MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 327
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2022-6046

Ref.

Den 21. april 2023

Høringsnotat til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbe-

kendtgørelsen) har været i offentlig høring i perioden fra den 3. oktober tilden 1. november 2022

Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Danske Svine-

producenter, Brønderslev Kommune, Økologisk Landsforening, Vesthimmerlands Kommune, Økolo-

gisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening (KL).

Forbrugerrådet Tænk og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har angivet, at de ikke har bemærkninger

til bekendtgørelsesudkastet.

Derudover har Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) afgivet høringssvar til hørings-

udkastet.

Bemærkningerne er gengivet i al væsentlighed i det følgende sammen med Miljøministeriets kommen-

tarer hertil. De gengivne høringssvar er endvidere tilgængelige på Høringsportalen.

Herudover bemærkes, at Miljøministeriet har udarbejdet en miljørapport af de foreslåede ændringer af

bekendtgørelsen i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1. Udkast til Miljørap-

porten har været i høring hos de berørte myndigheder fra den 4. oktober til den 1. november 2022. Den

endelige Miljørapport er offentliggjort på Høringsportalen den 1. maj 2023.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Indhold

Bemærkninger til de enkelte forslag til ændringer ........... 3

1.1.

Tilføjelse af henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kategori 2-natur

og kategori 3- natur.............................................................................................. 3

1.2.

Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning vedr. hyppig udslusning, jf. §§ 34-

1.2.1. Den foreslåede model for hyppig udslusning ........................ 4

1.2.2. Undtagelser for anlæg, der driftsmæssigt afviger fra de traditionelle

produktionsstalde ................................................................................ 6

1.2.3. Undtagelse for staldafsnit til svin med staldforsuring eller økologisk erklæring

i § 36 7

1.2.4. Dispensation efter reglen i § 37 .............................................. 7

1.2.5. Krav om logbog efter § 38....................................................... 8

1.2.6. Dokumentation af klimaeffekter i de nationale opgørelser 10

1.3.

Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns. 11

2.1.

2.2.

2.3.

Øvrige bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet ......... 12

Etablering af fortank ...........................................................................12

Kategori 1-natur ..................................................................................13

Teltoverdækning af eksisterende gylletanke .....................................13

Økonomiske konsekvenser for kommunerne .................. 13

Administrative konsekvenser m.m. ................................. 14

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

1. Bemærkninger til de enkelte forslag til ændringer

1.1.

Tilføjelse af henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kate-

gori 2-natur og kategori 3- natur.

Brønderslev Kommune bemærker, at der ikke har været mulighed for, at se den foreslåede § 3 a i be-

kendtgørelsen om beskyttede naturtyper. Brønderslev Kommune mener derfor ikke, det er muligt at

forholde sig til den påtænkte ændring og foreslår, at Miljøministeriet venter med at lade § 2, nr. 2 og 3

træde i kraft, indtil Brønderslev Kommune får oplyst ordlyden af § 3 a, i bekendtgørelse om beskyttede

naturtyper.

KL hilser velkommen, at der foretages en ny afgrænsning af § 3 i naturbeskyttelsesloven i forhold til

lavbundsarealer, som udtages med henblik på reduktion af klimagasser, og bemærker at den ændrede

afgrænsning kan være med til at understøtte en hurtig og effektiv udtagningsindsats. KL oplyser dog, at

idet Miljøministeriet ikke samtidig med udkast til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen har fremsendt

udkast til formulering i naturtypebekendtgørelsen, er det ikke muligt for kommunerne at vurdere, hvilke

konsekvenser tiltaget reelt får i forhold til husdyrgodkendelserne, herunder hvordan det skal admini-

streres, samt hvordan sagsbehandling og registrering af områder, der er undtaget skal forløbe fremad-

rettet.

KL bemærker endvidere, at det i høringsbrevet nævnes, at naturtyper som søer og ferske enge vil være

undtaget fra kategori 2 og 3. KL mener ikke, at disse typer er omfattet af kategori 2- og 3-natur, men at

de udelukkende reguleres af § 3 i naturbeskyttelsesloven, hvor påvirkningen af søer og ferske enge i dag

undergår en konkret vurdering. KL bemærker desuden i den forbindelse, at det for de våde naturtyper,

kan være vanskeligt at afgøre, om naturtypen er påvirket af kvælstof fra luften eller fra overfladevand.

KL bemærker herudover, at det i høringsmaterialet ikke er redegjort for, hvorfor kravet indføres i hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen. KL spørger ind til, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt, at

samle reguleringen af undtagelser i naturbeskyttelsesloven og naturtypebekendtgørelsen.

Derudover har KL en række tekniske og indholdsmæssige bemærkninger til den nye afgrænsning af na-

turbeskyttelseslovens § 3.

Miljøministeriet bemærker, at naturtypebekendtgørelsen efterfølgende har været i separat høring,

hvor høringsparterne har haft mulighed for at kommentere på det nærmere indhold af ændringerne i

naturtypebekendtgørelsen, herunder de tekniske og indholdsmæssige bemærkninger, som KL har

fremført. Her har det også været muligt at se de to regelsæt i sammenhæng. Hvad angår KL´s kom-

mentar om søer og ferske enge bemærkes det, at det ikke er korrekt, at det i høringsbrevet skulle være

oplyst, at søer og strandenge indgår i kat.-2- og 3-natur og fremover undtages. Oplysningen i hørings-

brevet om bl.a. søer og strandenge er alene en omtale af den nye § 3 a, som efterfølgende er blevet

ændret til § 4, i naturtypebekendtgørelsen, hvor disse naturtyper nævnes. Der lægges med forslaget

til ændring af definitionen af kat.-2- og kat.-3 ikke op til at ændre, hvilke naturtyper, der omfattes af

disse kategorier.

