MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 330
Offentligt

Udvikling af et

klimamærke til

fødevarer

Anbefalinger fra

arbejdsgruppen

April 2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Indhold

Forord

Opsummering

Baggrund

2.1

2.2

4.1

5.1

5.2

6.1

6.2

7.1

7.2

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

8.8

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium

Valg af klimamærkningsmodel

Om forskellige modeller

Ét mærke i generisk og produktspecifik form

Fokus på klima

Valg af metode til opgørelse af klimaaftryk

A-LCA i EU-regi

Grafisk identitet

Skalamodel: Cylinderen

Best in class model: Skyen

Test af modellerne

Test ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Andre tests af klimamærker

Kommunikation og anprisninger

Kommunikation

Anprisninger

Arbejdsgruppens anbefalinger

Valg af klimamærkningsmodel

Valg af grafisk identitet

Anbefaling af metode

Anbefaling om etablering af en offentlig database

Markedsføring og Kommunikation

Referencegruppe for det videre arbejde

Evaluering af klimamærket

Vejledning om brug af frivillige anprisninger

Næste skridt

Udvikling af opgørelsesmetode for klimaaftryk

Udvikling af database med fødevarers generiske klimaaftryk

Specificering af mærkningsmodellen

Udarbejdelse og notificering af det retlige grundlag

Udvikling af kontrolsystem

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

9.6

9.7

10.

Færdiggørelse af grafisk identitet

Udvikling af kampagne

Evaluering af mærket

Bilag 1 Kommissorium

Bilag 2 Onlinetest af mærkningsmodeller

Bilag 3. Foreløbig tidsplan

Bilag 4 Forslag fra Mejeriforeningen

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Forord

I april 2022 igangsatte den daværende S-regering et arbejde med henblik på, at Danmark får et

nationalt klimamærke for fødevarer. Der nedsattes en arbejdsgruppe, der har bidraget med

synspunkter og erfaringer i forhold til klimamærkning. Arbejdsgruppens anbefalinger vil indgå i

beslutningsgrundlaget for en politisk beslutning om indførelse af et klimamærke.

En nærmere beskrivelse af roller og ansvar for deltagere i arbejdsgruppen fremgår af kommis-

soriet i bilag 1.

Arbejdsgruppen har afholdt 13 møder i perioden maj 2022-april 2023 samt en workshop (22.

august 2022), hvor øvrige interessenter fik mulighed for at komme med input til et kommende

klimamærke. Desuden har Fødevarestyrelsen afholdt bilaterale møder med interessenter i og

udenfor arbejdsgruppen, der har ønsket dialog. Nærværende afrapportering og beslutningsop-

læg er et resultat af den samlede proces.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen har deltaget i arbejdsgruppemø-

derne. Sammen med Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har de desuden deltaget i en følgegruppe

for arbejdet med klimadata. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført test.

Fødevarestyrelsen takker arbejdsgruppen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, involverede

forskningsinstitutioner samt andre interessenter, ministerier og styrelser for deres input under-

vejs i processen.

Undertegnede har varetaget formandskabet i arbejdsgruppen, som er blevet sekretariatsbetjent

af Fødevarestyrelsen.

Per Preisler Christiansen

Formand for arbejdsgruppen

Innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen

Per Preisler Christiansen er gået på pension den 1. april 2023, men færdiggør denne afrapportering.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Opsummering

Arbejdsgruppen anbefaler:

•

at der etableres et statskontrolleret klimamærke som en skalamodel, hvor alle fødevarer rangeres i for-

hold til hinandens klimaaftryk.

•

at fødevarer kan mærkes med klimamærket enten baseret på generiske klimaaftryk eller baseret på pro-

duktspecifikke klimaaftryk, hvor der er blevet foretaget en beregning af det konkrete produkt. Klimaaftryk-

kene skal være sammenlignelige.

•

at der anvendes følgende grafiske identitet til mærkning af fødevarer med skalamodellen:

•

at der anvendes en A-LCA tilgang til opgørelse af fødevarers klimaaftryk. Aarhus Universitet har påbe-

gyndt arbejdet med en metodeforskrift.

•

at der opbygges en offentlig tilgængelig database med fødevarers klimaaftryk, som skal ligge til grund for

mærkningen. Databasen vil endvidere kunne anvendes til andre formål, f.eks. i offentlige indkøb og food

service. Databasen skal opdateres med jævne mellemrum. Der afsættes ressourcer til videreudvikling af

database og klimamærke.

•

at mærket understøttes af en kommunikationsindsats.

•

at arbejdsgruppen inddrages som referencegruppe i det videre arbejde.

•

at klimamærket evalueres efter, at mærket har været i anvendelse i 2 år.

•

at Fødevarestyrelsens vejledning i forhold til frivillige anprisninger videreudvikles.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Baggrund

Vi har en global klimaudfordring, der kræver handling på flere fronter. Ifølge FN’s klimapanel

IPCC er fødevaresystemet ansvarlig for 21-37 pct. af den totale globale klimabelastning

. Re-

geringen har ambitiøse klimamål, og et klimamærke skal bidrage til at indfri regeringens ambi-

tion om at reducere klimabelastningen med 70 pct. inden 2030.

Hos både producenter, i detailhandlen og hos natur- og forbrugerorganisationer er der et

ønske om at udvikle et statsligt klimamærke, som sikrer forbrugerne nem og transparent

vejledning om fødevarers

klimaaftryk.

Beregninger fra Klimarådet viser, at der kan spares 31-45 pct. på drivhusgasudledningen ift.

den nuværende kost, hvis forbrugerne spiser efter De officielle Kostråd

. Undersøgelser viser

også, at de fleste forbrugere gerne vil spise mindre klimabelastende men mangler vejledning i,

hvilke fødevarer de skal vælge. Et klimamærke på fødevarer har potentiale til at hjælpe forbru-

gerne med at vælge fødevarer med lavere klimaaftryk og vil derfor kunne være med til at sænke

den samlede klimabelastning fra kosten.

Det er ikke muligt at indføre et obligatorisk nationalt klimamærke, fordi obligatorisk fødevare-

mærkning er EU-harmoniseret. Et dansk statskontrolleret klimamærke skal derfor være et frivil-

ligt mærke.

Et statskontrolleret klimamærke skal sikre et mærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som

vil blive anvendt bredt af producenter og i detailhandlen. Et klimamærke skal desuden fremme

virksomheders og landbrugets produktudvikling i en retning, der understøtter fødevareproduk-

tion med lavere klimabelastning.

Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt

mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

Klimamærket er et initiativ i tråd med EU´s Jord til Bord-strategi, under hvilken der forventes at

blive defineret en ramme for en bredere bæredygtighedsmærkning og eventuelt på sigt et deci-

deret mærke for fødevarer i EU. På nuværende tidspunkt vurderer Fødevarestyrelsen, at et

eventuelt EU-bæredygtighedsmærke tidligst vil kunne være en realitet fra 2030. Kommissionen

har desuden i marts 2023 fremlagt sit forslag til regulering af grønne anprisninger

, som også

omfatter forslag til regulering af nationale mærker. I lyset af udviklingen i EU kommer der drøf-

telser af muligheder for fremtidig etablering af nationale mærker og deres sameksistens med et

eventuelt EU-bæredygtighedsmærke. Der arbejdes allerede nu med miljø- og klimamærkning i

andre EU-lande, bl.a. i Frankrig og Holland. Frankrig forventes at lancere et statskontrolleret

klima- og miljømærke i 2023. I Italien har man allerede ’Made green in Italy’-mærket.

IPCC (2022). Climate Change and Land. An IPCC Special Report on climate change, desertification,

land degradation, sustainable land management, food security, and greenhouse gas fluxes in terrestrial

ecosystem.

Drikkevarer er en del af begrebet fødevarer.

Klimarådet (2021). Klimavenlig mad og forbrugeradfærd – barrierer og muligheder for at fremme klima-

venlig kost i Danmark.

Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on substantiation and communi-

cation of explicit environmental claims (Green Claims Directive).

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

1. Arbejdsgruppens

sammensætning og

kommissorium

Arbejdsgruppen består af:

Martin Martin Hasgard Olesen, Kommerciel direktør, Netto, Salling Group

Thomas Roland, CSR-chef, Coop

Anne-Marie Jensen Kerstens, Fødevarechef, De Samvirkende Købmænd

Karin Breck, Politisk chef, Bæredygtigt forbrug, Forbrugerrådet Tænk

Saoirse McKeever Andersen, Fagchef for fødevarer, Dansk Erhverv

Niels Peter Nørring, Klimadirektør, Landbrug og Fødevarer

Leif Nielsen, Branchedirektør, Dansk Industri

Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Mogens Werge, CSR & Public Affairs Manager, Mærkevareleverandørerne

Torsten Buhl, Adm. Direktør, FødevareDanmark

Frederik Madsen, Sekretariatschef, Plantebranchen

Knud Loftlund, Afdelingschef, Bryggeriforeningen

Ole Lundberg Larsen, Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO, Foreningen Fiske-

branchen

Henrik Jellev Madsen, Fødevarechef, Bager- og Konditormestre i Danmark

Formand for arbejdsgruppen, Per Preisler Christiansen, Innovations- og udviklings-

direktør, Fødevarestyrelsen.

