregnet ud fra en
vurdering af, hvilke staldsystemer der kan implementere ugentlig udslusning i svinestalde. Således er
staldtyper, hvor skrabning allerede er en implementeret teknologi ikke indregnet. I kvægstalde vurderes
det, at stalde med ringkanalsystem kan ombygges relativt billigt, ved at udfylde ringkanalen og lægge nyt
fast gulv oven på det eksisterende gulv. Dermed vil potentialet udelukkende være for stalde med
ringkanalsystemer og dermed ikke indkludere stalde, hvor hyppig udslusning allerede praktiseres
77
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0078.png
Tabel 6.2
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved ugentlig udslusning af svinegylle og daglig
udslusning af kvæggylle. Endvidere udbredelsen i 2020 og potentiel udbredelse. De sidste to kolonner viser
reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000. tons (kt) per staldtype. Daglig udslusning af
kvæggylle er beregnet som gødning fra stalde med ringkanal system, hvor det antages at staldene kan
ombygges til stalde med fast gulv med skraber. Enheder i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab dyr og kter er
1000. tons per staldtype.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Stald Lager Total
Udbredelse,
%
Reduktion
netto
2020 Potenti kg
kt
ale CO
2
e/ CO
2
e/
ton stald-
type
0
100
41
301
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg*
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,7
0,1
1,9
0,8
1,5
0,7
1,1
0,6
1,9
0,7
2,5
0,9
1,5
0,6
1,7
0,1
1,7
0,7
0,8
0,9
2,5
2,9
2,6
2,9
2,8
2,9
2,4
2,7
2,2
2,7
2,4
2,6
0,8
0,9
2,5
2,8
2,5
1,1
4,4
3,6
4,1
3,6
3,8
3,5
4,2
3,5
4,6
3,6
3,8
3,3
2,5
1,1
4,2
3,5
0
100
22
105
0
100
15
57
0
100
8
8
40
100
21
34
0
100
29
30
0
100
16
38
0
100
41
301
4
100
19
288
*Kræver ombygning af stalden, således at gyllekummen fyldes op og der etableres fast gulv.
6.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Hyppig udslusning har en relativt stor effekt på metanudledning i svinestalde, men forventes ikke at have
en effekt på ammoniakudledning, da emissionsoverfladen vil være uændret. Af samme grund påvirker
strategien heller ikke det indirekte bidrag fra ammoniak til lattergas og det følgende afsnit vil udelukkende
koncentrere sig om effekter på metanudledning. Metanudledning fra svinestalde med hyppig udslusning
er blevet målt flere gange, men ofte med en målemetode, som benytter sig af foto-akustisk spektroskopi
(PAS). Denne metode har vist sig at være sensitiv overfor flygtige stoffer og vanddamp, når det gælder
betemmelse af metankoncentration (Adamsen et al., 2018; Liu et al., 2020). Derfor må mange tidligere
78
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
estimater betragtes som usikre. Holm et al. (2016) rapporterede en metanreduktion på 55% fra en
slagtesvinestald med ugentlig udslusning med PAS metoden. Der er senere blevet målt en metanreduktion
på 45% fratrukket enterisk metanproduktion fra en slagtesvinsstald med ugentlig udslusning og en bedre
målemetode (Jørgensen et al., 2022). Hansen et al. (2022) målte en metanreduktion på 36% fra stalden og
50% fra gyllen i en forsøgsstald med slagtesvin og ugentlig udslusning (Hansen et al., 2022). Ved hyppigere
udslusning end ugenligt, fx ved at bruge gyllerender eller gylletragte blev der opnået en større
metanreduktion på hhv. 78% og 87% fra gyllen (Hansen et al. 2022). Ligeledes er der i drægtighedsstalde
med linespilsanlæg målt en metanreduktion fra gyllen på 90%, dog med PAS metoden (Holm et al., 2019).
I to slagtesvinestalde med linespilsanlæg er der målt 86 og 98% metanreduktion fra gyllen (Holm et al.,
2022). Osada et al. (1998) målte en metanreduktion i den lave ende på 11% fra stalden med ugentlig
udslusning og PAS metoden (Osada et al., 1998). Der er rapporteret stor variation i metanudledning fra
svinestalde (Vansbreck et al., 2013), og derfor forventes også variation i effekten af hyppig udslusning. For
kvæg udgør gyllens bidrag i stald og lager omkring 24% af den samlede metanudledning fra kvæg
(Albrektsen et al., 2021). I stalden vil gyllens bidrag til metanudledning være endnu mindre, og nøjagtig
kvantificering af dennes størrelse kræver gode estimater for den enteriske metanproduktion, som kan
variere med fodersammensætning og dyrenes produktionscycklus. Derudover er metanproduktion fra
kvæggylle lavere end for svinegylle grundet et lavere indhold af nedbrydeligt organisk materiale (VS
d
) og
en gennemsnitlig lavere gylletemperatur i kvægstalden. Der foreligger ikke god dokumentation for effekten
af hyppig udslusning i kvægstalde.
Adamsen et al. (2021) udviklede en model baseret på Aarhenius sammenhængen mellem gylle-
temperatur og metanproduktionsrate (Petersen et al., 2016). I modellen blev der tilføjet en parameter, der
delvist tager højde for inokulumeffekter i form af gyllens hydrauliske opholdstid. Med denne model
estimeres omkring 60% metanreduktion fra svinegylle fra en slagtesvinsstald med 33% drænet gulv og 67%
spaltegulv, hvilket er den mest udbredte slagtesvinestaldtype. I tabel 6.2 er denne model benyttet til
estimering af metanreduktionen ved hyppig udslusning i svine- og kvægstalde. Modellen er benyttet på de
staldtyper, som blev vurderet egnede til hyppig udslusning. Til beregning af reduktion benyttes
referencestalde for forskellige svinestalde, inkl. smågrise, søer og svinestalde, og for kvægstalde med
ringkanaler. Det antages, at der i svinestalde udsluses når gyllestanden når 35 cm, og efter udslusning er
restgyllehøjden 3 cm. I tilfælde hvor gyllestanden ikke når 35 cm ved slutningen af produktionscyklus,
udsluses der ved slutningen af produktionscykles. Dette vil være gældende i fx farestalde. I svinestalde med
hyppig udslusning udsluses der ugenligt, hvilket resulterer i forskellige gyllehøjder ved udslusningtidspunktet
afhængigt af dimensionerne på gyllekummerne samt dyrekategori. Mængden af let nedbrydeligt organisk
materiale (VS
d
) sættes til 70% af total organisk materiale (VS
tot
) for svinegylle (Møller et al., 2004a, b). Den
udslusede gylle tilføres et gyllelager, som gradvis fyldes op fra april og tømmes igen efter et år. Yderligere
detaljer omkring referencestald for de forskellige typer af svin kan findes i Adamsen et al., (2021). I
kvægstalde med ringkanal udsluses der når gyllehøjden er 80 cm, og restgyllehøjden efter udslusning er
79
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
40 cm, svarende til udslusning hver 28. dag. Ringkanal arealet sættes til 66% af produktionsarealet udfra
estimater baseret på sengebåsestalde (Kai & Adamsen, 2017). Ved hyppig udslusning i kvægstalde
antages det at stalden er blevet ombygget således at gyllen kan skrabes 12 gange dagligt fra
gangarealerne ned i en tværkanal. Denne ombygning kræver at ringkanalen fyldes op, så der ikke kan
ligge gylle under gulvet. Tværkanalen udgør 6% af produktionsarealet. Restgyllehøjden i tværkanalen efter
udslusning antages at være 40 cm. Med 12 skrab per dag i gangarealerne, kan det antages at gyllen
udelukkende opholder sig i tværkanalen. Mængden af VS
d
i kvæggylle sættes til 42% af VS
tot
. Dette estimat
er baseret på en middelværdi fra to studier om biogaspotentialer af kvæggylle (Møller et al., 2004a,b). Gylle
fra udendørslageret køres ud i april og tømmes månedligt i perioden maj til september. Metanudledning
estimeres per ton gødning ab dyr, dvs. eksklusiv strøelse og vaskevand.
Der fremgår af tabel 6.2 at effekten af ugentlig udslusning fra svinestalde, samt daglig udslusning i
kvægstalde giver store metanreduktioner i staldene, men øget metanudledning fra lageret. Dette skyldes
at en øget mængde omsætteligt organisk materiale og dermed potentialet for metanproduktion tilføres
lageret, når det fjernes hyppigere fra stalden. For kvæggylle er reduktionen 37 kg CO
2
-ækv. / ton gødning
af stald, og for svinegylle er det 17 kg CO
2
-ækv. / ton gødning af stald. Denne forskel skyldes dels at hyppig
udslusning i kvægstalden er dagligt og at kummearealet bliver reduceret væsenligt ved ombygning af
kvægstalden. Derudover er metanbidraget fra lageret mindre for kvæggylle da det udkøres oftere og
dermed ikke når at udlede store mængder CO
2
derfra.
6.1.4 Samspil til andre virkemidler
Hyppigudslusning vil generelt være et foretrukket virkemiddel i svinestalde og kan kombineres med alle
virkemidler i lageret. Den samlede strategi for at reducere drivhusgasudledning går generelt i retning af
hyppig udslusning i stalden kombineret med et lagervirkemiddel. Dette skyldes, at ugentlig udslusning i
svinestalde kan praktiseres uden større meromkostninger. Afhængigt af udslusningshyppighed vil der
måske også være en betydelig gevinst ved at kombinere med forsuring af restgyllen. Denne
kombinationsmulighed er dog ikke blevet undersøgt i praksis.
De mest oplagte virkemidler, som hyppig udslusning kan kombineres med, er:
1.
2.
Bioforgasning - da den udslusede gylle vil indeholde en højere mængde omsætteligt organisk
materiale (VS
d
), som omsættes i biogasanlægget og øger metanudbyttet.
Lagerforsuring
–
for eksempel lavdosis lagerforsuring, hvor et nyt pilotstudie har vist at metan-
udledningen kan reduceres betydeligt på en kost-effektiv måde (Ma et al., 2022). Strategien kan
fx benyttes i sommerperioden, hvor det meste metan udledes fra lageret.
3.
4.
Overdækning af gyllelagre kombineret med kontrolleret ventilering.
Overdækning af gyllelagre og fakkelafbrænding af metan, når koncentrationen er tilstrækkelig
høj.
80
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Sampil med ovennævnte virkemidler er beskrevet i de følgende afsnit og dækkes ikke yderligere her.
6.1.5 Usikkerheder
I afsnit 6.1.3 blev variationen mellem rapporterede effekter af hyppig udslusning belyst. Variationen kan
skyldes både usikkerhed i bidraget af enterisk metan fra dyrene og usikkerhed i form af de brugte
målemetoder. Dertil kommer forskelle i general staldhygiejne, vaskehyppighed, dyrenes velbefindende,
gulvtype og fodersammensætning. Særligt staldhygiejne og vaskeproceduren vurderes at have effekt på
gyllens metanudledning, da gammel gylle vil pode den friske udskilte gylle og fremskynde
metanproduktionen (Dalby et al., 2021). Ngwabie et al. (2016) undersøgte effekten af mængden af
gammel gylle, som står tilbage før frisk gylle blev tilsat i pilot lagertanke med kvæggylle. De fandt en lineær
sammenhæng mellem mængden af gammel gylle i tanken til at starte med og den samlede
metanudledning i vinterperioden (Ngwabie et al., 2016). Massé et al. (2016) undersøgte effekten af
hyppigere tømning i kvæggyllelagre og målte 40-80% metanreduktion ved at tømme tankene 2-4 gange
over sommeren (Massé et al., 2016). Dette er i god overensstemmelse med modelleringerne foretaget på
kvæggylle her.
Den benyttede model er forbundet med flere usikre modelparameter, heriblandt LnA’ som knytter sig til
omsætning af total organisk materiale (VS
tot
) i lageret. Der er benyttet en værdi på 30.3 for svinegylle og
30.2 for kvæggylle, men disse parametre er ikke blevet målt tilstrækkeligt og er estimeret udfra LnA i
stalden, som kun knytter sig til det let omsættelige organiske materiale (VS
d
). Disse parametre bliver og vil
blive nærmere undersøgt i pågående og fremtidige projekter (Petersen & Gyldenkærne, 2020). Ydermere
er mængden af VS
d
i både svine- og kvæggylle forbundet med usikkerheder (Møller et al., 2004a,b), hvilket
påvirker metanudledningsestimaterne i stalden.
Kvægstalde er sjældent dimensioneret ens og både ringkanalarealet, samt areal og volumen af
tværkanaler vil variere ganske betydeligt i danske stalde. I ringkanaler udregnes kummearealet i modellen
ud fra gangarealet, da dette typisk er målsat på staldtegninger, men kummearealet er reelt lidt mindre, da
gulvelementerne i gangarealerne hviler på kanalvægge. Ligeledes er der usikkerhed omkring arealet og
dybden af tværkanaler i kvægstalde. Kai et al. (2015) undersøgte forskellige kvægstaldes kummearealer
og estimerede gyllens hydrauliske opholdstid (HRT). Her blev HRT estimeret for 6 kvægstalde til mellem 16
og 85 dage i kvægstalde med ringkanal eller bagskyl og 4 dage i en enkelt stald med drænet gulv (Kai et
al., 2015). Til sammenligning er HRT i nærliggende modelleringer af kvægstald med ringkanal og
kvægstald med daglig udslusning beregnet til hhv. 42 og 3 dage.
81
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Referencer
Adamsen, A.P. (2018). Measurement of climate gases from livestock barns with infrared photo-acoustic
spectrometry (in Danish: Måling af klimagasser fra stalde med infrarød fotoakustisk spektrometri). Intern
rapport fra SEGES.
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Adamsen, A. P. S., & Kai, P., (2022). Faglig vurdering af tekniske- og driftsmæssige udfordringer ved ugentlig
udslusning af gylle og gødning fra eksisterende staldsystemer, DCA. Nr. 2022-0376370, 15 s., jul. 04,
2022.
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish Emission Inventories for Agriculture
(DCENumber 443).
Børsting, C.F., Frydendahl, A.L. (2021). Normtal for husdyrgødning 2021.
Dalby, F.R., Hafner, S.D., Petersen, S.O., VanderZaag, A.C., Habtewold, J., Dunfield, K., Chantigny, M.H.,
Sommer, S.G. (2021). Understanding methane emission from stored animal manure: A review to guide
model
development.
In
Journal
of
Environmental
Quality
(Vol.
50,
Number
4).
https://doi.org/10.1002/jeq2.20252
Hansen, M.J., Guldberg, L.B., Feilberg, A. (2022). Frequent removal of slurry reduces methane emission from
pig houses. GGAA.
Holm, M. (2016). Klimagas emission fra danske slagtesvinestalde. Rapport fra Seges.
Holm, M., Kasper, O.G., Sørensen, B. (2019). Ammoniak- og metanemission fra drægtighedsstalde (Nr 1910).
Rapport fra Seges.
Holm, M., Myllerup, M., Grønborg, S. (2022). Methane reduction from pig units with frequent flushing of
manure or daily removal of manure by scraper. Zero Emission Agriculture.
Hutchings, N.J., Lærke, P.E., Munkholm, L., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H.B., Hansen, Mi. J., Feilberg, A.,
Adamsen, A.P. (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i
landbrug.
Jørgensen, M., Bache, J. K., Granath, S. W. Y. 2022. Gylleudslusning ugentligt samt hver 14. dag i en
slagtesvinestald med drænet gulv. SEGES Innovation. Meddelelse nr. 1253. 10 pp + appendicer.
Kai, P., Adamsen, A.P. (2017). Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning del 2:
Emissionsfaktorer.
82
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Kai, P., Birkmose, T., Petersen, S. (2015). Slurry volumes and estimated storage time of slurry in Danish
livestock buildings.
Kai, P., Tybirk, P., Holm, M., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2022). Kapitel 8 Tab af næringsstoffer fra stalde
–
Normtal
for
husdyrgødning
2021
/
2022.
https://anis.au.dk/fileadmin/DJF/Anis/dokumenter_anis/normtal/Normtal_lagt_paa_i_2022/Kap_8_S
talde_2021-22_med_datablad.pdf
Liu, D., Rong, L., Kamp, J., Kong, X., Adamsen, A.P., Chowdhury, A., Feilberg, A. (2020). Photoacoustic
measurement may significantly overestimate NH3 emissions from cattle 2 houses due to VOC
interferences.
Atmospheric
Measurement
Techniques,
13,
259–272.
https://doi.org/doi.org/10.5194/amt-13-259-2020
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-Dose Acidification as a Methane
Mitigation Strategy for Manure Management. ACS Agricultural Science and Technology, 2(3), 437–442.
https://doi.org/10.1021/acsagscitech.2c00034
Massé, D. I., Jarret, G., Hassanat, F., Benchaar, C., Saady, N.M.C. (2016). Effect of increasing levels of corn
silage in an alfalfa-based dairy cow diet and of manure management practices on manure fugitive
methane
emissions.
Agriculture,
Ecosystems
&
Environment,
221,
109–114.
https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.agee.2016.01.018
Møller, H.B., Sommer, S.G., Ahring, B.K. (2004a). Methane productivity of manure, straw and solid fractions of
manure. Biomass and Bioenergy, 26(5), 485–495. https://doi.org/10.1016/j.biombioe.2003.08.008
Møller, H.B, Sommer, S.G., Ahring, B.K. (2004b). Biological degradation and greenhouse gas emissions
during pre-storage of liquid animal manure. Journal of Environmental Quality, 33(1), 27–36.
https://doi.org/10.2134/jeq2004.2700
Ngwabie, N.M., Gordon, R.J., VanderZaag, A., Dunfield, K., Sissoko, A., Wagner-Riddle, C. (2016). The extent
of manure removal from storages and its impact on gaseous emissions. Journal of Environmental Quality,
45(6), 2023–2029. https://doi.org/10.2134/jeq2016.01.0004
Osada, T., Rom, H.B., Dahl, P. (1998). Continuous measurement of nitrous oxide and methane emission in
pig units by infrared photoacoustic detection. Transactions of the ASAE, 41(4), 1109–1114.
Petersen, S.O., Gyldenkærne, S. (2020). Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning (Number Journal 2020-0066332).
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M., Sommer, S.G. (2016). Estimation of methane emissions
from
slurry
pits
below
pig
and
cattle
confinements.
PLoS
ONE,
11(8),
1–16.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0160968
83
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Ransbeeck, N. Van, Langenhove, H. Van, Demeyer, P. (2013). Indoor concentrations and emissions factors
of particulate matter, ammonia and greenhouse gases for pig fattening facilities. Biosystems
Engineering, 116, 518–528.
84
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.2 Forsuring af gylle i stalden (KVM6.2)
Forfattere: Peter Kai & Anders Peter Adamsen, begge fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, og Søren O.
Petersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Anders Feilberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Beskrivelse af teknologien er hovedsagelig fra DCA 130 (Olesen et al., 2018) og Adamsen et al. (2021)
Forsuring af gylle med syre kan ske ved iblanding af organiske eller mineralske syrer, især svovlsyre, eller
ved tilsætning af kulhydratholdige substrat som kan omsættes til carboxylsyrer, især eddikesyre eller
mælkesyre. Sidstnævnte kan især være relevante for økologisk husdyrproduktion.
Tilsætning af stærk syre til svinegylle bevirker, at gyllens pH-værdi falder, hvorved gyllens opløste indhold
af ammoniak (NH
3
) omdannes til ammonium (NH
4+
). Sidstnævnte er en positiv ladet ion som let opløses i
vand, hvorimod ammoniak er en gas med lav opløselighed i vand og som derved let afgasses.
Typisk anvendes koncentreret svovlsyre, idet det er forholdsvis billigt og effektivt, men omvendt kan
medføre dannelse af svovlbrinte, som er en giftig og ildelugtende gas, og dels er det en stærk ætsende
syre, som skal håndteres forsigtigt og efter gældende forskrifter.
Forsuring med svovlsyre kan ske i kvægstalde, hvor gyllesystemet er udformet som ringkanalsystem, og i
svinestalde (se figur 6.1). Svovlsyre kan også tilsættes til gyllelageret for at forhindre emission af ammoniak
fra udbringning af gylle. Endelig kan tilsætning af svovlsyre i lavere doser end nødvendigt for at reducere
emission af ammoniak ved udbringning, reducere dannelse og emission af metan i både stald og lagre.
Dette behandles i kapitel 6.4.
6.2.1 Anvendelse
Der findes pt. to fabrikater af forsuringsanlæg i danske svinestalde, henholdsvis INFARMs ”NH4+
Staldforsuring” og JH Agros ”JH forsuring NH4+”, der begges ejes af JH Agro A/S. De
to fabrikater fungerer
principielt ens, hvorfor der ikke er grund til at tillægge dem forskellige effekt. Det er dog pt. kun JH forsuring
NH4+, der forhandles, idet INFARM ikke længere markedsføres, men eksisterende anlæg serviceres af JH
AGRO A/S.
JH Agros
forsuringsanlæg ”JH forsuring NH4+”
til svinestalde virker ved, at al gylle i stalden dagligt føres ud
til en ekstern procestank, hvor gyllen under omrøring tilsættes syre til en pH-værdi på 5,5. Der anvendes 93-
96 % koncentreret svovlsyre. Efter forsuring pumpes en del af gyllen tilbage i stalden, så der er en gyllehøjde
på ca. 20 cm i gyllekummerne. Overskydende gylle pumpes til lagertank. Tømning og fyldning af
gyllekummerne og procestanken foregår via et ventilarrangement, der er plc-styret (dvs. computerstyret).
Ifølge JH Agro, den eneste producent i Danmark, kan forsuringsanlægget behandle gyllen fra 800
–
1500
85
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
m
2
gyllekumme per ventil. Procestanken dimensioneres efter den maksimale mængde gylle, der
kontrolleres af en given ventil.
Der anvendes 10
–
13 kg syre per ton svinegylle afhængig af tørstofindhold mv. (Riis, 2016; Riis og Jonassen,
2018). Det er undersøgt, om man kunne nøjes med at forsure to gange om ugen. Det medførte ikke et lavere
syreforbrug, men til gengæld faldt reduktionseffektiviteten for ammoniak fra 62 % til 38 % (Riis & Jonassen,
2018).
I kvægstalde kan gylleforsuring anvendes i sengebåsestalde, der i køernes motions-/gangarealer har
spaltegulv med underliggende gyllekanaler. Gyllekanalerne er opbygget med ringkanalsystem eller med
bagskylsanlæg. Der formodes at være langt flere ringkanalstalde end stalde med bagskylsanlæg.
Bagskylsanlæg er opbygget, så der fra fortanken kan returpumpes gylle ind i den ene ende af gyllekanalen
samtidig med, at gyllen i modsatte ende af gyllekanalen løber ud i fortanken. Forsuringsanlæg til stalde
med bagskylsanlæg er principielt opbygget på samme måde som svinestalde.
Ved ringkanalsystemet er gyllekanalerne i stalden forbundne med en omrørebrønd uden for stalden. En
pumpe i omrørebrønden bevirker, at gyllen i stalden dagligt omrøres. Der kan dog stadig være døde
områder i bl.a. hjørner af gyllekanalerne og ved mellemgange i stalden, hvor gyllen ikke sættes i
bevægelse og derved reelt ikke omrøres. Ligeledes kan der opstå problemer med bundfald, når gyllen efter
passage gennem smalle tværkanaler ledes over i brede langsgående kanaler, med deraf følgende
reduktion i flowhastigheden. Ved gylleforsuring kobles forsuringsanlægget direkte til omrørebrønden, og
fungerer derfor som et gennemløbsanlæg med kontinuerlig forsuring i modsætning til svinestalde, hvor en
vis portion gylle behandles ad gangen. Forsuringsanlæg i ringkanalstalde kræver derfor ingen særlig
procestank, som det er tilfældet med svinestalde. Syreforbruget er i en test i fire kvægstalde opgjort til
mellem 5,4 og 6,3 kg/ton, dvs. noget lavere end i svinestalde (Andersen, 2013).
86
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0087.png
Figur 6.1
Skitse af forsuringsanlæg. T.v.: svinestald. T.h.: kvægstald med ringkanalsystem. Kilde: JH Agro
A/S.
6.2.2 Relevans og potentiale
Forsøg i pilot-skala gyllebeholdere har vist en reduktion af udledning af metan på ~99% ved staldforsuret
gylle lagret over 83 dage og uden tilførsel af ny gylle (Petersen et al., 2014). Et laboratorieforsøg har vist, at
udledning af metan fra svovlsyrebehandlet kvæggylle var op til 87% lavere end fra den ubehandlede
kontrolgylle ved lagring over 95 dage (Petersen et al., 2012). Forsøgene peger således entydigt på en
reduktion af udledning af metan ved staldforsuring, både i stald og under lagring af gylle, idet det dog er
vanskeligt at angive en størrelsesorden med sikkerhed.
I kvægstalde med ringkanalsanlæg kan der installeres forsuringsanlæg på eksisterende bedrifter, idet
forsuringsanlægget kan placeres ved en udvendig omrøringsbrønd. Det kræver derfor ikke væsentlig
ombygning af staldene.
Eksisterende kvægstalde med bagskyl bør også kunne etablere forsuringsanlæg uden større omkostninger
sammenlignet med implementering i nye stalde, men det skal sikres, at svovlbrinten er afgasset, inden den
forsurede gylle pumpes tilbage i stalden.
I svinestalde kan der også monteres staldforsuringsanlæg i eksisterende stalde, afhængigt af
gyllesystemets opbygning, men det kræver en ombygning, idet der skal laves rørføringer, der kan lede den
forsurede gylle tilbage til de enkelte sektioner. Der er en markant størrelsesøkonomi i forsuringsanlæg, så jo
større stalde, jo bedre. For beregninger af anlægsomkostninger mv., henvises til teknologiblade om
87
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0088.png
svovlsyreforsuring af gylle (Miljøministeriet, 2011). Nye opdaterede Teknologibeskrivelser er publiceret af
DCA i begyndelsen af 2023
1
.
I nye svinestalde vil de nødvendige rørføringer kunne laves i forbindelsen med etablering af
forsuringsanlæg, hvilket vil reducere omkostningerne.
6.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ammoniakdeposition er en indirekte kilde til lattergas, og derfor kan gylleforsuring potentielt reducere
emissioner af
lattergas ved at begrænse ammoniakfordampningen. På MST’s Teknologiliste er
ammoniakreduktionen fastsat til 64% for svinestalde og 50% for kvægstalde. En ny undersøgelse har dog
dokumenteret, at effekten i kvægstalde kun er 33% (Kasper et al., 2022).
Effekten på ammoniak vil variere med staldtemperaturen og behovet for ventilation; således fandt Petersen
et al. (2016), at reduktionen over hele produktionsperioder for slagtesvin var hhv. 66 og 71% forår og efterår,
men kun 44% i en sommerperiode med stort behov for ventilation. Årsagen er, at forsuringen kun forhindrer
ammoniaktab fra gyllekummer, ikke fra fugtige overflader på gulvniveau, som påvirkes af staldklimaet. Her
antages en gennemsnitlig ammoniakreduktion på 60% ved staldforsuring uanset gylletype. Tilsvarende
antages en ammoniakreduktion ved udbringning i marken fra staldforsuret gylle på 60% i overens-
stemmelse med MSTs Teknologiliste. I beregningen af den indirekte lattergasemission, som følge af
ammoniakfordampning fra stald og lager, anvendes oplysninger om ammoniaktab i Normtal 2015.
Ammoniaktabet efter udbringning er sat til 20%; ifølge Hansen et al. (2008) vil det være lavere ved
udlægning i en voksende afgrøde (fx vintersæd). Reduktion af ammoniaktab giver mere kvælstof på
ammoniakform i udbragt gylle, som kan fortrænge en tilsvarende mængde N i handelsgødning. Den
samlede effekt på direkte og indirekte emissioner af N
2
O tidligere opgjort til mellem 2 og 3,5 kg CO
2
-ækv.
per ton gylle (Olesen et al., 2018).
Danske forsøg med svovlsyre i laboratorieskala med kvæggylle (Petersen et al., 2012) viste reduktioner på
67-87% i metanudledningen over ca. 3 mdr. lagringsperiode. Andre laboratorieforsøg med kvæggylle,
samt løbende tilsætning af frisk kvæggylle viste 89% metanreduktion (Fuchs et al., 2021). Forsøg med
svinegylle i pilotskala har vist reduktioner på > 90% (Petersen et al., 2014) ved lagring over ca. 3 mdr. og
uden tilførsel af ubehandlet gylle. Misselbrook et al. (2016) fandt i pilotskalaforsøg ved 7, 11 og 17 °C en
reduktion af metanemissionen fra kvæggylle på hhv. 86, 91 og 63%, i overensstemmelse med de danske
resultater.
Ved en undersøgelse i to sengebåsestalde med spaltegulv og ringkanal blev der i gennemsnit målt 16%
lavere metanemission i perioder med forsuring sammenlignet med perioder uden (Kasper et al., 2022).
Effekten af gylleforsuring på metanemissionen fra stalde vanskeliggøres af, at drøvtyggeres
1
https://dca.au.dk/raadgivning/bat
88
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0089.png
fordøjelsessystem bidrager med hovedparten af metanemissionen fra stalden, hvilket gør det vanskeligt at
fastlægge den specifikke effekt af gylleforsuring i stalden. Effekterne er endnu ikke verificeret under
praksisnære forhold, hvor metanemissionen fra gylle ikke kan adskilles fra den emission, som kommer fra
dyrenes fordøjelse.
Det vurderes at 70% metanreduktion fra gyllen ved staldforsuring er realistisk for både kvæg- og svinegylle.
Dette estimat er konservativt sat og kan vise sig at være højere når yderligere fuldskala dokumentation
tilvejebringes. Staldforsuring med svovlsyre forventes også at hæmme metanemission under den
efterfølgende lagring uden for stalden og her er vist højere reduktioner (Petersen et al., 2014), men over
kortere perioder. Ma et al. (2022) underbygger at selv om pH-værdier stiger i lageret over tid, så vil
metanemission fortsat være reduceret. Derfor forventes reduktionen i lageret ligeledes at være høj og
fastsættes også til 70%. Potentialet for staldforsuring er estimeret i tabel 6.3.
Tabel 6.3
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved staldforsuring og udslusning ved fuld kumme.
I lageret antages forsuringseffekten at fortsætte. Enheder i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab dyr eller 1000
tons (kt) per staldtype. For kvægstalde er kun medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl. For
svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes.
Dyre- og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Stald Lager Total
Udbredelse,
%
Reduktion
netto
2020 Poten- kg
kt
tiale CO
2
e/ CO
2
e/
ton stald-
type
9
100
50
334
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter,bagskyl/ringkanalanlæg
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv(25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv(25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv(50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv(50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde,løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti,delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti,delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m,delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m,delvis spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,7
0,5
1,9
0,6
1,5
0,5
1,1
0,3
1,9
0,6
2,5
0,7
2,8
0,8
1,5
0,4
2,6
0,8
0,2
2,5
0,7
2,6
0,8
2,8
0,8
2,4
0,7
2,2
0,7
2,1
0,6
2,4
0,7
2
2,5
0,8
4,4
1,3
4,1
1,2
3,8
1,1
4,2
1,3
4,6
1,4
4,8
1,5
3,8
1,1
4,6
2
100
86
404
2
100
81
304
2
100
75
77
3
100
83
216
3
100
91
92
3
100
95
18
1
1
100
100
75
90
178
48
89
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0090.png
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
0,8
1,7
0,5
1,8
0,5
0,6
0,8
0,2
2,5
0,7
1,4
2,5
0,8
4,2
1,3
9
100
50
334
2
100
83
1345
6.2.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan højst anvendes 20% forsuret gylle i biogasanlæg, og det vil udløse ekstra-omkostninger til
svovlrensning (Moset et al., 2012). Aktuelt er omfanget 0 - 20.000 tons forsuret gylle til biogas (Henrik B.
Møller, Aarhus Universitet, pers. kommunikation). Hensynet til gasproduktion og udgifter til svovlrensning gør
det indtil videre uinteressant at behandle forsuret gylle i biogasanlæg.
I laboratorieforsøg har AU undersøgt emission af lattergas efter udbringning af forsuret gylle (ikke
publicerede data). Der blev ikke fundet nogen effekt af forsuringen af kvæg- og svinegylle efter tilførsel af
forsuret kvæg- eller svinegylle til tre forskellige jordtyper.
Der er udbringningsmetoder er tilgængelige, som kan begrænse ammoniaktabet. Den marginale effekt af
gylleforsuring på ammoniaktabet er derfor først og fremmest tabet i stalden. I lyset af udfordringerne med
svovloverskud og driftsudgifter til svovlsyre, er det værd at overveje alternative strategier til gyllehåndtering.
Et sådant alternativ kunne være lavdosis gylleforsuring med det formål at opnå en metanreduktion.
Hidtidige forsøgsresultater giver anledning til at tro, at effekten på metanemission kan opnås med
betydeligt lavere svovlsyremængder end effekten på ammoniak, fordi ikke kun pH er ansvarlig for
hæmningen af metanproduktion (Ma et al., 2022). En mulig strategi kunne være at reducere opholdstiden
for gylle i stalden kombineret med forsuring i lagertanken. Her vil der være praktiske udfordringer om behov
for forsuring ved hver tilførsel af frisk gylle fra stalden; der er et videns- og udviklingsbehov vedrørende
strategier til forsuring og omrøring i lagertanken.
6.2.5 Usikkerheder
Gylleforsuring reducerer ammoniaktabet under lagring og udbringning af gylle. Hvis der gødes efter
normtal for økonomisk optimal kvælstoftildeling uden at tage højde for øget andel af ammoniakkvælstof i
gyllen, så vil det resultere i en øget kvælstoftilførsel til dyrkningsjorden, og dermed øget risiko for
nitratudvaskning. Her antages, at øget ammoniakindhold i gyllen substituerer handelsgødning, og dette er
indregnet i effekten på lattergasemission. I praksis kan en sådan effekt kræve at udnyttelseskravet øges for
kvælstof i forsuret gylle.
Den højere N-tilgængelighed i forsuret gylle kunne tidligere omregnes til et forventet merudbytte i
planteproduktionen på grund af relativt lave normer for N-gødskning. Undergødskning kan ikke længere
90
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
antages i dansk konventionelt landbrug, og dermed forringes økonomien i gylleforsuring. På det seneste er
kvælstofgødning steget markant i pris, hvilket så igen forbedrer økonomien.
I beregningen af økonomien i gylleforsuring i stalden kan værdien af svovl fra svovlsyren indgå. Potentialet
for besparelse af S-gødning er gennemsnitligt 22 kg S/ha (Eriksen, 2009), men lokalt vil potentialet variere
som følge af sædskifte, dyretæthed og jordbundsforhold. Der findes ingen kortlægning af dyrkningsjordens
svovlbalance, men tilførslen af svovl i forsuret gylle vil uanset afgrøde svare til, eller overstige, planternes
behov. Substitution af svovl kan altså antages på det areal, som gødes med husdyrgødning.
Afgrødens behov kan variere mellem 10 og 50 kg S/ha, mens tilførslen vil være i størrelsesordenen 40-60
kg S/ha ved tilførsel af forsuret kvæggylle, og 50-80 kg S/ha ved tilførsel af svinegylle ved typiske
doseringer. Det giver et potentiale for udvaskning af sulfat, som blev diskuteret af Olesen et al. (2018)
I lyset af en forventet fortynding af sulfat på grund af mere regn, og den lavere biologiske aktivitet i
vinterhalvåret, vurderes der at være begrænset risiko for, at udvaskning af sulfat fra marker gødet med
forsuret gylle fører til fosformobilisering i vandløb og søer. Risikoen kan være større i vådområder, hvor
vandet transporteres igennem en matrice med højt indhold af organisk stof, og hvor sulfatreduktion med
udfældning af jernsulfid derfor i teorien kan begrænse tilbageholdelsen af fosfat. Der er behov for mere
viden om den kvantitative betydning af disse processer, specielt i vådområder med afstrømning fra
landbrugsarealer. Som en del af aftalen om Grøn Omstilling af dansk landbrug igangsættet der ved AU i
2023 et projekt, som skal belyse miljømæssige og eventuelle økologiske effekter af at udbringe forsuret
gylle.
Behovet for kalkning vil være større med anvendelse af forsuret gylle. Ammoniakbaseret gødning giver i
forvejen en forsuring af dyrkningsjorden i det omfang N-tilførslen er større end den mængde, der optages
af planter som nitrat og fjernes ved høst, eller som tabes via nitratudvaskning (Barak et al., 1997). Tilsætning
af sulfat til gyllen i form af svovlsyre vil tilsvarende forsure jorden. I Europa svarer anvendelsen af kalk til
jordbrugsformål til i gennemsnit 0,7 kg kalk/kg N tilført (Sutton et al., 2011). For eksemplet ville kalkbehovet
som følge af N-gødskning alene være 70 kg kalk/ha. Anvendelsen af forsuret gylle kunne forøge
kalkbehovet med hhv. 145 og 257 kg/ha/år for kvæg- og svinegylle (Olesen et al., 2018). Den øgede
kalkning vil også øge CO
2
-udledningerne. Dette er dog ikke medregnet her.
Mange reducerede svovlforbindelser er flygtige og med en lav tærskelværdi for lugt. Gylleforsuring med
svovlsyre i stalden kan derfor påvirke gyllens lugt. Praktiske erfaringer kan ikke underbygge, at forsuring
mindsker eller forøger lugtgener, men at lugten ændrer karakter. Kontrollerede forsøg indikerer, at lugten
under lagring efter tilsætning af svovlsyre præges relativt mindre af svovlbrinte, og mere af metanthiol
(Eriksen et al., 2012). Ved udbringning af forsuret gylle er der målt højere koncentrationer af svovlbrinte og
metantiol (methylmerkaptan) umiddeltbart efter udbringning og højere lugt af forsuret gylle sammenligned
med ikke-forsuret gylle under udbringning (Pedersen et al., 2021).
91
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Referencer
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Andersen, M. (2013): JH-FORSURING NH4+ Jørgen Hyldgård Staldservice A/S Test report version 1-5.
AgroTech A/S. 55 p.
Barak, P., Jobe, B.O., Krueger, A.R., Peterson, L.A., Laird, D.A., 1997. Effects of long-term soil acidification due
to nitrogen fertilizer inputs in Wisconsin. Plant Soil 197, 61-69.
Eriksen, J., 2009. Soil sulfur cycling in temperate agricultural systems. Adv. Agron. 102, 55-89.
Eriksen, J., Andersen, A.J., Poulsen, H.V., Adamsen, A.P.S., Petersen, S.O., 2012. Sulfur turnover and emissions
during storage of cattle slurry: Effects of acidification and sulfur addition. J. Environ. Qual. 41, 1633-1641.
Fuchs, A., Dalby, F. R., Liu, D., Kai, P., Feilberg, A. (2021). Improved effect of manure acidification technology
for gas emission mitigation by substituting sulfuric acid with acetic acid. Cleaner Engineering and
Technology, 4, 100263.
Hansen, M.N., Sommer, S.G., Hutchings, N.J., Sørensen, P., (2008). Emission factors for calculation of ammonia
volatilization by storage and application of animal manure. Aarhus University, Aarhus, DK.
Holm, M. (2016): Daglig udslusning af gylle. Notat udarbejdet i forbindelse med GUDP-netværksprojektet
”Månegrisen. Partnerskab om fremtidens bæredygtige og effektive svinestalde”.
Kasper, P. Dolriis, M.D., Fuchs, A., Kai, P., Riis, A.L. (2022). Svovlsyreforsuring i kvægstalde. Rapport, SEGES
Innovation. Udgivet 14. marts 2022, 38 pp.
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-Dose Acidification as a Methane
Mitigation Strategy for Manure Management. ACS Agricultural Science and Technology, 2(3), 437–442.
https://doi.org/10.1021/acsagscitech.2c00034
Misselbrook, T., Hunt, J., Perazzolo, F., Provolo, G. (2016). Greenhouse Gas and Ammonia Emissions from
Slurry Storage: Impacts of Temperature and Potential Mitigation through Covering (Pig Slurry) or
Acidification (Cattle Slurry). J. Environ. Qual. 45:1520–1530.
Moset, V., Cerisuelo, A., Sutaryo, S., Møller, H.B. (2012). Process performance of anaerobic co- digestion of
raw
and
acidified
pig
slurry.
Water
Research,
46(16),
5019–5027.
https://doi.org/10.1016/j.watres.2012.06.032Pedersen, P. & Albrechtsen, K. (2012): JH forsuringsanlæg
i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 932, Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende
Afprøvning, 23 pp.
Olesen et al. (2018) Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport 130
92
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Pedersen J, Nyord T, Hansen M J, Feilberg A. 2021. Måling af lugt ved udbringning af forsuret gylle. 19 sider.
Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret:
24-11-2021
Petersen, S.O., Højberg, O., Poulsen, M., Schwab, C., Eriksen, J. (2014): Methanogenic community changes,
and emissions of methane and other gases, during storage of acidified and untreated pig slurry. J. Appl.
Microbiology 117, 160-172.
Petersen, S. O., Hutchings, N. J., Hafner, S. D., Sommer, S. G., Hjorth, M., & Jonassen, K. (2016). Ammonia
abatement by slurry acidification: A pilot-scale study of three finishing pig production periods.
Agriculture, Ecosystems & Environment, 216, 258-268. https://doi.org/10.1016/j.agee.2015.09.042
Riis, A.L. (2016): Effekt af JH forsuring NH4+ i slagtesvinestalde med drænet gulv. Videncenter for
Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning, meddelelse nr. 1078, 22 p.
Riis, A.L., Jonassen, K.E.N. (2018): Test af forsuringshyppighed i svinestalde. SEGES Svineproduktion,
Meddelelse nr. 1130, 12 p.
Sommer, S.G., T.J. Clough, N. Balaine, S.D. Hafner, Cameron, K.C. (2017). Transformation of Organic Matter
and the Emissions of Methane and Ammonia during Storage of Liquid Manure as Affected by
Acidification. J. Environ. Qual. 46:514-521.
Sutton, M.A., Howard, C.M., Erisman, J.W., Billen, G., Bleeker, A., Grennfelt, P., van Grinsven, H., Bruna Grizetti,
B., 2011. The European Nitrogen Assessment: Sources, Effects and Policy Perspectives. Cambridge
University Press.
93
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.3 Køling af gylle i grisestalde (KVM6.3)
Forfattere: Peter Kai og Anders Peter Adamsen, begge fra Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Gyllekøling er en teknologi, som er udviklet til reduktion af ammoniakemission fra gyllekummer og -kanaler
under spaltegulvet i grisestalde. Ammoniakemission udgør en indirekte kilde til lattergas, og reduktion af
ammoniakemissionen fra stalde vil derfor reducere den indirekte lattergasemission. Desuden øges gyllens
kvælstofværdi og kan, trods et formodet marginalt større tab under lagring af gylle i gyllebeholder inden
udbringning, substituere handelsgødning svarende til den forøgede netto-ammoniummængde i gyllen på
udbringningstidspunktet. Denne substituering er også en forudsætning for, at en reduktion af de indirekte
lattergasemissioner er effektiv.
En sænkning af gyllens temperatur hæmmer også den biologiske omsætning i gyllen, og fører blandt andet
til lavere metan- og lugtemissioner. Ikke-omsat organisk stof i gyllen overføres med gyllen til
gyllebeholderen, hvor det vil give anledning til øget metanproduktion under den efterfølgende lagring.
Størst effekt af gyllekøling vil derfor opnås, hvis gyllen efter udslusning afgasses i et biogasanlæg, idet der
potentielt opnås både metanreduktion og en øget bioenergiproduktion. Andre virkemidler til at reducere
metanemission fra lagre er forsuring, overdækning af gylletanke med ventileret oxidation eller opsamling
af gas fra overdækkede gylletanke og afbrænding i en fakkel.
Gyllekøling foretages i reglen ved anvendelse af varmepumpe og er en energikrævende proces.
Økonomien afhænger i høj grad af, i hvilket omfang den indvundne varmeenergi kan udnyttes til fx
rumopvarmning, hvorfor virkemidlet primært er relevant for bedrifter med smågriseproduktion.
6.3.1 Anvendelse
I Danmark etableres gyllekøling typisk ved nedstøbning af slanger af polyetylen (PE) i bunden af gylle- eller
gødningskanalerne i stalden. Typisk udlægges køleslangerne oven på armeringsnettet og overstøbes med
beton. Der isoleres normalt ikke under betonlaget. Slangerne udlægges typisk med en afstand på 40 cm.
Slangerne kan også udlægges direkte oven på kanalbunden, hvorved der formodentlig kan opnås en
større ammoniakreduktion men med risiko for problemer i forbindelse af udslusning af gylle i form af
bundfældning og risiko for brud på køleslanger ved mekanisk rengøring af kummerne, selvom Pedersen
(1997) bemærker, at ”placering af kølerør
på bunden i gyllekummens længderetning ikke havde nogen
negativ indflydelse på udslusning af gylle”. Der er os bekendt ingen erfaringer med denne fremgangsmåde
fra andre stalde.
Køleslangerne fyldes med vand tilsat frostvæske og forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen
overfører energi (varme) fra kølevandskredsløbet (køleslangerne) til en varmtvandsbeholder på
varmepumpens varmeside. Det varme vand kan bruges til opvarmning af stalde, servicerum, vådfoder,
94
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0095.png
vaskevand eller boliger. Overskydende varme må fjernes med en luftkølet kondensator eller på andet vis
for, at systemet kan fungere.
Det er almindeligt at dimensionere gyllekøling efter varmebehovet andre steder på bedriften, fx
smågrisestalde. Det betyder, at der oftest kun køles i den periode, hvor der anvendes varme. Såfremt
gyllekølingen skal anvendes ud over det antal timer, der er behov for varme, skal der tilføjes en luftkølet
kondensator til at bortskaffe overskydende varme.
Figur 6.2
Skitse af gyllekølingsanlæg med gyllekøling, varmepumpe og varmeafsætning i smågrisehuler i
fare-stalden. Desuden er der vist en luftkølet kondensator til afsætning af overskudsvarme. Miljøstyrelsen
(2011).
Der findes eksempler på kvægstalde, som har nedlagt køleslanger i gyllekanalerne med henblik på
indvinding af varmeenergien fra gyllen (alternativ til jordvarme), men der foreligger ingen måledata i
forhold til NH
3
og andre gasser fra moderne stalde. Gyllekøling er derfor kun optaget på miljøstyrelsens
teknologiliste til brug i svinestalde.
6.3.2 Relevans og potentiale
Kvægstalde er åbne og har en gennemsnitstemperatur i gyllekanalerne, som kun er få grader over
udetemperaturen, hvilket begrænser effekten af gyllekøling. Desuden er gyllehøjden i gyllekanalerne i
kvægstalde typisk mellem 40 og 80 cm, hvilket vanskeliggør nedkøling via køleslanger nedstøbt i
kanalbunden. Gyllekøling er derfor ikke aktuel i kvægstalde.
95
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Griseproduktion
foregår
typisk
i
isolerede
stalde
med
mekanisk
ventilation,
som
regulerer
staldtemperaturen i forhold til grisenes krav. Dette giver et stort potentiale for ammoniak- og
metanfordampning, og her har gyllekøling potentiale til at reducere emissionerne. Gyllekøling kan
principielt anvendes i alle typer af grisestalde, hvor husdyrgødningen håndteres som gylle. I stalde med
udeareal til økologisk produktion af grise vurderes effekten dog at være usikker. Der er i det følgende
estimeret effekter for alle kategorier af grise i stalde med gyllesystem baseret på rørudslusning.
En opgørelse omfattende danske miljøgodkendelser i perioden 2007-2016 viser, at ca. 1800
miljøgodkendelser eller omkring 20% af alle miljøgodkendelser indeholder en eller anden form for
teknologi til at reducere ammoniakemission (Albrechtsen et al., 2021). Af disse indgår gyllekøling i
grisestalde i ca. 460 realiserede miljøgodkendelser og med en gennemsnitlig køleeffekt svarende til en
beregnet ammoniakreduktion på 19,6%. Dette svarer til en årsmiddel køleeffekt på ca. 26 W/m
2
. Baseret
på analysen estimeres omfanget af gyllekøling i danske grisestalde i 2017 at være hhv. 3,4% af de
producerede slagtegrise, 7,4% af årssøerne og 5,3% af de producerede smågrise.
En GIS-analyse omhandlende udbredelse af gyllekøling i danske grisestalde gennemført af firmaet
Conterra viste, at mindst 4,4% af de producerede slagtegrise, mindst 10,2% af årssøerne og mindst 5,1% af
de producerede smågrise i 2021 blev produceret i stalde med gyllekøling (Nehmdahl, 2022). Tallene kan
være højere, da det ikke var muligt at verificere, om alle miljøgodkendelser med gyllekøling var blevet
realiseret. Undersøgelsen viser endvidere, at der i gennemsnit af godkendelserne blev anvendt en
årsmiddel køleeffekt på 16,8 W/m
2
.
Principielt kan gyllekøling installeres i de fleste grisestalde med gyllesystemer med rørudslusning og
mekanisk udmugning. Ved nyetablering nedstøbes køleslangerne i gyllekanalernes betonbund. Dette
vurderes ikke at være muligt i eksisterende stalde. Udlægning af køleslanger oven på bunden af
gyllekanalerne er teknisk muligt i stalde med rørudslusning, men kan ikke anvendes i stalde med mekanisk
udmugning. Forsøg med gyllekøling i en slagtegrisestald med fuldspaltegulv og rørudslusning viste, at
køleslangerne kan udlægges oven på kanalbunden uden væsentlig negativ indvirkning på
udslusningsfunktionen, når køleslangerne ligger i stiens længderetning (Pedersen, 1997). Hvor tit gyllen blev
udsluset, er ikke angivet, men det formodes, at gyllekummerne blev tømt, når de var ved at være fyldt op,
dvs. et par gange i løbet af et hold grise. Hyppig udslusning af gyllen vurderes imidlertid at være
problematisk, fordi køleslangerne kan have en negativ indflydelse på udslusningsfunktionen, når der ikke
er ret meget gylle i gyllekanalerne.
Eftermontering af gyllekøling i eksisterende grisestalde vurderes at være markant dyrere end ved
nyetablering, hvilket vil være en væsentlig hindring for evt. øget udbredelse i eksisterende stalde. For nye
stalde er omkostningerne til investering og drift af gyllekøling en barriere for udbredelsen, mens behovet
for at opfylde miljøkrav er et væsentligt incitament.
96
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Der arbejdes på at reducere energiforbrug ved bl.a. såkaldt frikøling, hvor den opsamlede varme i
kølevandet sænkes ved direkte køling med en luftkondensator, dvs. uden anvendelse af en
kompressorkøling. Kravet til frikøling er, at udeluftens temperatur er mindst 2
–
3 ºC lavere end
fremløbstemperaturen af kølevæsken. Med typiske fremløbstemperaturer på 11
–
13 °C i kølevandet, når
det returnerer fra stalden, betyder at udetemperaturen skal være 9 °C eller lavere (Klimadan, 2020).
Klimadan angiver at frikøling kan udføres med et energiforbrug på 10
–
15% af en varmepumpes
energiforbrug. Frikøling er kun interessant, hvor varmen ikke kan nyttiggøres.
6.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Gyllekøling er et potentielt klimavirkemiddel, som reducerer ammoniakemissionen og dermed den
indirekte emission lattergas samt emissionen af metan fra gylle i stalden. Med den fornødne dokumentation
for tiltagets udbredelse kan effekterne umiddelbart inkluderes i den nationale opgørelse. Denne
dokumentation skal omfatte mængden af gylle, der køles, samt en dokumentation af effekten for konkrete
stald- og kølesystemer, hvor gyllens temperatur har afgørende betydning for effekten.
Metan
Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem dannelsen af metan som funktion af gyllens temperatur
(fx Petersen et al., 2016). Ved at modellere produktion af og den tilhørende omsætning af organisk stof med
gyllens gennemsnitlig opholdstid kan man beregne den akkumulerede metanproduktion i stald og lager,
hvilket også er metoden for de nationale opgørelser (Albrechtsen et al., 2016). Men mange stipladser (det
behøver ikke at være hele stalden) med gyllekøling er dimensioneret efter varmebehovet på gården,
hvilket er størst om vinteren, og dels varierer betragteligt mellem de enkelte bedrifter.
I forhold til metanproduktion er udfordringen med gyllekøling dels at kende temperaturen i gyllesøjlen, at
vurdere påvirkning af gylleresten (inokulum) efter udslusning på metanproduktion fra frisk gylle,
omsættelighed af udskilt organisk materiale, pH osv. Eksempelvis har forsøg vist, at gyllekøling med en
konstant køleeffekt på 26 W/m
2
i slagtegrisestalde med rørudslusning giver et gennemsnitligt
temperaturfald i gyllen 10 cm over bunden på 2,4 °C og ved bunden på 4,5 °C i forhold til en
nabostaldsektion uden gyllekøling. Den gennemsnitlige gyllehøjde i staldene var 19-20 cm, og
køleslangerne var nedstøbt i betonbunden (Holm et al., 2017).
En analyse af miljøgodkendelser og omfang af gyllekøling i danske svinestalde har vist, at der i gennemsnit
installeres en kølekapacitet på 20 W/m
2
produktionsareal i miljøgodkendelserne (Nehmdahl et al., 2022).
I gennemsnit forudsættes varmepumperne dog kun i drift i 7336 timer om året, hvilket giver en
gennemsnitlig køleeffekt over året på 16,8 W/m
2
. Samtidig har forsøg vist, at gyllens temperatur i
gennemsnit falder med ca. 1,1°C pr. 10 W/m
2
køleeffekt (udledt af Holm et al., 2017). Ved en gennemsnitlig
årlig køleeffekt på 16,8 W/m
2
kan det derfor forventes, at gyllens gennemsnitstemperatur falder med 1,8°C
ved en gennemsnitlig gyllehøjde på ca. 20 cm. Disse forudsætninger er anvendt som input ved beregning
97
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0098.png
af klimaeffekten af gyllekøling i relevante typer svinestalde. Ved beregningerne er det forudsat, at gyllen
efter udslusning fra stalden lagres uden yderligere behandling i gyllebeholder indtil udbringning.
Tabel 6.4 viser værdier for metanemission fra slagtegrise-, so- og smågrisestalde og metanproduktionen i
efterfølgende lagring i gyllebeholder inden udbringning og hhv. uden og med gyllekøling.
Metanværdierne for slagtegrisestalde er beregnet som et vægtet gennemsnit af metanproduktionen i
stalde og lager for hhv. stalde med drænet gulv og spaltegulv, stalde med 25-49% fast gulv samt stalde
med 50-75% fast gulv. For søer er værdierne beregnet som et vægtet gennemsnit af hhv. farestalde med
fuldspaltegulv, farestalde med delvist fast gulv og løbe-/drægtighedsstalde med løsdriftsstier med delvist
fast gulv. For smågrisestalde er værdier beregnet som et vægtet gennemsnit af hhv. toklimastalde med
delvist fast gulv og stalde med drænet gulv og spaltegulv. Vægtningen er baseret på aktivitetsdata fra DCE
af som vist i Adamsen et al. (2021)
Tabel 6.4
Metanemission fra grisestalde med rørudslusning uden og med gyllekøling (16,8 W/m
2
) (kg
CH
4
/ton gylle ab dyr).
Dyretype
Grise
Gyllekøling
-
+
Slagtegrise
-
+
-
+
-
+
Stald
1,86
1,48
1,67
1,39
2,07
1,74
2,17
1,41
Lager
2,42
2,54
2,57
2,66
2,30
2,41
2,12
2,37
I alt
4,28
4,08
4,24
4,05
4,37
4,14
4,29
3,78
Søer
Smågrise
Note: Slagtegrisestalde: vægtet gns. af CH
4
-produktion i hhv. stalde med drænet gulv og spaltegulv, stalde med 25-
49% fast gulv og stalde med 50-75% fast gulv. Søer: vægtet gennemsnit af hhv. farestalde med fuldspaltegulv,
farestalde med delvist fast gulv og løbe-/drægtighedsstalde, løsdriftsstier med delvist fast gulv. Smågrise: vægtet
gennemsnit af hhv. toklimastalde med delvist fast gulv og stalde med drænet gulv og spaltegulv.
Tabel 6.5 viser den beregnede effekt på metanproduktionen ved anvendelse af gyllekøling i grisestalde.
Som grundlag for beregningerne er anvendt den tidligere nævnte model, der beregner produktionen af
metan baseret på Arrhenius-ligningen (Adamsen et al., 2021).
98
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0099.png
Tabel 6.5
Metanreduktion I stald, lager og total i grisestalde med gyllekøling ved en årsmiddel køleeffekt
på 16,8 W/m
2
i stalde med rørudslusning.
Dyretype
CH
4
reduktion
stald (%)
CH
4
reduktion
lager (%)
CH
4
reduktion i
alt (%)
CH
4
reduktion i
alt, kg/ton
gylle ab
dyr
0,254
0,187
0,221
0,512
GWP, g
CO
2
e/g
CH
4
Reduktion i CH
4
-
emission, kg
CO
2
e/ ton gylle
ab dyr
7,1
5,2
6,2
14,3
Grise
Slagtegrise
Søer
Smågrise
20,2
16,7
15,9
35,1
-5,2
-3,5
-4,7
-11,7
5,9
4,4
5,1
11,9
28
28
28
28
Lattergas
Der er ikke fundet dokumentation for, at gyllekøling påvirker den direkte udledning af lattergas fra stalde.
Gyllekøling reducerer derimod ammoniakfordampningen fra gyllekummerne i stalden og bidrager
dermed til at reducere den indirekte udledning af lattergas.
Gyllekøling er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste for staldindretning. For grisestalde med rørudslusning
er følgende sammenhæng mellem køleeffekt (x, W/m
2
) og reduktion i ammoniakfordampning op til 30%
angivet:
Reduktion (%) = 0,85*x - 0,004*x
2
Mekanisk udmugning giver større effekt end rørudslusning, fordi gyllehøjden er lavere end i stalde med
rørudslusning. For grisestalde med mekanisk udmugning (linespilsanlæg) angiver Miljøstyrelsens
teknologiliste følgende sammenhæng mellem køleeffekt og reduktion i ammoniakfordampning op til 34%:
Reduktion (%) = 1,66*x - 0,02*x
2
Ifølge formlerne reducerer en konstant køleeffekt på 16,8 W/m
2
gyllekumme ammoniakemissionen fra
stalden med 13,2% i stalde med rørudslusning, mens der i stalde med mekanisk udmugning opnås en
reduktion på 22,2%. Ligesom for metan medfører en lavere ammoniakemission fra stalden alt andet lige,
at lageret tilføres mere ammonium-N, hvilket fører til en marginalt højere ammoniakemission fra lageret.
Tabel 6.5 viser den vægtede ammoniakemission pr. ton gylle ab dyr for grisestalde med og uden
gyllekøling. Værdierne angivet for hver dyrekategori repræsenterer et vægtet gennemsnit af de hyppigst
forekommende staldtyper. Værdierne anvendes som grundlag for en beregning af reduktionen i den
indirekte lattergasemission som beregnes på grundlag af ammoniakemissionen (tabel 6.7).
99
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0100.png
Tabel 6.6
Ammoniakemission fra stald, lager og total i grisestalde uden og med gyllekøling (16,8 W/m
2
)
(kg NH3-N/ton gylle ab dyr)
Dyretype
Grise
+
Slagtegrise
-
+
-
+
-
+
0,474
0,685
0,595
0,688
0,597
0,336
0,292
0,069
0,075
0,077
0,092
0,094
0,062
0,063
0,543
0,759
0,671
0,780
0,692
0,398
0,354
Gyllekøling
-
Stald
0,546
Lager
0,067
I alt
0,613
Søer
Smågrise
Tabel 6.7
Ammoniakemission og afledt indirekte lattergasproduktion i stald, lager og total i grisestalde
med gyllekøling ved en årsmiddel køleeffekt på 16,8 W/m
2
i stalde med rørudslusning.
Dyretype
NH
3
-N reduktion
stald og lager
(%)
NH
3
-N
reduktion, kg
NH3-N/ton gylle
ab dyr
0,080
0,088
0,088
0,043
Reduktion i
indirekte
lattergas, kg
N
2
O-N/kg NH
3
-
N
0,01
0,01
0,01
0,01
GWP, kg CO
2
e/kg N
2
0
Reduktion i
indirekte
lattergasemissio
n, kg CO
2
e / ton
gylle ab dyr
0,33
0,37
0,37
0,18
Grise
Slagtegrise
Søer
Smågrise
11,3
11,6
11,3
10,8
265
265
265
265
Energiforbrug
Gyllekøling er forbundet med et forbrug af elektrisk energi, som primært går til drift af cirkulationspumper
og varmepumpe (kompressor). Typisk er køleeffekten ca. 2,5 gange varmepumpens effektoptag
(køleeffektfaktor), og varmeeffekten er ca. 3,5 gange effektoptaget (varmeeffektfaktor). Dette afhænger
dog af lokale forhold som slangelængder, -tykkelser, antal ventiler, og ikke mindst af gylletemperaturen og
temperaturen i varmtvandsbeholderen, hvor varmepumpen afleverer den indvundne varmeenergi.
Elforbruget til gyllekøling i er i en BAT-teknologibeskrivelse estimeret for forskellige køleeffekter fra 10 til 40
W/m
2
produktionsareal i grisestalde (Kai et al., 2022). Ud over anlæggets køleeffektfaktor afhænger
elforbruget af den årlige gennemsnitlige køleeffekt per m
2
gyllekumme, og dermed afhænger elforbruget
af stiernes gulvprofil samt, om der er gyllekanal under inspektionsgangen. Estimerede værdier for elforbrug
og deraf følgende CO
2
-emission forbundet med gyllekølig i grisestalde ved en årsmiddel køleeffekt på 16,8
W/m
2
produktionsareal i stalden er vist i tabel 6.8. For hver dyrekategori er der beregnet et vægtet
gennemsnit af de hyppigst forekommende staldtyper.
100
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0101.png
Tabel 6.8
Elforbrug ved gyllekøling ved en årsmiddel køleeffekt på16,8 W/m
2
i grisestalde med rør-
udslusning (mod. e. Kai et al., 2022).
Dyrekategori
Elforbrug,
kWh/ton gylle ab dyr
21,3
Slagtegrise
Søer
Smågrise
20,2
25,9
18,1
CO
2
emission ved
elproduktion,
kg CO
2
e./kWh
Grise
0,070
0,070
0,070
0,070
CO
2
emission ved
elproduktion,
Kg CO
2
e/ton gylle ab dyr
1,5
1,4
1,8
1,3
Ved beregningerne af udledningen af CO
2
-ækv. forbundet med elforbrug er der ikke taget hensyn til i
hvilket omfang den producerede varmeenergi anvendes til opvarmning af stalde eller lignende
Substitution af anden opvarmningskilde med varme indvundet fra gyllekøling reducerer udledningen af
CO
2
-ækv., men en præcis beregning vanskeliggøres af, at behovet for opvarmning af staldene afhænger
af årstiden og af grisenes alder.
Samlet effekt på drivhusgasudledning
Nettoeffekten af gyllekøling på udledningen af CO
2
-ækv. fra grisestalde er vist i tabel 6.9. Tabellen viser
både den overordnede nettoeffekt for grise som helhed og opdelt på hhv. slagtegrise, søer og smågrise.
Tabel 6.9
Samlet effekt af gyllekøling ved en årsmiddel køleeffekt 16,8 W/m2 produktionsareal i stalde
med rørudslusning på drivhusgasemissionen (kg CO
2
e per. ton gylle ab dyr).
Dyretype
Grise
Slagtegrise
Søer
Smågrise
Reduceret metan-
emission
7,1
5,2
6,2
14,3
Reduceret indirekte
lattergasemission
0,33
0,37
0,37
0,18
Øget
energiforbrug
1,5
1,4
1,8
1,3
Samlet effekt
6,0
4,2
4,7
13,2
6.3.4 Samspil til andre virkemidler
Hyppig udslusning: Gyllekøling (med nedstøbte køleslanger) kan kombineres med hyppig udslusning i
stalde med rørudslusning og mekanisk udmugning, og dette vil øge reduktionseffekterne for både metan
og ammoniak. Hovedeffekten vil dog skyldes effekten af hyppig udslusning. Incitamentet for at tilvælge
gyllekøling i kombination med hyppig udslusning i stalde med rørudslusning kan være begrundet i
opfyldelse
af
ammoniakreduktionskrav
–
hyppig
udslusning
påvirker
så
vidt
vides
ikke
ammoniakemissionen - samt i at gyllekøling under visse omstændigheder kan levere relativ billig energi til
fx opvarmning af bygninger og brugsvand i stalde, boliger og lignende.
101
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Biogas: Gyllekøling medfører en mindre omsætning af organisk stof i stalden, hvilket betyder at mere
organisk stof flyttes til lageret eller anvendes på biogasanlæg. Her vil det betyde en øget biogasproduktion.
