MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 275
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 13. april 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.

april 2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Den 12. april 2023

FVM 260

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Rådskonklusioner om bioøkonomiens muligheder i lyset af de nuværende udfordrin-

ger med særlig fokus på landdistrikter

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 4

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæg-

gelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 672

Side 7

10.

11.

12.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for Land-

økonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april

2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2022) 296

Side 18

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 25. april 2023

Rådskonklusioner om bioøkonomiens muligheder i lyset af de nuværende udfor-

dringer med særlig fokus på landdistrikter

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om bioøkonomiens muligheder i lyset af

de nuværende udfordringer med særligt fokus på landdistrikter på baggrund af Kommissionens sta-

tusrapport om EU’s bioøkonomistrategi af juni 2022. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 25. april 2023 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om bioøkonomiens muligheder i lyset af den

aktuelle situation med særligt fokus på landdistrikter, herunder hvordan man kan fremme bioøkonomi

samt muligheder og udfordringer ved bioøkonomi. Dette skal ses i lyset af Kommissionens statusrapport

(KOM(2022)283) om EU’s bioøkonomistrategi fra juni 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023 med henblik på vedta-

gelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Kommissionen lancerede i 2012 EU’s første bioøkonomistrategi. Med strategien ønskede Kommissio-

nen at fremme omstillingen fra fossile kilder til biobaserede kilder gennem forskning og udvikling. EU's

bioøkonomistrategi blev opdateret i 2018. Strategien indeholdt 14 konkrete initiativer opdelt i tre ho-

vedområder med fokus på:



Styrkelse af de biobaserede sektorer i EU med henblik på at frigøre bioøkonomiens potentiale til at

modernisere den europæiske økonomi og industri og skabe langvarig og bæredygtig velstand.



Udbredelse af bioøkonomien til hele EU, hvor særligt Central- og Østeuropas underudnyttede bio-

masse- og affaldspotentiale fremhæves.



Beskyttelse af økosystemet, herunder at skabe øget viden om økosystemets begrænsninger for bio-

økonomien.

I juni 2022 fremlagde Kommissionen en statusrapport for bioøkonomistrategien. Rapporten fandt, at

strategien har været vellykket, bl.a. har det stigende antal nationale og regionale bioøkonomistrategier

blandt medlemsstater været med til at fremme bioøkonomien. Til gengæld fandt rapporten også, at der

er behov for øget fokus på, hvordan man bedre kan forvalte areal- og biomassebehovet for at opfylde

miljømæssige og økonomiske krav i et klimaneutralt Europa. Desuden bør der arbejdes mere på bære-

dygtige forbrugsmønstre.

Formandsskabet har på baggrund heraf udarbejdet udkast til rådskonklusioner om bioøkonomi. I ud-

kastet til rådskonklusionerne lægges der op til at styrke indsatsen for bioøkonomien i EU på en lang

række punkter, der spænder bredt over mulige indsatsområder og går på tværs af sektorer som landbrug,

kemisk industri, tekstilindustrien og byggeri.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Der peges på, at bæredygtig og cirkulær bioøkonomi har et betydeligt potentiale i forhold til at håndtere

aktuelle udfordringer i forhold til klima, biodiversitet, energi, jobs og gode levevilkår i landområderne.

Det fremhæves, at Ruslands ulovlige krig mod Ukraine har understreget behovet for at styrke omstillin-

gen mod en robust produktion af fornybar energi og reducere importafhængigheder.

I udkastet til rådskonklusioner fremhæves flere konkrete eksempler på elementer i bioøkonomien, som

bør styrkes. Det gælder vigtigheden af at genbruge næringsstoffer fra husdyrbruget samt ressourceef-

fektiv brug af sidestrømme fra landbrug, fødevareproduktion og organisk affald fra husholdningerne.

Endvidere fremhæves vigtigheden af innovation, forskning, uddannelse og finansiering af omstillingen

mod en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi, hvorunder EU’s finansieringsinstrumenter anvendes på en

komplementær måde. Det gælder bl.a. den fælles landbrugspolitik, Horizon Europe og EU’s regional-

fonde.

Det foreslås, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet og iværksætter yderligere ini-

tiativer inden for bioøkonomien. Samtidig foreslås det, at Rådet beder Kommissionen om at gennemføre

en dybtgående kortlægning af igangværende initiativer omkring bioøkonomi på EU-niveau og på det

grundlag udarbejde en opdateret EU-bioøkonomistrategi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er generelt positive over for udkastet til rådskonklusioner om bioøkonomi. Land-

brug & Fødevarer er enige i, at der er et stort uudnyttet potentiale i bioøkonomien, både i EU og i Dan-

mark, og at der er stort behov for yderligere investeringer i infrastruktur for at udnytte biomassepoten-

tialet og fremme en cirkulær bioøkonomi.

Landbrug & Fødevarer støtter rådskonklusioners fokus på bioøkonomiens potentiale for erhvervsudvik-

ling i landdistrikterne. I den forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er særligt vigtigt at have

fokus på det primære landbrug. Landmændene er første led i værdikæden, og det er dem, som skal om-

stille produktionen til dyrkning af andre afgrøder og/eller anvende andre dyrkningsmetoder for at po-

tentialet i bioøkonomien kan udnyttes.

Udkastet til rådskonklusionerne opfordrer til, at medlemsstaterne udvikler politik for at fremme bio-

økonomien og anerkender værdien af nationale og regionale bioøkonomiske strategier. Landbrug & Fø-

devarer ser meget gerne, at Danmark tager opfordringen op og sætter gang i udviklingen af en national

bioøkonomistrategi. Landbrug & Fødevarer har længe presset på for en national strategi, som kan ud-

nytte potentialerne i bioøkonomien til gavn for vækst, velfærd og arbejdspladser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der generelt stor opbakning til at udbrede bioøkonomi i EU. En række med-

lemsstater har særligt fokus på potentialet for at styrke EU's energiuafhængighed, herunder muligheden

for at udvikle produktionen af biogas og biometan gennem bioøkonomi. Herudover lægger visse med-

lemsstater særligt vægt på, at træbiomasse skal defineres som vedvarende energi i henhold til REDIII-

direktivet (direktivet om vedvarende energi III), som forventes vedtaget i første halvår 2023.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rådskonklusioner om bioøkonomi velkomne, idet bioøkonomien rummer et betydeligt

potentiale for vækst og udvikling i forbindelse med den grønne omstilling, herunder gennem brug af

biosolutions. Regeringen finder det således væsentligt, at bioøkonomi fremmes, bl.a. for at sikre bedre

udnyttelse af bioressourcer, men også for at fremme cirkulære teknologier, der kan reducere drivhus-

gasudledningerne, sikre grønne brændstoffer og alternative gødningsformer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. januar 2023 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 30. januar 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar

2023.

Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2022.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med EU’s landbrugsreform skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af

landbrugspolitikken, som senest skulle være fremsendt til Kommissionen den 1. januar 2022. Kommis-

sionen skal evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på planlagt ikrafttrædelse den 1.

januar 2023. Kommissionen har godkendt alle medlemsstaters strategiske planer. Det forventes, at de

fleste medlemsstater vil fremsende anmodning om ændring af planerne i løbet af 2023. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023 med henblik på information fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-

res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)

nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-

ken.

Fristen for fremsendelse af de strategiske planer til Kommissionen var den 1. januar 2022. På den bag-

grund blev forslaget til den danske strategiske plan fremsendt til Kommissionen den 22. december 2021.

Kommissionen skulle evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på deres ikrafttrædelse

den 1. januar 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU’s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne skulle forud herfor udarbejde en stra-

tegisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.

januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen skulle herefter evaluere og godkende de

strategiske planer med henblik på, at planerne kunne træde i kraft for perioden 2023-27.

Ifølge forordningen skulle Kommissionen fremsætte bemærkninger til de strategiske planer senest tre

måneder efter fremsendelse. Medlemsstaterne skulle herefter forelægge Kommissionen alle nødvendige

supplerende oplysninger og hvis relevant revidere den foreslåede plan. Godkendelsen af hver strategisk

plan skulle ske senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat havde fremlagt den, jf. EU-

reglerne. Denne frist omfattede ikke det tidsrum, hvor Kommissionen havde fremsendt sine bemærk-

ninger eller en anmodning om ændring af den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato,

hvor medlemsstaten fremsendte sit svar til Kommissionen. De strategiske planer fik først retsvirkning,

når disse var godkendt af Kommissionen. Udgifter til den direkte landbrugsstøtte kan ifølge forordnin-

gen først refunderes kalenderåret efter godkendelsen af den strategiske plan.