På arbejdsgruppemøderne deltog desuden Fødevareministeriets departement, Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet samt Energistyrelsen. Arbejdsgruppen har bidraget med synspunkter

og erfaringer ift. klimamærkning. Arbejdsgruppens kommissorium kan læses i bilag 1.

2. Valg af

klimamærkningsmodel

Formålet med klimamærket er at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med

et lavere klimaaftryk og samtidig fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i en

retning, der understøtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning. I henhold til EU-lov-

givningen kan der ikke indføres et obligatoriske klimamærke, da et sådan nationalt krav vil stride

mod varernes fri bevægelighed i EU. Der lægges derfor i arbejdet med et nationalt klimamærke

op til en frivillig mærkningsordning. Med udgangspunkt i dette formål har Arbejdsgruppen arbej-

det med følgende fire mærkningsmodeller:

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

En skalamodel på tværs af alle fødevarer

En skalamodel med to separate søjler for hhv. klima og ernæring på tværs af alle fø-

devarer

En skalamodel inden for fødevarekategorier

En best in class model inden for fødevarekategorier

Uanset mærkningsmodel gælder modellen for alle fødevarer.

2.1

Om forskellige modeller

Skalamodellen (også kendt som trafiklysmodellen) er en mærkningsmodel, hvor alle fødevarer

fordeles på en skala i flere niveauer (i farveskalaen fra grøn, gul, orange til rød) i forhold til deres

klimaaftryk. Fødevarer med lave klimaaftryk placeres i den grønne ende imens fødevarer med

høje klimaaftryk placeres mod den rødlige ende. Alle fødevarer kan uden undtagelse mærkes,

men da mærket vil være frivilligt, vil det ikke nødvendigvis blive anvendt på alle produkter.

Fordelen ved en skalamodel på tværs af alle fødevarer er, at man kan sammenligne

alle

føde-

varers klimaaftryk i forhold til hinanden. Derfor har mærket potentiale til at hjælpe forbrugerne

med at substituere fødevarer på tværs af fødevarekategorier og flytte forbruget i en retning fra

fødevarer med høje klimaaftryk mod fødevarer med lave klimaaftryk. Producenter vil gennem

produkt- og sortimentsudvikling opnå muligheden for en gradvis bedre mærkning, hvis det re-

sulterer i, at fødevaren kan rykke placering til et bedre niveau. Flere niveauinddelinger vil i nogen

grad kunne hjælpe producenten med at kommunikere mindre klimaforbedringer i fødevaren,

men det risikerer samtidig at gøre mærkningsordningen sværere at afkode og forstå for forbru-

geren.

En ulempe ved skalamodellen er, at modellen ikke hjælper med at differentiere mellem de fø-

devarer, hvis klimaaftryk ligger på samme niveau på skalaen. En anden ulempe er, at skalaen

giver indtryk af, at fødevarernes klimaaftryk kan rangeres lineært på 5 niveauer fra de grønne

mod de røde niveauer. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med fødevarernes reelle

klimaaftryk, som f.eks. kan være 50 gange højere i det højeste niveau ift. fødevarerne i det

laveste niveau. Derfor kræver et mærke baseret på skalamodellen en sideløbende kommunika-

tion om fødevarernes faktiske klimaaftryk.

Arbejdsgruppens har også drøftet en særlig version af en skalamodel på tværs af alle fødevarer,

nemlig en skalamodel med to separate søjler for hhv. klima og ernæring, baseret på et forslag

fra Mejeriforeningen (Bilag 4). Modellen omfatter en separat skala for fødevarers klimaaftryk og

en separat skala baseret på De officeille Kostråd, som inkluderer både ernæring og klima. Hvad

angår klima, har klimasøjlen de samme fordele og ulemper som beskrevet for skalamodellen på

tværs af alle fødevarer.

Arbejdsgruppen har undervejs i forløbet desuden drøftet muligheden for en skalamodel indenfor

fødevarekategorier foreslået af Bryggeriforeningen. I denne model inddeles fødevarer i forskel-

lige fødevarekategorier, hvorefter fødevarerne i den pågældende kategori fordeles på en skala

i flere niveauer i forhold til deres klimaaftryk.

Fordelen ved en skalamodel inden for kategorier er, at man kan forstå fødevarernes klimaaftryk

i forhold til hinanden inden for hver kategori. Denne model vil muligvis kunne skabe mere inci-

tament til klimaforbedringer hos flere producenter end skalamodellen på tværs af alle fødevarer.

Det skyldes, at intervallerne på skalaen inden for kategori typisk vil være mindre, og der således

vil være flere tilfælde, hvor producenten kan reducere klimaaftrykket på fødevaren tilstrækkeligt

til, at fødevaren kan placeres på et bedre niveau på skalaen.

En ulempe er, at fødevarernes klimaaftryk ikke kan sammenlignes på tværs af kategorierne.

Modellen bidrager således ikke til at flytte forbruget fra de fødevarer, der har de højeste klima-

aftryk, mod de fødevarer, der har de laveste klimaaftryk. En skalamodel inden for kategorier vil

yderligere betyde, at fødevarer med relativt lave klimaaftryk kan få et rødt mærke. Dette vil f.eks.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

være tilfældet, hvis en kategori som ’frugt og grønt’, der generelt består af fødevarer med lave

klimaaftryk, inddeles på en skala i flere niveauer. Her vil nogle fødevarer nødvendigivs blive

placeret i den røde ende af skalaen, og derved komme til at fremstå som havende et højere

klimaaftryk end fødevarer fra en anden kategori, hvor produkternes klimaaftryk reelt er større.

Omvendt vil fødevarer, som har høje klimaaftryk, kunne fremhæves positivt, hvis de er blandt

de fødevarer, som har de mindste klimaaftryk i deres egen kategori.

Hertil er det udfordrende entydigt at placere fødevarer i kategorier, da der altid vil være fødeva-

rer, der kan placeres i flere end én kategori. Derfor er det ikke nødvendigvis indlysende for

forbrugeren, hvilke andre fødevarer der ligger indenfor kategorien, og hvilke fødevarer der så-

ledes kan sammenlignes. Ved placeringen af fødevarer i kategorier vil alle fødevareproducen-

ternes interesser ikke kunne imødekommes.

Endeligt giver skalamodellen inden for kategori indtryk af, at fødevarernes klimaaftryk kan ran-

geres lineært på niveauerne fra de grønne mod de røde niveauer. Dette er imidlertid ikke i over-

ensstemmelse med fødevarernes reelle klimaaftryk, som afhængigt af kategorierne kan være

langt højere i det højeste niveau ift. fødevarerne i det laveste niveau. Derfor kræver et mærke

baseret på skalamodel indenfor kategorier en sideløbende kommunikation om fødevarernes

faktiske klimaaftryk.

Best in class modellen er en mærkningsmodel, hvor det kun er de klimamæssigt bedste føde-

varer indenfor de definerede fødevarekategorier, der kan mærkes. Individuelt for hver fødeva-

rekategori fastsættes en grænseværdi, og kun fødevarer med et klimaaftryk under denne værdi

kan mærkes.

Fordelen ved et mærke baseret på en best in class model er, at det er et positivt mærke sva-

rende til det som forbrugerne allerede kender fra andre fødevaremærker som f.eks. Nøglehullet.

Kategoriinddelingen vil hjælpe forbrugerne til at kunne træffe de bedste klimavalg indenfor hver

kategori, og det vil på samme tid være muligt at fremhæve de bedste fødevarer inden for kate-

gorierne. Best in class modellen kan skabe incitament for produktudvikling hos de producenter,

der kan opnå tilstrækkeligt lave klimaaftryk til, at fødevarerne kan mærkes.

Ulempen er, at best in class modellen ikke gør det muligt at sammenligne fødevarers klimaaftryk

på tværs af kategorierne. Dermed bidrager modellen ikke nødvendigvis til at ændre selve kost-

mønstret og flytte forbruget fra de fødevarer, som har de højeste klimaaftryk mod de fødeva-

rer, der har de laveste klimaaftryk. Med best in class modellen vil klimamærket også kunne

anvendes på fødevarer med høje klimaaftrykf, hvis de er blandt de klimamæssigt bedste føde-

varer i kategorien

En anden udfordring ved modellen er, at der altid vil være fødevarer, der kan placeres i mere

end én kategori. Derfor er det ikke nødvendigvis nemt for forbrugeren at vide, hvilke fødevarer

der kan sammenlignes. Ved placeringen af fødevarerne i kategorier vil alle fødevareproducen-

ternes interesser ikke kunne imødekommes.

Det gælder for alle modeller, at et mærke primært vil give incitament for at arbejde med klima-

forbedringer for de fødevarer, hvor det er realistisk at opnå en bedre placering på skalaen eller

et best class mærke.

Arbejdsgruppen har over en række møder diskuteret ovenstående kvaliteter og udfordringer ved

de fire modeller ift. forbrugervejledning og incitament for produktudvikling.

Fødevarestyrelsen har vurderet, at det kan være svært for forbrugeren at forstå et mærke ba-

seret på en skalamodel inden for kategori, fordi kompleksiteten øges af mange kategorier, som

hver er inddelt i flere niveauer. Den store kompleksitet har gjort, at der ikke er blevet arbejdet

videre med denne model. Det blev endvidere besluttet, at der ikke arbejdes videre med en ska-

lamodel, der både indeholder en søjle for klima og en søjle for ernæring. Yderligere information

om arbejdsgruppens drøftelser herom findes i kapitel 3.