Forsuring: Gyllekøling vurderes ikke at bidrage med yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne i
kombination med forsuring af gyllen i stalden. Gyllekøling i stalden i kombination med lav-dosis forsuring i
lageret vil derimod øge den samlede reduktionseffekt på udledningen af metan fra stald og lager, fordi
gyllekølingen påvirker metandannelsen i stalden, og lagerforsuringen påvirker metandannelsen i lageret.
Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding: Gyllekøling påvirker alene emissionerne metan og
ammoniak i stalden. I kombination med opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding af metanen vil der
kunne opnås en additiv reduktionseffekt på den samlede metanemission fra stald og lager.
Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag: Gyllekøling påvirker alene emissionerne metan og
ammoniak i stalden. I kombination med overdækning af gylletanke med ventileret flydelag vil der kunne
opnås en additiv reduktionseffekt på den samlede metanemission fra stald og lager.
6.3.5 Usikkerheder
Der indsamles ikke systematisk data vedrørende anvendelse af miljøteknologi i danske grisestalde. En
miljøgodkendelse af en husdyrproduktion ledsages typisk af krav om anvendelse af ammoniak- eller
lugtreducerende teknologi. Erhvervelse af en miljøgodkendelse er dog ingen garanti for at et projekt
realiseres, og derfor kan man ikke bare udarbejde en statistik baseret på miljøgodkendelser, og derfor må
flere kriterier nødvendigvis anvendes for at få et retvisende billede af udbredelsen.
I den foreliggende analyse er der taget udgangspunkt i en årsmiddel køleeffektfaktor på 16,8 W/m
2
produktionsareal i staldene. Der er dog stor forskel på årsmiddel køleeffekten i den enkelte stald. Ifølge en
analyse foretaget af firmaet ConTerra var den gennemsnitlige kapacitet af gyllekølingsanlæg anført i
danske miljøgodkendelser 20 W/m
2
. Variationen var dog stor: 3
–
40 W/m
2
(Nehmdahl, 2022). Den faktiske
køleeffekt afhænger også af antallet af driftstimer pr. år, og der viste ConTerras undersøgelse, at
gyllekølingsanlæggene formodes at være i drift i gennemsnit 7336 timer pr. år. Men også her er der stor
variation: 1116
–
8760 timer pr. år (Nehmdahl, 2022).
Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen er hovedsageligt baseret på målinger foretaget i
slagtegrisestalde, idet den målte effekt formodes at kunne anvendes i andre typer af grisestalde. Dette er
dog forbundet med en øget usikkerhed, da sammensætningen af gylle varierer mellem dyregrupper,
ligesom staldenes indretning varierer.
Effekten af gyllekøling på udledningen af metan i de enkelte staldtyper bygger på modelberegninger ved
anvendelse af normtal for udskillelse og omsætning af husdyrgødning. Der foreligger imidlertid ikke
konkrete
staldmålinger,
der
direkte
dokumenterer
sammenhængen
mellem
køleeffekt
og
metanudledning.
102
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Referencer
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. 2021. Danish emission inventories for agriculture. Inventories
1985
–
2018. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp. Scientific
Report No. 443. http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Byggeri & Teknik (2020). Materiale udleveret på møde om gyllekøling i svinestalde den 29. sept. 2020
mellem Peter Kai og Anders Peter Adamsen, AU, og Svinerådgivningen, Sagro og Byggeri & Teknik.
Energistyrelsen (2021). Basisfremskrivninger.
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/basisfremskrivninger.
Holm, M., K.B. Sørensen, M.B.F. Nielsen (2017). Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i
slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 1105, Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Holm, M., K.B. Sørensen (2019). Ammoniak og metanemission fra drægtighedsstalde. Erfaring nr. 1910.
Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Kai, P., A.P. Adamsen (2017). Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 2: Emissions-
faktorer. Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Danmark. Technical report BCE
–TR-12.
89 pp.
MELT
(2017).
Gyllekølings
reducerende
effekt
på
ammoniak
og
lugtemission.
https://mst.dk/media/169085/indstilling-af-gyllekoeling-mediearkiv.pdf
Miljøministeriet (2010). Forudsætninger for de økonomiske beregninger ved gyllekøling. Søer og smågrise.
Udarbejdet af NIRAS.
Miljøstyrelsen (2011). Køling af gylle i stalde til søer og smågrise. Teknologiblad 26.1.2011, 10 sider.
Nehmdahl, H. (2022). Dokumentation af udbredelse- og aktivitetsdata af gyllekøling i Danmark. Rapport
udarbejdet af Conterra Aps for Miljøministeriet.
Pedersen, P. (1997). Køling af gylle i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv. Landsudvalget for svin,
Meddelelse nr. 357, 6 pp.
Pedersen, P. (2005). Linespilsanlæg med køling i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 694, Landsudvalget for
Svin og Videncenter for Svineproduktion.
RAV (2019). Regeling ammoniak en veehouderij. D 3 diercategorie vleesvarkens, opfokberen van ca. 25
kg tot 7 maanden, opfokzeugen van ca. 25 kg tot eerste dekking.
https://www.infomil.nl/onderwerpen/landbouw/stalsystemen/emissiefactoren-per/map-stalty-
pen/3-diercategorie-0/
103
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0104.png
6.4 Lav-dosis forsuring i gyllelagre (KVM6.4)
Forfatter: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Forsuring af gylle i lagertanken er en velkendt praksis, der anvendes for at begrænse ammoniaktab i
forbindelse med den efterfølgende udbringning. Krav til forbruget af 96% koncentreret svovlsyre (se tabel
6.10) er beskrevet i den gældende gødningsbekendtgørelse (BEK 1142 af 10. juli 2022).
Tabel 6.10
Krav til syretilsætning (kg/ton) ved lagerforsuring før udbringning.
Under
udbringning
Kvæggylle
Svinegylle
Afgasset kvæg- og svinegylle
3,0
2,9
11,0
I lageret, max 72 før
udbringning
3,0
2,9
11,0
I lageret, max 4 uger før
udbringning
4,4
5,7
14,0
Det er velkendt, at gylleforsuring også hæmmer emissionen af metan under opbevaring af gylle, men det
forudsætter forsuring ved lagringens begyndelse, og de aktuelle regler for lagerforsuring er dermed
uforenelige med brug af forsuring som klimavirkemiddel.
Et lagringsforsøg i pilotskala blev gennemført
i 2021 som led i klimaforskningsprojektet ”Integreret reduktion
af metanemission fra husdyrgødning” (INTERMET), hvor effekten af at forsure svinegylle med forskellige
doser blev undersøgt (Ma et al., 2022). Den højeste dosis var 6 kg/ton svarende til normal forsuring, og
derudover omfattede forsøget behandlinger med ubehandlet svinegylle og gylle med ca. 20, 40, 60 og
80% af normal dosis. Metan- og ammoniakemission, såvel som emission af lugtstoffer, blev fulgt i 8 uger;
den samlede emission i perioden er vist i figur 6.3. Resultaterne viste en gradvist mere effektiv
metanreduktion med stigende syredosering, og det samme var tilfældet for ammoniak.
Figur 6.3
Ændring i emission af metan (t.v.) og ammoniak (t.h.) under otte uges lagring efter forsuring med
forskellige doser af 96% svovlsyre (Ma et al., 2022).
104
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.4.1 Anvendelse
Lagerforsuring er en kendt teknologi, og der er allerede i dag maskinstationer, som leverer denne ydelse.
Gylleomrøring uden forsuring er ligeledes kendt praksis, som altid finder sted forud for udbringning.
Virkemidlet er således tilgængeligt for alle bedrifter, som ikke gør brug af andre metanreducerende
virkemidler. Men der er som sagt tale om en alternativ anvendelse af forsuring, som ikke opfylder kravene
til at bruge forsuring som ammoniakvirkemiddel.
6.4.2 Relevans og potentiale
Der er omkostninger forbundet med gylleforsuring, dels i form af indkøb af syre, men også omrøring i
forbindelse med tilsætning. Forskellige strategier kan tænkes anvendt, såsom forsuring flere gange i
lagringsperioden, eller forsuring en enkelt gang og efterfølgende omrøring i løbet af lagringsperioden, som
skal sikre at ubehandlet gylle tilført fra stalden blandes op med allerede forsuret gylle. Det sidste scenarie
har den fordel, at syrekoncentrationen så vil være relativt høj sommer og efterår, hvor potentialet for metan-
og ammoniakemission også er størst. Behovet for omrøring er ukendt.
6.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
I
ovennævnte undersøgelse (Ma et al.,
2022)
blev
der lavet foreløbige beregninger af
omkostningseffektivitet for drivhusgasreduktion, som indikerede at forsuring med 2 kg/ton gav den bedste
økonomi. Her viste forsøget en 70% reduktion af metanemissionen, mens reduktionen af
ammoniakemission var mindre end 50%. Sammenlignelige resultater er rapporteret fra Canada i et
pilotskalaforsøg med fortyndet kvæggylle (Sokolov et al., 2021). Med priser på under 50€ (350-400
kr.) pr.
ton CO
2
-ækv. ved et omrøringsbehov på 1-3 gange i lagringsperioden synes dette at være en
omkostningseffektiv strategi.
I beregningen af omkostningseffektivitet blev der taget højde for effekten på tab af ammoniak, som er en
indirekte kilde til lattergas, Det blev antaget, at differencen mellem forsøgsbehandlinger vil afspejles i
forbruget af handelsgødning.
Reduktion af metan fra lavdosis forsuring i lageret ses i tabel 6.11.
105
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0106.png
Tabel 6.11
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme og lav-
dosis forsuring i lager. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl,
fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og skraber. De sidste to
kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) per staldtype. For
svinestalde er medtaget gødning fra stalde, hvor rørudslusning kan benyttes. Enheder i pr. ton henviser til
pr. ton gylle ab dyr.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning
kg CH
4
/ton
Stald
Lager
Udbredelse,
%
Reduktion
netto
Total 2020 Potenti
kg
kt
ale
CO
2
e/ CO
2
e/
ton
stald-
type
2,5
2
1,1
0,4
1,1
0,4
1,1
0,4
4,4
2,7
4,1
2,3
3,8
1,9
4,2
2,6
4,6
3,1
4,8
3,4
3,8
2,2
4,6
3,2
1,8
1,2
4,2
2,5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
16
18
18
18
49
51
54
46
43
40
46
39
17
48
117
49
63
17
235
195
57
124
45
8
110
21
247
794
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,7
1,7
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
1,9
1,9
1,5
1,5
1,1
1,1
1,9
1,9
2,5
2,5
2,8
2,8
1,5
1,5
2,6
2,6
0,9
0,9
1,8
1,8
0,8
0,2
0,9
0,3
0,9
0,3
0,9
0,3
2,5
0,7
2,6
0,8
2,8
0,8
2,4
0,7
2,2
0,7
2,1
0,6
2,4
0,7
2
0,6
0,9
0,3
2,5
0,7
106
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.4.4 Samspil til andre virkemidler
Der er en konflikt mellem anvendelsen af gylleforsuring som klimavirkemiddel og som kvælstofvirkemiddel.
En effektiv hæmning af metanemissionen kræver en behandling ved lagringens begyndelse, og formentlig
kan syreforbruget reduceres væsentligt. I modsætning hertil kræver en effektiv hæmning af
ammoniakemissionen ved udbringning, at forsuring sker sent i lagringsperioden, og at syremængderne i
tabel 6.10 anvendes. Der er et oplagt potentiale for synergi med hyppig udslusning, således af forsuring af
gylle sker så tidligt i lagringsperioden som muligt.
6.4.5 Usikkerheder
Det er uklart, hvilken grad af opblanding det kræver at sikre en effektiv metanreduktion igennem hele
lagringsperioden. Skal opblanding af gyllen ske hver gang, der tilføres frisk gylle, eller er færre gange
tilstrækkeligt? Kan metoden til udpumpning af gylle fra stalden justeres, så der sikrer en bedre kontakt med
den allerede forsurede gylle i lagertanken? Strategier til lavdosis-forsuring vil blive undersøgt i et nyt projekt
med
finansiering fra ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af 4. oktober 2021.
Risici for miljøeffekter ved udbringning af forsuret gylle blev diskuteret af Jensen et al. (2018) i lyset af, at
tilførslen af svovl til jorden i form af sulfat er mindst dobbelt så stor som afgrødens behov. Den videre skæbne
af sulfat i miljøet er ukendt, men potentielt kan sulfat føre til mobilisering af fosfor i vådområder eller
sedimenter (Zak et al., 2006). Med den stigende udbredelse af gylleforsuring ved udbringning er det
påtrængende nødvendigt at vurdere risikoen for, at dette sker under danske forhold. Med lavdosis-forsuring
vil svovlmængden være langt bedre afstemt med afgrødernes behov, og risikoen for sulfatudvaskning og
fosformobilisering tilsvarende mindre. Miljøeffekter af gylleforsuring vil også blive undersøgt i et nyt projekt
med finansiering fra ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”.
Referencer
Jensen, J., Krogh, P.H., Sørensen, P., Petersen, S.O. (2018). Potentielle miljøeffekter ved anvendelse af forsuret
gylle på landbrugsjord. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 257, bind
257, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-dose acidification as a methane
mitigation strategy for manure management. Agricultural Science and Technology 2, 437-442.
Sokolov, V., Habtewold, J., VanderZaag, A., Dunfield, K., Gregorich, E., Wagner-Riddle, C., Venkiteswaran, J.
J., Gordon, R. (2021). Response curves for ammonia and methane emissions from stored liquid manure
receiving low rates of sulfuric acid. Frontiers in Sustainable Food Systems 5 (224), 678992.
Zak, D., Kleeberg, A., Hupfer, M. (2006). Sulphate-mediated phosphorus mobilization in riverine sediments
at increasing sulphate concentration, River Spree, NE Germany. Biogeochemistry 80, 109-119.
107
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.5 Gylle og bioforgasning (reference for hyppig udslusning af gylle og
bioforgasning) (KVM6.5)
Forfattere: Anders Peter Adamsen og Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Henrik B. Møller, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Dette afsnit beskriver almindelig håndtering af gylle som efterfølgende anvendes i et biogasanlæg
(bioforgasses). Emnet er udførligt behandlet i DCA-rapport nr. 175 (Olesen et al., 2020), som også er
publiceret som en fagfællebedømt artikel (Møller et al., 2022).
6.5.1 Anvendelse
Bioforgasning af gødning kan anvendes på alle typer gødninger, på nær forsuret gylle, hvor kun en mindre
andel kan anvendes uden at hæmme biogasudbyttet og forøge svovlbrinteindholdet i biogassen. Gylle fra
kvægstalde med sand i sengebåse kan dog være problematiske at anvende til bioforgasning. Faste
gødningstyper, fx hønsemøg med højt fosfor- og kvælstofindhold, kan være ligeledes problematiske, og
kan kun tilsættes i mindre andele.
6.5.2 Relevans og potentiale
Bioforgasning er relevant for alle typer husdyrgødning, også dybstrøelse, men det kræver at
biogasanlægget er dimensioneret til at håndtere gylle med højere tørstofindhold.
Potentialet er nærmest at alt husdyrgødning kan bioforgasses. Det kræver dog en kraftig udbygning af hele
biogassektoren og gasledningsnettet, men potentialet er der.
6.5.3 Effekt på drivhusgasudledning
For svinegylle antages et gennemsnitligt udbytte på 335 liter metan ved standard tryk og temperatur per
kg organisk stof (VS) ved opholdstid på 30 dage (Møller et al, 2022). Det svarer til at 24 vægtprocent af
organisk stof omsættes til metan.
For kvæggylle antages et gennemsnitligt udbytte på 230 liter metan per kg organisk stof ved en opholdstid
på 30 dage (Møller et al., 2022). Det svarer til at 17 vægtprocent af organisk stof omsættes til metan.
Det antages at 1 kg metan i biogas kan fortrænge 1 kg metan i naturgas. Et kg naturgas har en
gennemsnitlig udledning på 0,068 kg CO
2
-ækv. per MJ (BioGrace, 2015). Da et kg metan indeholder 50,4
MJ energi(nedre brændværdi) betyder det, at et kg produceret metan i biogas ved fortrængning af
naturgas vil have en negativ emission på 3,4 kg CO
2
-ækv., da biogas i sig selv ikke bidrager til mer-emission
af CO
2
, udover de emissioner der er forbundet med brug af fossile brændstoffer til proces og transport af
biomasse samt lækage af metan fra anlægget.
108
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0109.png
I DCA-rapporten
”Bæredygtig biogas” er der for et anlæg med 40% svinegylle, 40% kvæggylle og resten
som dybstrøelse beregnet, at metan i biogas erstatter fossilt metan i naturgas som dermed har en negativ
emission på 48,35 kg CO
2
-ækv. per ton biomasse (Olesen et al., 2020, tabel 7.1 M1a). Dertil skal der lægges
emissioner af fossilt CO
2
til proces, transport og lækage af metan på anlægget, hvilket udgør 9,4 kg CO
2
-
ækv. per tons biomasse, hvilket udgør 19% af den negative emission af biogas ved fortrængning af
naturgas. Hvis man korrigerer den negative emission på 3,4 kg CO
2
-ækv. per kg metan ved fortrængning
af naturgas med emissionerne fra proces, transport og lækager, så fås en negativ nettoemission på 2,8 kg
CO
2
-ækv. per kg metan i biogas ved anvendelse i naturgasnettet.
For svinegylle tilført biogasanlægget vil der således være en negativ emission på 0,24 kg CH
4
per kg VS ·
2,8 kg CO
2
-ækv. per kg CH
4
tilført ved fortrængning af naturgas, hvilket giver 0,67 kg CO
2
-ækv. per kg VS.
For kvæggylle tilført biogasanlægget vil der således være en emission på 0,17 kg CH
4
per kg VS · 2,8 kg
CO
2
-ækv. per kg CH
4
tilført ved fortrængning af naturgas, hvilket giver 0,48 kg CO
2
-ækv. per kg VS.
Emission af metan fra stalde, afhentningstanke, biogasanlæg og gylletanke nyttiggøres ikke som biogas
og har en emission på 28 kg CO
2
-ækv. per kg metan. Emissioner fra lattergas udgør under 1% af den
samlede emission af CO
2
-ækv. og indregnes derfor ikke. Det antages at kulstoflagring af afgasset gylle i
forhold til ikke-afgasset gylle vil være på samme niveau.
Tabel 6.12
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme, ophold
i afhentningstank i 2 dage og bioforgasning. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal
eller bagskyl, fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og skraber.
Kolonnen ”Fortrængning” viser emission i CO
2
-ækv. ved anvendelse af den producerede biogas til
erstatning af naturgas. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000
tons (kt) per staldtype. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes. For
referencestalde er bioforgasning ikke medregnet.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Fortræ
ngning
, kg
CO
2
/ton
Udbredelse,
%
Reduktion netto
Stald
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv,
skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv,
skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter,
skraberanlæg
Lager
Total
2020 Potenti kg CO
2
e/ kt CO
2
e/
ale
ton
Stald-type
0
27
100
47
252
35
0
27
100
53
104
40
0
27
100
53
136
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,7
1,8
0,1
0,2
0,1
0,8
0,3
0,9
0,3
0,9
2,5
2,1
1,1
0,6
1,1
109
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0110.png
Kvæg, Sengebåse, spalter,
skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2%
hæld, skrab
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2%
hæld, skrab
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter
(33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter
(33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49
% fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49
% fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75
% fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75
% fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs +
individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs +
individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis
spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis
spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter
(50/50)
Smågrise, Drænet gulv + spalter
(50/50)
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
0,2
0,1
0,2
1,9
2,1
1,5
1,7
1,1
1,3
1,9
2,0
2,5
2,6
2,8
2,9
1,5
1,6
2,6
2,7
0,9
1,0
1,8
1,9
0,3
0,9
0,3
2,5
0,1
2,6
0,1
2,8
0,1
2,4
0,1
2,2
0,1
2,1
0,1
2,4
0,1
2,0
0,1
0,9
0,3
2,5
0,1
0,6
1,1
0,6
4,4
2,2
4,1
1,8
3,8
1,4
4,2
2,1
4,6
2,7
4,8
3,0
3,8
1,8
4,6
2,8
1,8
1,3
4,2
2,0
40
0
27
40
0
18
34
0
18
36
0
18
38
0
18
32
0
18
30
0
28
0
18
32
0
18
27
0
37
0
34
100
76
33
100
90
177
100
84
72
100
91
201
100
106
91
100
101
317
100
96
377
100
53
38
18
100
80
13
27
100
50
530
18
100
94
1274
110
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.5.4 Samspil til andre virkemidler
Bioforgasning af husdyrgødning har et stort positivt samspil med hyppig udslusning og køling af gylle i
stalde. Bioforgasning har negativt samspil med forsuring af gylle i stalden, da forsuring med svovlsyre
hæmmer metanproduktionen både i stald, lagre og lagre. Den afgassede gylle kan ved lagring forsures for
at reducere emission af ammoniak, hvilket også vil reducere metanemission ved den efterfølgende lagring.
Den afgassede gylle kan også opbevares med i lagre med teltoverdækning og ventileret flydelag eller i
lagre med teltoverdækning og opsamling af gas med afbrænding i fakkel.
6.5.5 Usikkerheder
Der er en lang række usikkerheder ved bioforgasning af husdyrgylle. Det er især metan-udbytter, indhold
af tørstof og organisk stof i gødning, procesforhold, lækager på anlæg, samt anvendelse af biogas.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Hafner, S.D. (2021). Emissionsfaktorer for ammoniak fra ALFAM2 for afgasset biomasse.
Rådgivningsnotet fra DCA.
BioGrace
(2015).
BioGrace-1
Excel
tool.
Version
4d.
https://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/recognisedtool/
Hafner, S.D., Nyord, T., Sommer, S.G., Adamsen, A.P.S. (2021). Estimation of Danish emission factors for
ammonia from field-applied liquid manure for 1980 to 2019. 138 pages. Advisory report from DCA
–
Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, submitted: 23-09-2021
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas
Production—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
Olesen, J.E., Møller, H.B., Petersen, S.O., Sørensen, P., Nyord, T., Sommer, S.G. (2020). Bæredygtig biogas -
klima og miljøeffekter af biogasproduktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA
rapport Nr. 175 https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1454
111
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.6 Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (KVM6.6)
Forfatter: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fakkelafbrænding (på engelsk flaring) er en velkendt teknik til håndtering af gasser fra indvinding af olie-
og naturgas. Det anvendes også på lossepladser med lav gasproduktions. Endvidere har de fleste
biogasanlæg også fakler til afbrænding af gas ved driftsstop.
I en undersøgelse i staten New York blev der etableret overdækning, opsamling og direkte afbrænding
(flaring) på 3 gårde med kvæg (Wightman & Woodbury, 2016). De tre gårde havde i gennemsnit 800
malkekøer og opbevaringskapacitet til 6 måneder. Langt størstedelen af metan bliver produceret i sommer
og efteråret, hvor der også er den højeste andel af metan, og afbrænding derfor er muligt uden
støttebrændsel. Forfatterne beregnede at 80% af den opsamlede metan blev omsat, men aktuel
omsætning og eventuelle dannelse af uønskede gasser, fx nitrogenoxider, er blev ikke undersøgt.
I GUDP-projektet LESS vil teknologien blive udviklet de kommende to år samt testet og dokumentet. Der
kan være behov for yderligere at dokumentere teknologien på flere end den tank, der bliver opstillet i LESS-
projektet. Det foreslås at lave test af 3 tanke med svinegylle og 3 tanke med kvæggylle over et år i 2024-
25. Der er behov for at teste gyllelagre fra både kvæg og svin, da der er stor forskel på udbringningsmønstre
(fx Birkmose, 2020).
Opsamling af gas fra tætte overdækkede gyllebeholdere vil kræve en ændring af det nuværende praksis
for overdækkede gyllebeholdere, som skal sikre, at der ikke kan opbygges koncentrationer af metan over
dets nedre eksplosionsgrænse, som er ca. 5 procent ved kontakt med atmosfærisk luft (Landbrugets
Byggeblad 103.04-29 af 02-06-2009). Det kan være, at der skal opstilles ATex-krav til pumper og andre
komponenter mellem gyllelagret og afbrændingsenhed.
Det forventes, at teknologien er færdigudviklet og dokumentet i LESS (GUDP) ved udgangen af 2024. En
dokumentation på teknologilisteniveau af 4
–
6 gylletanke vil kunne ske i 2024
–
2025.
6.6.1 Anvendelse
Teknologien kan anvendes på forholdsvis tætte gyllelagre, dvs. gylletanke med overdækning og
overdækkede gyllelaguner.
6.6.2 Relevans og potentiale
Teknologien er relevant for alle type landbrug med gylletanke eller overdækkede laguner. Det er klart mest
relevant at opsamle den producerede gas og udnytte den til energiformål, men det vil i mange tilfælde
ikke være logistisk muligt og heller ikke lønsomt. Ved at brænde metan (og formentlig også dele af
ammoniak og svovlbrinte) oxideres metan til CO
2
med en langt mindre drivhusgasvirkning.
112
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0113.png
Der er store potentialer ved at opsamle og afbrænde gassen fra overdækkede gyllebeholdere og laguner.
I et netop bevilliget GUDP-projekt Low Emission Slurry Storages (LESS) skal AU sammen med Landia og
underleverandører videreudvikle og dokumentere teknologien de kommende år.
6.6.3 Effekt på drivhusgasudledning
Det forventes at mindst 80% af den producerede metan kan opsamles fra gyllelagre ved at tætne
eksisterende teltoverdækninger. Det forventes at gennemsnitlig 80% af det opsamlede metan kan
omsættes (oxideres) i en fakkel. Det giver en samlet effekt på 64%. Estimeret reduktion af metan er angivet
i tabel 6.13.
Tabel 6.13
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme of
afbrænding af metan i lager. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl,
fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og skraber. For svinestalde
er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-
ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Stald
Lager
kg
kt
Total 2020 Potenti
ale
CO
2
e/ CO
2
e/
ton
Stald
type
2,5
2
1,1
0,5
1,1
0,5
1,1
0,5
4,4
2,8
4,1
2,4
3,8
2,1
4,2
2,7
4,6
3,2
4,8
0
100
14
103
Udbredelse, % Reduktion netto
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,7
1,7
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
1,9
1,9
1,5
1,5
1,1
1,1
1,9
1,9
2,5
2,5
2,8
0,8
0,3
0,9
0,3
0,9
0,3
0,9
0,3
2,5
0,9
2,6
0,9
2,8
1
2,4
0,8
2,2
0,8
2,1
0
100
16
43
0
100
16
56
0
100
16
16
0
100
45
216
0
100
47
180
0
100
49
51
0
100
42
113
0
0
100
100
39
37
41
7
113
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0114.png
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
2,8
1,5
1,5
2,6
2,6
0,9
0,9
1,8
1,8
0,7
2,4
0,8
2
0,7
0,9
0,3
2,5
0,9
3,5
3,8
2,3
4,6
3,3
1,8
1,3
4,2
2,6
0
100
42
101
0
100
35
19
0
100
15
218
0
100
44
727
6.6.4 Samspil til andre virkemidler
Positivt samspil med teknologier der hurtigt får flyttet organisk materiale, der er substrat for metan-
dannelsen ud i lagre, dvs. hyppig udslusning, gyllekøling og staldforsuring.
Positivt samspil ved afgasset gylle, da fakkelafbrænding forventes at forbrænde ammoniak.
6.6.5 Usikkerheder
Fakkelafbrænding i lille skala er kendt for gamle lossepladser, hvor man ikke kan udnytte metan lønsomt.
Disse systemer er forholdsvis dyre.
Der er usikkerhed forbundet med opsamling af gyllegas fra gyllelagre og omsætning af metan (og
ammoniak) i gasfakler. Især under vinterhalvåret vil der kunne være problemer med at sikre en tilstrækkelig
høj koncentration af metan til at faklen kan brænde effektivt (Wightman & Woodbury, 2016).
Der er risiko for at kvælstof omkring flammen og ammoniak i den tilførte gas kan danne kvælstofoxider.
Faklen skal udvikles og dokumenteres i førnævnte LESS-projekt.
Referencer
Birkmose, T. (2020). Aktivitetsdata for udbragt husgyrgødning, 2016-2020. SEGES. 6 sider.
Wightman, J. L., Woodbury, P.B. (2016). New York Dairy Manure Management Greenhouse Gas Emissions
and Mitigation Costs (1992–2022). J. Environ. Qual., 45, 266-275. doi:10.2134/jeq2014.06.0269.
114
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.7 Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag (KVM6.7)
Forfatter: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Mere end 90 % af husdyrgødningen i Danmark håndteres som gylle, og det meste udbringes om foråret.
Under opbevaringen kan den biologiske omsætning i gyllen føre til udledning af drivhusgasser, primært i
form af metan. Hvor meget metan der udledes fra lagertanke vil afhænge af en række faktorer, bl.a.
opholdstid i stalden og eventuel behandling før lagring.
Flydelag kan indeholde metanoxiderende bakterier (Petersen et al., 2005), og da metan har en
drivhuseffekt, som er 28 gange større end CO
2
(med 100 års tidshorisont), er metanoxidation i flydelag et
potentielt klimavirkemiddel. Det internationale klimapanel, IPCC, har i de gældende guidelines (IPCC,
2006) forudsat, at et naturligt flydelag kan fjerne 40 % af den metan, som produceres i gyllen under lagring.
En stor del af metanemissionen sker dog via sprækker i flydelaget og fortyndes hurtigt i atmosfæren, hvad
der gør effektiviteten af den mikrobielle metanfjernelse usikker (Duan et al., 2017). En mere effektiv
metanfjernelse kræver formentlig en kombination af flydelag og en overdækning, som forlænger
opholdstiden for metan i luften over flydelaget og dermed sikrer en bedre forsyning med metan til de
metanoxiderende bakterier (Petersen et al., 2013). En opdatering af guidelines (IPCC, 2019) angiver, at fast
overdækning kan give en 25-50% metanfjernelse (variationsbredde 0-90%).
En variationsbredde på 0-90% er ikke et godt grundlag for at anvende metanoxidation som
klimavirkemiddel, og variationen skyldes muligvis flydelagets egenskaber. Det er baggrunden for en dansk
udviklingsindsats indenfor rammerne af klimaforskningsprojektet ”Integreret reduktion af metanemission
fra
husdyrgødning” (INTERMET), som sigter mod at optimere betingelserne for metanoxidation gennem
kontrolleret ventilation. Denne indsats bygger på overvejelser, som blev præsenteret i Olesen et al. (2018;
afsnit 5.2). En prototype af en ny ventilationsteknologi er blevet afprøvet i pilotskala i 2021. Prototypen,
udviklet med bistand fra ventilationsfirmaet SKOV A/S, har en selvregulerende ventilation, som styres med
henblik på at optimere tilgængeligheden af metan og ilt for metanoxiderende bakterier. En detaljeret
beskrivelse af teknologi og styringsprincipper forventes at blive offentliggjort i løbet af 2023.
Der er via Innovationsfonden (Innomission 3) givet en bevilling til afprøvning af kontrolleret ventilation på
et fuldskala-gyllelager i 2023. I det nye projekt skal strategier til stabilisering af flydelaget under omrøring
og tømning/fyldning også undersøges, idet udviklingen af flydelagets mikrobiologi er en langsom proces
og potentielt kan begrænse omfanget af metanoxidation henover sommeren.
115
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0116.png
6.7.1 Anvendelse
Andelen af lagre med fast overdækning er i vækst (se figur 6.4) og repræsenterede i 2018 omkring 10% af
kvæggylle, og 25% af svinegylle Mikkelsen & Albrektsen, 2020). Hvordan en fast overdækning påvirker
betingelserne for flydelagsdannelse er endnu dårligt belyst. Hvis det lykkes at dokumentere en væsentlig
forbedring af metanfjernelse med kontrolleret ventilation af overdækkede gyllebeholdere, vil det
formentlig være en omkostningseffektiv løsning for lagre med eksisterende teltoverdækning, selvom det
skal understreges at der kan være behov for modifikation af teltoverdækningen for at begrænse et
eksisterende passivt luftskifte.
Figur 6.4
Estimeret andel af gylle i gyllebeholdere med fast overdækning (gengivet efter Mikkelsen &
Albrektsen, 2020).
6.7.2 Relevans og potentiale
Sammenlignet med vurderingen af dette virkemiddel i Olesen et al. (2018) er der sket en afklaring i form af
et ”proof-of-concept” for en teknisk løsning til dynamisk ventilationskontrol, og der er taget initiativ til
afprøvning i fuld skala. Der savnes fortsat viden om forekomst af flydelag i lagre med fast overdækning, og
udvikling af metoder til omrøring, import og eksport af gylle til lageret, som ikke destruerer flydelaget.
Tiltaget er ikke relevant for forsuret gylle og afgasset gylle, der er selvstændige virkemidler mod
metanemission. Principielt kan virkemidlet anvendes på alle bedrifter med opbevaring af ubehandlet gylle,
herunder økologiske brug, hvis teknologiens effektivitet kan dokumenteres under praktiske lagringsforhold.
Teknologien forventes, i tilfælde af positiv afprøvning i fuld skala, at kunne kombineres med eksisterende
teltoverdækning, eller den kan implementeres sammen med teltoverdækning på lagre, hvor dette endnu
ikke er etableret.
6.7.3 Effekt på drivhusgasudledning
Mængden af gylle, som opbevares i lagertanke, varierer i løbet af året, og afhænger af sædskifte.
Tilsvarende vil gyllens temperatur variere med lufttemperaturen over døgnet og i løbet af året, ligesom der
116
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0117.png
også vil være en temperaturgradient med afstanden til gyllens/flydelagets overflade. Tilsammen betyder
disse forhold, at der er stor variation i potentialet for metanproduktion i gyllen, og dermed også i
betingelserne for metanoxidation i flydelag. Overdækning med ventilationskontrol sigter mod at optimere
betingelserne for metanoxidation i dette variable miljø.
Pilotskala-forsøg i 2021 fandt, at
ventilationskontrollen kunne tilpasse sig metanemissionens døgnvariation, såvel som sæsonvariation.
Effektiviteten med hensyn til metanfjernelse voksede henover sommeren, muligvis som følge af stigende
lagringstemperatur og metanproduktion, og vækst i antallet af aktive metanoxiderende bakterier.
Måleresultater vedrørende metanreduktion med dynamisk ventilationskontrol er endnu ikke tilgængelige.
I en tidligere vurdering af effekten af overdækning af gyllelagre med flydelag blev potentialet angivet til
40% reduktion (Petersen & Hutchings, 2020); resultaterne med den nye teknologi er konsistente med denne
vurdering, og med vurderingen af 25-50% metanreduktion med overdækning fra IPCC (IPCC, 2019). I dette
arbejde regner der derfor med en reduktion på 40%.
Reference-situationen i forhold til ammoniakemission er gyllelager med teltoverdækning, og her forventes
ingen ændring i emissionen (Olesen et al., 2018). Reference-situationen i forhold til lattergasemission er
gyllelager med veludviklet flydelag. Der forventes ingen ændring i potentialet for lattergasemission (IPCC,
2019).
Tabel 6.14
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme og
overdækning med ventileret flydelag i lager. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med
ringkanal eller bagskyl, fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og
skraber. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes. Enheder i pr. ton
henviser til pr. ton gylle ab dyr eller 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Stald
Lager
Udbredelse, %
Reduktion
netto
Total 2020 Potenti
kg
kt
ale
CO
2
e/ CO
2
e/
ton
Staldty
pe
2,5
2,2
1,1
0,7
1,1
0,7
1,1
0,7
4,4
3,4
0
100
9,0
66
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, skraberanlæg
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Kvæg, Sengebåse, fast gulv, 2% hæld, skrab
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,7
1,7
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
1,9
1,9
0,8
0,5
0,9
0,5
0,9
0,5
0,9
0,5
2,5
1,5
0
100
10
27
0
100
10
35
0
100
10
10
0
100
28
134
117
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0118.png
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m, delvis spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,5
1,5
1,1
1,1
1,9
1,9
2,5
2,5
2,8
2,8
1,5
1,5
2,6
2,6
0,9
0,9
1,8
1,8
2,6
1,6
2,8
1,7
2,4
1,4
2,2
1,3
2,1
1,2
2,4
1,4
2,0
1,2
0,9
0,5
2,5
1,5
4,1
3,1
3,8
2,7
4,2
3,3
4,6
3,8
4,8
4,0
3,8
2,9
4,6
3,8
1,8
1,5
4,2
3,2
0
100
29
111
0
100
31
33
0
100
26
70
0
100
24
25
0
100
23
5,0
0
100
26
62
0
100
22
12
0
100
10
145
0
100
27
464
6.7.4 Samspil til andre virkemidler
Overdækning med kontrolleret ventilation er komplementær til andre virkemidler, herunder forsuring i
lagertanken (afsnit 6.2) og biogasbehandling før lagring (afsnit 6.5).
6.7.5 Usikkerheder
Der er endnu ikke erfaringer med tætning af eksisterende teltoverdækning med henblik på at kontrollere
ventilationen. Ligeledes er der behov for praktiske erfaringer med omrøring, tømning og påfyldning af gylle
uden, eller med en begrænset, destruktion af flydelaget. Årsagen hertil er, at flydelagets mikrobiologi
udvikler sig langsomt, og metanoxiderende bakterier kræver et delvist udtørret og kvælstoffattigt miljø
(Duan et al., 2012; 2017).
Referencer
Duan, Y.-F., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2012). Inhibition of methane oxidation in slurry surface crust by
inorganic nitrogen. J. Environ. Qual. 42, 507-515.
Duan, Y.-F., Reinsch, S., Ambus, P., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2017). Methanotrophic activity in slurry surface
crusts as influenced by
CH
4
,
O2, and inorganic N. Journal of Environmental Quality 46, 767–775.
118
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Agriculture, Forestry and Other Land Use,
vol 4. Intergovernmental Panel on Climate Change, IGES, Hayama, Kanagawa, Japan.
IPCC (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Calvo
Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko, Y.,
Shermanau, P. and Federici, S. (eds). Published: IPCC, Switzerland.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. (2020). Forbedring af datagrundlaget for opgørelse af ammoniakemissionen
fra landbruget. Notat af 29. januar 2020. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. 26 pp.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
Petersen, S.O., Amon, B., Gattinger, A. (2005). Methane oxidation in slurry storage surface crusts. J. Environ.
Qual. 34: 455-461.
Petersen, S.O., Dorno, N., Lindholst, S., Feilberg, A., Eriksen, J. (2013). Emissions of
CH 4
, N2O, NH3 and odorants
from pig slurry during winter and summer storage. Nutr. Cycl. Agroecosys. 95:103-113.
Petersen, S.O., Hutchings, N. (2020). 'Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget bl.a. som følge
af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog - med tilføjelse', Nr. 2020-0089474, 23 s., aug. 18, 2020.
119
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.8 Afbrænding og pyrolyse af husdyrgødning (fiberfraktion efter separering)
(KVM6.8)
Forfattere: Peter Sørensen og Nicholas J. Hutchings, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Henrik B. Møller, Institut for Bio- og Kemiteknologi
En betydelig del af dette afsnit er kopieret fra “Virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen” (Eriksen
et al., 2020, side 256-269) suppleret med nye informationer. Udnyttelseskravene for husdyrgødning er
ændret fra 2020-21 og har betydning for effekten på drivhusgasser, og de nye udnyttelseskrav er anvendt
her.
6.8.1 Anvendelse
Dette virkemiddel er defineret som afbrænding eller pyrolyse af fiberfraktion fra separering af
biogasgødning eller afbrænding af fast fjerkrægødning. Afbrænding/pyrolyse af husdyrgødning giver
muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen og fosforoverskuddet i husdyrintensive områder. Det er
alene fast husdyrgødning, herunder fiberfraktion efter separering af gylle, der kan komme på tale til
afbrænding. Ved afbrænding og pyrolyse tabes størstedelen af gødningens kvælstof til luften, til gengæld
giver det mulighed for en energiproduktion. Størstedelen af kvælstoftabet sker som uskadelig frit kvælstof
(N
2
), der i forvejen udgør den største del af atmosfærens indhold af gasmolekyler. Under afbrændingen sker
der dog også en emission af NO
x
forbindelser og en betydelig del af svovlindholdet tabes som SO
2
.
Samtidigt vil en del af det tabte kvælstof blive erstattet med kunstgødning, hvortil der er knyttet en emission
af drivhusgasser ved produktion af gødningen.
Den langsigtede kvælstofudvaskning fra organisk bundet kvælstof i husdyrgødning er større end ved
tilførsel af mineralsk kvælstof (Sørensen & Børgesen, 2015), og ved at fjerne det organiske kvælstof kan
udvaskningen derved reduceres. En reduktion af nitratudvaskningen har en indirekte effekt på emissionen
af lattergas. Med dette virkemiddel afbrændes eller pyrolyseres fast husdyrgødning, der hovedsageligt
indeholder organisk bundet kvælstof, og i stedet anvendes mineralsk kvælstof i handelsgødning.
I fremtiden forventes pyrolyse eller termisk forgasning, og dermed produktion af biokul/biochar, at blive
mere udbredt end afbrænding af husdyrgødning. Derved kan opnås en binding af stabilt kulstof i jorden.
Ved pyrolyse/forgasning fås de samme effekter som ved afbrænding, men samtidigt en øget
kulstofbinding i jorden og et lavere energiudbytte.
6.8.2 Relevans og potentiale
Afbrænding og pyrolyse af husdyrgødning kræver godkendte anlæg til forbrændingen. Det vurderes, at
det med de nuværende krav til kontrol med emissioner ved afbrænding kun vil være realistisk at
gennemføre afbrænding i større centrale anlæg. Det kræver omfattende investeringer at etablere sådanne
120
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0121.png
anlæg, men i bl.a. Holland og England findes anlæg til afbrænding af fast fjerkrægødning. Der har tidligere
været planer om etablering af forbrændingsanlæg i forbindelse med større biogasanlæg i Danmark, og
der er i perioder sket afbrænding på større anlæg i Danmark. Fjerkrægødning er mest velegnet til
afbrænding pga. et højt tørstofindhold.
De beregnede effekter på nitratudvaskning er bl.a. afhængige af, hvor stor en kvælstof-andel der fjernes
med fiberfraktionen og af de gældende udnyttelseskrav til husdyrgødningen. Der er regnet med de nye
udnyttelseskrav på 80% for svinegylle, 75% for kvæggylle og 70% for fast fjerkrægødning, gældende fra
gødningsåret 2020-21. Ved beregning af effekten af afbrænding af fiberfraktion er der regnet med det
gældende udnyttelseskrav for den resterende væskefraktion på 85 %.
I princippet kan stort set al fast husdyrgødning afbrændes, herunder fibre efter gylleseparation. I praksis
anvendes det stort set ikke, da økonomien ikke er rentabel i forhold til alternative muligheder. Med de
nuværende rammevilkår forventes afbrænding af husdyrgødning ikke at blive udbredt.
Den nuværende lovgivning på området favoriserer afbrænding af fiberfraktionen efter bioforgasning, idet
der skal betales affaldsafgift ved afbrænding af ikke-forgassede fibre.
I tabel 6.15 er vist de forudsætninger, der er brugt ved beregningen af effekten ved forbrænding og
pyrolyse af fiberfraktioner, der er baseret på ekspertvurderinger lavet af Henrik B. Møller og Peter Sørensen,
Aarhus Universitet. Forudsætningerne for beregning af nitratudvaskning fra mineralsk N og organisk N i
fiberfraktion er beskrevet i Eriksen et al. (2020).
Tabel 6.15
Forudsætninger brugt ved beregning af udvaskningseffekt af separering af bio-afgasset svine-
og kvæggylle og afbrænding af fiberfraktion, beregnet som % af total N i den ubehandlede gylle med en
3-årig horisont. Forudsætningerne er baseret på ekspertvurderinger (Henrik B. Møller og Peter Sørensen,
Aarhus Universitet).
Svinegylle afgasset
Total kvælstof i fiberfraktion
Organisk kvælstof i fiberfraktion
Ammonium-N i fiber
Udvaskning fra fiberfraktion
Udnyttelseskrav af væskefraktion (85 % af
væskefraktion)
Udnyttelseskrav før separation
Øget forbrug af handelsgødning ved afbrænding
Øget udvaskning fra handelsgødning
Nettoudvaskning fra fiberfraktion
1)
1)
Kvæggylle afgasset
25
18
7
6,5
63,7
75
11,3
2,0
4,5
16,3
7,5
8,75
3,8
71,2
80
8,8
1,6
2,2
Beregnet som differens mellem udvaskning fra fiberfraktion
–
udvaskning fra substituerende handelsgødning.
121
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0122.png
Effekten af afbrænding/pyrolyse af fiberfraktion på udvaskningen, der opnås inden for en 3-årig
tidshorisont, er beregnet til 2,2 % af total N i ubehandlet gødning for afgasset svinegylle og 4,5 % af total N
for afgasset kvæggylle. Der vil være en større effekt på længere sigt.
I tabel 6.16 er vist forudsætninger anvendt for beregning af effekter på N udvaskning af afbrænding af fast
fjerkrægødning og fjerkrædybstrøelse. Beregningen af nitratudvaskning er nærmere beskrevet i Eriksen et
al. 2020. Det antages at der ved afbrænding af 100 kg N i fjerkrægødning erstattes med 70 kg N i
handelsgødning, svarende til udnyttelseskravet.
Tabel 6.16
Forudsætninger og beregning af effekt af afbrænding af fjerkrædybstrøelse på kvælstof-
udvaskning på 3-årig horisont sammenlignet med tilsvarende tilførsel af handelsgødning (ved 70 %
udnyttelseskrav) angivet som % af total N i ubehandlet husdyrgødning. Forudsætninger er baseret på
ekspertvurdering (Peter Sørensen, Aarhus Universitet). Det antages at 100 kg N i afbrændt fjerkrægødning
erstattes med 70 kg N i handelsgødning.
Dybstrøelse
Mineralsk N + N mineraliseret i 1. vækstsæson, (18 % udvaskes)
Organisk kvælstof, 29 % udvaskes
Ammoniaktab
Total N i gødning
Nitrat udvaskning
Ekstra udvaskning fra dybstrøelse
60
30
10
100
19,5
6,9
Handelsgødning
70
0
0
70
12,6
Afbrænding af fjerkrædybstrøelse forventes at reducere kvælstofudvaskningen med 6,9 kg N/100 kg total
N i gødningen inden for en 3-årig horisont (tabel 6.16).
I tabel 6.17 findes beregninger af de potentielle effekter på kvælstofudvaskning ved afbrænding af
fiberfraktion, hvis hele produktionen af svine- og kvæggylle separeres og afbrændes efter bioforgasning,
og tilsvarende hvis al den producerede fjerkrædybstrøelse afbrændes.
Gylle fra kvæg og svin indberettes i gødningsregnskaber både som blandet gylle, kvæggylle, svinegylle og
afgasset biomasse. Fordelingen mellem svinegylle og kvæggylle i tabel 6.17 er estimeret ud fra fordelingen
mellem kvæggødning og svinegødning i gødningsindberetninger og den samlede mængde kvælstof i
gylle.
122
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0123.png
Tabel 6.17
Årlig produktion af kvælstof i gylle og fast fjerkrægødning/fjerkrædybstrøelse i 2016-17 og
potentielle effekter på kvælstofudvaskningen over en 3-årig tidshorisont hvis hele produktionen af gylle
afgasses, separeres og fiberfraktion afbrændes og al fast fjerkrægødning afbrændes. Mængden af
fjerkrædybstrøelse er estimeret med antagelse om, at fjerkrægødning, der ikke er indberettet som
fjerkrægylle i gødningsregnskaber, findes som fast fjerkrægødning/dybstrøelse (AU udtræk fra
gødningsregnskaber, 2019).
Gødningstype
Mængde
(tons N/år )
1)
Reduktion i N
udvaskning ved
afbrænding
(% af total N)
2)
Svinegylle
Kvæggylle
Fast fjerkrægødning/fjerkrædybstrøelse
1.
Kvælstof i ubehandlet gylle og dybstrøelse
Relateret til kvælstof i ubehandlet gylle
75.000
99.000
7.800
2,2
4,5
6,9
Samlet reduktion i N
udvaskning ved
behandling af al gødning
(tons N/år)
1.650
4.455
540
2.
6.8.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ud over en reduktion i kvælstofudvaskning, vil afbrænding af fiberfraktion reducere kvælstof og
kulstoftilførsel til jorden og reducere ammoniakemission, men øge kvælstofinput i handelsgødning (tabel
6.18) og emission af NOx. Ved pyrolyse øges dog kulstofbindingen i jorden (Elsgaard et al. 2022).
Reduktionen i kulstofinput ved afbrænding beregnes her på baggrund af C:N forholdet i den pågældende
husdyrgødning. Det er antaget, at organisk kvælstof i fiberfraktionen fra kvæg- og svinegylle udgør
henholdsvis 76 % og 46 % af total-kvælstof. Kulstofindholdet i fiberfraktionen beregnes fra et estimeret C/N
forhold på 11 for både svine- og kvæggylle, baseret på analyser af afgasset fiberfraktion fra
dekantercentrifuge med forskellig oprindelse (Møller et al. 2002; Petersen & Sørensen, 2009). For fast
fjerkrægødning/fjerkrædybstrøelse er et C:N forhold på 7,4 (Kristensen, 2006) benyttet i beregningerne.
Reduktionen i ammoniakemission beregnes på baggrund af en separeringsprocent for kvælstof på 20 %
(andel af gylle-kvælstof som bliver i den faste fraktion) (Møller et al., 2002) og en ammoniakemissionsfaktor
for udbragt husdyrgødning på 9,1 %, som er faktoren brugt i afrapportering under UNFCCC (DCE, 2020).
Det antages, at en afbrænding af fiberfraktion ikke giver anledning til en ændring i ammoniak- og
lattergasemission fra lager. I praksis, er et fald i ammoniak- og lattergasemission muligt, hvis fiberfraktionen
bliver afbrændt umiddelbart efter separation eller/og de separerede produkter bliver opbevaret uden
ilttilgang. Alternativt, er højere emissioner fra lager muligt, hvis opbevaringen foregår under forhold med
høj lufttilgang.
123
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0124.png
Tabel 6.18
Oversigt over ændringer i N tilførsler og N-udvaskning ved afbrænding eller pyrolyse af afgasset
fiber fra gylle og afbrænding af fast fjerkrægødning.
Gødningstype
Svinegylle
Kvæggylle
Fjerkrædybstrøelse
(% af total N i ubehandlet gødning)
N input i handelsgødning
N input i husdyrgødning
N-udvaskning
8,8
-16
-2,2
11,3
-25
-4,5
70
-100
-6,9
Beregningsgrundlaget er:
Ændring i direkte lattergasemission = (ændring i husdyrgødning kvælstofinput - øget handelsgødning
kvælstofinput) * direkte lattergasemissionsfaktor (N
2
O-N)
Ændring i indirekte lattergasemission = (ændring i NH
3
emission fra husdyrgødning - ændring i NH
3
emission
fra handelsgødning) * direkte lattergasemissionsfaktor (N
2
O-N) + reduktion i kvælstofudvaskning *
lattergasemissionsfaktor (N
2
O-N) for udvaskning
En oversigt over ændringer i kvælstof- og kulstofinput og emissioner er vist i tabel 6.19. Ændringen i
kulstoflagring i jorden er beregnet med en antaget andel langtidslagring (20 år) af tilført kulstof til jorden
på 12 % (Thomsen et al., 2013; Maillard & Angers, 2014). En oversigt over emissioner i CO
2
-ækvivalenter er
vist i tabel 6.20.
Tabel 6.19
Antagne ændringer i kvælstof- og kulstofinput og emissioner ved afbrænding af fiberfraktion af
al svine- og kvæggylle i Danmark (efter afgasning), samt afbrænding af al fast fjerkrægødning. Der er her
antaget en fuldstændig forbrænding og ikke produktion af biochar ved termisk forgasning. Der er ikke taget
højde for øget behov for transport i forbindelse med afbrænding.
Gødningstype
Ændring i
Øget
Ændring i
Ændring i
Kulstof
husdyrgødning handelsgødning NH
3
emission NH
3
emission fra afbrændt
kvælstof input kvælstof input
fra
handelsgødning
husdyrgødning
(tons N/år)
Svinegylle
Kvæggylle
Fast
fjerkrægødning/
fjerkrædybstrøelse
Total
-44.550
23.247
-4.124
930
461.970
-55.436
-12.000
-24.750
-7.800
6.600
11.187
5.460
-1.092
-2.252
-780
264
447
218
Ændring i
kulstoflagring i
jorden
(tons C/år)
132.000
272.250
57.720
-15.840
-32.670
-6.926
124
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0125.png
Tabel 6.20
Drivhusgas opgørelse ved afbrænding af fiberfraktion af al svine- og kvæggylle i Danmark (efter
afgasning), samt afbrænding af al fast fjerkrægødning.
Gødningstype
Reduktion i
Reduktion i direkte
Reduktion i
indirekte N
2
O fra N
2
O emission
indirekte N
2
O fra
N-udvaskning
NH
3
emission
(t CO
2
ækv/år)
Svinegylle
Kvæggylle
Fast fjerkrægødning/
fjerkrædybstrøelse
Total
14.310
99.759
14.959
-203.267
-74.239
3.554
9.597
1.159
25.287
63.514
10.958
3.877
8.451
2.630
-58.080
-119.790
-25.397
-25.361
-38.228
-10.650
Effekt af ændret Total reduktion
kulstoflagring i
jorden
Energiproduktionen, der kan erstatte fossile energikilder, er beregnet som fiberens effektive brændværdi,
fratrukket energiforbruget til separering (Eriksen et al., 2014). Energiforbruget til separering beregnes på
baggrund af mængden af behandlet gylle og energiforbruget pr. tons behandlet gylle. Mængden af
behandlet gylle er beregnet fra den total-N koncentration i svinegylle og kvæggylle, som er antaget til at
være henholdsvis cirka 4,2 og 3,63 kg N/tons (Kristensen, 2009). Energiforbruget til separation er i FarmTests
med repræsentative teknologier (Pedersen, 2009; Frandsen, 2010) målt til 1,3 kWh/ton for svinegylle og
2,0 kWh ton
-1
for kvæggylle, svarende til 4,7 og 7,2 MJ/ton behandlet. Der er taget udgangspunkt i
separering med dekantercentrifuge.
Den effektive brændværdi (nettobrændværdi) er sat til 8,8 MJ/kg tørstof baseret på målinger af
brændværdien ved samforbrænding af fugtig afgasset fiberfraktion sammen med halm (Kristensen et al.,
2009). I forsøgene er anvendt en fiberfraktion med 30-35% tørstof. Omregningen fra kulstof til tørstof er
baseret på værdien 37,4 % C i tørstof målt for afgasset dekanter-centrifugeret fiber (Petersen & Sørensen,
2008). Det betyder en nettobrændværdi på 23,5 GJ/ton C. Det er usikkert hvad det betyder for
drivhusgasbalancen hvis fiberfraktion tørres før afbrænding.
Tabel 6.21
Opgørelse af energiproduktion ved afbrænding af fiberfraktion af al svine- og kvæggylle i
Danmark (efter afgasning), samt afbrænding af al fast fjerkrægødning.
Gødningstype
Friskvægt, før
separering
(tons/år)
Svinegylle
Kvæggylle
Fast fjerkrægødning/
fjerkrædybstrøelse
Total
17.857.143
27.272.727
296.578
45.426.448
Energi til
separering
(GJ/år)
83.929
196.364
0
280.292
Nettoenergiproduktion
ved afbrænding
(GJ/år)
3.103.720
6.401.422
1.357.172
10.862.314
Nettoenergi *)
(GJ/år)
3.019.791
6.205.058
1.357.172
10.582.021
(t CO
2
-ækv./år)
172.128
353.688
77.359
603.175
*) Nettoenergi = nettoenergi ved afbrænding
–
energi til separering
125
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Der er ikke fundet målinger af effektiv brændværdi af fjerkrægødning og der er anvendt samme effektive
brændværdi på 23,5 GJ/tons C, som for afgasset fiber. Mængden af kulstof afbrændt er estimeret i tabel
6.19. I tabel 6.21 er produktionen af nettoenergi beregnet og værdien af at substituere naturgas sat til 57
kg CO
2
-ækv/GJ (Iversen et al., 2005).
I tabel 6.22 er drivhusgaseffekten opgjort pr. tons kvælstof i behandlet gødning, og der er både lavet
beregninger for afbrænding og pyrolyse af afgasset fiber fra gylle. Ved pyrolyse opnås en øget
kulstofbinding i jorden, men til gengæld en lavere energiproduktion. Ved pyrolyse er antaget en øget
kulstofbinding på netto 0,29 tons CO
2
-ækv./tons tørstof i fiberfraktion fra både kvæg og svin (Elsgaard et
al. 2022). Elsgaard et al. (2022) angiver et energiforbrug på 5,1 GJ/tons fiber tørstof til en nødvendig tørring
til 90% tørstof og 0,9 GJ/tons tørstof til eventuel pelletering og energiudbyttet i pyrolyse-olie og gas antages
til 7,3 GJ/ton tørstof i fiber. Det er her indregnet at 80% af energiforbruget ved tørring kan genindvindes
(Henrik Møller, AU, Personlig kommunikation), og der er ikke medregnet energiforbrug til eventuel
pelletering. Dermed fås et nettoenergiudbytte på 6,3 GJ/tons tørstof i fiber ved pyrolyse. Ved omregning til
effekt per tons behandlet N i gylle er antaget at fiberfraktioner fra dekantercentrifuge indeholder 0,027 tons
tørstof/kg N (Møller et al., 2002). Energiudbyttet ved afbrænding af fiberfraktion er beregnet uden at tage
hensyn til genvinding af energi ved tørring, idet vi kun har fundet energidata fra afbrænding af ikke-tørret
fiberfraktion. For alle tre gødningstyper ses samlet set en reduktion i drivhusgasemissionen. Reduktionen pr.
tons behandlet kvælstof (kvælstofmængde i gylle til biogasanlæg) er opgjort til 1,9 tons CO
2
-ækv. for
svinegylle ved afbrænding, 4,1 tons CO
2
-ækv. for kvæggylle og 0,9 tons CO
2
-ækv. for fjerkrægødning. Ved
pyrolyse fås en større reduktion end ved afbrænding med en reduktion på 3,3 tons CO
2
-ækv. for svinegylle
og 5,5 tons CO
2
-ækv. for kvæggylle. Det skal nævnes at energiudbyttet ved afbrænding typisk vil være i
form af varme, mens der ved pyrolyse produceres olie og gas, der potentielt kan have en større værdi.
Effekten per tons behandlet gødning kan omregnes fra
Tabel 6.22
ved at antage 4,2 kg N/ton i svinegylle,
3,63 kg N/ton i kvæggylle og 26,3 kg N/ton i fast fjerkrægødning.
I tabel 6.22 er ikke indregnet effekt af emission fra produktionen af den øgede mængde handelsgødning
der forventes brugt ved afbrænding/pyrolyse, idet denne emission ikke sker i Danmark. Ved en
emissionsfaktor ved produktion af N gødning på 5,6 kg CO
2
kg
-1
N (Chojnacka et al., 2019) fås per tons N i
behandlet gødning en øget emission ved produktion af handelsgødning på (88 kg N/tons N * 5,6 kg CO
2
kg
-1
N) = 0,5 tons CO
2
-ækv./tons behandlet N for svinegylle, (113 kg N/tons N * 5,6 kg CO
2
kg
-1
N) = 0,6
tons CO
2
-ækv./tons behandlet N for kvæggylle og (700 kg N/tons N * 5,6 kg CO
2
kg
-1
N) = 3,9 tons CO
2
-
ækv./tons behandlet N for fjerkrægødning. Det betyder således for fjerkrægødning, at en lille reduktion i
drivhusgasudledningen ændres til en øget emission, hvis emissionen fra produceret handelsgødning
inkluderes. For kvæg- og svinegylle beregnes stadigt en reduktion i emissionen, hvis emissionen fra ekstra
produceret handelsgødning medregnes.
126
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0127.png
Tabel 6.22
Drivhusgaseffekter ved afbrænding og pyrolyse af fiberfraktion af svine- og kvæggylle (efter
afgasning), samt afbrænding af fast fjerkrægødning opgjort per tons N i ubehandlet gødning (N i gylle før
separering). Negative tal indikerer reduceret drivhusgas emission. Energiproduktionen antages at
substituere fossil energi. Effekten af øget produktion af handelsgødning ved afbrænding og pyrolyse er ikke
inkluderet.
Gødningstype
Indirekte
N
2
O fra N
udvasknin
g
Direkte
N
2
O
emission
Indirekte
N
2
O fra NH
3
emission
Ændring i
kulstoflagrin
g i jorden
Samlet
mark
effekt
Energi-
produktio
n
Samlet
effekt*
(tons CO
2
-ækv./tons behandlet N)
Svinegylle,
afbrænding
Svinegylle,
pyrolyse
Kvæggylle,
afbrænding
Kvæggylle,
pyrolyse
Fast
fjerkrægødning/
fjerkrædybstrøels
e, afbrænding
-0,04
-0,04
-0,11
-0,11
-0,01
-0,30
-0,30
-0,75
-0,75
-0,13
-0,05
-0,05
-0,10
-0,10
-0,03
0,77
-1,29
1,60
-2,02
0,34
0,39
-1,68
0,63
-2,98
0,16
-2,3
-1,6
-4,7
-2,5
-1,0
-1,9
-3,3
-4,1
-5,5
-0,9
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at
indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht.
at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten
af virkemidlerne.
6.8.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet spiller blandt andet sammen med efterafgrøder, idet effekten af afbrænding bl.a. skyldes en
reduktion i mineraliseret N om efteråret, der i højere grad er udsat for udvaskning. Ved etablering af
efterafgrøder reduceres især udvaskning fra N mineraliseret om efteråret og dermed vil der være et samspil.
Endvidere vil der være et samspil til virkemiddel med ændrede udnyttelseskrav for husdyrgødning.
6.8.5 Usikkerheder
Effekten af afbrænding/pyrolyse beregnes som en sum af en række både positive og negative effekter.
Det betyder at den relative usikkerhed er stor, idet der er betydelig usikkerhed på de enkelte komponenter.
Den samlede usikkerhed vurderes til højere end +/- 100 % af de estimerede værdier.
Vidensbehov
Der er bl.a. behov for bedre viden omkring netto-energiproduktion ved afbrænding af forskellige typer
husdyrgødning under praktiske forhold. Energiproduktionen har betydelig indflydelse på den beregnede
drivhusgaseffekt.
127
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Referencer
Chojnacka, K., Kowalski, Z., Kulczycka, J., Dmytryk, A., Górecki, H., Ligas, B., Gramza, M. (2019). Carbon
footprint of fertilizer technologies. Environmental Management 231, 962-967.
DCE (2020). National Inventory Submissions 2020; Denmark. https://unfccc.int/ghg-inventories-annex-i-
parties/2020
Elsgaard, L., Adamsen, A. P. S., Møller, H. B., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, E. Ø., Arthur, E., Abalos, D.,
Andersen, M. N., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., & Elofsson, K. (2022). Knowledge synthesis on
biochar in Danish agriculture: - Biochar production, use and effect in soil agroecosystems (part 1) and
Economic assessment of biochar production and use (part 2). DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. DCA rapport Nr. 208 https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
Eriksen J. et al (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering.
DCA Rapport nr 52.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C. D., Abalos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., ... Jørgensen, U. (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
Nr.
174
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Frandsen, T.Q. (2010). Separering af svinegylle med SepKon SK-4. Videncentret for Landbrug. Farm-Test nr.
45 (Bygninger), 17 pp.
Iversen, P.A. et al. (2005). Rapport fra arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 125 pp.
Kristensen, E.F., Kristensen, J.K., Sørensen, P., Hansen, M.N. (2009). Forbrænding af separeret husdyrgødning
i mindre fyringsanlæg. Grøn Viden DJF Husdyrbrug nr. 50. 8pp.
Kristensen, I.S. (2006). Næringsstofindhold i 650 husdyrgødningsprøver fra Landsforsøgene. Ikke-publiseret
data analyse. Danmarks Jordbrugsforskning. Okt. 2006.
Maillard, E., Angers, D.A., (2014). Animal manure application and soil organic carbon stocks: a meta-
analysis. Glob Chang Biol 20, 666-679.
Møller, H.B., Sommer, S.G., Ahring, B.K. (2002). Separation efficiency and particle size distribution in relation
to manure type and storage conditions. Bioresource Technology 85, 189-196.
Pedersen, T.R. (2009). Separering af kvæggylle med Kemira 812P. FarmTest nr. 40 (Bygninger), 24 pp.
128
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Petersen, J., Sørensen, P. (2008). Loss of nitrogen and carbon during storage of the fibrous fraction of
separated pig slurry and influence on nitrogen availability. Journal of Agricultural Science 146, 403-413.
Sørensen, P., Børgesen, C.D. (2015). Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning ved anvendelse af afgasset
biomasse. DCA rapport nr 65. 46 s.
