Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 263
Offentligt
2687917_0001.png
Notat
Tavs Nyord og Torsten Hasforth, marts 2023
Model for en simpel klimaafgift på landbruget
Baggrund
Siden 1990 er drivhusgasudledningerne fra landbrugets processer reduceret med knap 20 procent,
men de har været stort set uændrede de seneste 15 år. Men landbruget står over for at levere hidtil
usete drivhusgasreduktioner på meget kort tid. Det drejer sig om opfyldelse af klimalovens mål i
2030, og bidrag til Danmarks klimaneutralitet på lidt længere sigt.
Reduktion i drivhusgasudledning bør ske på en måde, der ikke blot pynter på det danske klimaregn-
skab, men også bidrager til at mindske det globale fødevaresystems pres på klima, miljø og natur i en
situation med stærkt stigende fødevareefterspørgsel. Her kan dansk landbrug bruge sin styrkeposition
ift. anvendelse af ny viden og nye teknologier. Dansk landbrug kan vise verden, hvordan ændringer af
et intensivt og industrialiseret landbrug kan ske, med respekt for de forskellige bæredygtighedskrite-
rier.
Den kommende klimaindsats bør have fokus på at fastholde en stor dansk fødevareproduktion, til
hjemmemarkedet såvel som eksport, med så lave drivhusgasudledninger og så høje udbytter som
muligt i alle produktionsgrene.
Rammen for dette notat
CONCITO vurderer, at det er muligt at introducere en klimaafgift for dansk landbrug. En klimaafgift,
der potentielt vil bidrage til dansk landbrugs omstilling mod lavere udledninger og større klimaeffekti-
vitet. Dette notat beskriver seks principper for en klimaafgift, men også en række af de spørgsmål og
udfordringer, som der bør tages hensyn til i afgiftsmodellen.
Notatet skitserer et første bud fra CONCITO på en afgiftsmodel. Vi har delt vores overvejelser med
andre aktører og eksperter og forsøgt at tage hensyn til de kommentarer vi har modtaget. Men det er
et levende dokument om et kompliceret spørgsmål, som forhåbentligt kan bidrage konstruktivt til den
offentlige debat i den nuværende form.
CONCITO anbefaler en klimaafgift
CONCITO anbefaler, at der indføres en klimaafgift i landbruget ved at afgiftsbelægge drivhusgasser fra
de biologiske processer i landbrugssystemet. Den anbefaling gives på trods af, at der stort set ingen
erfaring er med dette. Det er naturligvis vigtigt, at afgiften pålægges på en gennemtænkt måde, både
af hensyn til samfundet, til klimaet og til landbruget. I så fald kan en afgift på sigt blive en fordel for
dansk landbrug.
Hovedargumentet for at gennemføre en klimaafgift er, at med den prissætter drivhusgasudlednin-
gerne, hvilket der er behov for. Med en prissætning af udledningerne følger handlinger, der reducerer
udledningerne, hvilket ikke vil ske i samme tempo og med samme effektivitet i en situation uden en
afgift.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
En klimaafgift vil i sagens natur påvirke nogle landbrugs økonomi negativt, og nogle landbrug mere
end andre. Den konkrete indretning af klimaafgiftsmodellen har derfor stor betydning for landbrugets-
, men også samfundsøkonomien, hvilket kræver særlige hensyn. En drivhusgasafgift bør desuden ind-
rettes så Danmark har en fortsat stor fødevareproduktion, men med markant lavere drivhusgasudled-
ning til følge.
Klimaafgift skal fremme innovation og anvendelse af klimavenlige teknologier
En prissætning af landbrugets drivhusgasudledninger vil utvivlsomt fremme erhvervets innovation i
drivhusgasreduktioner. Denne er reelt først startet efter ”klimavalget” i 2019. Inden da var det især en
indirekte effekt som følge af anden miljøregulering, der medførte reduktioner i landbrugets udledning
af drivhusgasser. Der har ikke tidligere været nævneværdig offentlig eller privat drevet innovation
med henblik på at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.