Danmark modtog Kommissionens bemærkninger den 31. marts 2022, som efterfølgende blev offentlig-

gjort på Kommissionens hjemmeside. Den danske strategiske plan blev godkendt af Kommissionen den

31. august 2022. Kommissionen har godkendt alle medlemsstaters strategiske planer inden 1. januar

2023.

Medlemsstaterne kan én gang årligt anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan. Hertil

har medlemsstaterne mulighed for at anmode om tre yderligere ændringer i reformperioden. Medlems-

staten skal begrunde ændringerne af den strategiske plan, og effekten af ændringerne skal beskrives for

de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik. Efter en ændringsanmodning er indsendt,

har Kommissionen 30 dage til at komme med bemærkninger til ændringsanmodningen til medlemssta-

ten. Kommissionen har tre måneder til at godkende en ændringsanmodning. Denne frist omfatter ikke

det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en anmodning om ændring af

den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlemsstaten fremsender sit svar til

Kommissionen.

Det forventes, at de fleste medlemsstater planlægger at fremsende en ændringsanmodning til deres stra-

tegiske plan til Kommissionen i løbet af 2023. Fra dansk side forventes ligeledes fremsendt en ændrings-

anmodning i 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at da alle strategiske planer i EU nu er godkendt og er i gang med at

blive realiseret, så er der behov for, at man på EU-plan skaber et overblik på tværs af medlemsstaterne.

Det vil kunne sikre fokus på lige konkurrencevilkår mellem landmænd i forskellige medlemsstater, og

det vil skabe en reel mulighed for, at medlemsstaterne kan lade sig inspirere af hinanden. Det bemærkes

i den forbindelse, at Landbrug & Fødevarer fortsat er uforstående over for at man i Danmark, som en af

de eneste medlemsstater, besluttede ikke at udnytte muligheden for at udskyde kravet om 4 pct. ikke-

produktive arealer på trods af de udfordringer for fødevareforsyningssituationen, der opstod som følge

af krigen i Ukraine.

Der har med landbrugsreformen været et stort fokus på de nye grønne bioordninger. Der tegner sig indtil

videre et billede af, at der er risiko for underansøgning på en del af de nye ordninger. Det vil være nyttigt

med en drøftelse på EU-plan om, hvordan landmænd i de forskellige lande forholder sig til de nye til-

skudsmuligheder, og hvordan ordningerne gøres attraktive for landmændene. Der er også et stort fokus

på biodiversitet i den nye landbrugsreform, hvilket i Danmark på mange måder er med til at gøre ord-

ningerne svære at overskue og forstå. Er der tiltag i andre medlemsstater, som man kunne lade sig in-

spirere af, så man kan få fjernet nogle af de barrierer, der er opstået i Danmark. F.eks. krav om præcis

indtegning, krav om frahegning af arealer, manglende mulighed for at tælle læhegn med m.m.

I forhold til en kommende ændring af den danske strategiske plan vil Landbrug & Fødevarer gerne frem-

hæve følgende:

Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der i justeringen af den danske strategiske plan til 2024 fore-

tages justeringer, der vil gøre de forskellige nye bioordninger mere attraktive. Konkret foreslås det bl.a.,

at bioordning for biodiversitet & bæredygtighed ændres, så den også kan understøtte mere bæredygtige

produktionsmetoder.

Kommissionen har offentliggjort en ny tolkning af reglerne om GLM 8. Heraf følger, at det er blevet

betydeligt mere attraktivt at medregne læhegn til opfyldelse af 4 pct.-kravet. Kommissionen meddeler

bl.a., at der ikke længere stilles krav om, at læhegnene skal fastlåses som GLM-landskabselement. Land-

brug & Fødevarer mener derfor, at læhegn fremadrettet skal kunne medregnes under GLM 8 i den dan-

ske implementering.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at der etableres en egentlig overgangsordning for de unge landbrugere,

der var støtteberettigede under den tidligere ordning, men som af forskellige årsager ikke har kunne

kvalificere sig til tilskuddet i 2023. Herudover ønskes det, at ordningens kvalifikationskrav/uddannel-

seskrav lempes, så praksiserfaring også accepteres, men også at langt flere uddannelser er anerkendt på

forhånd.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har godkendt alle medlemsstaternes strategiske planer, og det forventes, at en række

medlemsstater planlægger at fremsende ændringsforslag til deres strategiske planer i løbet af 2023. Det

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

forventes, at medlemsstaterne vil lægge vægt på, at ændringer godkendes af Kommissionen hurtigt og

uden unødigt ophold.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet Kommissionen har godkendt

alle medlemsstaters strategiske planer, og en række medlemsstater planlægger at fremsende ændrings-

forslag hertil i 2023. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsig-

tighed i godkendelsesprocessen herunder behandlingen af ændringsforslag. Det er samtidigt væsentligt,

at Kommissionen fokuserer på, at godkendelsesprocessen bliver hurtig og uden unødigt ophold. Videre

finder regeringen det hensigtsmæssigt for gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, at medlems-

staterne får anledning til at drøfte status for de strategiske planer, efter de er blevet godkendte af Kom-

missionen, og efter reglerne er trådt i kraft den 1. januar 2023.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2022 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 1. december 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fast-

læggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

KOM (2022) 672

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. februar 2023. Æn-

dringerne er markeret i marginen

Resumé

Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til forordning om frivillig certificering

af kulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-fælles certificeringsramme, der skal kvalitetssikre

kulstofoptags- og lagringsaktiviteter samt øge transparens og troværdighed omkring kulstoffjernel-

sesaktiviteter på tværs af Unionen. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og

understøtte et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO

. Således skal for-

ordningen tilvejebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering og bidrage til at opskalere

mængden af CO

-fangst og -lagring i EU. Kulstoffjernelse i forslagets forstand vil bl.a. omfatte per-

manent geologisk lagring af CO

, langvarig lagring i produkter og materialer samt optag og lagring

i naturlige økosystemer f.eks. CO2-optag i skove, vådområder og havmiljøet. Forslaget kan have er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ifm. overholdelse af forordningens bestemmelser.

Forslaget kan, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig støtte til øget kulstoffjer-

nelse. Fsva. de biologiske løsninger for kulstoffjernelse vurderes det, at forslaget kan få betydning for

udmøntning af den fælles landbrugspolitik. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 25. april 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat forslag til forordning om en frivillig certificerings-

ramme for kulstoffjernelse, KOM(2022) 672. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 191, stk.

1, og 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26.

januar 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 192, stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra marts 2020, hvori

Kommissionen taler for udviklingen af et regelsæt for certificering af CO

-fjernelse og lagring for at til-

skynde tiltag for kulstoffjernelse og genanvendelse af CO

. Forslaget følger desuden op på Kommissio-

nens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb fra december 2021.

Hovedformålene med dette initiativ er: (i) at sikre en høj kvalitet af kulstoffjernelse i EU og (ii) at etab-

lere en frivillig EU-certificeringsramme for at undgå grønvask ved at håndhæve og anvende EU’s kvali-

tetskriterier på tværs af Unionen. EU-certificeringsrammen skal bidrage til at løse problemer med tillid,

transparens og adgang til finansiering blandt de eksisterende, private certificeringsordninger.

Ifølge FN’s Klimapanel IPCC er en øget udbredelse af fangst, lagring og genanvendelse af CO

nødvendig

for at bremse globale temperaturstigninger og sikre EU's mål om klimaneutralitet i 2050. For at nå dette

mål bør kulstoffjernelse ifølge Kommissionen bidrage til at fjerne flere hundrede millioner tons CO

året fra atmosfæren.