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Moller, H.B., Sorensen, P., Christensen, B.T. (2013). Carbon dynamics and retention
in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology & Biochemistry 58, 82-87.
129
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.9 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og bioforgasning (KVM6.9)
Forfattere: Frederik Rask Dalby og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Bioforgasning er oplagt at kombinere med hyppig udslusning da hyppigt udsluset gylle indeholder en
højere mængde omsætteligt organisk materiale (VS
d
), som omsættes i biogasanlægget og øger
metanudbyttet, hvorved metanudledningen fra lagring af gylle i stald og gyllebeholder samtidigt
reduceres. Feng et al. (2022) undersøgte effekten af hyppigt udsluset svinegylle på metanudledning
umiddelbart efter udslusning og fandt et langt mindre metantab i stalden fra hyppigt udsluset gylle. Dette
kan skyldes at inokulum ikke når at tilpasse sig i gyllen og dermed ikke udleder metan umiddelbart efter
udslusning. At gyllen ikke udleder store mængder metan efter udslusning er vigtigt, da gyllen kortvarigt
opbevares i fortanke før det afhentes til biogasanlægget. Det vigtigt at logistikken er nøje planlagt mellem
gård og biogasanlæg, da det organiske materiale ellers delvist nedbrydes i fortanken, før det udnyttes i
biogasanlægget.
6.9.1 Anvendelse
Der henvises til afsnittet om bioforgasning med standard udslusning af svine-og kvæggylle.
6.9.2 Relevans og potentiale
Kombinationen af hyppig udslusning og bioforgasning er yderst relevant og strategisk smart i forhold til at
øge energiudbyttet fra gylle og samtidig reducere metanudledningen fra stalde og gyllebeholderere. Dette
kræver dog udbygning af biogassektoren, samt stiller højere krav til logistiskken end bioforgasning af
standard udsluset gylle. Der henvises til afsnittene for mere information om hyppig udslusning og
bioforgasning som separater klimavirkemidler.
6.9.3 Effekt på drivhusgasudledning
Da en mindre del af det let omsættelige organiske materiale bliver omsat i stalde med hyppig udslusning,
vil den relative andel af organisk materiale som omsættes i biogasanlægget højst sandsynligt stige.
Omsætning af organisk materiale i biogasanlægget reducerer mængden af organisk materiale, som er
tilgængeligt for metanogener (mikroorganismer som danner metan) ude i efterlageret til biogasanlægget.
Adamsen et al. (2021) modellerede effekten af bioforgasning af svinegylle. Det samme princip benyttes i
nærværende sektion for både svine- og kvæggylle. Det antages at gyllen i gennemsnit opbevares i en
fortank i 2 dage, før det afhentes til biogasanlægget. Omsætningen af VS
tot
i biogasanlægget omregnes
fra den specifikke metanproduktion i fuldskala biogas reaktorer (Møller et al., 2022) og sættes til 73% for
svinegylle og 52% for kvæggylle. Fortrængning af naturgas-metan med biogas-metan regnes som tidligere
beskrevet. Samlet reduktionseffekt er angivet i tabel 6.23.
130
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0131.png
Tabel 6.23
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden og
bioforgasning før lageret. Gylle opbevares 2 dage i fortanke før bioforgasning. For kvægstalde er medtaget
gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig
udslusning kan praktiseres.
Kolonnen ”Fortrængning” viser emissioner ved anvendelse af biogas til
erstatning af naturgas. Enheden for CH
4
per ton er CH
4
per ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser
reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre-og staldtype
Ref.
CH
4
udledning,
kg CH
4
/ton
Fortræn
gning,
kg CO
2
/
ton
Stald
Lager
Total
2020 Poten
kg
kt CO
2
e/
tiale CO
2
e
Stald-
/ton
type
0
40
0
39
0
40
0
40
0
37
0
37
0
36
0
40
0
38
0
100
116
278
7
100
126
315
0
100
120
126
0
100
126
482
0
100
95
697
Udbredelse,
%
Reduktion netto
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast
gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast
gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast
gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast
gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel,
delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel,
delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,7
0,2
1,9
1,0
1,5
0,9
1,1
0,8
1,9
1,0
2,5
1,1
1,5
0,8
1,7
0,2
1,7
0,9
0,8
0,3
2,5
0,1
2,6
0,1
2,8
0,1
2,4
0,1
2,2
0,1
2,4
0,1
0,8
0,3
2,5
0,1
2,5
0,6
4,4
1,1
4,1
1,0
3,8
1
4,2
1,1
4,6
1,2
3,8
1,0
2,5
0,6
4,2
1,1
0
100
131
628
0
100
132
138
0
100
95
697
1
100
126
1970
131
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
6.9.4 Samspil til andre virkemidler
Lagervirkemidler (afbrænding af metan, lav-dosis forsuring, ventileret flydelag) vil have en yderligere, men
dog begrænset effekt på den afgassede gylle. Den begrænsede effekt af yderligere lagervirkemidler
skyldes, at det meste af det omsættelige organiske materiale allerede er omsat i biogasanlægget. Dermed
er potentialet for metanudledning i forvejen lavt fra den afgassede gylle.
6.9.5 Usikkerheder
Der er ikke yderligere usikkerheder i forhold til de usikkerheder, som allerede er beskrevet i afsnit omkring
hyppig udslusning og bioforgasning.
Referencer
Feng, L., Guldberg, L. B., Hansen, M. J., Ma, C., Ohrt, R. V. & Møller, H. B. (2022). Impact of slurry removal
frequency on CH4 emission and subsequent biogas production; a one-year case study. Waste
Managementmanagement, 149, 199–206.
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas
Production—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
132
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0133.png
6.10 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og overdækning af gylletanke med
ventileret flydelag (KVM6.10)
Forfattere: Frederik Rask Dalby og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Dette er en kombinationsteknologi, hvor hyppig udslusning fra stalde kombineres med overdækning og
gylletanke med ventileret flydelag. Hyppig udslusning formindsker emission af metan fra stalden, men
udleder mere organisk materiale til gylletanke, hvor det også kan omsættes til metan, men dog med en
lavere produktionsrate på grund af en lavere temperatur i gylle. Overdækning af gylletanke med ventileret
flydelag reducerer udledningen af metan dannet i gyllen under lagring i gylletanke.
6.10.1 Anvendelse
Kan anvendes på alle stalde med mulighed for hyppig udslusning og med overdækkede gylletanke.
6.10.2 Relevans og potentiale
Teknologikombinationen er relevant for alle stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Dog er der ikke
regnet på kvægstalde hvor hyppigudslusning allerede praktiseres, f.eks. kvægstalde med fast gulv og
skraber. Se mere information om de to virkemidler i afsnit 6.1 og 6.7.
6.10.3 Effekt på drivhusgasudledning
Reference er stalde uden hyppig udslusning og uden gylletanke med overdækning og ventileret flydelag.
Reduktionseffekter er angivet i tabel 6.24.
Tabel 6.24
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden og
overdækning med ventileret flydelag i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med
ringkanal eller bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan
praktiseres. Enheden for kg CH
4
per ton er kg CH
4
per ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion
i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre- og staldtype
Ref.
CH
4
-udledning,
kg CH
4
/
ton
Stald
Lager
Total
2020
Potent
iale
kg
CO
2
e/
ton
kt
CO
2
e/Stald
-type
Udbredelse,
%
Reduktion
netto
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter,
bagskyl/ringkanalanlæg
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter
Ja
Nej
Ja
1,7
0,1
1,9
0,8
0,5
2,5
2,5
0,7
4,4
0
100
51
374
0
100
54
259
133
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0134.png
(33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter
(33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 %
fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 %
fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 %
fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 %
fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs +
individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs +
individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis
spaltegulv
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
0,8
1,5
0,7
1,1
0,6
1,9
0,7
2,5
0,9
1,5
0,6
1,7
0,1
1,7
0,7
1,7
2,6
1,7
2,8
1,7
2,4
1,6
2,2
1,6
2,4
1,6
0,8
0,5
2,5
1,7
2,5
4,1
2,4
3,8
2,4
4,2
2,4
4,6
2,5
3,8
2,2
2,5
0,7
4,2
2,4
0
100
45
108
0
100
52
140
0
100
41
43
0
100
47
180
0
100
59
62
0
100
51
374
0
100
50
790
6.10.4 Samspil til andre virkemidler
Overdækning med kontrolleret ventilation er komplementær til andre virkemidler, herunder lav-dosis
forsuring i lagertanken (afsnit 6.4) og biogasbehandling før lagring (afsnit 6.5).
6.10.5 Usikkerheder
Der er endnu ikke erfaringer med tætning af eksisterende teltoverdækning med henblik på at kontrollere
ventilationen. Ligeledes er der behov for praktiske erfaringer med omrøring, tømning og påfyldning af gylle
uden, eller med en begrænset, destruktion af flydelaget. Årsagen hertil er, at flydelagets mikrobiologi
udvikler sig langsomt, og metanoxiderende bakterier kræver et delvist udtørret og kvælstoffattigt miljø
(Duan et al., 2012; 2017).
Referencer
Duan, Y.-F., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2012). Inhibition of methane oxidation in slurry surface crust by
inorganic nitrogen. J. Environ. Qual. 42, 507-515.
134
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Duan, Y.-F., Reinsch, S., Ambus, P., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2017). Methanotrophic activity in slurry surface
crusts as influenced by
CH
4
,
O2, and inorganic N. Journal of Environmental Quality 46, 767–775.
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Agriculture, Forestry and Other Land Use,
vol 4. Intergovernmental Panel on Climate Change, IGES, Hayama, Kanagawa, Japan.
IPCC (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Calvo
Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko, Y.,
Shermanau, P. and Federici, S. (eds). Published: IPCC, Switzerland.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. (2020). Forbedring af datagrundlaget for opgørelse af ammoniakemissionen
fra landbruget. Notat af 29. januar 2020. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi. 26 pp.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
Petersen, S.O., Amon, B., Gattinger, A. (2005). Methane oxidation in slurry storage surface crusts. J. Environ.
Qual. 34: 455-461.
Petersen, S.O., Dorno, N., Lindholst, S., Feilberg, A., Eriksen, J. (2013). Emissions of
CH 4
, N2O, NH3 and odorants
from pig slurry during winter and summer storage. Nutr. Cycl. Agroecosys. 95:103-113.
Petersen, S.O., Hutchings, N. (2020). 'Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget bl.a. som følge
af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog - med tilføjelse', Nr. 2020-0089474, 23 s., aug. 18, 2020.
135
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0136.png
6.11 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og opsamling af gas i gyllelagre og
afbrænding (KVM6.11)
Forfattere: Frederik Rask Dalby og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi
6.11.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit om hyppig udslusning (6.1) og opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (6.6).
6.11.2 Relevans og potentiale
Relevans og potentiale er beskrevet i tidligere afsnit for virkemidlerne er beskrevet i 6.1 og 6.6
6.11.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ved kombination af hyppig udslusning og efterfølgende opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding
opnås
høje
reduktionspotentialer.
For
lagerdelen
regnes
med
64%
reduktion
i
forhold
til
referencesituationen. Disse er angivet i tabel 6.25.
Tabel 6.25
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden og
afbrænding af metan i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl.
For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Enheden for CH4
per ton er CH
4
per ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab
dyr og i 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre- og staldtype
Ref.
CH
4
udledning
kg CH
4
/
ton
Stald Lage Total 2020 Potenti
r
ale
kg
CO
2
e/
ton
kt
CO
2
e/
Staldty
pe
418
Udbredelse, %
Reduktion
netto
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,7
0,1
1,9
0,8
1,5
0,7
1,1
0,6
1,9
0,7
2,5
0,8
0,3
2,5
1,0
2,6
1,0
2,8
1,0
2,4
1,0
2,2
2,5
0,5
4,4
1,8
4,1
1,7
3,8
1,7
4,2
1,7
4,6
0
100
57
0
100
73
350
0
100
67
256
0
100
61
64
0
0
100
100
70
77
188
80
136
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0137.png
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
0,9
1,5
0,6
1,7
0,1
1,7
0,7
1,0
2,4
0,9
0,8
0,3
2,5
1,0
1,9
3,8
1,6
2,5
0,5
4,2
1,7
0
100
63
151
0
100
57
418
0
100
69
1090
6.11.4 Samspil til andre virkemidler
Der er mulighed for at kombinere med flere virkemidler i lageret, hvor den yderligere reduktion af metan
dog vil være begrænset.
6.11.5 Usikkerheder
Der knytter sig de samme usikkerheder til denne teknologi som tidligere beskrevet for hyppig udslusning
(6.1) og gas opsamling med afbrænding (6.6)
137
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0138.png
6.12 Hyppig udslusning af gylle og lavdosis forsuring i lageret (KVM6.12)
Forfatter: Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi
6.12.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit omkring hyppig udslusning (6.1) og lavdosis forsuring i lageret (6.4)
6.12.2 Relevans og potentiale
Relevans og potentiale er beskrevet i tidligere afsnit for virkemidlerne i 6.1 og 6.4. Potentialer og
reduktionseffekter er angivet i tabel 6.26.
6.12.3 Effekt på drivhusgasudledning
Effekterne er vist i tabel 6.26. Der regnes med 70% reduktion i lageret i forhold til referencesituationen.
Tabel 6.26
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden og lav-
dosis forsuring i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl. For
svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Enheden for CH
4
per
ton er CH
4
per ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr
og i 1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre-og staldtype
Ref. CH
4
-udledning
kg CH
4
ton
Stald Lage Total 2020 Potenti
r
ale
kg
CO
2
e/
ton
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Kvæg, Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,7
0,1
1,9
0,8
1,5
0,7
1,1
0,6
1,9
0,7
2,5
0,9
1,5
0,8
0,3
2,5
0,9
2,6
0,9
2,8
0,9
2,4
0,8
2,2
0,8
2,4
2,5
0,4
4,4
1,6
4,1
1,6
3,8
1,5
4,2
1,6
4,6
1,7
3,8
kt
CO
2
e/
Staldty
pe
433
Udbredelse,
%
Reduktion
netto
0
100
59
0
100
78
374
0
100
72
275
0
100
65
68
0
100
75
202
0
0
100
100
81
67
85
160
138
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0139.png
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Kvægstalde
Kvægstalde
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
0,6
1,7
0,1
1,7
0,7
0,8
0,8
0,3
2,5
0,8
1,4
2,5
0,4
4,2
1,6
0
100
59
433
0
100
74
1169
6.12.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan kombineres med andre virkemidler i lageret eller, men effekten vil være begrænset.
6.12.5 Usikkerheder
Se afsnit omkring usikkerheder for virkemidlerne hyppig udslusning (6.1) og lav-dosis forsuring (6.4).
139
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0140.png
6.13 Køling af svinegylle i stalde og bioforgasning (KVM6.13)
Forfatter: Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi
6.13.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit omkring gyllekøling (6.3) og bioforgasning (6.5).
6.13.2 Relevans og potentiale
Køling er relevant i udvalgte svinestalde og bioforgasning vil kunne benyttes for alle svinegyller.
6.13.3 Effekt på drivhusgasudledning
Antagelser: Der er kun regnet med reduktioner ift. reduktion af metanudledninger da effekten på
ammoniak og afledt lattergas produktion samt energiforbrug ved køling i stalden er ganske lille, jf. afsnit
6.3 om gyllekøling. Gylletemperaturen sættes til 16,8 °C i stalden. Reduktionseffekter er angivet i tabel 6.27.
Bemærk at effekten i stalden alene er mindre end for gyllekøling uden efterfølgende bioforgasning (se
afsnit 6.3). Dette skyldes at der også udledes en smule metan fra fortanken før bioforgasning og denne
udledning indregnes som et bidrag fra stalden.
Tabel 6.27
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved gyllekøling i stalden og bioforgasning før
lageret. Gylle opbevares 2 dage i fortanke før bioforgasning. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde
hvor rørudslusning kan praktiseres. Kvægstalde er ikke beregnet da gyllekøling her ikke er relevant.
Enheden for CH4 per ton er CH
4
per ton gylle ab dyr.
Kolonnen ”Fortrængning” viser emissioner fra biogas
ved erstatning af naturgas. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
e per ton gylle ab dyr og i
1000 tons (kt) per staldtype.
Dyre- og staldtype
Ref.
CH
4
udledning
kg CH
4
/
ton
Fortr Udbredelse, %
æng
ning,
kg
CO
2
/
ton
Stald
Lager
Total
2020
Poten
kg
t
tiale CO
2
e/ CO
2
/St
ton
aldtyp
e
100
106
503
Reduktion
netto
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Slagtesvin, Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv)
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1,9
1,8
1,5
1,4
1,1
1,1
1,9
2,5
0,1
2,6
0,1
2,8
0,1
2,4
4,4
1,9
4,1
1,5
3,8
1,2
4,2
0
36
0
37
0
39
0
1
1
100
109
413
1
1
100
100
113
101
117
269
140
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0141.png
spalte
Søer, Drægtighedstalde, løs + individuel, delvis
spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, delvis spalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Søer, Farestalde, kassesti, fuldspalte
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Smågrise, Toklimastald m. delvis spaltegulv
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Smågrise, Drænet gulv + spalter (50/50)
Svinestalde
Svinestalde
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
1,7
2,5
2,2
2,8
2,5
1,5
1,4
2,6
2,3
1,8
1,6
0,1
2,2
0,1
2,1
0,1
2,4
0,1
2
0,1
2,5
0,1
1,8
4,6
2,3
4,8
2,6
3,8
1,5
4,6
2,4
4,2
1,7
34
0
31
0
30
0
33
0
29
1
100
96
99
1
93
18
1
100
99
235
1
100
89
47
1
100
104
1702
6.13.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidler som har en effekt i lageret vil kunne benyttes efter bioforgasning. Effekten på total reduktion vil
dog være begrænset da bioforgasningen vil reducere metan potentialet i den afgassede gylle betragteligt.
6.13.5 Usikkerheder
Der er ikke yderligere usikkerheder knyttet til denne teknologikombination i forhold til usikkerheder, som
allerede er beskrevet for de to teknologier (gyllekøling og bioforgasning).
141
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7 Afgrødeproduktion
142
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0143.png
Efterafgrøder (KVM7.1)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
I dette kapitel tages udgangspunkt i beskrivelsen af de to N-virkemidler: Efterafgrøder og Efterafgrøder
indeholdende kvælstoffikserende arter, der fremgår af henholdsvis Hansen et al. (2020a) og Hansen et al.
(2020b). Efterafgrøder påvirker først og fremmest klimaregnskabet ved reduceret nitratudvaskning
lattergasemission
fra
planterester,
kulstoflagring
i
jord
samt
fossilt
energiforbrug.
Effekt
på
drivhusgasudledningen er uændret i forhold til Hansen et al. (2020a og 2020b).
7.1.1 Anvendelse
Efterafgrøder er en effektiv måde at reducere udvaskningen af kvælstof i efteråret, da en veletableret
afgrøde i perioder med nedbørsoverskud og dermed afstrømning vil kunne optage overskydende kvælstof,
der ellers ville kunne udvaskes. Efterafgrøder kan dog vanskeligt dyrkes efter sent høstede afgrøder som fx
roer og kartofler.
For dyrkning af ikke-kvælstoffikserende pligtige og husdyrefterafgrøder gælder følgende regler
(Landbrugsstyrelsen, 2022):
•
Følgende efterafgrødetyper kan anvendes: korsblomstrede afgrøder, korn, rent græs uden kløver,
honningurt, cikorie, klinte, hjulkrone, morgenfrue samt frøgræs, der efter høst fortsætter som
efterafgrøde.
•
Efterafgrøderne skal senest være etableret 1. august med følgende undtagelser: Korsblomstrede
afgrøder, klinte, hjulkrone, morgenfrue, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og
havre kan etableres til og med 20. august med mulighed for at udskyde etableringstidspunktet til
og med 7. september, når der korrigeres i kvælstofkvoten.
•
Efterafgrøderne skal sås på arealer med korn eller andre afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt
og kan desuden etableres som udlæg i majs.
•
Efterafgrøderne må ikke destrueres før 20. oktober. Dog må efterafgrøder i majs tidligst destrueres
1. marts.
•
•
Arealer med pligtige efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
Efter dyrkning af efterafgrøder fratrækkes den samlede kvælstofkvote en eftervirkning på 17 eller
25 kg N/ha hhv. under og over 80 kg N/ha i organisk gødning.
143
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Siden 2021 har det under visse betingelser været muligt at benytte efterafgrødeblandinger indeholdende
kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2021). For disse
blandinger gælder, at et øget input af kvælstof til jorden (pga. de kvælstoffikserende arters fiksering af
kvælstof fra luften) øger risikoen for udvaskning i forhold til, hvis der udelukkende blev dyrket ikke-
kvælstoffikserende arter som efterafgrøde. Der er derfor opstillet betingelser for dyrkning af
efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter, som har til formål at tilstræbe samme
udvaskningsreducerende effekt, som ved dyrkning af pligtige efterafgrøder. Af Landbrugsstyrelsen (2022)
fremgår gældende betingelser, hvoraf kan nævnes følgende, der har størst dyrkningsmæssig betydning:
•
Blandingen må højst indeholde 25 % kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens den
resterende del af blandingen skal udgøres af godkendte arter af efterafgrøder.
•
•
•
•
Der må kun bruges udvalgte vinterfaste kvælstoffikserende arter.
Arealet må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden vis destrueres 1. februar.
Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
Efter dyrkning af efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter fratrækkes den
samlede kvælstofkvote en eftervirkning på 50 kg N/ha.
For opgørelsen af efterafgrøders kvælstofreducerende effekt er referencesituationen defineret som jord
uden efterafgrøder (Hansen et al., 2020a). Referencesituationen vil være forskellig ved anvendelse af
frøgræs som efterafgrøde, men dette har ikke indgået i effektfastsættelsen.
7.1.2 Relevans og potentiale
Efterafgrøder dyrkes før vårsåede afgrøder, men kan ikke dyrkes efter sent høstede afgrøder som fx roer og
kartofler (Landbrugsstyrelsen, 2022). Ud fra disse forudsætninger blev det maksimale potentiale baseret på
toårige afgrødefølger for 2013-2016 beregnet til på 700.000-850.000 ha for konventionelle og økologiske
bedrifter ekskl. frøgræs (Thomsen & Ørum, 2016). For årene 2017-19 var det tilsvarende potentiale for
efterafgrøder på 700.000-1.000.000 ha (Eriksen et al., 2020). Opgørelsesmetoden for de ovennævnte
potentialer betyder, at potentialet kan blive overestimeret, hvis der indgår år, hvor specielle forhold gør sig
gældende. Således kan regnfulde efterår betyde, at en planlagt etablering af vintersæd må opgives, og at
der i stedet etableres vårsæd det efterfølgende forår. Sådanne arealer vil blive indregnet i det maksimale
portentiale, selvom tidspunktet, hvor etablering af vintersæd må opgives, ligger så sent, at der i praksis ikke
kan etableres efterafgrøder. Det skal derudover bemærkes, at der i det angivne maksimale potentiale ikke
er foretaget reduktion i henhold til allerede gældende krav til fx pligtige eller husdyrefterafgrøder.fx
Frøgræs kan i det sidste brugsår fungere som efterafgrøde før omlægning til vårsæd. I 2013-2016 svarede
sidste brugsår af frøgræs til 50.000-60.000 ha (Thomsen & Ørum, 2016) og et tilsvarende areal er beregnet
144
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0145.png
for 2017-19 (Eriksen et al., 2020). Dette areal kan potentielt bruges som enten mellemafgrøde eller
efterafgrøde og indgår derfor som potentiale for begge virkemidler.
7.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Referencesituationen for efterafgrøder er et kornsædskifte uden efterafgrøder.
I N-virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2020a) er efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt i
rodzonen fastlagt som angivet i tabel 7.1. Effekten er fastlagt på baggrund af revurdering i 2014 (Hansen
et al., 2014; Hansen & Thomsen, 2014) og 2020 (Hansen et al., 2020a) og forudsætter, at efterafgrøder på
lerjord pløjes eller på anden måde destrueres sent efterår, og at efterafgrøder på sandjord pløjes eller
destrueres i det tidlige forår. Med gældende betingelser for dyrkning af efterafgrødeblandinger
indeholdende kvælstoffikserende arter, som antages destrueret tidligst 1. februar, vurderes at kunne opnås
samme udvaskningsreducerende effekt som i tabel 7.1.
Tabel 7.1
Efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt i rodzonen (Hansen et al., 2020a). For ikke-
kvælstoffikserende efterafgrøder forudsættes, at efterafgrøder på lerjord pløjes eller på anden måde
destrueres sent efterår, og at efterafgrøder på sandjord pløjes i det tidlige forår. For efterafgrødeblandinger
indeholdende kvælstoffikserende arter forudsættes, at efterafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller
på anden vis destrueres 1. februar. Værdier i parentes er estimeret. Effekt af efterafgrøder på humusjord
samt svær til meget svær lerjord indgår ikke i estimaterne for lerjord.
Under 80 kg N/ha
i organisk gødning
Ler
Sand
12
32
Over 80 kg N/ha
i organisk gødning
1)
Ler
Sand
(24)
45
Jordtype
Udvaskningsreduktion (kg N/ha)
Efterafgrøder påvirker flere poster i klimaregnskabet, herunder lattergasemission fra planterester,
nitratudvaskning, kulstoflagring i jord samt fossilt energiforbrug. I princippet vil efterafgrøder også påvirke
ammoniakemission fra planterester, men da effekten sandsynligvis er lille, og der ikke findes anerkendte
metoder til at beregne effekten, ses bort fra dette her. Der er desuden set bort fra risiko for efterfølgende
udvaskning efter mineralisering af destruerede efterafgrøder, da dette afhænger af, om der fx fortsat dyrkes
efterafgrøder. Efterafgrøder mindsker desuden jordens indhold af mineralsk kvælstof, hvilket kan reducere
potentialet for emision af lattergas, men datagrundlaget for at kvantificere dette er utilstrækkeligt. Effekt på
drivhusgasemisionen ved en lavere gødningstilførsel til efterfølgende afgrøder indgår i tabel 7.2 under
punktet ”Eftervirkning”. Da efterafgrødernes kvælstofoptagelse er meget varierende, er effekten på
drivhusgasemissioner tilsvarende varierende.
Planteresterne i beregningerne af drivhusgasemission inkluderer både over- og underjordisk biomasse. Der
kan forventes stor variation i kvælstofoptagelsen i efterafgrøder afhængig af klima- og dyrkningsforhold.
Ifølge Hansen et al. (2020a) er den gennemsnitlige kvælstofoptagelse for efterafgrøder 28 kg N/ha, og
dette tal anvendes i emissionsberegningerne uden differentiering mellem jordtyper og tilførsel af organisk
145
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
gødning. Til estimering af kvælstofindhold i rødder af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, er anvendt
værdier fra IPCC (2006). Her angives, at kvælstofkoncentrationen i de overjordiske planterester af ikke-
kvælstoffikserende grovfoderafgrøder er 15 g N/kg tørstof, rodbiomassen som andel af overjordisk
biomasse er 0,54 og kvælstofkoncentrationen i rødderne er 12 g N/kg ts. Kvælstofindholdet i rødder kan
således beregnes til 12,1 kg N/ha, og den totale mængde kvælstof i planterester er således 40,1 kg N/ha.
Hansen et al. (2017) vurderede det totale kvælstofindhold i efterafgrøder indeholdende kvælstoffikserende
arter til 100 kg N/ha, og ved en eftervirkning på 50 kg N/ha forventedes samme udvaskningsreduktion som
for efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter. Det bemærkes, at IPCC (2006) beregner kvælstofindhold i
rødder som en funktion af de overjordisk biomasse, mens Hu et al. (2018) fandt, at rodbiomasse for
konventionelle og økologiske efterafgrøder bedre kunne beregnes som konstante værdier. Da den danske
indberetning under UNFCCC benytter IPCC (2006), er denne metode også benyttet her.
Der er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af C-input fra efterafgrøder og ikke mindst fra rødder
og rhizodeposition. Estimaterne er ofte beregnet ud fra efterafgrødernes overjordiske tørstofproduktion eller
N-indhold og konverteret til C-indhold i rødder vha. af diverse omregningsfaktorer. Desuden kan
estimaterne være med eller uden rhizodeposition, som oftest ikke kvantificeres ved traditionelle
rodbestemmelser. Taghizadeh-Toosi & Olesen (2016) estimerede for en græs-efterafgrøde et C-input på
2,2 t C ha
-1
år
-1
inklusiv rhizodeposition, mens Jensen et al. (2021) ligeledes for en græsefterafgrøde
estimerede et C-input på 1,7 t C ha
-1
år
-1
inklusiv rhizodeposition. Det er uvist, om andre efterafgrøder kan
udvise årlige C-input af samme størrelsesorden, men det anslås, at et generelt estimat vil være 1,7
–
2,2 t C
ha
-1
år
-1
.
Hvis der indføres ekstra hektar med efterafgrøder i den nationale emissionsopgørelse, er det DCE’s
vurdering, at ca. 12 % af den årligt tilførte mængde C bliver indlejret i jordens kulstofpulje, svarende til 0,264
ton C/ha/år (Mikkelsen et al., 2022). I den nationale opgørelse, hvor der anvendes en dynamisk
modellering med C-TOOL, er C-input 2,2 ton C/ha/år. Kulstoflagring fra en efterafgrøde estimeres her til at
være lig med 0,27 tons C/ha, som i Olesen et al. (2018). Dermed er der god overensstemmelse mellem
kulstoflagring i Olesen et al. (2018) og de nationale beregninger.
Der vil være en begrænset merforbrug af fossil energi til såning, her estimeret til at være 1,7 l dieselolie/ha
eller 4,7 kg CO
2
-ækv./ha. Reduktionen i kvælstofudvaskningen er som i tabel 7.2 og 7.3. Tilførslen af
kvælstof reduceres som følge af eftervirkningen af efterafgrøder med 17 og 25 kg N/ha for ikke-fikserende
efterafgrøder med hhv. under og over 80 kg N/ha i organisk gødning, og 50 kg N/ha for fikserende
efterafgrøder uanset kvælstoftilførslen (Landbrugsstyrelsen, 2022).
De samlede reduktioner i drivhusgasemissioner for ikke-fikserende og fikserende efterafgrøder er vist i tabel
7.2 og 7.3. Da der er store usikkerheder tilknyttet de enkelte poster, kan reduktionen for ikke-fikserende
efterafgrøder regnes til en gennemsnit på 960 kg CO
2
-ækv./ha og for fikserende efterafgrøder til 831 kg
CO
2
-ækv./ha.
146
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0147.png
Tabel 7.2
Oversigt over effekt på N-balance og reduktion i drivhusgasemissioner af ikke-kvælstoffikserende
efterafgrøder.
Under 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
Ler
Eftervirkning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Handelsgødning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Fossilenergi
Kulstoflagring
Nettoeffekt*
17
-40
12
71
-167
23
-5
990
912
Sand
(kg N/ha)
25
-40
24
(kg CO
2
-ækv/ha)
71
104
-167
-167
61
46
-5
-5
990
990
950
968
17
-40
32
25
-40
45
104
-167
86
-5
990
1008
Over 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
Ler
Sand
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets ud-ledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 7.3
Oversigt over effekt på N-balance og reduktion i drivhusgasemissioner af efterafgrødeblandinger
indeholdende kvælstoffikserende arter.
Under 80 kg N/ha i husdyrgødning og
Over 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
anden organisk gødning
Ler
Sand
Ler
Sand
(kg N/ha)
50
50
50
50
-100
-100
-100
-100
12
32
24
45
(kg CO
2
-ækv/ha)
208
208
208
208
-416
-416
-416
-416
23
61
46
86
-5
-5
-5
-5
990
990
990
990
800
838
823
863
Eftervirkning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Handelsgødning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Fossilenergi
Kulstoflagring
Nettoeffekt*
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets ud-ledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
7.1.4 Samspil til andre virkemidler
Efterafgrøder kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning om
efteråret, men kan anvendes samtidigt med fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde
forventes effekterne ikke at være additive. Reduceret kvælstofudvaskning ved dyrkning af efterafgrøder vil
betyde, at der kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og
vandløbsvirkemidler.
147
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7.1.5 Usikkerheder
Effekten af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder er baseret på forholdsvis mange forsøg, men der er
betydelig variation i udvaskningsreduktionen. Størst usikkerhed knytter sig til udvaskningsreduktionerne
efter majs, hvor det er uvist, i hvor høj grad der kan generaliseres ud fra de gennemsnitlige resultater. De
gennemsnitlige værdier for efterafgrøder i korn vurderes som værende relativt sikkert bestemt for de mest
almindelige jordtyper. Der savnes dog forsøg med og uden efterafgrøder på arealer med en langvarig
dyrkningshistorie med tilførsel af husdyrgødning og dyrkning af kløvergræs. Desuden savnes der forsøg på
svær lerjord samt silt- og humusjord.
Effekten af efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter er baseret på relativt få forsøg,
og der er mange mulige arter af kvælstoffikserende efterafgrøder, hvis vinterfasthed er mangelfuldt
dokumenteret. Ligeledes savnes der viden om konkurrenceforhold mellem kvælstoffikserende og ikke-
kvælstoffikserende arter under forskellige jordfrugtbarhed, klimaforhold mm. Endelig savnes der mere
viden om, hvad bælgplanteblandingers lavere C/N forhold betyder både for evt. udvaskning i løbet af
vinteren og det tidlige forår samt for evt. øget kvælstofoptagelse i den efterfølgende afgrøde.
Referencer
Eriksen, J, Thomsen, IK, Hoffmann, CC, Hasler, B, Jacobsen, BH, Baattrup-Pedersen, A, Strandberg, B,
Christensen, BT, Boelt, B, Iversen, BV, Kronvang, B, Børgesen, CD, Abolos Rodriguez, D, Zak, DH, Hansen,
EM, Blicher-Mathiesen, G, Rubæk, GH, Ørum, JE, Rasmussen, J, Audet, J, Olesen, JE, Elsgaard, L,
Munkholm, LJ, Jørgensen, LN, Martinsen, L, Bruus, M, Carstensen, MV, Pedersen, MF, Nørremark, M,
Hutchings, N, Gundersen, P, Kudsk, P, Sørensen, P, Lærke, PE, Gislum, R, van't Veen, SGM, Larsen, SE,
Petersen, SO, Riis, T & Jørgensen, U 2020, Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug, Aarhus. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2014). Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I:
Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H. (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations
vandplaner og målrettet arealregulering, side 241-254.
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T.,
Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H.
(redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side
21-35.
Hansen, E.M., Sørensen, P., Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Rasmussen, J., Eriksen, J. (2017). Vurdering af kriterier
for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder. Notat til NaturErhvervstyrelsen 16.
januar 2017. https://pure.au.dk/portal/files/108760403/f_lgebrev_notat_16_01_2017_NAER.PDF.
148
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Kudsk, P., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F.
(2020a). Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174,
side
33-58.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Rasmussen, J., Eriksen, J., Olesen, J.E., Kudsk, P., Jørgensen, L.N.,
Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020b). Efterafgrøder
indeholdende kvælstoffikserende arter. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen,
B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet.
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 59-73.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Hu, T., Sørensen, P., Olesen, J.E. (2018). Soil carbon varies between different organic and conventional
management schemes in arable agriculture. European Journal of Agronomy 94, 79–88.
IPCC (2006). 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National
Greenhouse Gas Inventories Programme. In: Eggleston, S., Buendia, L., Miwa, K., Nagara, T., Tanabe, K.
(Eds.), Japan.
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T. (2021). Cereal straw incorporation and
ryegrass cover crops: The path to equilibrium in soil carbon storage is short. Eur. J. Soil Sci., 1-10.
Landbrugsstyrelsen (2021). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022. Version 2, juni 2021. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri,
f
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag
Planperioden 1. august 2022 til 31. juli 2023. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen. ISBN 978-87-7120-410-0
Mikkelsen,
M.H.,
Albrektsen,
R.,
Gyldenkærne,
S.
(2022).
Sammenligning
af
klimaeffekter
-
Landbrugsstyrelsen.
file:///C:/Data/myndighed/20211005_Afpudsning%20af%20MFO-
gr%C3%A6s/Artikler/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_2version_juni_2021.pd
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s.
–
Videnskabelig rapport nr. 501. http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport 130.
Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J.E. (2016). Modelling soil organic carbon in Danish agricultural soils suggests
low potential for future carbon sequestration. Agricultural Systems 145, 83–89.
149
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle
arealer
adskilles.
Notat
til
NaturErhvervstyrelsen
24.
oktober
2016.
https://pure.au.dk/portal/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
150
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0151.png
Mellemafgrøder (KVM7.2)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
I beskrivelsen af mellemafgrøder er der taget udgangspunkt i Thomsen et al. (2020), hvor det fremgår, at
virkemidlet klimamæssigt influerer på kvælstofudvaskning og kulstoflagring samt på merforbrug af fossil
energi.
7.2.1 Anvendelse
Mellemafgrøders udvaskningsreducerende effekt er baseret på optag og tilbageholdelse af kvælstof
sensommer og tidligt efterår. Ifølge gældende regelsæt skal mellemafgrøder etableres senest 20. juli og
må tidligst nedmuldes eller destrueres 20. september, hvorefter der skal dyrkes en vintersædsafgrøde
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Som mellemafgrøde kan anvendes olieræddike og/eller gul sennep. For
opgørelsen af mellemafgrøders kvælstofreducerende effekt er referencesituationen defineret som
vintersæd uden mellemafgrøder (Thomsen et al., 2020).
Ud over olieræddike og gul sennep kan frøgræs efter høst fortsætte som mellemafgrøde indtil såning af en
vintersædsafgrøde
(Landbrugsstyrelsen,
2022).
Frøgræs
har
ikke
indgået
i
fastsættelsen
af
mellemafgrøders udvaskningsreducerende effekt.
7.2.2 Relevans og potentiale
Mellemafgrøden skal ifølge Landbrugsstyrelsen (2022) efterfølges af en vintersædsafgrøde, og det
vurderes, at korsblomstrede mellemafgrøder især anvendes efter korn som forfrugt. Det totale potentiale
antages således at være arealet med vintersæd med forfrugt af vår- eller vintersæd. Ifølge Thomsen &
Ørum (2016) svarede dette areal summeret for konventionelle og økologiske bedrifter til ca. mellem
560.000-650.000 ha for årene 2013-16 baseret på toårige afgrødefølger i perioden. For årene 2017-19 var
det totale potentiale for mellemafgrøder efter korn før vintersæd ud fra samme forudsætninger på 400.000-
600.000 (Eriksen et al. 2020).
Frøgræs kan i det sidste brugsår fungere som mellemafgrøde før omlægning til vintersæd. I 2013-16
svarede sidste brugsår af frøgræs til 50.000-60.000 ha (Thomsen & Ørum, 2016) og et tilsvarende areal er
beregnet for 2017-19 (Eriksen et al. 2020). Dette areal kan potentielt bruges som enten mellemafgrøde
eller efterafgrøde og indgår derfor som potentiale for begge virkemidler.
7.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Den udvaskningsreducerende effekt af mellemafgrøder er antaget at svare til halvdelen af effekten af
efterafgrøder svarende til 14 kg N/ha (Thomsen et al., 2020). Det fossile energiforbrug er regnet som det
151
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
samme som for efterafgrøder, mens mellemafgrøder ikke påvirker kvælstofnormerne, da disse ikke har en
eftervirkning (Landbrugsstyrelsen, 2019). En reduktion i kvælstofudvaskningen på 14 kg N/ha svarer til en
reduktion i den indirekte lattergasemission på 27 kg CO
2
-ækv./ha. Mer-emissionen af lattergas fra
planterester forventes at svare til 83 kg CO
2
-ækv./ha, mens reduktionen pga. kulstoflagringen svarer til 495
kg CO
2
-ækv./ha. Merforbrug af fossilt energi til såning er estimeret til at være 1,7 l dieselolie/ha eller 4,7 kg
CO
2
-ækv./ha. I alt vil mellemafgrøder således bidrage med en reduktion i drivhusgasemission på 434 kg
CO
2
-ækv./ha. Der er dog pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal
beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive
muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster. Der er
ikke datagrundlag til at differentiere effekten i forhold til jordtype og husdyrintensitet.
7.2.4 Samspil til andre virkemidler
Mellemafgrøder kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning
om efteråret. Det gælder fx ift. tidlig såning af vintersæd, da destruktion af mellemafgrøder først kan finde
sted efter seneste frist for tidlig såning (Landbrugsstyrelsen, 2022). Mellemafgrøder kan anvendes samtidigt
med fladevirkemidler, der involverer gødskning, men effekterne forventes ikke at være additive. Reduceret
kvælstofudvaskning på grund af mellemafgrøder vil betyde, at der kvantitativt fjernes mindre kvælstof ved
samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.2.5 Usikkerheder
Der er gennemført en del forsøg med mellemafgrøder, hvor der er bestemt enten kvælstofoptag efterår
eller Nmin i jord til forskellige tidspunkter. Desuden foreligger resultater fra en række udvaskningsforsøg,
men der udestår forsøg med mellemafgrøder, der kan dokumentere den nuværende omregningsfaktor 2:1
(Landbrugsstyrelsen, 2022) til efterafgrøder uanset jordtype og husdyrintensitet. Der udestår desuden
eksperimentelle undersøgelser til belysning af den udvaskningsreducerende effekt af mellemafgrøder
bestående af frøgræs.
Referencer
Eriksen, J, Thomsen, IK, Hoffmann, CC, Hasler, B, Jacobsen, BH, Baattrup-Pedersen, A, Strandberg, B,
Christensen, BT, Boelt, B, Iversen, BV, Kronvang, B, Børgesen, CD, Abolos Rodriguez, D, Zak, DH, Hansen,
EM, Blicher-Mathiesen, G, Rubæk, GH, Ørum, JE, Rasmussen, J, Audet, J, Olesen, JE, Elsgaard, L,
Munkholm, LJ, Jørgensen, LN, Martinsen, L, Bruus, M, Carstensen, MV, Pedersen, MF, Nørremark, M,
Hutchings, N, Gundersen, P, Kudsk, P, Sørensen, P, Lærke, PE, Gislum, R, van't Veen, SGM, Larsen, SE,
Petersen, SO, Riis, T & Jørgensen, U 2020, Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug, Aarhus. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
152
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Boelt, B., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H.,
Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Mellemafgrøder. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler,
B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus
Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 74-86.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle
arealer
adskilles.
Notat
til
NaturErhvervstyrelsen
24.
oktober
2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
153
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0154.png
Tidlig såning af vintersæd (KVM7.3)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Beskrivelsen af tidlig såning af vintersæd er baseret på Thomsen et al. (2020), som anfører, at virkemidlets
effekt på klima begrænser sig til effekten på nitratudvaskning.
7.3.1 Anvendelse
Tidlig såning af vintersæd stiler mod at øge kvælstofoptagelsen gennem efteråret og dermed reducere
kvælstofudvaskningen i forhold til en referencesituation, hvor vintersæd sås til normalt tidspunkt. Ifølge
gældende regler defineres såning senest 7. september af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale som
et virkemiddel, der kan bruges som alternativ til efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2022).
7.3.2 Relevans og potentiale
Det vurderes, at tidlig såning af vintersæd hovedsageligt vil blive praktiseret efter gode forfrugter som fx
raps og ærter. Under den forudsætning beregnede Thomsen & Ørum (2016), at det totale potentiale
summeret for konventionelle og økologiske bedrifter var mellem 170.000
–
190.000 ha for årene 2013-16
baseret på toårige afgrødefølger i perioden. For årene 2017-19 var potentialet for tidlig såning ud fra
samme forudsætninger på 150.000-170.000 ha (Eriksen et al., 2020).
Tidlig såning af vintersæd kan i princippet også praktiseres efter andre forfrugter end raps og ærter, når blot
høst af forfrugten er tilstrækkelig tidlig til, at såning af vintersæden kan finde sted senest 7. september.
Betragtes hele arealet med vintersæd som et potentielt areal for tidlig såning, svarer dette summeret for
konventionelle og økologiske bedrifter til mellem 800.000 og 900.000 ha for årene 2013-16 (Thomsen &
Ørum, 2016). For 2017-19 var det totale vintersædsareal, og dermed det maksimale potentiale for tidlig
såning, på 580.000-820.000 ha (Eriksen et al., 2020). Af dette potentiale er der i de år, hvor virkemidlet har
kunnet anvendes, været udnyttet mellem ca. 13.000 og 160.000 ha (Thomsen & Hansen, 2019).
7.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Under antagelse af at tidlig såning af vintersæd ikke har signifikant effekt på udbyttet (Thomsen et al.,
2020), er virkemidlets effekt på drivhusgasemissionen begrænset til effekten på nitratudvaskning.
Referencesituationen til tidlig såning af vintersæd er såning af vintersæd til normal tid. I forhold til denne
reference er den udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning af vintersæd estimeret til 17 kg N/ha
(Thomsen et al., 2020), hvilket svarer til en reduktion i drivhusgasemissionen på 33 kg CO
2
-ækv./ha. Der er
ikke datagrundlag til at differentiere effekten i forhold til jordtype og husdyrintensitet.
154
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7.3.4 Samspil til andre virkemidler
Tidlig såning af vintersæd vil ikke kunne bruges samtidigt med andre fladevirkemidler, der involverer
plantedyrkning om efteråret som fx efter- og mellemafgrøder og brak. Tidlig såning kan anvendes samtidigt
med fladevirkemidler, der involverer gødskning, men effekterne forventes ikke at være additive. Reduceret
kvælstofudvaskning på grund af tidlig såning af vintersæd vil betyde, at der kvantitativt fjernes mindre
kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.3.5 Usikkerheder
Effekten af tidlig såning af vintersæd er relativt sikkert bestemt, selvom forsøgene ikke dækker alle
kombinationer af jordtyper, klimaforhold og arter af vintersæd. Der er ikke gennemført forsøg med tidlig
såning på jord med høj tilførsel af husdyrgødning.
Referencer
Eriksen, J, Thomsen, IK, Hoffmann, CC, Hasler, B, Jacobsen, BH, Baattrup-Pedersen, A, Strandberg, B,
Christensen, BT, Boelt, B, Iversen, BV, Kronvang, B, Børgesen, CD, Abolos Rodriguez, D, Zak, DH, Hansen,
EM, Blicher-Mathiesen, G, Rubæk, GH, Ørum, JE, Rasmussen, J, Audet, J, Olesen, JE, Elsgaard, L,
Munkholm, LJ, Jørgensen, LN, Martinsen, L, Bruus, M, Carstensen, MV, Pedersen, MF, Nørremark, M,
Hutchings, N, Gundersen, P, Kudsk, P, Sørensen, P, Lærke, PE, Gislum, R, van't Veen, SGM, Larsen, SE,
Petersen, SO, Riis, T & Jørgensen, U 2020, Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug, Aarhus. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M. (2019). Revurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd som
alternativ
19.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J.,
Pedersen, M.F. (2020). Tidlig såning af vintersæd. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B.,
Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus
Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 87-100.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
til
efterafgrøder.
Notat
til
Landbrugsstyrelsen
12.
august
2019.
https://pure.au.dk/portal/files/161791404/Revurdering_af_omregningsfaktor_for_tidlig_s_ning_1208
155
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Thomsen, I.K., Pedersen, B.F., Hansen, E.M. (2019). Vurdering og genberegning af omregningsfaktor for
tidlig såning af vintersæd som alternativ til efterafgrøder ifm. håndtering af dødvægtsproblematikken.
Notat til Landbrugsstyrelsen 19. november 2019.
https://pure.au.dk/portal/files/172095832/Vurdering_og_genberegning_af_omregningsfaktor_for_tid
lig_s_ning_November_2019.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle
arealer
adskilles.
Notat
til
NaturErhvervstyrelsen
24.
oktober
2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
156
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0157.png
Nedmuldning af halm før vintersæd (KVM7.4)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
I beskrivelsen af nedmuldning af halm før vintersæd som kvælstofvirkemiddel er der taget udgangspunkt i
Thomsen et al. (2014, 2020). Her blev det vurderet, at nedmuldning af halm før vintersæd ikke var
tilstrækkeligt sikker til at kunne anvendes som virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskningen.
Nedmuldning af halm før vintersæd blev i Thomsen et al. (2020) vurderet til ikke at have en netto
klimaeeffekt i forhold til, at halmen alternativt var anvendt til foder og strøelse, der senere ville blive udbragt
til marken i form af gødning. Anvendes halmen i stedet til andre formål, fx fyring, hvor der ikke sker en
tilbageførsel til marken, vil nedmuldningen kunne have en klimaeffekt i form af kulstofindlejring.
7.4.1 Anvendelse
En udvaskningsreducerende effekt af halmnedmuldning er baseret på, at halm med højt C:N-forhold efter
indblanding i jorden medfører, at mikroorganismer immobiliserer uorganisk kvælstof. Det immobiliserede
kvælstof tilbageholdes i jorden og vil på et senere tidspunkt remineraliseres. Når nedmuldning af halm som
virkemiddel her alene fokuserer på vintersæd, skyldes det, at forbuddet mod jordbearbejdning forud for
vårsåede afgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2022) betyder, at halm før vårafgrøder ikke vil kunne indarbejdes
efter den forudgående høst og dermed opnå en effekt via immobilisering.
7.4.2 Relevans og potentiale
Der kan potentielt nedmuldes halm på den del af vintersædsarealet, hvor forfrugten er korn. Af Thomsen &
Ørum (2016) kan udledes, at dette areal for årene 2013-2016 svarer til ca. 625.000 ha.
7.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
Da nedmuldning af halm før vintersæd vurderes ikke at være tilstrækkelig sikker til at kunne indgå som
virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskningen (Thomsen et al., 2014), antages der ingen klimaeffekt i
form af reduceret udvaskning.
Mht. en klimaeffekt i form af kulstoflagring afhænger effekten af, hvilken reference der anvendes for
alternativ anvendelse af halmen. Ved en alternativ anvendelse af halmen til foder, strøelse eller biogas,
hvor restprodukterne senere tilføres jorden, forventes på længere sigt ingen kulstoflagringseffekt i forhold til
nedmuldning af frisk halm (Thomsen et al., 2013).
Hvis alternativet til nedmuldning af halm før vintersæd er fjernelse af halmen til fyringsformål, vil der være
en klimaeffekt i form af kulstofindlejring. Baseret på Jensen et al. (2022) forventes det, at der ved tilførsel af
157
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
4 tons halm/ha med et kulstofindhold på 42 % vil være stabiliseret hhv. 0,24 og 0,05 tons kulstof svarende
til, at hhv. 14 % og 3 % kulstof er indlejret i jorden efter hhv. 20 og 100 år.
7.4.4 Samspil til andre virkemidler
Nedmuldning af halm før vintersæd vil kunne anvendes sammen med andre fladevirkemidler som tidlig
såning af vintersæd og mellemafgrøder. Kulstofindlejringen forventes ikke påvirket af, hvorvidt halmned-
muldning sker forud for tidlig eller normal såning af vintersæd. Effekten på kulstofindlejring ved samtidig
anvendelse af nedmuldning af halm og dyrkning af mellemafgrøder antages at være additiv. Store
mængder halm, der ligger snittet på jordoverfladen indtil mellemafgrøden nedmuldes, vil dog kunne
hæmme væksten af mellemafgrøden. Omvendt vil mellemafgrøden ved samtidig halmnedmuldning ikke
påvirkes negativt af trafik på marken i forbindelse med presning og fjernelse af halmen.
7.4.5 Usikkerheder
Der er gennemført adskillige studier med nedmuldning af halm, og sikkerheden på data må betragtes som
relativ høj mht. effekt på både udvaskning og på kulstofindlejring.
Referencer
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L. (2022). Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biochar
i C-TOOL modellen til brug for emissionsopgørelser. 10 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
Aarhus
Universitet,
leveret:
17.05.2022.
https://pure.au.dk/portal/files/269069435/Biokul_og_CTOOL_1705_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., (2020).
Nedmuldning af halm før vintersæd. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.
(redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174,
side
101-106.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Møller, H.B., Sørensen, P., Christensen, B.T. 2013. Carbon dynamics and retention
in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology and Biochemistry 58, 82-
87.
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Petersen, S.O., Strandberg,
M.T. (2014). Nedmuldning af halm før vintersæd. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H.
158
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0159.png
(Redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side
141-144.
https://pure.au.dk/portal/files/84646400/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske
og konventionelle arealer adskilles. Notat til NaturErhvervstyrelsen 24. oktober 2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
159
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0160.png
Halm til forgasning (pyrolyse) med biochar retur (KVM7.5)
Forfatter: Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Biochar tiltrækker sig i øjeblikket opmærksomhed som en negativ kulstof-emissionsteknologi i lande, der er
forpligtet til ambitiøse klimamål, såsom Danmark, med et mål om 70 % reduktion af drivhusgasemissioner
inden 2030. Da dette mål er baseret på netto reduktioner, kan det delvist realiseres ved initiativer, der
kompenserer for CO
2
-udledningen gennem kulstofbinding, hvor pyrolyse af biomasse foreslås at være et
vigtigt element (Klimarådet, 2020). Den hastigt stigende interesse for biochar betyder dog, at empirisk
dokumentation og mekanistisk forståelse halter bagud, når det kommer til at vurdere langsigtede
agronomiske og miljømæssige effekter af biochar. Denne forskning er nødvendig i forhold til
dokumentation af den pyrogene kulstoflagring samt biochars vedvarende effekter på jordens økosystem,
herunder såvel positive som potentielt negative effekter fx fra uønskede indholdsstoffer
som PAH’er
i
biochar. De nedenstående beskrivelser og scenarier bygger på den tilgængelige viden med disse
forbehold.
7.5.1 Anvendelse
Biochar er den faste kulstof-fraktion, der fremkommer ved termisk forgasning eller pyrolyse af forskellige
typer biomasse. Biochar, der indarbejdes i jorden, kan øge jordens vandholdende evne, pH og evne til at
tilbageholde næringsstoffer i rodzonen. Dette skyldes primært biochars porøse struktur og overflade-
egenskaber. På baggrund af disse egenskaber er biochar gennem det seneste årti blevet undersøgt og
foreslået til jordforbedring (Lehmann & Joseph, 2015). Det er dog klimaeffekten i forhold til kulstof (C)
lagring, der tiltrækker størst opmærksomhed (Woolf et al., 2021). Som følge af den termiske behandling
ved høj temperatur (typisk 400-700 grader) er kulstoffet i biochar meget stabilt og kun langsomt biologiske
nedbrydeligt. Biochar kan udbringes og indarbejdes i dyrket jord i forbindelse ved pløjning og harvning. Der
vil også være mulighed for, at en mindre mængde biochar vil kunne udbringes via gylle (efter tilførsel af
biochar til gylletanke). Der er begrænset erfaring med praktisk udbringning i større skala; de fleste studier
af biochar er af eksperimentel karakter eller er foregået med manuel udbringning på mindre feltarealer.
En positiv effekt af biochar på høstudbytte er dokumenteret i meta-analyser (Jeffery et al., 2011; Crane-
Droesch et al., 2013), men vil være mest aktuel på jorder med høj udvaskning, lav pH og lavt indhold af
plantetilgængeligt vand, næringsstoffer og organisk kulstof. Øgede udbytter vil ikke generelt kunne
forventes på danske landsbrugsjorde, måske med undtagelse af meget sandede jorder (Sørensen og
Abalos, 2022).
160
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7.5.2 Relevans og potentiale
Halm er en begrænset ressource, der allerede udnyttes i stort omfang, og har en række konkurrerende
anvendelser. Elsgaard et al. (2011) vurderede, at der var potentiale for en øget anvendelse af 1 million ton
(10
6
Mg) halm til energiformål. Samtidig blev det fremhævet, at virkningen af mindre halm-nedmuldning
på jordens frugtbarhed måtte vurderes. Estimatet fra Elsgaard et al. (2011) blev benyttet i DCA rapport nr.
130 om virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget (Olesen et al., 2018). Nyere estimater
præsenteret af Jørgensen og Mortensen (2022) angiver, at den pt. uudnyttede ressource af halm (korn +
raps + græsfrøhalm) udgør ca. 2 millioner tons, idet der stadig tages højde for, at en vis andel af
landmændene ønsker at beholde halmen som kilde til organisk stof til gavn for jordens struktur og
frugtbarhed (se også Munkholm et al., 2022). Jørgensen og Mortensen (2022) estimerede derudover
potentialet, hvis pyrolyse kan konkurrere om den mængde halm, der i øjeblikket bruges til energiformål.
Derved øges potentialet for halm til pyrolyse til 3,37 millioner tons (disse tal er med 15% vandindhold). I
fremtidige scenarier for 2030, hvor muligheder og begrænsninger indgår, blev de samlede halmressourcer
til bioenergi og bioraffinering estimeret til 3,09-3,85 millioner tons (Jørgensen og Mortensen, 2022).
Thomsen (2021) udførte en omfattende analyse af klimaftrykket af halm til pyrolyse og biogas i Danmark
og benyttede i dette arbejde et estimatet på 1,67 millioner tons halm til pyrolyse. For at udnytte potentialet
i pyrolyse af halm til biochar vil det kræve, at der findes de rette anlægstyper (pyrolyse/forgasnings anlæg)
med tilstrækkelig kapacitet, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor der kun findes et enkelt eller få anlæg med
fokus på pyrolyse af halm med biochar retur (Adamsen & Møller, 2022a,b).
Udbyttet af biochar ved pyrolyse af halm varierer afhængigt af proces-betingelserne ved den termiske
behandling dvs primært som funktion af temperatur og opholdstid i pyrolyseanlægget. Danske
pyrolyseanlæg har indtil videre kun eksisteret på eksperimentel og pilot skala fx i forbindelse med
forgasning af halm ved PURSOC teknologien, som var grundlag for beregninger i DCA rapport nr. 174
(Eriksen et al., 2020). Data er i mellemtiden blevet tilgængelige for et ny-opført 2 MW anlæg og der er på
den baggrund opstillet en balance, der viser, at masseudbyttet af biochar svarer til 29% af tørstoffet i den
pyrolyserede biomasse (Adamsen og Møller, 2022a,b). Antages det, at 1 millioner tons halm (tørvægt)
pyrolyseres med et udbytte på 29% kan der årligt produceres 0.29 millioner tons biochar. Infrastrukturen til
dette er dog ikke på plads og konsekvenserne på længere sigt for jordens økosystem er mangelfuldt belyst.
7.5.3 Effekt på drivhusgasudledning
I en datasyntese med udgangspunkt i danske forhold, beskrev Sørensen og Abalos (2022) at fosfor (P)
indholdet i biochar ofte vil begrænse den mængde biochar, der kan udbringes på dansk landbrugsjord,
hvor der eksisterer et fosforloft på 30 kg P/ha. Det blev beregnet, at der typisk ville kunne udbringes hvad
der svarer til 7-9 tons biochar pr. ha pr. år. I balancen opstillet af Adamsen og Møller (2022) regnes med et
kulstofindhold i biochar på ca. 64% ved pyrolyse af halm, svarende til at der kan tilføres 4,5-5,8 tons C pr.
ha pr. år.
161
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0162.png
IPCC (2019) har lavet et foreløbigt og simplificeret udkast til at forudsige stabiliteten af biochar i et 100-års
perspektiv (Fperm)
–
hvilket er en værdi, der angiver hvor mange procent af tilført C i biochar, der forventes
at være tilbage i jorden efter 100 år. Kun produktionstemperaturen for biochar ligger til grund for disse
foreløbige IPCC estimater, der varierer fra gennemsnit på 65 % til 89 % for biochar produceret ved hhv 350-
450 °C og >600 °C. Woolf et al. (2021) har kvalificeret estimaterne for Fperm baseret på en sammenhæng
mellem biocharens H/Corg ratio (dvs. det molære forhold mellem brint, H, og organisk kulstof, Corg). På
denne bagrund har Jensen et al. (2022) opstillet et scenarie (og reference scenarie) for effekten på
kulstoflagring af at tilføre mineraljorde 42.000 t C i biochar og samtidig fraføre 240.000 t tørstof i halm til
brug for produktionen af biochar i hhv. et 20 og 100 års perspektiv (tabel 7.4). Referencen er valgt til
nedmuldning af halm.
Udover effekt på kulstoflagring er der empirisk dokumentation for en sænkning af N
2
O emissionen fra
dyrket jord i forsøg, hvor der måles i behandlinger med og uden biochar. Dette er sammenfattet i to tidligere
meta-analyser (Cayuela et al., 2014; 2015), der fandt en gennemsnitlig reduktion i N
2
O-emissionerne på
53% i kontrollerede laboratorieforsøg og en reduktion på 28% i markforsøg. Opsamling af viden fra nyere
undersøgelser sandsynliggør, at effekten af biochar på lattergas emissionen ikke er vedvarende, men
derimod forventes at formindskes over årene efter tilførsel af biochar (Borchard et al., 2019).
Antages det med udgangspunkt i internationale meta-analyser, at biochar i dyrket jord nedsætter lattergas
emissionen med 28 % under markforhold, kan betydningen af denne reduktion vurderes i forhold til den
standard emission af lattergas (IPCC, 2019), der som direkte emission knyttes til anvendelse af mineralsk
gødnings-N (i.e., 1 % af tilført N mængde). Antages en årlig tilførsel af 167 kg N/ha, beregnes en lattergas
emission på 1,67 kg N
2
O-N/ha. En reduktion heraf på 28 % omregnes til en sænkning svarende til 0,47 kg
N
2
O-N/ha eller 0,73 kg N
2
O/ha. Med en GWP faktor på 273 for N
2
O (jf seneste IPCC assessment report;
Forster et al., 2021) svarer dette til 200 kg CO
2
-ækv/ha. Det er dog som tidligere nævnt ikke velundersøgt,
om denne effekt er vedholdende over en længere årrække, eller om effekten afhænger af fornyet tilførsel
af biochar med jævne mellemrum.
Tabel 7.4
Scenarier for effekten på kulstoflagring af at tilføre mineraljorde 42.000 t C i biochar og samtidig
fraføre 240.000 t tørstof i halm til brug for produktionen af biochar i hhv. et 20 og 100 års perspektiv (fra
Jensen et al., 2022).
Biochar-tilførsel (t C)
Tilbageholdelse af C i Biochar (%)
1
Kulstoflagring (t C)
Halm-C tilførsel (t C)
Tilbageholdelse af C i halm (%)
2
Kulstoflagring (t C)
Netto C lagring ved biochar (t C)
1
2
Baseret
20 års perspektiv
42.000
96
40.320
100.000
14
14.000
26.320
100 års perspektiv
42.000
81
34.020
100.000
3
3.000
31.020
Udregnet ud fra Supplerende materiale til Woolf et al. (2021) ved jordtemperatur på 10 °C.
på C-TOOL (Taghizadeh-Toosi et al., 2014) modelkørsel ved et lerindhold på 12,5 %, C/N-forhold på 10 og
ved en årlig gennemsnits lufttemperatur på 8 °C.
162
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Ud fra de ovenstående afsnit kan der laves et skønsmæssigt estimat af klimaeffekten (opgjort som lagret
C) ved at tilføre fx 4 tons halm/ha i form af frisk halm (tørvægt) eller efter omdannelse til biochar.
For 4 tons halm (med et C indhold på 42 %) tilført til 1 ha, vil der efter 20 og 100 år være stabiliseret hhv.
0,24 og 0,05 tons C (i.e., der er tilført ca. 1,7 tons C, hvoraf hhv. 14 % og 3 % er indlejret i jorden efter 20 og
100 år)
For 4 tons halm pyrolyseret med et udbytte på 29 % (vægt) og et C indhold i biochar på 64 %, dannes 0,74
tons biochar-C, hvoraf hhv. 96 % og 81 % er stabilt i jorden efter 20 og 100 år, i.e., svarende til 0,71 og 0,60
tons C.
Netto effekten efter hhv. 20 og 100 år er 0,48 (0,71 minus 0,24) og 0,55 (0,60 minus 0,05) tons C/ha
svarende til 1,8 og 2,0 tons CO
2
-ækv/ha. Hertil kommer den mulige effekt i det/de første år af mindsket
lattergas emission på 0,2 tons CO
2
-ækv/ha. Estimaterne for C lagring her er 6-9 % højere end i eksemplet i
tabel 7.4 grundet antagelserne om biochar udbytte og C indhold, der er taget fra den nyere syntese af
Adamsen og Møller (2022).
7.5.4 Samspil til andre virkemidler
Effekten på sænkning af emissionen af lattergas kan påvirkes af andre tiltag, der implementeres for at
mindske disse emissioner, så som anvendelse af nitrifikations-inhibitorer.