Dog sker der i dag meget innovation i erhvervet, og et bredt politisk flertal har vedtaget en landbrugs-
aftale med bindene reduktionsmål. Landbrugsaftalens bindende mål om en reduktion på 55-65% i
2030 ift. 1990 er meget ambitiøst. Bland andet fordi der mangler teknologiske løsninger og økonomisk
incitament til brug og udvikling af løsninger eller til ændring af produktionssystemer. Vejen dertil er
derfor ikke fastlagt og er dermed usikker. Der er altså behov for en direkte drivkraft/incitamentsstruk-
tur til at reducere landbrugets drivhusgasudledninger, da Landbrugsaftalen ikke i sig selv et sådan. Det
er hovedargumentet for at indføre en klimaafgift. Dertil vil en klimaafgift også (og måske især) have
effekt efter Landbrugsaftalen ophør i 2030, hvor landbruget skal levere yderligere (og sandsynligvis
vanskeligere) reduktioner i drivhusgasudledningen, hvis samfundet skal i klimaneutralitet i 2045 og
landbruget mål om samme i 2050.
Erhvervet har behov for, at den private innovation øges i omfang og tempo, for at der udvikles om-
kostningseffektive virkemidler og for at der udvikles virkemidler, så det enkelte landbrug får ”noget at
vælge imellem”. Dette sikres bedst med et signal fra en afgift eller anden økonomisk incitament til
øget privat innovation, suppleret med bidrag fra det offentlige.
Det er på den anden side også vigtigt, at en klimaafgift ikke indføres så den unødigt og markant udhu-
ler landbrugsbedrifternes økonomi. Uønskede effekter på bedrifternes økonomi bør afbødes af en
passende indfasning af afgiften og tilknyttede støtteordninger.
En klimaafgift bør være et af de instrumenter, der sikrer, at de aftalte reduktioner realiseres – og til-
med på en måde, der kan give dansk landbrug en konkurrencefordel på sigt. For sikres der ikke inno-
vation til udvikling og implementering af nye virkemidler til at reducere drivhusgasudledningen fra
landbruget, er nedskæringer i produktionen den eneste måde, at landbrugsaftalens mål kan opfyldes
på. Det vil ikke nødvendigvis være godt for klimaet i et globalt perspektiv, og slet ikke for landmæn-
denes økonomi. Det vil i sidste ende risikere at øge lækage af udledningerne, og dermed modvirke in-
tentioner i en hensigtsmæssig klimapolitik og ordlyden i klimaloven.
Dernæst er det vigtigt at påpege, at de virkemidler man må formode bliver implementeret i de kom-
mende år for at opfylde landbrugsaftalen fra 2021, også vil lægge beslag på landbrugets ressourcer og
støtte. Så alternativet til en afgift vil stadig trække penge ud af erhvervet.
Brugen af nitrifikationshæmmere er et godt eksempel på værdien af en klimaafgift. Der er allerede
godkendte stoffer, der kan tilsættes gødning (både kunstgødning og gylle), og brugen af dem medfø-
rer markant mindre lattergasudledning fra gødningen. Der har i nogen tid været konsensus i forsknin-
gen om, at brugen af disse stoffer vil reducere lattergasudledningen med 40-50% af den del, der
stammer fra tildelingen af gødningstildelingen, og at det kan gøres miljømæssigt forsvarligt.
Da lattergasudledningen fra gødskning er en af de store poster i landbrugets drivhusgasudledning, vil
brugen af nitrifikationshæmmere medføre en markant reduktion i landbrugets drivhusgasudledning.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
Grunden til at landmænd kun i begrænset omfang i dag benytter disse stoffer er, at det ikke kan svare
sig økonomisk, da der ikke er en pris på udledningen. Det kan en klimaafgift ændre på, hvis landman-
den får en reduktion i klimaafgiften, der som minimum svarer til omkostningen ved at bruge nitrifikati-
onshæmmere.
Med en klimaafgift, vil det stadig være muligt for landmænd og landbrugets andelsselskaber, at mar-
kedsføre produkter, der beviseligt fører til lavere drivhusgasudledning ved eksempelvis at benytte
nitrifikationshæmmere, og måske tilmed opnå en øget betalingsvilje blandt forbrugerne i Danmark og
udlandet.