Forordningen om certificering bygger videre på eksisterende klimalovgivning. Det gælder f.eks. CCS-

direktivet, som fastsætter rammen for geologisk lagring, og LULUCF-forordningen, som danner ram-

men for monitering og rapportering af CO

optag fra arealanvendelse og skovbrug. Forslaget skal ligele-

des understøtte naturgenopretningsforordningen, hvor certificering af kulstoffjernelse kan bidrage til at

opfylde mål om bl.a. genopretning af skov og kulstofbindende dyrkning, øge CO

-optaget og gavne bio-

diversiteten. Certificeringen af optag og lagring kan ligeledes fungere som et værktøj for medlemsstater

til understøttelse af kulstoffjernelse fra landbrug med nationale tiltag eller som en del af EU’s fælles

landbrugspolitik. Herudover understøtter forslaget også EU’s skovstrategi og direktivet for vedvarende

energi.

Forslaget har til formål at øge kulstoffjernelse på tværs af EU ved at etablere en frivillig lovramme for

certificering af kulstoffjernelse samt fælles regler for anvendelse og håndhævelse af certificeringsram-

men med respekt for biodiversitets- og nulforureningsmålene. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernel-

sesaktiviteter belønnes og understøtte et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport

af CO

. Certifikaterne for kulstoffjernelse bør understøtte udarbejdelsen af nationale og virksomheders

drivhusgasopgørelser. Ydermere har forordningen til hensigt at tilvejebringe lettere adgang til privat og

offentlig finansiering.

Certificeringsforordningens formål er at fungere som et overordnet EU-rammeværktøj for samtlige ty-

per kulstoffjernelse, som overordnet opdeles i tre kategorier: i) biologisk optag og lagring, ii) teknologisk

optag og lagring og iii) lagring i langtidsholdbare produkter og materialer. Der er stor variation i mo-

denheden og omkostningseffektiviteten i de forskellige aktiviteter, og forslagets formål er at sikre klare

krav til, hvilke aktiviteter der bør være berettigede til certificering.

Forslaget lægger op til, at udarbejdelsen af metoder til at opgøre CO

-optaget fra forskellige aktiviteter

og fastsættelse af procedurer for certificeringen løbende udmøntes gennem delegerede- og gennemfø-

relsesretsakter efter forordningens ikrafttrædelse. Kommissionen vil blive bistået i dette arbejde af en

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

ekspertgruppe med deltagelse af Kommissionen, interessenter og medlemsstater. Kommissionen for-

venter, at der senest i 2028 vil være udarbejdet metodikker for certificering af teknologiske og biologiske

optag og senest i 2030 for lagring i produkter og materialer.

Forslaget skal betragtes som et værktøj for certificering, mens slutbrugen og handel med certifikater

ikke reguleres i denne forordning.

Definition af kulstoffjernelse

Kulstoffjernelse er i forslaget defineret som permanent kulstoflagring, forbedret kulstofopsamling i en

biogen kulstofpulje, nedbringelse af frigivelsen af kulstof fra en biogen kulstofpulje til atmosfæren samt

lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i langtidsholdbare produkter eller materialer. Forslaget om-

fatter således nettooptag fra hele LULUCF-sektoren dvs. en blanding af optag og udledninger. Forslaget

omfatter ikke certificering af reduktioner af kulstofudledning fra fossile kilder, som er reguleret i EU’s

kvotehandelssystem (ETS). Der findes ikke på nuværende tidspunkt en fyldestgørende liste over alle

omfattede aktiviteter, hvor særligt lagring i produkter og materialer ikke er udspecificeret.

Kriterier for certificering

Der opstilles fire overordnede kriterier for certificeringen:

(i)

Kvantificering af optag

En kulstoffjernelsesaktivitet skal levere et nettooptag, når alle aktiviteter omkring tilvejebringelsen og

implementeringen af optaget tages i betragtning, og når der sammenlignes med en standardiseret base-

line. Baselinen reflekterer en standard performance for aktiviteter med lignende sociale, økonomiske,

miljømæssige og teknologiske forhold samt geografisk kontekst. Hvis der ikke findes sammenlignelige

aktiviteter, kan en operatørs individuelle performance anvendes som baseline. Baselines skal opdateres

løbende.

(ii)

Sikring af additionalitet

Kulstoffjernelse skal være additionel, dvs. at aktiviteten skal tilvejebringe yderligere optag end det, ope-

ratører evt. er forpligtet til under gældende lovgivning, samt være tilskyndet som følge af certificering.

(i)

Langsigtet lagring

Operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter skal demonstrere, at en given aktivitet sikrer langsigtet optag

og lagring. Der foreligger endnu ikke en kvantificering af langsigtet lagring. Operatørerne skal monito-

rere og minimere sandsynligheden for udledning af lagret kulstof i løbet af monitoreringsperioden og

skal holdes ansvarlig for enhver udledning af lagret kulstof til atmosfæren. For biologiske optag og lag-

ring i produkter, hvor lagring ikke er permanent, vil certifikater have en udløbsdato, hvorefter en lagret

mængde kulstof anses som udledt til atmosfæren.

(i)

Bæredygtighed

Kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på klimareduktioner, klimatilpas-

ning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine ressourcer, omstilling til cirkulær øko-

nomi, forebyggelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Regler for verificering og certificering af kulstoffjernelse

Baseret på ovenstående kriterier kan operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter ansøge om certificering

gennem en certificeringsordning, hvori der tilvejebringes en dybdegående beskrivelse af operatørens

overholdelse af de ovenstående kriterier samt forventningen til den samlede kulstoffjernelse. Ansøgnin-

gen skal revideres af et certificeringsorgan, akkrediteret af den nationale akkrediteringsmyndighed. Cer-

tificeringsorganerne skal periodisk genbekræfte og genvalidere certifikaterne.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

For at sikre pålidelig certificering og transparens skal medlemsstater overvåge certificeringsorganernes

processer for at undgå dobbelttælling og sikre, at der ikke opstår habilitetsproblemer. Kommissionen

må udstede gennemførelsesretsakter, som specificerer strukturen, formen og de tekniske bestemmelser

for en kulstoffjernelsesaktivitet samt for certificering- og re-certificeringsrevisionsrapporter.

Regler for og drift af certificeringsordninger

Certificeringsordninger skal sikre nøjagtighed, troværdighed, integritet og beskytte mod svindel med

oplysninger og data. De skal derudover sikre korrekt regnskabsførelse af optag for at undgå dobbelttæl-

ling. Certificeringsordninger må opereres af både medlemsstater og private aktører, men skal anerken-

des og kontrolleres af Kommissionen. Kommissionen skal fastsætte nærmere bestemmelser for certifi-

ceringsordninger gennem gennemførelsesretsakter. For at sikre effektive certificeringsprocesser skal

certificeringsreglerne gennemføres med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder for

operatører. Certificeringsordninger skal årligt offentliggøre en liste over alle certifikater og certifice-

ringsprocesser, og der skal oprettes offentligt tilgængelige registre.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgi-

ver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. I vurderingen heraf henviser Kom-

missionen til, at klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved national

eller lokal handling alene. Kommissionens forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse skal

etablere et indre marked for certificering af kulstoffjernelse og sikre en ensartet og troværdig certifice-

ring, som ikke kan opnås gennem nationale initiativer.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler om certificering i dansk ret.

Konsekvenser

Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Folketinget vil blive orienteret, når der

foreligger nærmere analyser af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det skal undersøges nærmere, om forslaget om certificering af kulstoffjernelse potentielt indeholder

elementer, der kræver ny lovgivning eller ændring af eksisterende lovgivning. De lovgivningsmæssige

konsekvenser vurderes umiddelbart begrænsede, da certificeringsrammen er frivillig.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Medlemsstaterne skal facilitere og

overvåge certificeringsorganer på forskellig vis, og der skal oprettes registre, som bl.a. skal sikre kvalitet

og bidrage til at undgå omgåelse af regelsættet, samt at lagring og reduktioner ikke dobbelttælles. Der

vurderes endvidere at være udgifter forbundet med akkreditering. Det skal undersøges nærmere, hvor

stor en rolle og arbejdsbyrde, som medlemsstaterne vil blive pålagt, såfremt de opretter certificerings-

ordninger, herunder hvorvidt udgifterne kan gebyrfinansieres. Det vil ligeledes afhænge af efterfølgende

retsakter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Forslaget kan, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig støtte til øget kulstoffjernelse,

såfremt salget af certifikater baseret på et øget CO

-optag helt eller delvist vil kunne finansiere disse

teknologier. Fsva. de biologiske løsninger for kulstoffjernelse vurderes det, at forslaget kan få betydning

for udmøntning af den fælles landbrugspolitik. Dette vil afhænge af, hvordan certificeringskriterierne

udspecificeres, og således hvilke landbrugsaktiviteter der vil kunne opnå certificering.