F.eks. i en kategori med kød- og kødprodukter, hvor produkternes klimaaftryk generelt er relativt høje.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Arbejdsgruppen har baseret den endelige anbefaling til valg af mærkningsmodel på

resultaterne fra en online undersøgelse af hhv. skalamodellen på tværs af alle fødevarer og

best in class modellen inden for kategorier udført af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

Resultaterne af te-sten beskrives i kapitel 6.

2.2

Ét mærke i generisk og produktspecifik form

Arbejdsgruppen ønsker, at mærket skal kunne anvendes på så mange fødevarer som muligt,

uanset om producenten har ressourcer til selv at beregne fødevarens klimaaftryk eller ej. Derfor

arbejdes der på at etablere et datagrundlag med generiske klimaaftryk for fødevarer. Generiske

klimaaftryk betyder, at aftrykkene beregnes for fødevarer generelt, f.eks. olivenolie, tørrede kik-

ærter, gulerødder eller avokadoer, og ikke for konkrete produkter fra specifikke producenter.

En database med generiske klimaaftryk for fødevarer giver mulighed for, at både producenter

og detailhandel kan anvende mærket i sin generiske form i deres markedsføring. Databasen

anvendes til at dokumentere overensstemmelse med kravene til klimamærket.

Databasens råvaredata kan desuden anvendes til at foretage en beregning af klimaaftrykket for

en sammensat fødevare. Producenter, der har specifikke data fra deres egne produktionspro-

cesser, kan vælge at anvende egne data for at dokumentere overensstemmelse med kravene

for klimamærket. Klimamærket kan således dokumenteres på to måder; enten baseret på ge-

neriske værdier eller baseret på det specifikke produkts klimaaftryk. Det skal ved anvendelse af

mærket fremgå, hvilken type data anvendelsen er baseret på.

3. Fokus på klima

I EU arbejdes mod et fælles bæredygtighedsmærke, som formodes at omfatte flere parametre

end klima. Ved at inkludere flere parametre forventes det, at et mærke i højere grad kan mod-

virke suboptimering mellem forskellige aspekter af bæredygtighed.

Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt det nationale mærke burde omfatte andre parametre end

klima, og har herunder konkret vurderet et mærkningsforslag med ernæring fra

Mejeriforeningen jf afsnit 2.1. Arbejdsgruppen har over en række møder diskuteret fordele

og ulemper ved at inkludere ernæring i mærkningsordningen. Særligt har arbejdsgruppen

diskuteret ernæring ud fra betragtningen om, at fødevarer opfylder forskellige næringsbehov,

og at et godt klimavalg ikke i alle tilfælde er et godt ernæringsvalg.

Det er arbejdsgruppens anbefaling, at et mærke skal fremstå enkelt og letafkodeligt. Der peges

derfor på, at man i første omgang arbejder med et mærke, der udelukkende har fokus på klima.

Det skal ved evaluering af mærket vurderes, om det er muligt og aktuelt at tilføje yderligere

parametre, f.eks. ernæring, dyrevelfærd, eller flere miljøparametre. Som bidrag til eventuelle

fremtidige drøftelser om at udvide klimamærket med flere miljøparametre er der igangsat et

forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som blandt andet har fokus på suboptimering af for-

skellige miljøparametre samt dyrevelfærd.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

4. Valg af metode til opgørelse

af klimaaftryk

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at fødevarer skal kunne mærkes med klimamærket

enten baseret på produktspecifikke beregninger eller baseret på fødevarens generiske klimaaf-

tryk. For at sikre at produktspecifikke aftryk kan holdes op imod generiske aftryk, skal der være

overensstemmelse mellem den generiske og produktspecifikke metode, som anvendes til at

beregne fødevarernes klimaaftryk.

Datagrundlaget for det kommende klimamærke vil være baseret på en livscyklustilgang til be-

regning af fødevarers klimaaftryk. Livscyklusvurdering (LCA) er en af de mest anvendte metoder

til at opgøre fødevarers miljø- og klimapåvirkning

Der er grundlæggende to tilgange til LCA. Disse er hhv. Attributiv LCA (A-LCA) og Konsekvens

LCA (C-LCA). I en A-LCA vurderes det nuværende aftryk forbundet med en given produktion,

mens der i en C-LCA undersøges konsekvensen af at producere en ekstra enhed. Eksisterende

data om fødevares miljø- og eller klimaaftryk baserer sig overvejende på A-LCA-metoden, både

hvad angår produktspecifikke beregninger og klimaaftryk for generiske fødevarer.

Arbejdsgruppen er blevet præsenteret for de to LCA tilgange og anbefaler, at der i forbindelse

med klimamærket anvendes A-LCA-tilgang til opgørelse af fødevarers klimaaftryk. Denne an-

befaling er tiltrådt af Fødevareministeriet, og arbejdet med en metodeforskrift er påbegyndt ved

Aarhus Universitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at A-LCA tilgangen kan

anvendes til at opgøre fødevarers klimaaftryk med henblik på en mærkningsordning, og at me-

toden vil være i overensstemmelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige opgø-

relser af klimaaftryk.

4.1

A-LCA i EU-regi

Det vil være gavnligt for den danske fødevareeksport og den store andel af importerede føde-

varer på det danske marked, hvis den valgte dataopgørelsesmetode følger udviklingen i EU tæt.

EU-Kommissionens Product Environment Footprint -metode (PEF) er baseret på A-LCA og for-

ventes at spille en rolle i fremtidig regulering af dokumentation af grønne anprisninger og rela-

terede policyinitiativer. Det forventes i denne forbindelse, at PEF videreudvikles for bedre at

dække påvirkninger f.eks. relateret til biodiversitet og dyrevelfærd i fødevareproduktionen.

PEF eller PEF-lignende metoder anvendes og undersøges allerede i flere lande i Europa, i for-

hold til nationale klimamærkningsordninger for fødevarer eller opgørelse af miljø- og klimadata

for fødevarer. I Frankrig har man f.eks. etableret en database med miljøaftryk opgjort efter en

PEF-lignende metode for godt 2.600 fødevarer. Frankrig forventes også at lancere et statskont-

rolleret klima- og miljømærke baseret på en PEF-lignende metode og det italienske ”Made green

in Italy” -mærket er ligeledes baseret på PEF. I Holland har regeringen bevilget finansiering til

opbygning af et miljø- og klimadatasæt for ca. 3.000 fødevarer baseret på en PEF-lignende

metode. Ambitionen i Holland er også at udarbejde et PEF-baseret mærke.

I en livscyklusanalyse tages alle betydningsfulde miljøpåvirkninger og alle led under hele fødevarens

livscyklus med i vurderingen. I nærværende fokuseres på klima, mens andre miljøparametre herunder bio-

diversitet undlades. Det skal nævnes, at metoder for livscyklusvurdering ikke altid giver et fuldstændig ret-

visende billede af effekten af forskellige produktionsforhold, for eksempel økologi. Der foregår relevant ud-

vikingsarbejde, og resultater fra disse vil blive taget i betragtning i arbejdet med klimamærket fremadrettet.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Endelig pågår et undersøgende arbejde af et muligt LIFE finansieret projekt, hvor Holland,

Frankrig, Spanien og Tyskland vil undersøge, hvordan der indbyrdes kan opbygges harmonise-

rede nationale databaser baseret på harmoniserede metoder. Der skal udformes et fælles for-

slag til, hvordan disse databaser kan udformes. Målet er at opnå sammenlignelighed på tværs

af lande. Det bliver afgjort i løbet af første halvår 2023 om, der er afsat midler til opgaven.

5. Grafisk identitet

Arbejdsgruppen ønsker at skabe et mærke, som forbrugerne umiddelbart afkoder og associerer

med klimaproblematikken, og som i indkøbssituationen guider dem i retning af fødevarer med

lave klimaaftryk. Samtidig skal mærket være enkelt i sit udtryk og nemt at afkode i en indkøbs-

situation, hvor tiden er knap, og hvor der er mange andre budskaber i spil såsom pris, tilbud, tid,

convenience, sult mm.

5.1

Skalamodel: Cylinderen

Skalamodellen er formet som en cylinder med bløde kanter, der giver en dynamisk overgang.

Mærkets visuelle udtryk er i sin form behageligt for øjet at aflæse. Trods en vis kompleksitet har

mærket samtidig en enkelhed over sig, bl.a. fordi mærket giver mulighed for en op/nedskalering

af kompleksitet idet man kan vælge kun at anvende én farve. Mærket kan således både anven-

des i den fulde skala med fem niveauer i forskellige farver og som enkeltstående med kun en

enkelt farve, hvor kun det enkelte bogstav er fremhævet. Ligeledes kan mærket anvendes i en

sort/hvid version.

Det er vigtigt at vise, at det er en myndighed, der står bag mærket. Det er tydeligt med kronens

centrale fremtoning.

Mærket kan bruges både vertikalt og horisontalt, alt efter hvad der passer bedst på emballagen.

Der er valgt en douche farvetone, så farverne fremstår behagelige for øjet, men samtidig mar-

kante nok til at blive bemærket på emballagen. Farveskalaen fra grøn til rød er kendt fra andre

skalamærker og er derfor intuitivt let at afkode for de fleste forbrugere.

