Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 321
Offentligt
2697197_0001.png
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023-4118
Ref. LOS/PIAGO/JOERG
Den 17. april 2023
Orientering om centrale emner på partskonferencerne for
Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, Geneve d. 1.
- 12 maj 2023
Der afholdes samtidige partskonferencer for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne om
henholdsvis persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), transport af farligt affald og forudgående
samtykke ved handel med kemikalier i perioden 1. til 12. maj 2023 i Geneve. Desuden afholdes der
fælles sessioner mellem de tre konventioner om tværgående emner, som sikrer fortsat synergi og tæt
samarbejde mellem dem. Der er delt kompetence i forhold til EU, hvad angår konventionerne, hvorfor
Kommissionen og EU’s medlemsstater forud for partskonferencerne formulerer fælles holdninger og
deler forhandlingsopgaven under møderne.
Centrale emner
Der vil på alle partskonferencer være en del emner, som relaterer sig til tekniske elementer, assistance
til udviklingslande, tilpasning og juridisk afklaring m.v., samt den løbende implementering af
konventionerne. Nedenfor beskrives alene centrale emner, som skal diskuteres på partskonferencerne.
Tværgående emner
Partskonferencerne afholdes samtidig for at optimere synergi på teknisk og administrativt niveau
mellem de tre konventioner. På partskonferencerne skal der derfor drøftes yderligere koordinering og
samarbejde imellem de tre konventioner og resten af UNEP’s kemikalie- og affaldsarbejde. Det skal
bl.a. drøftes, hvorledes sekretariatet kan involveres i arbejdet med at få etableret en ny global
plastikaftale jf. UNEA beslutningen om dette, samt oprettelsen af et videnskabspolitisk panel der skal
adressere kemikalier, affald og forurening.
En forudsætning for konventionernes effektivitet er blandt andet, at de implementeres i alle lande. Et
andet centralt tværgående emne er derfor hjælp til udviklingslandene med konkrete udfordringer ifm.
implementering af konventionerne. Til dette formål blev der på sidste partskonference vedtaget en
plan for teknisk assistance og kapacitetsopbygning for perioden 2022-25. Implementeringen af denne
plan skal drøftes på mødet.
Danmark støtter, at sekretariatet involveres i arbejdet med at få etableret en ny global plastikaftale
samt oprettelsen af et videnskabspolitisk panel, der adresserer kemikalier, affald og forurening.
Danmark støtter en effektiv implementering af planen for teknisk assistance og kapacitetsopbygning
for perioden 2022-25.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne
Stockholmkonventionens 11. partskonference
Stockholmkonventionen regulerer globalt pesistente organiske miljøgifte (POP-stoffer). Det er stoffer,
der er svært nedbrydelige i miljøet, ophobes i fødekæden, er giftige og kan transporteres over lange
afstande.
Hovedemnet på partskonferencen er at opnå enighed om at optage yderligere tre stoffer under
konventionen. Den videnskabelige komité under konventionen har anbefalet, at pesticidet
methoxychlor optages på bilag A (forbudslisten) uden undtagelser for fortsat anvendelse, og at
flammehæmmeren dechloran plus og UV filteret UV-328 optages på bilag A med en række specifikke
og tidsbegrænsede undtagelser for fortsat anvendelse.
Methoxychlor er allerede forbudt i EU.
Dechloran plus benyttes som flammehæmmer i blandt andet fugemasse, klæbemidler og polymerer i
bilindustrien, mere specifikt i kabler og ledninger. Stoffet anvendes blandt andet som et alternativ til
flammehæmmeren deca-BDE, der allerede er forbudt under konventionen med visse undtagelser.
Stoffet fremstilles ikke i EU men kan importeres som stof og i blandinger og artikler.
UV-328 benyttes som UV-absorber, der blandt andet bruges til beskyttelse af maling, lim, fugemasse,
tekstiler og plastmaterialer til udendørsmøbler mod et bredt spektrum af UV lys for at forhindre, at
materialerne nedbrydes. Produktion og anvendelse af UV-328 ophører i EU d. 27. november 2023, da
der ikke er indgivet en ansøgning om godkendelse under godkendelsesordningen i REACH.