Omfanget af statsfinansielle konsekvenser vil imidlertid både afhænge af indretningen af certificerings-

rammen, forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, de konkrete metoder for opgørelsen af kul-

stoffjernelse samt hastigheden for forordningens implementering, og dermed udfaldet af de efterføl-

gende retsakter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser på kort sigt, fordi

certificering er frivillig. Forslaget kan på sigt medføre omkostningsreduktioner, da certificering har po-

tentiale til at sikre en øget grad af privat finansiering til blandt andet CCS, hvilket kan reducere og po-

tentielt udfase offentlige investeringer.

Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser vil dog afhænge af den kommende indretning af certi-

ficeringsrammen samt udfaldet af de efterfølgende retsakter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget kan medføre administrative konsekvenser for private aktører, som vælger at del-

tage i certificeringsordningen. Der vil være administrative byrder forbundet med ansøgning om certifi-

cering og re-certificering samt i forbindelse med eventuel implementering og sikring af forordningens

certificeringskrav. Certificeringen er frivillig, men det må antages, at certificeringen kommer til at virke

som standard for projekter om kulstoffjernelse.

De administrative konsekvenser for operatører kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det skyl-

des, at det endnu ikke har været muligt at skønne, hvor mange projekter for kulstoffjernelse der forven-

tes samt omkostningerne ved certificering af projekterne. Ligeledes kræves en nærmere vurdering af de

administrative konsekvenser i forbindelse med Kommissionens kommende udstedelse af retsakter.

Forslaget og dets efterfølgende retsakter forventes umiddelbart at have netto-positive erhvervsøkono-

miske effekter for deltagere i certificeringsordningen, da certificering ventes at øge efterspørgslen efter

danske kulstoffjernelsesprodukter- og aktiviteter. Ligeledes kan salg af certifikater medføre en økono-

misk gevinst for certificeringsoperatører.

Forslag til certificeringsforordningen vil udgøre en ramme, som skal understøtte incitamentsstruktu-

rerne i den kommende CO

e-afgift på landbruget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have neutrale eller positive konsekvenser for klima- og miljøbeskyttelse både i

Danmark og i EU generelt.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik og § 2-udvalget

(landbrug) fra den 2. december 2022 til den 16. december 2022. Der er afgivet høringssvar fra Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Landbrug- og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling, Ørsted, Træ- og Møbel-

industrien, NOAH, Økologisk Landsforening, Dansk Skovforening, Danske Maritime og Verdens Skove.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Dansk Erhverv (DE) bakker op om, at der fastsættes transparente regler for certificering af kulstofoptag.

Et troværdigt framework er nødvendigt for at understøtte både ny teknologi til fangst og lagring af CO

samt til at fremme klimavenligt jordbrug med naturlig lagring i skove og jordbunde.

DE finder det afgørende, at forordningen sikrer, at kulstofoptaget reelt er additionelt og modvirker

greenwashing. Endvidere bør frameworket sikre, at den indfangede CO

e forbliver lagret – også på lang

sigt. DE bakker op om, at forordningen bliver indrettet sådan, at der også tages hensyn til andre bære-

dygtighedsfaktorer, såsom biodiversitet, i certificeringen.

Endelig vil DE opfordre til, at der fra dansk side arbejdes mod, at forordningen bliver indrettet således,

at reglerne understøtter, at en kommende grøn skattereform på troværdig vis kan give incitament til

kulstofoptag i jorde.

Dansk Industri (DI) finder, at indsatsen for at opnå klimaneutralitet i EU og i Danmark forudsætter

anvendelse af forskellige måder at fange og lagre CO

og kulstof på. Derfor er Kommissionens forslag til

en forordning om certificering af kulstofoptag meget vigtig. Med forslaget introduceres en frivillig ord-

ning – fælles bindende regler vil på sigt bedre understøtte en gennemsigtig indsats i EU.

DI vil opfordre regeringen til en efterfølgende dialog om, hvordan det nye frivillige værktøj kan under-

støtte en klimaindsats i Danmark i balance med klimaloven. Det vil kræve en målrettet indsats – herun-

der også for at få gavn af løsninger, der giver negative CO

-udledninger og opfanger CO

fra atmosfæren

for at nå regeringens klimamål. Danmarks betydelig bioenergisøjle, aktive anvendelse af arealerne samt

dansk erhvervslivs innovative arbejde med at gøre produkter mere bæredygtige giver gode muligheder

for at afsøge og udvikle disse muligheder.

DI noterer sig, at de nye certifikater ikke kan bruges som ”compliance” i forhold til EU’s CO

-kvotesy-

stem. Hvordan de kommende certifikater hænger sammen med de nuværende fleksible instrumenter i

byrdefordelingsforordningen er lidt mindre klart for DI. Også i forhold til om disse certifikater vil kunne

indgå i målopfyldelsen i den danske nationale klimaindsats. Regeringen kan med fordel bistå til at af-

klare disse spørgsmål.

Procesmæssigt forstår DI, at der vil blive udviklet forskellige metoder tilpasset de forskellige tiltagstyper.

På den ene side er det fornuftigt i praksis. På den anden side vil det kunne forhindre valget af de bedste

tiltagstyper såfremt der ikke er en fælles mængde af definitioner og metode. DI vil opfordre regeringen

til dialog med danske interessenter omkring ekspertgruppens kommende arbejde.

DI bakker op om, at de kommende kreditter skal skabe tillid og forhindre dobbelttælling. Efter DI’s

opfattelse vil det være et godt bidrag til det eksisterende markeds fremtidige virke, at der gennem klare

og dækkende regler skabes gennemsigtighed og størst mulig troværdighed. DI forstår, at EU-Kommis-

sionen som led i næste skridt også vil perspektivere ift. hvordan kreditterne kan anvendes i praksis. DI

vil i den sammenhæng også opfordre regeringen til at overveje mulighederne for og hvordan sådanne

kreditter kan bidrage til realisering af den danske klimaindsats.

Landbrug & Fødevarer (L&F) har længe efterspurgt en fælles ramme og standarder for klimacertifice-

ringer og mange virksomheder og mange landmænd i dag har stor interesse for dette emne. L&F håber,

at dette forslag kan bidrage med en simpel og fælles standard certificering. L&F vil endvidere opfordre

til, at der laves simple standarder, som hurtigt kan komme ud og virke.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

L&F mener, at forslagets omfang er for snævert, idet det kun omfatter en standard for kulstofoptag. I de

frivillige ordninger L&F kender i dag, findes der standarder, som dækker både kulstofoptag og redukti-

oner af drivhusgasser. Hvis der laves en fælles frivillig EU-standard, bør dette kunne erstatte eller sup-

plere de nuværende certificeringsordninger. L&F mener endvidere, at forslaget ikke kun omfatter kul-

stofoptag, men også reduktioner, og mener, at det kan være problematisk, at man ikke får helheden med

i de klimatiltag som omfatter både kulstofoptag og reduktioner af drivhusgasser.

I forslaget fremgår det i artikel 5, at en frivillig certificering kræver henholdsvist, at tiltaget er additio-

nelt, dvs. at kravet går ud over krav fra såvel EU som nationale krav, og at tiltaget finder sted som følge

af incitamentet fra certificeringen. L&F opfordrer til, at en frivillig standard certificering af kulstofoptag

kan bruges som udgangspunkt til en markedsbaseret EU-tilgang til carbon farming. Dette kan sikre en

ny og øget finansiering af den grønne omstilling. L&F mener, at det er vigtigt, at en frivillig standard

certificering af kulstofoptag indeholder en klar definition på additionalitet, som sikrer ens og lige vilkår

for en certificering på tværs af EU. L&F er dog bekymrede for, at del to i forslagets additionalitets-defi-

nition ender med at spænde ben for at certificeringen bliver brugt. Her klargøres det, at en certificering

kun kan ske, hvis tiltaget kun sker som følge af incitamentet fra en certificering. L&F mener, at dette

fremstår uklart og samtidig kan føre til at næsten ingen tiltag vil certificeres og laves, idet tiltag bliver

nødt til at være økonomisk bæredygtige for at laves i stor stil. L&F opfordre derfor Danmark til at sikre

en mere tydelig og mindre restriktiv definition på additionalitet i den frivillige standard certificering af

kulstofoptag.