Seks konkrete principper for en klimaafgift
CONCITO anbefaler følgende seks konkrete principper for en klimaafgift på landbruget, som udfoldes
nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Afgiften meldes hurtigt ud
Afgiften indfases over tid.
Afgiften pålægges distinkte og målbare kilder
Afgiftsniveauet sættes under hensyn til klimamål og erhvervets omstillingsmulighed
Validering af drivhusgasudledning og nye tiltag er kritisk for model
Omstilling bør ske ved kombination af klimaafgift, støtte og regulering
1.
Afgiften meldes hurtigt ud
Både for klimaet og landbrugserhvervet er det afgørende, at rammevilkårene for en klimaafgift på
landbruget meldes hurtigt ud. Dette skal sikre, at landbrug kan indregne prisen på drivhusgasudled-
ninger i deres investeringsplaner allerede nu.
Et argument imod en hurtig udmelding har været, at ”annonceringstidspunktet” for afgiften allerede vil
medføre et markant jordprisfald på det givne tidspunkt, hvilket kan få alvorlige samfundsøkonomiske
konsekvenser via destabilisering af visse pengeinstitutter. Men her er det vigtigt, at en hurtig politisk
udmelding om rammerne for en klimaafgift suppleres af udmelding om en gradvis implementering,
altså lang progressiv indfasning, hvilket i sig selv kan medvirke til at afbøde et dramatisk jordprisfald,
da det må antages, at der udvikles omkostningseffektive virkemidler til drivhusgasreduktion i indfas-
ningsperioden.
Dernæst skal man naturligvis også melde det endelige afgiftsniveau ud hurtigt. De to ting hænger nøje
sammen. Det er nemlig vigtigt, at landbrugene har sikkerhed om deres fremtidige økonomiske ram-
mer. Dette sikrer, at landbruget bibeholder sin investeringslyst i både ny produktion men også i driv-
husgasreducerende tiltag.
Uden en klar ramme er der en risiko for, at ingen private firmaer har lyst til at investere i udvikling af
ny teknologi til reduktion af drivhusgasudledningen fra landbruget, hvis erhvervet alligevel nedskale-
res markant. Derfor er det vigtigt, at udmeldingen om afgiftsniveau ledsages af oprettelsen af et rådgi-
vende og koordinerende organ med eksperter og embedsmænd, der med udviklingsmidler fra staten
løbende kan vurdere og rådgive beslutningstagere omkring effekten og virkningen af en afgift. Hvis
ikke, er der risiko for en langsom men sikker afvikling, fordi finansieringen stopper for alle bedrifter,
der ikke har meget sikkerhed (egenkapital), som er er tilfældet for f.eks. mange af de yngre landmænd.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
2. Afgiften indfases over tid
Klimaafgiften bør indfases over tid – eksempelvis 8-10 år. Derved ikke sagt, at en afgift ikke vil have
betydning inden dens fulde indfasning, da alene udsigten til en fuld implementering af afgiften vil
medføre anvendelse af ny teknologi eller ændrede dyrkningssystemer.
En lang indfasningstid har to formål. Dels kan der i indfasningsperioden udvikles ny drivhusgasredu-
cerende teknologi, der ideelt er billigere at benytte end at betale klimaafgiften, men stadig mere ren-
tabelt end at reducere produktionen. Dernæst sikres landbrugene tilstrækkelig tid til at ændre og til-
passe deres eksisterende investeringsplaner. Begge dele forventes at afbøde noget af omkostningen
ved afgiften og jordprisfaldet i og med, at afgiftsgrundlaget reduceres.
Klimaafgiften bør indfases om et par år ved en gradvis progression eller en ”trappemodel”, hvor man
starter på et lavt niveau, som stiger med en forudbestemt takt. Startniveauet vil have en lille direkte
effekt på landmændenes økonomi, men kan alligevel have en positiv klimaeffekt, da tilpasning og ud-
vikling af løsninger vil gå forud for indfasning af afgiften. Det er derfor vigtigt at få etableret systemet
og det langsigtede prissignal relativt hurtigt. Samtidig vil en hurtig etablering af afgiften give erfaringer
i både det offentlige og i erhvervet om fx samfundsøkonomiske effekter, men også om datahåndtering
og skatteopkrævning mm.