Partskonferencen skal desuden drøfte en beslutning om udfasning af en række af de undtagelser, som
der er til stoffer optaget under konventionen. Det drejer sig specifikt om stofferne decaBDE og
kortkædede chlorparaffiner. I forbindelse med et forbud eller en begrænset brug af et POP-stof, bliver
der ofte registreret en række undtagelser for dette. Disse undtagelser genbesøges, således at den
globale produktion og brug kan udfases.
Polychlorerede biphenyler (PCB) var et af de første 12 stoffer, der blev omfattet af konventionen. Det
har vist sig, at identifikation og udfasning af produkter, der indeholder PCB, er langt mere
udfordrende end først antaget for mange lande. Der lægges op til en beslutning om på det kraftigste at
opfordre parterne til at få styr på PCB, herunder at få det destrueret.
Danmarks støtter optagelse af methoxychlor på bilag A (forbudslisten) uden specifikke undtagelser, og
optagelse af dechloran plus og UV-328 på bilag A med specifikke undtagelser, som anbefalet af den
videnskabelige komité under konventionen. Dansk holdning fremgår af det allerede indhentede
regerings- og folketingsmandat fra marts 2023.
Danmark vil desuden bakke op om en beslutning, der anerkender udfasningen af undtagelserne til
stofferne decaBDE og kortkædede chlorparaffiner.
I forhold til udfasningen af PCB vil Danmark støtte en vedtagelse af forslaget om at få identificeret,
udfaset og bortskaffet PCB inden 2028, som er ambitionen under konventionen.
Baselkonventionens 16. partskonference
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne
Baselkonventionen regulerer farligt affald og ”andet affald”, hvilket er affaldstyper parterne finder det
nødvendigt at samarbejde om internationalt for at håndtere på en sikker måde. Andet affald er f.eks.
husholdningsaffald, plastikaffald og elektronikaffald.
Rusland har til den sidste partskonference, i maj 2022, fremsat forslag om revision af
Baselkonventionens bestemmelse for proceduren for forudgående informeret samtykke i forbindelse
med eksport af affald. Rusland foreslår, at bestemmelsen skærpes, så der indføres en frist på 30 dage
for, hvor lang tid der må gå, før modtagerlandet reagerer på en anmeldelse om eksport af affald.
Den Europæiske Union og medlemsstaterne har samlet fremsat forslag til ændring af visse bilag til
konventionen med henblik på at tydeliggøre nogle af beskrivelserne af affaldsoperationerne.
Ud over de to ovennævnte forslag, vil også muligheden for at etablere en arbejdsgruppe for at vurdere
øvrige muligheder for forbedring af proceduren for forudgående informeret samtykke i forbindelse
med eksport af affald drøftes.
Danmarks holdning til samtlige centrale emner fremgår af det allerede indhentede regerings- og
folketingsmandat fra marts 2023.
I lyset af den igangværende russiske invasion af Ukraine vil Danmark undlade at støtte russiske
initiativer i internationale organisationer. Danmark anser desuden ikke processen for at implementere
ændringen for hensigtsmæssig og proportional med den effekt, ændringen vil have, eftersom forslaget
vil kræve fornyet ratificering af dele af Baselkonventionen, hvilket er tidskrævende, byrdefuldt og vil
kunne bidrage til at skabe juridisk usikkerhed.
Danmark støtter øvrige initiativer til at forbedre samtykkeproceduren, såfremt de er i
overensstemmelse med EU’s politik og mål og ikke indebærer en ændring af konventionsteksten eller
en særskilt aftale under konventionens artikel 11. En særskilt artikel 11-aftale vil kunne lede til
uønskede retstilstande.
Danmark støtter det fortsatte arbejdet med at få vedtaget ændringsforslagene til tydeliggørelse af
beskrivelserne af bortskaffelsesoperationer fremsat af EU på den 15. partskonference.
Ændringsforslaget vil sikre mere juridisk klarhed om affaldsbehandlingsoperationer, en bedre fælles
forståelse af eksisterende lovgivning og lette kontrollen med overførsel af affald, samt forebygge
ulovlige overførsler.