L&F bakker op om mange af principperne om tredjepartscertificering, åbne registrer og revisioner, samt

myndighedskontrol med certificeringsoperatører for at sikre åbenhed og transparens. Det er dog vigtigt,

at denne øgede kontrol og transparens af processen ikke fører til store administrative byrder for den

enkelte lodsejer eller virksomhed, som ønsker at få certificeret et klimatiltag.

En væsentlig del af omfanget af dette forslag handler om, hvilken baseline, hvilke regnemetoder og

hvilke tiltag der bør og kan anvendes til en standard certificering af kulstofoptag. Derfor er det proble-

matisk, at så store dele af disse spørgsmål, ikke er en del af forslaget, men er udlagt til senere at frem-

sættes som delegerede retsakter. Dette har stor betydning for, hvad forslaget reelt kommer til at betyde,

og bør derfor også være en del af den generelle debat herom.

L&F vil ligeledes understrege, at carbon farming bør laves som et markedsbaseret system, og ikke finan-

sieres gennem kendte ordninger som fx EU’s fælles landbrugspolitik.

Rådet for grøn omstilling (RGO) er overordnet tilfredse med, at der foreslås harmoniserede kvalitets-

kriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og detaljerede certificeringsmetoder for de

forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.

Generelt mener RGO, at: A) muligheden for offsetting af drivhusgasudledninger gennem et certifice-

ringsmarked inviterer til greenwashing og sænker motivationen for at reducere disse udledninger. B) at

der bør strammes op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, og der bør være mere

klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret kulstof. Carbon farming forstået som

dyrkningspraksis, der opbygger kulstofindholdet i jorden og i afgrøder, skal støttes og tilskyndes på an-

dre måder. RGO mener, at vådlægning af lavbundsjord kan være velegnet til certificeret kulstoflagring,

og at kun selve ophobningen af kulstof i lavbundsjorderne efter vådlægning er kulstoflagring, mens op-

høret af udledning af CO2, når man stopper dyrkningen af arealerne, er reducerede udledninger – ikke

kulstoflagring. C) reguleringen bør udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne

må og kan bruges til.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

RGO mener ikke, at kortvarig kulstoflagring giver mening inden for et certifikat-system, som det frem-

lagte. RGO er tilfredse med, at certificeringen ikke må have negative sideeffekter, men mener, at certifi-

cering af kulstoflagring bør tilstræbe positive sideeffekter – ikke blot neutrale. RGO lægger også stor

vægt på oprettelsen af transparente registre for certificering, som skal sikre kvalitet og undgå dobbelt-

tælling. Der skal specifikt skabes klare regler for, hvordan certificeret kulstoflagring bogføres i nationale

klimaregnskaber og eventuelt andre private eller kommercielle klimaregnskaber. Der er for BECCS en

række andre udfordringer knyttet til, hvorvidt afbrænding af biomasse til energi er bæredygtigt. Derfor

bør BECCS fra træbaseret biomasse i udgangspunktet ikke anvendes til certificering.

Ørsted hilser Kommissionens forslag velkommen og ser det som et skridt i den rigtige retning for mar-

kedets troværdighed, at der dannes en fælles ambitiøs regulering, som er nødvendig for, at kulstofoptag

kan blive en del af løsningen.

Ørsted finder det væsentligt, at certificeringsordningen sørger for, at der udelukkende skabes incitament

for projekter, som leverer målbare, additionelle, gennemsigtige og ægte klimaeffekter. Samt at ordnin-

gen ikke må give anledning til fortsat anvendelse (”lock-in”) af fossile brændsler i processer, som alter-

nativt kunne bruge andet, bæredygtigt brændsel eller som kan elektrificeres – direkte eller indirekte.

Ørsted ser særligt tre områder, hvor der er behov for justering, for at ordningen kan være til størst gavn

for den grønne omstilling: a) De to hovedgrene af projekter til kulstofoptag – naturbaserede og tekno-

logiske – har meget forskellige karakteristika – ikke mindst i forhold til lagringstid og afledte effekter.

Ørsted ønsker i højere grad, at disse forskelle afspejles i ordningen og derved skaber et transparent

grundlag for, at de kan værdisættes forskelligt på markedet. B) Bæredygtighedskrav bør differentieres

efter projekttype, så der f.eks. tages højde for at teknologisk lagring kan baseres på industrianlæg, der

lever op til andre eksisterende bæredygtighedskriterier. Hvis ikke risikerer ordningen at modarbejde, at

der etableres CO

-fangst på disse anlæg. Specifikt mener Ørsted ikke, at det er gavnligt, at der pålægges

yderligere bæredygtighedsregulering til f.eks. biomasse brugt til BECCS end den gældende lovgivning

fra Taksonomiforordningen og VEII-direktivet. Hvis EU opstiller universelle krav, kan det risikere at

hæmme konkurrencen mellem eksisterende, private certificeringsordninger. C) Natur-baserede projek-

ter er forskellige, idét de f.eks. omfavner både kulstofoptag og undgåede udledninger, og det bør ikke

antages, at kulstoflagret udledes efter overvågningsperiodens ophør. Ørsted anser antagelsen om gen-

udledning som værende meget misvisende som en generel antagelse, særlig da artikel 6, stk. 1, kræver,

at projekter tilsigter en langvarig lagring. Ørsted mener risikoen for genudledning bør håndteres under

Artikel 6, stk. 2 (b), og som beskrevet i (14) – også efter overvågningsperioden. Antages kulstoffet udledt

umiddelbart efter overvågningsperioden, er der risiko for, at det vil bremse udviklingen af naturbase-

rede projekter.

Træ- og Møbelindustrien (TMI) mener, at der for at nå regeringens ambitiøse mål ikke er nok at fokusere

på at reducere udledningen – man skal også fjerne CO

fra atmosfæren. Muligheden for at købe CO

kreditter kan være vejen til at nå målet om klimaneutralitet. TMI fremhæver, at ny teknologi kan bringe

os langt, men det er ofte dyrt, og teknologien er fortsat ikke fuldt modnet. Det er derfor oplagt at anvende

en velkendt og allerede tilgængelig metode, nemlig fotosyntesen og planters evne til at optage kulstof og

lagre det i biomasse og produkter produceret heraf. TMI mener at der er al mulig grund til at efterstræbe

det store potentiale, der ligger i skovrejsning, træproduktion og øget brug af træ i klimaindsatsen især i

byggeri og inventar.

TMI fremhæver, at kreditter for at bruge træ i produkter med lang levetid i det væsentlige kumme fun-

gere på samme måde som mere velkendte kulstofkompensationsordninger, såsom betaling for træplant-

ningsprojekter eller lavkulstofteknologi, som ikke ville være sket uden ekstern finansiering. Her skal

effekten naturligvis være "additionel" og i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

For træ i byggeri og produkter kan sådanne kreditter gives til: 1) opbevaring og vedligeholdelse af kul-

stof, der er blevet fjernet fra atmosfæren, dvs. mængden af kulstof, der fysisk er lagret i træet og den tid,

det opbevares i, eller 2) reduktionen i kulstofemissioner forårsaget af at vælge træ frem for andre og

mere klimabelastende materialer.

NOAH mener, at carbon farming/kulstofbindende dyrkning og lagring af kulstof i produkter kan være

gode klimaredskaber, men det afhænger helt af de mere præcise definitioner. Hvis de omfattes af en

certificering, er det helt afgørende, at der ikke bliver tale om certifikater, der gøres til genstand for køb

og salg. Det kan kun give mening som en mærkningsordning, der kan vejlede producenter og forbrugere.

BECCS og DACCS må fjernes fra forslaget, da disse teknologiske fixes er så skadelige, henholdsvis

usandsynlige, at det ikke er berettiget, at EU blåstempler dem med en certificeringsordning.

Danske Maritime er positive over forslaget og tilgangen til emne og løsning. Danske Maritime finder, at

for at nå Parisaftalens mål kræves det, at der sættes ind med alle forhåndenværende teknologier, og at

der skal være fortsat fokus på udvikling heraf. Danske Maritime læser forslagets ambitionsniveau som

værende realistisk og nødvendigt. Inden for den maritime industri er der allerede et stort fokus på om-

rådet, og Danske Maritime arbejder på forskellig vis for, at branchen også bidrager til at nå målene i

Parisaftalen, hvoraf en af de mulige teknologier er CCST. Dette fokus vil kun blive yderligere styrket med

afsæt i forslag som dette af Kommissionen fremsatte.