7.5.5 Usikkerheder
Der er usikkerheder på estimaterne for den langsigtede stabilitet af biochar C i jorden. Fx er det usikkert
hvordan jordens temperatur påvirker stabiliteten af biochar. Forskellige typer af biochar vil desuden have
forskellig stabilitet. For specifikke produkter kan biocharens H/Corg ratio anvendes til at kvalificere
estimaterne. Det er usikkert hvor stor og hvor holdbar effekt der er af biochar på sænkning af emissionen af
lattergas under danske klima- og dyrkningsforhold.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Møller, H.B. (2022a). Production of biochar based on straw, digestate fibers and sewage
sludge. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture. Advisory report from
DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 2, pp. 9-32
Adamsen, A.P.S., Møller, H.B. (2022b). Selection of biochar feedstock scenarios and estimation of carbon
sequestration and emissions. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture.
Advisory report from DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 1, pp. 1-8
Borchard, N., Schirrmann, M., Cayuela, M.L. et al. (2019). Biochar, soil and land-use interactions that reduce
nitrate leaching and N2O emissions: a meta-analysis. Sci. Total Environ. 651, 2354-2364.
163
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Cayuela, M.L., Jeffery, S., van Zwieten, L. (2015). The molar H:Corg ratio of biochar is a key factor in
mitigating N2O emissions from soil. Agric. Ecosyst. Environ. 202, 135-138.
Cayuela, M.L., van Zwieten, L., Singh, B.P. et al.
(2014). Biochar’s role in mitigating soil nitrous oxide emissions:
A review and meta-analysis. Agric. Ecosyst. Environ. 191, 5-16.
Crane-Droesch, A., Abiven, S., Jeffery, S., Torn, M.S. (2013). Heterogeneous global crop yield response to
biochar: a meta-regression analysis. Environ. Res. Lett. 8, 044049.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA– Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.– DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Forster. P., Storelvmo, T., Armour, K. et al.
(2021). The Earth’s Energy
Budget, Climate Feedbacks, and Climate
Sensitivity. In: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the
Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (Masson-Delmotte V, Zhai
P, Pirani A et al., eds.). Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA,
pp. 923–1054.
IPCC, (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories
(Calvo Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko,
Y., Shermanau, P. and Federici, S., eds), Appendix 4 - Method for estimating the change in mineral soil
organic carbon stocks from biochar amendments: Basis for future methodological development.
Published: IPCC, Switzerland.
Jeffery, S., Verheijen, F.G.A., van der Velde, M., Bastos, A.C. (2011). A quantitative review of the effects of
biochar application to soils on crop productivity using meta-analysis. Agric. Ecosyst. Environ. 144, 175-
87.
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L. (2022). Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biochar
i C-TOOL modellen til brug for emissionsopgørelser. 10 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 17.05.2022.
Mangler i tekst: Jensen, J.L., Kristensen, T., Thers, H., Olesen, J.E., Elsgaard, L. (2021) C-TOOL og muligheder
for beregning af kulstoflagring på bedriftsniveau. 8 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
Aarhus
Universitet,
leveret:
15.12.2021.
https://pure.au.dk/portal/files/228108178/CTOOL_og_C_lagring_p_bedriftsniveau_1512_2021.pdf
Jørgensen, U., Mortensen, E.Ø. (2022). Biomass potentials. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on
biochar in Danish agriculture. Advisory report from DCA - Danish Centre for Food and Agriculture.
Chapter 3, pp. 33-39
164
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Klimarådet, (2020). Known paths and new tracks to 70 per cent reduction - Direction and measures for the
next 10 years climate action in Denmark. Klimarådet, March 2020.
Lehmann, J., Joseph, S. (2015). Biochar for environmental management - science, technology and
implementation, 2nd edition. Routledge, New York, NY.
Mangler i tekst: Lehmann, J., Abiven, S., Kleber, M. et al. (2015). Persistence of biochar in soil. In: Biochar for
Environmental Management (Eds., Lehmann, J., Joseph, S.), pp. 235-282. Routledge, New York, NY.
Munkholm, L.J., Jensen, J.L., Jørgensen, U., Elsgaard, L. (2022). Biochar og jordens kulstofpulje. 11 sider.
Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret:
05.07.2022
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018)
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA– Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug. 130 s.– DCA rapport nr. 130.
Sørensen, P., Abalos, D. (2022) Nutrient composition of biochar and effects on nutrient availability and yields.
In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture. Advisory report from DCA -
Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 7, pp. 86-95
Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J.E., Kristensen, K., Elsgaard, L., Østergaard, H.S., Lægdsmand, M., Greve, M.H.,
Christensen, B.T. (2014). Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils during 1986 -
2009: effects of management. Europ. J. Soil Sci. 65, 730-740
Thomsen, T.P. (2021). Climate Footprint Analysis of Straw Pyrolysis & Straw Biogas: Assessment of the Danish
climate crisis mitigation potential of two new straw management options. Roskilde Universitet.
Woolf, D., Lehmann, J., Ogle, S., et al. (2021). Greenhouse gas inventory model for biochar additions to soil.
Environ. Sci. Technol. 55, 1479514805. DOI: 10.1021/acs.est.1c02425
165
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0166.png
Braklægning i sædskiftet (KVM7.6)
Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for
Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi
Med kortvarig brak indgår arealet i omdrift. Braklægning af en mark i et sædskifte indebærer, at arealet
ikke dyrkes i en periode af mindst en høstperiode. Brak kan nedbringe udledningen af drivhusgasser pga.
mindsket gødningstilførsel, N-udvaskning og forbrug af fossil energi.
7.6.1 Anvendelse
Braklægning af landbrugsjorden har i Danmark haft forskellig fokus og omfang (Hansen et al., 2021b). I
1988/89 indført EU en frivillig braklægning, som efter 1992 blev obligatorisk for at begrænse
landbrugsproduktionen, men som igen blev ophævet i 2008. I denne periode gik braklægning fra at være
et element i at begrænse landbrugsproduktionen til i højre grad at have fokus på effekt på biodiversitet og
miljø. Braklægning for nuværende anvendes til at opfylde krav til udbetaling af grøn støtte og
grundbetaling og der er derfor løbende indført, at braklægning kan bruges i forskellige obligatoriske
regelsæt som fx miljøfokusområder (MFO) og som alternativ til efterafgrøder. I dag skal bedrifter med mere
end 15 ha udlægge 4 % af deres dyrkede areal med såkaldte ikke produktive elementer for at kunne få
landbrugsstøtte. Brak kan indgå som et af disse elementer.
7.6.2 Relevans og potentiale
Det er i dag et krav, at braklagte arealer holdes i en stand, så de nemt kan bringes ind i driften igen. Derfor
skal brakmarken enten slås mindst én gang enten i foråret eller sensommeren, eller der skal foretages
jordbearbejdning og efterfølgende isåning af en blomsterblanding senest 30. april, som går under
betegnelsen bestøverbrak eller blomsterbrak (Landbrugsstyrelsen, 2018). Der kan i efteråret etableres en
vinterafgrøde med tilhørende jordbearbejdning og gødskning eller en støtteberettiget permanent afgrøde
med henblik på høst det efterfølgende år.
Reference for nitratudvaskning og dyrkningsforhold: I forbindelse med effektfastsættelse af virkemidler,
hvor jorden udtages af almindelig landbrugsmæssig drift, er effekten på nitratudvaskning hovedsageligt
fastsat i forhold til et modelberegnet gennemsnit for nitratudvaskning fra jord i omdrift. Det gælder fx for
skovrejsning, brak og energiafgrøder. I Virkemiddelkataloget fra 2014 (Eriksen et al., 2014) udgjorde
referencen for den årlige gennemsnitlige udvaskning for hele landet ca. 62 kg N/ha. Denne udvaskning
var beregnet med NLES4-modellen med landbrugsdata for 2007-2011 (Børgesen et al., 2013). En
genberegning baseret på data fra 2017 har vist, at den opgjorte referenceudvaskning svarer til ca. 66 kg
N/ha for landbrugsafgrøder i omdrift og ca. 61 kg N/ha for hele det dyrkede areal (Gitte Blicher-Mathiesen,
AU, upubliceret). Referenceudvaskningen ligger altså reelt på samme niveau som anvendt i Eriksen et al.
166
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
(2014). Ved den her gennemførte opdatering, er der for de virkemidler, der er fastsat på baggrund af
referenceudvaskningen, hovedsageligt taget udgangspunkt i den reviderede værdi på 61 kg N/ha.
Anvendes den gennemsnitlige referenceudvaskning til fastsættelse af en effekt af et givent virkemiddel,
antages i princippet, at udbredelsen af virkemidlet er jævnt fordelt uden hensyntagen til bonitet og øvrige
dyrkningsforhold. Dette vil ofte ikke være tilfældet i praksis, men en mere detaljeret effektfastsættelse ville
forudsætte, at udvaskningen før fx etablering af energiafgrøder og brak blev bestemt for den forudgående
arealanvendelse.
Potentiale for virkemidlet brak i sædskiftet udgør omdriftsarealet for det dyrkede areal.
7.6.3 Effekt på drivhusgasudledning
Som omtalt under permanent udtagning KVM8.1 i nærværende rapport og i Blicher-Mathiesen et al., (2020)
er der kun ganske få målinger af nitratudvaskning ved kortvarig brak, og alle er gennemført under de
tidligere brakordninger før 2008 på arealer i Landovervågningen (Blicher-Mathiesen et al., 2019, 2020).
Hansen et al., (2021a) vurderede, at den årlige nitratudvaskningen fra kortvarig brak vil være 3-20 kg N/ha
under forudsætning af, at brakken ikke efterfølger afgrøder med meget høj frigivelse af kvælstof fra jorden.
Ligeledes fremgår af Hansen et al. (2021), at ompløjning og destruktion af brak forventes at medføre en
øget udvaskning i forhold til den periode, hvor brakken var på marken. Den øgede udvaskning vil afhænge
af bl.a. artssammensætning, herunder andel af bælgplanter. En analyse af afgrøder efter kortvarig brak
fandt at brak historisk
set tilsyneladende ikke i stort omfang følger afgrøder med højt
mineraliseringspotentiale, hvorved udvaskningen fra brak således forventes at have ligget i intervallet 3-20
kg N/ha som tidligere estimeret (Hansen et al., 2021a). Med en referenceudvaskning på 61 kg N/ha (se
kapitlet Koncept for anvendelse og effektfastsættelse af kvælstofvirkemidler, Eriksen et al., 2020) bliver den
generelle effekt af brak i sædskiftet en reduktion af udvaskningen med 41-58 kg N/ha.
Effekten vil desuden i betydelig grad afhænge af, om det braklagte areal før braklægning udgjorde et
omdriftsareal eller om arealet har været omfattet af miljøordninger, varig græs eller ikke tidligere har været
dyrket. For kortvarig brak, der etableres på arealer med græs eller ekstensiv drift, må effekten af
braklægning i selve braklægningsåret forventes at være forsvindende lav, og her har braklægningen
således ikke nogen funktion som kvælstofvirkemiddel.
På AU igangsattes der i efteråret 2021 nye forsøg med forskellige typer brak på to lokaliteter med
bestemmelser af lattergasudledning og kvælstofudvaskning. Disse forsøg vil bidrage med yderligere data,
men en egentlig fastsættelse af nitratudvaskning og klimagasudledning vil bl.a. afhænge af, hvilken
reference, der anvendes. I en situation, hvor et areal braklægges flere år i træk, vil der ikke være en
betydende klimamæssig effekt, hvis der sammenlignes med arealanvendelsen i det foregående år.
Sammenlignes brakken i stedet med den alternative anvendelse af arealet, fx jord i omdrift, vil brakken
have en effekt hvert år. Reference og opløsningsniveau, herunder om der sammenlignes på mark- eller
167
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0168.png
bedriftsniveau, vil således have betydning for, hvilken effekt braklægning tillægges mht. nitratudvaskning
og klimagasudledning.
Kvælstofgødningsinputtet til braklagte arealer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i referencesædskiftet (tabel
7.5). Med hensyn til C-input antages, at det svarer til C-inputtet i planterester i referencesædskiftet, således
at jordens kulstofbalance ikke ændres afgørende. Ganske vist tilbageføres hele planteproduktionen til
arealet, men denne er til gengæld stærkt nedsat af den mindre N-tilførsel. Hvor meget mindre afhænger
dog
af
jordens
dyrkningsstand
og
mineraliseringsevne.
Sammenlignet
med
korndyrkning
(referencesituationen), kan reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, ammoniakfordampning
og nitratudvaskning beregnes (se kapitel 4) til at være henholdsvis 712, 29 og 96 kg CO
2
-ækv/ha. Hvis
braklægningen varer mere end et år vil N-input fra planterester dog sandsynligvis være mindre, da det kun
indregnes i året hvor brakken ophører. Endvidere vil besparelsen på fossil energi og kalkning ved undgået
dyrkning være 455 kg CO
2
-ækv/ha. Her er dog ikke taget hensyn til at der stadig kan ske en vis forsuring
af jorden og at der er et vist forbug af fossil energi til etablering og slåning. Samlet vil klimaeffekten være
1292 kg CO
2
-ækv./ha.
Tabel 7.5
Oversigt over dyrkningselementer der påvirker emission af klimagasser for brak i sædskiftet.
Dyrkningsforhold for kortvarig brak
N input i handelsgødning
N input i planterester
Nitratudvaskning
Ammoniakfordampning
Kalkning
C-lagring
Jordbearbejdning
Udtaget areal
0
70 kg N/ha
3-20 kg N/ha
0 kg N/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
Reference
171 kg N/ha
70 kg N/ha
61 kg N/ha
6,8 kg N/ha
94 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
361 kg CO
2
ækv/ha
7.6.4 Samspil til andre virkemidler
Effekt af kortvaring brak er vurderet ift.en gennemsnitlig udvaskning på 61 kg N/ha for det dyrkede areal.
Sker der ændringer I forbruget af gødning, ændringer i sædskiftet eller andre dyrkningsforhold vil disse
påvirke denne referenceudvaskning og dermed også effekt af braklægning på udvaskning samt
klimaeffekt.
7.6.5 Usikkerheder
Det er usikkert hvor meget længden af braklægningsperioden påvirker klimaeffekten både med hensyn til
C binding i jorden og N udledningerne. Det samme gælder for benyttelsen af brakmarkerne.
Længerevarende brak må forventes at have større effekt end en en-årig udtagning. Dette gælder i øvrigt
også for biodiversiteten. Der er igangværende forsøg, der skal kvantificere indflydelsen på
lattergasudledninger og N-udvaskning.
168
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0169.png
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G.,
Wienke, J., Hansen, B., Thorling, L. (2019). Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet,
DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 241 s. - Videnskabelig rapport nr. 352.
http://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Hasler, B.,
Martinsen, L. (2020). Permanent udtagning og kortvarig brak i omdrift. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K.,
Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen
af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr.
174, s. 115-126. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf DCA rapport nr 174.
Børgesen, Christen Duus, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher-Mathiesen og Kirsten Schelde (editors),
2013. Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk landbrug for perioden 2007-
2011 Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en
fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31.
Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.) 2014. Virkemidler til realisering af 2. generations vand- planer
og
målrettet
arealregulering.
DCA
Rapport
052.
http://web.agrsci.dk/djfpublikat-
ion/djfpdf/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA– Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.– DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Thomsen, I.K., Olesen, J.E. (2021a). Kvantificering af effekten af brak
–
del 1. 8 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus
Universitet, leveret: 23.02.2021.
https://pure.au.dk/portal/files/212154697/Levering_Kvantificering_af_effekten_af_brak_del_1.pdf
Hansen et al., 2021b Hansen, E., Pedersen, B.F., Blicher-Mathiesen, G., Thomsen, I.K. (2021b).
Arealhistorikkens betydning for effekt af klima og miljø for braklagte arealer. 27 sider. Rådgivningsnotat
fra
DCA
–
Nationale
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
Aarhus
Universitet.
https://pure.au.dk/portal/files/223479979/Levering_Arealhistorikkens_betydning_for_effekten_af_kli
ma_og_milj_for_braklagte_arealer.pdf
Landbrugsstyrelsen, 2018. Vejleding om grundbetaling 2018 - og generel vejledning om at søge direkte
arealstøtte. Miljø og Fødevareministeriet. 102 sider.
169
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0170.png
Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg (KVM7.7)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
I dette kapitel tages udgangspunkt i den beskrivelse af virkemidlet Ompløjningstidspunkt for fodergræs og
efterfølgende afgrødevalg, der fremgår af Hansen et al. (2020). Virkemidlet påvirker først og fremmest
klimaregnskabet
ved
ændret
nitratudvaskning
og
kvælstofgødningsniveau.
Effekt
på
drivhusgasudledningen er uændret i forhold til Hansen et al. (2020), bortset fra at med GWP fra AR5, er
reduktionen i lattergasemission fra N-udvaskning nu 96 kg CO
2
ækv./ha og fra afgrødevalg nu 249 kg CO
2
ækv./ha. Den samlet reduktion er nu 345 kg CO
2
ækv./ha.
7.7.1 Anvendelse
Virkemidlet ”Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg” er en sammenskrivning af
to virkemidler, dvs. et virkemiddel,
der har eksisteret i flere år, nemlig ”Forbud mod omlægning af
fodergræs” (Landbrugsstyrelsen, 2022) og et nyt potentielt virkemiddel (”Afgrødevalg efter ompløjning”),
som yderligere kan reducere risikoen for udvaskning efter ompløjning af kløvergræs. Det eksisterende
virkemiddel ”Forbud mod omlægning af fodergræs” er generelt set et forbud mod at omlægge fodergræs
til anden afgrøde ved pløjning om efteråret. De præcist gældende regler for virkemidlet er beskrevet af
Landbrugsstyrelsen (2022). Begge virkemidler vurderes særskilt. Hvis de to virkemidler kombineres, vil den
udvaskningsreducerende effekt strække sig over to år.
Sædskifter har betydning for risikoen for udvaskning, da afgrødernes placering i sædskiftet påvirker
mængden af kvælstof, der enten mineraliseres eller efterlades til den efterfølgende afgrøde. Desuden har
afgrøder forskellig kapacitet til at optage kvælstof om efteråret. Efter afgrøder som fodergræs er det muligt
at ”tætne” sædskiftet ved at sørge for, at jorden om efteråret efter
forårsomlægning er bevokset med en
afgrøde, der effektivt kan optage kvælstof. Sammensættes det efterfølgende sædskifte på en måde, så der
i stedet for vårbyg fx dyrkes grønkorn med udlæg af en kraftigt voksende græs som italiensk rajgræs, har
forsøg omtalt i Hansen et al. (2018) vist meget lav udvaskning.
Hvordan en sædskiftemæssige ændring kan indgå som et virkemiddel er beskrevet af Thomsen et al.
(2019). Den sædskiftemæssige ændring består af dyrkning af vår-grønkorn med græsudlæg efter
forårsomlægning af græs eller kIøvergræs i stedet for dyrkning af silomajs eller vårkorn til modenhed.
Virkemidlet er p.t. ikke implementeret.
For det potentielle virkemiddel antages følgende forudsætninger (Thomsen et al., 2019):
1.
Alle græsmarker, der indgår i virkemidlet, må tidligst omlægges eller nedvisnes 1. marts.
170
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2.
Vår-grønkornet kan gødes med kvælstof efter gældende normer fratrukket gældende
forfrugtsværdi.
3.
Græsudlægget må ikke gødes eller afgræsses, og der skal som minimum tages ét slæt i
udlægsåret, dvs. efter vår-grønkornet er høstet.
4.
Der skal etableres udlæg af græs (uden kløver) i vår-grønkornet senest 1 uge efter såning af
vårkorn. Græsudlægget skal være en hurtigtvoksende græs som ital. rajgræs eller tidlig tetraploid
alm. rajgræs.
5.
6.
Vår-grønkornet skal høstes ved begyndende skridning og senest 1. juli.
Græsudlægget må ikke omlægges før 1. marts i det efterfølgende år.
7.7.2 Relevans og potentiale
Forbud mod omlægning af fodergræs indgår i gældende lovgivning for konventionelle landbrugere
(Landbrugsstyrelsen, 2022). For afgrødevalg efter ompløjning med dyrkning af vår-grønkorn med
græsudlæg efter græs eller kIøvergræs vurderes det på baggrund af Thomsen et al. (2019), at potentialet
for at dyrke grønkorn med græsudlæg i stedet for majs eller vårbyg er 50.000 ha. Vurderingen tager
udgangspunkt i, at Thomsen et al. (2019) har opgjort arealet af græs i omdrift til ca. 256.000 ha, og at der
årligt omlægges omkring 33 % græsareal, dvs. ca. 84.000 ha, samt at der heraf i gennemsnit omlægges 58
% (27,9 % og 30,4 %), dvs. ca. 50.000 ha, til enten majs eller vårsæd.
7.7.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ompløjning af fodergræs
I N-virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2020) er estimeret, at den udvaskningsreducerende effekt af
forbuddet mod omlægning af fodergræs er 50 kg N/ha, hvilket vil reducere lattergasemissionen med 96
kg CO
2
-ækv./ha.
Afgrødevalg efter ompløjning af fodergræs
Ved sædskifteændringer fra vårbyg og silomajs (samme andel af hver afgrøde) til vår-grønkorn med
græsudlæg dyrket efter omlægning af græs eller kløvergræs er udvaskningen på baggrund af typetal i
gennemsnit antaget reduceret fra 140 til 10 kg N/ha (Thomsen et al., 2019). Der regnes således med en
udvaskningsreducerende effekt på 130 kg N/ha, hvilket vil reducere lattergasemissionen med 249 kg CO
2
-
ækv./ha. Afgrødevalget vil påvirke både det tilladte kvælstofgødningsniveau og udbytteniveau (og
dermed kvælstofinput i planterester), men beregning af disse effekter afhænger af en række
forudsætninger, der ligger uden for indholdet i denne rapport (se Thomsen et al., 2019).
171
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7.7.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg kan ikke anvendes sammen
med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning om efteråret. Men virkemidlet kan anvendes
samtidigt med fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde forventes effekterne ikke at være
additive. Reduceret kvælstofudvaskning ved benyttelse af virkemidlet vil betyde, at der kvantitativt kan
fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.7.5 Usikkerheder
Det er sikkert, at der kan være stor risiko for udvaskning efter ompløjning af kløvergræsmarker, men da der
er meget stor variation mellem år og lokaliteter, er den gennemsnitlige værdi behæftet med en del
usikkerhed. Der savnes udvaskningsdata for dels ompløjning af græs i renbestand gødet efter gældende
normer dels efter afgræsning. Desuden mangler der data for 2. års udvaskning efter ompløjning af græs
eller kløvergræs med forskellig alder.
Referencer
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Petersen, S.O., Lærke, P.E., Pedersen, B.F., Rasmussen, J., Christensen, B.T.,
Jørgensen, U., Eriksen, J. (2018). Muligheder for reduktion af næringsstoftab i græsrige sædskifter. Notat
til
Landbrugsstyrelsen
15.
maj
2018.
https://pure.au.dk/portal/files/127151867/Besvarelse_Mulighed_for_reduktion_af_n_ringsstoftab_i_gr
_srige_s_dskifter.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Eriksen, J., Rasmussen, J., Olesen, J.E., Jørgensen, U., Kudsk, P., Bruus, M.,
Strandberg, B., , Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Jacobsen, B.H. (2020). Ompløjningstidspunkt for fodergræs
og efterfølgende afgrødevalg. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.
(redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174,
side
173-184.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Petersen, S.O., Eriksen, J., Hansen, E.M. (2019). Græs som
virkemiddel i kvælstofreguleringen (Del 1). Notat til Landbrugsstyrelsen 15. november 2019.
https://pure.au.dk/portal/files/172085972/Gr_s_som_virkemiddel_m_bilag1_Nov2019.pdf
172
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0173.png
Flerårige energiafgrøder i sædskiftet (KVM7.8)
Forfattere: Uffe Jørgensen, Nicholas J. Hutchings, begge fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Flerårige energiafgrøder har en række effekter på kvælstof- og kulstofbalancen i marken. Det hænger bl.a.
sammen med en lang vækstsæson og et permanent, dybt rodnet, hvilket sikrer en lav kvælstofudvaskning
samt andre økosystemtjenester herunder kulstoflagring (Pugesgaard et al., 2014; Cacho et al., 2018).
Afgrøderne har relativt lave N-behov, og dermed forventes en mindre lattergasemission end fra et
traditionelt landbrugssædskifte.
7.8.1 Anvendelse
Flerårige energiafgrøder (fx pil, poppel og elefantgræs) kan bidrage med biomasse til udnyttelse til energi,
materialer og biogent CO
2
, som kan anvendes til power-to-X eller til negative emissioner (lagring i
undergrunden). Flerårige energiafgrøder kan benyttes til plantning i områder, hvor der er behov for
reduktion i nitratudvaskningen for
at opfylde EU’s Vandrammedirektiv (Børgesen et al., 2018). De
græsagtige afgrøder høstes årligt, mens de træagtige høstes med et interval på mellem 2 og 10 år (poppel
kan dog dyrkes i endnu længere rotation). Afgrødernes levetid forventes at være på 10-30 år.
7.8.2 Relevans og potentiale
I 2022 er der registreret 4.913 ha med pil, 3.217 ha med poppel samt 87 ha med elefantgræs, der modtager
hektartilskud (Landbrugsstyrelsen, 2022b). Det meste elefantgræs dyrkes til tækkeformål (supplement til
tagrør), hvilket forventes at give samme effekt på klimaet som elefantgræs til energi.
Over de seneste år har interessen for at plante biomasseafgrøder med fokus alene på energiudnyttelse
været for nedadgående, og arealerne har været svagt faldende. Det hænger sammen med, at der indtil
2022 var rigeligt med andre biomassekilder til rådighed, og priserne derfor har været lave. Samtidigt har
den store anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren primært været drevet af træpillefyring, hvilket de
små kvantiteter af energiafgrøder i Danmark ikke har egnet sig til at bidrage til. Inden for det seneste år har
prisforholdene ændret sig drastisk på både biomasse, fødevarer og inputfaktorer, specielt gødning. Det er
derfor p.t. ganske svært at vurdere, hvilken vej udviklingen vil gå fremover.
Potentialet for udnyttelse af træbiomasse til energi er stort i fjernvarme- og kraftvarmeværker. Der er dog
visse kvalitetsmæssige udfordringer, som skal håndteres ved omstilling fra enten skovflis eller træpiller til
pile- eller poppelflis, hvilket oftest afspejles i en lidt lavere afregningspris. Klimarådet (2020) har inkluderet
et scenarie med 25.000 ha energipil. At opnå en sådan større arealændring vil dog kræve en række tiltag
implementereret parallelt (se forslag i Larsen et al., 2015), hvis landmændene skal føle et incitament for at
plante en kultur med en lang afbetalingshorisont.
173
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Elefantgræs kan være relevant til biogasudnyttelse, men ellers er det mere sandsynligt, at der vil blive dyrket
elefantgræs til tækning (se www.miscanthus.dk), hvilket har en langt højere markedsværdi. Forsyning af
det nordeuropæiske marked med elefantgræs til tækning vurderes at kunne ske fra ca. 8.000 ha. Tækning
i byggesektoren er én måde at øge anvendelsen af biogene materialer i byggeriet, hvorved der kan lagres
CO
2
over en lang periode, og materialer med højt CO
2
-aftryk kan erstattes (Rasmussen et al., 2022).
7.8.3 Effekt på drivhusgasudledning
I det følgende er regnet på effekter af piledyrkning, som er den arealmæssigt største afgrøde i dag. Andre
flerårige energiafgrøder (fx poppel og elefantgræs) kan afvige en smule herfra, men det vurderes at være
indenfor usikkerheden på estimatet. Der regnes med en gødningsnorm på 120 kg N/ha til pil på alle
jordtyper (Landbrugsstyrelsen, 2022c). De afgrøder, som pilen vil afløse, antages at være et standard
kornsædskifte, der i gennemsnit har en norm på 171 kg N/ha i 2022 (Mikkelsen et al., 2022), hvorved der
fås en gødningsbesparelse på 51 kg N/ha. Antages en ammoniakfordampning på 4% af udbragt N i
handelsgødning fås en reduktion på 2 kg N/ha. Der er beregnet et lavere input i planterester (minus 21 kg
N/ha) i forhold til en almindelig kornafgrøde, se afsnit 4.2.5. Der regnes med en gennemsnitlig reduktion i
N-udvaskning på 51 kg N/ha for sandjord og 35 kg N/ha for lerjord baseret på Eriksen et al. (2020). Dette
giver reduktioner i lattergasemissioner svarende til 212, 8, 87 og 86 kg CO
2
-ækv/ha/år for henholdsvis
reduceret gødsking og ammoniakfordampning, færre planterester og reduceret nitratudvaskning.
Energiforbruget ved almindelig korndyrkning antages at svare til 361 kg CO
2
/ha/år (afsnit 4.2.5), og dette
kan reduceres til 160-180 kg CO
2
/ha/år ved piledyrkning (Sørensen et al., 2014; Sopegno et al., 2016). Ved
anvendelse af 170 kg CO
2
/ha/år opnås en årlig besparelse på 191 kg CO
2
/ha ved omlægning fra
korndyrkning til flerårige energiafgrøder.
Flerårige energiafgrøder er tidligere beregnet at øge jordens kulstofindhold sammenlignet med almindelig
korndyrkning uden efterafgrøder svarende til en binding på 1,57 ton CO
2
/ha/år (Olesen et al., 2013). Der
er dog betydelig usikkerhed omkring denne størrelse, da der kan findes meget forskellige resultater i
litteraturen. Pugesgaard et al. (2014) var i god overensstemmelse med ovenstående, idet CO
2
lagring på
0,77-2,24 ton CO
2
/ha/år blev beregnet for henholdsvis ældre og yngre pilebeplantninger, mens der ved
hvededyrkning blev beregnet et fald i jordens kulstoflagring svarende til 0,59 ton CO
2
/ha/år. På den anden
side finder Georgiadis et al. (2017) stigninger på i gennemsnit 0,66 ton CO
2
/ha/år efter omlægning af pil
og poppel fra enårige afgrøder
,
mens Morrison et al. (2019) finder en stigning på ca. 0,73 ton CO
2
/ha/år.
Georgiadis et al. (2017) gennemførte en grundig analyse af 26 marker med pil og poppel, hvor der blev
taget højde for den ændring i jordens densitet, som opstår over tid ved fravær af jordbearbejdning.
Resultaterne viste et højere kulstofindhold (i forhold til nabomarker med enårige landbrugsafgrøder) i de
øverste 10 cm efter op til omkring 30 år efter omlægningen, mens der var meget lille effekt, når hele
jordprofilen blev inddraget. Der tages her udgangspunkt i undersøgelsen af Georgiadis et al. (2017), og der
174
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
regnes med en forøgelse af jordens kulstofindhold ved omlægning til flerårige energiafgrøder svarende til
0,66 ton CO
2
/ha/år.
Den samlede effekt af omlægning til energiafgrøder er årlige reduktioner på ca. 1,25 ton CO
2
-ækv/ha. Der
er dog pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik
på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor
forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster.
7.8.4 Samspil til andre virkemidler
Flerårige energiafgrøder kan erstatte kravet om efterafgrøder, hvis de er anlagt efter planperioden 2008/09
(Landbrugsstyrelsen, 2022a). Omregningsfaktoren for etablering af energiafgrøder, som alternativ til
etablering af pligtige efterafgrøder, er 0,8:1, hvilket betyder, at man skal udlægge 0,8 ha energiafgrøder
for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
7.8.5 Usikkerheder
Flerårige energiafgrøder forventes at opbygge organisk stof i jorden, men de seneste målinger har vist
mindre opbygning end tidligere antaget. Beregninger af ændringer over tid er dog meget påvirket af evt.
samtidige ændringer i jordens densitet, som påvirker massen af jord analyseret ved fast
prøvetagningsdybde (Georgiadis et al., 2017), og dette bør undersøges nærmere. Stigning i jordens indhold
af organisk stof ved overgang til ændret dyrkningsform vil fortsætte i en årrække, hvorefter en ny ligevægt
forventes at indtræffe. Længden af denne overgangsperiode kan variere fra 20-100 år alt efter hvor store
ændringer i C-input til jorden, der er ved overgangen samt jordtype, klima m.m. (Jensen et al., 2022).
Pil har en N-kvote på 120 kg N/ha. Der er dog tegn på, at det er i overkanten
–
i hvert tilfælde på bedre
jorder (egne observationer). En reduktion til fx 75 kg N/ha, svarende til normen for elefantgræs og elletræer
(Landbrugsstyrelsen, 2022c), vil reducere det beregnede lattergasbidrag med yderligere 211 kg CO
2
-
ækv/ha/år.
Referencer
Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Gylling, M., Jørgensen,
U. (2018). Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af
biomasse. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 131.
Cacho, J.F., Negri, M.C., Zumpf, C.R., Campbell, P. (2018). Introducing perennial biomass crops into
agricultural landscapes to address water quality challenges and provide other environmental services.
WIREs Energy Environ 2018, 7:e275.
175
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0176.png
Georgiadis, P., Vesterdal, L., Stupak, I., Raulund-Rasmussen, K. (2017). Accumulation of soil organic carbon
after cropland conversion to short-rotation willow and poplar. Global Change Biology Bioenergy 9,
1390-1401.
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T. (2022). Cereal straw incorporation and
ryegrass cover crops: the path to equilibrium in soil carbon storage is short. European Journal of Soil
Science, 73(1), [e13173]. https://doi.org/10.1111/ejss.13173
Klimarådet (2020). Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion - Retning og tiltag for de næste ti års
klimaindsats i Danmark. Klimarådet, 154 s.
Landbrugsstyrelsen
(2022a).
Alternativer
til
efterafgrøder
2022.
Notat
af
maj
2022,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Faktaark_-_alternativer_til_efterafgroeder_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen
(2022b).
Opgørelse
af
afgrødefordeling
2022.
Notat
af
15.
juli,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-
_grundbetaling_mm/2022/Opgoerelse_af_afgroedefordelingen_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022c). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023. 162 pp,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2022_2023.pdf
Larsen S.U., Pedersen J., Hinge J., Rasmussen H.K., Damgaard C., Jørgensen U., Lærke P.E., Knudsen M.T., De
Rosa M., Hermansen J.E., Jørgensen K., Holbeck H.B., Løbner R., Eide T., Birkmose T.S. (2015). Kortlægning
af potentiale og barrierer ved energipil. Energistyrelsen. 161 s.
Mikkelsen,
M.H.,
Albrektsen,
R.,
Gyldenkærne,
S.
(2022).
Sammenligning
af
klimaeffekter
-
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501 http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Morrison, R., Rowe, R.L., Cooper, H.M., McNamara, N.P. (2019). Multi‐year carbon budget of a mature
commercial short rotation coppice willow plantation. GCB Bioenergy 11, 895-909.
Olesen, J.E., Jørgensen, U., Hermansen, J.E., Petersen, S.O., Eriksen, J., Søegaard, K., Vinther, F.P., Elsgaard, L.,
Lund, P., Nørgaard, J.V., Møller, H.B. (2013). Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af
drivhusgasser. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 27.
Pugesgaard, S., Schelde, K., Larsen, S.U., Lærke, P.E., Jørgensen U. (2014). Comparing annual and perennial
crops for bioenergy production
–
influence on nitrate leaching and energy balance. Global Change
Biology Bioenergy 7, 1136-1149.
176
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Rasmussen, T.V., Thybring, E.E., Munch-Andersen, J., Nord-Larsen, T., Jørgensen, U., Gottlieb, S.C., Bruhn, A.,
Rasmussen, B., Beim, A., Thomsen, M.R., Munch-Petersen, P., Primdahl, M.B., Bentsen, N.S., Frederiksen, N.,
Koch, M., Beck, S.A., Bretner, M.-L., Wittchen, A. (2022). Biogene materialers anvendelse I byggeriet.
BUILD Rapport 2022:09 Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, 209 pp.
Sopegno, A., Rodias, E. , Bochtis, D., Busato, P., Berruto, R., Boero, V., Sørensen, C. (2016). Model for Energy
Analysis of Miscanthus Production and Transportation. Energies 2016, 9, 392; doi:10.3390/en9060392
Sørensen, C.G., Halberg, N., Oudshoorn, F.W., Petersen, B.M., Dalgaard R. (2014). Energy Inputs and GHG
Emissions of Tillage Systems. Biosystems Engineering, Volume 120, April 2014, Pages 2–14
177
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0178.png
Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder (KVM7.9)
Forfattere: Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen, begge fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder indbefatter en reduceret intensitet af
jordbearbejdningen eller ingen jordbearbejdning i hele sædskiftet eller i givne perioder af året. Det
antages, at omsætningen af organisk stof i jorden
–
og dermed frigørelsen af kulstof og kvælstof - mindskes
ved pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder i forhold til et traditionelt system med
stubbearbejdning og pløjning (Myrbeck, 2014). Det fremhæves af Myrbeck (2014), at jordbearbejdningens
effekt på mineraliseringen er kompleks, og at effekten afhænger af både tid og sted. Pløjefri dyrkning og
forbud mod jordbearbejdning i visse perioder forventes at påvirke emissionerne relateret til energiforbrug
til jordbearbejdning, kulstoflagring og lattergasemission fra marken.
7.9.1 Anvendelse
Pløjefri dyrkning
Traditionel jordbearbejdning under danske forhold består af pløjning (vendende jordbearbejdning) til 20-
25 cm dybde, såbedstilberedning i 5-10 cm dybde og afsluttes med såning. Pløjefri dyrkning betegner et
dyrkningssystem, hvor afgrøderne etableres uden anvendelse af pløjning. Det praktiseres normalt ved at
foretage én eller flere harvninger forud for såning. Dette system betegnes ofte ”reduceret
jordbearbejdning”. I den internationale litteratur benyttes betegnelsen ”reduceret jordbearbejdning” også
i tilfælde, hvor stubbearbejdning undlades efter høst, mens pløjning foretages om vinteren eller om foråret
(her kaldet ”pløjning uden stubbearbejdning”). Direkte såning (”No-tillage”, ”direct drilling”) betegner den
mindst intensive form for pløjefri dyrkning
–
her etableres afgrøden uden forudgående jordbearbejdning før
såning og ved minimal jordforstyrrelse ved såningen. I den internationale litteratur anvendes ofte
begreberne ”Conservation tillage” og ”Conservation agriculture”. Conservation tillage beskriver et system,
som mindsker følsomheden over for vind- og vanderosion og indbefatter generelt, at der er minimum 30%
dække af afgrøderester på jordoverfladen efter høst (Carter, 2005) Dette kan opnås ved enten direkte
såning eller reduceret jordbearbejdning med lav intensitet. Conservation agriculture beskriver et
dyrkningssystem der omfatter: 1. minimal jordbearbejdning (dvs. direkte såning), 2. permanent jorddække
med planterester eller levende planter og 3.
alsidige sædskifter og samdyrkning af afgrøder
(http://www.fao.org/conservation-agriculture/overview/principles-of-ca/en/).
Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder
Virkemidlet ”Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder” er implementeret i gældende lovgivning
som
et kvælstofvirkemiddel
under overskriften ”Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder”
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Der gælder en række undtagelser for forbuddet mod jordbearbejdning i
178
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
forbindelse med dyrkning af visse afgrøder. Økologisk jordbrugsproduktion er generet undtaget
(Landbrugsstyrelsen, 2022).
7.9.2 Relevans og potentiale
Ifølge Danmarks statistik blev der i 2021 dyrket 575.053 ha med pløjefri dyrkning, hvoraf de 499.957 ha var
med reduceret jordbearbejdning og de 75.097 ha uden bearbejdning af hele jordoverfladen (direkte
såning) ud af et samlet dyrket areal på 2.618.399 ha (Danmarks Statistik, landbrugs- og gartneritællingen).
Hvis arealet med afgrøder udenfor omdrift, græs indenfor omdriften og braklægning fratrækkes det
samlede, dyrkede areal er der 2.026.984 ha, hvor der årligt etableres en afgrøde (potentielt pløjet areal).
Arealet med reduceret jordbearbejdning og direkte såning udgør således henholdsvis ca. 25 og 4 % af det
årligt bearbejdede/tilsåede areal. Resten (1.451.930 ha) antages at være pløjet i 2021.
Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder er implementeret som et virkemiddel for hele
landet. Ved etablering af forårssået afgrøde bliver der i mange tilfælde etableret en efterafgrøde som
indarbejdes sent efterår/tidlig vinter (tidligst 20. oktober, Landbrugsstyrelsen, 2022) eller tidligt forår. Hvis
der ikke dyrkes en efterafgrøde, må der i følge Landbrugsstyrelsen (2022) først jordbearbejdes efter 1.
oktober (JB7-9), 1. november (JB 5-6 og JB 10-11) eller 1. februar (JB 1-4).
7.9.3 Effekt på drivhusgasudledning
Pløjefri dyrkning forårsager normalt en omfordeling af kulstoffet imellem jordlagene (Gómez-Muñoz et al.,
2021). Den samlede effekt på kulstoflagringen i jordprofilen er imidlertid variabel og afhængig af de
specifikke forhold (Ogle et al., 2019). Sun et al. (2020) viser, at effekten af pløjefri dyrkning aftager med
øget nedbør/koldere klima og den er meget lille under kolde og nedbørsrige forhold som de danske. Det
bekræftes af danske studier (Gómez-Muñoz et al., 2021; Hansen et al., 2015; Schjønning og Thomsen,
2013). Munkholm et al. (2020) vurderede, at den direkte effekt af reduceret jordbearbejdning eller direkte
såning på kulstoflagring er begrænset sammenlignet med pløjet. Dog viser Gómez-Muñoz et al. (2021), at
der en tendens til øget kulstoflagring for direkte sået i forhold til pløjet efter 17 års forsøg.
Lattergasemission under omsætningen af planterester (halm, efterafgrøder) vil muligvis påvirkes af
forskellen i nedbrydningsforholdene mellem pløjet og reduceret jordbearbejdning/direkte såning. I den
internationale litteratur er der mht. lattergasemission fundet færre positive og flere negative resultater (øget
emission) ved pløjefri dyrkning sammenlignet med pløjning (Mei et al., 2018). Under danske forhold
–
veldrænede jorde med relativt lavt lerindhold - er der derimod fundet lavere lattergasemission ved pløjefri
dyrkning end for pløjet i en række kortvarige studier målt i et langvarigt sædskifte- og
jordbearbejdningsforsøg (CENTS) i Foulum (Chatskikh & Olesen, 2007; Chatskikh et al., 2008; Mutegi et al.,
2010; Petersen et al., 2011; Taghizadeh-Toosi et al., 2022). Bedre iltforsyning ved omsætning af planterester
placeret på eller nær overfladen i pløjefri dyrkning er formentlig årsagen til dette. Der er behov for
undersøgelser på flere jordtyper i og flere perioder for at kvantificere om ovennævnte målinger i Foulum
179
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
forsøget er generelt gældende under danske forhold. Da den nuværende metode til at beregne
lattergasemission kun er baseret på N-input i planterester, vil emissionen i den nationale
emissionsopgørelse være upåvirket af jordbearbejdningsmetode.
Der vil være en reduktion i det fossile energiforbrug til jordbearbejdning. De sparsomme udenlandske data
er svære at fortolke i en dansk sammenhæng, da deres produktionssystemer afviger fra de danske. En
tidligere dansk undersøgelse skønnede reduktionen i det fossile energiforbrug til jordbearbejdning til at
være 22-60 % for reduceret jordbearbejdning og 70 % for direkte såning sammenlignet med pløjning
(Olesen et al., 2005). Senere har Sorensen et al. (2014) beregnet en gennemsnitlige reduktion i
dieselforbrug der var 21 og 43 % for henholdsvis reduceret jordbearbejdning og direkte såning
sammenlignet med pløjning. Dieselforbruget til markarbejde udgør cirka 70 % af det totale fossile
energiforbrug. Dermed er reduktionen i emission fra energiforbruget estimeret til 51 og 102 kg CO
2
ækv/ha
for henholdsvis reduceret jordbearbejdning og for direkte såning.
Da det ikke forventes, at reduceret jordbearbejdning og direkte såning har effekt på input af kvælstof i
handels- og husdyrgødning eller på udvaskningen, vil virkemidlet ikke påvirke de direkte og indirekte
lattergasemissioner herfra.
Forbud mod jordbearbejdning forud for etablering af forårssåede afgrøder betyder at der enten etableres
en efterafgrøde eller at der vokser ukrudt og spildkorn på jorden. For efterafgrøder henvises til særskilt afsnit
om dette. Klimaeffekterne af ukrudt og spildkorn forventes at ligge imellem effekter af efterafgrøder og af
bar (pløjet) jord.
7.9.4 Samspil til andre virkemidler
Hvor direkte såning kombineres med alsidige sædskifter, efterafgrøder og efterladelse af halm
(Conservation Agriculture) er der overlap i forhold til virkemidlerne efterafgrøder, mellemafgrøder og
nedmuldning af halm. Det vurderes, at den primære drivhusgaseffekt af Conservation Agriculture kan
tillægges effekt af sædskifte, efterladelse af halm og efterafgrøder.
7.9.5 Usikkerheder
Den vurderede effekt af reduceret jordbearbejdning og direkte såning baserer sig på afsluttede og
igangværende danske forsøg samt på øvrige erfaringer fra Nordeuropa. Samlet set vurderes den direkte
effekt af reduceret jordbearbejdning og direkte såning at give en sikker mindre CO
2
udledning som følge
af mindsket energiforbrug. Der er også god sikkerhed i forhold til vurdering af en beskeden direkte effekt af
jordbearbejdning på kulstoflagringen i jorden. Derimod er der betydelig usikkerhed i forhold til vurderingen
af nedsat risiko for lattergasemission ved reduceret jordbearbejdning og direkte såning, som beskrevet
ovenfor.
180
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0181.png
Den samlede effekt af reduceret jordbearbejdning/direkte såning i kombination med alsidige sædskifter,
efterafgrøder og efterladelse af halm (Conservation Agriculture) er mindre godt belyst, idet kun enkelte
kombinationer af sædskifte, jordbearbejdning og jorddække er blevet undersøgt.
Referencer
Carter, M.R. (2005). Conservation tillage. In: Hillel, D. (Ed.), Encyclopedia of Soils in the Environment. Elsevier,
Oxford, pp. 306-311.
Chatskikh, D., Olesen, J.E. (2007). Soil tillage enhanced CO
2
and N2O emissions from loamy sand soil under
spring barley. Soil and Tillage Research, 97(1), 5-18.
Chatskikh, D., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L., Petersen, B.M. (2008). Effects of reduced tillage on net
greenhouse gas fluxes from loamy sand soil under winter crops in Denmark. Agriculture, Ecosystems &
Environment, 128(1-2), 117-126.
Gómez-Muñoz, B., Jensen, L.S., Munkholm, L., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Bruun, S. (2021). Long-term effect of
tillage and straw retention in conservation agriculture systems on soil carbon storage. Soil Science
Society of America Journal, n/a(n/a). https://doi.org/https:/doi.org/10.1002/saj2.20312
Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B. (2015). Nitrate leaching, yields and carbon
sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental
Quality 44, 868-881.
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Mei, K., Wang, Z., Huang, H., Zhang, C., Shang, X., Dahlgren, R.A., Zhang, M., Xia, F. (2018). Stimulation of
N2O emission by conservation tillage management in agricultural lands: A meta-analysis. Soil and
Tillage Research, 182, 86-93. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.still.2018.05.006
Munkholm, L.J., Hansen, E.M., Melander, B., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Heckrath, G.J., Ravnskov, S., Axelsen,
J.A. (2020). Vidensyntese om Conservation Agriculture. DCA rapport, nr. 177, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1455
Mutegi, J.K., Munkholm, L.J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Petersen, S.O. (2010). Nitrous oxide emissions and
controls as influenced by tillage and crop residue management strategy. Soil Biology & Biochemistry,
42(10), 1701-1711.
181
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0182.png
Myrbeck, Å. (2014). Soil tillage influences on soil mineral nitrogen and nitrate leaching in Swedish arable
soils. Ph.d.-afhandling nr. 2014:71 ved Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Soil
and Environment, Uppsala.
Ogle, S.M., Alsaker, C., Baldock, J., Bernoux, M., Breidt, F.J., McConkey, B., Regina, K., Vazquez-Amabile, G.G.
(2019). Climate and Soil Characteristics Determine Where No-Till Management Can Store Carbon in
Soils and Mitigate Greenhouse Gas Emissions. Scientific Reports 9.
Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L. (2005). Udledning af drivhusgasser ved pløjefri dyrkningssystemer, I:
Olesen, J.E. (Ed.), Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder: Foulum. DJF rapport, Markbrug nr.
113.
Petersen, S.O., Mutegi, J.K., Hansen, E.M., Munkholm, L.J. (2011). Tillage effects on N(2)O emissions as
influenced by a winter cover crop. Soil Biology & Biochemistry, 43(7), 1509-1517.
Schjønning, P., Thomsen, I.K. (2013). Shallow tillage effects on soil properties for temperate-region hard-
setting soils. Soil and Tillage Research 132 (0):12-20.
Sorensen, C.G., Halberg, N., Oudshoorn, F.W., Petersen, B.M., Dalgaard, R. (2014). Energy inputs and GHG
emissions of tillage systems. Biosystems Engineering 120 2-14.
Sun, W., Canadell, J.G., Yu, L., Yu, L., Zhang, W., Smith, P., Fischer, T., Huang, Y. (2020). Climate drives global
soil carbon sequestration and crop yield changes under conservation agriculture. Global Change
Biology n/a (n/a). doi:10.1111/gcb.15001
Taghizadeh-Toosi, A., Hansen, E.M., Olesen, J.E., Baral, K.R., Petersen, S.O. (2022). Interactive effects of straw
management, tillage, and a cover crop on nitrous oxide emissions and nitrate leaching from a sandy
loam
soil.
Science
of
the
Total
Environment,
828,
154316.
https://doi.org/https:/doi.org/10.1016/j.scitotenv.2022.154316
182
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0183.png
Præcisionsjordbrug (KVM7.10)
Forfatter: Michael Nørremark, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Præcisionslandbrug gør det muligt at tilpasse beslutninger om landbrugsdrift i forhold til geografiske og
tidsmæssige variable for fx jordbundsforhold, maskiner, plantevækst, samt forekomst af ukrudt, sygdomme
og skadedyr. Stedspecifikke registreringer, satelitter, sensorer, prøveudtagninger og styring af maskiner gør
det muligt at behandle en vilkårlig mark som en heterogen enhed. Gennem målrettet brug af input,
reducerer præcisionslandbrug derved både variable driftsomkostninger og miljøomkostninger.
Præcisionsjordbrug fremstilles ofte som en metode til at øge effektiviteten i jordbruget, altså at producere
den samme mængde med mindre indsats, eller en større mængde med samme indsats. I forhold til
udledninger af lattergas er det især interessant, om der vil ske en reduktion i den samlede
kvælstofanvendelse eller i kvælstoftabet.
7.10.1 Anvendelse
Præcisionsjordbrug dækker over flere teknologier og principper, som benævnes delvirkemidler i det
følgende. Præcisionsgødskning defineres som to teknologier (som også gjort i ICF International, 2016) og
energioptimeret markarbejde defineres også som to teknologier:
•
Præcis spredning, hvor gødningsudstyret for uorganisk såvel som for organiske gødninger sikrer, at
gødningen ved hjælp af auto- og sektionsstyring minimerer overlap ved gødskning. Omfatter også
spredning med kantspredningsudstyr, hvorved granuleret kunstgødning ikke spredes til andre
biotoper uden for markskel.
•
Behovs- og positionsbestemt gødningstildeling er behovsbestemt gødskning kombineret med
positionsbestemt tildeling baseret på bestemmelse af afgrødens næringsmæssige tilstand. Dette
indebærer en gradueret tildeling af gødning inden for marken med henblik på at tilpasse
tildelingen til det lokale kvælstofbehov, så kvælstofudnyttelsen på markniveau optimeres. Tildeling
på baggrund af enten markvariationsdata i forhold til jordbund og/eller via sensorer, hvor det
aktuelle gødningsbehov bestemmes. Uanset bedriftstype vil det være nødvendigt med mere
præcis fastsættelse af udbyttepotentiale på markniveau. Fastsættelse af forventet udbytteniveau
kombineret med forståelse for variationen i kvælstofbehov på markniveau vil imidlertid kunne
optimere udnyttelsen af det tilførte kvælstof i variable mængder og dermed reducere
kvælstoftabet (Nørremark et al., 2020).
•
Maskin- og flådestyring omfatter overvågning af landbrugsmaskiner og udstyr i realtid, herunder
position, ruteforslag og effektivitet.
183
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0184.png
•
Beslutningsstøttesystemer til brændstofoptimering for indstillinger af maskiners funktioner,
jordbearbejdningsdybde, dæktryk m.v i realtid. Omfatter målinger som foretages af maskiners
elektronik under markarbejdet og som via software omsættes til beslutningsstøtte vist direkte på
skærme/terminaler på maskinerne.
Behovs- og positionsbestemt tildeling anvendes i praksis ved udbringning af handelsgødning.
Tildelingsprincipperne er også relevante i forhold til husdyrgødning. Sektionsafblænding på udstyr til
udbringning af flydende såvel som fast husdyrgødning er teknisk set forskellige, alt afhængig af om
sektionsstyringen sker manuelt eller positionsbestemt og automatisk. De markedsførende producenter af
udstyr til udbringning af husdyrgødning er inden for de senere år begyndt at tilbyde positionsbestemt og
automatisk sektionsstyring/sektionsafblænding. Ved gradueret tilførsel af handelsgødning vil der være tale
om spredning af et ensartet produkt med fuld plantetilgængelighed, mens der ved gradueret tilførsel af
husdyrgødning vil være betydelig større inhomogenitet i de anvendte gødninger samt varierende indhold
af plantetilgængeligt kvælstof. Opnåelse af samme effekt ved gradueret tilførsel af husdyrgødning som
med handelsgødning forudsætter stor omhu i prøvetagning og analysering af husdyrgødningen, samt at
der tages hensyn til analyseresultaterne, dvs. indholdet af NH
4
-N, ved den graduerede tilførsel (Nørremark
et al., 2020).
7.10.2 Relevans og potentiale
Flere internationale undersøgelser har vurderet, at præcisionsjordbrug kan være et effektivt virkemiddel til
emissionsreduktioner (fx Glenn et al., 2021; Finger et al., 2019, Rees et al., 2020; Sehy et al., 2003; Balafoutis
et al., 2017). National bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i
jordbruget for planperioden 2022/2023 har optaget behovs- og positionsbestemt gødskning, samt
sektions- og autostyring som alternative tiltag til efterafgrøder i forholdet 11 ha for reduktion af 1 ha i
efterafgrødekravet
(retsinformation
(Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug
og
Fiskeri,
2022).
Præcisionsjordbrug forstås i den følgende sammenhæng som teknologier, der tillader en mere
behovsbestemt variation af tildelingen af input (fx gødning, pesticider og vanding) udbragt til marker, samt
præcise styre- og beslutningssystemer for at minimere eksempelvis tildelingsoverlap og brændstofforbrug.
I forhold til udledninger af klimagasser, er det især den variable tildeling af kvælstofgødninger, der er
interessant, da denne er kilde til både direkte og indirekte lattergasemissioner. Hvis præcisionsjordbrug kan
øge kvælstofudnyttelsen af kvælstofgødninger og/eller reducere kvælstofudvaskningen, vil det kunne
reducere de relaterede lattergasudledninger tilsvarende. I forhold til udledning af CO
2
er det forbruget af
fossile brændstoffer for dyrkning af afgrøder som er interessant i forhold til nyere teknologier og
beslutningsstøttesystemer som kan reducere brændstofforbruget. Det direkte brændstofforbrug for at dyrke
1 ha korn er sidst opgjort i 2005 (Dalgaard et al., 2002), og udgør ca. 70 l diesel for jordbearbejdning,
plantepleje, høst og halmbjergning, og transport til/fra mark, eksklusive udbringning af husdyrgødning (0,3
(flydende)
–
0,6 (fast) l diesel/tons (Dalgaard et al. (2002), dvs. ved 30 tons/ha udgør udbringning af
184
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
husdyrgødning ca. 9-18 l diesel/ha). Det vurderes ikke at strukturudviklingen mht. mekanisering og
dyrkningsteknikker i landbruget har ændret væsentligt ved det direkte brændstofforbrug per ha i
kornafgrøder siden opgørelsen i 2002. Maskin- og flådestyring omfatter overvågning af landbrugsmaskiner
og udstyr i realtid, herunder position, ruteforslag og effektivitet. Denne teknologi sørger for at øge
ressourceudnyttelsen og reducere mængden af brændstof i forbindelse med mark- og transportarbejde
med landbrugsmaskiner, lastbiler m.v. Tilpasset og visualiseret køreteknik, hastighed og korrekt indstilling
på maskiners skærme/terminaler reducerer brændstofforbruget og dermed CO
2
-udledningen. Lavere
motoromdrejninger, korrekt jordbearbejdningsdybde, og korrekt dæktryk er nogle få eksempler på
åbenlyse fokusområder der kan sænke brændstofforbruget. Førere af maskiner bliver undervejs i
markarbejdet anvist nye og optimerende indstillinger på baggrund af maskinernes målinger og
beslutningsstøttemodeller foreslår ændringer under kørslen for at spare brændstof og/eller øge
kapaciteten. Systemet måler kontinuerligt om ændringerne har effekt på brændstof og kapacitet, og
erfaringen er at små optimeringer betyder større brændstofbesparelser (DLG, 2021).
7.10.3 Effekt på drivhusgasudledning
Forudsætninger:
Ved vurdering af effekter af præcisionsjordbrug på udledninger af lattergas tages her udgangspunkt i en
økonomisk optimal kvælstofnorm på 183,3 kg N/ha i 2021 estimeret på baggrund af aktuel
afgrødefordeling (Danmarks Statistik, 2022) og lineær udvikling af økonomisk optimal kvælstofnorm over
årene 2006-2019 (Blicher-Mathiesen et al., 2020). Med indførsel af målrettet regulering vurderer Olesen et
al. (2018) at det økonomisk optimale N-mængde reduceres med 7% for at tage hensyn til effekterne af
denne regulering i de oplande som vil blive påvirket af reguleringen. Dette giver en gennemsnitlig
kvælstofanvendelse på 170 kg N/ha. Ifølge Danmarks statistik blev der dyrket afgrøder uden pløjning på
499.957 ha i 2021 (Danmarks Statistik), hvor det samlede dyrkede areal med landbrugsafgrøder udgjorde
2.258.674 ha i 2021. For omregning af diesel til CO
2
ækvivalenter er faktor 2,66 kg CO
2
ækv./l diesel
anvendt (se kapitel 4 for beregningersgrundlag).
Reduceret overlap ved N gødskning (direkte N
2
O emission):
En reduktion af dette som følge af reduceret overlap ved brug af autostyring og sektionsstyring, dvs. 3,5 %
plus 6,5 %, stemmer totalen nogenlunde overens med et finsk studie, hvor det blev fundet, at
dyrkningsfladen arealmæssigt blev ’overbehandlet’ med gns.
14,7 % for en arbejdsbredde på 16 m på 17
marker (gns. størrelse på 5,4 ha) (Kaivosoja & Linkolehto, 2016). Principperne for centrifugalspredere til
spredning af kunstgødning er baseret på et vist overlap, således at kiler og lignende med overlap ikke
nødvendigvis får 100 % men teoretisk set nærmere 50 % overgødskning i de tilfælde, hvor sprederen åbnes
for tidligt, eller hvor plejesporene i kiler ligger tættere, end hvad der passer til spredebredden. For overlap
med gylle er der derimod tale om dobbeltdosering. Der foreligger ikke konkrete studier for tildelt mængde
185
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
N før og efter indførsel af autostyring og sektionsstyring på centrifugalspredere og udstyr til udbringning af
husdyrgødning. Vurderingen er at udbragt N mængde reduceres med 5-7% efter indførsel af autostyring
og sektionsstyring. Denne reduktion vil ifølge IPCC AR5 og økonomisk optimal kvælstofnorm på tværs af
afgrøder reducere lattergasudledningerne med 35-50 kg CO
2
ækv/ha/år. (jf. 4,16 kg CO
2
ækv./kg N i
tildelt gødning).
Behovs- og positionsbestemt gødskning (direkte N
2
O emission):
Lattergasemission fra kvælstofgødskning foregår i måneder efter gødskning og emissionsniveaet er
afhængig af flere faktorer. Et tysk studie af lattergasemission med målinger fra dyrkning af majs på lerjord
omkring München viste, at emissionen blev reduceret med 34 % i områder med lavt udbyttepotentiale, når
den supplerende N tildeling (1 måned efter såning af majs og startgødning (40 kg N/ha)) blev reduceret
fra 150 kg N/ha til 125 kg N/ha og uden at påvirke afgrødeudbyttet (Sehy et al., 2003). I områderne med
højt udbyttepotentiale var lattergasemissionen ikke påvirket af øget N tilførsel fra 150 kg N/ha til 175 kg
N/ha, hvor gns. udbyttet var lidt højere ved den høje N-tildeling, men ingen signifikante forskelle. Den
generelle effekt af behovsbestemt kvælstofgødskning på markniveau i forsøgene var en reduktion i
lattergasemission på 14 %. Emissionsfaktorerne for lattergas var generelt høje (mellem 1 % og 4 %). Et
forsøgsmæssigt tilsvarende canadisk studie har ved pløjefri dyrkning af raps på lerjord, over to
vækstsæsoner, målt lattergasemissioner med store variationer mellem vækstsæsoner. De signifikante
faktorer der øgede den kumulative lattergasemission var NO
3
-N i jorden og jordfugtighed (Glenn et al.,
2021). Områderne med højt udbyttepotentiale havde de laveste emissionsfaktorer trods tildeling af 50%
mere kvælstofgødning end det økonomiske optimale gødningsniveau, hvilket tydede på en mere effektiv
næringsstofoptagelse i afgrøden. Lattergasemissionsfaktorer var lavere for områder med højt
udbyttepotentiale (≈0,1 %, for begge vækstsæsoner) sammenlignet med områderne med lavt
udbyttepotentiale (henholdsvis 0,9 % og 0,2 % for de to vækstsæsoner), hvilket indikerer at behovs- og
positionsbestemt kvælstofgødskning kan reducere lattergasemission fra raps i dette tilfælde. Resultaterne
viste endvidere, at den generelle effekt af behovs- og positionsbestemte kvælstofgødskning var en
reduktion i lattergasemission på henholdsvis 20 % og 9 % for de to vækstsæsoner, hvor sidste vækstsæson
vejrmæssigt var et mere normalt år. Aktuelt anvender DK IPCC Tier 1 i opgørelsen af lattergasemissioner
fra landbrugsjord. Tier 1, lattergasemission i kg N
2
O-N/ha er 1% af udbragt kg N/ha. Ved en gns.
kvælstofnorm på 170 kg N/ha er lattergasemissionen 1,7 kg N
2
O-N/ha. En reduktion ved omfordeling og
variable tildeling af N ud fra økonomisk optimale gødningsniveauer på delmarker vurderes på baggrund
af de nævnte studier at andrage 9-14 %, hvilket svarer til 63-99 kg CO
2
ækv./ha/år. Dog er denne vurdering
forudsat at effekten gælder for andre landbrugsafgrøder, hvor lignende undersøgelser ikke forefindes. Det
vurderes dog på baggrund af de faktorer, som har betydning for lattergasemission, at afgrødernes evne til
at optage N har en betydning, men at jordens fugtighed, NO
3
-N indhold, temperatur og struktur har
signifikant betydning for lattergasemission, som vist i ovenstående tyske og canadiske forsøg.
186
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Behovs- og positionsbestemt gødskning (indirekte N
2
O emission):
Behovs- og positionsbestemt plantedyrkning sigter på at graduere tildeling af gødning inden for marken,
så kvælstofudnyttelsen på markniveau optimeres. Den miljømæssige gevinst i form af reduceret
udvaskning opnås især, hvis gradueringen hindrer overgødskning af arealer, hvor kvælstofoptaget er
begrænset af forskellige årsager, idet marginaludvaskningen må forventes høj på sådanne arealer. I Future
Cropping projektet er der estimeret væsentligt højere udvaskning hvor plantetætheden er lav (M. Styczen,
personlig kommunikation, 7. juni, 2019). Schelde et al. (2014) har beskrevet kvælstofeffekten i rodzonen
ved anvendelse af positionsbestemt tilførsel af gødning. Konklusionen omkring kvælstofudvaskning er
baseret på studier udført af Berntsen et al. (2006), som estimerede kvælstofudvaskning ud fra en forbedret
kvælstofudnyttelse. Effekten vil være afhængig af krumning af marginaludvaskningskurven, og idet mange
forsøg er gødet til et niveau, hvor marginaludvaskningskurven er lineær, betyder det, at der ikke
umiddelbart er en stor effekt på kvælstofudvaskningen ved at flytte rundt på gødningen. I en dansk kontekst
er vurderingen altså, at behovs- og positionsbestemt gødskning kun i mindre grad vil reducere den samlede
anvendte kvælstofmængde men i stedet føre til en omfordeling af gødningen på landbrugsarealet, hvilket
medfører en mindre reduktion i kvælstofudvaskningen, der er vanskelig at kvantificere.