Der har været foreslået andre grafiske identiteter for skalamodellen, men arbejdsgruppen har

valgt cylinderen.

Eksempel på fuld cylinderskala i både farve og sort/hvid version:

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Eksempel på cylinderskalaens enkeltmærker:

Eksempel på hyldeforkant:

5.2

Best in class modellen visualiseres som en sky for tydeligt at symbolisere CO2. Formen er or-

ganisk med bløde kanter, og farven blå skaber associationer til himmel, luft og CO2. Mærkets

visuelle udtryk er i sin form behageligt for øjet at aflæse. Ligeledes kan mærket anvendes i en

sort/hvid version. Det er vigtigt at vise, at det er en myndighed, der står bag mærket. Det er

tydeligt pga. kronen og dens centrale fremtoning.

Også for best in class modellen har arbejdsgruppen haft flere grafiske identiter at vælge mel-

lem.

Best in class model: Skyen

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

6. Test af modellerne

6.1

Test ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har testet best in class modellen (skyen) og skalamodellen

(cylinderen). Testen blev udført som en onlinetest, hvor 1.357 deltagere købte ind i et online

supermarked, der var udarbejdet til lejligheden, og hvor forskellige fødevarer var mærket med

enten best in class mærket eller skalamærket.

Disse indkøb blev testet op imod en kontrolgruppe, som handlede i samme online supermarked,

men hvor ingen fødevarer var klimamærket

Efterfølgende svarede deltagerne på spørgsmål om fødevarevalg og præferencer i forhold til,

hvilket klimamærke der bedst vil kunne guide dem til at vælge fødevarer med lavere klimaaftryk

Arbejdsgruppen er løbende blevet inddraget i arbejdet med testen og dens indhold og har fået

mulighed for at komme med input undervejs.

Fødevarernes klimaaftryk var i testen baseret på den franske Agribalyse database. Grænse-

værdier for best in class mærket samt niveaugrænser i skalamærket er fastsat i samarbejde

med arbejdsgruppen. Grænseværdierne kan ses i bilag 2.

Testen viser, at forbrugerne ønsker et klimamærke og forstår hensigten bag begge klimamærker

lige godt. Samtidig foretrækker 91 pct. skalamærket fremfor best in class mærket. Desuden

viser testen, at skalamærket i højere grad gør forbrugerne i stand til at identificere de fødevarer,

der har de laveste klimaaftryk både indenfor og på tværs af fødevarekategorier. Særligt i kate-

gorien for pålægsvarer stiger andelen af forbrugere, der korrekt udpeger det bedste klimavalg

fra 50 pct. i kontrolgruppen til 62 pct., når fødevarer er mærket med skalamærket. Samme for-

bedring findes ikke ved brug af best in class mærket.

Testen var ’uhjulpen’ i den forstand, at deltagerne ikke fik forudgående instruktion i at handle

efter særlige hensyn eller information om, at de testede klimamærker. Testen foregik i et online

supermarked med et begrænset udvalg af varer og baserer sig på et enkelt indkøb. Derved

opnår man ikke effekten af en eventuel opbygning af erfaring. Testen fandt ikke signifikante

forskelle mellem indkøbskurvenes klimaaftryk i de grupper, som var udsat for et klimamærke,

sammenlignet med kontrolgruppen. Dog viste resultaterne, at indkøbskurvens klimaaftryk var

lavere for deltagere, der havde handlet ind i et supermarked med skalamærket end dem, der så

best in class mærket

. Forbrugere, som angiver at navigere efter klima, når de handler, havde

generelt lavere klimaaftryk i deres indkøbskurve.

Ligeledes viser testen, at forbrugernes egne antagelser om fødevarernes klimaaftryk danner en

korrekt rækkefølge af fødevarer fra lavest til højest klimaftryk. Deres angivelse af drivhusgasud-

ledningen af de mindst klimabelastende produkter er i gennemsnit ganske præcise. Derimod

Testen blev gennemført online, da test i et fysisk supermarked er ikke muligt, fordi de testede mærker

ikke er baseret på aktuelle data. Derfor er der ikke nødvendigvis tilstrækkelig dokumentation for mærker-

nes anvendelse. Mærkerne kan derfor være vildledende og dermed i strid med fødevareinformationsfor-

ordningen.

Det fulde test-set up samt resultater af testen kan ses i bilag 2.

Indkøbskurvenes klimaaftryk for deltagere, der handlede ind i supermarked med Skalamærket, var 17,3

kg CO

e, mens det for Best in class- og kontrolgruppen var hhv. var 18,0 og 17,9 kg CO

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

undervurderes klimaaftrykket væsentligt for de fødevarer, der har de højeste klimaaftryk. Denne

udfordring afhjælpes ikke af de to testede klimamærker.

6.2

Andre tests af klimamærker

Salling Group og Coop har begge testet egne klimamærkninger i udvalgte danske supermarke-

der i hvv. 2021 og 2022. Begge mærkninger baserede sig på best in class modeller og blev

opsat som mærkning på hyldeforkanter samt introduceret med støttende kommunikation i bu-

tikkerne. Både Coop og Salling Group har konkluderet, at deres respektive indsatser har vist en

lille positiv effekt i form af lavere klimaaftryk fra det samlede salg i de butikker, hvor klimamær-

kerne var blevet indført

Arbejdsgruppen er ikke bekendt med, at der har været testet klimamærker i form af skalamærket

i fysiske butikker. Flere andre undersøgelser er baseret på survey og online test setup, og har

tilsvarende testen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sammenlignet forskellige mærk-

ningsmodeller op mod hinanden. Undersøgelserne understøtter, at klimamærkning med skala-

mærkning performer bedre end best in class mærkning ift. forbrugernes forståelse og indkøb

(Meyerding et al. (2019))

. Yderligere har et studie af Arrazat et. Al. (2023)

testet en 5-trins

farveskala, som afspejler fødevarernes miljøaftryk [”environmental footprint single score”]. Ud-

over at studiet finder, at tilstedeværelsen af et skalamærke resulterede i et signifikant mindre

miljøaftryk fra måltidsindkøbene, så konkluderes, at miljømærkets tilstedeværelse opnåede en

yderligere effekt, når det blev ledsaget af information om, at deltagerne skulle handle måltider,

som var var ”gode for planeten”.

7. Kommunikation og

anprisninger

7.1

Kommunikation

Udvikling og introduktion af et klimamærke på det danske marked gør det ikke alene. Mærket

bør følges op af massive kommunikations- og markedsføringskampagner, der skal skabe en

fælles forståelse for og brug af mærket. Der findes et særligt behov for at kommunikere, hvor

stor forskel der faktisk er i fødevarers klimaaftryk.

Det må derfor antages, at når klimamærket opnår samme kendskabsgrad som andre offentlige

mærkningsordninger, så vil flere forbrugere lade sig vejlede af mærket og heraf kan en større

effekt opnås. Klimarådet har i deres rapport ”Klimavenlig mad og forbrugeradfærd” (2021) til-

svarende peget på, at et klimamærke kan være et virkemiddel til at normalisere en mere klima-

venlig kost.

For at et klimamærke opnår den positive effekt på forbrugernes klimaaftryk, som det er tiltænkt,

vil implementering af et klimamærke kræve en flerårig kampagneindsats, som har til formål at

Arbejdsgruppemøde den 8. Juni 2022

Følg med i arbejdet (foedevarestyrelsen.dk)

Meyerding, S.G.H. et al. (2019). Consumer Preferences for Different Designs of Carbon Footprint Labelling on Tomatoes in Germany—

Arrazat et al. (2023). Traffic-light front-of-pack environmental labelling across food categories triggers more environmentally friendly food

Does Design Matter? Sustainability

choices: a randomised controlled trial in virtual reality supermarket. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

oplyse om mærket og hjælpe forbrugerne til at forstå og bruge mærket og lade sig guide i ind-

købssituationer. Mærkets succes vil afhænge af, at mærket anvedes på et bredt udsnit af føde-

varer, at der er opbakning fra mange parter i Danmark, samt at der opnås finansiering til udvik-

ling og vedligeholdelse af en database.

Et opmærksomhedspunkt i kommunikationsindsatsen om klimamærket er relationen til andre

bæredygtighedsparametre såsom biodiversitet, rent drikkevand, ernæring eller dyrevelfærd.

Forbrugerne skal være opmærksomme på, at mærket ikke erstatter, men supplerer andre mær-

ker, f.eks. økologimærket eller nøglehulsmærket.

7.2

Anprisninger

Arbejdsgruppen ønsker, at der sættes fokus på producenternes incitament til produktudvikling

med det formål at nedsætte det samlede klimaaftryk. For nogle producenter kan der være et

ønske om at kunne supplere et evt. klimamærke med frivillige anprisninger omkring deres posi-

tive tiltag i forhold til klimaet. Derudover findes der en række fødevarer, for hvilke klimamærket

ikke forventes at bidrage til producenternes incitament til at arbejde med klimaforbedringer, men

hvor der trods dette findes potentiale for markante klimaforbedringer. For nuværende vil det for

eksempel være vanskeligt for de fleste oksekødsprodukter at flytte sig fra den røde kategori på

skalaen. Andre frivillige anprisninger kan bidrage til incitament hos producenterne og synliggøre

de væsentlige klimaforbedringer, der kan opnås for disse typer af fødevarer.