Dansk Skovforening hilser overordnet set Kommissionens forslag til forordning om certificering af kul-

stofoptag velkomment og ser, at skov, skovdrift og brug af træprodukter er indeholdt i de tre typer af

kulstofoptag, der skal omfattes. Det er vigtigt at forstå aktiv forvaltet skovs kulstofs cyklus, som både

sikrer optag af CO

og lagring af kulstof. En gammel skov har et højt lager af kulstof, men et lavt optag

af CO

, grundet en lavere og aftagende vækst. Ved at fælde skoven og genplante den sikrer man, at kul-

stoflageret flyttes fra skoven til ’Harwested-wood-product’-puljen (HWP), og man danner grundlag for,

at den nye skov kan optage mere CO2 end den eksisterende gamle skov ville kunne. Derfor er det vigtigt

at en certificeringsmodel for kulstofoptag for skov anerkender dette, og ikke har ensidigt fokus på lagring

af kulstof i skoven.

Dansk Skovforening mener, at incitamenter til at anvende biomasse sammen med ny teknologi mhp.

permanent lagring vil være vigtigt.

Dansk Skovforening finder det væsentligt, at modellen anerkender, at det er skovejeren, som genererer

optaget og træressourcen. Det er vigtigt, at det er skovejere som tildeles et incitament til at dyrke kvali-

tetstræ, der kan anvendes til langlivede produkter. Dansk Skovforening vil opfordre til, at Danmark i sin

holdning anerkender dette. For nuværende eksisterer der allerede forskellige løsninger, hvor der udar-

bejdes CO

-kreditter på baggrund af skovrejsning. Anerkendte standarder sikrer reel effekt, hvor virk-

somheder eller andre efterfølgende kan få gavn af den generede kredit. Kommissionens forslag skal ikke

forhindre det frivillige marked i fortsat at finde på løsninger til at generere kreditter og agere, men ac-

ceptere at det eksisterer, og lade sig inspirere af måden, hvorpå det for nuværende kan lade sig gøre.

Ligeledes finder Dansk Skovforening, at der arbejdes for, at der udvikles mange forskellige modeller, så

alle forskellige tiltag belønnes efter, hvilken effekt de har. Ved at lave flere potentielle løsninger for alle

forskellige ejere, får man potentielt også en samlet større effekt. Og vil så mange som muligt forhåbentlig

blive engageret.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbruget, der værner om

kulstofbalancen. Økologisk Landsforening mener derfor også, at driftspraksis skal tages med i betragt-

ning i udformning af en klimaregulering og udformningen af en klimaafgiftsmodel.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for handel med car-

bon-certifikater til 3. part. Udstedelse af carbon-certifikater med henblik på at skabe et marked vil være

forbundet med mange problemer, særligt hvis handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstof-

lagring. Det vil stille store krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille

sig, er mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Der vil også skulle skabes

sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat opretholdes i hele dækningspe-

rioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden bør være meget kort, måske kun et år.

Økologisk Landsforening vil anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i landbrugsstøttesyste-

met evt. udformet som en klimaafgiftsmodel såsom deres forslag med navnet ”Pris på Bæredygtighed”.

Indbygget i landbrugsstøtten vil landbruget blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret

kulstoflagring, dermed er ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på 1,5 grader, så er der

ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre sektorer. Landbruget har selv behov

for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klimaregnskab for at blive klimaneutralt.

Verdens Skove mener overordnet, at forslaget bør forkastes. Verdens Skove finder det bekymrende, at

forslaget medfører en potentiel risiko for, at kulstoflagring og -optag kommer til at stå i stedet for re-

duktioner. Såfremt Kommissionens forslag til en forordning om certificering af kulstofoptag skal være

brugbart, bør det stå klart, hvornår kulstofoptag og -lagring kan bruges og indgå i de overordnede kli-

mamål for Unionen og samtidig tydeligt fremgå, at reduktioner skal prioriteres. Generelt mangler for-

slaget tydelige definitioner og retningslinjer for, hvad der kan certificeres.

Ifølge Verdens Skove mangler forslaget at forholde til følgende problematikker:



Hvordan man vil sikre mod dobbelttælling



Hvad der menes med “carbon farming”. Kommissionens forslag til en definition (2.1h) er meget

vag og kunne i teorien dække over alt inden for arealanvendelse især med fokus på landbrug og

skovsektoren.



Endvidere er det heller ikke uddybet i artikel 2, hvad Kommissionen forventer er “appropriate lia-

bility mechanism” (artikel 6) i de tilfælde, hvor lagret kulstof af forskellige årsager udledes tilbage

til atmosfæren. Dette er en risiko især ved biogene optag eksempelvis i jord og skov, der vil blive

påvirket af klimaforandringerne i fremtiden.



Hvad der kan karakteriseres som et langtidsholdbart produkt (long lasting product). Verdens

Skove er enige i, at der er et behov for at sikre, at udnyttelsesgraden af den fældede volume i skoven

til længerevarende produkter øges, men dette bør ikke nødvendigvis gøres i denne forordning

Derudover finder Verdens Skove det bekymrende, at definitionerne af kulstofoptag og carbon farming i

artikel 2 kan inkludere reduktioner i udledninger, når der er tale om biogene kilder. Der er ikke belæg

for, at midlertidige optag i landbrugssektoren reelt har en virkning. Verdens Skove mener, at det ude-

lukkende bør være permanente kulstofoptag- og lagring, der kan certificeres.

Til slut fremhæver Verdens Skove, at BECCS (bioenergy carbon capture and storage) baseret på træba-

seret biomasse ikke bør kunne certificeres. Certificering af kulstoflagring via BECCS vil skabe incita-

menter til at øge brugen af BECCS, hvilket vil medføre stigende forbrug af biomasse eller fastholde det

nuværende overforbrug, der ifølge Verdens Skove er ubæredygtigt og beror på den fejlagtige antagelse,

at biomasse er CO2-neutralt.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne har endnu ikke fastlagt en position til forslaget. På rådsmødet (miljø)

den 16. marts var der generelt anerkendelse af, at rammen kunne bidrage til at skabe flere forretnings-

muligheder. Centrale temaer var risikoen for dobbelttælling og grønvask, ønske om yderligere præcise-

ring af certificeringskriterier, sammenspil ift. nationale forhold og bekymringer fsva. de mange delege-

rede- og gennemførelsesretsakter. Sagen forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.

april 2023, hvor der forventes fokus på samspil til den fælles landbrugspolitik, kriterier for bæredygtig-

hed samt forslagets betydning for landbrugere, der allerede har iværksat aktiviteter omfattet af forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningsef-

fektiv klimaindsats i EU, der kan realisere regeringens ambition om klimaneutralitet i Danmark i 2045

og i hele EU i senest 2050. Dertil har regeringen et mål om at reducere Danmarks CO

udledninger med

110 procent i 2050 sammenlignet med 1990. Udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter vurderes væ-

sentlige for at indfri disse mål.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningen sikrer en fælles, robust EU-ramme for certificering, som

kan øge private investeringer til kulstoffjernelsesaktiviteter på et bæredygtigt grundlag. En fælles ramme

med robuste regler for monitorering, rapportering og verificering kan øge tilliden til de frivillige kulstof-

markeder og dermed tilskynde til kulstoffjernelsesaktiviteter både i Danmark og EU. Det er i den for-

bindelse vigtigt for regeringen, at additionalitet og langsigtet lagring defineres klart samtidig med, at

dobbelttælling undgås. Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at der er større klarhed over, hvilke akti-

viteter der er omfattet af forslaget. I forhold til Kommissionens tilgang med at lægge store dele af den

konkrete udmøntning af regelsæt ud i kommende retsakter er det vigtigt for regeringen, at der foretages

en præcis afgrænsning af deres anvendelsesområde og indhold. Regeringen finder det i den forbindelse

vigtigt, at der afsøges løsninger i forhold til anvendelse af særligt delegerede retsakter.