Til bemærkningen fra KL om valg af reguleringsmodel skal Miljøministeriet bemærke, at forslaget

følger det, der har været fremlagt i det udvalgsarbejde, der har kørt i relation til naturtypebekendt-

gørelsen, hvori KL har deltaget.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

1.2.

Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning vedr. hyppig udslusning,

jf. §§ 34-35

1.2.1. Den foreslåede model for hyppig udslusning

KL bemærker, at den foreslåede implementering af kravene om hyppig udslusning forekommer kompli-

ceret og svær at administrere i en tilsynssituation. Det gælder f.eks. for smågrise, hvor det foreslåede

krav om hyppig udslusning afhænger af smågrisenes alder og gulvtypen. KL bemærker endvidere at

kompleksiteten har medført, at der er foreslået undtagelser fra det generelle krav. KL foreslår derfor, at

i stedet for at basere kravet på grisenes alder, kunne man basere det på baggrunden for kravet nemlig,

at det er muligt at sluse ud, når der er 10 cm gylle i kanalerne. Dette vil kunne kontrolleres fysisk ved

tilsyn, og der vil ikke være behov for undtagelser fra det generelle krav.

Landbrug & Fødevarer bemærker ligeledes, at det er essentielt for implementeringen af kravet om hyp-

pig udslusning, at tiltaget kan gennemføres smidigt og uden, at landmanden tvinges til at ansøge om ny

miljøgodkendelse eller på anden måde skal igennem anden administrativ tung proces, bl.a. hvis hyppig

udslusning ikke kan gennemføres eller giver anledning til yderligere krav grundet omkringliggende bar-

riere, herunder i forbindelse med etablering af en ny fortank.

Landbrug & Fødevarer er derudover overordnet meget bekymrede over den detailregulering, der sker

med de nye krav om hyppig udslusning. Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at Miljø-

ministeriet indfører meget præcise og konkrete instrukser for landmandens driftspraksis vedrørende

udslusningsregler for gylle uden, at det i alle situationer er dokumenteret, at disse driftsregler reelt fun-

gerer i praksis. Landbrug & Fødevarer formoder at kravene for hyppig udslusning vil udløse behov for

hurtige og mange ændringer af bekendtgørelsen, så reglerne kan fungere i praksis. Som et eksempel

fremhæver Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af et notat udarbejdet af Aarhus Universitet, at der

som minimum skal være en gyllehøje svarende til ca. 10 cm for at kunne opnå en tilfredsstillende vaku-

umudslusning af gylle. Der er tale om en ekspertvurdering og ikke, at der er gennemført test og forsøg

som dokumentation for denne antagelse, samt lavet vurderinger af om tiltaget fungerer i den daglige

praksis i stalden. Landbrug & Fødevarer anfører herved, at der er usikkerhed om en gyllehøje på ca. 10

cm er tilstrækkelig i alle situationer, idet en tilfredsstillende tilstrømning af gylle hen imod udslusnings-

hullet bl.a. afhænger af afstand fra fjerneste hjørne og hen til udslusningshullet, gyllens tørstofindhold

(som kan variere meget og som bl.a. afhænger af om foder tildeles som tør- eller vådfoder), om der an-

vendes halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, samt hvor meget vaske- og overbrusningsvand der

anvendes.

Landbrug & Fødevarer oplyser endvidere, at SEGES Innovation vurderer, at der for smågrise er behov

for en gyllehøjde på 15 cm eller højere før udslusningen generelt kan fungere i praksis. I øvrigt har små-

grise en typisk opholdstid i smågrisestalden på ca. 7�½ uge, hvilket skal indgå i vurderingen af driftsreg-

lerne.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til dialog med erhvervet angående en række aspekter, inden den ende-

lige udformning af de detaljerede regler om hyppig udslusning træder i kraft.

Danske Svineproducenter har en række bemærkninger til navnlig reglerne i §§ 34-35, herunder afgræns-

ningen af undtagelserne ift. hyppig udslusning hver syvende dag.

Brønderslev Kommune bemærker, at reglerne i de forslåede § 34-38 er nye for både dem og landmæn-

dene og kan resultere i mange spørgsmål og stor utilfredshed ved håndhævelse af reglerne.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Brønderslev Kommune opfordrer derfor Miljøministeriet til at udarbejde en uddybende vejledning i

husdyrvejledningen for bestemmelserne i § 34-38, og udstede denne inden eller sammentidlig med, at

bekendtgørelsen træder i kraft. Brønderslev Kommune påpeger, at dette især er vigtigt i forhold til, hvad

der skal til, samt muligheden for, at meddele dispensation efter den foreslåede § 37 og i forhold til kravet

om logbogføring i den foreslåede § 38.

Kolding Kommune spørger, om det er en fejl, at der på side 1, punkt 2, i høringsbrevet står ”Krav

ugentlig udslusning for alle nye svinestalde, bortset fra slagtesvinestalde.”,

nu hvor hyppig udslusning

kan lade sig gøre i slagtesvinestalde, og at det derimod kan være svært i smågrisestalde.

I lyset af bemærkninger fra bl.a. Landbrug og Fødevarer, Danske svineproducenter og KL har Miljø-

ministeriet genovervejet den foreslåede ordning i §§ 34-35. Ministeriet er enig i, at det vil være mere

hensigtsmæssigt at basere kravet om hyppig udslusning på gyllehøjden, idet ministeriet vurderer, at

denne model vil skabe en mere simpel og fleksibel regulering, idet samme reduktionseffekt i øvrigt vil

blive sikret.

