Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 305
Offentligt
2694036_0001.png
Kastrerede dyr i
Naturnationalparkerne
-
Eller da EU overhalede Naturstyrelsens planer
Af Karen Schousboe, Etnolog
Januar 2023
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 305: Kopi af brev fra Foreningen Danmarks Vilde Natur til miljøministeren om Kastrerede dyr i de fremtidige Naturnationalparker
2694036_0002.png
Highland cow and cattle Photo 16043051. Ancient Cattle © Karelgallas. Dreamstime.com
Kortfattet notat om
Da EU overhalede Naturstyrelsen
Af Karen Schousboe, mag. art etnolog
På dansk har vi et herligt ord: opdrætte. Hvis vi slår op i ”Ordbog over det Dan-
ske Sprog” betyder ordet ”opføde under rationel pleje og behandling; lægge til”.
I den ”Danske Ordbog” defineres udtrykket som “avle, pleje og behandle dyr til
de er voksne eller på anden måde parate til fx salg, slagtning eller udsætning”.
Ordet er afledt af “drætte”, der betød at trække (heraf dræt, n. der i tidligere tid
betød eksempelvis seletøj). Ligeledes sagde man om dyr I 1600-årene, at de var
“bedrættet” det vil sige fodrede. (Kalkar). Om verbet “opdrætte” fortæller ordbo-
gen os i øvrigt at det i løbet af det 19. Århundrede fortrængtes af ordet opdrage.
Drage og drætte har samme proto-germanske rod.
Det fornøjelige ved dette gammel-danske ord er, at det optræder i en for naturde-
batten relevant EU-lovgivning, nemlig i forbindelse med EU’s regelsæt, der ve-
drører registrering og mærkning af dyr mv. I dette skelnes mellem husdyr og vilde
dyr. I Artikel 4, st. 5 og 8 skelnes der således på dansk mellem ”opdrættede” og
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 305: Kopi af brev fra Foreningen Danmarks Vilde Natur til miljøministeren om Kastrerede dyr i de fremtidige Naturnationalparker
”vildtlevende”, hvorimod der på engelsk, tysk og fransk skelnes mellem dyr, der er
”kept”, ”gehalten” og ”détenus” og wild/wild lebende eller sauvages”.
I overensstemmelse hermed var det gældende regelsæt indtil marts 2021
(baseret på et regulativ fra 2014) at dyr, der blev ”holdt med henblik på opdræt”
skulle øremærkes eller elektronisk mærkes indenfor 20 dage. Ifølge et konsoli-
deret sammenskriv af reglerne fra april 2021 var disse regler ganske entydige.
Blandt andet sløjfede kommissionen ved den lejlighed den gamle ”tyrefægterklau-
sul”, der betød at dyr beregnet på at skulle optræde i forbindelse med kultur eller
sport (museumsdyr og tyrefægtningstyre) ikke længere var undtaget.
Lex hjortefarmene
Samtidig, dvs. i april 2021, vedtog kommissionen imidlertid en såkaldt delegeret
forordning (EU 2021/520) der skulle afklare forholdene i forbindelse med ” spor-
barheden af visse opdrættede landdyr”, mere specifikt kendt som regulativet ve-
drørende hjortefarme. Som nogle måske vil huske betød dette regelsæt, at en lang
række hjortefarme måtte opgive deres forretning. Det lader sig nemlig ikke sådan
gøre at øremærke eller elektronisk tagge hjorte, hvilket forordningen krævede.
Dog specificeredes ved samme lejlighed at dette ikke skulle gøres gældende, hvis
hjortedyrene blev opdrættet under ekstensive forhold, ikke var vant til regelmæs-
sig kontakt med mennesker og at området, hvor dyrene holdtes, var sikret en høj
grad af isolering af dyrene, samt endelig at det ikke gik ud over dyrenes spor-
barhed. I så fald kunne medlemsstaterne – hedder det – undtage operatører fra
mærkningspligten indtil dyrene var ni måneder gamle.
Det interessante er nu at samme regelsæt i samme regulativ fra 2021/520 blev
indført i forbindelse med ekstensive hold af ”opdrættet kvæg”. Og endda med en
yderligere tilføjelse, nemlig at de enkelte medlemsstater kunne ”begrænse den
tilladelse, der var omhandlet i første afsnit, til bestemte geografiske regioner eller
bestemte arter eller racer af opdrættet kvæg.” (Artikel 13).
Hvorfor er det interessant? Jo, det er det naturligvis fordi Kommissionen herved
gav mulighed for at Danmark kunne gå ind og give dispensation for mærkning i de
første ni måneder af et opdrættet dyrs levetid i bestande, der forventedes at leve
vilde og frie liv i naturparker med et mere eller mindre vildt tilsnit. Det kræver
ikke megen fantasi at forestille sig at disse regler kunne bruges til også at dispens-
ere i natursammenhænge, hvor kvæg manifest netop ikke vil holdes med henblik
på at opdrættes, men bare leve – dvs. i såkaldte rewilding-sammenhænge. Og hvor
kvæget derfor ikke længere kan siges at ”opdrættes” eller ”holdes”, men bare for-
ventes at ”leve”.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 305: Kopi af brev fra Foreningen Danmarks Vilde Natur til miljøministeren om Kastrerede dyr i de fremtidige Naturnationalparker
Projektplanerne for Fussingø og Gribskov
Det interessante er nu, at denne mulighed for at give dispensation ikke fremgår af
de to første projektforslag, der blev udarbejdet for de nye Naturnationalparker i
Fussingø og Gribskov i efteråret 2020 og første kvartal af 2021. Og som efter in-
tern drøftelse i forligskredsen begge blev sendt i høring den 28. april 2021 (dvs.
efter at det nye EU-regulativ blev vedtaget).