Det er som udgangspunkt muligt at anvende supplerende frivillige anprisninger i forhold til kon-

krete fødevarer. Anprisninger må dog hverken generelt eller i forhold til klimamærkets

betydning være uklare eller forvirrende eller i værste tilfælde vildlede forbrugerne i forhold til

positive egenskaber ved fødevaren.

Metodeforskriften og databasen vil muliggøre sammenligning af produkters generiske klimaaf-

tryk og sammenligning mellem produkter fra en specifik producent og de generiske klimaaftryk

for produkter.

På samme vis vil udviklingen af en metodeforskrift og database kunne anvendes i offentligt

ind-køb (både SKI-aftaler og kommunale indkøb), ligesom det kan give food service og

køkkener mulighed for at beregne vejledende værdier for det samlede klimaaftryk fra indkøb

og måltider, såfremt databasen indeholder tilstrækkelig antal generiske klimaaftryk for

fødevarer.

Food service og køkkener kan vælge at indkøbe klimamærkede fødevarer og kommunikere

dette, men der er som udgangspunkt alene lagt op til, at fødevarer decideret skal kunne ’klima-

mærkes’.

I Fødevarestyrelsens mærkningsvejledning findes der et afsnit vedrørende miljømæssige

og etiske forhold. Dette afsnit er udarbejdet for at vejlede virksomheder på et nyt og

komplekst område. Afsnittet vil løbende blive revideret for at understøtte ovenstående

muligheder.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

8. Arbejdsgruppens

anbefalinger

8.1

Valg af klimamærkningsmodel

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et statskontrolleret klimamærke.

Arbejdsgruppen anbefaler, at et klimamærke skal kunne anvendes på alle fødevarer, herunder

drikkevarer, og at mærket baseres på en skalamodel på tværs af alle fødevarer. Fem niveauer

på skalaen anses som passende og tilsvarer det testede skalamærke

. Brug af farver (fra grøn

til rød) samt angivelse af bogstaver (fra A til E) er essentiel for den intuitive forbrugerforståelse

af skalamærket.

Arbejdsgruppen anbefaler, at fødevarer enten kan mærkes med klimamærket baseret på ge-

neriske klimaaftryk eller baseret på produktspecifikke klimaaftryk, hvor der er blevet foretaget

en beregning af det konkrete produkt

Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes de fornødne ressourcer til at understøtte udvikling

og implementring af klimamærket inklusiv de følgende anbefalinger

8.2

Valg af grafisk identitet

Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med cylindermærket.

Cylindermærket har den fordel, at det er simpelt i sit udtryk og derfor nemt at arbejde med for

producenter og nemt at afkode for forbrugere. Samtidig taler det med sin form og farve ind i en

skalamodel, som mange forbrugere kender fra andre sammenhænge og derfor intuitivt nemt

kan afkode.

8.3

Anbefaling af metode

Arbejdsgruppen anbefaler, at der anvendes en A-LCA tilgang til opgørelse af fødevarers klima-

aftryk.

Anbefalingen er tiltrådt i Fødevareministeriet, og arbejdet med en metodeforskrift er påbegyndt

ved Aarhus Universitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at A-LCA tilgangen

kan anvendes til at opgøre fødevarers klimaaftryk med henblik på en mærkningsordning, og at

metoden vil være i overensstemmelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige

opgørelser af klimaaftryk.

8.4

Anbefaling om etablering af en offentlig database

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en offentlig database med fødevarers klimaftryk, der

1) kan anvendes til generisk klimamærkning af fødevarer og 2) kan anvendes i bredere kontekst

Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der først tages endelig stilling til antallet af skalatrin, når der skal

fastsættes grænseværdier for niveauinddeling i skalaen.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

f.eks. offentlige indkøb (SKI-aftaler og kommunale indkøb), i food service, restaurationsbran-

chen til virksomheders markedsføring samt oplysning til forbrugerne.

Arbejdet til støtte for udvælgelse af de første 500 fødevarer er påbegyndt ved DTU Fødevare-

instituttet.

Databasen skal opdateres med jævne mellemrum. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes

ressourcer til videreudvikling af database og klimamærke.

8.5

Markedsføring og Kommunikation

Arbejdsgruppen anbefaler, at mærket bakkes op af en massiv kommunikations- og markedsfø-

ringskampagne, hvor forbrugerne, producenterne og detailhandlen sammen skal skabe en fæl-

les forståelse for og brug af mærket. Implementering af et klimamærke vil kræve en flerårig

kampagneindsats med det formål at oplyse om mærket og hjælpe forbrugerne til at forstå og

bruge mærket og lade sig guide i indkøbssituationer.

8.6

Referencegruppe for det videre arbejde

Arbejdsgruppen anbefaler, at gruppen inddrages som referencegruppe i det videre arbejde for

at sikre forskellige hensyn og erfaringer. Interessenternes kompetencer kan bringes ind i de

videre drøftelser omkring datagrundlaget, den endelig specificering af mærkningsmodellen og

kontrolkonceptet samt planlægning af markedsføring.

8.7

Evaluering af klimamærket

Arbejdsgruppen anbefaler, at klimamærket evalueres, når mærket har været i anvendelse i 2

år med henblik på eventuelle tilrettelser. Evalueringen bør omfatte bl.a. effekt, anvendelse,

funktionalitet og behov for justeringer og udvidelse af mærket med andre parametre.

8.8

Vejledning om brug af frivillige anprisninger

Arbejdsgruppen anbefaler, at Fødevarestyrelsens vejledning i forhold til frivillige anprisninger

videreudvikles. Andre frivillige anprisninger kan bidrage til incitament hos producenterne og

synliggøre de væsentlige klimaforbedringer.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

9. Næste skridt

Arbejdsgruppens anbefalinger er det første skridt henimod et statskontrolleret klimamærke. Den

endelige konkretisering af et klimamærke kræver videre arbejde bl.a. med:

Udvikling af opgørelsesmetode for klimaaftryk

Udvikling af en database for fødevarers generiske klimaaftryk

Specificering af mærkningsmodellen

Udarbejdelse og notificering af det retlige grundlag

Udvikling af kontrolsystem

Færdiggørelse af grafisk identitet

Udvikling af kampagne

Mærket forventes tidligst at kunne anvendes fra 2025. I Bilag 3 findes Fødevarestyrelsens fore-

løbige tidsplan for det videre arbejde. Det videre arbejde med klimamærket og datagrundlaget

kræver offentlig finansiering.

Arbejdsgruppen anbefaler, at gruppen indrages som referencegruppe i det videre arbejde.

9.1

Udvikling af opgørelsesmetode for klimaaftryk

Det videre arbejde med datagrundlaget er definerende for tidshorisonten for lanceringen af Kli-

mamærket. Fødevarestyrelsen har igangsat udvikling af en A-LCA baseret metodeforskrift til

opgørelse af fødevarers generiske og produktspecifikke klimaaftryk ved Aarhus Universitet. Me-

toden vil læne sig op ad EU-kommissions PEF-metode

samt andre EU landes arbejde med

opgørelser af fødevarers klimaaftryk, særligt metoden anvendt til opgørelser af fødevarers kli-

maaftryk i den franske Agribalyse-database. Universitets forslag til metodeforskrift vil blive sendt

til høring.

Metodeforskriften for fødevarers generiske klimaaftryk forventes at være færdig til høring ultimo

2023, og metodeforskriften for produktspecifikke opgørelser i løbet af 2024. Det er muligt, at der

herefter skal afsættes tid til videre test og eventuel revidering af metoden.

I metodeudviklingsfasen skal der tages stilling til hvilke led i livscyklussen af en fødevare, der

skal indgå i beregningen af klimaaftrykket. Det vil f.eks. blive vurderet, hvorvidt faser efter de-

tailleddet kan inkluderes på en tilfredstillende måde. Dette vil for eksempel kræve, at det gen-

nemsnitlige klimaaftryk fra transport fra butikken og hjem og fra tilberedning i hjemmet kan be-

regnes.

I forbindelse med udviklingen af metodeforskriften skal der tages stilling til en række tekniske

spørgsmål, såsom systemafgrænsning og cutt off-kriterier for udeladelse af processer og mate-

rialestrømmer, allokeringsprincipper for emissioner i forbindelse med fødevareproduktion med

flere outputs (f.eks. kombineret mælke- og kødproduktion), anvendelse af baggrundsdata, stan-

dardprocesser, modelleringskrav og standardværdier, krav for anvendelse og kvalitet af primær-

og sekundærdata samt hvordan det generiske aftryk for fødevarer afspejler oprindelsslande.

Der vil ikke være fuld overensstemmelse med EU-kommissionens PEF-metode, som i princippet kun

tillader sammenligning af fødevarer indenfor de produktkategorier, hvortil der er blevet defineret såkaldte

kategoriregler. I forhold til klimamærket ønskes der mulighed for sammenligning af alle fødevarers klima-

aftryk uanset om de hører under den samme kategori eller ej.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Metodeforskritften skal sikre højest mulig sammenlignelighed mellem det generiske og produkt-

specifikke klimaaftryk, herunder f.eks. ift. sammenhold i anvendt baggrundsdata.