Ministeriet foreslår på denne baggrund, at bekendtgørelsen justeres således, at der skal udsluses, når

gyllehøjden i et staldafsnit er 10 cm. I staldafsnit med varierende gyllehøjde, skal der udsluses når

gennemsnitshøjden i staldafsnittet er 10 cm. Modellen vil betyde, at de staldafsnit eller stalde, som ikke

opnår en gyllehøjde på 10 cm ikke skal udsluse, før gyllehøjden når 10 cm. Miljøministeriet foreslår

herudover, at husdyrbrugene højst skal udsluse hver 7. dag, idet den justerede model ikke skal være

mere byrdefuld end den oprindelige. Det betyder dog ikke, at der ikke må udsluses oftere.

I den justerede model skelnes der fortsat mellem staldafsnit til slagtesvin og staldafsnit til øvrige svi-

netyper. Kravet om hyppig udslusning finder således både anvendelse for eksisterende og nye stald-

afsnit til slagtesvin. Med hensyn til staldafsnit til øvrige svinetyper, finder kravet om hyppig udslus-

ning anvendelse ved etablering ændring eller udvidelse af staldafsnit, når der indgives ansøgning

herom efter 1. maj 2023. Dette følger (modsætningsvis) af overgangsreglen i § 76. stk. 9. Dette inde-

bærer samtidig, at eksisterende staldafsnit til øvrige dyretyper, der efter den 1. maj 2023 ændres på

en måde, som kan sidestilles med etablering (renovering), f.eks. ændringer i gulvprofil m.v, skal over-

holde kravet om hyppig udslusning.

Den justerede model indebærer, at de oprindeligt foreslåede undtagelser i §§ 34 og 35 kan udelades,

idet de ikke er nødvendige i den justerede model, hvor der ikke fokuseres på et antal dage, men på en

bestemt gyllehøjde. Dette vil gøre reglerne nemmere at følge og anvende både for husdyrbrugene og

kommunerne, hvorved der tages højde for en væsentlig del af høringssvarene.

Til Landbrug & Fødevarers bemærkninger om smågrise bemærkes, at Miljøministeriet fastholder ud-

slusning for smågrisestalde på 10 cm. Miljøministeriet bygger denne beslutning på oplysningerne i

notat om ”Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion” (Adamsen et al., 2021). I notatet

blev det antaget, at der efter udslusning (tømning) ville stå 3 cm gylle tilbage, og at der skulle være ca.

10 cm gylle før en effektiv udslusning kunne foretages. Kravet om hyppig udslusning i staldafsnit til

smågrise gælder kun ved nyetablering, udvidelse eller ændring, og Miljøministeriet vurderer, at det

vil være muligt at etablere et udslusningssystem i en ny stald, hvor det er muligt at foretage udslusning

ved en gyllehøjde på 10 cm. I staldafsnit godkendt til flere dyretyper, følger kravet om hyppig udslus-

ning dyretypen. For staldafsnit som er godkendt til både smågrise og slagtesvin, vil kravet om hyppig

udslusning indtræde, når der er slagtesvin i staldafsnittet, jf. AU’s normtal.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at ansøge om dispensation fra kravet om hyppig udslus-

ning, hvis hyppig udslusning ikke er teknisk muligt eller vil være uforholdsmæssigt dyrt i det enkelte

tilfælde, jf. afsnittet nedenfor om dispensationsreglen i § 37.

Hvad angår Landbrug & Fødevarers ønske om et møde bemærkes, at Miljøministeriet løbende har

afholdt møder med erhvervet, inden reglerne blev endeligt udformet.

Miljøministeriet foreslår på denne baggrund, at reglerne i §§ 34-35, og den dertil hørende overgangs-

regel i § 76, stk. 9 affattes som følger:

§ 34.

I alle typer staldafsnit til svin på husdyrbrug, undtagen staldafsnit til slagtesvin, skal gylle ud-

sluses fra staldafsnittet, når der er en gyllehøjde på 10 cm, dog oftest hver 7. dag. Udslusning kan ske

enten ved manuel eller automatisk udslusning. Udslusningen skal sikre, at gyllen tømmes ud af stald-

afsnittet til et udendørs opsamlings- eller opbevaringsanlæg. For staldafsnit til slagtesvin gælder reg-

lerne i § 35.

§ 35.

I alle typer staldafsnit til slagtesvin på husdyrbrug skal gylle udsluses fra staldafsnittet, når der

er en gyllehøjde på 10 cm, dog oftest hver 7. dag. Udslusning kan ske enten ved manuel eller automatisk

udslusning. Udslusningen skal sikre, at gyllen tømmes ud af staldafsnittet til et udendørs opsamlings-

eller opbevaringsanlæg.

§ 76.

[…]

Stk. 9. Kravene i § 34 finder ikke anvendelse for staldafsnit til svin på husdyrbrug etableret før

den 1. maj 2023 eller på ansøgninger om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens

§§ 16 a eller 16 b indgivet til kommunalbestyrelsen før den 1. maj 2023.

Det bemærkes, at Miljøministeriet er positivt stemt over for Brønderslev Kommunes opfordring til, at

der udarbejdes en uddybende vejledning til de nye regler i §§ 34-35. Det er således forventningen, at

Miljøstyrelsens husdyrvejledning vil blive opdateret i forlængelse af de nye regler. Miljøstyrelsen vil

desuden orientere om ændringen med en nyhed på deres hjemmeside.