Fsva. de teknologiske løsninger finder regeringen det vigtigt, at rammen for certificering af kulstoffjer-

nelse implementeres så hurtigt som muligt. Der er isoleret set færre udfordringer ved at fastsætte regler

for certificering af teknologiske optag såsom BECCS end biologiske optag. Derfor bør udvikling af me-

todikker for teknologiske optag prioriteres før metodikker for biologiske optag og for kulstoffjernelses-

produkter. Dette skal dog ske med fokus på, at teknologier som BECCS baseret på biomasse er høstet og

udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Teknologiske optag forventes at kunne bidrage til at indfri Dan-

marks 2030-mål allerede fra 2025, hvor en implementering af forordningen kan udvide dette potenti-

ale

. Dette skal ses i relation til, at man fra dansk side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS)

skaber incitament til fjernelse af CO

fra atmosfæren.

Fsva. biologisk kulstoflagring finder regeringen det vigtigt, at forordningen udformes, så den understøt-

ter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget og ikke medfører utilsigtede barrierer for implemen-

teringen af landbrugsaftalen. Regeringen er opmærksom på forslagets tætte sammenhæng til den fælles

landbrugspolitik.

Der er gennem Klimaaftale for energi og industri, mv. (juni 2020), Delaftalen for FL 2022 om investering i et

fortsat grønnere Danmark (december 2021) og Aftale om en grøn skattereform (juni 2022) afsat betydelige statslige

midler til at understøtte teknologisk fangst og lagring af CO

Midlerne sigter både mod at reducere udledninger fra

kilder som det ellers kan være vanskeligt at gøre noget ved og mod et øget CO

-optag gennem BECCS.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Forordningen kan potentielt bidrage til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens reduktionsmål

ved

at lade private investorer bidrage til bl.a. skovrejsning og omstillingen af landbruget ved køb af certifi-

kater. Desuden er formålet, at industrien tilskyndes til udvikling af teknologier, der vil kunne øge optag

i land- og skovbrugssektoren. Det bemærkes dertil, at biologisk optag og lagring ikke er permanent og

således er mere tidskrævende at certificere. Derfor er det en prioritet for regeringen, at man sikrer et

korrekt rammeværktøj for beregning af reelle nettooptagseffekter, som også tager højde for midlertidig

kulstofbinding.

Regeringen finder det vigtigt, at markedet for kulstoffjernelse sammentænkes med implementeringen

af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022. Regeringen finder det desuden vigtigt,

at forordningen understøtter den endelige rapport fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a.

omhandler CO

e-afgift i landbruget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2023 forud for rådsmøde

(miljø) den 16. marts 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2023.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 6. februar 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forord-

ning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for

Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bære-

dygtighed

KOM (2022) 296

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF)

nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til

et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed. Forslaget omfatter indsamling og udar-

bejdelse af økonomiske, sociale og miljømæssige oplysninger for europæiske landbrugsbedrifter. Her-

udover lægger forslaget op til at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegation af beføjelser

til Kommissionen. Forslaget er en rammeforordning, hvor de efterfølgende gennemførelsesretsakter

fastsætter de konkrete bestemmelser for medlemsstaterne. Det må forventes, at forslaget vil have visse

statsfinansielle omkostninger og potentielt kan medføre øgede administrative udgifter for erhvervet.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 296 af den 22. juni 2022 fremsat forslag om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informations-

nettet for Landøkonomisk Bogføring (FADN) til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtig-

hed (FSDN). Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 22. juni 2022.

Kulstoflagring i biokul indgår blandt andet som et væsentligt udviklingstiltag i Aftalen om grøn omstilling af dansk

landbrug. I regeringsgrundlaget fremsættes desuden et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Forslaget er en del af Kommissionens jord til bord-strategi. Det skal bidrage til overvågning og evalue-

ring af den fælles landbrugspolitik og omfatter en omlægning af det eksisterende Informationsnet for

Landøkonomisk Bogføring (FADN) til Informationsnettet om Landbrugsbedrifters Bæredygtighed

(FSDN). FADN har eksisteret siden 1965 og giver mulighed for at vurdere bedrifternes økonomiske og

finansielle situation. Omlægning til FSDN vil tilføje en miljømæssig og social dimension til den økono-

miske dimension.

Kommissionen anfører, at der er potentiale i at sammenkoble FSDN data med de eksisterende data fra

de integrerede landbrugsstatistikker i Eurostat og data fra den fælles landbrugspolitiks integrerede for-

valtnings- og kontrolsystem, der anvendes til administration af støtteordningerne i den fælles land-

brugspolitik. Der lægges vægt på, at data indsamles én gang og anvendes flere gange. I den efterfølgende

gennemførelseslovgivning til FSDN planlægges at etablere et entydigt bedriftsidentifikationsnummer

på EU-niveau, der oplyses til Kommissionen. I Kommissionens forslag vil afleveringen af data til Kom-

missionen således ikke længere være baseret på anonymitet, men på fortrolighed. Identifikationsnum-

meret vil bidrage til Kommissionens muligheder for at sammenkoble data i analyseøjemed. Kommissi-

onen er opmærksom på, at det kan være nødvendigt med tilpasninger af øvrige retsakter for at etablere

denne sammenkobling.

Forslaget anvender en juridisk arkitektur, som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen.

Det overordnede formål med forslaget er at forbedre muligheden for at overvåge og evaluere den fælles

landbrugspolitik. Der etableres et nyt dataindsamlingssystem FSDN, som udover økonomiske og finan-

sielle data også skal omfatte indsamling af sociale og miljømæssige oplysninger på landbrugsbedriftsni-

veau.

Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte regler for, hvilke data der skal indsamles via bedrifts-

skemaet både til regelmæssige og særlige ad hoc undersøgelser. Tillige får Kommissionen beføjelser til

at fastsætte regler om datalagring, datakvalitet og -validering, anvendelse af data, adgang til og overfør-

sel af primære data, behandling af primære data, kombination af data med andre datakilder, proceduren

til sikring af tilgængeligheden af detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og udveks-

lingssystemer, behandling af afslag på levering af data, samt om forpligtelser for slutbrugere af viden-

skabelige data og andre interesseparter.

Herudover giver forslaget mulighed for, at medlemsstaterne kan vedtage regler, der pålægger den indi-

viduelle landbrugsbedrift at fremlægge de krævede oplysninger i modsætning til i dag, hvor deltagelse i

undersøgelsen er frivillig. Forslaget giver endvidere mulighed for, at medlemsstaterne kan finansiere en

økonomisk honorering af den enkelte landmand for deltagelse i FSDN, ligesom der er mulighed for at

foretage benchmark-rapportering på bedriftsniveau. Der er tillige krav om, at bedriftsskemaet skal in-

deholde data, som gør det muligt at kontrollere oplysningernes korrekthed på stedet.

Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan få en fast godtgørelse pr. bedriftsskema for rettidig

fremsendelse af FSDN-oplysninger til Kommissionen fra de regelmæssige og særlige ad hoc undersøgel-

ser. Herudover giver forslaget mulighed for, at Kommissionen kan yde finansielle engangsbidrag til

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

medlemsstater, såfremt etablering af FSDN nødvendiggør betydelige tilpasninger af det eksisterende

nationale FADN.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft, så regnskabsåret 2025 bliver det første

år med FSDN-oplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Ordføreren i Landbrugsudvalget har

fremlagt et udkast til ændringsforslag i december 2022 med fokus på, at det er vigtigt at fastlægge en

ramme for variabler i forslaget, hvormed omkostningerne for erhvervet begrænses videst muligt. Det er

endvidere vigtigt, at den frivillige karakter af landbrugsbedrifternes deltagelse fortsætter. Herudover vil

oplysningernes fortrolige karakter kræve en strengere og mere præcis lovgivningsramme i forbindelse

med anvendelsen af bedriftsidentifikationsnumre, end hvad der lægges op til i forslaget. Det er generelt

vigtigt, at der opnås en ensartet datakvalitet i hele EU, samtidig med at medlemsstaternes og landbru-

gernes handleevne respekteres.

Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

Ændringsforslaget supplerer den eksisterende basisretsakt og vil efterfølgende medføre ændringer til

eksisterende delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser. Ændringsforordningen finder

umiddelbar anvendelse i Danmark. Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks

Statistik.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Kommissionen angiver, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse, da forslaget er af meget teknisk

karakter, og der er kun begrænsede politiske valg for Kommissionen. Dog vurderer Kommissionen, at

omdannelsen af FADN til FSDN vil medføre yderligere omkostninger og en vis byrde for medlemssta-

terne især på kort sigt. Der vil være behov for ændringer i dataindsamlingsmetoderne og/eller IT-tilpas-

ninger, mens Kommissionen vurderer, at omkostningerne og byrden vil falde på længere sigt.