Ifølge en svensk analyse opgjort med VERA-modelberegninger (Aronsson & Torstensson, 2004) er der
reduktion i kvælstofudvaskning ifm. stedspecifik kvælstoftildeling i korn på baggrund af 135
markregistreringer med sensor (Söderström et al., 2004). Modelberegningerne viste en reduktion i
kvælstofudvaskningen på 1,7 kg N/ha for en sandjord (mindre end 5 % ler) og 0,7 kg N/ha for en jord med
højt lerindhold (mere end 40 % ler) afhængigt af graden af variation i udbyttepotentiale inden for de
analyserede
marker
(Delin
et
al.,
2015).
I
modelberegningerne
indgik
normalfordeling
af
kvælstofdoseringer omkring økonomisk optimum med ned til 30 kg N/ha under og op til 50 kg N/ha over
optimum. Stedsspecifik kvælstoftildeling blev sammenlignet med modelberegninger for ensartet tildeling
ved forskellige jordtyper (jf. lerindhold) og variationer inden for marker (Delin et al., 2015). Fortolkningen af
den svenske analyse forudsætter, at der nøje vurderes et gennemsnitligt udbyttepotentiale ifm.
gødningsplanlægning for de enkelte marker. Omfordeling af kvotekvælstof for den enkelte mark fordeles
inden for marken efter behov ud fra udbytteregisteringer/-erfaring og/eller sensor data. Det forudsættes
også, at kvotekvælstof flyttes mellem marker alene ud fra behov. I de tilfælde, hvor der forventes et lavere
udbytte, vil kvælstoftilførslen kunne reduceres, hvilket vil reducere udvaskningen. Modsat kan en mere
præcis fastsættelse også bevirke, at udbytteniveauet sættes højere i nogle marker, og såfremt der er ikke-
udnyttet kvælstofkvote på ejendommen, kan dette betyde en øget tilførsel, der alt andet lige forventes at
øge udvaskningen marginalt. Gødskning efter sensor forventes at have et potentiale, hvor sensorer
anvendes til at estimere gødningsvirkning af tildelt kunst- eller husdyrgødning, så der gødskes i forhold til
målt (reduceret) kvælstofbehov i stedet for efter kvotekvælstof. Samlet set kan en detaljeret fastsættelse af
kvælstofbehovet på markniveau således resultere i uændret, lavere eller øget kvælstofforbrug på
bedriftsniveau. Berntsen et al. (2004) skønnede, at forbedret kvælstofudnyttelse som følge af positions- og
187
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
behovsbestemt gødskning kan reducere udvaskningen med op til 3 kg N/ha. Schelde et al. (2014)
vurderede, at effekten generelt kan ventes at være 1-2 kg N/ha. Der er ikke nyere danske eller
internationale forskningsresultater og pilotprojekter, der giver anledning til at ændre dette skøn. Større
reduktion i kvælstofudvaskning kan muligvis opnås, hvis overgødskning af grovsandede partier og områder
med lav plantetæthed i marken undgås. Ligeledes forbedres teknologierne og strategierne løbende under
danske forhold for bestemmelse af det optimale og stedspecifikke niveau for næringsstoftilførsel (fx Peng
et al. 2021; Revenga et al., 2022). En reduktion af N-udvaskningen med 1-2 kg N/ha vil reducere
lattergasudledningerne fra grundvand, dræn, søer og vandløb i størrelsesordenen 2-4 kg CO
2
ækv/ha/år.
Brændstofbesparelser (direkte CO
2
, CH
4
og N
2
O emission):
Måling af brændstofforbrug for traktorer ved vejtransport har vist at brændstofforbruget falder lineært med
stigende dæktryk ved forskellige belastningsniveauer (Udompetaikul et al., 2011). I forsøgene af
Udompetaikul et al. (2011) blev der målt op til 11% reduktion i brændstofforbrug ved at ændre traktorens
dæktryk fra 9 psi til 23 psi ved kørsel på asfalteret vej. Under danske markforhold er automatisk
dæktryksregulering afprøvet (Lyngvig og Højholdt, 2017). Forsøgene blev udført på forskellige jordtyper ved
stubharvning i 20 cm dybde. Den gennemsnitlige brændstofbesparelse ved at sænke dæktrykket fra 1,6
bar til 0,8 bar var 7 %. Miljøeffekter af automatisk dæktryksregulering er beregnet ud fra standardopgørelser
for brændstofforbrug i Grøn Viden nr. 260 (Dalgaard et al., 2002) for henholdsvis vejtransport (5 l/ha) og
markkørsel, for konventionelle bedrifter (65 l/ha). Ovennævnte procentiske brændstofbesparelser udgør
samlet set ca. 5 l diesel/ha om året. Tilpasset dæktryksregulering er indenfor de seneste par år blevet
integreret med beslutningsstøttesystemer (DSS) på traktorer og høstmaskiner. DSS software på maskinernes
terminaler/skærme assisterer førere for indstilling af alle funktioner i relation til optimering af
brændstofforbrug, effektivitet m.v. før og under kørsel ved et givent mark- eller transportarbejde. Effekten
af et markedsført DSS er undersøgt af det tyske DLG i 2020, hvor der for 10 traktorførere fra hele Europa blev
registeret en gns. brændstofbesparelse på 6% for jordbearbejdning når DSS blev anvendt i sammenligning
med
uden
DSS.
DSS
kan
umiddelbart
optimere
alt
mark-
og
transportarbejde,
hvorved
brændstofbesparelsen på baggrund af ovenstående danske og tyske undersøgelser vurderes at antage
ca. 4-5 l/ha pr. år, hvilket svarer til ca. 11-13 kg CO
2
ækv./ha/år. Autostyring har som nævnt ovenfor en
reduktion i overlap med 3,5%. En sammenligning af manuel og autostyring for såning i pløjet jord har vist,
at autostyring kan reducere brændstofforbruget med 6% ved 4 m arbejdsbredde og en 5 ha stor mark
(Scarfone et al., 2021). Autostyring har derved også en mindre effekt på brændstofforbruget med 2-3
l/ha/år, når teknologien anvendes ifbm. markkørsel hvor overlap mellem spor og behandlinger kan
reduceres, som svarer til 5
–
8 kg CO
2
ækv./ha/år.
En prototype for optimering af kørselsmønstre og ruter for markarbejde har vist sig at reducere
brændstofforbruget med 7-8% som følge af reduceret total kørselslængde (gns. af 12 marker i DK, 120 ha i
alt, 6,6 m arbejdsbredde) (Edwards et al. 2017). Nørremark et al. (2022) har sammenholdt almindelig
188
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
praksis for høstarbejde i DK med en prototype af et flådestyringssystem og derved opnået 7 % reduktion i
brændstofforbruget for frakørselsvogne ifbm. høstarbejde i korn, frø og raps, inklusive indførsel af
kontrolleret trafik. Herved blev risikoen for skadelig jordpakning reduceret med 25 % og antallet af kørsler
med frakørselsvogne fra mark til lager blev reduceret med 14 %. Potentialet for reduktion i brændstofforbrug
ved hjælp af optimering af kørselsmønstre, ruter og flådestyring vokser med kompleksiteten af markernes
form, afstand fra mark til lager og antallet af maskiner og maskinførere som indgår i at udføre markarbejdet.
De oplyste prototyper har derved en mindre effekt på brændstofforbruget med 4-6 l/ha når de anvendes i
forbindelse markarbejde og transport, som svarer til 11
–
16 kg CO
2
ækv./ha/år.
Der er således store besparelsesmuligheder på brændstof alene, men det er vanskeligt at forudsige i hvilken
udstrækning at værktøjerne vil blive udnyttet i landbruget, når systemer for optimering af kørselsmønstre og
ruteplanlægning (markedsført) samt flådestyring er fuldt integeret med landbrugsmaskiner. Interessen for
brændstofbesparelse har været stærkt stigende i de senere år med henblik på at reducere
produktionsomkostningerne.
Den samlede effekt ved fuld brug af ovennævnte teknologiske muligheder for mere præcis styring af
næringsstoffer og maskiner, ligger derfor skønsmæssigt på 127-190 kg CO
2
-ækv/ha/år, hvilket, hvis
opskaleret til hele det danske landbrugsareal, vil give årlige reduktioner i danske udledninger på 286-429
kt CO
2
-ækv pr. år.
7.10.4 Samspil til andre virkemidler
Præcisionsgødskning defineret som ovenstående er antaget ikke at ændre kvælstofforbruget på
bedriftsniveau. Virkemidlerne vil imidlertid have indflydelse på, hvor stor en del af det tilførte kvælstof, der
er plantetilgængeligt. Dette kan opfattes som en ændring i kvælstoftilførslen, som via udbyttefunktioner kan
omsættes til effekt på udbytte og bortførsel af kvælstof samt efterfølgende udvaskning. Det antages derfor,
at bedrifternes kvælstofkvote anvendes, så mængden af kvælstof blot omfordeles inden for marken eller
på bedriften. I princippet kunne delvirkemidlerne for præcisionsgødskning tilsammen medføre et reduceret
kvælstofforbrug, hvilket i så fald ville svare til effekten af reduceret norm. Der kan dog også være tilfælde,
hvor delvirkemidlerne vil indebære en forøgelse i forhold til normen på markniveau, hvilket i givet fald kun
vil kunne lade sig gøre ved omfordeling mellem bedriftens marker.
Reduceret kvælstoftilførsel kan vekselvirke med andre virkemidler på markfladen. Eksempelvis kan
effekten af efterafgrøder mindskes ved brug af reduceret kvælstoftilførsel, ved at kvælstof mineraliseringen
fra afgrøderester i efteråret bliver mindre, hvorved kvælstoftilgængeligheden mindskes. Drænvirkemidler
påvirkes på samme måde ved, at der udvaskes mindre nitrat med drænvandet.
Den potentielle udvaskningsreduktion fra dyrkningsfladen samlet set for de delvirkemidler under
præcisionsgødskning vil mindske behovet for fjernelse af nitrat uden for dyrkningssæsonen.
189
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
7.10.5 Usikkerheder
Reducerende afledte effekter af behovs- og positionsbestemt gødskning direkte, såvel som indirekte på
lattergasemissioner er ikke veldokumenterede under danske forhold. Vurderinger er bl.a. baseret på
internationale studier, hvor dyrknings- og gødningspraksis ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige
med de danske. De afledte effekter af præcis spredning af gødning på både direkte og indirekte (dvs. fra
kvælstofudvaskning) lattergasemissioner er baserede på få studier og modelberegninger.
Dog er den primære fokus på næringsstofudnyttelsen i afgrøderne, hvorimod direkte effekter på
udvaskning bliver undersøgt i mindre grad. Det skyldes primært, at effekterne på kvælstofudvaskning
forventes relativt små, og derfor ikke vil kunne detekteres ved traditionelle målinger af kvælstofudvaskning.
Studier i præcisionsjordbrug kræver desuden fuldskala-forsøg for at validere modelberegninger for
kvælstofudnyttelse og/eller lattergasemissioner under varierende faktorer for udbyttepotentiale.
Tidshorisonten for at skaffe data er mindst 3-5 år, idet der skal gennemføres modellering af effekten
kombineret med markforsøg over flere år. Modelberegninger for kvælstof-udnyttelse og -udvaskning,
herunder usikkerheder har været undersøgt under pilotprojektordningen (Nørremark et al., 2020).
Referencer
Aronsson, H., Torstensson, G. (2004). Beräkning av olika odlingsåtgärders inverkan på kväveutlakningen:
Beskrivning av ett pedagogiskt verktyg för beräkning av kväveutlakning från enskilda fält och gårdar.
Ekohydrologi 78. Swedish University of Agricultural Sciences, Division of Water Quality Management,
SLU, Uppsala.
Balafoutis A., Beck B., Fountas S., Vangeyte J., Wal TVd., Soto I., Gómez-Barbero M., Barnes A., Eory V. (2017).
Precision Agriculture Technologies Positively Contributing to GHG Emissions Mitigation, Farm Productivity
and Economics. Sustainability, 9(8), 1339. https://doi.org/10.3390/su9081339
Berntsen, J., Thomsen, A., Schelde, K., Hansen, O.M., Knudsen, L., Broge, N., Hougaard, H., Hørfarter, R., 2006.
Algorithms for sensor-based redistribution of nitrogen fertilizer in winter wheat. Precision Agriculture 7,
65-83.
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red). (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Dalgaard, T., Dalgaard, R., & Nielsen, A. H. (2002). Energiforbrug og økologiske og konventionelle landbrug.
Grøn Viden - Markbrug, (260).
Danmarks Statistik (2022). Danmarks Statistik
–
AFG5: Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/det-dyrkede-areal
190
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0191.png
Delin, S., Gruvaeus, I., Wetterlind, J., Stenberg, M., Frostgård, G., Börling, K., Olsson, C.M., Krijger, A.-K. (2015).
Fertilisation for Optimised Yield Can Minimise Nitrate Leaching in Grain Production. Artikel 774 i
compendium fra International Fertiliser Society konference i Cambridge, England, 11. december 2015,
24 sider.
DLG (2021). CEMOS TRAKTOR - Softwareversion: 6.12.6 Cebis. DLG-APPROVED: Driver assistance systems
–
fuel consumption and ha/hr performance in cultivation. DLG Test Report no. 7096. CEMOS tractor.
https://pruefberichte.dlg.org/filestorage/7096_e.pdf
Edwards, G. T. C., Hinge, J., Skou-Nielsen, N., Villa-Henriksen, A., Sørensen, C. A. G., & Green, O. (2017). Route
planning evaluation of a prototype optimised infield route planner for neutral material flow agricultural
operations.
Biosystems
Engineering,
153,
149-157.
https://doi.org/10.1016/j.biosystemseng.2016.10.007
Finger, R., Swinton, S., El Benni, N., Walter, A. (2019) Precision Farming at the Nexus of Agricultural Production
and the Environment. Annual Review of Resource Economics, Vol. 11, Issue 1, pp. 313-335. Available at
SSRN: https://ssrn.com/abstract=3468083 or http://dx.doi.org/10.1146/annurev-resource-100518-
093929
Glenn, A.J., Alan P. Moulin, Amal K. Roy, Henry F. Wilson (2021). Soil nitrous oxide emissions from no-till
canola production under variable rate nitrogen fertilizer management, Geoderma, Volume 385,114857.
https://doi.org/10.1016/j.geoderma.2020.114857
ICF International (2016). Charting a Path to Carbon Neutral Agriculture: Mitigation Potential for Crop Based
Strategies, ICF International, 1725 I Street, NW ,Washington, DC 20006, USA, 145 pp.
Kaivosoja, J., Linkolehto, R. (2016). Spatial overlapping in crop farming works. Agronomy Research, 14, 41-
53.
Lyngvig, H.S., Højholdt, M. (2017). Brændstofforbrug ved harvning
–
forskellig harvedybde og dæktryk, med
og uden pløjning. Farmtest Maskiner og Planteavl 147, SEGES, 19 pp.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2022). Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og
dyrkningsrelaterede
tiltag
i
jordbruget
for
planperioden
2022/2023.
Retsinformation.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/742
Nørremark, M., Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2022). Vurderingen af miljøeffekten ved variabel tildeling af
husdyrgødning under præcisionslandbrug, Nr. 2021-0310376, 12 s., apr. 21, 2022. Rådgivningsnotat fra
DCA
–
National Center for Fødevarer og Jordbrug
191
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0192.png
Nørremark, M., Nilsson, R., Grøn Sørensen, C. (2022). In-Field Route Planning Optimisation and Performance
Indicators
of
Grain
Harvest
Operations.
Agronomy,
12(5),
[1151].
https://doi.org/10.3390/agronomy12051151
Nørremark, M., Sørensen, P., Gislum, R., Rasmussen, J., Kudsk, P., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H.,
Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Præcisionsgødskning. I: Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C.,
Hasler, B., Jacobsen, B. H. (redaktører), Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet.
Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, s. 199-220.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,.
DCA rapport Nr. 130 http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273.
Peng, J., Manevski, K., Kørup, K., Larsen, R., Andersen, M.N. (2021). Random forest regression results in
accurate assessment of potato nitrogen status based on multispectral data from different platforms and
the
critical
concentration
approach.
Field
Crops
Research,
vol.
268,
pp.
108158.
https://doi.org/10.1016/j.fcr.2021.108158
Rees, R.M., Maire, J.M., Florence, A., Cowan, N., Skiba, U.M., van der Weerden, T., Ju, X. (2020). Mitigating
nitrous oxide emissions from agricultural soils by precision management. Frontiers of Agricultural Science
and Engineering, 7(1), 75-80. https://doi.org/10.15302/J-FASE-2019294
Revenga, J.C., Trepekli, K., Oehmcke, S., Jensen, R., Li, L., Igel, C., Gieseke, F.C., Friborg, T. (2022). Above-
Ground Biomass Prediction for Croplands at a Sub-Meter Resolution Using UAV–LiDAR and Machine
Learning Methods. Remote Sens. 2022, 14, 3912.
https://doi.org/10.3390/rs14163912
Scarfone, A., Picchio, R., del Giudice, A., Latterini, F., Mattei, P., Santangelo, E., Assirelli, A. (2021). Semi-
Automatic Guidance vs. Manual Guidance in Agriculture: A Comparison ofWork Performance in Wheat
Sowing. Electronics, 10, 825. https://doi.org/10.3390/electronics10070825
Schelde, K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Olesen, J.E. (2014). Positionsbestemt tilførsel af gødning.
I: Eriksen, J., Jensen, P.J., Jacobsen, B.H. (Redaktører) 2014. Virkemidler til realisering af 2. generations
vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport nr. 052, Aarhus Universitet, pp. 149-154.
Sehy, U., Ruser, R., Munch, J.C. (2003). Nitrous oxide fluxes from maize fields: relationship to yield, site-specific
fertilization, and soil conditions. Agriculture, Ecosystems & Environment, Volume 99, Issues 1–3, 97-111.
https://doi.org/10.1016/S0167-8809(03)00139-7
Söderström, M., Nissen, K., Gustafsson K., Börjesson, T., Jonsson A., Wijkmark, L. (2004). Swedish Farmers'
Experiences of the Yara N-Sensor 1998-2003. In: the Proc. of the 7th International Conf. on Precision
Agriculture and Other Precision Resources Management, Minneapolis, USA
192
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0193.png
Udompetaikul, V., Upadhyaya, S., Vannucci, B. (2011). The Effect of Tire Inflation Pressure on Fuel
Consumption of an Agricultural Tractor Operating on Paved Roads. Transactions of the ASABE, 54(1),
25-30.
https://doi.org/10.13031/2013.36249.
193
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0194.png
Reduceret kvælstofnorm (KVM7.11)
Forfattere: Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi; Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience
og Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
7.11.1 Anvendelse
Klimavirkemidlet reduceret kvælstofnorm antages som udgangspunkt alene at slå igennem på den
mineralske kvælstoftilførsel til landbrugsafgrøder ved mindre mængder købt handelsgødnings kvælstof (N).
Tilførslen fra husdyrgødning antages at være uændret ved dette virkemiddel. Der antages desuden, at en
reduceret kvælstofnorm ikke fører til ændret afgrødevalg i konsekvensberegningerne.
Reduceret kvælstofgødskning kan medføre mindre afgrødeudbytte og lavere indhold af kvælstof i de
høstede afgrøder, men kan også betyde mindre mineralsk kvælstofindhold i jorden efter høst, hvilket kan
mindske risikoen for nitratudvaskning og denitrifikation. Under danske klimaforhold forekommer
nitratudvaskning i begrænset omfang i vækstperioden (april til september), hvor fordampning overstiger
nedbøren, mens vandoverskud forekommer efterår og vinter og udgør transportfaktoren for
nitratudvaskningen fra rodzonen. Konsekvenser af lavere kvælstoftildeling på udbyttet på kort og langt sigt
indgår i vurderingen af den mindre planteproduktion og dennes afledte effekt af færre afgrøderester
tilbageført til jorden, hvilket giver mindre kulstoflagring i jorden.
7.11.2 Relevans og potentiale
Produktion af handelsgødnings N er en energitung produktion, som resulterer i dannelse af CO
2
og lattergas
afhængigt af produktionsmetoden. Udbragt N i handelsgødning har både direkte og indirekte effekter på
emissionen af drivhusgasser. De direkte effekter omhandler en mindre emission ved mindre produktion og
tilførsel til marken. De indirekte effekter er mindre ammoniakemission, nitratudvaskning og denitrifikation.
Den indirekte lattergasemission fra nitratudvaskning vil være variabel afhængig af, hvordan virkemidlet
implementeres og bidrager til dannelse af drivhusgasser. Ligeså vil ammoniakfordampningen bidrage til
drivhusgasemissionen, hvilket også er afhængigt af udbringningsmetoden af handelsgødningen.
7.11.2.1
Forbrug af handelsgødning
Ved det nuværende forbrug af N gødninger i Danmark bliver der anvendt mindre mineralsk kvælstof i
landbruget end de samlede kvælstof (N) normer tillader jf. tabel 3.4 Blicher-Mathiesen et al. (2021). I figur
7.1 er vist udviklingen i handelsgødningsforbruget, den økonomisk optimale N tildeling, den lovbestemte
aktuelle N norm og summen af udnyttet N fra alle gødninger baseret på data fra gødningsregnskaber fra
danske landmænd jf. tabel 3.4 i Blicher-Mathiesen et al. (2021).
194
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Anvendelse af reducerede N normer er opgjort som den gennemsnitlige udvikling i forbruget af N
gødninger samt de summerede N gødningsnormer fra før (årene 2012-2015) og efter (årene 2017-2020)
Fødevare- og LandbrugsPakken (FLP) fra 2015 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Miljø, 2015).
Sammenholdes det samlede forbrug af handelsgødning efter FLP med forbruget i perioden før FLP ses en
stigning i udbragt handelsgødnings N på i gennemsnit 26.000 tons N svarende til 10 kg N/ha. Korrigeres
dette tal med øget N i husdyrgødning kan der opgøres en samlet gennemsnitlig stigning på 28.000 ton N i
udnyttet N. Disse tal er påvirket af en række andre forhold der har betydning for opgørelse af effekten af
øget N norm med FLP.
For at beregne en stigning i forbruget af handelsgødning efter FLP, der er renset for andre ændringer i det
økonomiske optimale N forbrug er der nederst i tabel 7.6 opgjort den gennemsnitlig
”luft” for de to perioder
(Kode K). Luften beregnes ved at beregne forskellen mellem den økonomisk optimale N tildeling (før og
efter FLP), i forhold til hvor meget handelsgødnings-N der er tilført (korrigeret for årlig N prognose) plus
summen af udnyttet N fra husdyrgødning og fra andre organiske gødninger. Den gennemsnitlige difference
i luften mellem de to perioder (45.000 ton N) er et estimat for, hvor stor en stigning der er i anvendelsen af
N gødninger efter at N normen blev sat lig med den økonomisk optimale N norm med FLP.
Denne stigning i N forbruget er noget lavere end tidligere prognoser for effekten af højere N normer med
Fødevare og Landbrugspakken fra 2016, opgjort i Børgesen et al., 2015 og senest i Blicher-Mathiesen et al.
2020. Dette kan til dels tilskrives et fald i den økonomisk optimale N mængde på 12.000 tons N der både
skyldes: nedgang i dyrket areal, ændring i økonomisk optimale N normer samt ændret
afgrødesammensætning. Desuden er der i perioden 2011 til 2020 set en stigning i det økologiske
landbrugsareal i Danmark fra 6 % til ca. 12 % i 2020 (Landbrugsstyrelsen, 2022). På økologiske marker er
det ikke muligt at udnytte en øget N norm i handelsgødning. Desuden kan økologiske marker efter 2015
ikke modtage mere end 100 kg udnyttet-N per hektar, hvilket også kan have haft betydning for den
samlede udnyttelse af den forøgede N norm med FLP. Der bemærkes at denne maksimale udnyttet-N per
hektar i perioden efter 2020 er steget fra 100 kg udnyttet-N per hektar til henholdsvis 107 og 65 udnyttet-
N per hektar afhængig af arealtilskuds sats. Dette har dog ingen betydning for ændringer i N gødskningen
i perioden 2017-2020 og forventes at indvirke minimalt på effekten af en fremtidig evt. N norm reduktion.
I tabel 7.6 er opgjort udviklingen i udnyttet N af den økonomisk optimale N norm for de to perioder. Denne
stigning i udnyttet N (Kode H) ses overvejende som en stigning i handelsgødnings N (Kode A) men også en
nedgang i dyrket areal, udviklingen i det økologiske areal og udviklingen i de aktuelle anvendte N normer
for perioden (samlet i kode J). Der er en række faktorer involveret i udviklingen i N forbruget imellem de to
perioder vist i tabel 7.6. Tilgængeligt data på landsplan gør det ikke muligt at adskille faktorernes
individuelle betydning for udviklingen, hvilket medfører at der er usikkerhed på at ændringen i N forbruget.
Det økologiske areal er steget i perioden hvilket medfører at en N norm stigning på disse arealer ikke kan
udnyttes pga. restriktionerne på N-tilførselsloftet på økologiske arealer. Denne usikkerhed sammen med
195
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0196.png
andre forhold overføres til prognose for fremtiden i tabel 7.7. De anvendte N normer imellem de to perioder
er steget med 57.000 ton N (Kode I), der ud over stigningen i afgrøde N normen efter FLP også er påvirket
af de samme faktorer som beskrevet ovenfor.
Udvikling i handelsgødningsforbrug (N), økonomisk optimal N norm,
aktuelle anvendt N norm og total tilført udnyttet N i tilførte gødninger
(Husdyr gødning + andet org. gødning + handelsgødning)
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
År
2016
2017
2018
2019
2020
1000 t N
Handelsgødning, korr. årlig N prognose
Aktuel anvendt N norm
Økonomisk optimal N norm
Total tilført udnyttet N
Figur 7.1
Udbragt handelsgødning korrigeret for N prognose, årlige økonomiske N norm, den aktuelt
gældende anvendte N norm samt udnyttet N for landbrugsarealet i Danmark i perioden 2011-2020. Efter
Blicher-Mathiesen et al. 2021.
Tabel 7.6
Gennemsnit af landsdækkende forbrug af kvælstofgødning opgjort ud fra landmands
indberettede GødningsRegnskaber (GR) som gennemsnit [1.000 ton N] for perioden 2012-2015 (Fødevare
og Landbrugspakken 2016. Før FLP) og perioden efter FLP (2017-2020). (Efter Blicher-Mathiesen et al.,
2021, tabel 3.4).
Genn. N 2012-
2015
Kode
A
B
C=A-B
D
Forbrug af kvælstofgødning
Handelsgødning GR
N-prognosen
Handelsgødning GR kor. N-prognosen
Husdyrgødning GR
1000 ton N
203
6
197
216
Genn. N
2017-2020
1000 ton N
229
1
228
219
Ændring (Genn.
2017-2020) minus
(Genn. 2012-2015)
1000 ton N
26
-5
31
3
196
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0197.png
E
F=A+D+E
G
H=A+G
Anden organisk gødning GR
Total forbrug af kvælstofgødning GR
Udnyttet husdyr og anden org. gødning GR
Total_aktuel udnyttet N I gødninger
Kvælstofnormer uden udlæg og forfrugt
7
426
148
351
8
456
149
378
1
30
1
28
I
J
K=J-C-G
*
Effekt
Aktuel anvendt N normer
Økonomisk optimal N norm.
Ikke udnyttet Økonomisk N norm
*
”Luften”
375*
444
99
432
432
55
57
-12
-45
af reducerede N normer i perioden 2012-2015.
7.11.2.2
Scenarie for effekt af en ny reduktion af N norm
Baseret på den observerede stigning i forbruget af primært handelsgødnings N med FLP, forventes der med
fremtidige reducerede afgrøde N normer, at reduktion i den samlede N kvote ikke slår fuldt igennem på
forbruget af N gødning.
Konventionelle landbrug, hvor de reducerede N normer alene anses at slå igennem, har til en vis grad luft
i N gødningstildelingen. Samlet er der ”luft” (forskel mellem tilladt forbrug og aktuelt forbrug)
i N
gødningsregnskaberne for mange landmænd (jf. Fig 3.10 i Blicher-Mathiesen et al., 2021). En reduktion i
kvælstofnormen vil derfor ikke nødvendigvis betyder mindre forbrug af handelsgødnings N, da luften kan
udnyttes til at opfylde kravet til en fremtidig N norm reduktion. For planteavlsbrug og svinebrug er der en
generel tendens til at N normen udnyttes mere end for kvægbrug, hobbybrug og blandet husdyrbrug (jf.
Fig 3.10 i Blicher-Mathiesen et al., 2021).
Således vil en N normreduktion også forventes at slå mere igennem på handelsgødningsforbruget hos
svinebrug, planteavlsbrug end for kvægbrug og blandede brug, der har mere luft i deres
gødningsregnskaber. Fritidsbrug og hobbylandbrug forventes kun i minimal grad at reducere
handelsgødningsforbruget ved en reduktion i N norm, da disse brug oftest har mere luft i deres N
gødningsregnskab.
I tabel 7.6 er vist det gennemsnitlige årlige total N norm efter FLP svarende til 432.000 ton N (gennemsnit
af årene 2017-2020). Den totale N norm der udnyttes med gødningerne udgør 378.000 ton N. Disse tal
indgår som grundlag for to scenarier for udviklingen af en N norm reduktion: Scenarie A, der anvender
beregningsprincippet baseret på udviklingen i ”Luften” imellem de to perioder før og
efter FLP. Scenarie B,
hvor der tages udgangspunkt i den udnyttede N norm efter FLP (378.000 ton N).
197
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Det aktuelle registrerede udbragte udnyttede kvælstof er vist i Fig. 11.1 samt opgjort i tabel 7.6. Udnyttelsen
af den tilladte mergødning korrigeret for både arealanvendelse og ændrede N normer og ændringer der
følger ændringer i det økologisk dyrkede areal kan beregnes til forskellen i luften (45.000) mod ændringen
i de anvendte N normer (57.000), (44/57) * 100 % = 78 %. Således blev den forøgede N norm (gennemsnitlig
med N norm reduktion på 16 % (gennemsnittet for 2012-2015)) udnyttet med samlet 78 %. Denne reduktion
inkluderer effekten af det forøgede økologiske areal, som selvstændigt reducerer udnyttelsen af den
forøgede N norm.
Til at estimere en forventet udvikling i effekten af en reduceret N norm, er der opgjort et reduktionsscenarie
(Kaldet scenarie A), baseret på den udvikling, der var mellem før og efter FLP korrigeret for N prognosen. N
prognosen er antaget at slå fuldt igennem. Der antages forskellige forventede effekter af den aktuelle N
norm reduktion afhængig af N norm reduktions-procenten, da luften kan udnyttes mere ved lave norm
reduktioner sammenlignet med høje N norm reduktioner. Beregningerne af den aktuelle ændring i N
normen er vist i tabel 7.7. Her opgøres norm N reduktionen at slå igennem forskelligt fra 60 % ved 5 % N
norm reduktion til 80 % ved 15 % N norm reduktion. Ved 15 % antages der, at 80 % udnyttes, hvilket er lidt
mere end den realiserede 78 % ændring ved FLP (16 %). De 78 % indeholdt som tidligere omtalt en effekt
af øget økologisk areal, som ikke forventes på samme niveau med en 80 % ændring. Reduktionen i
handelsgødningsforbruget opgøres til en reduktion på henholdsvis 13.000 ton N, 30,000 ton N og 52.000
ton N ved henholdsvis 5 %, 10 % og 15 % N norm reduktion.
For scenarie B, hvor det er den økonomiske N norm der er korrigeret for ”Luft”, antages at N normen der
reduceres i, er den aktuelt udnyttede N norm på 378.000 ton N (gennemsnit 2017-2020). De beregnede
tilsvarende estimater ved en norm reduktion på 5 %, 10 % og 15 % under scenarie B, udgør henholdsvis
19.000 ton N, 38,000 ton N og 57.000 ton N jf. tabel 7.7.
7.11.3 Effekt på drivhusgasudledning
En reduktion i kvælstofgødskning på 1 kg N/ha vil reducere den direkte lattergasemission fra selve
gødningen med 4,2 kg CO
2
-ækv./ha og 1.71 kg CO
2
-ækv./ha fra planterester (antaget at kvælstofinputtet
i planterester svarer til 41 % af kvælstofinputtet)
–
se principperne for beregningen i kapitel 4. Den indirekte
lattergasemission fra nitratudvaskning vil være variabel afhængig af, hvordan virkemidlet implementeres,
men med en marginaludvaskning på 18 % anvendt som anvendt i Eriksen et al., 2020, vil reduktionen være
0,34 kg CO
2
-ækv./kg N. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige ammoniakemission fra handelsgødning
(4 % af N input - se kapitel 4), vil reduktionen i den indirekte lattergasemission være 0,17 kg CO
2
-ækv./kg
N. Sammenlagt, vil reduktionen i lattergasemission være 6,42 kg CO
2
-ækv./kg N mindre tilført. Der vil være
en mindre kulstoflagring i jorden på grund af det lavere kulstofinput fra planterester. Det har ikke været
muligt at lave en detaljeret analyse af effekten, men hvis man antager en C:N forhold i planteresterne på
40 og en gennemsnitlig langtidslagring af kulstofinput på 12% (kapitel 4), vil der være en reduktion i
198
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0199.png
kulstoflagringen på cirka 2.0 kg CO
2
-ækv./kg N reduceret i tilførslen. Sammenlagt vil det give en reduktion
i emission på 4.42 kg CO
2
-ækv. per kg N mindre tilførsel.
I tabel 7.7 er vist den forventede effekt af de to beskrevne scenarier for mindre handelsgødningsforbrug
ved en 5 %, 10 % og 15 % mindre N norm for det samlede landbrugsareal i Danmark. Resultaterne er vist
som intervaller, der repræsenter de to scenarier A og B. Effekten er beregnet med standardeffekten på 4.42
kg CO
2
-ækv. per kg N reduceret, hvor der inddrages effekten på mindre kulstoflagring i jorden på cirka 2.0
kg CO
2
-ækv./kg N.
Det skal dog her tages højde for usikkerheden på hvor meget kvælstofnormreduktionen potentielt kan slå
igennem på det aktuelle forbrug opdelt på bedriftsgrene. I Blicher-Mathiesen et al., 2021 er der i figur 3.10
vist hvorledes forskellige driftsgrene gøder deres marker med N i forhold til deres N kvote.
Tabel 7.7
Beregnet reduktion i drivhusgas emission CO
2
-ækv 1000 t i forbindelse med reduceret
handelsgødningsforbrug som følge af to scenarier (A: Baseret på udviklingen med FLP) og (B: Baseret på
udnyttelsen af N normen) for udviklingen i den udbragte kvælstofmængde med tre niveauer af reduktion i
N gødningsnormer.
Scenarie
A
A
Reduktion i N norm [%] (Gen. aktuel N norm på 427.000
ton N)
Reduktion i N norm (Total N norm) [1000. t N]
Forventet effekt (%) på aktuelt N forbrug med
handelsgødning ved reduktion i N norm.
Reduktion i handelsgødningsforbruget [1000. t N]
Reduktion i N norm (Anvendt N norm) [1000. t N]
Reduktion i drivhusgasemission [kt CO
2
-ækv]
Heraf effekt fra mindre kulstoflagring i jord [kt CO
2
-ækv]
5%
21
60 %
10%
43
70 %
15%
64
80 %
A
B
A og B*
A og B*
13
19
56 -84
-26 - -38
30
38
132-168
-60 - -76
52
57
230-252
-104 - -114
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
7.11.4 Samspil til andre virkemidler
Reduceret kvælstofnorm antages alene at slå igennem på forbruget af mineralsk handelsgødning. Andre
virkemidler
–
såsom udtagning af landbrugsareal af produktion (KVM 7.6), øget areal med efterafgrøder
(KVM 7.1), skærpede krav til udnyttelse af udvalgte typer husdyrgødning (KVM 7.16) kan alle påvirke
forbruget
af
handelsgødning
og
derved
ændre
på
handelsgødningsforbruget.
Ændringer
i
arealanvendelse til afgrøder med højere N normer kan også forøge forbruget af handelsgødning og derved
modvirke effekten af generelt lavere kvælstof normer. Ændringer i mængden af husdyrgødning vil enten
fortrænge eller øge forbruget af handelsgødning.
199
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0200.png
7.11.5 Usikkerheder
Det er stor usikkerhed om hvorvidt de reducerede N normer slår igennem på det aktuelle N forbrug i
handelsgødning, i og med at der for mange landbrug er ”luft” i deres aktuelle forbrug af N gødninger
sammenholdt med hvad deres samlede N norm tillader. Det er uklart om fremtidige N gødningspriser og
produkt priser (korn raps, ærter, grovfoder, kartofler, roer) vil ændre på de optimale N normer. Dette kan
påvirke kvælstofnormerne, men også udnyttelsen af den samlede N norm.
De årlige stigning i det økologiske areal i perioden før og efter FLP kan være med til at ovenstående
estimater for scenarie A er underestimeret. Desuden kan fremtidige højere økonomisk optimale N normer
eller ændringer i arealanvendelsen til afgrøder med højere N normer også medføre at estimaterne for
nedgangen i handelsgødningsforbruget er for høje.
Der er i beregningerne i scenarie A antaget at N prognosen slår fuldt igennem i forbruget af
handelsgødning før og efter FLP. Det er usikkert hvorvidt alle landmænd korrigerede den aktuelle N
gødskning før og specielt efter FLP, da der som nævnt for mange landmænd er luft i deres N
gødningsregnskaber. Dette kan i opgørelsen medføre en overestimering i stigningen i det
beregnede/korrigerede forbrug af handelsgødnings N med FLP. For scenarierne med reducerede N
normer (5 %, 10 % og 15 %) kan dette således også føre til overstimering af faldet med reducerede N normer.
Desuden kan ændrede udnyttelsesgrader af husdyrgødning, og/eller ændret animalsk produktion
medfører ændret adfærd omkring udnyttelsen af kvælstofnormen. Anvendelse af standarder for drivhusgas
emissioner har en iboende usikkerhed som ikke indgår i beregningerne af CO
2
ækvivalenter. Det er
desuden vanskeligt at lave prognose omkring hvordan landmænd vil tilpasse sædskiftet til reducerede N
normer. I de gennemførte beregninger antages at arealanvendelsen og tilknyttet N norm vil være som
gennemsnittet af perioden 2017-2020.
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red). (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Houlborg, T., Petersen, R.J., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Wienke, J.,
Hansen, B. & Thorling, L. (2021). Landovervågningsoplande 2020. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center
for
Miljø
og
Energi,
260
s.
-
Videnskabelig
rapport
nr.
472
http://dce2.au.dk/pub/SR472.pdf
Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N.,
Olesen, J.E., Eriksen, J. (2015). Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, obligatoriske
efterafgrøder
og
forbud
mod
jordbearbejdning
200
i
efteråret.
DCA
Notat.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0201.png
https://pure.au.dk/ws/files/95991713/Notat_om_tilbagerulning_af_tre_generelle_krav_Normreduktio
n_Obligatoriske_efterafgr_der_og_Forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_111115.pdf
Landbrugsstyrelsen
(2022)
Statistik
over
økologiske
jordbrugsbedrifter
2021.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Statistik/Statistik_
over_oekologisk_jordbrugsbedrifter_2021_v2.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Miljø (2015). Aftale om Fødevare- og landbrugspakke.
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-
_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf
201
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0202.png
Større opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i forbud mod
udbringning af husdyrgødning om efteråret (KVM7.12)
Forfattere: Peter Sørensen og Nicholas J. Hutchings, begge fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
En betydelig del af dette afsnit er kopieret fra Virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen (Eriksen et
al., 2020) suppleret med nye informationer. Ændret udbringningspraksis påvirker nitratudvaskning og
ammoniaktab, og har dermed indirekte effekter på udledningen af drivhusgasser.
7.12.1 Anvendelse
I dag er reglerne, at der normalt skal være 9 måneders opbevaringskapacitet, men at det reelle
minimumskrav juridisk kun er 6 måneder (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2021; paragraf 10). Det
betyder, at mange husdyrbrug i dag har mellem 6 og 9 måneders opbevaringskapacitet. Disse kan normalt
nemt overholde ”lukkeperioden” hvor der ikke må udbringes flydende husdyrgødning fra 1. oktober til 1.
februar, som reelt kun er fire måneder. Konsekvensen er blot, at hvis der kun reelt er 6 måneders
opbevaringskapacitet, er det nødvendigt næsten at tømme gyllebeholderne i september, hvor gylle kun
lovligt kan udbringes på græs og vinterraps. Dette indebærer en risiko for, at disse arealer får tilført mere
gylle end de har behov for om efteråret, med forøget risiko for udvaskning af kvælstof til følge. Ved
opbevaring i åbne gyllebeholdere er det usikkert, hvor meget nedbør der tilføres i vinterens løb, hvilket giver
incitament til at tømme tanken før vinteren for en sikkerheds skyld. Hvis det blev et juridisk krav at have 9
måneders opbevaringskapacitet, ville dette problem i høj grad blive løst. Det er dog stadigt også
nødvendigt med specifikke krav til udbringningsperiode. Med dette virkemiddel indføres et fast juridisk krav
på 9 måneders opbevaringskapacitet (fraregnet gødning fra udegående dyr).
Fast husdyrgødning kan i 2020 anvendes om efteråret (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2021), hvor
jorden er dækket af afgrøde i den følgende vinter, men på arealer uden afgrøde den følgende vinter må
husdyrgødning kun udbringes på lerjord og kun i perioden 1. november til 15. november af hensyn til kravet
om indarbejdning af fast husdyrgødning. Dog kan fast gødning udbringes fra 20. oktober til 15. november
på alle arealer, hvor der har været lovpligtige, husdyr- og MFO-efterafgrøder på både sandjord og lerjord
(tabel 7.8).
Dette virkemiddel indebærer, at fast husdyrgødning ikke må udbringes mellem høst og 1. december på
lerjord og mellem høst og 1. februar på sandjord, dog således at fast husdyrgødning kan udbringes til
vinterraps og på græs indtil 1. september (tabel 7.8).
De samme regler, som for udbringning af fast husdyrgødning, bør indføres for udbringning af slam. Effekten
heraf er dog ikke medtaget i denne beskrivelse af virkemidlet.
202
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0203.png
Tabel 7.8
Oversigt over regler for udbringning af fast husdyrgødning på forskellige jordtyper i 2020 og
forslag til nyt virkemiddel.
Jordtype
Udbringningsperioder fast husdyrgødning inden etablering af vårsæd
På arealer, hvor der har
været lovpligtige, husdyr- og
MFO-efterafgrøder
1)
JB1-4
JB5-6 og 10-11
JB7-9
20. okt.- 15. nov. og fra 1. feb.
På arealer, hvor der ikke har
været efterafgrøder
Fra 1. feb.
1. - 15. nov. og fra 1. feb.
20. okt. - 15. nov. og fra 1. feb.
Virkemiddel/nye
udbringningsperioder (alle
arealer)
Fra 1. feb.
Fra 1. dec.
Fra 1. dec.
Gælder ikke for græsudlæg med destruktionsfrist 1. marts
Flydende husdyrgødning må i dag udbringes på græsafgrøder (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2021),
samt før og efter såning af vinterraps frem til 1. oktober. Endvidere må flydende gødning anvendes på
frøgræsmarker frem til 15. oktober, hvor der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den
kommende sæson.
Det foreslås med dette virkemiddel, at udbringning af flydende gødning til fodergræs og vinterraps
forbydes efter 1. september. Anvendelse af flydende gødning til frøgræs er fortsat tilladt indtil 15. oktober.
Forudsætningerne for virkemidlet er nærmere beskrevet i Eriksen et al. (2020).
7.12.2 Relevans og potentiale
Der findes ikke samlede opgørelser af mængden af udbragt kvælstof i husdyrgødning fordelt på afgrøder
tidspunkt og gødningstype. I Eriksen et al. (2020) er der lavet en vurdering af omfanget af husdyrgødning
udbragt om efteråret og en vurdering af effekten på nitratudvaskning ved at undgå udbringning i efteråret,
og potentiale og effekter er vist i tabel 7.9. Baggrunden for de vurderede effekter er også nærmere
beskrevet i Eriksen et al. (2020).
Tabel 7.9
Effekter på samlet nitratudvaskning ved forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning i
september (undtaget på frøgræs) og ved forbud mod udbringning af fast husdyrgødning/dybstrøelse fra
høst til 1. december på lerjord og 1. februar på sandjord (undtaget til frøgræs og til vinterraps i august),
beregnet for hele landet. De samlede mængder af kvælstof i husdyrgødningstyper er fra
gødningsregnskaber 2016-17. Effekterne af ændret udbringningstid er vurderede (data fra Eriksen et al.
2020).
Gødningstype
Mængde af
gødningstype
i alt
Andel
udbragt i
september
-oktober
Tons N
udbragt
september-
oktober
Ekstra andel
udvasket ved
udbringning i
september-
oktober
(% af total N)
10
Reduktion i
N-
udvaskning
med
virkemiddel
(tons N/år)
115
(tons N/år)
Gylle og ajle til fodergræs
174.774
(% af årlig
mængde)
0,66
(tons N/år)
1154
203
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0204.png
Gylle og ajle til vinterraps
Fjerkrædybstrøelse til vinterkorn og
forårssået afgrøde
Fast gødning (inklusiv "anden
husdyrgødning og øvrig organisk
gødning")
Dybstrøelse (eksklusiv fjerkræ)
Total
174.774
7.800
19.319
17.761
0,42
15,6
15,6
15,6
734
1217
3014
2771
10
40
25
15
73
487
753
416
1845
Den samlede effekt på udvaskningen af forbud mod udbringning af flydende gødning i september er
opgjort til 188 t N/år (tabel 7.9), mens forbud mod udbringning af fast gødning og dybstrøelse i efteråret før
1. december på lerjord og før 1. februar på sandjord er beregnet til at reducere nitratudvaskningen 1.656 t
N/år.
Ved opgørelsen af fjerkrædybstrøelse, er der taget udgangspunkt i den samlede mængde af kvælstof fra
fjerkrægødning fratrukket fjerkrægylle. Det betyder, at både fjerkrægødning der registreres som fast
gødning og som dybstrøelse i gødningsregnskaber, er regnet ind i kategorien fjerkrædybstrøelse i tabel 7.9.
7.12.3 Effekt på drivhusgasudledning
Reduktionen af nitratudvaskning og ændret ammoniaktab har en indirekte effekt på emissionen af N
2
O.
Eriksen et al. (2020) vurderede, at et øget behov for lagring af dybstrøelse vil øge ammoniak emissionen
med 100 tons N/år og øget udbringning på voksende afgrøder om foråret vil øge ammoniak emissionen
med 280 t N/år, og dermed fås en samlet øget ammoniak emission på 380 tons N/år.
Det antages at den indirekte emission af N
2
O fra nitratudvaskning er på 0,0046 kg N
2
O-N/kg N. Endvidere
regnes med 265 kg CO
2
-ækv/kg N
2
O, baseret på IPCC standardemissioner (Eriksen et al. 2020). Der
antages en indirekte N
2
O emission fra den fordampede ammoniak på 0,01 kg N
2
O-N/kg N.
Et krav om 9 måneders opbevaringskapacitet kombineret med ændrede udbringningsperioder, som
resulterer i en reduktion i kvælstofudvaskningen på 1.845 tons/år, medfører en reduktion i drivhusgasser på
3.534 tons CO
2
-ækv./år. Den øgede ammoniakemission på 380 tons N medfører en øget emission på 1.582
tons CO
2
-ækv./år. Den samlede reduktion af drivhusgasemission er dermed 1.952 tons CO
2
-ækv./år.
7.12.4 Samspil til andre virkemidler
Dette virkemiddel kan have samspil med tiltaget ’Afbrænding af husdyrgødning’ og tiltaget ’Vådområder
på mineraljord’.
7.12.5 Usikkerheder
Usikkerheden på estimat for drivhusgasudledning vurderes til at være ca. 50 %.
204
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0205.png
Referencer
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abalos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., ... Jørgensen, U. (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
Nr.
174
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
(2021).
BEK
nr
2243
af
29/11/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2243
205
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0206.png
Afgrøder med stort kvælstofoptag (KVM7.13)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, alle fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
I dette kapitel tages udgangspunkt i den beskrivelse af virkemidlet Afgrøder med stort kvælstofoptag, der
fremgår af Hansen et al. (2020).
7.13.1 Anvendelse
Virkemidlet Afgrøder med stort N-kvælstofoptag omfatter dyrkning af roer, fodergræs og frøgræs, dvs.
afgrøder, der har en lang vækstsæson og dermed mulighed for at optage betydelige mængder kvælstof
om efteråret. Det betyder, at disse afgrøder kan reducere udvaskningen i forhold til afgrøder, der enten
høstes tidligere eller ophører med at optage kvælstof på et tidligere tidspunkt. Flerårige afgrøder som græs,
dvs. både fodergræs og frøgræs, kan desuden befinde sig på marken flere år i træk inden de ompløjes eller
på anden måde destrueres. Derved kan den samme græsafgrøde reducere udvaskningen flere år i træk.
For afgrøder, der er karakteriseret ved at have et stort kvælstofoptag om efteråret, gælder, at effekten
fastsættes i forhold til en referenceafgrøde, der ikke har denne karakteristik. Referencen antages således
at være en hovedafgrøde uden lang vækstsæson, hvorfor effekten fastsættes i forhold til samme reference
som efterafgrøder, dvs. jord efter vårkorn uden efterafgrøder.
7.13.2 Relevans og potentiale
Dyrkning af sukkerroer og frøgræs sker generelt på kontrakt, og potentialet for dyrkning af disse afgrøder vil
derfor afhænge af de gældende markedsforhold. For kvægbrug gælder, at der vil kunne ske et skifte fra
majshelsæd til slætgræs. Herudover vil arealet med græs kunne øges, hvis der udvikles et marked for
bioraffinering (Børgesen et al., 2018).
7.13.3 Effekt på drivhusgasudledning
Udvaskning og effekt angivet for roer antages at være gældende for det efterår, hvor roerne er på marken
og bliver høstet samt for efterfølgende vinter og forår. For græs er effekten antaget at være gældende,
mens græsset fortsat dyrkes, mens effekt på udvaskning ved ompløjning af græs er behandlet under
virkemidlet 7.7 Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg.
Fabriksroer
Ved dyrkning af fabriksroer og fjernelse af roetop vil der kunne forventes samme udvaskningsreducerende
effekt som ved dyrkning af korn med efterafgrøder. Det bemærkes, at det er en forudsætning, at fabriksroer
dyrkes under de samme dyrkningsbetingelser, som fabriksroer hidtil er blevet dyrket (Hansen et al., 2014),
dvs. på lerjord i et forholdsvist nedbørsfattigt klima som i den østlige del af Danmark. Under disse betingelser
206
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
er udvaskningsreduktionen estimeret til at svare til effekt af en efterafgrøde på lerjord, dvs. 12-24 kg N/ha
(se kapitel 7.1 Efterafgrøder). Som beskrevet i Hansen et al. (2014) er der fundet modstridende resultater for
effekt på udvaskningen af at efterlade roetop ved høst. Det vurderes, at vidensgrundlaget er for ringe til, at
efterladelse af roetop kan indgå i effektberegningen mht. udvaskning.
Kvælstofgødning til fabriksroer antages til at være 134 kg/ha (Landbrugsstyrelsen, 2022). Fjernelsen af
roetoppen vil reducere lattergasemissionen fra planterester men reducere kulstoflagring. Hvis
tørstofudbyttet i roetoppen antages at være 4,7 tons/ha (Hansen et al., 2019) og kvælstofkoncentrationen
i roetoppen antages at være 2,6 % (Landsudvalg for kvæg, 1990), vil kvælstoffet i roetoppen være 122 kg
N/ha. Disse planterester svarer til en lattergasemission på 509 kg CO
2
-ækv. Der er dog usikkerhed om,
hvorvidt især kvælstofkoncentrationen i fabriksroer kan sidestilles med koncentrationen i foderroer. Med
den samme antagelse vedr. tørstofudbytte og et kulstofindhold på 45%, vil fjernelsen af roetoppen fra
marken reducere kulstofinputtet med 2,1 t C/ha, svarende til en reduktion i kulstoflagringen på 250 kg
C/ha. Sammenlignet med korndyrkning (referencesituationen), vil reduktionen i lattergasemission fra
kvælstofgødning, planterester, ammoniakfordampning, nitratudvaskning samt mindsket CO2 udledning fra
kulstoflagring være henholdsvis 154, 291, 6, 34, og -917 kg CO
2
-ækv/ha med fjernelsen af toppen fra
marken og 154, -217, 6, 34, og 0 kg CO
2
-ækv./ha uden fjernelsen af toppen. Samlet vil klimaeffekten være
-432 eller -23 kg CO
2
-ækv./ha hhv. med og uden fjernelse af toppen fra marken, men især beregningen
af planterester er usikker. Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal
beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive
muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster
Fodersukkerroer
Dyrkes fodersukkerroer og fabriksroer under samme betingelse (mht. jordtype, klima, bedriftstype,
gødskning, osv.) antages begge typer roer at være lige effektive til at reducere udvaskningen. Dyrkes
fodersukkerroer på sandet jord i et nedbørsrigt klima og i sædskifter med kløvergræs og tilførsel af
husdyrgødning og højere kvælstofnorm kan risikoen for udvaskning være større end for fabriksroer dyrket i
deres typiske dyrkningsområde. Der savnes dog forsøg med fodersukkerroer, som gødes efter de
nuværende økonomisk optimale gødningsniveauer, hvorfor der ikke er grundlag for en mere præcis
vurdering af deres udvaskningsreducerende effekt.
Fodergræs (græs i renbestand og kløvergræs)
Risikoen for udvaskning fra græs og kløvergræs i udlægs- og produktionsårene (dvs. før ompløjning eller
anden destruktion) afhænger af flere forhold, bl.a. forudgående dyrkningshistorie, gødningstilførsel,
udbytteniveau, benyttelse og antal år siden græsset blev udlagt. Det vurderes, at udvaskningsreduktionen
i forhold til en hovedafgrøde uden lang vækstsæson er mindst på niveau med udvaskningsreduktionen
ved dyrkning af efterafgrøde (dvs. mindst 12-45 kg N/ha) med et gennemsnit på 29 kg N/ha.
207
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Klimaeffekten af fodergræsdyrkning beregnes i forhold til korndyrkning (referencesituationen). For
fodergræs i renbestand, er N inputtet i handelsgødning antaget til at være 390 kg/ha/år
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Reduktionen i nitratudvaskning i dyrkningsåret er antaget at være 29 kg N/ha.
Reduktionen
i
lattergasemission
fra
kvælstofgødning,
planterester,
ammoniakfordampning
og
nitratudvaskning vil være henholdsvis -899, -368, -11 og 54 kg CO
2
-ækv./ha. Fossilenergiforbruget til
markoperationer er estimeret til at være lidt højere for fodergræs end for korndyrkning (446 kg CO
2
-æk/ha).
Mikkelsen et al. (2022) estimerer C-lagringen ved at skifte fra korndyrkning til græs til at være 540 kg
C/ha/år, eller 1.980 kg CO
2
-ækv./ha. Dette er for et permanent skifte til græs, hvor lagringen estimeres til
12% af C-input. Tilsammen er reduktionen i emissionen estimeret til 310 kg CO
2
-ækv./ha. For fodergræs
med bælgplanter (under 50 %), er N inputtet i handelsgødnings antaget at være 285 kg/ha/år
(Landbrugsstyrelsen,
2022).
Reduktionen
i
lattergasemission
fra
kvælstofgødning,
planterester,
ammoniakfordampning og nitratudvaskning vil være henholdsvis -462, -189, 7 og 54 kg CO
2
-ækv./ha.
Fossilenergiforbruget og C-lagring antages at være som for fodergræs i renbestand. Tilsammen er
reduktionen i emissionen estimeret til 944 kg CO
2
-ækv./ha.
Frøgræs
Den udvaskningsreducerende effekt af frøgræs i perioden indtil ompløjning er vurderet til mindst på niveau
med udvaskningsreduktionen ved dyrkning af en efterafgrøde (dvs. mindst 12-45 kg N/ha) med et
gennemsnit
på
29
kg
N/ha.
Klimaeffekten
af
frøgræsdyrkning
i
forhold
til
korndyrkning
(referencesituationen) er afhængig af hvilken art og sort, der dyrkes, da den tilladte kvælstofgødning
varierer. Hvis man antager en kvælstofgødskning på 170 kg N/ha (Landbrugsstyrelsen, 2022), som er tæt
på de 171 kg N/ha for korndyrkning, og at reduktionen i nitratudvaskning i dyrkningsåret er 29 kg N/ha i
gennemsnit, vil reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester, ammoniakfordampning
og nitratudvaskning være henholdsvis 4, 2, 0 og 55 kg CO
2
-ækv./ha. Frøgræsdyrkning er antaget at være
sammenlignelig med korndyrkning, hvorfor der ikke er ændringer i det fossile energiforbrug. I Hansen et al.
(2014) var kulstoflagring i frøgræsmarker skønnet til 2,9 tons CO
2
-ækv./ha, men der var og er ingen
empiriske data til at understøtte denne værdi, som bl.a. vil afhænge af håndtering af frøgræshalmen. Dette
er for et permanent skifte til frøgræs, hvor lagringen estimeres til 12% af C-input. Den samlede reduktion
med og uden den skønnede kulstoflagring er dermed henholdsvis 2961 og 61 kg CO
2
-ækv./ha.
7.13.4 Samspil til andre virkemidler
Afgrøder med stort kvælstofoptag kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer
plantedyrkning om efteråret. Men afgrøder med stort kvælstofoptag kan anvendes samtidigt med
fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde forventes effekterne ikke at være additive.
Reduceret kvælstofudvaskning ved dyrkning af afgrøder med stort kvælstofoptag vil betyde, at der
kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
208
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0209.png
7.13.5 Usikkerheder
Effekten ved dyrkning af fabrikssukkerroer, som de hidtil er blevet dyrket (dvs. i nedbørsfattige områder ved
forholdsvist lavt handelsgødnings-niveau i sædskifte med andre salgsafgrøder), er baseret på forholdsvis
mange forsøg. Effekten af fodersukkerroer, som hidtil er dyrket med større gødningsnorm end fabriksroer
og i områder med mere sandet jord i et mere nedbørsrigt klima og i grovfodersædskifter tilført
husdyrgødning, er mere usikker. Der savnes undersøgelser over, hvor stor betydning efterladelse af roetop
har for roers udvaskningsreducerende effekt ved forskellige gødningsniveauer. Effekten af græs i udlægs-
og produktionsårene er forholdsvist sikkert bestemt, men der er usikkerhed om betydningen af mere
langvarig dyrkning af græsmarker ved højt gødningsniveau.
Generelt for afgrøder med stort kvælstofoptag er tallene store og særdeles usikre, hvilket gør det samlede
estimat meget usikkert. Det gælder især for fodergræs og fabriksroer.
Referencer
Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Gylling, M., Jørgensen,
U. (2018). Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af
biomasse?
DCA
Rapport
nr.
131,
november
2018.
https://pure.au.dk/portal/files/136780099/Levering_Biomasseproduktion_i_Limfjordsopland.pdf
Hansen, E.M., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Boelt, B., Gislum, R., Rubæk, G.H., Schelde, K., Olesen, J.E.,
Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Afgrøder med høj kvælstofoptag. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og
Jacobsen, B.H. (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet
arealregulering, side 43-50. https://pure.au.dk/ws/files/84646400/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Hansen, E.M., Christensen, B.T., Jørgensen, L.N., Kudsk, P., Nørremark, M., Jørgensen, M., Thomsen, I.K. (2019).
Notat om status for eksisterende viden om roedyrknings effekter for miljø, natur og klima. Notat til
Landbrugsstyrelsen
Juni_2019.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Lærke, P.E., Jørgensen, U., Boelt, B., Gislum, R., Rasmussen, J., Rubæk, G.H., Kudsk,
P., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Afgrøder med stort kvælstofoptag. I:
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion
af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 127-137. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023.
11.
juli
2019.
https://pure.au.dk/portal/files/155985798/Status_for_eksisterende_viden_om_roedyrknings_effekter_
209
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2022_2023.pdf
Landsudvalg for kvæg (1990). Fodertabellen.
Mikkelsen,
M.H.,
Albrektsen,
R.,
Gyldenkærne,
S.
(2022).
Sammenligning
af
klimaeffekter
-
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s.
–
Videnskabelig rapport nr. 501. http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
210
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0211.png
Skærpet udnyttelseskrav for N i udvalgte typer husdyrgødning (KVM7.14)
Forfattere: Peter Sørensen og Nicholas J. Hutchings, begge fra Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
En betydelig del af dette afsnit er kopieret fra “Virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen” (Eriksen
et al., 2020), suppleret med nye informationer.
7.14.1 Anvendelse
Udnyttelseskravet for husdyrgødning angiver, hvor stor en andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal
indregnes i gødningsregnskaber, og dermed hvor meget supplerende kvælstofgødning landbrugsbedrifter
kan anvende. Med dette virkemiddel øges udnyttelseskravet for udvalgte typer husdyrgødning. Der er taget
udgangspunkt i udnyttelseskravene frem til 2019-20, der er vist i tabel 7.10 (udvalgte gødninger) og tabel
7.11 (kvæg- og svinegylle) og regnet på effekten af nye udnyttelseskrav indført fra gødningsåret 2020-21.
Ændringer i udnyttelseskrav forventes ikke at ændre på mængden af udbragt husdyrgødning, men vil
udelukkende have betydning for, hvor meget handelsgødning der kan udbringes, og effekten heraf kan
beregnes ud fra marginaludvaskningen fra tilført handelsgødning.
Tabel 7.10.
Udnyttelseskrav frem til 2019-20 (Anonym, 2019) og nye udnyttelseskrav fra 2020-21, samlet
kvælstofmængde i udvalgte typer husdyrgødning og mængde til økologiske bedrifter (AU udtræk af data
fra gødningsregnskaber 2016-17), samt betydning af ændret krav på kvælstofnorm (husdyrgødning til
økologiske bedrifter er fraregnet). Marginaludvaskningen fra den sparede handelsgødning er beregnet
med en udvaskningsfaktor på 20 % (Børgesen et al., 2015).
Gødningstype
Udnyttelse
s-krav
2019-20
Udnyttelse
s-krav fra
2020-21
Differen
s
Mængde
total
Mængd
e
økologi
tons
N/år
266
1.170
2)
12
Handels-
gødning
ækvivale
nt
1)
tons N/år
51
1.657
1
Marginal
udvaskning
handelsgødnin
g
tons N/år
10
331
0,2
[%]
Minkgylle
Fjerkrædybstrøelse
Fjerkrægylle
Fjerkræ fast
gødning
Ajle
Fast gødning
Dybstrøelse
70
45
70
65
65
65
45
[%]
75
70
80
70
85
55
50
[%-
point]
5
25
10
5
20
-10
5
(tons
N/år)
1.288
7.800
22
-
567
495
17.761
21
73
2.664
109
-42
755
22
-8
151
Total
27.932
4.206
2.531
506
1) Beregnet som: (tons N total
–
tons N til økologi) x ændret udnyttelseskrav.
2) Der findes ikke opgørelse af fjerkrædybstrøelse til økologi, men det er antaget, at 15 % af fjerkrædybstrøelse
anvendes på økologiske bedrifter svarende til andelen for indberettet dybstrøelse til økologiske bedrifter (2016-17).
211
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0212.png
De angivne mængder kvælstof i forskellige typer husdyrgødning i tabel 7.10 er hentet fra indberetninger i
gødningsregnskaberne fra 2016-17, og er nærmere beskrevet i Eriksen et al (2020).
I tabel 7.10 er angivet mængden af husdyrgødning anvendt på økologiske bedrifter i 2016-17. Ved
beregning af effekten er denne del trukket ud, idet ændringer i udnyttelseskravet ikke vil have effekt for
gødning anvendt på økologiske bedrifter. Det betyder også, at ændringer i det økologiske areal vil have
betydning for effekten af dette virkemiddel. Der har efter 2017 været et stigende økologisk areal, og
effekten heraf er ikke indregnet.
Da de økologiske regler om gødningsanvendelse tager udgangspunkt i ”virksomt kvælstof”, svarende til
udnyttelseskravet, kan en ændring af udnyttelseskrav potentielt også påvirke anvendelsen af gødning på
økologiske bedrifter. I forbindelse med de indførte øgede udnyttelsekrav har man dog samtidigt også øget
anbefalingerne for
“virksomt kvælstof” tilsvarende på økologiske bedrifter.
Det betyder at der forventes
uændret anvendelse af husdyrgødning på økologiske bedrifter.
Fra gødningsåret 2020-21 er gennemført en stramning af udnyttelseskravet for svine- og kvæggylle samt
afgasset gylle. Effekten heraf på nitratudvaskningen er vist i tabel 7.11. Det vurderes, at der potentielt kan
opnås en gødningsvirkning, svarende til det nye udnyttelseskrav, hvis al gylle enten nedfældes eller
forsures, og ammoniaktabet derved reduceres. En reduktion i ammoniaktabet medfører imidlertid også, at
der bliver mere kvælstof tilbage i jorden, der kan udvaskes. Hvis en stramning af udnyttelseskravet på 5 %-
point opvejes fuldstændigt af en reduktion i ammoniakfordampningen svarende til 5 % af total N i gyllen,
vil der ikke være nogen nettoeffekt på den direkte udvaskning fra arealet. I det følgende er det antaget at
håndtering af gylle og ammoniakfordampningen er uændret efter stramningen af udnyttelseskravet.