1.2.2. Undtagelser for anlæg, der driftsmæssigt afviger fra de traditionelle produkti-

onsstalde

Landbrug & Fødevarer bemærker, at der på et husdyrbrug med grise vil være andre staldtyper i form af

udleveringsrum, karantænestalde og poltestalde m.v. som driftsmæssigt afviger fra de traditionelle pro-

duktionsstalde. I udleveringsrum samles slagteklare grise inden de afhentes til slagtning. I et udleve-

ringsrum er grise opstaldet i korte perioder inden udlevering til slagtning og staldafsnittet vil efterføl-

gende være tomt det meste af tiden. Tilsvarende har karantænestalde typisk en generel lav og varierende

belægning, mens poltestalde typisk også har en lavere belægning end stalde til slagtegrise. Landbrug &

Fødevarer oplyser på denne baggrund, at der er behov for, at bekendtgørelsen beskriver undtagelsesreg-

ler for disse atypiske staldindretninger.

Som det fremgår i ovenfor i afsnit 1.1.1., foreslår Miljøministeriet at forsimple modellen for hyppig

udslusning. I den justerede model skal der udsluses ved en gyllehøjde på 10 cm. Da udslusning nu skal

foretages på baggrund af gyllehøjden i den enkelte kumme, frem for antal af dage, vil særlige staldaf-

snit kunne opfylde reglen på trods af perioder med tomme stalde eller lav belægning. Miljøministeriet

vurderer derfor ikke, at der vil være behov for, at der i bekendtgørelsen fastsættes undtagelsesregler

for disse særlige staldanlæg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

1.2.3. Undtagelse for staldafsnit til svin med staldforsuring eller økologisk erklæring

i § 36

Danske Svineproducenter opfordrer Miljøministeriet til at slette ordene ”staldforsuring som” i den fo-

reslåede § 36. Danske Svineproducenter begrunder anbefalingen med, at der kan findes, eller der kan

blive opfundet, andre ammoniakreducerende produkter/teknologier, der er effektive og økonomisk ren-

table på markedet.

KL bemærker, at Miljøministeriet undtager både stalde, der anvender forsuring og økologiske stalde fra

kravet om hyppig udslusning, men at der ikke er nævnes, at der tænkes indført et tilsvarende krav for

stalde der anvender gyllekøling. KL anfører, at det må forventes at temperaturen også vil være lavere i

disse stalde. Gyllekøling er et hyppigt anvendt virkemiddel i forbindelse med miljøgodkendelser af hus-

dyrbrug.

Miljøministeriet er enig med Danske Svineproducenter og KL i, at andre teknologier potentielt også

nedsætter drivhusgasudledningen fra gyllen. De er dog væsentligt, at der alene gives mulighed for

alternativer, der med en vis grad af sikkerhed må antages at give anledning til en drivhusgasreduktion

nogenlunde svarende til hyppig udslusning. Hvad angår gyllekøling, er der ikke sikkerhed for, hvor

hyppigt anlægget kører, herunder i sommerhalvåret, i modsætning til staldforsuring, der kører året

rundt. Miljøministeriet fastholder herved staldforsuring, som den eneste nuværende teknologi, der be-

rettiger en undtagelse fra kravet om hyppig udslusning.

Miljømisteriet er endvidere blevet opmærksom på, at der er behov for en mere præcis henvisning til

retsgrundlaget for omlægning til økologisk produktion. Bestemmelsen affattes herefter således:

§ 36.

Kravene i §§ 34 og 35 gælder ikke for staldafsnit til svin på husdyrbrug, som er godkendt eller

tilladt med staldforsuring som ammoniakreducerende teknologi, eller som er certificeret økologiske i

henhold til forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af øko-

logiske produkter.

1.2.4. Dispensation efter reglen i § 37

Landbrug & Fødevarer bemærker, at visse ældre, typisk mindre staldanlæg til slagtegrise, har en indret-

ning, som medfører, at disse rammes atypisk hårdt, hvis de skal opfylde kravet om at udsluse gyllen

mindst hver syvende dag. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at en bedrift som rammes atypisk hårdt,

bør kunne få en dispensation fra kravet. Eksempler på dette er ældre stalde til slagtegrise hvor gylle-

proppen kan være placeret inde i stien og ældre stalde med forbundne kar. Landbrug & Fødevarer be-

mærker endvidere, at der ved begge eksempler er tale om typisk ældre stalde, som forventes

udfaset over de kommende år.

KL bemærker, at der er nogle praktiske forhold omkring de dispensationer, som kommunerne skal med-

dele, der er vanskelige, da kommunernes tilsynsførende ikke er i besiddelse af de nødvendige data eller

har den nødvendige erfaring indenfor f.eks. vurdering af arbejdsmiljø. KL opfordrer derfor Miljømini-

steriet til, at fastlægge nogle objektive kriterier for, hvornår en dispensation bør gives i sådanne tilfælde,

da dette normalt ikke indgår i en vurdering i forhold til miljøbeskyttelsen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

KL anfører, at udkastet til bekendtgørelse lægger op til, at vurderingen af, om det kan lade sig gøre at

etablere hyppig udslusning placeres hos kommunerne. KL opfordrer til, at det indføjes, at ejeren af hus-

dyrbruget skal fremsende vurdering til kommunen af, hvorvidt det kan lade sig gøre at etablere hyppig

udslusning i stalden, f.eks. i form af en erklæring fra en konsulent.