Den kommende metode vil som udgangspunkt muliggøre sammenligning af klimaaftryk givet

som kg CO2e pr. kg fødevare. Sideløbende med udvikling af metodeforskriften skal der tages

stilling til, hvorvidt klimaaftrykket skal beregnes pr. kg fødevare for klimamærket, eller om det

bør omregnes til andre enheder f.eks. protein- eller tørstofindhold

9.2

Udvikling af database med fødevarers generiske

klimaaftryk

Det er en forudsætning, at der etableres en database med generiske klimaaftryk for fødevarer,

for at kunne lave et mærke, der kan tildeles på basis af generiske aftryk. Det er i forbindelse

med arbejdet blevet italesat, at en database ville kunne anvendes bredere end relateret til et

klimamærke, f.eks. i forbindelse med offentlige indkøb, i food service og restaurationsbranchen

samt af virksomheder i deres markedsføring. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der etableres

en database, der ville kunne understøtte en række øvrige initiativer.

DTU Fødevareinstituttet skal i løbet af 2023 udvælge de 500 klimamæssigt mest interessante

fødevarer for dansk forbrug, der bør indgå i den første version af databasen. Det er ambitionen,

at databasen på sigt vil omfatte over 2.000 fødevarer.

Den første version af databasen kan tidligst etableres efter, at der er blevet defineret en metode

for opgørelse for fødevarers generiske klimaaftryk. Tidshorisointen for etablering af databasen

afhænger også af udbudsprocesser, hvilke fødevarer den første version skal omfatte, og hvor-

vidt data for disse fødevarer er tilgængelige i den form, som defineres i metodeforskriften. I

etableringsfasen vil der skulle tages konkret stilling til eventuelle problematikker relateret til data-

tilgængeligheden såsom eventuelle mangler på data om emissioner relateret til forskellige pro-

duktionsformer.

Den første version af databasen forventes færdig tidligst ultimo 2024. Databasen skal videreud-

vikles og opdateres med jævne mellemrum, og hvis særlige behov opstår.

For at facilitere beregning af generiske klimaaftryk for sammensatte fødevarer og måltider skal

der udvikles et beregningsværktøj, som udnytter de generiske data fra databasen.

9.3

Specificering af mærkningsmodellen

Arbejdsgruppens anbefaling om en skalamodel i fem niveauer på tværs af alle fødevarer dan-

ner udgangspunkt for yderligere specificering af modellen. Der skal i det videre arbejde bl. a.

træffes beslutninger om følgende spørgsmål:

•

Grænseværdier for niveauinddeling i skalaen

Om klimaaftrykket kommunikeres som kg CO2e pr. kg fødevare eller i relation til an-

dre funktioner fødevaren har, f.eks. protein- eller tørstofindhold

Udvikling af konkrete retningslinjer, herunder betingelser for hvordan mærket kan

anvendes både på fødevaren og i butikken

Hvis klimamærket baseres på kg CO2e per kg fødevare, skal forbrugeren informeres om, at fødevarer-

nes klimaaftryk ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte. Det skyldes f.eks., at fødevarer ikke altid

anvendes til samme formål/kan være multifunktionelle, samt at forskellige fødevarer ikke har samme næ-

ringsværdi, ikke bruges i samme mængder og kan konsumeres mere eller mindre fortyndede og tilbe-

redte.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

9.4

Udarbejdelse og notificering af det retlige grundlag

Kriterier for anvendelse af mærket kan fastsættes i bekendtgørelsesform, når metodeforskriften

for fødevarers produktspecifikke og generiske klimaaftryk er på plads. Når bekendtgørelsen er

udarbejdet og har været i høring, skal den notificeres til Kommissionen og de øvrige medlems-

stater, hvorefter der er en stand-still-periode på minimum tre måneder. Hvis ikke Kommissionen

eller de øvrige medlemsstater afgiver negativ udtalelse, kan bekendtgørelsen efter stand-still-

perioden udstedes.

9.5

Udvikling af kontrolsystem

Anvendelsen af et klimamærke skal underlægges en kontrol, som Fødevarestyrelsen sætter

rammerne for. Det er endnu ikke afgjort, hvordan kontrollen skal tilrettelægges. Udgifterne vil

dog afhænge af, hvorvidt anvendelse af mærket skal bero på en godkendelsesordning. Når

rammerne for et evt. mærke er fastlagt, skal det besluttes, hvordan kontrollen skal udmøntes.

Der vil være mulighed for, at mærket kontrolleres stikprøvevis enten i den ordinære kontrol eller

ved kampagnekontrol i engros- eller detailleddet, alt afhængig af hvor mærket anvendes på et

konkret produkt.

En mulighed er også, at kontrollen af dokumentationen bag mærket udliciteres til en 3. part.

9.6

Færdiggørelse af grafisk identitet

Der vil være behov for at færdiggøre den grafiske identitet for mærket. Det omfatter bl.a. at fin-

pudse det visuelle ift. farve, kanter etc. samt at mærket fremstilles i forskellige formater, som

gør det anvendeligt på forskellige former for emballager, hyldeforkanter, toolbox, markedsfø-

ringsmaterialer mv. Dertil skal udarbejdes en kort manual for den grafiske anvendelse af mær-

ket. Der skal tages højde for brugen af mærket på hyldeforkanter i den grafiske identiet.

9.7

Udvikling af kampagne

Erfaringerne fra øvrige danske mærkningsordninger på fødevarer viser, at der er et stort og

vedvarende behov for løbende at kommunikere om mærket. Kommunikation om mærket skal i

første omgang sikre kendskab og forståelse af mærket og i næste omgang motivere forbrugerne

til at gøre brug af mærket i indkøbssituationen. Der vil skulle gennemføres en stor lancerings-

kampagne, som anbefales at gøre brug af både print, outdoor, digitale og sociale medier og

optimalt set TV for at sikre, at vi rammer forbrugerne bredest muligt. Kampagnen vil skulle un-

derstøttes af øvrige presse- og kommunikationsindsatser på Fødevarestyrelsens og andre ak-

tørers platforme. Fødevarestyrelsen vil i den proces inddrage såvel reklame- som mediebu-

reauer i udarbejdelsen, ligesom det kan være relevant at inddrage dele af arbejdsgruppen i den

kreative proces. Styrelsen anbefaler, at kampagnearbejdet igangsættes mindst et år forud for

lanceringen.

Erfaringer fra andre mærkningsordninger under Fødevarestyrelsen viser, at der er behov for

kampagneindsatser mindst en gang årligt for at sikre forståelse og løbende øge kendskabet til

det kommende klimamærke. Der skal således prioriteres ressourcer til kampagne flere år frem.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

10. Evaluering af mærket

Mærket skal evalueres efter, at det har været i anvendelse i 2 år med henblik på mulige tilret-

ninger. Evalueringen kan bl.a. omfatte følgende punkter:

•

Effekt på indkøbsvaner

Anvendelse på forskellige produkttyper og anvendelse af mærket i sin produktspeci-

fikke og generiske form

Funktionalitet: Antal niveauer og grænseværdier for niveauerne i skalaen

Grafisk identitet

Behov og mulighed for udvidelse af mærket til flere parametre end klima, f.eks. ernæ-

ring, dyrevelfærd eller andre miljøparametre

Behov for justering af mærket pga. Jord til Bord -strategien og Green Claims initiativet i

Datagrundlag: Behov for videreudvikling og opdateringsfrekvens af databasen

Kendskab til mærket

Fødevarestyrelsen har igangsat et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, hvis resultater vil under-

støtte drøftelsen af behov og mulighed for udvidelse af mærket til yderligere bæredygtighedsparametre.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Bilag 1 Kommissorium

Kommissorium for arbejdsgruppe om udvikling af klimamærke til

fødevarer (16. juni 2022)

Baggrund og formål

Fødevareforbruget i de vestlige lande udgør i dag omkring 25 pct. af den samlede klimabelast-

ning pr. person

og samtidig viser undersøgelser, at forbrugerne generelt har et stort ønske om

at spise mere klimavenligt, men mangler vejledning i, hvordan de kan gøre. Der er samtidig en

stigende efterspørgsel efter et nationalt klimamærke fra erhverv, detail og forbrugerorganisati-

oner. Formålet med klimamærket er at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg

med et lavere klimaaftryk og samtidig fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i

en retning, der understøtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning.

Rammer for arbejdet

I henhold til EU-lovgivningen kan der ikke indføres et obligatoriske klimamærke, da et sådan

nationalt krav vil stride mod varernes fri bevægelighed i EU. Der lægges derfor i arbejdet med

et nationalt klimamærke op til en frivillig mærkningsordning. I henhold til EU-lovgivningen, er der

ikke noget til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte regler for en sådan ordning, så længe

mærkningen ikke vildleder forbrugerne, ikke strider mod eksisterende obligatoriske EU-krav om

mærkning og ikke er til hinder for varernes fri bevægelighed i EU.

I marts 2022 forventes EU-Kommissionen at fremlægge et forslag til regulering af grønne an-

prisninger (green claims). Yderligere forventes der i 2024 at blive fremlagt initiativ fra EU-Kom-

missionen om en ramme for bæredygtighedsmærkning, som omfatter ernærings-, klima-, miljø-

mæssige og sociale aspekter af fødevareproduktion.