Tabel 7.11
Effekter af højere udnyttelseskrav for svine- og kvæggylle samt afgasset gylle gennemført fra
2020-21 (+ 5 %-point) på reduktion i forbrug af handelsgødning og reduktion af udvaskning, samt beregnet
nettoeffekt på kvælstofudvaskningen, hvis der samtidigt sker en af reduktion af ammoniaktab svarende til
5 % af total N i gyllen. Der er regnet med en marginaludvaskning fra handelsgødning på 20 % (Børgesen et
al., 2015). Gylle tilført økologiske bedrifter (2016-17) er fratrukket.
Gødningstype Udnyttelses- Udnyttelses- Øget Mængde Mængde Handels-
krav før
krav fra
krav total
økologi gødning
2020
2020-21
ækvivalent
1
)
(%)
Svinegylle
Kvæggylle
Blandet gylle
Afgasset gylle
Total
1.
75
70
72,5
Variabel
(%)
80
75
77,5
Variabel
(%-
point)
5
5
5
5
(tons
N/år)
38.459
39.449
81.899
13.091
172.898
(tons
N/år)
2.705
8.084
6.870
213
17.873
(tons N/år)
1.788
1.568
3.751
644
7.751
Marginal udvaskning
handelsgødning
(tons N/år)
358
314
750
129
1.550
Beregnet som: (tons N total
–
tons N til økologi) x ændret udnyttelseskrav.
212
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0213.png
7.14.2 Relevans og potentiale
Forudsætninger og potentiale for reduktion i tilført handelsgødning og reduktion af nitratudvaskningen er
sammenstillet i tabel 7.10 og tabel 7.11. Det samlede potentiale for reduktion i handelsgødning er på 2531
+ 7.751 tons N/ha = 10.282 tons N/år, hvis ændringen i udnyttelseskrav fuldt ud afspejles i forbruget af
handelsgødning.
N/år.
Det
samlede
potentiale
for
reduktion
i
nitratudvaskning,
svarende
til
marginaludvaskningen fra den sparede handelsgødning, er opgjort til 506 + 1.550 tons N/år = 2.056 tons
7.14.3 Effekt på drivhusgasudledning
En skærpelse af udnyttelseskravet for kvælstof vil reducere handelsgødningsforbruget og dermed den
direkte lattergasemission fra udbragt handelsgødning, og den indirekte lattergasemission fra både
ammoniakemission og kvælstofudvaskning. En oversigt over effekterne er vist i tabel 7.12. Det er antaget,
at husdyrgødningen håndteres på samme vis efter en stramning af udnyttelseskravet.
Effekten beregnes som reduktion i tilført handelsgødning ganget med marginaludvaskningen fra tilført
handelsgødning (Børgesen et al., 2015). Den kortsigtede gennemsnitlige marginaludvaskning fra
handelsgødning er sat til 20 % under hensyn til, at 80 % af husdyrgødningen udbringes på sandjord og i
områder med relativ høj nedbør.
Der antages en direkte N
2
O emission fra handelsgødning på 0,01 kg N
2
O-N/kg N og indirekte emission af
N
2
O fra nitratudvaskning på 0,0046 kg N
2
O-N/kg N. Der antages ammoniaktab fra handelsgødning på
0,04 kg NH
3
-N/kg N (Mikkelsen et al., 2022) og indirekte N
2
O emission fra den fordampede ammoniak på
0,01 kg N
2
O-N/kg N (Eriksen et al. 2020). Endvidere regnes med 265 kg CO
2
-ækv/kg N
2
O.
Tabel 7.12
Direkte og indirekte effekter af ændret anvendelse af handelsgødning på lattergasemissionen
ved en stramning af udnyttelseskrav i scenarie 1 og scenarie 2.
Gødningstype
Reduktion af
handelsgødning
(tons N/år)
Udvalgte typer
Svinegylle
Kvæggylle
Blandet gylle
Afgasset gylle
Total (gylle)
2.531
1.788
1.568
3.751
644
7.751
10,5
Gødninger i Tabel 7.11:
7.45
6.53
15.62
2.68
32.3
0.69
0.60
1.44
0.25
2,97
0.30
0.26
0.62
0.11
1,29
8.43
7.39
17.68
3.04
36,5
Reduktion i direkte
N
2
O fra
handelsgødning
Reduktion i
Reduktion i indirekte I alt
indirekte N
2
O fra N
2
O fra NH
3
udvaskning
emission
(kt CO
2
-ækv)
1,0
0,42
11,9
Gødninger i Tabel 7.10:
213
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Den samlede reduktion i klimagasemissioner er cirka 13 kt CO
2
-ækv/år for gødninger i tabel 7.10. og cirka
41 kt CO
2
-ækv./år for kvæg- og svinegylle i tabel 7.11. Dette svarer til cirka 4,7 kg CO
2
-ækv./reduceret kg
N input.
7.14.4 Samspil til andre virkemidler
Der vil være samspil med fx minivådområder og efterafgrøder.
7.14.5 Usikkerheder
Der vil være samme usikkerhed som for Reduceret tilførsel af mineralsk kvælstofgødning.
Referencer
Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N.,
Olesen J.E., Eriksen, J. (2015). Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, normreduktion, obligatoriske
efterafgrøder
og
forbud
mod
jordbearbejdning
i
efteråret.
Aarhus
Universitet.
http://pure.au.dk/portal/files/95991713/Notat_om_tilbagerulning_af_tre_generelle_krav_Normredukt
ion_Obligatoriske_efterafgr_der_og_Forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_111115.pdf.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abalos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., ... Jørgensen, U. (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
Nr.
174
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Mikkelsen,
M.H.,
Albrektsen,
R.,
Gyldenkærne,
S.
(2022).
Sammenligning
af
klimaeffekter
-
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501 http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
214
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0215.png
Nitrifikationsinhibitorer (KVM7.15)
Forfattere: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi; Marianne Bruus, Paul Henning Krogh, begge fra Institut
for Ecoscience, og Anne Winding, Institut for Miljøvidenskab
Fagfællebedømmere: Nicholas J. Hutchings, Institut for Agroøkologi og John Jensen, Institut for Ecoscience
Nitrifikation er en mikrobiel omdannelse i to trin af ammonium (egt. ammoniak) til nitrat.
Nitrifikationshæmmere er en divers gruppe additiver til kvælstofholdig gødning, herunder gylle, som er
udviklet til at hæmme processens første trin. Nitrifikationshæmmere mindsker risikoen for kvælstoftab og
udbyttereduktion i år med høj forårsnedbør, mens der sjældent ses signifikante merudbytter med den
aktuelle anvendelse.
7.15.1 Anvendelse
Nitrifikationshæmmere er udviklet til brug sammen med handelsgødning såvel som husdyrgødning (gylle),
med formuleringer som er tilpasset anvendelsen. Formålet med anvendelsen er at forsinke dannelsen af
nitrat i jorden. Nitrat er mobilt, og der er på sandjord risiko for udvaskning fra rodzonen ved
overskudsnedbør. Nitrat indgår desuden i denitrifikation, der sammen med nitrifikation er vigtigste kilde til
lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Nitrifikationshæmmere kan således være et virkemiddel i forhold til
både kvælstof-udnyttelse og klima (Olesen et al., 2018). Der er i landsforsøgene gennemført en række
forsøg med nitrifikationshæmmere i typiske kombinationer af afgrøde og jordtype; kun ved dyrkning af majs
på grovsandet jord (JB1) er der målt et merudbytte (Oversigt over Landsforsøgene, 2016; 2020; 2021).
Derfor må nitrifikationshæmmere primært betragtes som et klimavirkemiddel.
Indarbejdelse af effekter i den nationale opgørelse af landbrugets drivhusgasemissioner kan ske ved at
anvende en Tier 2-metode, hvor en korrigeret national emissionsfaktor fastsættes for ammoniumholdig
gødning anvendt med, hhv. uden en nitrifikationshæmmer. Nationale emissionsfaktorer skal dokumenteres
igennem et relevant måleprogram, hvor også lattergasemission fra gødningen uden nitrifikationshæmmer
skal dokumenteres og implementeres som en Tier 2-metode.
7.15.2 Relevans og potentiale
Effekten af nitrifikationshæmmere på udvaskning forventes at være størst på sandjord med dyrkning af
majs, roer og kartofler, som på grund af sen kvælstofoptagelse har en forhøjet risiko for tab ved kraftig
nedbør i forårsperioden. Majs dyrkes primært på kvægbedrifter, der tilføres kvælstof i form af gylle (Olesen
et al., 2018). Olesen et al. (2018) præsenterede en beregning af udvaskningsreduktion for kvælstof i gylle
udbragt på JB1-4, og den tilhørende klimaeffekt. Ved dyrkning af majs på sandjord med høj
udvaskningsrisiko kan nitrifikationshæmmere være et udgiftsneutralt virkemiddel mod kvælstoftab om
foråret (Oversigt over
Landsforsøgene 2020), og dermed et ”gratis” klimavirkemiddel. For andre
215
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
anvendelser vil omkostningseffektiviteten af nitrifikationshæmmere som klimavirkemiddel afhænge af
potentialet for at reducere den direkte emission af lattergas fra marken (se afsnit 7.15.3).
Al flydende husdyrgødning, dvs. gylle og ajle, fra konventionelle brug kan behandles med
nitrifikationshæmmere. Produktionen af flydende husdyrgødning var i 2015 38,3 mio. tons, heraf 14,7 mio
tons fra malkekvæg (kilde: DCE, pers. medd. M.H. Mikkelsen). Omkring 9% heraf, primært fra malkekvæg,
produceres på økologiske bedrifter, hvor der ikke er mulighed for at anvende nitrifikationshæmmere.
Ved anvendelse af handelsgødning har kvælstofformen betydning. Omkring 60 % er ammonium-N
(estimeret på basis af NaturErhvervstyrelsen, 2015; 2016), hvis omsætning kan forsinkes ved brug af en
nitrifikationshæmmer. Plantevæksten kan have fordel af en mindre startpulje af nitrat, men der kunne
sættes en grænse på maksimalt 10% af total N i gødningen.
7.15.3 Effekt på drivhusgasudledning
Meta-studier af udenlandske undersøgelser har vist en gennemsnitlig reduktion af lattergasemissionen på
38 % (Akiyama et al., 2010) og 44 % (Qiao et al., 2015). Tilsvarende er der fundet en gennemsnitlig reduktion
af nitratudvaskning, som er en indirekte kilde til lattergas, på 48%, men også en øget risiko for ammoniaktab
(Qiao et al., 2015). Der er de senere år igangsat flere undersøgelser af lattergasemission og effekt af
nitrifikationshæmmere under danske forhold. Et lysimeterforsøg 2017-2018 med tilførsel af kvæggylle til
majs på grovsandet jord (Nair et al., 2020) fandt en reduktion på 46-67 % ved naturlig nedbør, og 44-48 %
ved forhøjet forårsnedbør. Et opfølgende måleprogram 2018-2019 fandt tilsvarende en reduktion på 82 %
i lysimeterforsøget. I et parcelforsøg med handelsgødning til vårbyg og vårraps i Østdanmark (Tariq et al.,
2022) fandt man gennemsnitlige reduktioner på 16 og 58 %, men lattergasemissioner var generelt lave, og
de nævne effekter var ikke statistisk signifikante.
Der blev i 2020 og 2021 gennemført forsøg på to lokaliteter med tre nitrifikationshæmmere, som blev tilført
sammen med henholdsvis handelsgødning og svinegylle. De i alt 10 forsøgsbehandlinger indgik i
parcelforsøg med vårbyg det første år, og vinterhvede i det følgende år. Resultaterne viste på begge
lokaliteter det højeste
niveau for lattergasemission og den største absolutte reduktion af
lattergasemissionen med svinegylle til vårbyg. For vinterhvede var emissionsniveau og behandlingseffekter
mindre klare, ligesom der var forskelle mellem de tre nitrifikationshæmmere mht. effekt på
lattergasemission, som der er behov for at undersøge nærmere. Undersøgelserne af nitrifikationshæmmere
fortsætter i 2022 med udvalgte behandlinger på fire lokaliteter; resultater herfra indikerer, at både jordtype
og nedbør påvirker såvel niveauet for lattergasemission som effekten af nitrifikationshæmmere på
lattergasemission.
Klimaeffekten af at anvende nitrifikationshæmmere vil afhænge af reference-situationen, det vil sige
emissionen af lattergas med den aktuelle praksis. Her fandt kampagner med en række gødningsmaterialer
(kvæggylle, svinegylle, afgasset gylle, NS27-4, NPK og urea) på fire lokaliteter i Danmark i 2020 og 2021,
216
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0217.png
at der var et højere niveau for lattergasemission med de organiske gødninger sammenlignet med
handelsgødning (figur 7.2). Selvom der ikke er tale om årlige emissionsfaktorer, så dækker disse målinger
nitrifikationshæmmeres forventede opholdstid i jorden. Disse resultater antyder, at effekten af at anvende
nitrifikationshæmmere vil være størst, hvis den målrettes husdyrgødning.
Figur 7.2
Sammenfatning af lattergastab, i procent af tilført N, på fire lokaliteter i en periode på 2-3 måneder
efter tilførsel af en række kvælstofholdige gødninger til vårbyg i 2020 og 2021. Den viste usikkerhed
repræsenterer 95% konfidensintervaller.
7.15.4 Samspil til andre virkemidler
Ved at mindske risikoen for miljømæssige tab i perioden før planteoptagelse, er der principielt grundlag for
bedre kvælstofudnyttelse ved brug af nitrifikationshæmmere, særligt i afgrøder med sen vækststart.
Alligevel er den overordnede konklusion af danske markforsøg med nitrifikationshæmmere i handels- eller
husdyrgødning til vårbyg, vinterhvede, vinterraps, majs og kartofler, at man generelt ikke ser signifikante
merudbytter (Kjellerup, 1991; Oversigt over Landsforsøgene 2018). Dette var også konklusionen af en meta-
analyse af markforsøg udført i Tyskland (Hu et al., 2014), som analyserede alle tyske markforsøg med
vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, kartofler og majs uden at finde signifikant merudbytte for nogen af
afgrøderne. Samlet set tyder de tilgængelige forsøgsresultater på, at en effekt på nitratudvaskning under
danske forhold kun kan forventes ved væsentlig nettoafstrømning i forårsperioden. Der er desuden et
samspil med omsætningen af andre kvælstofpuljer, som ikke er tilstrækkeligt belyst.
7.15.5 Usikkerheder
De mange nye måleresultater fra klimaforskningsprojekter har konsekvenser for vurderingen af
nitrifikationshæmmeres effekt. I en tidligere beskrivelse af nitrifikationshæmmere (Olesen et al., 2018) blev
den direkte effekt af nitrikationshæmmere vurderet til 1,87 kg CO
2
ækv pr. kg N (for handelsgødning NH
4+
-
N) under forudsætning af
global warming potential
(GWP) for lattergas på 298; i den aktuelle rapport
anvendes værdien 265 (Myhre et al., 2013), som vil blive anvendt fremadrettet. Forudsætninger for denne
217
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0218.png
beregning var en lattergasemission svarende til 0,01 kg N
2
O-N pr. kg tilført N, og en 40 % reduktion med
brug af nitrifikationshæmmer. Foreløbige opgørelser af resultater fra igangværende forsøg ser ud til at
bekræfte disse
forudsætninger, hvis
effekter
opgøres
på
tværs
af
alle gødningstyper og
udbringningssituationer (ikke publicerede resultater). Der er dog markante forskelle mellem gødningstyper,
og formentlig effekter af jordtype og klima, som kan påvirke effekten af at anvende nitrifikationshæmmere.
For eksempel fremgår det af figur 7.2, at lattergasemissionen fra husdyrgødning er lige så stor som, eller
større, end forudsat, mens det modsatte er tilfældet for handelsgødning. Dubgaard og Ståhl (2018)
opgjorde en potentiel klimaeffekt for brug af nitrifikationshæmmere til handelsgødning på 496.238 t CO
2
ækv i 2030, men med de nye undersøgelser er denne effekt for handelsgødning usikker. Derimod er
potentialet for reduktion af lattergasemission ved anvendelse sammen med husdyrgødning som
gennemsnit for landet blevet bekræftet af de igangværende forsøg.
7.15.6 Sideeffekter
Som tidligere beskrevet (Eriksen et al., 2020) er nitrifikationshæmmere en meget divers stofgruppe, og
konklusioner om et stof kan ikke overføres til andre. Tabel 7.13 viser egenskaber for udvalgte produkter, der
anvendes i Danmark eller omkringliggende lande.
Tabel 7.13
Udvalgte egenskaber for nitrifikationshæmmere som markedsføres i Danmark eller
omkringliggende lande (modificeret fra Eriksen et al. 2020).
Handelsnavn Aktiv-stof
Piadin
1H-1,2,4-triazol +
3-metylpyrazol
Dosering
3-7 liter/ ha
1)
Kommentarer
1,2,4-triazol er også et nedbryd-
nings-produkt af svampemidler som
fx epoxiconazol
Leverandør
SKWP, Tyskland
N-Lock (fra
2-chlor-6-trichlor-
2022 erstattet metyl pyridin
af Instinct)
(nitrapyrin)
2,5 liter/ha
2), 3)
høj flygtighed, kun til anven- delse Corteva Agrisci-
sammen med gylle eller flydende ence (Dow
handelsgødning; ned- brydes til 6- Agrosciences)
chlorpicolinsyre
(herbicid)
begrænset mobilitet i jorden, kun BASF
til anvendelse sammen med gylle
eller flydende han-
delsgødning
meget vandopløselig; høj dose-
Omex Agricul- ture
ring; DCD med høj kvælstofan- del, Ltd, Storbri- tannien
som kan give planteskader
Vizura
3,4-dimetylpyra- zol 2-3 liter/ha
4)
fosfat (DMPP)
Didin
dicyandiamid (DCD) 10-15 liter/ha (han-
+ urease inhibitor
delsgødning, afgasset
gylle); 20-25 liter/ha
(frisk gylle)
5)
1)
2)
3)
4)
5)
https://www.piadin.de/en/#yield
https://www.corteva.dk/produkter/plantevaern/n-lock.html
https://www.corteva.dk/produkter/plantevaern/instinct.html
https://www.agro.basf.dk/da/Produkter/Produktsogning/Nitrogen/Vizura.html
https://www.omex.com/products/uk-agriculture-products/crops/potatoes/didin/
218
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0219.png
7.15.6.1 Udvaskningsrisiko
En
kort
sammenfatning
af
litteratur
om
udvaskningsrisiko
for
nitrifikationshæmmere
og
nedbrydningsprodukter blev præsenteret i Eriksen et al. (2020). Der er ikke fundet nyere viden om de
nitrifikationshæmmere, som nævnes i tabel 7.13. Piadin indeholder 1,2,4-triazol, som også er et
nedbrydningsprodukt fra fungicider som fx difenoconazol eller tebuconazol, og det er herigennem
reguleret. 1,2,4-triazol er fundet i grundvandet (Rosenbom et al., 2017). Der kan også være en naturlig
baggrund
af
1,2,4-triazol.
Et
notat
fra
Miljøstyrelsen
(https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/nov/notat-om-kilder-til-1-2-4-triazol-i-miljoeet/)
citerer tyske undersøgelser, der har fundet 1,2,4-triazol i skovjord i koncentrationer, der svarer til en årlig
produktion i samme størrelsesorden som den aktuelle tilførsel via pesticider, men fordelt over året. 1,2,4-
triazol reguleres som en pesticidmetabolit og er derfor underlagt en kravværdi på 0,1 mikrogram pr. liter i
grundvand.
Nitrapyrin blev i en engelsk undersøgelse fundet i vandløb tæt på dyrkede arealer i forårsperioden efter
tilførsel sammen med flydende ammoniak (Woodward et al., 2016). Der var en sammenhæng mellem
forekomst og kraftig regn, og det blev konkluderet, at der var tale om overfladeafstrømning.
DMPP i afstrømning fra grovsandet jord blev undersøgt i et lysimeterforsøg med simuleret høj forårsnedbør
(Nair et al., 2020). DMPP blev ikke detekteret i nogen af de i alt 28 prøver fra udvalgte behandlinger og
perioder med forventet risiko for hurtig vandtransport, som blev analyseret.
I lyset af deres meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber er der behov for at definere et regelsæt for
risikovurdering af mobilitet og toxicitet af de enkelte produkter. Det kan forhindre brug af aktiv- eller
hjælpestoffer med forhøjet risiko, men også bane vejen for mere udbredt anvendelse af stoffer, hvor der
ikke forventes effekter eller miljømæssige tab ved forårsudbringning.
7.15.6.2 Toksicitet
Nitrifikationshæmmere og andre tilsætningsstoffer til gødning er omfattet af EU Regulation 2019/1009
2
.
CE-mærkede produkter er godkendt til brug i alle EU-lande, og indholdsstofferne skal registreres i den
fælleseuropæiske kemikaliedatabase REACH
3
. Der er ikke formelle krav til en kvantitativ risikovurdering
inden markedsføring (John Jensen, pers. comm.), og som beskrevet i Eriksen et al. (2020) findes derfor kun
få studier af økotoksikologiske effekter. Følgelig er der behov for en vurdering af de enkelte
nitrifikationshæmmeres spredningsveje og effekter i det miljø, hvor stofferne anvendes, dvs. dyrkningsjord.
Nitrifikationshæmmere forventes at have en umiddelbar negativ effekt på ammoniumoxiderende
2
Regulation (EU) 2019/1009 of the European Parliament and of the Council of 5 June 2019 laying down rules on the
making available on the market of EU fertilising products and amending Regulations (EC) No 1069/2009 and (EC) No
1107/2009 and repealing Regulation (EC) No 2003/2003 (Text with EEA relevance)Text with EEA
relevance”https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02019R1009-20220716
3
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006R1907&qid=1662622311358&from=EN
219
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0220.png
mikroorganismer, som er målgruppe for stofferne. Nitrifikation er en nøglefunktion og anvendes som
indikatorer for jordkvalitet (ISO Standard 14238; Griffiths et al., 2016). Varigheden af denne påvirkning er
ikke undersøgt under danske markforhold. Forudsat at der ikke er toksiske effekter af de enkelte
nitrifikationshæmmere, forventes ingen effekt på natur og biodiversitet (se afsnit 7.15.7).
Både tidligere (se Eriksen et al., 2020) og nyere undersøgelser, bl.a. Bachtsevani et al. (2021) og Schmidt et
al. (2022), har vist, at de forskellige aktivstoffer og formuleringer har meget forskellige egenskaber og
potentielle effekter i naturen. Nitrifikationshæmmere tilføres sammen med en kvælstofkilde, og deres
fordeling og interaktion med jordlevende organismer i dyrkningsjorden er således knyttet til omsætningen
i næringsrige miljøer. Dette komplicerer risikovurderingen, og der er behov for praksisnær information om
de forskellige nitrifikationshæmmeres påvirkning af jordlevende organismer og vandkvalitet.
I projektet ”Klima- og Miljøeffekter af Nitrifikationshæmmere (KLIMINI)”
4
undersøges effekten af tre
nitrifikationshæmmende produkter (Piadin, N-Lock/Instinct og Vizura) på jordbundens fauna og
mikroorganismer både i standardlaboratorietests og under feltforhold på landbrugsjord.
De fire aktivstoffer 1H-1,2,4-triazol og 3-metylpyrazol (Piadin), 2-chlor-6-trichlor-metylpyridin (N-
Lock/Instinct, nitrapyrin) og 3,4-dimetylpyrazol fosfat (Vizura, DMPP) er blevet testet for effekter på
springhaler, enkytræer og regnorme under laboratoriebetingelser (M. Bruus, upubliceret) efter guidelines,
som også anvendes ved risikovurdering af pesticider (OECD 2016a,b,c), dvs. aktivstofferne blev homogent
opblandet i jord, hvorefter testdyrene blev tilsat. Eksponeringen i laboratoriet kan således ikke direkte
sammenlignes med anvendelsen af nitrifikationshæmmere i marken, hvor stofferne udbringes efter
opblanding med enten gylle eller handelsgødning. De observerede effekter på jordbundsdyrenes
reproduktion efter 28-56 dage blev sammenlignet med de forventede eksponeringsdoser, enten via gylle
(30 t/ha) med maksimale NI-doser (tabel 7.13) eller ved opblanding af nitrifikationshæmmerne i de øverste
5 cm af dyrkningsjorden.
Toksicitets-eksponeringsratioen, TER, er forholdet mellem NOEC (den højeste dosis, som ikke giver effekter
på reproduktion) og den forventede eksponering. TER blev beregnet for en enkelt tilførsel af
nitrifikationshæmmer. TER for DMPP varierede i forsøgene med jordbundsdyr mellem 22 og 269 i jord, og
mellem 1 og 11 i gylle. De tilsvarende risikokvotienter for nitrapyrin var 3-328 i jord og 0-13 i gylle, for 1H-
1,2,4-triazol 20-832 i jord og 1-47 i gylle, og for 3-methylpyrazol 172-480 i jord og 10-43 i gylle. Ved
risikovurdering af pesticider giver TER for effekter på reproduktion mindre end 5 anledning til yderligere
undersøgelser eller risikomindskende tiltag (European Commission, 2002) og er altså udtryk for potentielt
negative effekter. Hvis samme tærskelværdi blev anvendt for nitrifikationshæmmere, hvilket der ikke er
krav om, ville eksponeringen i gylle overskride værdien for DMPP, nitrapyrin og 1H-1,2,4-triazol, mens kun
nitrapyrin ser ud til at kunne være problematisk for jordbunddyr ved eksponering i de øverste 5 cm af
4
https://projects.au.dk/klimini
220
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
dyrkningsjorden. Hvis nitrifikationshæmmere tilføres flere gange i vækstsæsonen, kan risikoen for negative
effekter på jordbundsdyrene øges, afhængigt af om stofferne nedbrydes inden næste tilførsel.
Jordbundsdyr forventes at undgå direkte kontakt med det anaerobe og ammoniakholdige miljø i nytilført
gylle (fx Curry, 1976), hvorimod gylle efter nogle uger virker tiltrækkende på jordbundsdyr og stimulerer
populationsvækst (fx Curry, 1976, Silva et al., 2016). Derfor forventes det største potentiale for eksponering
at være ved tilførsel direkte på jorden sammen med handelsgødning eller via gylle, der har ligget nogle
uger på jorden/i jorden, hvor koncentrationen af nitrifikationshæmmere forventes at være delvist nedbrudt
(Byrne et al., 2020).
I KLIMINI-projektet blev effekten af de nævnte fire aktivstoffer i tre udvalgte nitrifikationshæmmere også
undersøgt for effekter på jordens mikrobielle stofomsætning. De fire stoffer blev opblandet i jord i
koncentrationer svarende til normal dosis i de øverste 5 cm af jorden samt i stigende koncentrationer (2, 5
og 10 x normal eksponering). De mikrobielle samfunds metaboliske kapacitet blev målt efter 0, 7, 14 og 28
dage med et assay kaldet MicroResp, som måler substratinduceret respiration (SIR) med 6 forskellige
kulstofkilder (L-Malic Acid, Gamma amino butyric acid, n-acetyl glucosamine, D(+) glucose, Alpha
ketogluterate, Citric acid) samt uden tilsætning af kulstof (Creamer et al., 2009). Denne test af toksiske
effekter af de fire NI aktivstoffer følger standardforskrifter (Standard Operation Procedure) modificeret til
økotoksikologi i jord (Creamer et al., 2009 ; Wakelin et al., 2013) med test set-up som for C mineralisering i
jord ifølge OECD guideline 217 (OECD, 2000). Substrat induceret respiration (mg CO
2
g
-1
jord time
-1
) viste
for alle 4 kemikalier generelt forøget SIR efter 14 dages inkubering i forhold til samme behandlinger uden
NI, men ingen ændring efter 7 og 28 dages inkubering. Dette kunne antyde, at nedbrydning af NI
aktivstofferne foranlediger øget respiration, som efterfølgende falder tilbage til baggrundsniveau.
Dokumentation af dette vil dog kræve målinger af koncentrationen af nitrifikationsinhibitor (NI) i løbet af
inkuberingstiden, hvilket ikke er inkluderet i undersøgelserne.
I markforsøg på to lokaliteter med vårbyg i 2020, og vinterhvede i 2020-2021, blev anbefalet dosis af tre
forskellige nitrifikationshæmmere tilført sammen med såvel handelsgødning som svinegylle (jfr. afsnit
7.15.3). Jordtypen var en lerblandet sandjord (JB4) i Vestdanmark og en sandblandet lerjord (JB6) i
Østdanmark. Her blev jordprøver analyseret for effekter på bakterie- og svampesamfundenes størrelse og
biodiversitet 3 uger efter gødskning i marts–april, og igen umiddelbart efter høst i august-september. Samlet
set var variationen i sammensætning af de mikrobielle samfund, som kunne forklares med jordtype,
gødningstype og forskelle mellem år mere betydende end effekten af nitrifikationshæmmerne. Der blev i
2020 og 2021 fundet få effekter af nitrifikationshæmmerne på mikroleddyr og regnorme i markforsøgene.
Disse var som regel væk i efterårssæsonen.
Da foråret i 2020 var varmt og tørt, og i 2021 koldt og vådt, er det vanskeligt at drage generelle konklusioner
om miljøeffekter af nitrifikationshæmmerne. Undersøgelserne fortsætter i 2022 og 2023 på JB6-jorden, hvor
der således vil foreligge resultater for påvirkningen efter 4 års eksponering for nitrifikationshæmme. For dels
221
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
at kunne estimere effektniveauer under feltbetingelser, og dels at simulere effekter af højere doser, som vil
forekomme efter gødskning af græs, som kan forekomme op til 4 gange gennem en sæson, er KLIMINI-
forsøget i 2022-2023 udført med stigende doser tilført umiddelbart efter såning af vårbyg. De første
resultater herfra viser, at jordbundens mikroleddyr først hæmmes af DMPP tilført i 10
normal dosis med
svinegylle, men omkring høst var nogle populationer signifikant fordoblede ved denne dosis. Ved 3
normaldosering sås ingen effekter af DMPP. For nitrapyrin (Instinct®) sås ikke effekter. På trods af
korttidseffekterne, der halverede antallet af jordmider, vendte disse sig til øgede populationer som udtryk
for, at høje DMPP doser kan ændre jordbundens økosystem. Sådanne ændringer kan skyldes, at
økosystemet er usundt på andre parametre, selvom vi ser stimulationer.
7.15.7 Sammenfatning
På baggrund af de foreløbige observationer må klimaeffekten af nitrifikationshæmmere til handelsgødning
vurderes at være mere usikker end effekten af nitrifikationshæmmere til husdyrgødning. Dette skyldes ikke
en forventet forskel i den specifikke effektivitet med hhv. handels- og husdyrgødning i situationer med
lattergasemission. Det skyldes i højere grad, at der under danske forhold med hensyn til jordtype og klima
er en større risiko for lattergasemission, og dermed et større reduktionspotentiale, for husdyrgødning. Derfor
fastholdes vurderingen af et reduktionspotentiale for husdyrgødning på 1,7 kg CO
2
-ækv/kg N (= 1,87 kg
CO
2
-ækv/kg N
265/298; jfr. afsnit 7.15.5), mens det for handelsgødning sættes til 1,0 kg CO
2
-ækv/kg N;
begge tal kan blive justeret i de kommende år i takt med, at flere danske undersøgelser bliver offentliggjort.
Med hensyn til sideeffekter tyder de foreløbige resultater på, at gentagne udbringninger af
nitrifikationshæmmere påvirker jordbundsfaunaen ved at forskyde sammensætningen og størrelsen af de
forskellige populationer, men der er formentlig ikke tale om egentlige giftvirkninger. Resultaterne fra
undersøgelser af effekter på mikroorganismer foreligger ikke endnu, ligesom vækstsæsonen 2023 med
vinterbyg ikke er gennemført. Det er således for tidligt at konkludere om miljøeffekter på jordens
mikroorganismer.
I lyset af deres meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber er der behov for at definere et regelsæt for
risikovurdering af mobilitet og toxicitet af de enkelte produkter. Det kan forhindre brug af aktiv- eller
hjælpestoffer med forhøjet risiko, men også bane vejen for mere udbredt anvendelse af stoffer, hvor der
ikke forventes effekter eller miljømæssige tab ved forårsudbringning. I de tilfælde hvor en
nitrifikationshæmmer indeholder samme aktivstof som et godkendt pesticid, kunne regelsættet med fordel
tage udgangspunkt i den foreliggende viden og godkendelse.
Referencer
Akiyama, H., Yan, X.Y., Yagi, K. (2010). Evaluation of effectiveness of enhanced-efficiency fertilizers as
mitigation options for N2O and NO emissions from agricultural soils: meta-analysis. Global Change Biol.
16, 1837–1846.
222
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0223.png
Bachtsevani, E., Papazlatani, C.V., Rousidou, C., Lampronikou, E., Menkissoglu-Spiroudi, U., Nicol, G.W.,
Karpouzas, D.G., Papadopoulou, E.S. (2021). Effects of the nitrification inhibitor 3,4-dimethylpyrazole
phosphate (DMPP) on the activity and diversity of the soil microbial community under contrasting soil pH.
Biology and Fertility of Soils 57:1117–1135.
Byrne, M.P., Tobin, J.T., Forrestal, P.J., Danaher, M., Nkwonta, C.G., Richards, K., Cummins, E., Hogan, S.A.,
O’Callaghan, T.F. (2020) Urease and nitrification inhibitors—As
mitigation tools for greenhouse gas
emissions in sustainable dairy systems: a review. Sustainability 12: 6018.
Creamer, R.E., Bellamy, P., Black, H.I.J. et al. (2009). An inter-laboratory comparison of multi-enzyme and
multiple substrate-induced respiration assays to assess method consistency in soil monitoring. Biol Fertil
Soils 45, 623–633 (2009).
https://doi.org/10.1007/s00374-009-0374-y
Curry, J.P. (1976). Some effects of animal manures on earthworms in grassland. Pedobiologia 16(6): 425-
438.
Dubgaard, A., Ståhl, L.
(2018). Omkostninger
ved virkemidler til
reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner: Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning
for det ikke-kvotebelagte område.
IFRO Rapport, no. 271, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., et al. (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. Aarhus: Aarhus Universitet
–
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 454 s. (DCA
rapport; Nr. 174).
European Commission (2002). Guidance Document on Terrestrial Ecotoxicology Under Council Directive
91/414/EEC. SANCO/10329/2002 rev 2 final, 17 October 2002 Tilgængeligt 22.9. 2022.
Griffiths, B.S., Römbke, J., Schmelz, R.M. (2016) Selecting cost effective and policy-relevant biological
indicators for European monitoring of soil biodiversity and ecosystem function. Ecological indicators 69:
213-223
Hu, Y., Schraml, M., von Tucher, S., Li, F., Schmidhalter, U. (2014). Influence of nitrification inhibitors on yields
of arable crops: A meta-analysis of recent studies in Germany. Int. J. Plant Prod. 8, 33–50.
Kjellerup, V. (1991). Tørstofudbytte, kvælstofoptagelse og
–udvaskning
ved anvendelse af gylle iblandet
nitrifikationshæmmere. Beretning nr. S2139. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, 77 pp.
Myhre, G., Shindell, D., Bréon, F.-M., Collins, W., et al. (2013).
“Chapter
8: Anthropogenic and Natural
Radiative Forcing” (PDF). Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working
Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Pp. 659–740.
223
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0224.png
Nair, D., Baral, K.R., Abalos, D., Strobel, B.W., Petersen, S.O. (2020). Nitrate leaching and nitrous oxide
emissions from maize after grass-clover on a coarse sandy soil: Mitigation potentials of 3,4-
dimethylpyrazole phosphate (DMPP). J. Environ. Manage. 260, 110165.
NaturErhvervstyrelsen
(2015).
Salg
af
Handelsgødning
i
Danmark,
2015.
https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Handelsgoedning/S
tatistik_salg_af_handelsgoedning/Statistik_salg_af_handelsgoedning_i_DK_2013-14.pdf
NaturErhvervstyrelsen
dningsfortegnelse16-02-11_1_.pdf
OECD (2016a). Test No. 232: Collembolan Reproduction Test in Soil, OECD Guidelines for the Testing of
Chemicals, Section 2, OECD Publishing, Paris,
https://doi.org/10.1787/9789264264601-en.
OECD (2016b). Test No. 220: Enchytraeid Reproduction Test, OECD Guidelines for the Testing of Chemicals,
Section 2, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/9789264264472-en.
OECD (2016c). Test No. 222: Earthworm Reproduction Test (Eisenia fetida/Eisenia andrei), OECD
Guidelines
for
the
Testing
of
Chemicals,
Section
2,
OECD
Publishing,
Paris, https://doi.org/10.1787/9789264264496-en.
OECD (2000). Test No. 217: Guideline for the testing of chemicals. Soil Microorganisms: Carbon
Transformation Test.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Katalog over virkemidler til reduktion af landbrugets klimagasser. DCA Rapport nr. 130, 119 pp.
Oversigt over Landsforsøgene (2016) Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES Planter
og Miljø.
Oversigt over Landsforsøgene (2018) Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES
Landbrug & Fødevarer PlanteInnovation.
Oversigt over Landsforsøgene (2020) Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES Plante-
og MiljøInnovation.
Oversigt over Landsforsøgene (2020) Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES Plante-
og MiljøInnovation.
Qiao, C., Liu, L., Hu, S., Compton, J.E., Greaver, T.L., Li, Q. (2015). How inhibiting nitrification affects nitrogen
cycle and reduces environmental impacts of anthropogenic nitrogen input. Glob. Chang. Biol. 21, 1249–
1257.
224
(2016).
Gødningsfortegnelse.
https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Handelsgoedning/Goe
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Rosenbom, A.E. (red.), 2017. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)
Sammendrag af moniteringsresultater med fokus på juli 2014
‐
juni 2016. De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland. 18 pp.
Schmidt, R. et al. (2022). The nitrification inhibitor nitrapyrin has non-target effects on the soil microbial
community structure, composition, and functions. Applied Soil Ecology 171, 104350.
Silva, D. M., Jacques, R.J.S., Silva, D.A.A., Santana, N.A., Vogelmann, E., Eckhardt, D.P., Antoniolli, Z.I. (2016).
Effects of pig slurry application on the diversity and activity of soil biota in pasture areas. Ciência Rural
[online]. 2016, v. 46, n. 10 [Accessed 14 September 2022] , pp. 1756-1763. Available from:
<https://doi.org/10.1590/0103-8478cr20141869>. Epub Oct 2016. ISSN 1678-4596.
Tariq, A., Larsen, K.S., Hansen, L.V., Jensen, L.S., Bruun, S. (2022). Effect of nitrification inhibitor (DMPP) on
nitrous oxide emissions from agricultural fields: Automated and manual measurements. Sci Total Environ.
(i trykken; doi: 10.1016/j.scitotenv.2022.157650.)
Wakelin S., Lombi E., Donner E., MacDonald L., Black A., O’Callaghanet M.
(2013). Application of
MicroRespTM for soil ecotoxicology. Environmental Pollution 179 (2013) 177e184
Woodward, E.E., Hladik, M.L., Kolpin, D.W., 2016. Nitrapyrin in streams: The first study documenting off-field
transport of a nitrogen stabilizer compound. Environmental Science & Technology Letters 2016, 387-
392. DOI: 10.1021/acs.estlett.6b00348
225
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
8 Arealanvendelse
226
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0227.png
Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak (KVM8.1)
Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for
Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi
Landbrugsarealer, der permanent udtages af landbrugsdrift, vil overgå til en anden arealanvendelse.
Udtagning kan både være til veje, byudvikling, etablering af natur som fx overdrev eller skov.
8.1.1 Anvendelse
I nærværende afsnit vurderes udtagning af omdriftsjord til tør natur med et plantedække af græs.
Udtagning til skov eller til energiafgrøder vil have en lidt anden effekt, idet der her vil være en større
kulstofopbygning i den over- og underjordiske vedbiomasse.
En vigtig forudsætning for at opnå en reduktion i nitatudvaskning er, at der på arealet er et ophør af
jordbearbejdning, stop for tilførsel af handels- og husdyrgødning, og at der er et veletableret plantedække.
Udvaskningen vil fortsat være lav på udtagne arealer, der afgræsses ekstensivt. Med ekstensiv afgræsning
skal husdyrtrykket afpasses til produktionen af biomasse. Et husdyrtryk på mellem 0,5 og 1,0 DE/ha vil ofte
være et niveau, hvor afgræsningen kan holde trit med biomasseproduktionen (Gundersen og Buttenschøn,
2005) samt under forudsætning af at dyrene ikke fodres med udefra kommende fodertilskud.
8.1.2 Relevans og potentiale
I forbindelse med effektfastsættelse af virkemidler, hvor jorden udtages af almindelig landbrugsmæssig
drift, er effekten på nitratudvaskning hovedsageligt fastsat i forhold til et modelberegnet gennemsnit for
nitratudvaskning fra jord i omdrift. Det gælder fx for skovrejsning, brak og energiafgrøder. I
Virkemiddelkataloget fra 2014 (Eriksen et al., 2014) udgjorde referencen for den årlige gennemsnitlige
udvaskning for hele landet ca. 62 kg N/ha. Denne udvaskning var beregnet med NLES4-modellen med
landbrugsdata for 2007-2011 (Børgesen et al., 2013). En genberegning baseret på data fra 2017 har vist,
at den opgjorte referenceudvaskning svarer til ca. 66 kg N/ha for landbrugsafgrøder i omdrift og ca. 61 kg
N/ha for hele det dyrkede areal (Gitte Blicher-Mathiesen, AU, upubliceret). Referenceudvaskningen ligger
altså reelt på samme niveau som anvendt i Eriksen et al. (2014). Ved den her gennemførte opdatering, er
der for de virkemidler, der er fastsat på baggrund af referenceudvaskningen, hovedsageligt taget
udgangspunkt i den reviderede værdi på 61 kg N/ha.
Anvendes den gennemsnitlige referenceudvaskning til fastsættelse af en effekt af et givent virkemiddel,
antages i princippet, at udbredelsen af virkemidlet er jævnt fordelt uden hensyntagen til bonitet og øvrige
dyrkningsforhold. Dette vil ofte ikke være tilfældet i praksis, men en mere detaljeret effektfastsættelse
227
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
forudsætter, at udvaskningen før fx etablering af energiafgrøder og brak blev bestemt for den forudgående
arealanvendelse.
Potentiale for virkemidlet permanent udtagning er hele det dyrkede areal.
8.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Kvælstofeffekt:
For landbrugsarealer, der udtages permanent til ekstensivt udnyttede græsarealer, vil den
årlige udvaskning af nitrat efter en årrække være lavere end for arealer i omdrift. Udvaskningsniveauet for
de udtagne arealer vil især være påvirket af, hvor meget husdyrgødning arealet har fået tilført i årene forud
for udtagningen. Men størrelsen af perkolation og jordtype har også en væsentlig betydning. For
landbrugsarealer på mineraljorde, som har fået tilført moderate mængde af husdyrgødning og hvor arealet
udtages til vedvarende græs med et lavt græsningstryk eller med høslæt, viser målinger, at den årlige
udvaskning falder til mellem 1 og 10 kg N/ha det første år efter udtagning (Blicher-Mathiesen et al. 2020).
Udvaskningen vil yderligere falde til mellem 0 og 6 kg N/ha efter 2-5 års udtagning og til mellem under 1
og 3 kg N/ha efter 6-14 år med udtagning. Modelberegninger gennemført med rodzonemodellen DAISY
for 3 arealer udtaget til brak omkring en drikkevandsboring på Tunø viser, at den årlige udvaskning over tid
igen vil kunne stige lidt på grund af ændringer i jordens organiske puljer til mellem 2 og 5 kg N/ha inden
for et 100 årigt tidsperspektiv, idet intervallet afspejler jordens variation i humusindhold på 1,4-2,8 % (Jensen
og Thirup, 2006).
For landbrugsarealer, der udnyttes intensivt, og som har fået tilført store mængder af husdyrgødning i
mange år, viser målinger fra to jordvandsstationer i Landovervågningen, at udvaskningen stadig kan være
høj indtil tre år efter udtagning og herefter falde til et niveau omkring 6-26 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et
al., 2020).
Idet der kun eksisterer et begrænset antal målinger af udvaskning ved udtagning af arealer fra
landbrugsproduktion, og disse ikke tilstrækkeligt dækker den variation, der eksisterer for effekten af
virkemidlet bl.a. relateret til tilførsel af husdyrgødning i årene før udtagning og størrelsen af perkolationen,
er det ikke muligt på baggrund af målinger at opskalere måleresultaterne til et landsgennemsnit.
Hidtil er der som gennemsnit for hele landet anvendt en årlig udvaskning på 12 kg N/ha for arealer, der er
udtaget af landbrugsproduktion (Børgesen et al., 2013; Eriksen et al., 2014). Dette niveau ligger nogenlunde
midt mellem de to estimater for arealer med henholdsvis begrænset og intensiv tilførsel af husdyrgødning
før udtagning. Det anbefales at bibeholde dette gennemsnitsestimat for effekten af permanent udtagning
af arealer, idet der som førnævnt ikke eksisterer tilstrækkelige måledata til at ændre eller verificere dette
niveau. Der er tilknyttet en stor usikkerhed på det gennemsnitlige estimat, idet målinger af udvaskningen
som førnævnt viser, at effekten afhænger af, hvor meget husdyrgødning landbrugsarealet har fået før
udtagning, samt af jordtype og størrelsen af perkolationen. Med en referenceudvaskning på 61 kg N/ha
228
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0229.png
(se kapitlet Koncept for anvendelse og effektfastsættelse af kvælstofvirkemidler, denne rapport) bliver den
generelle effekt af permanent udtagning 49 kg N/ha.
Udvaskning fra naturarealer, der har været natur i mange år, er lav på 0,5-5 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et
al., 2020). Grunden til at udvaskningen er højere på naturarealer etableret på tidligere landbrugsjord er, at
dyrkede jorde har et højere indhold af kvælstof bundet i labilt organisk stof end arealer, der har været natur
i mange år. For naturarealer, der udnyttes med ekstensiv afgræsning, vil udvaskningen fortsat være lav.
Kvælstofgødningsinputtet til braklagte arealer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i referencesædskiftet (tabel
7.5). Med hensyn til C-input antages, at det er højere end C-inputtet i planterester i referencesædskiftet,
således at jordens kulstofbalance ændres til positiv. Da hele planteproduktionen tilbageføres til arealet, vil
der med tiden udvikles et robust plantedække med dybtgående rødder, der er i stand til at optage både
vand og mineralisert N meget effektivt. Hvor stor effekten er afhænger dog af jordens bonitet og
mineraliseringsevne. Sammenlignet med korndyrkning (referencesituationen), kan reduktionen i
lattergasemission fra kvælstofgødning, ammoniakfordampning og nitratudvaskning beregnes (se kapitel
4) til at være henholdsvis 712, 28 og 92 kg CO
2
-ækv/ha. Det antages, at der årligt lagres omkring 150 kg
C/ha mere end i standardsædskiftet svarende til en reduktion i udledning på 500 kg CO
2
-ækv./ha.
Endvidere vil besparelsen på kalkning være 94 kg CO
2
ækv/ha
og fossil energi ved undgået dyrkning 361
kg CO
2
-ækv/ha. Samlet vil klimaeffekten være ca. 1787 kg CO
2
-ækv./ha.
Kulstofeffekt:
Udenlandske undersøgelser under klimaforhold, der nærmer sig danske indikerer, at selvom
emnet stadig er omdiskuteret bidrager braklægning til C-binding i jorden og at denne binding er større, jo
mere langvarig braklægningen er (Kozak and Pudelko, 2021, Yang et al. 2022). Yang et al. (2019) fandt
således at den årlige kulstofbinding var større i anden del af den undersøget periode (13-22 år efter
braklægning) end i perioden forud. Der er behov for tilsvarende danske undersøgelser for at kvantificere
effekten under danske klima- og jordbundsforhold. Resultaterne fra Kozak and Pudelko (2021) viser, at der
kan være store variationer afhængig af jordtype og vegetation.
Tabel 8.1
Effekter på kvælstofbalance og øvrige klimarelaterede forhold ved omlægning af landbrugsareal
(reference) til permanent brak
Dyrkningsforhold for permanent udtagning
N input i handelsgødning
N input i planterester
Nitratudvaskning
Ammoniakfordampning
Kalkning
C-input*
Jordbearbejdning
Udtaget areal
0 kg N/ha
70 kg N/ha
12 kg N/ha
0 kg N/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
183 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
Reference
171 kg N/ha
70 kg N/ha
61 kg N/ha
6,8 kg N/ha
94 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
361 kg CO
2
ækv/ha
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets ud-ledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
229
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
8.1.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet omlægning til permanent ugødet brak kan ikke anvendes sammen med andre
fladevirkemidler, der involverer ændrede gødningstilførsler og -strategier eller plantedyrkning. Reduceret
kvælstofudvaskning ved benyttelse af virkemidlet vil betyde, at der kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof
ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
8.1.5 Usikkerheder
Det er usikkert hvor meget længden af braklægningsperioden påvirker klimaeffekten både med hensyn til
C binding i jorden og N udledningerne. Det samme gælder for benyttelsen af brakmarkerne.
Længerevarende brak må forventes at have større effekt end en et-årig udtagning. Dette gælder i øvrigt
også for biodiversiteten.
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E., Jung-Madsen, S. (red). (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. -Teknisk rapport nr. 162.
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Blicher-Mathiesen et al. 2020. Permanent udtagning og kortvarig brak i omdrift. I: Eriksen, J., et al., (red.).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastning til vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
–
Nationale Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174.
s
115-126.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Børgesen, C.D., Nordemann Jensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K. (editors) (2013). Udviklingen i
kvælstofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011 Evaluering af
implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte
virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31.
Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.) (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vand-planer
og
målrettet
arealregulering.
DCA
Rapport
052.
http://web.agrsci.dk/djfpublikat-
ion/djfpdf/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Gundersen, P., Buttenschøn, R.M. (2005). Vegetationsudvikling og nitratudvaskning ved ændret
arealanvendelse
–
eng, overdrev og skovrejsning i Drastrup projektet 1998-2005. Aalborg Kommune og
Forskningscenter for Skov og Landskab, 50 sider.
Jensen, J.C.S., Thirup, C. (2006). Nitratudvaskning I indsatsområde Tunø. Rapport udgivet af Århus Amt. 42
sider.
230
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0231.png
Udyrkede bræmmer langs vandløb og søer på mineraljord (KVM8.2)
Forfatter: Brian Kronvang, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi
Bræmmer, som de tidligere randzoner, er smalle striber af udyrket land langs vandløb og omkring søer, som
hverken gødes eller sprøjtes. Der findes to typer af bræmmer, den tørre som etableres uden ændring af
hydrologien i bræmmen og den våde bræmme hvor hydrologien ændres, typisk i forbindelse med
afskæring af dræn og/eller ændret vandføringsevne i vandløb. Denne rapport behandler kun de tørre
udlagte og udyrkede bræmmer på mineraljord langs vandløb og søer.
8.2.1 Anvendelse
Udyrkede bræmmer med permanent vegetation etableres for at beskytte vandløb og søer mod tilførsel af
sediment, kvælstof, fosfor og bekæmpelsesmiddel rester fra overfladisk afstrømning på tilstødende marker
(Kronvang et al., 2014 & 2020). Randzonen fremstår derfor i landskabet som en braklagt stribe land. I 1992
blev det med en opdatering af Vandløbsloven lovpligtigt at udlægge en 2 m udyrket bræmme langs alle
offentlige og højt målsatte vandløb (Skov- og Naturstyrelsen, 2002). I 2011 blev randzoner lovpligtige med
vedtagelsen af Randzoneloven hvor udyrkede randzoner inkl. en evt. 2 m bræmme skulle etableres med
en bredde på 10 m langs alle vandløb og søer større end i 100 m
2
. I 2014 blev randzoneloven revideret og
der skulle nu etableres 9 m randzoner omkring alle offentlige og vandplan-vandløb. Randzoneloven blev
ophævet i 2016.
Ved etableringen af de ‘tørre’
bræmmer på mineraljord ændres der kun på dyrkningen (forbud mod
dyrkning, gødskning og sprøjtning) og ikke på hydrologien i bræmmen. I bræmmen kan der efter
braklægning vokse græs og urter, men der kan også på sigt etableres træer i en bræmme langs vandløb
og søer. Dog var det i den gamle randzonelov pligtigt at slå vegetationen i randzonen mindst hvert andet
år for at undgå fremvækst af træer.
I dag er der også udviklet andre typer af bræmmer, som intelligente bufferzoner og mættede bufferzoner,
hvor man ændrer på hydrologien i bræmmen for at fremme kvælstoffjernelsen i det drænvand, som ellers
løber frit under den udyrkede bræmme (Eriksen et al., 2020; Andersen et al., 2020).
8.2.2 Relevans og potentiale
Man kan anvende 2 m-bræmmer og markbræmmer som miljøfokusområder (MFO). Markbræmmer er
bræmmer, der kan ligge andre steder op ad omdriftsarealer, hvor 2 m-bræmmer er bræmmer udlagt efter
vandløbsloven. Etablering af de tidligere randzoner er derfor stadigvæk en mulighed for landmænd I
forbindelse med Miljøfokusområder (MFO)-ordningen (Landbrugsstyrelsen, 2021). Udyrkede brede
bræmmer er relevante at etablere på udpegede risikoarealer for jorderosion og overfladisk afstrømning
231
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
(Heckrath et al., 2010; Kronvang et al., 2014 & 2020). Bræmmen skal i givet fald etableres med en bredde
som er tilpasset forholdene langs den enkelte mark og vil ofte skulle være bredere end de 2 m, der
anvendes efter vandløbsloven fra 1992. Efter den gamle randzonelov med 10 m randzone var der etableret
ca. 50.000 ha randzoner, men en stor del af disse er siden blevet opdyrket igen. Ved en eventuel målrettet
etablering af brede bræmmer langs vandløb og søer må der forventes at blive udlagt væsentligt færre end
50.000 hektar randzoner, måske i størrelsesordenen 10.000 ha, hvor der er størst risiko for tab af jord og
fosfor med overfladisk afstrømning (Onnen et al., 2019).
I 2023 bliver det med den nye landbrugsrefom pligtigt for landmænd, der søger landbrugsstøtte, at
udlægge 3 m udyrkede, ugødede og usprøjtede bræmmer langs alle de vandløb, hvor der er i dag er
lovpligtig 2 m bræmme. Det vil øge arealet med udyrkede bræmmer langs vandløb med i
størrelsesordenen 5.000-6.000 ha
–
alt afhængig af hvor meget udyrket bræmme, der i forvejen er udlagt
langs vandløbene.
De normale bræmmer, hvor vegetationen slås, må sidestilles med braklagte arealer (se afsnit 7.6 og 8.1),
da ændringen i forhold til virkemiddel-effekt mod klimagasser er, at der sker en reduktion af udvaskningen
af nitrat-N fra arealerne, hvilket vil reducere lattergas-emissionen fra den udyrkede bræmme.
Desuden forventes at braklægningen med tiden øger puljen af kulstof i jorden i bræmmen pga. stoppet for
jordbearbejdning og et permanent vegetationsdække. Desuden kan en eventuel tilvækst af træer i
bræmmen binde kulstof over tid. Effekter for kvælstof og fosfor er beskrevet I de to seneste
virkemiddelrapporter (Eriksen et al., 2020; Andersen et al., 2020).
8.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Reduktionen af udledningerne beregnes på samme måde, som for permanent braklægning (afsnit 8.1
ovenfor) med den undtagelse at de udyrkede bræmmer langs vandløb forventes hovedsageligt at befinde
sig på arealer med god forsyning af vand og næringsstoffer. Der forventes derfor en større planteproduktion
og kulstofbinding i jorden. Kvælstofgødningsinputtet til bræmmer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i
referencesædskiftet (tabel 7.5). Med hensyn til C-input antages, at det er højere end C-inputtet i
planterester i referencesædskiftet, således at jordens kulstofbalance ændres til positiv. Da hele
planteproduktionen tilbageføres til arealet, vil der med tiden udvikles et robust plantedække med
dybtgående rødder, der er i stand til at optage både vand og mineraliseret N meget effektivt.
Sammenlignet med korndyrkning (referencesituationen), kan reduktionen i lattergasemission fra
kvælstofgødning, ammoniakfordampning og nitratudvaskning beregnes til at være henholdsvis 712, 28 og
94 kg CO
2
-ækv/ha. Det antages at der lagres 400 kg C/ha svarende til en reduktion i udledning på 1500
kg CO
2
-ækv./ha. Endvidere vil besparelsen på kalkning være 94 kg CO
2
-ækv/ha og fossil energi ved
undgået dyrkning 361 kg CO
2
-ækv/ha. Samlet vil klimaeffekten være 2787 kg CO
2
-ækv./ha. Der er pt.
ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at
232
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor
forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster.
8.2.4 Samspil til andre virkemidler
De tørre bræmmer, som er behandlet her, har samspil til braklægning af landbrugsjord på mineraljord.
Udover at de formindsker det dyrkede areal, har udyrkede bræmmer langs vandløb og søer ikke indflydelse
på andre fladevirkemidler eller virkemidler, der involverer gødskning.
8.2.5 Usikkerheder
De største usikkerheder er formentlig forbundet med forventninger til potentialet om hvor mange hektar
udyrkede bræmmer der vil blive etableret langs vandløb og søer i landet. Herudover er der usikkerhed og
betydelig naturlig variation i effekterne afhængig af de beliggenhed, jordtype, og bevoksning mm.
Referencer
Andersen, H.E. (red.), Rubæk, G.H. (red.), Hasler, B. (red.), Jacobsen, B.H. (red.), Martinsen, L., Heckrath, G.J.,
Olsen, P., Munkholm, L.J., Hoffmann, C.C., Zak, D.H., Kronvang, B., van't Veen, S.G.M., Strandberg, B., Bruus,
M., Lærke, P.E., Gundersen, P., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Hutchings, N., Egemose, S., Reitze, K., Jensen, H.S.,
Søndergaard, M., Pedersen M.F. Martinsen, L. (2020). Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af
vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 284 s. (Videnskabelig rapport
fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 379, Bind 2020).
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abalos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., Audet, J., & 20 flere, (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus: Aarhus Universitet - DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 454 s. (DCA rapport; Nr. 174).
Heckrath, G. J., Børgesen, C. D., Kjærgaard, C., & Vinther, F. P., (2010). Vedrørende udpegning af randzoner
med risiko for overfladeafstrømning af fosfor, Nr. 749634, 5 s., nov. 08, 2010.
Kronvang, B., Blicher-Mathiesen,
G., Andersen, H.E., Kjeldgaard, A., Larsen, S.E. (2014). Effekt af “intelligent”
udlagte randzoner 46 s.. 2014. (Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi).
Kronvang, B, Ovesen, NB, Zak, DH & Heckrath, GJ 2020, 'Overfladisk afstrømning fra marker', Vand & Jord,
bind 27, nr. 1, s. 32-35. <http://www.vand-og-jord.dk/>
Landbrugsstyrelsen (2021). Faktaark om krav om 5 % Miljøfokusområder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri. 2 sider.
233
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Onnen, N., Heckrath, G., Stevens, A., Olsen, P., Greve, M.B., Pullens, J.W.M., Kronvang, B., Van Oost, K., (2019).
Distributed water erosion modelling at fine spatial resolution across Denmark.I: Geomorphology. 342, s.
150-162 13 s.
Skov- og Naturstyrelsen (2002). Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet ISBN: 77-
7279-423-2.
234
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0235.png
Paludikultur (KVM8.3)
Forfatter: Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Nicholas J. Hutchings, Institut for Agroøkologi
8.3.1 Anvendelse
Viden om paludikultur findes primært fra forsøg på lavbundsarealer med højt indhold af organisk stof
(tørvejorde, >12 % C), da hovedformålet med paludikultur er at undgå nedbrydning af tørv der forekommer
på drænede tørvejorde, men i princippet kan der også etableres paludikultur på lavbundsarealer, der
indeholder mindre end 12 % organisk kulstof, hvor eksempelvis noget af tørven allerede er forsvundet som
følge af mange års dræning. Dette omfatter også jorde med 6-12 % organisk kulstof som i Danmark normalt
inkluderes under betegnelsen kulstofrige lavbundsjorde.
Det er nødvendigt at hæve vandstanden på de kulstofrige (>6 % organisk stof) landbrugsarealer for at
reducere udledningen af drivhusgasser og bevare tørvejorden som vigtigt økosystem. Når dræning med rør
og grøfter afbrydes, kan disse landbrugsarealer ikke længere benyttes til produktion af traditionelle enårige
afgrøder i omdrift, men paludikultur er måske en mulighed. Paludikultur er produktion af biomasse fra
planter, der trives på marker med høj vandstand (Wichtmann et al., 2016). Tanken er at høste den del af
afgrøden, der kun i ringe grad bidrager til tørvedannelse.
Afgrøder velegnet til paludikultur er flerårige, der ofte ikke kan anvendes direkte som foder og fødevarer.
Derimod er der mulighed for at anvende biomassen til bioraffinering og bioenergi eller direkte til
bæredygtigt byggeri. På nuværende tidspunkt er det muligt at afsætte græs til biogasproduktion og tagrør
til stråtækning. Derudover vil græs kunne anvendes til proteinekstraktion hvis afgrøden har en høj
kvælstofforsyning og dermed højt proteinindhold.
Nogle planter, der egner sig til paludikultur, er særdeles produktive under de rette betingelser (Geurts and
Fritz, 2018; Karki et al., 2019), men der er et behov for bedre at definere forskellige former for paludikultur
for at kunne vurdere udbytte, miljø og klimaeffekter. Den brede definition af paludikultur omfatter både
ekstensiv paludikultur, hvor naturlig vegetation høstes uden ekstra tildeling af næringsstoffer og intensiv
paludikultur, hvor der etableres højproduktive arter, som eksempelvis tagrør og dunhammer på de vådeste
arealer, eller rørgræs og strandsvingel på arealer med lidt lavere vandstand. Intensiv paludikultur vil typisk
omfatte tildeling af næringsstoffer, enten via drænvand eller som mineralsk gødning, mens der normalt
ikke er behov for pesticider.
Der er et stort behov for mere viden om egnede afgrøder, etableringsmetoder, produktionspotentiale,
høstomkostninger og anvendelsesmuligheder. Nogle potentielle afgrøder betragtes som vilde
sumpplanter, og er derfor ikke støtteberettiget som traditionelle landbrugsafgrøder. Ændret lovgivning på
dette område forudsætter dokumentation af det landbrugsmæssige produktionspotentiale.
235
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
8.3.2 Relevans og potentiale
Drænede kulstofrige landbrugsjorde udgør blot 7 % af landbrugsarealet men bidrager til ca. 40 % af
landbrugets udledning af drivhusgasser med de gældende emissionsfaktorer. Potentialet for at reducere
udledningen af drivhusgasser ved at hæve vandstanden på disse jorde er derfor stort. Mulighederne efter
vådlægning kan opdeles i tre kategorier:
•
•
•
Intensiv paludikultur: etablering af bestemte vådområdeplanter under intensivt management
med henblik på at producere det højeste udbytte af biomasse med den højeste kvalitet
Ekstensiv paludikultur: Høst og fjernelse af den spontant fremkomne vegetation uden yderligere
management
Vådområder: Ingen høst af biomasse men afgræsning når vandstanden tillader. Fokus på at
maksimere naturværdi og biodiversitet.
Det bør undersøges nærmere om kategorierne skal have forskellige emissionsfaktorer. Dybt drænede
tørvejorde har det højeste reduktionspotentiale for udledning af CO
2
, hvis vandstanden kan hæves til tæt
på jordoverfladen. Med de nuværende tilskudsordninger og priser vurderes det at stort biomasseudbytte af
god kvalitet pr. arealenhed er afgørende for at opnå en acceptabel forretningsplan, og derved kan
konceptet måske bidrage til at dække omkostningerne ved vådlægning af lavbundsjorden.
Høst og fjernelse af biomasse på vådlagte lavbundsjorde har imidlertid særlige udfordringer pga. jordens
nedsatte bæreevne, og omkostningerne ved høste og transportere græsset til eks. et biogasanlæg vil være
væsentligt større sammenlignet med produktion på mineralske jorde. I Holland findes flere firmaer med
maskiner der kan løse opgaven, og i Danmark bliver der udviklet en tilsvarende maskine som en del af
GUDP projektet HøSTTEK, der kan færdes på bløde lavbundsarealer. Implementering af paludikultur er
betinget af, at høstomkostninger reduceres med de nuværende priser på biomasse. Dette kan ændre sig,
hvis der i fremtiden bliver større mangel på kulstofbaserede råvarer.