KL foreslår, at ordlyden af § 37 ændres til: ”Når

udslusning efter reglerne, jævnfør §§ 34 og 35, ikke er

teknisk muligt, eller der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger til ombygning af eksisterende

staldsystem forbundet hermed, kan husdyrbruget mod at der indsendes en konsulenterklæring und-

lade at foretage hyppig udslusning. Erklæringen skal fremvises på forlangende. ”

Til ønsket fra Landbrug & Fødevarer bemærker Miljøministeriet, at det netop er tanken med dispen-

sationsreglen, at den kan anvendes i situationer, hvor reglen om hyppig udslusning rammer atypisk

hårdt, herunder når det efter en konkret vurdering vil være teknisk umuligt eller uforholdsmæssigt

dyrt at indrette staldanlægget, så udslusning kan ske efter reglerne i §§ 34-35. Som det fremgår af

høringsbrevet, kan dette f.eks. være tilfældet, hvis staldsystemets særlige indretning gør, at det enten

ikke vil være muligt at gennemføre hyppig udslusning eller evt. kun efter en omfattende ombygning.

Videre tænkes på situationer, hvor der i stedet for rørudslusning er installeret bagskyllekanal, kanal-

anlæg med spjæld, lukkehaneanlæg mv. En dispensation kan herved komme på tale i forhold til krav

om hyppig udslusning i eksisterende stalde, der er indrettet på denne måde. Der kan ligeledes medde-

les dispensation i forbindelse med en nyetablering, udvidelse eller ændring, hvor det at vælge et stald-

system med mulighed for hyppig udslusning vil medføre uforholdsmæssigt store meromkostninger.

Det bemærkes dog hertil, at der ved nyetablering som udgangspunkt er gode muligheder for tekniske

tilpasninger, der muliggør hyppig udslusning.

Til Landbrug & Fødevarers eksempel angående ældre stalde til slagtegrise, hvor gylleproppen kan

være placeret inde i stien, bemærker Miljøministeriet, at dette som udgangspunkt ikke vurderes at

være en teknisk hindring, der umuliggør eller fordyrer hyppig udslusning i en grad, så en dispensation

kan komme på tale.

Til forslaget fra KL bemærker Miljøministeriet, at den nye formulering af §§ 34-35 i sig selv vil mind-

ske behovet for dispensationer, herunder f.eks. i situationer hvor der er særlige produktionsformer,

der medfører utilstrækkelige gyllemængder til, at der kan udsluses hver 7. dag. Ministeriet vil udar-

bejde vejledende materiale til kommunerne til brug for arbejdet med dispensationer jf. Miljøministe-

riets kommentarer ovenfor, med eksempler og konkrete situationer, der efter omstændighederne kan

udløse en dispensation. Det er Miljøministeriets forventning, at kommunerne på denne baggrund kan

sikre en tilstrækkelig oplysning af sager om evt. dispensation ved anvendelse af de almindelige regler

om, at ansøger skal give de fornødne oplysninger, hvilket efter omstændighederne kan være oplysnin-

ger fra ansøgers konsulent. Der ses herved ikke at være behov for at ændre reglen som foreslået af KL.

Hvad angår KL´s bemærkning angående arbejdsmiljø, bemærker ministeriet, at det lægges til grund,

at der ikke vil være tale om væsentlige hensyn til arbejdsmiljøet, hvis udfordringerne kan imødegås

ved overholdelse af branchevejledningen om sikkerhed ved arbejde med gylle. Der må herefter forven-

tes at være tale om ganske særlige forhold, hvor det efter omstændighederne kan være relevant at

inddrage arbejdsmiljømyndighederne.

1.2.5. Krav om logbog efter § 38

KL opfordrer Miljøministeriet til at overveje, om det giver mening at stille et generelt krav om en

manuel logbog, som kun skal indeholde en dato. KL foreslår, at ministeriet i stedet skal overveje at ind-

føre et generelt krav om etablering af en datalogger - med mindre særlige forhold gør sig gældende f.eks.,

at en fagperson vurderer, at det vil koste over x kr. pr kg reduceret metan, svarende til det der i dag

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

anvendes i forhold til BAT og ammoniak. KL foreslår endvidere, at Miljøministeriet, såfremt der efter-

følgende undtagelsesvis anvendes en manuel logbog, kunne indføre et krav om måling og notering af

gyllestanden i kanalerne samt oplysning om dyrenes alder i de relevante staldafsnit. KL bemærker, at

dette efterfølgende fysisk vil kunne kontrolleres ved tilsyn. KL bemærker herudover, at en afhentnings-

rapport fra biogas vil kunne anvendes (biogasanlæg afhenter oftest hver 7. dag) som et supplement til

logbog.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt med en enkel praksis for dokumentation, men bemærker, at

der er behov for at tilføje en undtagelse for de staldafsnit, som har installeret linespil og hvor gødning

udtrækkes enten dagligt eller flere gange om ugen. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke giver

mening at føre logbog for en gødningshåndtering, som driftsmæssigt har dagligt udtræk af gødning.

Landbrug & Fødevarer foreslår en bestemmelse med følgende ordlyd: ”Kravet

i stk. 1 gælder ikke for de

staldafsnit som har installeret linespil med hyppige gødningsudtræk”.

Hvad angår KL´s forslag bemærkes, at der med reglen lægges op til, at forskellige former for logbog

kan anvendes, herunder såvel automatisk som manuel, alt efter, hvad der passer den enkelte landbru-

ger. Det er Miljøministeriets vurdering, at der skal være en vis frihed til at fastlægge loggen på den

måde, der er mest hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde. I nogle staldsystemer er det nærliggende at

installere en datalogger, mens det i andre situationer vil være mere relevant med en manuel log.

Miljøministeriet bemærker, at ministeriet vil udarbejde en skabelon til en logbog, der kan anvendes i

praksis. Her forventes den enkelte landbruger at skulle angive generel data for de enkelte staldaf-

snit/kummer herunder: Staldsystem, gyllehåndteringssystem og produktionsform. Herefter følger en

kalender, der løbende udfyldes for hvert staldafsnit. Denne log udfyldes ved hver udslusning med re-

gistrering af gyllehøjder og/eller datoer. Derudover skal landbrugeren løbende registrere svinenes

vægt samt tidspunkt for indsættelse af nye hold af svin i staldafsnittet.