Der vil i arbejdet med et nationalt klimamærke blive inddraget konklusioner, anbefalinger og

eventuelle regler fra EU i forhold til model, datagrundlag og opgørelsesmetode. For at fremtids-

sikre datagrundlaget for et eventuelt klimamærke ift. EU-Kommissionens kommende lovgivning

vedrørende grønne anprisninger, herunder Kommissionens metodegrundlag for ”Product En-

vironmental Footprint” (PEF) samt ”Product Environmental Footprint Category Rules” (PEFCR),

bør muligheden for, at datagrundlaget for klimamærket kan være PEF-kompatibelt undersøges.

Analysen kan også indeholde en vurdering af alternative datasæt og opgørelsesmetoder. Dertil

vil snitflader til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige arbejde med klimaaftryksbereg-

ninger og emissionsfaktorer skulle inddrages i arbejdet.

For et troværdigt og pålideligt klimamærke er det afgørende, at mærkets kriterier udarbejdes og

opdateres ud fra et validt og egnet datagrundlag.

Udviklingen vil ske i tæt samarbejde med detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorga-

nisationer, der har efterspurgt et statsligt initiativ, og med inddragelse af relevante eksperter og

forskere.

Organisering

Fødevarestyrelsen etablerer en arbejdsgruppe, der skal bidrage med synspunkter og erfaringer

ift. klimamærkning. Arbejdsgruppen kan ligeledes drøfte og anbefale supplerende tiltag, der lig-

ger i forlængelse af et klimamærke. Arbejdsgruppens anbefalinger vil indgå i beslutningsgrund-

laget for en politisk beslutning om evt. indførelse af et klimamærke og dets tilhørende metode.

Arbejdsgruppen nedsættes med følgende repræsentation:

Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, DSK, Forbrugerrådet Tænk, DE, L&F, DI,

Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Mærkevareleverandørerne, Føde-

vareDanmark, Plantebranchen, Bryggeriforeningen, Foreningen Fiskebranchen og Bager og

Kilde: DTU Fødevareinstituttets rapport ”Råd om bæredygtig sund kost – fagligt grundlag for et supple-

ment til De officielle Kostråd, februar 2020.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Konditormestre i Danmark. Desuden vil Fødevareministeriets departement og Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet deltage i arbejdsgruppemøderne.

Fødevarestyrelsen sekretariatsbetjener arbejdet og forbereder arbejdsgruppemøder og materi-

ale til drøftelse, samt indhenter det nødvendige vidensgrundlag hos vidensinstitutioner. Føde-

varestyrelsen udarbejder materiale til brug for drøftelserne. Fødevarestyrelsen står ligeledes for

at inddrage øvrige interessenter. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af en eller flere workshops.

Proces

Arbejdet i arbejdsgruppen igangsættes Q2 i 2022, med henblik på at afdække interessenternes

synspunkter og erfaringer vedrørende et frivilligt klimamærke til fødevarer, herunder karakteren

af mærket og dets kriterier.

Fødevarestyrelsen igangsætter et forberedende arbejde, hvor datagrundlaget for et eventuelt

klimamærke udvikles. I Q2 bestiller Fødevarestyrelsen en analyse for at kvalificere, hvilke data-

sæt(s), der eventuelt kan anvendes til et dansk klimamærke. Klima-, Energi-, og Forsyningsmi-

nisteriet har en koordinerende funktion i forhold til klimaopgørelser generelt og et ansvar for de

metodiske overvejelser bag. Derfor inddrages de løbende i arbejdet.

I Q4 2022 fremsendes arbejdsgruppens anbefalinger til en klimamærkningsmodel til Fødevare-

ministeren. I anbefalinger kan også indgå eventuelle udviklingsbehov relateret til datagrundlag

og opgørelsesmetode.

Nedenfor ses en foreløbig tidsplan for arbejdet.

Tids-

punkt

-Q2 2022

Temaer til drøftelse og aktiviteter i ar-

bejdsgruppen

Indledende drøftelse med interessenter

om forventninger og erfaringer med kli-

mamærkning, herunder fordele og ulem-

per ved forskellige modeller.

Drøftelse af eksisterende klimafaglige da-

tagrundlag, opgørelsesmetoder og udvik-

lingsbehov.

Indledende drøftelse af model for klima-

mærkning og fastsættelse af denne.

Endelig drøftelse af eksisterende klima-

faglige datagrundlag, opgørelsesmetoder

og udviklingsbehov.

Drøftelse af kriterier for klimamærket

Igangsættelse af arbejde om grafisk iden-

titet.

Oplæg til endeligt beslutningsgrundlag.

Materiale til arbejdsgruppen

Opsamling af forskellige modeller for klima-

mærkning, fordele og ulemper.

Q3 2022

Analyse af eksisterende datasæt og opgørel-

sesmetoder samt udviklingsbehov – indle-

dende resultater.

Vurdering af forskellige modeller for klima-

mærkning, fordele og ulemper.

Analyse af eksisterende datasæt og opgørel-

sesmetoder samt udviklingsbehov – endelige

resultater.

Vurdering af mulige måder til fastsættelse af

kriterier, fordele og ulemper.

Forslag til beslutningsgrundlag, inkl. model for

klimamærkning, kriterier, udviklingsbehov for

datagrundlag og opgørelsesmetode, proces-

plan.

Q3 2022

Q4 2022

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Bilag 2 Onlinetest af mærkningsmodeller

Onlinetest af

Danmarks nye

klimamærke

Forbrugerpolitisk Center - 25. april 2023

Adfærdstest af to klimamærker ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Indhold

•

Testformål og mærker

Testen

Resultater

Konklusion og opsummering

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Testformål og mærker:

Hvilket klimamærke hjælper forbrugerne mest?

Skalamærket

•

Best in class mærket (BIC)

•

Sammenligning af fødevarer blandt alle varer

i supermarkedet

Fem niveauer med eksponentiel inddeling.

Sammenligning af produkter indenfor

fødevarekategorier

19 kategorier med animalske og vegetabilske

produkter i egne kategorier.

1,1

2,5

<10

kg CO

Testen:

Testforløb med fire opgaver

Hvilket produkt, tror du, er mindst klimabelastende pr. kg?

Hvor meget Co2, tror du, udledningen er for 1 kg af

følgende varer:

1 kg dansk smør

1 kg danske æbler

1 kg dansk hakket oksekød

…..

Indkøbsadfærd

Respondenterne handler ind

på en webshop, og besvarer

efterfølgende uddybende

spørgsmål om deres indkøb.

Produktopfattelse

Respondenterne udvælger produkter,

de mener er mindst klimabelastende

blandt varer indenfor supermarked-

kategorier og blandt blandede varer på

tværs af kategorier.

-forståelse

Respondenterne

estimerer forskellige

fødevares CO

udledning.

Afkodning af de

to klimamærker

Respondenterne

vurderer de to mærkers

betydning og angiver

deres holdning til

mærkerne.

Afslutning

Respondenterne

besvarer

kontrolspørgsmål

og debriefes.

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Testen:

Eksperimentelt set-up

1: Indkøbsadfærd

A. Kontrol

2: Produktopfattelse

3: CO

-forståelse

4: Afkodning af

de to klimamærker

Respondenter

inddeles tilfældigt

i fire grupper

B. Skalamærket

Hvor meget Co2, tror du, udledningen er

for 1 kg af følgende varer:

1 kg dansk smør

1 kg danske æbler

C. Best in class

1 kg dansk hakket oksekød

…..

N = 1.357

D. Delvist skalamærket

Testen:

D. Delvist skalamærket

•

Fordelingen af hvor mange varer der er mærkede varieres gradvist med ‘bias’ mod flere grønne mærker og færre røde.

Eksempel på stor bias

Fordeling af mærkede varer ved delvis tilslutning

100

ingen bias

lille bias

medium bias

stor bias

Pct. af varerne

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer

–

Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater:

Demografi

•

1.357 personer har gennemført testen

•

Skalamærket (371), BIC (340), Kontrol (284), Delvist skalamærkede (362)

•

88 pct. angiver, at det primært er dem, der står for indkøb i dagligdagen

(der er rekrutteret særligt efter denne gruppe)

Fordeling på køn

Sygemeldt

Studerende

Selvstændig

Pensioneret

Orlov/barsel

Lønmodtager

Ledig

Efterløn

Andet

Beskæftigelse i pct.

2,58

14,81

2,8

19,45

1,69

53,13

3,1

0,74

1,69

Indkomst fordeling

Ønsker ikke at oplyse

13,5

2,4

4,2

10,8

29,8

28,2

11,3

Mere end 70.000

55-70.000

40-55.000

25-40.000

10-25.000

Under 10.000

Mand

43%

Kvinde

57%

Resultater - Opgave 4:

Forbrugerne vil gerne have et klimamærke

Synes du, at klimaaftrykket for en dagligvare bør være

oplyst på produktet?

Hvis fødevarer i fremtiden bliver mærket med et klimamærke, hvor ofte

tror du så, at du vil lade dig vejlede af mærket, når du køber ind?

69 pct.

”Ja”

18 pct.

Så ofte som

muligt

72 pct. har en intention om

at bruge et mærke aktivt

30 pct.

Meget

34 pct.

En gang imellem

9 pct. 9 pct.

Lidt

Slet ikke

19 pct.

”Ved

ikke”

12 pct.