I 2020-21 blev i forbindelse med Canapé projektet etableret nogle større demonstrationsparceller med
strandsvingel, rørgræs og dunhammer på et udrænet areal i St. Vildmose der tidligere havde været anvendt
til kartoffeldyrkning. Parcellerne var enten ugødet eller fik tilført i alt 200 kg N/ha fordelt til 3 slæt. Det var
muligt at høste et årligt udbytte på op til 18 t tørstof pr. ha etableret med rørgræs foregående år ved tildeling
af blot 200 kg N/ha (upubliseret). Proteinindholdet var for lavt til at græsset kunne anvendes til
proteinekstraktion, men anvendelse til biogasproduktion var en afsætningsmulighed (Kandel et al. 2017).
Tørvejorde i ådale er typisk mere næringsrige og her har parcelforsøg vist tilstrækkelig højt proteinindhold
i rørgræs til proteinekstraktion ved tildeling af 200 kg N/ha til 2 eller 3 slæt (Nielsen et al., 2021). Resultaterne
fra St. Vildmose viste også at produktionen af de valgte paludikultur-afgrøder uden tilførsel af gødning var
meget lav (3-4 t tørstof pr. ha af græs og ca. 8 t tørstof pr. ha af dunhammer tilført drænvand med lavt
236
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
indhold af næringsstoffer). I mindre parcelforsøg med rørgræs, dyrket ved vandstand tæt på jordoverfladen
og tildelt 160 kg N pr. ha til 2 slæt, kunne der årligt høstes 12-14 t tørstof pr. ha over to år (Karki et al. 2019).
Demonstrationsprojektet i St. Vildmose viste endvidere at det kan være vanskeligt at opnå den ønskede
høje vandstand i sommerperioden ved blot at stoppe dræningen. Vandstanden faldt til under 50 cm i
sommerperioden og var i gennemsnit 44 cm under jordoverfladen i vækstperioden. Højere
vandstandsniveauer kræver sandsynligvis genetablering af spagnum, som var den naturlige vegetation
inden arealerne blev drænet med henblik på landbrugsproduktion. Der er udført forsøg med spagnum som
paludikultur i andre europæiske lande (Wichmann et al. 2020).
Idéen med ”Spagnum farming” er at høste
blot de øverste få cm til anvendelse som vækstmedie således at planterne kan fortsætte væksten efter
høst. Der er kun få studier på større arealer med paludikultur, som kan vise et mere realistisk potentiale, for
den type produktion, i praksis. Holland er et af de få steder, hvor der er etableret nogle større
demonstrationsarealer med paludikultur (Geurts og Fritz, 2018). Her rapporteres om årlige udbytter i
dunhammer (Typha latifolia) på ca. 10 t tørstof pr. ha, når der blev høstet én gang i juli (Pijlman et al., 2019).
Ved høst flere gange om året (hver 6. uge) faldt det årlige udbytte til 6 t tørstof pr. ha.
8.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Udledning af CO
2
reduceres som følge af, at oxidation af tørven reduceres markant når vandstanden
hæves, men omvendt vil vandmættede forhold øge udledningen af metan. Forøgelsen af metan vil i de
fleste tilfælde være mindre end CO
2
reduktionen og dertil kommer at udledning af lattergas også vil
reduceres når vandstanden hæves (Greve et al., 2021).
Paludikultur er godkendt af FAO og IPCC som en driftsform, der bevarer tørvejords (Biancalani og Avagyan,
2014; Hiraishi et al., 2014). Derfor forventes som udgangspunkt samme effekt af vådlægning på klimaet
som beskrevet for kulstofrige lavbundsjorde i Greve et al. (2021) i overensstemmelse med Danmarks
nationale emissionsopgørelse. Vådlægning af jorde i omdrift og vedvarende græs reducerer dermed
udledningen af drivhusgas med henholdsvis 40 og 26 t CO
2
-ækv. ha
-1
år
-1
. Her antages jorde inden
vådlægning at være dybt drænet, og at de bliver CO
2
-C neutrale når dræning afbrydes og de ikke længere
betragtes som landbrugsarealer. Hvert af to tal omfatter således et fald i CO
2
og N
2
O, samt en stigning i
CH
4
og forskellen på de to tal skyldes alene, at udledningen fra de to dyrkningssystemer er forskellig i
drænet tilstand. Reduktionspotentialet afhænger som udgangspunkt ikke af anvendelsen af arealet efter
vådlægning, dvs. om det er kategori a, b eller c angivet under afsnit 2.
Når der høstes biomasse, skal drivhusgasreduktions-potentialet dog reduceres med den mængde kulstof
der fjernes med den høstede biomasse omregnet til CO
2
-ækv. Anvendes biomassen til fortrængning af
fossile ressourcer vil udledningen fra den høstede biomasse blive reduceret tilsvarende. Der vil dog fortsat
være et fossilenergiforbrug til markoperationer, transport og evt. forarbejdning af den høstede biomasse,
hvilket skal indregnes i den samlede drivhusgasbalance, men for at kvantificere dette kræves en egentlig
237
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
LCA beregning for den specifikke produktion. Hvis der tilføres gødning i forbindelse med intensiv
paludikultur antages det at 1 % af den tilførte mængde N udledes som lattergas.
8.3.4 Samspil til andre virkemidler
Kvælstof
Når dræning af lavbundsjorde afbrydes og vandstanden hæves forventes i lighed med etablering af
vådområder at N fjernes ved denitrifikation. Derudover vil der kunne fjernes N med den høstede afgrøde
og den fjernede N vil potentielt kunne mobiliseres via eksempelvis et biogasanlæg til anvendelse som
gødning på marker i oplandet, men det er usikkert i hvor høj grad fjernelse af N med den høstede biomasse
fra lavbundsjorden yderligere vil kunne reducere tabet af N til vandmiljøet.
Fosfor
Fjernelse af fosfor fra lavbundsarealet kan ikke som N fjernes med luften, så derfor har fjernelse af fosfor
ved høst af biomasse stor betydning for arealet fosforniveau. Danske forsøg har vist at der årligt kan fjernes
6-37 kg P/ha hvor niveauet primært afhænger af biomasseudbyttet.
Skadegørere og pesticider
Der normalt ikke behov for pesticidbehandling i en veletableret paludikulturafgrøde. Der kan dog være
behov for ukrudtsbekæmpelse ved etablering af afgrøden mens der ikke på noget tidspunkt vurderes at
være behov for hverken fungicider eller insekticider.
Natur og biodiversitet
Biodiversiteten vurderes til at være højere i paludikultur sammenlignet traditionel landbrugsdrift der
omfatter en-årige afgrøder i omdrift. Derimod forventes mindre biodiversitet sammenlignet med et natur-
vådområde, da paludikultur primært omfatter produktive flerårige i monokultur. Naturlige arter for det
pågældende økosystem vil sandsynligvis langsomt invadere paludikulturen efter etablering, og
genetablering af paludikulturen efter en årrække kan være en forudsætning for at opretholde høje
biomasseudbytter, men det vil afhænge af arealets hydrologi og den valgte paludikultur-afgrøde.
8.3.5 Usikkerheder
De nuværende danske emissionsfaktorer for udledning af drivhusgasser fra drænede tørvejorde stammer
fra danske forsøg udført i 2008-09. Siden disse første målinger har resultater fra senere danske forsøg vist at
IPCC emissionsfaktorerne angivet i Wilson et al. (2016) kan være mere retvisende. Wilson et al. (2016)
angiver at udledning af drivhusgas i gennemsnit reduceres med henholdsvis 26, 17 og 5 CO
2
-ækv. ha
-1
år
-
1
efter vådlægning af arealer i omdrift, dybt drænet permanent græs på næringsrige arealer og dårligt
drænet permanent græs. Disse gennemsnitsværdier dækker over meget stor variation især for
metanudledning. Der arbejdes p.t. på en revision af emissionsfaktorer for danske kulstofrige lavbundsjorder.
238
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0239.png
Reduktionspotentialet afhænger primært af grundvandstandstanden før og efter dræning ophører.
Lavbundjorde i ådale er ofte ikke fuldt drænet inden udtagning mens afbrydning af dræn i højmoser, som
eks. St. Vildmose, sandsynligvis ikke fører til en vandstand der høj nok til at opfylde klassifikationskravene
for et vådområde, hvor årsmiddelvandstanden ikke må blive dybere end 30 cm under jordoverfladen.
Endelig indikerer et nyt litteraturstudie at spagnum som paludikultur har en væsentlig lavere emissionsfaktor
end de øvrige nævnte paludikultur-afgrøder (Bianchi et al., 2021).
Referencer
Biancalani, R., Avagyan, A. (2014). Towards climate-responsible peatlands management. Mitigation of
Climate Change in Agriculture Series (MICCA).
Bianchi, A., Larmola, T., Kekkonen, H., Saarnio, S., Lång, K. (2021). Review of greenhouse gas emissions from
rewetted agricultural soils. Wetlands 41, 1-7.
CANAPÉ
projektet.
Creating
a
new
approach
to
peatland
ecosystems.
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/interreg-canape/
Geurts, J., Fritz, C. (2018). Paludiculture pilots and experiments with focus on cattail and reed in the
Netherlands-Technical report-CINDERELLA project FACCE-JPI ERA-NET Plus on Climate Smart
Agriculture.
Greve, M.H., Greve, M.B., Peng, Y., Pedersen, B.F., Møller, A., Lærke, P.E. et al. (2021). Vidensyntese om
kulstofrig lavbundsjord. Rådgivningsrapport fra DCA
–
National Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet, Tjele, Denmark. Journalnummer: 2020-0047924.
Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Srivastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M., Troxler, T. (2014). 2013 supplement
to the 2006 IPCC guidelines for national greenhouse gas inventories: Wetlands. IPCC, Switzerland.
HØSTTEK
projektet.
Ny
høstteknologi
til
klimavenlig
dyrkning
af
lavbundsjord.
https://gudp.lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-hoestteknologi-til-klimavenlig-dyrkning-af-
lavbundsjord/
Kandel, T.P., Ward, A.J., Elsgaard, L., Møller, H.B., Lærke, P.E. (2017). Methane yield from anaerobic digestion
of festulolium and tall fescue cultivated on a fen peatland under different harvest managements. Acta
Agriculturae Scandinavica Section B-Soil and Plant Science 67, 670-677.
Karki, S., Kandel, T.P., Elsgaard, L., Labouriau, R., Lærke, P.E. (2019). Annual CO
2
fluxes from a cultivated fen
with perennial grasses during two initial years of rewetting. Mires and Peat 25, (01), 1–22.
Nielsen, C.K., Stodkilde, L., Jorgensen, U., Laerke, P.E. (2021). Effects of Harvest and Fertilization Frequency
on Protein Yield and Extractability From Flood-Tolerant Perennial Grasses Cultivated on a fen Peatland.
Frontiers in Environmental Science 9:619258.
239
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Pijlman, J., Geurts, J., Vroom, R., Bestman, M., Fritz, C., van Eekeren, N. (2019). The effects of harvest date and
frequency on the yield, nutritional value and mineral content of the paludiculture crop cattail (Typha
latifolia L.) in the first year after planting. Mires & Peat 25, (04), 1–19.
Wichmann, S., Krebs, M., Kumar, S., Gaudig, G. (2020). Paludiculture on former bog grassland: Profitability of
Sphagnum farming in North West Germany. Mires and Peat 26, 1-18.
Wichtmann, W., Schröder, C., Joosten, H. (2016). "Paludiculture-productive use of wet peatlands,"
Schweizerbart Science Publishers, Stuttgart, Germany.
Wilson, D., Blain, D., Couwenberg, J., Evans, C., Murdiyarso, D., Page, S., Renou-Wilson, F., Rieley, J., Sirin, A.,
Strack, M. (2016). Greenhouse gas emission factors associated with rewetting of organic soils. Mires and
Peat 17, 1-28.
240
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0241.png
Vådområder på mineral jord (KVM8.4)
Forfatter: Joachim Audet, Institut for Ecoscience
Fagfællebedømmer: Brian Kronvang, Institut for Ecoscience
Vådområder på mineraljord defineres som vådområder beliggende på jord med et kulstofindhold < 6 %
organisk kulstof i de øverste 30 cm af jorden. Vådområder på mineraljord i Danmark findes primært i de
vandløbsnære arealer, hvor grundvandspejlet periodisk kan svinge omkring jordfladen og enten ligge tæt
ved jordoverfladen eller over denne (fx under tidvise oversvømmelser fra vandløbet). For at et vådområde
skal fungere, skal der være udveksling af vand og stof mellem området og de omkringliggende arealer
og/eller det nærliggende vandløb. Det er de naturlige, hydrologiske forhold, der er afgørende for, hvor og
hvordan processerne foregår, og det er således en forudsætning, at vådområdet er ført tilbage til en
naturnær tilstand uden dræning og grøftning, samt
–
hvis området oversvømmes
–
at vandløbet har en
vandføringsevne som betinger at det tidvist kan gå over sine bredder. Kystnære vådområder er ikke
inkluderet i dette kapitel.
8.4.1 Anvendelse
Virkemidlet er målrettet formindskelse af drivhusgasemission samt tilbageholdelse af næringsstoffer og
øget biodiversitet.
8.4.2 Relevans og potentiale
De fleste vandløb i Danmark er kanaliserede, og mange nærliggende vandløbsarealer er påvirkede af
dræning og grøftning. Dyrket areal med et kulstofindhold < 6 % på lavbund udgør i alt ca. 3.692 km
2
. Det er
derfor et stort potentiale for reetablering af vådområder på mineraljord.
8.4.3 Effekt på drivhusgasemission
Genetablering af vådområder har stor betydning for indholdet af kulstof i jorden (Andersen et al., 2020).
Når grundvandspejlet er tæt på jordoverfladen eller når der er tidvise oversvømmelser af ådalen kan dette
fremme metan (CH
4
)-emissionen, særligt på næringsrige jorder med en stor pulje af letomsætteligt
organisk stof (Zak et al., 2015). Under tidvise oversvømmelser om vinteren i vådområdet bør CH
4
emissionen
ikke være af større omfang, da CH
4
-produktionen bliver begrænset af lave temperaturer. Et vandspejl tæt
på jordoverfladen vil dog bremse emissionen af CO
2
og potentielt også af lattergas (N
2
O) pga af mindre
jordmineralisering. Et vandspejl tæt på jordoverfladen kan endog fremme CO
2
-binding, hvis en ny
tørvedannende vegetation har udviklet sig efter vådlægningen. Oversvømmede arealer kan også opsamle
organisk kulstofrigt sediment fra vandløbet og dermed bidrage til kulstoflagring (Kronvang et al., 2009).
Således vil vådlægning af lavbundsjorder med sikkerhed begrænse CO
2
-emissionen, men der kan være
en risiko for øget og betydeligt emission af CH
4
. Den potentielle reduktion i husdyr- og
241
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
handelsgødningstilførslen til området og mindre jordmineralisering under vådlagte forhold vil sandsynligvis
mindske N
2
O emissionen. Der kan dog være relativt høj N
2
O emission ved den kvælstoffjernelse, der vil
finde sted i vådområdet efter afskæring af dræn og grøfter. Men den potentielt øgede N
2
O emission i
vådområdet pga af kvælstoffjernelse vil også betyde, at der sker mindre N
2
O emission fra vandløb, fjorde
og havet pga af reduceret kvælstoffudledning.
Der findes kun få studier af drivhusgas emission fra vådområder på mineraljord, idet de fleste undersøgelser
fokuserer på organisk jord. Et par studier har undersøgt CH
4
-emission efter genetablering af vådområder
på mineraljord under danske forhold (Herbst et al., 2011 og Audet et al., 2013). Herbst et al. målte
drivhusgasemissionen (CO
2
, CH
4
og N
2
O) et år i en restaureret våd enge ved Skjern å. Konklusionen var at
engen netto bandt kulstof (C) med i alt 703 (±105) g CO
2
ækvivalents m
−2
år
-1
(Herbst et al., 2011). Audet
et al. undersøgte ændringer i drivhusgasemissionen før og efter genetableringen af et vådområde (Audet
et al., 2013). I sidstnævnte undersøgelse var CH
4
-emissionen markant højere efter genetableringen af
vådområdet, men lavere emissioner af CO
2
og N
2
O kompenserede for denne stigning.
Etablering af vådområder vil normalt ske ved en omlægning af landbrugsjorden, og dermed vil der ske en
reduktion i husdyr- og handelsgødningstilførslen til området. Hvis området bliver lagt om fra en mark i
omdrift, kan man forvente en øget kulstoflagring i jorden. Forøgelsen vil være mindre, hvis marken allerede
har vedvarende plantedække. Der vil også være et mindre fossilt energiforbrug til markdriften.
På grund af manglende data beregnes effekter af drivhusgasemission ved hjælp af IPCC-metoden for
”Inland wetland on mineral soil” (Wickland et al., 2013) og de danske nationale opgørelser af
drivhusgasemissioner (Nielsen et al., 2022).
Metanestimatet er 235 kg CH
4
ha
-1
år
-1
for den tempererede klimaregion (tabel 5.4 i Wickland et al., 2013).
Kuldioxid-emissionen som følge af ændring i kulstofindholdet i jord sættes til 0 ifølge sektion 6.5.14 i Nielsen
et al., 2022.
Lattergas-emissionen anses for at være for usikker (Wickland et al., 2013) til at kunne bruges til beregning
af et estimat og sættes derfor til 0.
Samlet set vil
drivhusgasemissionerne
blive 6580 CO
2
-ækv ha
-1
år
-1
.
8.4.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan være overlap med reetablering af organisk lavbundsjorder og N-og P-vådområder.
8.4.5 Usikkerheder
På grund af manglende danske studier er beregninger af CH
4
-effekten baseret på 21 internationale studier
samlet i Wickland et al. (2013) med et konfidensinterval på ±95%. CO
2
-emissionen i de restaurerede
områder vil sandsynligvis være negativ dvs. at der vil foregå en lagring af kulstof.
242
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0243.png
Lattergas-emissionen efter vådlægning er meget usikker, da svingende vandstand og deraf følgende
ændringer i iltforholdet i jorden kan fremme N
2
O-emissionen (Jørgensen et al., 2012). Disse emissioner
burde være begrænsede pga. mindsket mineralisering og stop af gødning.
Referencer
Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører) (2020). Virkemidler til reduktion af
fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. -
Videnskabelig rapport nr. 379
http://dce2.au.dk/pub/SR379.pd
Audet, J., Elsgaard, L., Kjaergaard, C., Larsen, S.E., Hoffmann, C.C. (2013). Greenhouse gas emissions from a
Danish riparian wetland before and after restoration. Ecological Engineering, 57, 170-182.
Herbst, M., Friborg, T., Ringgaard, R., Soegaard, H. (2011). Catchment‐wide atmospheric greenhouse gas
exchange as influenced by land use diversity. Vadose Zone Journal, 10(1), 67-77.
Jørgensen, C.J., Struwe, S., Elberling, B. (2012). Temporal trends in N2O flux dynamics in a Danish wetland–
effects of plant‐mediated gas transport of N2O and O2 following changes in water level and soil
mineral‐N availability. Global Change Biology, 18(1), 210-222.
Kronvang, B., Hoffmann, C.C., Dröge, R. (2009). Sediment deposition and net phosphorus retention in a
hydraulically restored lowland river floodplain in Denmark: combining field and laboratory experiments.
Marine and Freshwater Research, 60(7), 638-646.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak,
I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., Hansen, M.G. (2022). Denmark's National
Inventory Report 2022. Emission Inventories 1990-2020 - Submitted under the United Nations
Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE
–
Danish
Centre for Environment and Energy, 969 pp. Scientific Report No. 494.
http://dce2.au.dk/pub/SR494.pdf
Wickland, K.P., Krusche, A.V., Kolka, R.K., Kishimoto-Mo, A.W., Chimner, R.A., Ogle, S., Srivastava, N. (2013).
Inland wetland mineral soils. In: 2013 Supplement to the 2006 IPCC guidelines for national greenhouse
gas inventories: wetlands. [Place of publication unknown]: Intergovernmental Panel on Climate
Change: 5.1-5.34. Chapter 5, 5-1.
Zak, D., Reuter, H., Augustin, J., Shatwell, T., Barth, M., Gelbrecht, J., McInnes, R. J. (2015). Changes of the CO
2
and
CH
4
production potential of rewetted fens in the perspective of temporal vegetation shifts.
Biogeosciences, 12(8), 2455-2468.
243
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
9 Konklusioner, igangværende projekter og vidensbehov
Forfatter: Mathias Neumann Andersen
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen
De foregående kapitler 5-8 giver en gennemgang af en række virkemidler til reduktion af udledning af
drivhusgasser fra landbruget. De mulige reduktioner kan opdeles i tre kategorier:
•
•
•
Reduktion af udledninger af metan og lattergas fra landbrugsmæssige aktiviteter
Lagring af kulstof i jord og vegetation
Reduktion af brændstofforbrug i landbrug og transport, herunder substitution af fossil energi
gennem produktion af biogas til transportsektoren.
Som det ses i beskrivelserne af de enkelte virkemidler, er der betydelig variation i deres effekt, potentiale
og mulighederne for at kombinere tiltag. Der vil desuden være en betydelig variation i deres i deres
omkostningseffektivitet, som fx beregnet af Dubgaard og Ståhl (2018). Til at udpege relevante virkemidler,
kan følgende kriterier opstilles (Olesen et al., 2018):
•
•
Virkemidlet skal have en betydende og reel effekt på de samlede udledninger
Virkemidlet skal være dokumenteret i internationalt gransket litteratur, så det kan godkendes af det
internationale review-panel under Klimakonventionen
•
Virkemidlet skal være økonomisk konkurrencedygtigt med andre mulige tiltag, altså det må ikke
samfundsøkonomisk eller budgetøkonomisk være for dyrt
•
Virkemidlet skal kunne implementeres i praksis, og det skal gennem økonomiske eller
reguleringsmæssige tiltag være muligt at sikre denne implementering
•
Omfanget af gennemførelse af virkemidlet skal kunne opgøres, således at reduktionen kommer til
at indgå i den nationale emissionsopgørelse
•
Virkemidlet må ikke have væsentlige negative sideeffekter på fx miljø eller sundhed.
I tabel 9.1 har vi givet en oversigt over de virkemidler der er omtalt i kataloget med hensyn til potentiale for
reduktion af udledning af drivhusgasser i landbruget. I tabel 9.1 er reduktionen ved fuld implementering af
virkemidlerne beregnet ud fra tilgængelige aktivitetsdata fra basisfremskrivningen 2020 (Energistyrelsen,
2020 og Line Maj Stranges, LBST, personlig kommunikation, 04.01.2023), samt den maksimalt mulige
udbredelse beskrevet under de enkelte virkemidler. Alle de beregnede effekter af virkemidlerne kan ses i
bilag 1 med værdier udover AR5 også beregnet i henhold til AR4 og AR6.
244
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0245.png
Tabel 9.1
Reduktionspotentialet for drivhusgasser ved brug af de beskrevne virkemidler opgjort i kt CO
2
-
ækv/år ud fra tilgængelige aktivitetsdata i 2020 set i relation til den maksimalt mulige implementering
beskrevet under de enkelte virkemidler (antal husdyr, gødningsmængde eller hektar). Nogle af
virkemidlerne er opgjort for forskellige grupper af dyr eller typer af husdyrgødning. Reduktion i
udledningerne er beregnet som den samlede effekt af reduktion i lattergas og metan, øget kulstoflagring
og reduktion af fossil energi i landbrug og transport (AR5-værdier anvendt). Der er pt. ikke klarhed over
hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets
udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. I effekten af virkemidlerne (Bilag 1), som danner
grundlag for beregning af reduktionspotentialerne er LULUCF bidraget adderet til de øvrige poster. Der er
desuden anført om virkemidlet umiddelbart kan indgå i den nationale emissionsopgørelse, samt om der er
væsentlige tekniske, miljømæssige og sundhedsmæssige barrierer for implementeringen.
Virkemiddel
Husdyrproduktion
Anvendelse af metanreducerende
tilsætningsstoffer i foder til kvæg
Generelle ændringer i
foderrationen
Øget fodring med fedt til kvæg
Genetisk selektion af malkekvæg
Husdyrgødning
Forsuring af gylle i stalden
Køling af gylle i grisestalde
Hyppig udslusning fra stalde
Lavdosis forsuring i gyllelagre
Bioforgasning af gylle
Opsamling af gas i gyllelagre og
afbrænding
Overdækning af gylletanke med
ventileret flydelag
Hyppig udslusning af gylle fra
stalde og bioforgasning
Hyppig udslusning af gylle fra
stalde og overdækning af
gylletanke med ventileret flydelag
Hyppig udslusning af gylle fra
stalde og opsamling af gas i
gyllelagre og afbrænding
Hyppig udslusning af gylle fra
stalde og lavdosis forsuring i
gyllelagre
Køling af gylle i grisestalde og
bioforgasning
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder
Mellemafgrøder
Tidlig såning af vintersæd
Nedmuldning af halm
Halm til forgasning (pyrolyse) med
biochar retur
Braklægning i sædskiftet
Ompløjningstidspunkt for fodergræs
og efterfølgende afgrødevalg
Flerårige energiafgrøder i
sædskiftet
Reduceret jordbearbejdning og
forbud i visse perioder
Udbredelse
2020
0
?
0
?
5%
5%
2%
0%
23%
0%
0%
1%
0%
0%
0%
0%
Potentiel
udbredelse
425.000 køer
567.000 køer
567.000 køer
?
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Reduktion i
alt
572
236
3
202
?
1.679
80
589
1.017
1.804
2
945
591
2.667
2
1.164
1.508
1.602
1.702
Emissions-
opgørelse
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Væsentlige
barrierer
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
689.000 ha.
13.400 ha.
180.312
? ha.
0 ha.
36.000 ha.
0 ha.
8.600 ha.
575.000 ha.
1.000.000 ha
600.000 ha
850.000
625.000 ha
1.000.000 ha
200.000 ha
4
50.000 ha
4
100.000 ha
2.000.000 ha
278
255
22
0
1.760
212
17
114
204
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
245
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0246.png
Præcisionsjordbrug
Reduceret kvælstofnorm
Større opbevaringskapacitet af
husdyrgødning og ændring er
forbud mod udbringning af
husdyrgødning om efteråret
Afgrøder med høj N-optagelse
Skærpet udnyttelseskrav for N i
udvalgte typer husdyrgødning
Nitrifikationshæmmere til
husdyrgødning+handelsgødning
Arealanvendelse
Udtag af omdriftsareal til
permanent ugødet brak (100.000
ha)
Bræmmer på mineraljord
Paludikultur
–
tidligere drænet
omdrift + vedvarende græs
Vådområder på mineral jord
1
Der
110.000 ha.
0 ha.
0
2.250.000 ha
2.250.000 ha
8.9 kt N
370
241
5
2,2
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
360.000 ha.
0
0
751.000 ha
Al
husdyrgødning
385 kt N
6
231
41
416
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
1
70.000
1.570
0
0
170.000
10.000
10.000
1.000
179
23
330
-6
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
kan i forbindelse med anvendelse af nitrifikationshæmmere være effekter på økotoksikologi og udvaskning af
tilsætnings- og nedbrydningsprodukter til grundvand, som bør afklares inden udbredt anvendelse. Kvælstofindhold i
husdyrgødning estimeret fra Børsting et al. (2021).
2
I beregningen af potentialerne antages at alt gylle kan afgasses,
hvorimod ikke alt gylle kan udsluses hyppigt før det afgasses
–
kun i nye stalde.
3
Reduktionen er beregnet ud fra den
potentielle reduktion i dyrenes emission af enterisk metan UDEN hensyn til, at ændret foderration kan give større
drivhusgasemmission.
4
Den fremtidige potentielle udbredelse er ukendt; tallet er udelukkende brugt som eksempel.
5
Ved en 15% normreduktion.
6
Der er regnet med 25% af N-mængden i husdyrgylle er økologisk og 10% af
handelsgødning er nitrat-N og at begge dele ikke tilsættes inhibitorer.
Det fremgår af tabellen at selvom tiltagene ikke nødvendigvis kan kombineres, er der et potentiale for
reducerede udledninger på 6-7 mill. ton CO
2
-ækv.
De fleste af virkemidlerne vil umiddelbart kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse. Der er dog for
en del af virkemidlerne behov for yderligere dokumentation af tiltagets effekt på emissionerne. Dette
gælder bl.a. for brugen af nitrifikationshæmmere til gødning, nitrat i foderet og forsuring/køling af gyllen.
Der vil desuden være behov for bedre indsamling af aktivitetsdata til opgørelse af effekterne i den
nationale opgørelse og sidst men ikke mindst i forbindelse med bedriftsregnskaber. Dette gælder for en
række tiltag fx brug af hyppig udslusning gylle, forsuring af gylle og overdækning af gyllebeholder, hvor
der er brug for oplysninger om hvilke kombinationer af tiltag landbrugene anvender, fx hvorvidt flydelag
kombineres med overdækning. Såfremt mere præcise og differentierede emissionsfaktorer kan estimeres,
vil kravene til og omfanget af indsamling af aktivitetsdata ofte øges. Dette kunne fx være staldtemperatur,
gylletemperatur eller satellitdata og klimaforhold i forbindelse med afgrødevækst og markoperationer.
Generelt er der således behov for bedre opgørelse af omfanget samt bedre specifikation af anvendelsen
af de forskellige teknologier, hvis en række tiltag retvisende skal kunne indgå i den nationale opgørelse
samt i eventuelt kommende bedriftsregnskaber.
Det fremgår, at store emissionsreduktioner kan opnås gennem teknologiske løsninger til reduktion af
landbrugets udledninger og kombinationer af disse. Disse teknologier skal dog tænkes sammen med de
mange andre målsætninger for landbrugets produktion og miljøpåvirkninger. Der er gode eksempler på
246
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
synergier. Generelt vil virkemidler til reduktion af N-udvaskningen have en positiv effekt via mindsket
indirekte udledning af lattergas og ofte mindre behov for N-tilførsel i gødning, og dermed nedsat direkte
udledning. Nitrifikationshæmmere kan være med til at reducere nitratudvaskning i forårsperioden og
forsuring af gyllen reducerer ammoniakfordampning. Også på disse områder er der dog brug for mere
viden og bedre kortlægning.
Analysen understreger at der også fremover være et stort behov for yderligere forskning i reduktion af
landbrugets klimagasser. Dette gælder både med hensyn til nye driftsformer og teknologier med lavere
udslip, men også i høj grad med hensyn til bedre kvantificering af de aktuelle udslip og dokumentation af
effekter af allerede tilgængelige virkemidler. For en række af de virkemidler, der indgår i dette katalog, vil
der være brug for yderligere forskning og dokumentation, før de kan indgå som en del af den danske
nationale emissionsopgørelse. Det gælder fx for anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder
til kvæg, forsuring af gylle i stalden til reduktion af metanudledning og anvendelse af
nitrifikationshæmmere til reduktion af lattergasudledning. Teknologier som præcisionsjordbrug og
anvendelse af biochar er langtfra færdigudviklede og forventes at kunne bidrage væsentlig mere til at
nedbringe udledningerne end det er tilfældet i dag. I kapitel 9 i rapporten er igangværende projekter til at
kvantificere effekten af såvel nye som kendte virkemidler kort beskrevet og en række nye forskningsbehov
identificeret.
Referencer
Energistyrelsen, 2020. Basisfremskrivning 2020
–
Danmarks Klima- og Energifremskrivning.
Feilberg, A., Adamsen, A. P. S., & Petersen, S. O., (2022). Afrapportering fra opstart seminar vedr. udviklings-
tiltag til gylle- og gødningshåndtering, No. 2022-0334060, 28 p., Feb 08, 2022. Rådgivningsnotat fra
DCA
–
National Center for Fødevarer og Jordbrug
247
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
9.1 Forskningsbehov samt oversigt over igangværende projekter, der bidrager til
at beregne effekter af virkemidler på drivhusgasudledning
9.1.1 Forskningsbehov vedrørende husdyrproduktion
I de nuværende projekter, hvor der måles metan i private besætninger på baggrund af sniffermetoden, er
det kun muligt at måle metan i de besætninger hvor køerne malkes i malkerobotter (ca. 25 % af
malkekøerne). For at kunne måle metan i flere typer af besætninger, og dermed kunne forbedre de
genomiske modeller til avlsværdivurdering og opnå en bedre estimering af forskellige typer af
besætningers samlede emission af metan, er der et forskningsmæssigt behov for at udvikle af en sniffer
som kan anvendes for køer i besætninger uden malkerobotter.
Sammensætningen af køernes vom-mikrobiom har stor indflydelse på dannelsen af metan hos den enkelte
ko. Vom-mikrobiomet påvirkes bl.a. af koens genetik og fodring, herunder foderadditiver. Der er et
forskningsmæssigt behov for at få identificeret gener og mikrobearter og samspillet mellem disse, som har
en væsentlig indflydelse på metan-emissionen hos malkekøer. Dette kan være med til at belyse årsager til
variationen mellem dyr og forstå de underliggende biologiske mekanismer med betydning for udskillelsen
af metan, så oplysningerne bl.a. kan indgå i avlsarbejdet med malkekøer, som sigter mod at reducere
klimabelastningen fra kvægbruget.
Der er behov for et større forskningsmæssig fokus på, hvorledes strukturelle ændringer af kvægavlen
påvirker klimabelastningen. Dette gælder fx produktion af en større mængde oksekød på baggrund af
malkekvæg og tilsvarende reduktion på baggrund af kødkvæg, hvilket kan ske som følge af en ændring i
avlsmålet hos malkekvæg til en ”toformålsrace” med en større vægtning
af kødproduktion. Dette gælder
ligeledes systematisk anvendelse af kønssorteret sæd til at producere kvier, og anvendelse af
kødkvægssæd på resterende køer til at producere slagtedyr af høj kvalitet. Der er også et behov for en
afklaring af den klimamæssige gevinst ved systematisk krydsning af racer med henblik på at opnå
krydsningsfrodighed på egenskaber såsom sundhed og holdbarhed.
9.1.2 Forskningsbehov vedrørende husdyrgødning
Der er behov for bedre viden omkring netto-energiproduktion ved afbrænding af forskellige typer
husdyrgødning under praktiske forhold. Energiproduktionen har betydelig indflydelse på den beregnede
drivhusgaseffekt ved afbrænding af husdyrgødning.
9.1.3 Forskningsbehov vedrørende afgrødeproduktion
På området præcisionsgødskning er der et løbende udviklingsbehov, som omfatter mere præcis
bestemmelse af afgrøders N-behov og mere præcis tildeling af gødning inklusiv husdyrgødning. Dette
omfatter også nye tildelingsmetoder som fx bladgødskning.
248
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Da der kan være stor risiko for udvaskning efter ompløjning af græs- og kløvergræsmarker og stor variation
mellem år og lokaliteter, er der forskningsbehov på området ’ompløjningstidspunkt for fodergræs og
efterfølgende afgrødevalg’ (KVM7.7) mht. at bestemme udvaskning efter ompløjning af kløvergræs,
græs i
renbestand gødet efter gældende normer samt efter afgræsning. Desuden mangler der data for 2. års
udvaskning efter ompløjning af græs eller kløvergræs med forskellig alder.
Forbedrede og mere præcise N
2
O emissionsfaktorer for tilført kvælstofgødning vil kunne forbedre den
beregnede effekt af ændrede udnyttelseskrav, ligesom de har betydning for den beregnede effekt af
ændrede N normer.
Der er behov for øget viden omkring nitratudvaskning ved efterårstilførsel af husdyrgødning og betydning
for udledningen af lattergas. Dette har betydning for at vurdere effekten af ændret opbevaringskapacitet
og ændrede udbringningsperioder.
Der er betydelig usikkerhed om effekten af flerårige energiafgrøder på jordens kulstofindhold. Det gælder
dels den årlige effekt under en rotation på 10-30 år, dels hvad ompløjning af en ældre kultur og
nyetablering betyder. Endelig mangler viden om, hvor mange år en stigning i jordens kulstofindhold kan
fortsætte før et nyt ligevægtsniveau indtræder. Der er derfor behov for meget velplanlagte forsøg over lang
tid, hvis denne parameter skal bestemmes mere nøjagtigt. Der er desuden tegn på, at den nuværende N-
kvote for pil er for høj. En norm-sænkelse ville have en betydelig klimaeffekt og bør derfor undersøges.
Kvælstofkrævende afgrødetyper med lav kvælstofeffektivitet og høj andel af kvælstofrige afgrøderester
har hidtil ikke været nævneværdigt inddraget i vurdering af klimavirkemidler. Dette gælder i høj grad
afgrøder der anvendes direkte som fødevarer så som grøntsager (overvejende til frisk konsum) og
bælgfrugter der dyrkes til modenhed (fx forarbejdning til proteinprodukter til fødevareindustrien).
Grøntsager (fx salater, kåltyper, rodfrugter, løg) kræver generelt høj kvælstofgødskning og efterlader meget
nitrat og kvælstofrige afgrøderester i jorden ved høst. Det giver høj risiko for udvaskning og
lattergasemission (Tei et al. 2020). Flere tilsvarende problemstillinger gælder for bælgfrugter (bortset fra
højt gødskningsbehov). Da disse højværdiafgrøder ofte indgår i sædskifter med korn opnås ikke nær den
maksimale effekt af virkemiddelkrav, fordi avlerens fokus for optimal dyrkning er på højværdiafgrøderne
(stort økonomisk afkast), mens N-normer, efterafgrødekrav etc. sættes
ind på kornmarkerne.
Her er
reduktionspotentialet
meget mindre. Et igangværende projekt ‘Sædskiftemodel med grøntsagsforsøg’
(LBST Bedriftsnære indsatser I 2021-2025) tager hul på nogle af disse problemstillinger for økologiske og
konventionelle grøntsagssædskifter (nitratudvaskning og planterester), men der er behov for målinger og
viden om virkemidlers effekt i disse særligt kvælstofrige produktionssystemer, herunder især effekter på
klimagasudledning og nitratudvaskning af målrettede virkemidler (fx efterafgrøder, præcisions-
/eftergødskning, nitrifikationshæmmere, skovlandbrug) på de største afgrøder på flere jordtyper. Jordtypen
er vigtig da foreliggende viden især stammer fra sandblandet lerjord (fx Hefner et al, 2022; Shanmugam et
249
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
al, 2022 og igangværende projekter afsnit 9.5), mens strukturudviklingen de senere år har rykket
grøntsagsproduktionen i Danmark over på sandjord.
Referencer
Hefner, M, Sorensen, JN, De Visser, R, Kristensen, HL (2022) Sustainable intensification through double-
cropping and plant-based fertilization: production and plant-soil nitrogen interactions in a 5-year crop
rotation of organic vegetables. Agroecology and Sustainable Food Systems, 2022, 46(8): 1118–1144
doi.org/10.1080/21683565.2022.2104419
Shanmugam, S, M. Hefner, R. Labouriau, A. Trinchera, K. Willekens, H. L. Kristensen (2022). Intercropping and
fertilization strategies to progress sustainability of organic cabbage and beetroot production European
Journal of Agronomy 140 (2022) 126590 (preview) https://doi.org/10.1016/j.eja.2022.126590
Tei, F, De Neve, S, de Haan, J, Kristensen, HL (2020) Nitrogen management of vegetable crops. Agricultural
Water Management 240, 1 October 2020, 106316 https://doi.org/10.1016/j.agwat.2020.106316
250
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0251.png
9.2 Igangværende projekter
9.2.1 Igangværende projekter vedrørende husdyrproduktion
Projekttitel
Fodring og fænotype af den
klimaeffektive malkeko
Formål og kort beskrivelse
Projektets overordnede formål er at udvikle nye
foderadditiver samt undersøge allerede kendte
foderadditiver mht. effekt på enterisk metan,
foderoptagelse og produktion og at undersøge
om dyr med forskellig fænotype responderer
forskelligt til en given strategi. I projektet indgår
der dyreforsøg og in vitro forsøg. Dyreforsøgene
har fokus på tildeling af fedt, nitrat og 3-NOP
samt at undersøge om dyr med forskellig
fænotype responderer forskelligt til en given
strategi. Der indgår endvidere in vitro forsøg med
det formål at udvikle nye foderadditiver og for at
vurdere om rangering af dyr in vivo afspejles in
vitro.
At bidrage til en mere bæredygtig
mælkeproduktion ved en betydelig forsknings-
indsats baseret på: 1) Respons til ekstreme
foderrationer og tilsætningsstoffer og
undersøgelse af om respons til en given
fodringsstrategi til reduktion af metan produktion
er afhængig af ydelsesniveau, 2) Validering af
sammenhæng mellem metanproduktion og
fodereffektivitet, 3) Videreudvikling af
laboratoriemetoder til screening for metan
nedsættende effekt af foderingredienser og af
bioinformatiske metoder til karakterisering af det
mikrobielle samfund i vommen og 4) Effekt-
vurdering i forhold til mælkeproduktionen i 2030.
Projektets overordnede formål er at anvise
strategier til reduktion af metanemissionen,
således at vi kan fastholde en betydelig
mælkeproduktion i Danmark og samtidigt bane
vejen for en samlet reduktion på 50% i enterisk
Projektleder
Peter Lund,
ANIVET
Projektperiode
2019-2023
Bevillingsgiver
Landbrugsstyrelsen
Reduceret klimaaftryk på ko- og
bedriftsniveau
Peter Lund,
ANIVET
2019-2023
Mælkeafgiftsfonden
Reduceret metanproduktion
med optimeret
mælkeproduktion: Udnyttelse af
samspillet mellem
Martin Riis
Weisbjerg,
ANIVET
2022-2026
Mælkeafgiftsfonden
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0252.png
Projekttitel
foderadditiver, den enkelte kos
genetik og vommens mikrober
Klima, dyrevelfærd og økonomi i
sunde køer (KlimaKS)
Model for kvægbesætningens
udledning af enterisk metan
under forskellige management
strategier
Beet silage for future sustainable
dairy production (UNBEETABLE)
Formål og kort beskrivelse
metan. Projektet vil opnå dette ved at
undersøge samspillet mellem det enkelte dyr
(genotype og fænotype), foderrationen og brug
af foderadditiver, samt vommikrobiomet.
Projektet vil være afgørende for at brug af
additiver accepteres, at additiver anvendes
optimalt under hensyntagen til dyrets genetiske
anlæg, samt for at avlsarbejdet kan tilpasses
derefter.
En stor del af klimabelastningen fra malkekøer
skyldes sygdomme som reducerer effektiviteten
og holdbarheden. De mest betydende syg-
domskomplekser er mastitis, stofskifte- og
klovlidelser. De kan forebygges med mange
forskellige tiltag, men forskning viser, at det sker
for sjældent. Det er projektets formål at løse det
ved at udvikle to værktøjer: 1) et nyt system til
besætningsspecifik sygdomsovervågning og
tidlig forebyggelse (Surveil) og 2) et nyt
beslutningsstøttesystem til prioritering af
forebyggelsestiltag under hensyntagen til klima
og økonomi (KlimaKS-dashboard).
Projektets formål er at analysere og
dokumentere, hvad valget af management-
strategi betyder for den individuelle
kvægbesætnings klimaaftryk. Målet er, at
udvikle en model for besætningens udledning af
enterisk metan under forskellige management
strategier, samt en model der kan beregne cost-
benefit på eksisterende og nye forslag om tiltag
til at reducere klimaaftryk fra kvægbesætninger.
Ensilerede roer er et nyt fodermiddel, som har
potentiale til at reducere klima- og miljø-
påvirkningen af mælkeproduktionen
betragteligt. Dette sker ved at fastholde de gode
dyrkningsegenskaber ved roer (højt udbytte, lav
N-udvaskning, højere biodiversitet), mens de
negative egenskaber ved traditionel fodring
252
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Søren Østergaard,
ANIVET
2022-2025
GUDP
Søren Østergaard,
ANIVET
2021-2024
Landbrugsstyrelsen
Mogens Larsen,
ANIVET
1/9 2021
–
31/3 2025
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0253.png
Projekttitel
Måling af metanudledning af 5-
10.000 individuelle køer mhp.
forbedrede bedriftsregnskaber
og avl for mindre
metanudledning
ONIMIT
C-FIT
Formål og kort beskrivelse
med friske roer (arbejdskrævende og kort
holdbarhed) undgås. Nye roesorter gør det nu
muligt at konservere roer ved ensilering. Fodring
med ensilerede roer vil reducere udledningen af
enterisk metan, så mælkeproduktionen samlet
set bliver mere bæredygtig. Dyrkning af roer vil
også bidrage til at opfylde EU's krav om tre
afgrøder i sædskiftet og øge biodiversiteten i det
åbne land.
Projektet har til formål at bestemme variationen i
metan på individniveau, indenfor og mellem
bedrifter og anvende denne information til at
analysere de komplekse relationer mellem den
bedriftsspecifikke fodring og management,
således at der kan dokumenteres nogle
generelle effekter, som kan danne grundlag for
en bedre estimering af besætningens samlede
emission af metan. Dette kan anvendes i
klimaregnskabet af den enkelte bedrift men
også i nationale regnskaber. De mange
målinger på individuelle køer vil desuden give
en unik fremtidssikret dataplatform til at udvikle
og implementere et avlsindeks som gør det
muligt at nedbringe metanudledningen fra
malkekvæg gennem systematisk avl for mindre
metanbelastning
Projektets formål er at opnå viden om de
avlsmæssige sammenhænge mellem metan-
udledning, fodereffektivitet og produktions-
sygdomme med henblik på at reducere
metanudskillelsen samtidig med at den
velfungerende ko bibeholdes. Variation mellem
bedrifter og individuelle køer indenfor bedrift
anvendes til analyse af de komplekse relationer
mellem den bedriftsspecifikke fodring og
management.
Projektets formål er at anvende 3-D
billedanalyse til at estimere fodereffektivitet,
253
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Trine Villumsen,
QGG
2021-2024
LBST
Mogens Sandø
Lund, QGG
2022-2025
GUDP
Jan Lassen, QGG
2021-2024
Innovationsfonden
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0254.png
Projekttitel
Bæredygtig slagtekalvefodring
nu
GrOBEat
–
High Quality Grass-
fed Organic Beef for Sustainable
Eating behavior
Sustainable protein ingredient
for animal feed (SUPIAF)
Algae Based Climate Feed
Additive for Methane Reduction
in Dairy Cows (ClimateFeed)
Formål og kort beskrivelse
negativ energibalance og tidlig advarsel om
sygdom for individuelle dyr baseret på
automatiske storskalamålinger i private
besætninger. Der skal ligeledes udvikles
genomiske modeller til avlsværdivurdering for
egenskaberne.
Projektets formål er at give grundlag for en
bæredygtig slagtekalveproduktion, så slagte-
kalveproducenterne kan fodre på en måde, der
giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt
klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi
GrOBEat ønsker at udvikle en bæredygtig
strategi for den økologiske oksekødsproduktion
til fremtidens forbruger, hvor kvalitet erstatter
kvantitet, hvilket i følge de nyeste hypoteser i
forbrugervidenskab bidrager til sundere
spisevaner og øget tilfredsstillelse.
Formålet med projektet er at videreudvikle
bakterielt proteins potentiale i foder til smågrise
og opdrætsfisk. Produktet vil blive optimeret i
forhold til næringsstofbehovet hos ovennævnte
opdrætsarter, så det fremadrettet kan indgå i
foderfirmaers foderblandinger som en
bæredygtig proteiningrediens eller et funktionelt
additiv.
The project will develop a novel climate friendly
algae-based feed additive with a significant
methane reduction (30%) in dairy cows with
improved overall feed efficiency and
productivity. The feed additive will replace
synthetic additives. Algae farmers, Danish
producers of feed and minerals, dairy
companies and farmers will share the value of
(estimated) 1.4 billion DKK/year in DK alone. The
investment will be used at Danish universities,
GTS institutes and Danish companies to develop
and document (by in vitro and in vivo test) the
novel zoo-technical algae-based feed additive.
254
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Mogens
Vestergaard,
ANIVET
Margrethe
Therkildsen,
FOOD
2021-2023
Kvægafgiftsfonden
2021-2024
GUDP Organic-RDD6
Michael Jensen,
Unibio A/S, DK.
AU ansvarlig:
Mette Olaf
Nielsen, ANIVET
2019-2023
GUDP
Anne Christine
Hastrup, DTI, DK.
ANIVET ansvarlig:
Mette Olaf
Nielsen
2019-2023
IFD
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0255.png
Projekttitel
Reducing ruminant methane
emission by inactivating
methanogenic archaea with
viruses
Novel triple action feed additive
approach to reduce enteric
methane emission from cattle
by blocking the enzymatic
process, draining the hydrogen
substrate and suppressing
methanogenic archaea (No-
Methane)
Identification and elucidation of
bioactivity of new compounds
excreted into milk as the result of
introduction of novel feeds
and/or anti-methanogenic feed
additives in diets for cattle (BIO-
MILK)
Algae and Climate
Formål og kort beskrivelse
Rumen archaea are the only known
microorganisms responsible for the synthesis of
methane in the forestomachs of ruminants. The
project will address the production and
manipulation of archaeal viruses that will reduce
methane emission through repression of
methanogenic archaea in the rumen.
The project will develop and document (in vitro
and in vivo tests) a novel, safe triple action feed
additive (TAFA) for cattle, which reduces enteric
methane emission by up to 50% without
negative impacts on productivity. The novelty of
TAFA is that different compounds/probiotics are
combined to target in a synergistic way 3
separate rate-limiting factors in the synthesis of
methane from CO
2
and H2.
Methane reduction efficiency and safety
assessed of 3 new anti-methanogenic feed
additives are presently being researched at AU
as part of IFD projects. In this PhD: 1) Validated
targeted methods will be refined to accurately
quantify compound X and possible break-down
products in biological samples (e.g. blood, milk
and meat). 2) Untargeted metabolomics and
cell culture study approaches will be used to
identify compounds excreted into milk and their
safety.
The aim of the study is to provide the European
Commission’s
Directorate General for Maritime
Affairs and Fisheries (DG MARE) with sound and
up-to-date knowledge on the potential impacts
of scaling up the production of marine algae
through aquaculture in the EU. This includes
evaluation of the share of (today and future)
animal’s feed requirements that could be met by
algae production.
Projektleder
Dennis Sandris
Nielsen, University
of Copenhagen,
DK. ANIVET
responsible: Mette
Olaf Nielsen
Mette Olaf
Nielsen, ANIVET,
AU
Projektperiode
2021-2023
Bevillingsgiver
FTP
2021-2025
IFD
Mette Olaf
Nielsen, ANIVET,
AU
2021-2024
AU-Arla Fellowship
Pierre Strosser,
Acteon
Environment, Fr.
ANIVET
responsible: Mette
Olaf Nielsen
2021-2022
European Commission
255
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0256.png
Projekttitel
Macroalgae bioactives to
reduce methane emission from
cows (MABICOW)
Bæredygtigt dansk rapsprotein
til grise (RAPS)
Reducing methane emissions
and improving growth
performance and health with a
novel enzyme applied to swine -
MethEnzwine
Formål og kort beskrivelse
The project aim is to develop a novel feed
additive based on safe bioactive component(s)
isolated from Northern hemisphere macroalgae
to reduce methane formation by >45%, when
the additive is included in rations for dairy cows.
This involves identification and isolation of
bioactive components from target species, and
proof‐of concept will be provided that best‐bid
bioactives, when added to cow diets, can
reduce methane formation by >45% without
compromising cow productivity, health or milk
quality/safety traits.
At optimere danske rapskager og -skrå på en
omkostningslet måde med probiotika og
enzymer, for at forbedre næringsværdien og
tilgængeligheden af proteinet og P, når raps
bruges som proteinfodermiddel til slagtesvin.
Klimaeffekten vil reduceres med 113 CO
2
-
ækv./slagtesvin ved udfasning af soja samt
mindre lattergasemission grundet øget
udnyttelse af N i raps.
Formålet er at forbedre grisenes sundhed,
reducere udledningen af klimagasser. Der
udvikles et enzym, som gør, at der frigives
præbiotiske substrater i mavetarmkanalen hos
grisene, der påvirker tarmens mikrobiota med
færre metanogene arkæer, som producerer
klimagassen metan.
Projektleder
Mette Olaf
Nielsen, ANIVET,
AU
Projektperiode
2022-2025
Bevillingsgiver
AgroFoodTure/IFD
Danish Agro
2022-2025
GUDP
IFF
2022-2025
Innovationsfonden
256
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0257.png
9.2.2 Igangværende projekter vedrørende husdyrgødning
Projekttitel
Nationale emissionsfaktorer
for lattergas fra
kvælstofgødning og
sædskifter (NATEF)
Formål og kort beskrivelse
Projektet er bygget op om et forsøgsdesign, hvor
relevante sædskifter er etableret på fire lokaliteter
med forskellige jordtype-klima kombinationer, som
er relevante for dansk landbrug. Hver parcel
omfatter en høstparcel, hvor også langtids-
moniteringen af lattergas sker, og et værkstedsareal
med miniplots på 1 m
2
, hvor forårskampagner
gennemføres. Der er gennemført to års målinger af
lattergasemission i hele sædskifter, og forårs-
kampagner med forskellige gødningsmaterialer, på
fire lokaliteter. Begge år viste nogen afvigelse fra
gennemsnitlige vejrforhold i forårsperioden, og en
potentielt vigtig forskel mellem handels- og
husdyrgødning. Der er bevilget en fortsættelse af
måleprogrammerne for at opnå mere robuste
estimater for lattergasemissionen.
Dette projekt skal validere en ny strategi til
begrænsning af metanemissioner fra gyllelagre
under praktiske opbevaringsforhold. Teknologien er
baseret på stimulering af mikrobiel metanoxidation i
naturlige flydelag ved hjælp af aktivt kontrolleret
ventilation. Et igangværende forskningsprojekt har
leveret bevis for konceptet i pilotskala, og det nye
projekt har følgende specifikke mål: i) udvikling af en
teknisk løsning i fuld skala, der skal installeres på
gylletank med teltoverdækning; ii) udvikling af
metode til stabilisering af flydelag under omrøring
og eksport af gylle; iii) karakterisering af
methanotrofer i flydelag; og iv) kvantificering af
metanreduktion over et helt år.
Udvikling og dokumentation af et praktisk
anvendeligt koncept til forsuring af gylle i
lagertanken med henblik på reduktion af metan
under opbevaringen, samt dokumentation af
effekten på emissioner af metan og andre gasser.
Konkrete opgaver: i) Undersøgelse af strategier til
257
Projektleder
Søren O.
Petersen, AGRO
Projektperiode
2019-2024
Bevillingsgiver
Landbrugsstyrelsen
Metanfjernelse i flydelag på
gyllelagre med dynamisk
ventilationskontrol (
CH 4
VENT)
Søren O.
Petersen, AGRO
2022-2024
Innovationsfonden
Lavdosis-forsuring af gylle i
lagertanken
Søren O.
Petersen, AGRO
2022-2024
Miljøministeriet
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0258.png
Projekttitel
SOWEMIS
Formål og kort beskrivelse
omrøring i lagertanken på basis af gylleegenskaber;
ii) Dokumentation af metanreduktion og samlet
klimaeffekt af lavdosis-forsuring; og iii) Analyse af
driftsomkostninger, og omkostningseffektivitet for
drivhusgasreduktion ved de undersøgte
forsuringsstrategier.
Formålet med nærværende projekt er at udvikle
stalde og gyllesystemer til løse diegivende søer, hvor
der både kan opnås en høj dyrevelfærd for so og
pattegrise samt en lav emission af ammoniak, lugt
og drivhusgasser sammenlignet med stalde med et
normalt gyllesystem. Det forventede resultat af
projektet er, at der udvikles et gyllesystem baseret
på tragtformede gyllekummer med en lav
fordampningsoverflade og dermed en lav emission. I
det tragtformede gyllesystem vil der være
implementeret punktudsugning, således at der
opnås den mindst mulige emission fra både
punktudsugning og den resterende ventilation i
stalden. I projektet vil der endvidere blive udviklet et
fluxkammer, hvor der kan genereres afgørende ny
viden om den emissionsmæssige dynamik i forhold
til vedhæftning af gødning på overflader,
gyllekumme og spaltegulv, betydningen af
gødningsafsætning på det faste gulv i samspil med
andelen af fast i staldsystemet og effekten af
punktudsugning på opsamling af emissioner.
Projektet vil endvidere generere ny viden i forhold til
staldklima, management og stidesign og hvordan
der kan opnås minimal gødningsafsætning på det
faste gulv i stier med delvist fast gulv og dermed
opnå det fulde emissionsmæssige potentiale for de
tragtformede gyllekummer. Den overordnede effekt
af projektet vil være at incitamentet til at
implementere stier til løse diegivende søer øges, da
der både opnås en funktionsdygtig sti med høj
dyrevelfærd og lav emission af ammoniak, lugt og
drivhusgasser.
258
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Michael Jørgen
Hansen, BCE
2020-2023
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0259.png
Projekttitel
INTEgreret Reduktion af
METhan-emission fra
husdyrgødning (INTERMET)
A Novel Greenhouse
Gas Mitigation
Technology for
Livestock Manure Slurry
(NoGas)
Formål og kort beskrivelse
Lagring af husdyrgødning i stald og udendørs lager
repræsenterer ca. 1/3 af de samlede metan-
emissioner fra dansk landbrug. Projektet vil give
forbedret mulighed for at opnå markant reduktion af
landbrugets klimapåvirkning ved at udvikle og
dokumentere integrerede strategier til reduktion af
metan-emissioner fra husdyrgødning (gylle) lagret
på kvæg- og svinebedrifter. Projektet adresserer
metan-emission i hele kæden fra udskillelse til endt
lagring og retter sig mod eksisterende såvel som nye
stalde. Strategierne vil kombinere optimeret hyppig
udslusning, nye staldindretninger og udslusnings-
systemer, efterbehandling af gyllekanaler for at
hæmme vækst af metan-producerende
mikroorganismer, optimeret strategi for produktion af
biogas fra hyppigt udsluset gylle og en ny teknologi
til kontrolleret oxidation af metan i gyllelagre.
Projektet omfatter eksperimentelle undersøgelser og
anvendelse af state-of-the-art metoder og
måleudstyr. Parallelt udvikles modelværktøjer, som
kan give en dynamisk beskrivelse af metan-
produktionen i hele kæden samt simulere effekterne
af at implementere nye virkemidler. Samlet set vil
projektet tilvejebringe nye omkostningseffektive
virkemidler, der er veldokumenterede og kan
fungere i praksis. Projektet vil desuden give
myndigheder bedre muligheder for at iværksætte
implementering af klimateknologi i landbruget.
Endvidere vil de nationale emissionsopgørelser på
baggrund af projektet løbende kunne opdateres i
takt med indførelse af nye virkemidler.
Ny teknologi til reduktion af drivhusgasser fra gylle
(NoGas): Den danske produktion af svin og kvæg
medfører årligt ca. 35 millioner tons gylle. Gyllen
indeholder bakterier, som danner drivhusgasser
(primært metan), og dermed bidrager gyllen til
Danmarks samlede udledning af klimagasser.
Formålet med NoGas-projektet er at udvikle og
259
Projektleder
Anders Feilberg,
BCE
Projektperiode
2019-2023
Bevillingsgiver
Landbrugsstyrelsen
Anders Feilberg,
BCE
2019-2023
Landbrugsstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0260.png
Projekttitel
Formål og kort beskrivelse
optimere en helt ny teknologi til reduktion af
drivhusgasser fra gyllen. Desuden ønsker forskerne at
få en forståelse af de biokemiske mekanismer i
gyllen som påvirkes af den nye teknologi.
Efterfølgende vil den nyudviklede teknologi blive
testet i en svinestald med tilhørende gylletank med
henblik på at demonstrere teknologiens potentiale.
Den nye teknologi udspringer af nogle spændende
resultater, som forskerne bag projektet har fra et
tidligere projekt, hvor de har opfundet en ny
teknologi til reduktion af ammoniakdannelse fra
gylle. I udviklingen af den nye teknologi til reduktion
af drivhusgasser vil der være fokus på at gøre
teknologien så effektiv, billig, og miljøvenlig/
bæredygtig som muligt. Forskerne bag projektet
forventer at den nye teknologi kan halvere
mængden af drivhusgasser (primært metan) fra
gylle til en så lav omkostning at dansk landbrug kan
forblive konkurrencedygtigt på det internationale
marked. Hvis den nye teknologi implementeres og
fremadrettet bruges til behandling af 50% af gyllen i
Danmark, vurderes det at landbruget årligt kan
reducere mængden af dannede drivhusgasser med
0.4 - 1 million tons CO
2
-ækvivalenter.
Projektets mål er at udvikle en vaskerobotteknologi
som reducerer metanemissionen fra svinestalde ved
at minimere overførsel af restgylle med
metanproducerende mikroorganismer mellem
produktionshold. Der evalueres nye gylleadditiver,
der udvikles vaskerobot til slagtesvinestalde, som
kan vaske gyllekummen ren for inokulum, og der
gennemføres forsøg med grise i metankamre for
udvikling af en model for enterisk metan fra
slagtesvin.
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Greenslurry
Michael Jørgen
Hansen, BCE
2020-2023
GUDP
260
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0261.png
Projekttitel
Reduktion af
drivhusgasudledninger og
øget kulstoflagring i jord via
stabilisering af gødningsfibre
som biochar (STABIL)
Nutrient recycling for soil
fertility and improved organic
livelihood (FertiHood)
Formål og kort beskrivelse
Udledning af drivhusgas fra landbruget sker primært
som metan fra drøvtyggere, lagring af gylle, og som
lattergas fra jorden foranlediget af brug af
kvælstofgødning. Derudover udledes store
mængder kuldioxid fra nedbrydning af jordens
kulstofpulje. Det er en stor udfordring at reducere
disse udledninger til et niveau der er i tråd med
regeringens klimamål.
I STABIL undersøges hvordan svinegylle og afgasset
biomasse kan stabiliseres ved separation,
damptørring og pyrolyse. Herved produceres
biochar der kan indarbejdes i landbrugsjord og
dermed reduceres drivhusgasudledning fra
opbevaring og anvendelse af husdyrgødning,
samtidig med at der bindes og akkumuleres
atmosfærisk kulstof i jorden.
Projektet gennemføres via følgende program: 1.
Optimering af et system til separation, damptørring
og pyrolyse af gylle og afgasset biomasse med fokus
på næringsstoffordeling, oprensning af tungmetaller,
energieffektivitet, kulstofstabilitet samt
gødningsværdi 2. Produktion og drift af et 100 kW
anlæg til demonstration og test, emissionsmålinger
og afklaring af energibalancer 3. Bestemmelse af
reduktionspotentialet for teknologien i forhold til
drivhusgas- og ammoniakudledning fra lagring og i
marken og effekten på jordens fertilitet 4.
Demonstrationsaktiviteter med fremvisning af
procesanlæg og anvendelse af biochar i
grønsagsdyrkning 5. Vurdering af miljø- og
klimapåvirkninger 6. Incitament- og aktøranalyse til
afklaring af potentialer og barrierer for udrulning i
Danmark
Økologisk planteproduktion har utilstrækkelig
adgang til næringsstoffer, er afhængig af
konventionel gødning og har lige så stor
klimapåvirkning pr. produceret enhed, som
konventionelt. Vi vil øge udbytte og reducere
261
Projektleder
Anders Feilberg,
BCE
Projektperiode
2021-2024
Bevillingsgiver
GUDP
Henrik Møller,
BCE
2021-2024
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0262.png
Projekttitel
Automatisk dataflow ved
håndtering af husdyrgødning,
eGylle
Formål og kort beskrivelse
klimaaftryk igennem forbedring af jordens
frugtbarhed og evne til at frigive næringsstoffer ved
recirkulering af restprodukter fra landbrug og
samfund. Målet er at skabe økologiske gødninger og
bestemme effekten på jordens frugtbarhed og
biodiversitet, samt at udvikle næringsstofrådgivning
til øget udbytte, optimeret økonomi og
bæredygtighed.
Specifikt vil vi: 1) identificere affaldsstrømme og
screene for implimenterbarhed, 2) undersøge
potentialet for restprodukters forbedring af jordens
frugtbarhed, 3) teste indikatorer for jordfrugtbarhed
inklusiv Albrecth-Kinsey-systemet, 4) optimere input
til biogasanlæg med henblik på balanceret
gødning, 5) optimere biogasprocesser mht.
tilgængelighed af kvælstof og kulstoflagring i jord, 6)
optimere svovlgødningsværdi af afgasset materiale,
7) udvikle økologiske gødningsnormer og
gennemføre økonomisk optimering af
næringsstofforsyningen på tværs af bedriftstyper og
industrier til forbedring af økologien som levevej, og
8) vurdere klima- og miljømæssige konsekvenser
som motivation for økologiske landmænd.