Efter det justerede forslag til §§ 34-35 vil der i visse staldafsnit kunne opstå situationer, hvor der ikke

kan udsluses i forbindelse med den ugentlige udslusning grundet for lav gyllehøjde. Logbogen skal

derfor også give mulighed for, at der kan anføres årsag til manglende udslusning, f.eks. ved angivelse

af lav gyllehøjde, vaskeuge eller tom stald i tilfælde af ny leveringsdag. I disse staldafsnit vil landbru-

geren, hvis der ikke sluses ud, skulle angive gyllehøjden på ugedagen i cm, så det tydeligt fremgår, at

der fx om tirsdagen i uge 2 kun var 7 cm gylle i staldafsnit A (se figur 1). Landbrugeren vil løbende

skulle holde øje med gyllens højde med henblik på at sikre, at der udsluses, når højden er 10 cm senere

på ugen (fx fredag eller lørdag), og handlingen kan noteres i logbogen. Det er op til landbrugeren at

undersøge de enkelte staldafsnit og angive en placering, hvor gyllehøjden er gennemsnitlig. Hvis gyl-

lehøjden, eksempelvis på grund en hældning i fundamentet, varierer flere centimeter inden for samme

staldafsnit/kumme, skal landbrugeren foretage målingen på den mest gennemsnitlige placering.

Landbrugeren bør måle samme sted hver gang og kunne anvise stedet for en kommunal tilsynsfører.

Ved et tilsyn skal tilsynsførende måle gyllehøjden på det sted, landbrugeren angiver som sit ”målested”

samt andre steder rundt omkring i stalden.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Kumme / Staldafsnit

Uge i året

A - EKSEMPEL PÅ UDFYLDT LOGBOG

Indsat 32kg + ugedag

7 cm + tirsdag

X + fredag

X + ugedag

Med denne logbog vil der være et løbende overblik over gyllehøjder og udslusningstidspunkter, og der

vil herved vise sig en rytme med udslusning ved 10 cm, typisk omkring hver syvende dag. Dette vil

give tilsynsmyndigheden mulighed for at vurdere praksis for hyppig udslusning over tid på det på-

gældende husdyrbrug, hvor det efter Miljøministeriets vurdering i højere grad skal være det samlede

billede, der skal ligge til grund tilsynsmyndighedens vurdering af reglernes overholdelse, end enkelte

evt. udsving.

Til ønsket fra Landbrug og Fødevarer om en undtagelse fra krav om logbog for staldafsnit med linespil

bemærkes, at disse staldafsnit automatisk vil opfylde reglen om udslusning ved 10 cm. I den ovenfor

beskrevne skabelon til logbog, lægges der op til at anføre generel data om, hvilket gyllehåndterings-

system de enkelte staldafsnit anvender, herunder linespil eller automatisk/manuel udslusning. Så-

fremt staldafsnittet angives som linespil, vil det ikke være nødvendigt at føre logbog over dette stald-

afsnit.

1.2.6. Dokumentation af klimaeffekter i de nationale opgørelser

Landbrug & Fødevarer ønsker at gøre Miljøministeriet opmærksom på vigtigheden af, at klimaeffekten

af de nye krav fremadrettet bliver medregnet i den nationale emissionsopgørelse. Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det kræver et transparent og troværdigt datasystem, som registrerer driftspraksis, miljø-

teknologi m.v. på den enkelte bedrift. Eksempelvis indregnes effekten i dag ikke af de ca. 40-50 % af

søerne, der i løbe- og drægtighedsperioden går i stalde indrettet med linespil, hvor gødning udtrækkes

dagligt eller mindst hver 2.-3. dag i de nationale opgørelser. Landbrug & Fødevarer ser gerne en dialog

med Miljøministeriet om, hvordan det sikres, at alle klimaeffekter medregnes i de nationale emissions-

opgørelser.

Miljøministeriet er enig i behovet for, at tiltag kan medregnes i den nationale emissionsopgørelse, og

at der er transparens herom. Miljøministeriet er i dialog med DCE angående indregning af redukti-

onseffekten af hyppig udslusning i de nationale emissionsopgørelser og klimafremskrivninger. De re-

duktionseffekter, der er lagt til grund i Aftale om grøn omstilling af landbruget, er udregnet på bag-

grund af opdateret viden og data om emissionerne fra svinestalde med forskellig udslusningsfrekvens

modtaget fra Aarhus Universitet i januar 2021 anvendt i sammenhæng med Basisfremskrivning

2020-antagelserne for den absolutte emission fra svinestalde. Reduktionseffekten ved tiltaget bygger

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

på Miljøministeriets egne beregninger, og der tages herved forbehold for, at effekten kan variere, når

den opdaterede viden inkluderes endeligt i den danske emissionsopgørelse.

Fremadrettet forventes klimatiltag, herunder fx gyllehåndteringssystemer som linespil, at kunne

indgå i regnskab for bedriftens udledninger med henblik på at bidrage til, at tiltag vil kunne indgå i

de nationale opgørelser. Bedriftsregnskaberne udvikles for midler fra bl.a. Aftale om grøn omstilling

af landbruget. Som tidligere oplyst over for Landbrug og Fødevarer er det Fødevareministeriet

(Landbrugsstyrelsen), der er ansvarlig for opfølgning på denne del af aftalen.

1.3.

Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende

høns.