Af begge projektbeskrivelser - og den senere godkendte tekst - fremgår det tvær-
tom, at man her endte med at arbejde med at foreslå udsættelsen af stude og val-
lakker, dvs. kastrerede dyr med specifik henvisning til at dette af EU fastsatte krav,
var uundgåeligt.
I projektet for Fussingø står der således, at der ”i Naturnationalpark Fussingø
etableres helårsgræsning som udgangspunkt uden tilskudsfodring i form af
samgræsning mellem kreaturer (stude), krondyr og rådyr. Krondyr og rådyr vil
leve i bestande med naturlig reproduktion. Gældende og kommende regler i
lovgivningen for mærkning af kreaturer medfører, at både voksne dyr og afkom
skal mærkes med fx øremærker eller anden identifikation inden for en fastsat pe-
riode. Fødevarestyrelsen oplyser, at der ikke kan dispenseres fra dette krav [min
fremhævelse]. Naturstyrelsen vurderer, at det ikke vil være muligt at lokalisere
og mærke kalve på så store og varierede arealer, som naturnationalparken omfat-
ter. Arealerne er tillige, for en stor del, skovbevoksede med tæt skov og krat samt
meget fugtige områder, hvilket vanskeliggør lokaliseringen yderligere. Kreaturer
holdes derfor i ikke reproducerende bestande, og får således ikke afkom (stude,
kvier eller goldkøer). Påvirkning af biodiversiteten vil i vid udstrækning være den
samme. Endelig kan fravalget af tyre og kalve mindske en evt. utryghed hos nogle
af brugerne.”
I planen for Gribskov står tilsvarende at læse. Her er yderligere tilføjet følgende
kommentar: ”Kreaturerne skal være af en robust og rolig race, og der planlægges
at have en ikke reproducerende bestand bestående af stude – evt. suppleret med
kvier”.
Hvis vi her ser bort fra brugen af ordet “race” i regi af Naturstyrelsen, der burde
operere med ordet “varieteter”, som er den rette biologiske term, afslører teksten
et pudseløjrligt forhold. Så vidt forløbet lader sig rekonstruere uden at bede om
aktindsigt må der være tale om at Naturstyrelsen i det sene efterår 2020 indhent-
ede en udtalelse fra Fødevareministeriet vedrørende det lovlige i at have umærk-
ede dyr gående i de fremtidige naturnationalparker.
Desværre tog Fødevarestyrelsens svar ikke højde for at EU’s regelsæt blev ændret
i april. Tværtom udtalte man (skriver Naturstyrelsen) at det regelsæt, beslutnin-
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 305: Kopi af brev fra Foreningen Danmarks Vilde Natur til miljøministeren om Kastrerede dyr i de fremtidige Naturnationalparker
2694036_0005.png
gen beroede på, ikke kunne forventes ændret i fremtiden. Ligeledes overvejede
man heller ikke om de dyr, der kunne tænkes udsat i de fremtidige naturnation-
alparker overhovedet kunne betragtes som dyr til opdræt, når man betænker
at dyrene på intet tidspunkt påtænktes at blive ”høstet”. På intet tidspunkt tog
Fødevarestyrelsen opgaven på sig at reflektere over hvad ”opdrættede” dyr i en
EU-sammenhæng egentlig betyder – hvilket naturligvis er dyr der er opdrættet
med henblik på at ende på spisebordet eller som avlsdyr. Men sådanne dyr har
der jo aldrig været tale om skulle udsættes i de fremtidige NNP’er.
Og så – i april 2021- blev det på trods af fødevarestyrelsens forudsigelser endda
pludseligt muligt at udsætte opdrættet kvæg, der ikke var mærkede før efter ni
måneder.
Og snart går man i gang med at kastrere de mange dyr…
Desværre fik Naturstyrelsen vist aldrig besked herom. I hvert fald har det (endnu)
ikke givet anledning til en genovervejelse af teksten i projektplanerne, der således
på dette område ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Karen Schousboe
02.02.2023
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 305: Kopi af brev fra Foreningen Danmarks Vilde Natur til miljøministeren om Kastrerede dyr i de fremtidige Naturnationalparker
De relevante kilder:
REGULATION (EU) No 653/2014 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE
COUNCIL of 15 May 2014 (Document 32014R0653) amending Regulation (EC) No
1760/2000 as regards electronic identification of bovine animals and labelling of
beef
http://data.europa.eu/eli/reg/2014/653/oj
Regulation (EU) 2016/429 of the European Parliament and of the Council of 9
March 2016 on transmissible animal diseases and amending and repealing cer-
tain acts in the area of animal health (‘Animal Health Law’)
https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj
Consolidated text: Regulation (EC) No 1760/2000 of the European Parliament
and of the Council of 17 July 2000 establishing a system for the identification and
registration of bovine animals and regarding the labelling of beef and beef prod-
ucts and repealing Council Regulation (EC) No 820/97
http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1760/2021-04-21
Commission implementing regulation (EU) 2021/520 of 24 March 2021 laying
down rules for the application of Regulation (EU) 2016/429 of the European
Parliament and of the Council with regard to the traceability of certain kept ter-
restrial animals
http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/520/oj
Offentlig høring af projektforslag for naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov
fra 28.04.2021 – 23.06.2021
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalpark-
gribskov/hoering-af-naturnationalparkerne-fussingoe-og-gribskov/
Hvor ikke andet er angivet er fotos © Karen Schousboe