Fra 2020 øges kravene til udnyttelse af kvælstof i
gylle med 5 procentenheder, og alle landmænd er
nødt til at optimere gyllehåndteringen yderligere for
at undgå undergødskning af afgrøderne. Alle led i
håndteringskæden skal derfor ses efter i sømmene,
og de svageste led skal styrkes. Erfaringer fra bl.a.
Landbrugsstyrelsens Pilotprojekt for
præcisionslandbrug viser, at styring af
gyllehåndteringen er et svagt led, og at der på
grund af store variationer i gyllens sammensætning
sjældent tilføres præcis den tilstræbte mængde
kvælstof pr. ha. Manglende automatisering af data
mellem planlægningssystemer og
udbringningsudstyr anses for at være en af de
afgørende årsager til, at leddet er svagt. Det er
262
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Anders Peter
Adamsen, BCE
2021-2023
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0263.png
Projekttitel
Forøget energiudbytte og nye
grønne produkter fra
biogasanlæg
Formål og kort beskrivelse
projektets formål at forbedre landmandens økonomi
og reducere miljøpåvirkningerne fra gylle ved at
sikre, at kvælstoftildelingen i den enkelte mark sker
ved korrekt indregning af mængde og effekten af
tildelt gylle. I eGylle udvikles et sammenhængende
system, hvor hele datakæden om planlægning og
udbringning af gylle og handelsgødning håndteres
dynamisk og automatisk. Beregninger viser, at
eGylle har et potentiale for at øge landmandens
høstudbytte med 2,2 hkg korn pr. hektar og samtidig
reducere kvælstofudvaskningen med mindst 1.400
ton pr. år. De deltagende
virksomheder kan forvente et provenu på salg af
produkter og ydelser på i alt 2,7 mio. kr. i år tre efter
projektets afslutning.
Biogasanlæg er ude af stand til at omsætte store
dele af biomassen de behandler til energi: Lignin-
delen kan ikke konverteres under anaerobiske
forhold og hemicellulose og cellulose ”fanget” i
ligninen er svær at tilgå. Det betyder, at op til 40% af
energien i biomassen ikke kan udnyttes. Endvidere
er næringsstofferne (N, P, K, S) fra biomassen ofte
problematiske og betragtes som oftest som affald og
ikke som værdifulde produkter som fx gødning og
brændsel.
Det overordnede formål med EUDP-projektet er at
demonstrere levedygtigheden af et multi-partner
cirkulært system med grøn energiproduktion,
samtidig med at det transformerer tidligere
problematiske biomasserestprodukter til grønne
produkter med høj værdi. Med en succesfuld
demonstration af det cirkulære system og
efterfølgende markedsudbredelse af teknologien vil
biogasanlæg i fremtiden opnå bedre
kapacitetsudnyttelse og bedre effektivitet i
biogasproduktionen, samt bedre udnyttelse af grøn
energi generelt og samtidig sikre energibesparelser
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Henrik Møller,
BCE
2021-2023
EUDP
263
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0264.png
Projekttitel
Udvidet Normtal
Metoder til reduktion af Am-
moniaktab og øget meta-
nudbytte fra biogasGylle
(MAG)
Formål og kort beskrivelse
og erstatte fossile brændstoffer i produktions-,
opvarmnings- og transportsektoren.
Det danske Normtalsystem for Husdygødning blev
etableret for mere end 20 år siden, med det formål
at beskrive husdyrgødningens indhold af N, P og K
for kombinationer af husdyr, staldtyper og
lagerforhold, der anvendes i dansk landbrug, mens
tab af kvælstof i stalde og lagre er mindre præcist
beskrevet. Der er et stigende behov for at
kvantificere udledning af drivhusgasser, især metan
fra dyr, stalde og lagre.
Formålet er at udvide det nuværende Normtals-
system til også at omfatte normtal for kulstof og gøre
systemet transparent ved at offentliggøre både
algoritmer og database. Udvidelsen vil inkludere
omsætningen af kulstof til CO
2
og enterisk metan fra
dyrene, samt indarbejde mangement faktorer som
fodring, effekt af gyllens opholdstid i stald og lager
samt temperatur, mængde af restgylle etc. på
emission af metan. Der regnes på kvælstof-flowet,
fordi det nuværende Normtalssystem for husdyr-
gødning alene beskriver indholdet af N, P og K samt
emissionen af ammoniak. Der er behov for bedre at
kunne estimere dannelse og emission af lattergas,
hvilket også vil blive forsøgt, fordi lattergas har en
ekstrem kraftig drivhuseffekt. Projektet vil føre til ét
sammenhængende Normtalssystem, hvor den
nyeste viden på området integreres, og hvor der er
overensstemmelse mellem husdyrgødningens
indhold af kvælstof og kulstof og hele processen
gennem dyr, stald og lager. Målet er, at resultaterne
kan indgå som input i den nationale opgørelse for
landbrugets drivhusgasemissioner
Afgasning af gylle sammen med organiske
restprodukter i biogasanlæg, ændrer de fysiske og
kemiske egenskaber af gyllen. Tørstofindhold og
viskositet ændres, indholdet af ammonium-kvælstof
(TAN), pH forøges, hvilket øger potentialet for
264
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Christian
Børsting, ANIVET
2022-2024
NIFA
Henrik Møller,
BCE
2021-2025
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0265.png
Projekttitel
Metoder til måling af
emissioner
af klimagasser og
ammoniak fra gylletanke og
lagring af fast gødning
(konceptnote)
Formål og kort beskrivelse
ammoniakudledning under lagring og udbringning.
Hidtil har det være antaget at bioforgasning ikke
medførte højere ammoniakudledning. Nye studier 1
viser imidlertid en højere ammoniakudledning fra
den afgassede gylle og det reducerer gyllens værdi
for landmændene og deres fordele ved at modtage
biogasgylle. Dette projekt vil udvikle teknologier til at
øge omsætning af det organisk materiale i
biogasreaktor og som konsekvens reduceres
ammoniaktabspotentialet. Altså en forhåbentlig
omkostningsneutral NH3-reduktion. Det vil blive
undersøgt hvordan råvaresammensætning kan
medvirke til at reducere pH i den afgassede gylle,
samt hvorledes såkaldt "in-line" behandling af
tungtomsættelige organiske forbindelser kan øge
gasudbyttet og være med til at reducere viskositet
og dermed infiltrationshastighed af gylle i jord,
hvorved ammoniaktabspotentialet reduceres.
Alle strategier til reduktion af metan fra
husdyrgødningskæden efterlader en udfordring med
at håndtere emissionen fra udendørs lagring i tanke.
Tiltag på staldniveau og fx bioforgasning skal
kombineres med en indsats for at reducere
emissionerne fra lagret for at opnå en høj reduktion
fra hele kæden. I et fremtidigt teknologiscenarie vil
lageremissionen af metan være den klart
dominerende kilde, hvis ikke der udvikles og
dokumenteres løsninger hertil. Måling af emissioner
fra lagertanke er imidlertid en udfordring, og der
findes i øjeblikket ikke en alment accepteret og
valideret metode til formålet. AU har i 2020 indført
og afprøvet en ny mikro-meteorologisk metode til
både metan og ammoniak i fuld skala, men
metoden stiller store krav til placering af tanke og
omgivelser (andre kilder, bygninger, bevoksninger
mv). Der er derfor behov for at udvikle og validere
mere fleksible alternativer og udføre parallelle
kampagner. Endelig er der behov for generelt
265
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Anders Feilberg,
BCE
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0266.png
Projekttitel
Udvikling og validering af
metoder til måling af klima-
gasser og ammoniak fra
naturlig ventilerede stalde
(NatVent) (konceptnote)
Case studie: Sammenligning
af empirisk og modelleret
metanemission fra slagte-
svinestalde (METEMIS)
Formål og kort beskrivelse
accepterede metoder og protokoller, hvilket kan
styrkes via internationalt samarbejde.
Måling af udledning af gasser fra naturligt
ventilerede (åbne) stalde er en udfordring og
forbundet med større usikkerhed end ved mekanisk
ventilerede stalde. I forskningsprojekter kan man
tilsætte en kunstig sporgas i en kendt dosis i stalden,
og efterfølgende måle forholdet mellem sporgas og
den ønskede gas i forskellige punkter i stalden.
Metoden forudsætter dog en god fordeling af
traceren i staldrummet. Et alternativ, der ofte bruges i
produktionsstalde er baseret på anvendelse af
dyrenes egen CO
2
-produktion som sporgas (tracer-
ratio-metoden), idet denne kan modelberegnes ud
fra vægt, foderforbrug, mælkeproduktion, aktivitet
og tilvækst. Der er imidlertid et akut behov for en
kritisk evaluering af de modellerede CO
2
-
udledninger og anvendelsen til emissionsmålinger.
Der er derudover behov for at få udviklet og afklaret
metoder der er tilpasset danske forhold, hvor der ofte
er opdelinger i stalden, fx afsnit for goldkøer og kvier,
evt. med dybstrøelse samt lakterende dyr. Der skal
desuden tages hensyn til forskelle i fx hydrauliske
opholdstider, udformning af gyllesystem og
gulvtyper m.v.
I forbindelse med Danmarks klimapolitiske
målsætning om at reducere drivhusgasemissionerne
har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer
fastsat et mål om at det danske landbrugs- og
fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050.
Reduktioner i udledninger af drivhusgasser fra dansk
landbrug kan opnås gennem innovative
miljøteknologier, der kan reducere emissionen af
drivhusgasser. Metanemissionen fra
svineproduktionen antages at udgøre ca. 2 mio.
CO
2
ækv [1], hvoraf det forventes at ca. 70% kommer
fra gødningen, men den resterende del kommer fra
dyrenes enteriske produktion [2]. En væsentlig
266
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Anders Feilberg,
BCE
2021-2023
Miljøministeriet
Michael Jørgen
Hansen, BCE
2021-2023
Landbrugsstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0267.png
Projekttitel
LESS
Formål og kort beskrivelse
forudsætning for at udvikle innovative
miljøteknologiske løsninger er at der foreligger
empiriske data eller modeller for emissionen for en
given produktionsgren, således at
reduktionspotentialet kan estimeres. Det vil være en
omfattende og omkostningsfuld opgave at
fastlægge emissionen alene baseret på empiriske
data og det vil derfor være nødvendigt at
kombinere dette med modellering. Der er beskrevet
en række mere eller mindre avancerede modeller
for metanemission fra stald og lager [3-5]. Fælles for
modellerne er at de kræver inputdata som
eksempelvis omsætteligt kulstof, temperatur eller
metan emissionsfaktor. Det er derfor af stor relevans
at der gennemføres en test af modellernes estimat
for metanemissionen og at det undersøges om
modellerne kan optimeres ved at anvende
specifikke input data for en staldtype. De input data
som genereres i det nærværende projekt vil kunne
implementeres i datagrundlaget for modellering af
metanemission fra svinestalde.
Projektets formål er at udvikle og teste teknologier,
som kan anvendes til at reducere metanemissionen
fra gyllelagre. Projektets output vil være én eller flere
teknologier, som vil kunne anvendes til at reducere
metanemissionen fra gyllelagre. Målet med at
inddrage flere mulige strategier for metanreduktion i
gyllelagre er at udpege den mest optimale strategi
både i forhold til metanreduktion,
implementerbarhed og omkostningseffektivitet. I
projektet udvikles et fuldskala gyllelager som kan
opblandes til en homogen sammensætning i
procesforløbet, renholdes ved omrøring og tømmes
effektivt og dermed minimere overførsel af restgylle
med metanproducerende mikroorganismer
(inokulum) til næste lagringsperiode. I projektet
opbygges pilotskala gyllelagre, hvor det er muligt at
undersøge effekten af effektiv tømning i
267
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Lise Bonne
Guldberg, BCE
2022-2024
GUDP
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0268.png
Projekttitel
MethEnzwine
Forbedret grundlag for
opgørelse af landbrugets
emissioner af drivhusgasser
og ammoniak på bedrifts- og
nationalt niveau
Metoder til måling af
emissioner af klimagasser og
ammoniak fra gylletanke og
Formål og kort beskrivelse
kombination med behandling af restgylle med
additiver, løbende behandling med additiver i løbet
af lagringsperioden og kontrolleret oxidation med
beluftning. I projektet undersøges endvidere
effekten af at lave en tættere overdækning af
gyllelagre i kombination med en gasfakkel til
afbrænding af metangas. Den overordnede effekt af
projektet er at der opnås én eller flere
implementerbare og omkostningseffektive
teknologier til gyllelagret der i kombination med
hyppig udslusning af gylle fra stalde kan reducere
metanemissionen i kæden fra stald og lager med
40-80%.
Formålet er at forbedre grisenes sundhed, reducere
udledningen af klimagasser. Der udvikles et enzym,
som gør, at der frigives præbiotiske substrater i
mavetarmkanalen hos grisene, der påvirker tarmens
mikrobiota med færre metanogene arkæer, som
producerer klimagassen metan.
DCE
–
Det Nationale Center for Miljø og Energi og
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
har gennem mange år etableret et tæt samarbejde
omkring håndtering af de landbrugsdata, som er
nødvendige for at udarbejde opgørelse for
emissioner af drivhusgasser og ammoniak fra det
danske landbrug. Klimaudfordringen og målet om
en yderligere reduktion af drivhusgasser og
ammoniak skaber behov for at kunne detaljere og
forbedre emissionsopgørelsen, således at der opnås
en bedre refleksion af de faktiske forhold og
muligheden for at reflektere fremtidige
emissionsreducerende tiltag, herunder tiltag rettet
mod den enkelte bedrift. Dette vil stille store krav til
opbygning af vidensgrundlaget og videreudvikling
af beregningsmetoder.
Alle strategier til reduktion af metan fra
husdyrgødningskæden efterlader en udfordring med
at håndtere emissionen fra udendørs lagring i tanke.
268
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Michael Jørgen
Hansen, BCE
2022-2025
Innovationsfonden
Mette Hjorth
Mikkelsen, ENVS
2022-2024
Anders Feilberg,
BCE
2021-2023
Miljøministeriet
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0269.png
Projekttitel
lagring af fast gødning
(LagerMet) (konceptnote)
Formål og kort beskrivelse
Tiltag på staldniveau og f.eks. bioforgasning skal
kombineres med en indsats for at reducere
emissionerne fra lagret for at opnå en høj reduktion
fra hele kæden. I et fremtidigt teknologiscenarie vil
lageremissionen af metan være den klart
dominerende kilde, hvis ikke der udvikles og
dokumenteres løsninger hertil. Måling af emissioner
fra lagertanke er imidlertid en udfordring, og der
findes i øjeblikket ikke en alment accepteret og
valideret metode til formålet. AU har i 2020 indført
og afprøvet en ny mikro-meteorologisk metode til
både metan og ammoniak i fuld skala, men
metoden stiller store krav til placering af tanke og
omgivelser (andre kilder, bygninger, bevoksninger
mv). Der er derfor behov for at udvikle og validere
mere fleksible alternativer og udføre parallelle
kampagner. Endelig er der behov for generelt
accepterede metoder og protokoller, hvilket kan
styrkes via internationalt samarbejde.
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
9.2.3 Igangværende projekter vedrørende afgrødeproduktion
Projekttitel
Kvantificering og
dokumentation af effekten af
præcisionsgødskning på
nitratudvaskning og
lattergasemission
Formål og kort beskrivelse
Præcisionsgødskning, især nye teknologier såsom
robotter til registrering og styring af kvælstof (N), er
ikke tilstrækkeligt evalueret med hensyn til deres
potentiale for at reducere N-tab via udvaskning og
dannelse af lattergas. Brugen af disse nye systemer
kan derfor ikke pt. integreres og kvantificeres
tilstrækkeligt i modeller og regulering af
arealbaserede N-tab. Der er et presserende behov
for at undersøge potentialet i disse nye teknologier,
herunder brugen af satellit- og dronebaserede
målinger. Dette inkluderer, hvordan den
bedriftsdokumentation, de leverer, kan integreres i
udledningsbaserede reguleringssystemer.
269
Projektleder
Davide
Cammarano,
AGRO
Projektperiode
2022-2025
Bevillingsgiver
Landbrugsstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0270.png
Projekttitel
Såtidsforsøg med
efterafgrøder
Effekter af brak på
kvælstofudvaskning, lattergas
og kulstoflagring (BRAK)
Tools for improving grass-land
biomass production and
delivering multiple ecosystem
services (GrassTools)
Formål og kort beskrivelse
Efterafgrøder er et vigtigt virkemiddel til reduktion af
nitratudvaskning. I praksis kan det være vanskeligt
for landbrugere at opfylde kravet om såning før 20.
august, hvorfor der er indført mulighed for senere
såning mod samtidigt kvotetræk. Formålet med
projektet er at opnå et mere solidt datagrundlag end
det nuværende for beregning af kvotereduktion og
evt. bonus ved såning af efterafgrøder henholdsvis
senere eller tidligere end 20. august. Formålet er
således at opnå forsøgsdata, der repræsenterer et
større geografisk område med forskellige jordbunds-
og klimaforhold og forskellige tidspunkter for
destruktion af efterafgrøderne.
Braklagte arealer forventes at spille en stor rolle i
den kommende landbrugsreform, hvor braklægning
vil blive en nødvendighed for mange bedrifter i
forbindelse med opfyldelsen af konditionalitetskrav.
Projektet BRAK belyser den miljø- og klimamæssige
effekt ved braklægning efter det nugældende
regelsæt. Der gennemføres målinger af udvaskning
samt emission af lattergas foruden
biomassebestemmelse og karakterisering af
plantebiomasse efterår. På baggrund af
biomassebestemmelsen estimeres mængden af
kulstof, der afsættes i jorden.
GrassTools will provide knowledge to farmers to
ensure that reductions of GHG emission and nitrate
leaching from grassland production will be in the
upper-third of the variation space. The science
behind the tools for optimizing novel perennial grass
systems will be 1) determining above-and below-
ground biomass production in grasses, legumes and
grass-legume-forb mixtures 2) quantifying C and
nitrogen (N) flows to assess and enhance soil C
storage and reduce N losses 3) assessing overall
climate and environmental effects at local &
national level. Tools for implementation: 1) grass and
legume varieties with documented C allocation to
270
Projektleder
Elly Møller
Hansen, AGRO
Projektperiode
2022-2024
Bevillingsgiver
Landbrugsstyrelsen
Ingrid K.
Thomsen, AGRO
2021-2024
Landbrugsstyrelsen
Uffe Jørgensen,
AGRO
2021-2026
Innovationsfonden
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0271.png
Projekttitel
ClimateVeg
–
Improving
climate and environmental
profile of Danish organic
vegetables
ComCrop
–
New compost
technology for C-N recycling
for on-farm nutrient and
carbon recycling to organic
soils and high-value crops
Formål og kort beskrivelse
roots 2) improved algorithms for use of the Yara N-
sensor in grassland 3) improved & more user-friendly
model to evaluate on-farm effects on soil C and N
losses 4) implementation of soil C in farm-tools for
Climate Check.
Den danske efterspørgsel efter økologiske
grøntsager vokser markant og er nu den største
økologiske varegruppe, højere end mælk, ost og æg
til sammen. Grøntsager vil i en fremtidig
klimaoptimeret kost delvis erstatte animalske
produkter, jvf.. de nationale kostanbefalinger. Den
nuværende klima- og miljøprofil for økologiske
grøntsager udfordres af en høj risiko for N-
udvaskning og tab af kulstof fra jorden i
frilandsgrøntsager og et højt energiforbrug til
drivhusgrøntsager.
Formålet med ClimateVeg er at dokumentere klima-
og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager og
identificere forbedringer i tæt samarbejde med store
økologiske producenter, herunder at teste
muligheder for erstatning af husdyrgødning med
plantebaserede organiske gødninger kombineret
med helårs plantedække til reduktion af N-
udvaskning.
Efterspørgslen efter økologiske plantebaserede
fødevarer stiger hurtigt, men tilliden hertil svækkes
pga. konventionelle gødningskilder.
Tilgængeligheden af økologiske plantebaserede
kilder må øges. De største barrierer for at rette op på
dette er: a) Mangel på gårdskala-teknologi til
bæredygtig og effektiv recirkulering af biomasse til
hygiejniseret gødning og jordforbedringsmidler.
b) Viden om brug og langsigtede effekter af
plantebaserede gødninger. Målet for ComCrop er at
øge recirkulering af lokale biomasser så udnyttelse,
jordfrugtbarhed og kulstoflagring øges, gennem
udvikling af en ny gårdskala komposterings-
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Hanne
Lakkenborg
Kristensen,
FOOD
2019-2023
RDD4/GUDP
Hanne
Lakkenborg
Kristensen,
FOOD
2019-2024
RDD5/GUDP
271
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0272.png
Projekttitel
SoilCom - Sustainable soils by
quality compost with defined
properties
KlimÆPro - Klimavenlig
produktion af plantebaserede
fødevarer fra danske ærter
Sædskiftemodel udvidet med
grøntsagsforsøg med effekter
på N-udvaskning, ammoniak,
lattergas og kulstoflagring
Formål og kort beskrivelse
teknologi, kompost og gødning. Testes i intensiv
grønsagsproduktion på nitratudvaskning.
The North Sea region is an area of intensive farming
characterised by rapid soil degradation. The shared
territorial challenges will be tackled in this project by
i) designing tailor-made composts based on
biological wastes, both at on-farm (local) and
compost-company (regional) scale; ii) testing and
defining quality standards for composts; iii)
increasing the awareness, production and use of
compost; and iv) developing guidelines to align and
improve certification and regulation for quality
compost in the North Sea Region.
SOILCOM will transform ‘waste’ to ‘resource’,
supporting EU policy on circular economy and
increasing carbon storage, water and nutrient use
efficiency, productivity of horticultural and compost
enterprises.
Fødevareproducenter og forbrugere efterspørger i
stigende grad danske ærter til plantebaserede
fødevarer. Formålet med KlimÆPro er, at igangsætte
og styrke en ny fødevareværdikæde, målrettet en
klimavenlig produktion af forarbejdede
plantebaserede fødevarer fra danskproducerede
modne ærter, og reducere import af soja og andre
proteinafgrøder. I projektet forædles og testes
ærtesorter for dyrkningsegnethed og højt
proteinindhold i konventionelle og økologiske
prøvedyrkninger. Der testes for kvalitet af
proteinfraktioner og ekstraktionsmetoder optimeres
til fødevareingredienser. Der beregnes klimavenlig
produktion vha. livscyklusanalyse.
Grønsagsforbruget ventes at stige kraftigt de
kommende år. Da grønsagsproduktion er intensiv og
kvælstofkrævende kan N-udvaskningen være
betydelig. NLES5-modellen er en empirisk model til
estimering af N-udvaskning fra rodzonen, men
NLES5 er svagt repræsenteret i datagrundlaget for
272
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
Hanne
Lakkenborg
Kristensen,
FOOD
2019-2023
EU Interreg Northsea
Mette Damborg,
SEGES
2021-2025
GUDP
Christen Duus
Børgesen,
AGRO
2021-2025
Landbrugsstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0273.png
Projekttitel
Formål og kort beskrivelse
grøntsagssædskifter. Kalibreringsgrundlaget til
NLES5 udvides og modellen justeres med nye
afgrødeklasser og jordtyper. Landbrugsdata
(sædskifte og N-gødskning), målinger af udvaskning
og kvælstofrige afgrøderester samt jordbundsdata
fra grøntsagssædskifter vil danne grundlag for at
estimere udvaskning, NH3-fordampning fra udbragt
husdyrgødning, denitrifikation, N2O-emmission og
jordens kulstofbinding vha. modellering. Resultater
præsenteres på brugerflade via et ESRI DASHBORD.
Projektleder
Projektperiode
Bevillingsgiver
273
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0274.png
10 Bilag 1
Klimavirkemiddeltabellen
Forfattere og fagfællebedømmere er angivet ved virkemidlernes beskrivelse i rapporten.
Reduktion af drivhusgasudledninger pr. produktionsenhed for virkemidler indenfor husdyrproduktion, husdyrgødning, afgrødeproduktion (per
ha/år) og arealanvendelse (per ha/år) beregnet i henhold til IPCC AR5 (Tabel 1), AR4 (Tabel 2), og AR6 (Tabel 3) Global warming potentials
(GWP-100) for CO
2
, CH
4
og N
2
O. Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at
indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan
adderes direkte til de øvrige poster
–
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 1
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Ny i 2022
Husdyrproduktion
Holstein: Øgning
af kraftfoderandel
med 10%-enheder
(KVM5.1)
Jersey: Øgning af
kraftfoderandel
med 10%-enheder
(KVM5.1)
Konventionel:
Effekt af ekstra 20
g fedtsyrer/kg
tørstof i foderet
(KVM5.2)
Øko: Effekt af
ekstra 20 g
fedtsyrer/kg tørstof
i foderet (KVM5.2)
0
460
0
0
460
7
Ja
0
230
0
0
230
7
Ja
0
370
0
0
370
Kg CO
2
-
ækv/årsko
10
Ja
0
280
0
0
280
Kg CO
2
-
ækv/årsko
10
Ja
Gælder for
malkekøer.
Ugunstig
klimapåvirkning
ved dyrkning af
mere kraftfoder.
Kan ikke
anvendes af
økologer.
Gælder for
malkekøer.
Effekten til
øvrige
kategorier af
kvæg er usikker
Ny i 2022
I 2020: ikke opdelt
i øko og
konventionel
I 2020: ikke opdelt
i øko og
konventionel
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0275.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Anvendelse af
metanreducerend
e tilsætningsstoffer
i foder til kvæg
(KVM5.3)
0
1.386
0
0
1.386
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/årsko
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
I 2020 blev
effekten beregnet
efter AR4, dvs.
metanfaktor 25,
men i 2022 efter
AR5 med faktor
28. Kun 3NOP, da
det er det eneste,
der er EFSA
godkendt
9
Ja
1.200
Genetisk selektion
af malkekvæg
(KVM5.4)
Husdyrgødning
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
(svin) (KVM6.1)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
(kvæg) (KVM6.1)
?
?
Kg CO
2
-
ækv/årsko
6
Sandsynlig-
vis
Ikke
kvantificeret
0
0
17
37
0
0
0
0
17
37
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Ja
Ja
For kvæggylle
er det en stald
med lang
opholdstid gylle
sammenlignet
med en stald
med kort
opholdstid
I 2020: 10,2
a
I 2020: 6
Forudsætter at
stalde med
spaltergulve og
ringkanal
ombygges til
stalde med
hyppig udslusning
I 2020: 42,8
a
I 2020: 26,6
a
Forsuring af gylle i
stalden (svin)
(KVM6.2)
Forsuring af gylle i
stalden (kvæg)
(KVM6.2)
0
0
83
50
0
0
0
0
83
50
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t kvæg
Ja
Ja
275
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0276.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Køling af gylle i
grisestalde
(KVM6.3)
Lav-dosis forsuring
i gyllelagre (svin)
(KVM6.4)
Lav-dosis forsuring
i gyllelagre (kvæg)
(KVM6.4)
Gylle og
bioforgasning
(svin) (KVM6.5)
Gylle og
bioforgasning
(kvæg) (KVM6.5)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.6)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding
(kvæg) (KVM6.6)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.7)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.7)
0
0
0
0
0
0
7
48
17
60
13
44
0
0
0
0
0
0
-1
0
0
34
37
0
6
48
17
94
50
44
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
I 2020: 6,17
a
Ny i 2022
Ny i 2022
I 2020: 32,9
a
I 2020: 39,1
a
I 2020: 13,3
a
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
0
15
0
0
15
Nej
Ny i 2022
0
27
0
0
27
Nej
I 2020: 8,3
a
0
10
0
0
10
Nej
I 2020: 7,8
a
276
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0277.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Afbrænding af
fiberfraktion efter
separering af
afgasset svinegylle
(KVM6.8)
0
-
-
-
8
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
I 2020: -0.4
a
,
Bemærk at
”Afbrænding
af
husdyrgødning”
(2020) i 2022 er
opsplittet på
kategorier
Ny i 2022
9
Ja
Pyrolyse af
fiberfraktion efter
separering af
afgasset svinegylle
(KVM6.8)
0
-
-
-
14
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
9
Ja
Afbrænding af
fiberfraktion efter
separering
afgasset
kvæggylle
(KVM6.8)
0
-
-
-
15
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
9
Ja
Emission fra
produktion af
ekstra
handelsgødning
ved
afbrænding/pyr
olyse er ikke
inkluderet
Emission fra
produktion af
ekstra
handelsgødning
ved
afbrænding/pyr
olyse er ikke
inkluderet
Emission fra
produktion af
ekstra
handelsgødning
ved
afbrænding/pyr
olyse er ikke
inkluderet
Ny i 2022
Pyrolyse af
fiberfraktion efter
separering af
afgasset
kvæggylle
(KVM6.8)
0
-
-
-
20
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
9
Ja
Ny i 2022
277
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0278.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Afbrænding fast
fjerkrægødning
(KVM6.8)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og bioforgasning
(svin) (KVM6.9)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og bioforgasning
(kvæg) (KVM6.9)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og overdækning
af gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.10)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og overdækning
af gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.10)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og opsamling af
gas i gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.11)
0
0
-
87
-
0
-
39
26
126
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/t
gødning
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Ny i 2022
I 2020: 24,5
a
9
Nej
0
55
0
40
95
I 2020: 24,5
a
0
50
0
0
50
Nej
Ny i 2022
0
51
0
0
51
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
?
Ny i 2022
0
69
0
0
69
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
?
Ny i 2022
278
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0279.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og opsamling af
gas i gyllelagre og
afbrænding
(kvæg) (KVM6.11)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og lav-dosis
forsuring i
gyllelager (svin)
(KVM6.12)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og lav-dosis
forsuring i
gyllelager (kvæg)
(KVM6.12)
Køling af
svinegylle og
bioforgasning
(KVM6.13)
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder,
uden N fiksering
(KVM7.1)
0
57
0
0
57
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Ny i 2022
0
74
0
0
74
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Ja
I 2020: 18,9
a
I 2020: Hyppig
udslusning af
svinegylle m.
lagerforsuring
Ny i 2022
0
59
0
0
59
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
0
69
0
35
104
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Ja
I 2020: 59.9
a
990
0
-25
-5
960
Kg CO
2
-
ækv/ha
10
Ja
Relativt sikkert,
men effekt
varierer mellem
år og vil set over
mange år
aftage da
LULUCF er
dominerende
effekt
I 2020: 960.
Bemærk at
”Efterafgrøder” i
2022 er opsplittet
i +/- N-fiksering
279
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0280.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Efterafgrøder, med
N fiksering
(KVM7.1)
Mellemafgrøder
(KVM7.2)
990
132
0
0
-154
-56
-5
-5
831
434
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
I 2022 opsplittet i
+/- N-fiksering
10
10
Ja
Ja
Effekten
antages at
udgøre ca.
halvdelen af en
efterafgrøde
Forholdsvis
sikker
meroptagelse af
N
Vurderet i
forhold til at
halm alternativt
tilbageføres via
husdyrgødning
Effekt set over
en 20 årig
periode i forhold
til at halm
nedmuldes.
Sandsynlig
effekt på
lattergas ikke
medregnet
Det er usikkert
hvor meget
længden af
braklægningspe
rioden påvirker
klimaeffekten
I 2020: 430
Tidlig såning af
vintersæd
(KVM7.3)
Nedmuldning af
halm (KVM7.4)
0
0
33
0
33
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
10
Ja
Ny i 2022 (Fra N-
virkemiddelkatalo
g)
Ny i 2022 (Fra N-
virkemiddelkatalo
g)
I 2020: 25.300
Ændrede
forudsætninger. I
2022 baseret på
halm fra 1 ha
(4000 kg)
0
0
0
0
0
10
Nej
Halm til forgasning
med biochar retur
(KVM7.5)
1760
0
1.760
Kg CO
2
-
ækv/ha
7
Ja
Braklægning i
sædskiftet
(KVM7.6)
0
0
837
455
1292
Kg CO
2
-
ækv/ha
10
Ja
I 2020: 2450
ændrede
forudsætninger
280
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0281.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Ompløjningstidspu
nkt for fodergræs
og efterfølgende
afgrødevalg
(KVM7.7)
Flerårige
energiafgrøder i
sædskiftet
(KVM7.8)
Pløjefri dyrkning
og forbud mod
jordbearbejdning i
visse perioder
(KVM7.9)
0
0
345
0
345
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/ha
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Ny i 2022 (Fra N-
virkemiddelkatalo
g)
10
Ja
Fra reduktion i
udvaskning.
Øvrige
sædskifteeffekte
r ikke indregnet
Kan variere lidt
mellem arter af
energiafgrøder
samt deres
management
Effekter på C
lagring og
lattergasemissio
n er usikre.
Spænd fra 51-
102 kg CO
2
ækv/ha/år for
hhv.
jordbearbejdnin
g og direkte
såning
Effekt mellem
127 og 190 kg
CO
2
ækv/ha/år
Spændet i
tallene dækker
en reduceret
norm reduktion
fra 5
–
15%
660
0
395
191
1.246
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
I 2020: 1.380
Små ændringer i
forudsætninger
I 2020: 50
I 2020 Reduceret
jordbearbejdning
0
0
0
102
102
Kg CO
2
-
ækv/ha
10
Ja
Præcisionsjordbru
g (KVM7.10)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Min. (5% reduktion
i norm)
0
0
136
37
173
Kg CO
2
-
ækv/ha
Mio. kg CO
2
-
ækv (hele DK)
7
Ja
-9
0
89
0
80
10
Ja
I 2020: 10
I 2020 var der
indregnet færre
tiltag
I 2020: 4,46 kg
CO
2
/kg N. 38 kt N
(10% reduktion)
og dermed 171
mio. kg CO
2
for
hele DK. I 2022
281
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0282.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Mio. kg CO
2
-
ækv (hele DK)
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
opsplittet i 5 og
15% reduktion.
I 2022 opsplittet i
5 og 15%
reduktion
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Max. (15%
reduktion i norm)
Større
opbevaringskapac
itet af
husdyrgødning og
ændring er forbud
mod udbringning
af husdyrgødning
om efteråret
(KVM7.12)
Afgrøder med høj
N-optagelse
(KVM7.13):
- Roer
–
top fjernes
fra mark
- Roer
–
top fjernes
ikke fra mark
-33
0
319
0
241
10
Ja
0
0
1,95
0
1,95
Mio. kg CO
2
-
ækv (hele DK)
9
Ja
Tallet er anslået
på baggrund af
husdyrgødnings
mængder for
hele landet
samlet
Ny i 2022 (Fra N-
virkemiddelkatalo
g)
Kg CO
2
-
ækv/ha
-917
0
0
0
485
-23
0
0
-432
-23
Kg CO2-
ækv/ha
10
Nej
Nej
I 2022 opsplittet i
top +-fjernes
I 2020: -164
Bemærk at ”Roer”
(2020) i 2022 er
opsplittet i top +/-
fjernes
I 2020: 1580
I 2020: Græs i
sædskiftet
I 2022 opsplittet i
uden og med
bælgplanter
- Fodergræs
–
renbestand
- Fodergræs
–
med
bælgplanter
1.980
1980
0
0
-1.224
-590
-446
-446
-310
944
Ja
Ja
282
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0283.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
I 2020: 3110
Små ændringer i
forudsætninger
I 2020: 4,63
- Frøgræs
2900
0
61
0
2961
Ja
Skærpet
udnyttelseskrav for
N i udvalgte typer
husdyrgødning
(KVM7.14)
0
0
4,7
0
4,7
Kg CO
2
-ækv
/reduceret kg
N input
9
Ja
Tal for
kulstoflagring i
frøgræs er ikke
underbygget
Reduceret
emission fra
reduceret
produktion af
handelsgødning
er ikke
inkluderet.
Skærpede
udnyttelseskrav
er indført fra
2020-21
Nitrifikationshæm
mere til
husdyrgødning
(KVM7.15.1)
Nitrifikationshæm
mere på
handelsgødning
(KVM7.15.2)
Arealanvendelse
Udtag af
omdriftsareal til
permanent ugødet
brak (KVM8.1)
Udyrkede
bræmmer langs
vandløb og søer
0
0
1,7
0
1,7
Kg CO
2
-
ækv/kg N
Kg CO
2
-
ækv/kg N
9
Ja
I 2020: 1,66
b
0
0
1,0
0
1,0
9
Ja
I 2020: 1,66
b
594
0
832
361
1.787
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
10
Ja
1.594
0
832
361
2.787
10
Ja
Afhængig af
hvornår brak er
etableret og
jordbonitet
LULUCF bidrag
er afhængig af
hvornår
I 2020: 2090
Små ændringer i
forudsætninger
I 2020: 1830
Randzoner på
mineral jord med
283
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0284.png
Tabel 1 - AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energ Netto
iforbrug
klimaeffe
kt
(med
Link
til tekst)
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller
kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødnin
g
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
TRL
*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2020-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
andre
forudsætninger
I 2020: 36.800
Opsplittet i 2022
I 2020: 36.800
Opsplittet i 2022
på mineraljord
(KVM8.2)
Paludikultur
–
tidligere drænet
omdrift (8.3)
Paludikultur
–
tidligere drænet
vedvarende græs
(8.3)
Vådområder på
mineraljord
(KVM8.4)
42.200
30.800
-8.064
-8.064
5.424
3.379
0
0
39.560
26.115
6-7
6-7
Ja
Ja
randzone er
etableret
Ingen tal for
energiforbrug
0
-6.580
0
360
-6.220
10
Nej
Usikkerhed om
LULUCF, metan
og
lattergasestimat
er
I 2020: ikke
estimeret
*
Technology readiness level.
a
Ny
mere detaljeret beregningsmetode. Gylle er beregnet ab dyr i modsætning til tidligere beregninger. Der er i flere tilfælde højere metanproduktion, især fra
lagre, end anvendt i den nationale opgørelse.
b
Baseret på nye forsøgsresultater/ny viden.
284
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0285.png
Tabel 2
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Husdyrproduktion
Holstein: Øgning af
kraftfoderandel med
10%-enheder
(KVM5.1)
Jersey: Øgning af
kraftfoderandel med
10%-enheder
(KVM5.1)
Konventionel: Effekt af
ekstra 20 g
fedtsyrer/kg tørstof i
foderet (KVM5.2)
Øko: Effekt af ekstra
20 g fedtsyrer/kg
tørstof i foderet
(KVM5.2)
Anvendelse af
metanreducerende
tilsætningsstoffer i
foder til kvæg
(KVM5.3)
Genetisk selektion af
malkekvæg (KVM5.4)
Husdyrgødning
Forsuring af gylle i
stalden (svin) (KVM6.2)
Forsuring af gylle i
stalden (kvæg)
(KVM6.2)
Køling af gylle i
grisestalde(KVM6.3)
0
400
0
0
400
7
Ja
0
200
0
0
200
7
Ja
Gælder for malkekøer.
Ugunstig
klimapåvirkning ved
dyrkning af mere
kraftfoder. Kan ikke
anvendes af økologer.
Gælder for malkekøer.
Effekten til øvrige
kategorier af kvæg er
usikker
0
330
0
0
330
10
Ja
0
250
0
0
250
10
Ja
0
1200
0
0
1200
9
Ja
?
?
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæg
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
6
Sandsynligvis
Ikke kvantificeret
0
0
0
74
44
5,6
0
0
0,33
0
0
-1,3
74
44
4,6
Ja
Ja
Ja
285
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0286.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde (svin)
(KVM6.3)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde (kvæg)
(KVM6.3)
0
0
17
37
0
0
0
0
17
37
Ja
Ja
For kvæggylle er det en
stald med lang
opholdstid gylle
sammenlignet med en
stald med kort
opholdstid
Lav-dosis forsuring i
gyllelagre (svin)
(KVM6.4)
Lav-dosis forsuring i
gyllelagre (kvæg)
(KVM6.4)
Gylle og bioforgasning
(svin) (KVM6.5)
Gylle og bioforgasning
(kvæg) (KVM6.5)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.6)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (kvæg)
(KVM6.6)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.7)
Overdækning af
gylletanke med
0
0
0
0
0
43
15
54
11
39
0
0
0
0
0
0
0
34
38
0
43
15
88
49
39
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
0
14
0
0
14
Nej
0
25
0
0
25
Nej
0
9
0
0
9
Nej
286
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0287.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.7)
Afbrænding af
fiberfraktion efter
separering af afgasset
svinegylle (KVM6.8)
Pyrolyse af
fiberfraktion efter
separering af afgasset
svinegylle (KVM6.8)
Afbrænding af
fiberfraktion efter
separering af afgasset
kvæggylle (KVM6.8)
Pyrolyse af
fiberfraktion efter
separering af afgasset
kvæggylle (KVM6.8)
Afbrænding af fast
fjerkrægødning
(KVM6.8)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
bioforgasning (svin)
(KVM6.9)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
bioforgasning (kvæg)
(KVM6.9)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
overdækning af
0
-
-
-
8
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
9
Ja
0
-
-
-
14
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
9
Ja
0
-
-
-
15
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
Kg CO
2
-ækv/t
gødning
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
9
Ja
0
-
-
-
20
9
Ja
Emission fra produktion
af ekstra
handelsgødning ved
afbrænding er ikke
inkluderet
Emission fra produktion
af ekstra
handelsgødning ved
afbrænding/pyrolyse er
ikke inkluderet
Emission fra produktion
af ekstra
handelsgødning ved
afbrænding/pyrolyse er
ikke inkluderet
0
0
-
78
-
0
-
38
23
116
9
Nej
0
49
0
40
89
0
45
0
0
45
Nej
287
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0288.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.10)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.10)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.11)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (kvæg)
(KVM6.11)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og lav-
dosis forsuring i
gyllelager (svin)
(KVM6.12)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og lav-
dosis forsuring i
gyllelager (kvæg)
(KVM6.12)
Køling af svinegylle og
bioforgasning
(KVM6.13)
0
46
0
0
46
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
?
0
61
0
0
61
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
?
0
51
0
0
51
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
0
66
0
0
66
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Ja
0
53
0
0
53
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
0
62
0
35
97
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Ja
288
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0289.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder, uden N
fiksering (KVM7.1)
Efterafgrøder, med N
fiksering (KVM7.1)
Mellemafgrøder
(KVM7.2)
Tidlig såning af
vintersæd (KVM7.3)
Nedmuldning af halm
(KVM7.4)
Halm til forgasning
med biochar retur
(KVM7.5)
Braklægning i
sædskiftet (KVM7.6)
Ompløjningstidspunkt
for fodergræs og
efterfølgende
afgrødevalg (KVM7.7)
Flerårige
energiafgrøder i
sædskiftet (KVM7.8)
990
990
495
0
0
0
0
0
0
0
-28
-173
-63
37
0
-5
-5
-5
0
0
957
812
427
37
0
10
10
10
10
10
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Relativt sikkert, men
effekt varierer mellem år
og vil set over mange år
aftage da LULUCF er
dominerende effekt
Effekten antages at
udgøre ca. halvdelen af
en efterafgrøde
Forholdsvis sikker
meroptagelse af N
Vurderet i forhold til at
halm alternativt
tilbageføres via
husdyrgødning
Effekt set i forhold til at
halm nedmuldes.
Sandsynlig effekt på
lattergas ikke
medregnet
Det er usikkert hvor
meget længden af
braklægningsperioden
påvirker klimaeffekten
Fra reduktion i
udvaskning. Øvrige
sædskifteeffekter ikke
indregnet
Kan variere lidt mellem
arter af energiafgrøder
samt deres
management
1.760
0
0
0
1.760
Kg CO
2
-ækv/ha
7
Ja
0
0
941
455
1.396
Kg CO
2
-ækv/ha
10
Ja
0
0
388
0
388
Kg CO
2
-ækv/ha
10
Ja
660
0
444
191
1.295
Kg CO
2
-ækv/ha
9
Ja
289
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0290.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/ha
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Pløjefri dyrkning og
forbud mod
jordbearbejdning i
visse perioder
(KVM7.9)
Præcisionsjordbrug
(KVM7.10)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Min. (5% reduktion i
norm)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Max. (15% reduktion i
norm)
Større
opbevaringskapacitet
af husdyrgødning og
ændring er forbud
mod udbringning af
husdyrgødning om
efteråret (KVM7.12)
Afgrøder med høj N-
optagelse (KVM7.13):
- Roer
–
top fjernes
- Roer
–
top fjernes
ikke
- Fodergræs
–
renbestand
0
0
0
102
102
10
Ja
0
-32
0
0
153
115
37
0
190
83
Kg CO
2
-ækv/ha
Mio. kg CO
2
-
ækv/år (hele
DK)
Mio. kg CO
2
-
ækv/år (hele
DK)
Mio kg CO
2
-
ækv/år (hele
DK)
7
10
Ja
Ja
Effekter på C lagring og
lattergasemission er
usikre.
Spænd fra 51-102 kg
CO
2
ækv/ha/år for hhv.
jordbearbejdning og
direkte såning
Effekt mellem 127 og
190 kg CO
2
ækv/ha/år
Spændet i tallene
dækker en reduceret
norm reduktion fra 5
–
15%
-109
0
394
0
285
10
Ja
0
0
2,2
0
2,2
9
Ja
Tallet er anslået på
baggrund af
husdyrgødningsmængd
er for hele landet samlet
Kg CO
2
-ækv/ha
-917
0
1.980
0
0
0
545
-26
-1.376
0
0
-446
-372
-26
158
10
Nej
Nej
Nej
290
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0291.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
- Fodergræs
–
med
bælgplanter
- Frøgræs
Skærpet
udnyttelseskrav for N i
udvalgte typer
husdyrgødning
(KVM7.14)
Nitrifikationshæmmere
til husdyrgødning
(KVM7.15.1)
Nitrifikationshæmmere
på handelsgødning
(KVM7.15.2)
Arealanvendelse
Udtag af omdriftsareal
til permanent ugødet
brak (KVM8.1)
Udyrkede bræmmer
langs vandløb og søer
på mineraljord
(KVM8.2)
Paludikultur
–
tidligere
drænet omdrift
(KVM8.3.1)
Paludikultur
–
tidligere
drænet vedvarende
græs (KVM8.3.2)
1980
2900
0
0
0
0
-663
69
5,3
-446
0
0
871
2.969
5,3
Kg CO
2
-ækv
/reduceret kg N
input/år
9
Nej
Ja
Ja
Tal for kulstoflagring i
frøgræs er ikke
underbygget
Reduceret emission fra
reduceret produktion af
handelsgødning er ikke
inkluderet.
Skærpede
udnyttelseskrav er
indført fra 2020-21
0
0
1,9
0
1,9
Kg CO
2
-ækv/kg
N
Kg CO
2
-ækv/kg
N
9
Ja
0
0
1,1
0
1,1
9
Ja
594
1.594
0
0
936
936
361
361
1.891
2.891
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
10
10
Ja
Ja
Afhængig af hvornår
brak er etableret og
jordbonitet
LULUCF bidrag er
afhængig af hvornår
randzone er etableret
Ingen tal for
energiforbrug
42.200
30.800
-7.200
-7.200
6.000
4.000
0
0
41.000
27.000
kg CO
2
-ækv/ha
kg CO
2
-ækv/ha
6-7
6-7
Ja
Ja
291
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0292.png
Tabel 2 - AR4
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
ton CO
2
-ækv/ha
eller kg CO
2
-
ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/ha
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Vådområder på
mineraljord (KVM8.4)
0
-5.875
0
360
-5.515
10
Nej
Usikkerhed om LULUCF,
metan og
lattergasestimater
292
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0293.png
Tabel 3
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Husdyrproduktion
Holstein: Øgning af
kraftfoderandel med
10%-enheder
(KVM5.1)
Jersey: Øgning af
kraftfoderandel med
10%-enheder
(KVM5.1)
Konventionel: Effekt af
ekstra 20 g
fedtsyrer/kg tørstof i
foderet (KVM5.2)
Øko: Effekt af ekstra
20 g fedtsyrer/kg
tørstof i foderet
(KVM5.2)
Anvendelse af
metanreducerende
tilsætningsstoffer i
foder til kvæg
(KVM5.3)
Genetisk selektion af
malkekvæg (KVM5.4)
Husdyrgødning
Forsuring af gylle i
stalden (svin) (KVM6.2)
Forsuring af gylle i
stalden (kvæg)
(KVM6.2)
Køling af gylle i
grisestalde (KVM6.3)
0
435,2
0
0
435,2
7
Ja
0
217,6
0
0
217,6
7
Ja
Gælder for malkekøer.
Ugunstig
klimapåvirkning ved
dyrkning af mere
kraftfoder. Kan ikke
anvendes af økologer.
0
359
0
0
359
10
Ja
Gælder for malkekøer.
Effekten til øvrige
kategorier af kvæg er
usikker
0
272
0
0
272
10
Ja
0
1.306
0
0
1.306
9
Ja
?
?
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæg
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
6
Sandsynligvis
Ikke kvantificeret
0
0
0
81
48
6
0
0
0
0
0
-1
81
48
5
Ja
Ja
Ja
293
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0294.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde
(svin)(KVM6.1)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde (kvæg)
(KVM6.1)
0
0
18
40
0
0
0
0
18
40
Ja
Ja
For kvæggylle er det en
stald med lang
opholdstid gylle
sammenlignet med en
stald med kort
opholdstid
Lav-dosis forsuring i
gyllelagre (svin)
(KVM6.4)
Lav-dosis forsuring i
gyllelagre (kvæg)
(KVM6.4)
Gylle og bioforgasning
(svin) (KVM6.5)
Gylle og bioforgasning
(kvæg) (KVM6.5)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.6)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (kvæg)
(KVM6.6)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.7)
Overdækning af
gylletanke med
0
0
0
0
0
47
16
59
12
42
0
0
0
0
0
0
0
34
38
0
47
16
93
50
42
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
0
15
0
0
15
Nej
0
27
0
0
27
Nej
0
10
0
0
10
Nej
294
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0295.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.7)
Afbrænding af
husdyrgødning
(fiberfraktion efter
separering afgasset
gylle, samt fast
fjerkrægødning) (Svin)
(KVM6.8)
Afbrænding af
husdyrgødning
(fiberfraktion efter
separering afgasset
gylle, samt fast
fjerkrægødning)
(kvæg) (KVM6.8)
Afbrænding af
husdyrgødning
(fiberfraktion efter
separering afgasset
gylle, samt fast
fjerkrægødning)
(Fjerkræ) (KVM6.8)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
bioforgasning (svin)
(KVM6.9)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
bioforgasning (kvæg)
(KVM6.9)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
overdækning af
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
9
Nej
Emission fra produktion
af ekstra
handelsgødning ved
afbrænding er ikke
inkluderet
Emission fra produktion
af ekstra
handelsgødning ved
afbrænding er ikke
inkluderet
Kg CO
2
-ækv/t
gylle
9
Nej
Kg CO
2
-ækv/t
gødning
9
Nej
0
85
0
38
123
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Nej
0
53
0
40
93
0
49
0
0
49
295
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0296.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.10)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.10)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.11)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og
opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (kvæg)
(KVM6.11)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og lav-
dosis forsuring i
gyllelager (svin)
(KVM6.12)
Hyppig udslusning af
gylle fra stalde og lav-
dosis forsuring i
gyllelager (kvæg)
(KVM6.12)
Køling af svinegylle og
bioforgasning
(KVM6.13)
0
50
0
0
50
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
?
0
66
0
0
66
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
?
0
55
0
0
55
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
0
72
0
0
72
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Ja
0
58
0
0
58
Kg CO
2
-ækv/t
kvæggylle
0
67
0
35
102
Kg CO
2
-ækv/t
svinegylle
Ja
296
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0297.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder, uden N
fiksering (KVM7.1)
Efterafgrøder, med N
fiksering (KVM7.1)
Mellemafgrøder
(KVM7.2)
Tidlig såning af
vintersæd (KVM7.3)
Nedmuldning af halm
(KVM7.4)
Halm til forgasning
med biochar retur
(KVM7.5)
Braklægning i
sædskiftet (KVM7.6)
Ompløjningstidspunkt
for fodergræs og
efterfølgende
afgrødevalg (KVM7.7)
Flerårige
energiafgrøder i
sædskiftet (KVM7.8)
990
990
495
0
0
0
0
0
0
0
-26
-159
-58
34
0
-5
-5
-5
0
0
959
826
432
34
0
10
10
10
10
10
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Relativt sikkert, men
effekt varierer mellem år
og vil set over mange år
aftage da LULUCF er
dominerende effekt
Effekten antages at
udgøre ca. halvdelen af
en efterafgrøde
Forholdsvis sikker
meroptagelse af N
Vurderet i forhold til at
halm alternativt
tilbageføres via
husdyrgødning
Effekt set i forhold til at
halm nedmuldes.
Sandsynlig effekt på
lattergas ikke
medregnet
Det er usikkert hvor
meget længden af
braklægningsperioden
påvirker klimaeffekten
Fra reduktion i
udvaskning. Øvrige
sædskifteeffekter ikke
indregnet
Kan variere lidt mellem
arter af energiafgrøder
1.760
0
1.760
Kg CO
2
-ækv/ha
7
Ja
0
0
862
455
1.317
Kg CO
2
-ækv/ha
10
Ja
0
0
355
0
355
Kg CO
2
-ækv/ha
10
Ja
660
0
407
191
1.258
Kg CO
2
-ækv/ha
9
Ja
297
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0298.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Pløjefri dyrkning og
forbud mod
jordbearbejdning i
visse perioder
(KVM7.9)
Præcisionsjordbrug
(KVM7.10)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Min. (5% reduktion i
norm)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Max. (15% reduktion i
norm)
Større
opbevaringskapacitet
af husdyrgødning og
ændring er forbud
mod udbringning af
husdyrgødning om
efteråret (KVM7.12)
Afgrøder med høj N-
optagelse (KVM7.13):
- Roer
–
top fjernes
0
0
0
102
102
Kg CO
2
-ækv/ha
10
Ja
0
-32
0
0
140
105
37
0
177
73
Kg CO
2
-ækv/ha
Mio. kg CO
2
-
ækv/år (hele
DK)
7
10
Ja
Ja
samt deres
management
Effekter på C lagring og
lattergasemission er
usikre.
Spænd fra 51-102 kg
CO
2
ækv/ha/år for hhv.
jordbearbejdning og
direkte såning
Effekt mellem 127 og
190 kg CO
2
ækv/ha/år
Spændet i tallene
dækker en reduceret
norm reduktion fra 5
–
15%
-109
0
361
0
252
Mio. kg CO
2
-
ækvr (hele DK)
10
Ja
0
0
2.0
0
2.0
Mio. kg CO
2
-ækv
(hele DK)
9
Ja
Tallet er anslået på
baggrund af
husdyrgødningsmængd
er for hele landet samlet
Kg CO
2
-ækv/ha
-917
0
500
0
298
-417
10
Nej
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0299.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
- Roer
–
top fjernes
ikke
- Fodergræs
–
renbestand
- Fodergræs
–
med
bælgplanter
- Frøgræs
Skærpet
udnyttelseskrav for N i
udvalgte typer
husdyrgødning
(KVM7.14)
Nitrifikationshæmmere
til husdyrgødning
(KVM7.15.1)
Nitrifikationshæmmere
på handelsgødning
(
KVM7.15.2)
Arealanvendelse
Udtag af omdriftsareal
til permanent ugødet
brak (KVM8.1)
Udyrkede bræmmer
langs vandløb og søer
på mineraljord
(KVM8.2)
0
1.980
1980
2.900
0
0
0
0
-24
-1.261
-608
63
0
-446
-446
0
0
-24
273
926
2.963
4,9
Kg CO
2
-ækv
/reduceret kg N
input
9
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Tal for kulstoflagring i
frøgræs er ikke
underbygget
Reduceret emission fra
reduceret produktion af
handelsgødning er ikke
inkluderet.
Skærpede
udnyttelseskrav er
indført fra 2020-21
0
0
4,9
0
0
0
0
1,7
1.0
0
0
1,7
1.0
Kg CO
2
-ækv/kg
N
Kg CO
2
-ækv/kg
N
9
9
Ja
Ja
594
1.594
0
0
857
857
361
361
1.812
2.812
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
10
10
Ja
Ja
Afhængig af hvornår
brak er etableret og
jordbonitet
LULUCF bidrag er
afhængig af hvornår
randzone er etableret
299
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2701226_0300.png
Tabel 3
–
AR6
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/energifor-
brug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Ton CO
2
-
ækv/ha eller kg
CO
2
-ækv/ton
husdyrgødning
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
Kg CO
2
-ækv/ha
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Paludikultur
–
tidligere
drænet omdrift
(KVM8.3.1)
Paludikultur
–
tidligere
drænet vedvarende
græs (KVM8.3.2)
Vådområder på
mineraljord (KVM8.4)
42.200
30.800
0
-7.800
-7.800
-6.392
5.600
3.500
0
0
0
360
40.000
26.400
-6.032
6-7
6-7
10
Ja
Ja
Nej
Ingen tal for
energiforbrug
Usikkerhed om LULUCF,
metan og
lattergasestimater
300
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
11 Bilag 2
Boblerlisten
Landbrugsstyrelsen har ønsket en liste over yderligere virkemidler, der eventuelt kan inkluderes i
klimavirkemiddelkataloget (boblerlisten). Det er muligt for både ministerierne og AU at foreslå virkemidler,
og den endelige beslutning om hvorvidt et virkemiddel skal inkluderes tages i dialog forud for hver årlig
opdatering.
På boblerlisten indgår potentielle virkemidler til reduktion af drivhusgasudledninger i landbruget, hvor der
på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret en klimaeffekt. Det er hensigten, at der
årligt i forbindelse med arbejdet med opdatering af klimavirkemiddelkataloget skal tages stilling til, om der
i det forløbne år, er tilvejebragt tilstrækkelig viden til at et virkemiddel kan flyttes fra boblerlisten og ind i
kataloget.
Ønskes nye virkemidler med kvantificeret effekt-vurdering optaget i kataloget, skal en undersøgelse af
virkemidlet være bestilt forud herfor til afklaring af om der er, såfremt et tilstrækkeligt grundlag for optagelse
i Klimavirkemiddelkatalogetendnu ikke foreligger. Der må dog gerne tilføjes virkemidler, hvor effekten pt.
ikke er kendt, men som har potentiale for at have en effekt (stor som lille). I så fald beskrives det, hvad AU
mener, der skal til, før man kan angive en kvantitativ effekt af virkemidlet.
I nedenstående liste indgår både virkemidler foreslået af FVM og AU. Virkemidlerne på listen er endnu ikke
drøftet, dvs. der er endnu ikke taget stilling til deres status på boblerlisten.
Husdyrproduktion
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Reduktion af malkekvæg (national produktionskvote)
Reduktion af svin (national produktionskvote)
Avl for malkekøer med reduceret tab af metan
Avl for fodereffektivitet i svineproduktionen
Avl i retning af toformålsmalkeracer
Anvendelse af systematiske krydsningssystemer hos malkekvæg
Avl for fodereffektivitet hos kvæg
Kulstofbinding i jorden ved græsning med naturkvæg (frem for på stald med højt ydende
foderprodukter)
Foderoptag fra afgræsning (økologi)
Holistisk afgræsning
Reduktionseffekter afhængig af fedtsyreprofilen og fedtkoncentration i foder tildelt kvæg.
Effekten af ændret kraftfoder/grovfoderforhold
Forlænget laktation
Husdyrgødning
-
-
-
-
-
Daglig udslusning (linespil)
Alternative gyllekummer med mål om udslusning oftere end ugentligt
Reduktionseffekten af staldteknologier (fx hyppig udslusning, køling og forsuring) i kombination med
lagerteknologier (fx fakkelafbrænding, biofilter, forsuring og overdækning m. ventileret flydelag)
Vaskerobot
Tilsætningsstoffet NoGas
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
-
-
-
Plasmabehandling af husdyrgødning
Nedfældning af gylle
Bioforsuring af gylle
Afgrødeproduktion
-
-
-
-
-
-
-
-
Afgrøder med høj N-optagelse (græs)
Foderplanter med mindre enterisk metanemission
Designergødning
Plantesorter forædlet til fodring
Valg og forædling af proteinafgrødekilder og -sorter til plantebaseret fødevareproduktion
Valg og kvælstofeffektive driftsmetoder til grøntsager
Nye genomteknikker (NGT) til planteforædling (f.eks. CRISPR-CAS9)
Effekten af skift mellem afgrødetyper
Arealanvendelse
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Skovlandbrug
Udtagning af kulstofrig jord (vådlægning og ophør af landbrugsdrift)
Udtagning af landbrugsjord til skov, natur eller lignende (f.eks. 10 % af al landbrugsjord)
Øget ekstensivering af landbrugsarealer med henblik på øget kulstofslagring og biodiversitet
Carbon farming / øget kulstofslagring i jorden
Biogasproduktionens effekt på kulstofsindhold i jorden
Dyrkning af bælgsæd/proteinafgrøder til foder (sojaerstatning) eller humankonsum
Dyrkning af frugt og grøntsager til fødevarer
Intercropping (samdyrkning af flere typer afgrøder)
Pløjefri dyrkning
Omlægning til regenerativt jordbrug, permakultur, biodynamik eller lignende
Øget selvforsyning på bedriftsniveau ved f.eks. en præmie til husdyrproducenter, som producerer eget
foder, eller til planteavlerne med reduceret gødningsimport.
Flere træer og læhegn på landbrugsjord
Afbrydelse af dræn/kontrolleret dræning
Græs som virkemiddel (intensivt dyrket flerårigt græs)
Flerårige afgrøder f.eks. flerårige korn- og grøntsagsafgrøder
Brun bioraffinering
-
-
-
Biokul fra gylledigestat fra biogasanlæg vs nedpløjning af gylledigestat
Biokul fra digestat fra slambaserede biogasanlæg vs nedpløjning af digestat fra slambaserede
biogasanlæg
Biokul fra træ
302
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Andre, FVM:
-
-
-
-
Fremstilling af animalske fødevarer (dvs. mælkeprodukter, æg og kød) uden produktion af husdyr (og
en tilsvarende reduktion af den ”klassiske husdyrproduktion”)
Videreudvikling af plantebaserede fødevarer som erstatning for animalske fødevarer
Implementering af de officielle kostråd i madplanen hos kantiner i den offentlige sektor
Omlægning til økologi
Andre, AU:
-
Behovs- og positionsbestemt kalkning: Jordens pH er vigtig for regulering og modificering af N2O
emissioner. I mere sur jord er der en højere risiko for udledning af N2O, fordi N2O-reduktase-enzymet
der omdanner N2O til N2, hæmmes (Abalos et al., 2020). Behovs- og positionsbestemt kalkning har
været anvendt i flere år, men der er ikke undersøgelser der evaluerer gradueringen. Tilsætning af
jordbrugskalk fører til CO
2
-udledning, da karbonatkalken opløses i jorden og frigiver bikarbonat
(2HCO3), som omdannes til CO
2
og vand (H2O). Nyere danske studier har vist at målretning mod en
pH-værdi lige omkring 6,4 på sandjord synes at være det mest passende niveau i forhold til at
afbalancere afgrødeproduktion og minimere lattergasemission (Abalos et al., 2020). Lignende
undersøgelser i pH intervallet 5-7 vil kunne afdække lattergasemissioner som funktion af de mest
almindelige reaktionstal for danske jorde, hvor også parallelle målinger af N2O, CO
2
og andre
betydende/forklarende mikrobiologiske parametre ved behovsbestemte kalkningsniveauer er
nødvendige for at beregne det totale CO
2
ækv./ha/år for behovs- og postionsbestemt kalkning.
Dræning og forebyggelse af pakning
–
vigtige virkemidler til at øge C input og mindske risiko for N2O.
Vanding
–
essentielt virkemiddel til at øge C-input på særligt de sandede jorde.
Bladgødskning - man kan have en formodning om at kvælstofgødning ikke danner N2O hvis
gødningen ikke kommer i kontakt med jorden og dermed denitrificerende bakterier og forhold som
lavt iltniveau, men der ligger ingen hverken danske eller udenlandske undersøgelser af dette. Nye
systemer som center-pivot vandingsmaskiner og robotter giver mulighed for at dosere en større del
(måske 100%) af N-mængden som bladgødskning.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Naturlige og biologiske nitrifikationshæmmere
Nitrat som et foderadditiv til kvæg (husdyrproduktion).
Stof X og X2 som et foderadditiv til kvæg (husdyrproduktion).
Asparagopsis, tanniner, saponiner, æteriske olier og andre tangarter som et foderadditiv til kvæg
(husdyrproduktion).
Reduceret tildeling af råprotein i foderet og optimering af proteinforsyning igennem dyrets levetid -
livstidskvælstofudnyttelse (husdyrproduktion).
Kvantificering af den metan-reducerende effekt hos kvier og slagtekalve af fra malkekøer velkendte
virkemidler til reduktion af metan (husdyrproduktion).
Tidlig og persistent prægning af vommikrobiomets udvikling hos det unge dyr (husdyrproduktion).
Øget fodereffektivitet via ændret fodring (husdyrproduktion).
Reduktion i forekomst af management-betingede sygdomme (husdyrproduktion).
Optimering af grovfoderproduktionen. Optimering med henblik på optimalt udbytte, foderværdig og
reduktion af enterisk metan (husdyrproduktion)
303