Rotterdamkonventionens 11. partskonference
Rotterdamkonventionen regulerer i sig selv ikke stoffer eller deres anvendelse men stiller alene krav
om informeret samtykke fra importlandets myndigheder inden eksport af de kemikalier og pesticider,
som er optaget på konventionens bilag. Formålet med at optage stoffer under Rotterdamkonventionen
er således at hjælpe, især udviklingslande, med at undgå uønsket import af farlige kemikalier. Derfor
pålægges de eksporterende lande at sikre, at modtagerlandet konkret har taget stilling til, at de vil
modtage stoffet, før eksport finder sted.
På det 11. partsmøde i maj 2023 skal der tages beslutning om optagelse af følgende syv stoffer på
konventionens liste over kemikalier, der er underlagt konventionens krav om anmeldelse forud for
eksport (konventionens bilag III):
Acetochlor (pesticid)
Carbosulfan (pesticid)
Krysotil asbest (mineralfiber brugt i byggematerialer)
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne
Fenthion (ultra lav volume (ULV)-blandinger med mindst 640 g aktivt stof/L) (pesticid)
Diklorid - Flydende blandinger (emulgerbare koncentrater og opløselige koncentrater) indeholdende
mindst 276 g/L paraquat diklorid svarende til mindst 200 g/L paraquat-ion (pesticid)
Iprodion (pesticid)
Terbufos (pesticid)
De fem første stoffer har være behandlet på tidligere partsmøder, uden at det har været muligt at opnå
enighed om at optage dem under konventionen.
Alle kemikalierne er allerede forbudt eller strengt reguleret i EU. Stofferne er desuden allerede
omfattet af EU’s forordning om eksport og import af farlige kemikalier (PIC forordningen), som er den
forordning, der implementerer Rotterdamkonventionens bestemmelser i EU.
På partsmødet skal der endvidere tages beslutning om et forslag forelagt af Australien, Burkina Faso,
Mali og Schweiz, støttet af Columbia, Ghana, Georgien, Maldiverne, Nigeria, Peru og Togo om ændring
af Rotterdamkonventionen.
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at konventionens eksisterende beslutningsmekanisme, hvor
kemikalier og pesticider optages som følge af konsensus blandt konventionens parter, har medført, at
optagelsesprocessen blokeres og effektiviteten af konventionen dermed nedsættes. En lang række af
især udviklingslande har beklaget denne manglende optagelse af kemikalier og pesticider, da
konventionen er deres eneste mulighed for at bremse import af disse kemikalier og pesticider.
Formålet med ændringsforslaget er at indføre en supplerende beslutningsmekanisme, der vil øge
antallet af kemikalier omfattet af konventionen, og dermed effektivere optagelsesprocessen. Med
ændringsforslaget vil kemikalier fremadrettet også kunne blive optaget under konventionen som følge
af en afgørelse med tre fjerdedeles flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende parter på
partsmødet, hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt. Med den foreslåede
beslutningsmekanisme vil kommende kemikalier blive optaget under konventionen på en ny parallel
liste.
En række afrikanske lande har desuden videreført et forslag fra den sidste partskonference relateret til
finansiering. Konventionen indeholder en generel bestemmelse om, at udviklingslande skal have
teknisk assistance til gennemførelsen af konventionens bestemmelser. Forslaget indebærer en
udvidelse af denne forpligtelse til at omfatte finansiel støtte.
Danmark støtter forslagene om optagelse af stofferne under konventionen, jævnfør det allerede
indhentede regerings- og folketingsmandat fra marts 2023.
Danmark kan støtte ændringsforslaget til optagelse af kemikalier og pesticider under konventionen.
Ændringsforslaget vil give de parter, der ønsker fremskridt, et redskab, så handel med disse stoffer kan
reguleres internationalt, hvilket er formålet med Rotterdamkonventionen.
Danmark kan, i lighed med resten af EU-gruppen, ikke støtte det afrikanske forslag om at indføre en
ny forpligtelse til at yde finansiel støtte til implementering af konventionen. Finansiel bistand til
implementering af konventionerne på miljøområdet kan søges gennem den globale miljøfacilitet
(GEF) og det specielle program for institutionel styrkelse under FN’s miljøprogram (Special
Programme).
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne
5