Økologisk Landsforening antager, at økologi falder ind under benævnelsen fritgående høns i den forslå-

ede ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns i bilag 3, c, nr. 1. For at

fjerne enhver usikkerhed, opfordrer Økologisk Landsforening, Miljøministeriet til i bilag 3, c, nr. 1 ek-

splicit at tilføje, at ændringen af definitionen også omfatter økologiske æglæggende høner.

Økologisk Landsforening opfordrer endvidere Miljøministeriet til at indføre en tilpasset emissionsfaktor

for skrabe- og verandaarealerne i stalde til økologiske høns. Opfordringen begrundes med, at der er

mindre gødningsafsættelse fra disse arealer end under siddepindene og i gødningskummerne. Økologisk

Landsforening bemærker, at det fremgår direkte af økologireglerne, at materiale i skrabearealerne ikke

må være præget af kyllingemøg.

Landbrug & Fødevarer anbefaler Miljøministeriet at få skabt en tydelig reference til stald- og dyrety-

perne i bilagets øvrige tabeller og foreslår en præcisering af tekstforslaget til bilag 3, afsnit C, nr. 1, som

de foreslår kan have følgende ordlyd: ”Øvrige

opholds-, total-, nytte- eller friarealer, herunder arealer

med dybstrøelse, dog skal der for så vidt angår fritgående æglæggende høns (skrabe- og frilandshø-

ner, økologiske høner, høns til rugeægsproduktion) ikke medregnes redekasser og inspektionsgange.”.

Miljøministeriet bemærker, at ministeriet med ”fritgående” læner sig op ad definitionen i de nye tek-

nologibeskrivelser netop udarbejdet af AU, hvori en fritgående høne defineres som en ”høne, der kan

bevæge sig frit omkring i stalden”, herunder også økologiske fritgående høner. For at imødekommende

evt. usikkerhed tilføjes ” (skrabe- og frilandshøner, økologiske høner, høns til rugeægsproduktion)” til

den foreslående ændring i bilag 3, afsnit C, nr. 1 som anbefalet af L&F.

Vedrørende Økologisk Landsforenings opfordring til at indføre tilpassede emissionsfaktorer for

skrabe- og verandaarealerne i stalde til økologiske høns bemærkes, at de gældende emissionsfaktorer

i Bilag 3, afsnit A, tabel 1 er fastsat på baggrund af beregninger fra AU i forbindelse med overgangen

til arealbaseret emission i stipladsmodellen i 2017. De arealbasserede emissionsfaktorer er bl.a. base-

ret på ammoniaktabet fra husdyrgødningen fra normtalssystemet for husdyrgødning. I kapitel 8 ”Tab

af næringsstoffer fra stalde” i ”Normtal for husdyrgødning 2021/2022” fra AU fremgår det på side 54,

at det for økologiske høner ”(…) skønnes, at afsætningen af gødning fordeler sig som følger: 70 % af-

sættes på gødningsbånd, 20 % afsættes i skrabearealet, og de resterende 10 % afsættes i udendørsare-

alet. Der beregnes ikke stald- og lagertab for den andel af husdyrgødningen, der afsættes i udearealer

uden fast bund (…)”. Ydermere fremgår det, at der regnes med forskellig fordampningskoefficienter,

således at 10 % af den afsatte N på gødningsbånd og 25 % af afsat N på skrabearealerne fordamper

som ammoniak. Der er således i normtal for husdyrgødning, og dermed også i bekendtgørelsens emis-

sionsfaktorer, i vid udstrækning taget hensyn til den uensartede gødningsafsætning og dermed også

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

ammoniaktab på forskellige dele af produktionsarealet. Endvidere blev det ved indførelsen af den are-

albasserede emission i 2017 lagt til grund, at systemet skulle være enkelt både for ansøger og godken-

delses-/tilsynsmyndigheder. Indførelse af differentierede emissionsfaktorer på et samlet produktions-

areal, som konsekvens af Økologisk Landsforenings forslag, vil ikke være enkelt at arbejde med.

Miljøministeriet finder således ikke på det foreliggende grundlag anledning til at imødekomme ønsket

om at indføre tilpassede emissionsfaktorer for skrabe- og verandaarealerne.

2. Øvrige bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

2.1.

Etablering af fortank

Landbrug & Fødevarer anfører, at flere leverandører af grisegylle til biogasanlæg ikke har mulighed for

at praktisere hyppig udslusning, da forbeholderen ikke er stor nok til, at man driftsmæssigt kan opsamle

og håndtere en uges produktion af gylle. Derfor vil mange typisk skulle investere i en ny og større forbe-

holder, når kravet om hyppig udslusning træder i kraft. Landbrug & Fødevarer fortolker Miljøministe-

riets regler således, at etablering eller udvidelse af en fortank på nuværende tidspunkt kan udløse krav

om en ny miljøgodkendelse, hvilket ikke er proportionelt. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det kom-

mer til at optage væsentlige ressourcer i kommunerne. For at dette ikke skal udløse krav om en miljø-

godkendelse opfordrer Landbrug & Fødevarer, at det eksplicit bør fremgå af bekendtgørelsen, at etable-

ring af fortanke kan omfattes af husdyrgødningsbekendtgørelsens nuværende anmeldeordning.

Miljøministeriet bemærker, at behovet for en større fortank kun i sjældne tilfælde må formodes at gøre

sig gældende for stalde, der afsætter gyllen til biogas. På trods af manglende opgørelser vurderer Mi-

nisterieret på baggrund af dialog med Seges, at stalde, der leverer til biogas og har små fortanke (fx

10 kubikmeter), hovedsageligt er et begrænset antal ældre stalde fra 1990 til start 00’erne. I nyere

stalde installeres generelt større fortanke.