”Nej”

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater - Opgave 4:

Forbrugerne

foretrækker skalamærket

Hvilket type klimamærke, synes du, vejleder dig bedst?

Hvilken model for klimamærker vil du foretrække?

Et ”Best in Class mærke” hvor

man sammenligner

klimaaftrykket mellem

fødevarer inden for samme

kategori. En kategori er fx. ”kød

og kødprodukter” eller

”kornprodukter”. Kun fødevarer

med det laveste klimaaftryk i en

kategori vil blive mærket.

En ”Skalamodel” hvor fødevarer

kan placeres på en skala, fx fra

grøn til rød i forhold til deres

klimaaftryk. Fødevarer med det

laveste klimaaftryk kan blive

placeret i den grønne ende af

skalaen mens fødevarer med et

højt klimaaftryk vil få en

mærkning i

17%

91%

83%

Resultater - Opgave 4:

Forbrugerne kan afkode og forstå begge mærker

•

Mere end 93 pct. forstår at afkode mærket rigtigt, således at BIC henviser til fødevarer med mindst

klimabelastning, og at skalamærkets A-mærke henviser til lavest klimabelastning, mens E-mærke henviser til

størst klimabelastning.

•

Forbrugerne udtrykker nogen usikkerhed omkring, hvordan mærkerne kan bruges.

Hvad tror du mærket viser?

34,3

46,1

19,0

0,7

39,9

29,8

30,2

0,0

[…] inden for bestemte kategorier, fx "frugt og grønt" eller "drikkevarer"

[…] blandt alle fødevarer i supermarkedet

Det ved jeg ikke

Andet

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer

–

Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater - Opgave 4:

Afsender og troværdighed skinner igennem

•

Flest forbrugere peger uhjulpent på en

Hvem, tror du, står bag mærket?

En privat instans

En myndighed

En interesseorganisation

Andet

Ved ikke

myndighed, som afsender af begge mærker.

BIC

Skala

•

Forbrugerne anser mærkerne for at være

troværdige.

BIC

2,6 9,0

44,5

37,7

6,2

Skala

1,75,0

30,7

47,2

Utroværdigt

Troværdigt

15,3

Meget utroværdigt

Hverken troværdigt eller utroværdigt

Meget troværdigt

Resultater - Opgave 2:

Skalamærket gør flere forbrugere i stand til

at identificere klimavenlige produkter

Andelen, der vælger det mindst klimabelastende produkt

50,1%

****

53,2%

56,0%

62,1%

****

63,8%

***

69,2%

n= 284

Kontrol

n= 340

n= 371

n= 284

Kontrol

n= 340

n= 371

Inden for kategorier

Chi

= 11.18, df = 3, p-værdi = 0.01

På tværs af kategorier

Chi

= 22.72, df = 3, p-værdi < 0.001

* p < 0,1; ** p < 0.05; ***p< 0,01; **** p < 0,001

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater - Opgave 2:

Særligt inden for pålæg og mejeri gør

skalamærket en forskel

Andelen, der vælger det mindst klimabelastende produkt

***

62%

50%

37% 38% 37%

56%

44%

47% 49%

60% 62%

65%

61% 63%

68%

Kontrol

Frugt og grønt

Pålæg

Færdigretter

Kød

Mejeri

* p < 0,1; ** p < 0.05; ***p< 0,01; **** p < 0,001

Resultater - Opgave 1:

BIC får ikke forbrugerne til at lægge flere

klimavenlige produkter i kurven

10,0 pct.

9,6 pct.

17,9 kg CO

14 varer

n= 284

18,0 kg CO

13 varer

n= 340

1,19 CO

pr. produkt

1,31 CO

pr. produkt

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer

–

Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater - Opgave 1:

Skalamærket får ikke forbrugerne til at

reducere andelen af klimatunge varer

17,9 kg CO

14 varer

n= 284

17,3 kg CO

13 varer

n= 371

1,19 CO

pr. produkt

1,22 CO

pr. produkt

Resultater – Opgave 1:

Sammensætningen af kurven afspejler ikke

fordelingen særlig godt

50%

43%

40%

30%

20%

10%

16%

26%

22%

16%

28%

Andel af varer i kurv

Varernes Co2 andel

Tre produkter står

for 56 pct. af

kurvens CO

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater - Opgave 1:

Delvist mærkede sortimenter øger CO

i kurven (fra 17,3 kg)

17,5 kg CO

13 varer

n= 110

18,8 kg CO

13 varer

n= 88

20,3 kg CO

15 varer

n= 76

18,9 kg CO

14 varer

n= 88

Ingen bias

Lille bias

Medium bias

Stor bias

Resultater – Opgave 1:

Andelen af CO

fra E-mærkede produkter

stiger, når de ikke er mærkede

40%

29%

21%

17% 16% 16%

16%

30% 30% 31%

25%

20% 20%

19%

21%

27%

31%

28%

18%

14%

Fuld skala

Nul bias

Lille bias

Medium bias

Stor bias

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater – Opgave 1:

Ikke flere klimabevidste forbrugere, men de,

der er klimabevidste, handler mindre CO

•

Tilstedeværelsen af klimamærkerne får ikke flere

forbrugere, til at pege på klima, som noget de

orienterer sig efter, når de handler.

•

Klimaorienterede forbrugere handler i

Andelen, der peger på klima, som noget de

orienterer sig efter, når de handler

10,50%

9,41%

8,45%

gennemsnit 13,9 kg CO

, mens andre handler 17,9

kg CO

(t=-3,64, p<0,001, når der kontrolleres for antal produkter i kurven.)

Kontrol

BIC

Chi

= 0.57, df = 1, p-værdi = 0.4514

Skala

Resultater – Opgave 3:

Grupperne vurderer CO

-mængderne ens

Kontrol

Skala

BIC

Median

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Resultater – Opgave 3:

Forbrugerne fejlvurderer CO

-tunge fødevarer

Estimeret CO

Faktisk CO

Median

Konklusion og opsummering

•

Skalamærket performer bedst i testen af de to mærker

•

Forbrugerne ønsker et klimamærke og har en klar præference for skalamærket

•

Forbrugerne kan afkode og forstår begge testede klimamærker

•

Skalamærket gør flere forbrugere i stand til at identificere klimavenlige produkter

•

Forbrugerne kan rangere produkterne korrekt efter deres CO

-belastning

•

Klimamærkerne reducerer ikke forbrugernes samlede CO

i testens indkøbsopgave

•

Mærkerne adresserer ikke et vigtigt problem: Forbrugerne undervurderer

-indholdet i de CO

-tunge produkter.

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Konklusion og opsummering:

Hvad kan resultaterne pege på?

•

Der er behov for at uddanne forbrugerne til at forstå CO

-balastningen af de CO

-tunge fødevarer

•

Dette kan ske ved en informationsindsats, eller at der arbejdes med skalamærket, så det bedre

kommunikerer CO

–niveauerne

•

Hvis skalamærket opnår samme kendskabsgrad som andre offentlige mærker,

må det antages, at flere forbrugere vil lade sig vejlede af mærket.

Udarbejdet af Forbrugerpolitisk Center i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på vegne

af Fødevarestyrelsen

Catrine Normann, Ph.d. og Specialist i adfærdsforsøg og undersøgselsdesign - [email protected]

Johannes Jonatan Schuldt-Jensen, Adfærdsrådgiver - [email protected]

Flemming Steen, Kontorchef for Forbrugerpolitisk Center - [email protected]

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Bilag 3. Tidsplan, foreløbig

2023

Arbejdsgruppens af-

rapportering

Udvikling af opgørel-

sesmetode for føde-

varers klimaaftryk

Udbud og etablering

af den 1. version af

database med gene-

riske klimaaftryk for

fødevarers klimaaf-

tryk

Specificering af den

udvalgte mærknings-

model

Udformning af det

retslige grundlag, of-

fentlig høring og EU

notifikation

Udvikling af kontrol-

koncept

Lancering af mærket

2024

2025

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Ernæringsaspektet tager afsæt i DTU-rapporten

Bilag 4 Forslag fra Mejeriforeningen

E E

Tabel fra: Råd om bæredygtig kost

–

fagligt grundlag for et supplement

til De officielle Kostråd, DTU, 2020

Spis meget mere:

grøntsager, frugt

Spis mere:

bælgfrugter, fuldkornsprodukter,

nødder og frø

Spis moderate mængder:

fisk og skaldyr,

mejeriprodukter, vegetabilske olier, æg og fjerkræ

Spis mindre:

rødt kød

Spis meget mindre:

slik, kager, chips, søde drikke,

forarbejdet kød, salt, alkohol, ultraforarbejdede varer

Fødevarestyrelsen / Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Mejerisektorens forslag til et kombineret

klima- og ernæringsmærke er enkle at afkode

KLIMA

KOSTRÅD

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

KLIMA

KOSTRÅD

KLIMA- OG KOSTRÅD

MEJERIFORENINGEN Danish Dairy Board

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Fødevarestyrelsen I Udvikling af et klimamærke til fødevarer - anbefalinger fra Arbejdsgruppen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Klimamærkets arbejdsgruppes afrapportering Udvikling af et klimamærke til fødevarer

Udvikling af et klimamærke til fødevarer – Anbefalinger fra Arbejdsgruppen

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

2600 Glostrup