Forslaget omhandler modtagelse af eksisterende økonomiske og finansielle data fra landbrugsbedrif-

terne, som i dag modtages af Danmarks Statistik fra bedrifterne. Herudover forventes det, at Kommis-

sionen i de efterfølgende retsakter vil pålægge medlemsstater at modtage data fra landbrugsbedrifter

inden for Fødevareministeriets ressort og Miljøministeriets ressort. Efterlevelsen af kravene indebærer,

at der løbende vil være behov for national koordinering af indsatsen mellem Landbrugsstyrelsen, Dan-

marks Statistik og Miljøstyrelsen, hvor det vil blive afsøgt, i hvor høj grad de kommende krav til FSDN

vil kunne imødekommes ved samkøring af eksisterende registre.

I dag foretages dataindsamling til FADN ved, at landbrugsbedrifternes revisorer indsender et udvidet

regnskab til Danmarks Statistik. Den eksisterende stikprøve er på 1.600 bedrifter. Kommissionens be-

taling pr. bedriftsskema udgør omkring 24 pct. af de samlede danske omkostninger, der i alt udgår ca.

9,2 mio. kr.

Forslaget giver ikke mulighed for at vurdere de statsfinansielle konsekvenser for de involverede myn-

digheder yderligere, idet de detaljerede bestemmelser er delegeret til Kommissionen og forelægges se-

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

nere i form af gennemførelsesbestemmelser. I en minimumsmodel for myndighedernes fremtidige ad-

ministration af FSDN skønnes etableringsudgifterne at beløbe sig til 2,25 mio. kr. i 2024, faldende til

1,35 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, mens nye etableringsudgifter i 2027 forventes at medføre en udgift

på 2,65 mio. kr., og efterfølgende faste driftsudgifter på 2,33 mio. kr. fra 2028. Minimumsmodellen

bygger på, at der indgår 1.600 bedrifter i stikprøven, og at Kommissionen implementerer 50 nye indi-

katorer ud af 89, som indgår i Kommissionens nuværende bruttoliste, over to perioder i 2025 og i 2028.

Endvidere bygger minimumsmodellen på, at det er muligt at indhente oplysninger i forbindelse med de

nye indikatorer fra allerede eksisterende offentlige registre og fra den eksisterende indberetning fra be-

drifternes revisorer. Modellen medfører derfor ikke erhvervsøkonomiske meromkostninger for de del-

tagende bedrifter.

Antages det i stedet, at Kommissionen implementerer 70 af de foreslåede indikatorer, og det ikke er

muligt at indhente oplysningerne fra eksisterende offentlige registre, er etableringsudgifterne for myn-

dighederne anslået til 3,6 mio. kr. i 2024, faldende til årligt 2,7 mio. kr. i 2025 og 2026, hvorefter nye

etableringsudgifter i 2027 bidrager til en udgift på 4,7 mio. kr., og efterfølgende faste årlige driftsudgifter

på 4,15 mio. kr. fra 2028. I denne model vil der desuden være administrative byrder for erhvervet, idet

indikatorerne ikke kan fremskaffes ved samkøring af offentlige registre. Byrden for erhvervet er anslået

til årligt 12 mio. kr. i 2025-27 stigende til 56 mio. kr. i 2028. Her forudsættes det, at 15 indikatorer

indsamles i perioden 2025-27, og at yderligere 55 nye indikatorer indsamles fra 2028. Byrden er opgjort

ved en antagelse om en timepris på 500 kr. og anvendelse af en time per indikator per bedrift i stikprø-

ven. Denne antagelse er meget usikker, da både timepris og antal timer vil afhænge af indikatorerne,

som på nuværende tidspunkt er ukendte. Den samlede byrde er derfor også meget usikker på nuværende

tidspunkt.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer støtter grundlæggende omlægningen fra FADN til FSDN. I lyset af det langt

større fokus på sociale og – ikke mindst – miljø- og klimamæssige forhold i relation til landbrugs- og

fødevareproduktion er det en nødvendig og rigtig udvikling. Den grundlæggende opbakning til forslaget

har dog en række betingelser.

Kvaliteten i de nuværende FADN-data må ikke blive undermineret. FADN har i over 50 år leveret vær-

difuld information om landmændenes økonomiske og finansielle situation i de forskellige EU-lande og

det skal fortsat være et helt centralt element i FSDN. Generelt er det vigtigt, at der er et højt databeskyt-

telsesniveau, hvis der anvendes data på bedriftsniveau. Særligt er det afgørende, at data, der leveres til

statistiske formål, ikke kan eller må anvendes til kontrol og sanktionering af individuelle bedrifter. Data

skal behandles som anonyme, og der må ikke vedlægges noget bedrifts- eller person-id.

Landbrug og Fødevarer finder ligeledes, at nye variable skal vurderes på gyldighed og kvalitet. Når det

vurderes at tilføje nye miljømæssige og sociale variable til FSDN, er det vigtigt, at de kun tilføjes, hvis de

kan opfylde en række kriterier vedrørende gyldighed og kvalitet af de leverede data. Data skal være va-

lide, sammenlignelige mellem medlemslandene, mulige at indsamle og af høj kvalitet. Eksempelvis er

nogle af de områder, der anses for at være omfattet af FSDN på området for den sociale dimension sub-

jektive og ikke-sammenlignelige.

Desuden bør det sikres, at der kun indsamles data på bedriftsniveau inden for de potentielle nye områ-

der i FSDN, hvor det er relevant, nødvendigt og af en tilstrækkelig kvalitet. Tilsvarende bør kontroldata

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2023

og oplysninger om potentiel manglende overholdelse af lovgivning eller kriterier for støtte-berettigelse,

som er udviklet af offentlige myndigheder, ikke leveres til FSDN til statistiske formål. Data indsamlet af

betalingsorganer og gennem arealovervågningssystemet bør kun gives til FSDN med landmandens sam-

tykke.

Landbrug & Fødevarer finder det derudover vigtigt for de indsamlede datas validitet og kvalitet, at del-

tagelse i undersøgelser fortsat er frivillig for landmanden. Det gælder især, hvis den administrative byrde

ved deltagelse stiger i fremtiden. Derfor er det også positivt, at medlemslandene får mulighed for at

betale landmændene for at deltage i statistiske undersøgelser.

Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden af, at de data, der sendes videre til det kommende

FSDN, er anonymiserede. Det bør være medlemsstaterne, der kombinerer data fra forskellige kilder på

bedriftsniveau via et såkaldt FarmID, før data sendes anonymiseret videre til Kommissionen. Dette sik-

rer både databeskyttelse, og at data bliver kombineret korrekt på bedriftsniveau. Af hensyn til ønsket

om begrænsning af de administrative byrder for landmændene ved dataindsamling mest muligt, bør der

ligeledes sættes begrænsninger for, hvor mange nye variable, der kan tilføjes til det nye FSDN-datasæt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at de andre medlemsstater generelt vil støtte forslaget. Dog har der været tilken-

degivelser fra flere medlemsstater om en betydelig skepsis i forhold til, at bedrifterne ikke længere kan

bibeholde anonymitet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter hensigten med at etablere et nyt dataindsamlingssystem (FSDN), der kan bidrage til

vurderingen af landbrugssektorens bæredygtighed og dermed bidrage til overvågning og evaluering af

den fælles landbrugspolitik. Regeringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksibilitet i

retsgrundlaget med hensyn til at ændre dataindsamling på grundlag af ændrede brugerbehov. Regerin-

gen finder generelt, at der bør sikres en enkel og omkostningseffektiv dataindsamling, herunder i for-

hold til fysisk kontrol og ad hoc undersøgelser. Regeringen finder, at væsentlige elementer og definiti-

oner bør fastlægges i selve forordningen. Det vedrører især regler for dataindsamlingsmetoder, antallet

af variable, antallet af særlige ad hoc undersøgelser og anvendelse af fysisk kontrol på stedet. I de til-

fælde, hvor det besluttes at delegere beføjelser til Kommissionen, bør denne delegation afgrænses tyde-

ligt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.