Indtil en eventuelt ombygning af ældre stalde med små fortanke, vil det efter omstændighederne være

muligt for disse at tilrettelægge afhentning af gylle til biogas, så den svarer til tankens kapacitet.

Såfremt der er behov for en ny fortank bemærkes, at Miljøministeriet anser en fortank for at være en

del af husdyranlæggets staldsystem, hvor gylle midlertidigt opsamles, jf. definitionen i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens § 3, nr. 21). Husdyranlæg skal efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk.

1, udføres således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Miljøministeriet be-

mærker i forlængelse heraf, at ministeriet i høringsnotatet til udkast til ændring af husdyrgodkendel-

sesbekendtgørelsen med ikrafttrædelse den 1. januar 2018 har anført følgende: ”Etablering af sæd-

vanlige nedgravede og lukkede fortanke på 100-150 m3 vil imidlertid efter Miljø- og Fødevareministe-

riets opfattelse have karakter af bagatelagtige ændringer, som – i modsætning til etablering af gylle-

kanaler – kan foretages uden godkendelse, tilladelse eller anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbe-

kendtgørelsen”.

Haderslev Kommune bemærker, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 3, skal ændres så

bestemmelsen i stedet for at henvise til ”10-19” skal henvise til ”11-19”, idet der er givet et helpdesksvar,

hvori fremgår, at der i forbindelse med § 10 ikke kan stilles krav til afstande jf. § 8 i husdyrbrugloven.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Miljøministeriet bemærker, at der i den nærværende bekendtgørelsesændring ikke er lagt op til en

ændring af anmeldelsesreglerne. Ministeriet noterer sig Haderslev Kommunes opfordring, der vil

blive overvejet i tilknytning til en evt. kommende ændring af bekendtgørelsen.

2.2.

Kategori 1-natur

Vesthimmerlands Kommune opfordrer Miljøministeriet til, at give kommunerne mulighed for at lave en

konkret vurdering af den samlede påvirkning af nyopståede rigkær (kategori 1 natur) inden for etable-

rede vådområder i Natura 2000-områderne, eventuelt på samme måde som det gælder ved kvælstofføl-

som kategori 3 natur. Vesthimmerlands Kommune bemærker, at tålegrænsen for rigkær er 15-30 kg

N/ha/år, hvor 15 kg gælder de næringsfattige rigkærstyper med mange mosser, mens 30 kg gælder for

ikke-kvælstofbegrænsede rigkær med græsser og halvgræsser. Alternativt foreslår Vesthimmerlands

Kommune, at rigkær tages ud af listen over kvælstoffølsom natur, da rigkær ikke er særlig følsomme

over for luftbåren kvælstof.

Miljøministeriet bemærker, at der i den nærværende bekendtgørelsesændring ikke er lagt op til en

ændring af de generelle regler for kategori 1-natur. Ministeriet noterer sig Vesthimmerlands Kommu-

nes opfordring, der ligeledes indgår i en konkret henvendelse til Miljøministeriet, der vil blive besvaret

særskilt.

2.3.

Teltoverdækning af eksisterende gylletanke

Landbrug & Fødevarer mener, at der er et presserende behov for ændring af anmelderordningens be-

stemmelse i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 6, nr. 2, hvoraf fremgår, at beholderen højst

må være 8 meter. Landbrug & Fødevarer opfordrer til at justere anmeldeordningens bestemmelse, så

den stemmer overens med henvisningen til bygningsreglementets regler, hvorved kravet ændres til mak-

simalt 12,5 meter. Dette vil smidiggøre bestemmelsen og understøtte den grønne omstilling. L&F anfø-

rer, at problemstillingen er særligt presserende, da Landbrugsstyrelsen netop har åbnet en tilskudsord-

ning, hvor der bl.a. kan søges om tilskud til overdækning af eksisterende gylletanke.

Miljøministeriet bemærker, at der i den nærværende bekendtgørelsesændring ikke er lagt op til en

ændring af bekendtgørelsens § 12, stk. 6, nr. 2. Ministeriet noterer sig Landbrug & Fødevarers opfor-

dring, der vil blive overvejet i tilknytning til en evt. kommende ændring af bekendtgørelsen.

3. Økonomiske konsekvenser for kommunerne

KL bemærker, at der kan være øgede udgifter til kortlægning af den aktuelle naturtilstand i områder,

som ligger nær et husdyrbrug således, at den aktuelle naturtilstand kendes forud for gennemførelse af

et lavbundsprojekt.

KL bemærker endvidere, at de foreslåede ændringer i udkastet til bekendtgørelsen vil medføre admini-

strative omkostninger for kommunerne i forhold til at indsamle, vurdere og meddele dispensationer fra

det generelle krav om udslusning. Der vil ligeledes være et merforbrug af tid i forbindelse med gennem-

førelse af miljøtilsynene. Merforbruget vil afhænge af, hvordan reglerne formuleres, men vurderes at

kunne være betydelige. KL beder derfor om at få bekendtgørelsen i økonomisk høring.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 327: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse

Miljøministeriet henviser til bemærkningerne ovenfor, hvoraf fremgår, at de nye materielle regler om

§ 3-natur, herunder evt. kortlægning i den forbindelse, indgår i den kommende ændring af naturty-

pebekendtgørelsen.

4. Administrative konsekvenser m.m.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) anfører i høringssvaret, at OBR vurderer, at

bekendtgørelsesudkastet ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. OBR har ikke be-

mærkninger til ministeriets vurdering af, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet.

Miljøministeriet tager OBRs bemærkninger til efterretning.