Det endelige afgiftsniveau i f.eks. 2030, bør som udgangspunkt lægges fast fra start. Dette skal ideelt
vedtages af et bredt folketing, så de evalueringer af klimaafgiften, der skal foretages i løbet af indfas-
ningsperioden ikke benyttes til politisk motiverede reduktioner af afgiften.
Det er vigtigt at være ærlig om det faktum, at en klimaafgift ikke vil ramme ens i landbrugets sektorer.
Landbrugenes historiske investeringer er foretaget uden blik for den pris på drivhusgasudledninger,
som en afgift nu vil pålægge dem. Som eksempel vil en landmand, der i år 2000 investerede 30 mio.
kr. i køb af overvejende organiske jorde med fortrinsvis mælkeproduktion, blive langt hårdere ramt af
den anbefalede afgiftsmodel, end en landmand, der i samme år investerede tilsvarende beløb i en
planteavlsbedrift, ved køb af jord og maskiner på ikke organisk jord. At den første landmand møder en
højere afgift, er naturligvis i afgiftens natur, men det kan retmæssigt ses som uretfærdigt, hvis afgiften
kommer meget pludseligt.
Derfor bør afgiften også indfases gradvis og over tid. Samtidig bør støtten via den europæiske land-
brugspolitik (CAP) målrettes de dele af erhvervet, der især påvirkes af en klimaafgift.
Det er dog vigtigt at fastholde et incitament til at tilpasse og evt. omlægge produktionen. Støtten og
evt. tilbageførsel skal tjene til at reducere omkostningen ved ændring og tilpasning af produktion.
Med det stadige fald i EU’s landbrugsstøtte in mente, vil der forventeligt være færre midler i kom-
mende aftaler om den fælles europæiske landbrugspolitik. Det vil give et stærkere incitament til at
fremskynde investeringer i drivhusgasreducerende tiltag. For at klimaafgiften har den ønskede funk-
tion, skal landmændene blive motiverede til at investere mere i teknologi eller ændre til dyrkningssy-
stemer, der medfører reduceret drivhusgasudledning.
Derfor skal afgiftens provenu benyttes til at bidrage til udvikling og validering af teknologier og dyrk-
ningssystemer. I starten af indfasningsperioden, hvor afgiften er lav, kan det opnåede provenu sand-
synligvis ikke stå alene, hvorfor der bør suppleres med yderligere offentlige midler.
3. Afgiften pålægges distinkte og målbare kilder
Klimaafgiften bør gennemføres i en forenklet model. Det er muligt at operere med en afgiftsmodel
selv uden præcise regnskaber for drivhusudledningerne for det enkelte landbrug.
Det er urealistisk at tro, at der inden for de kommende 5-7 år vil være dækkende og valide data, der
kan beskrive drivhusgasudledningen relativt præcist og kontrollerbart på bedriftsniveau. Dertil skal
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
2687917_0005.png
der sandsynligvis også udvikles et offentligt IT-system, der kan sikre opkrævningen, hvilket erfarings-
mæssigt også kan tage en del tid.
Derfor anbefaler CONCITO, at afgiften opkræves på et forenklet niveau på tre eller fire hovedområ-
der:
1.
2.
3.
4.
køer
kvælstoftilførsel (N tilførsel) til jorden
husdyrgødning.
organisk jord
Disse tre eller fire områder foreslås af forskellige årsager. Dels findes der allerede i dag rimelig valide
aktivitetsdata for disse områder, fx data for, hvor mange køer et landbrug har og hvor meget kvælstof,
der tilføres på bedriftens marker. Dels er der allerede i dag, eller forventeligt meget snart, virkemidler
til at reducere drivhusgasudledningen fra i hvert fald tre af disse områder – altså måder, hvorpå land-
bruget kan reducere udledningen og dermed reducere eller undgå afgiften. Dog skal det nævnes, at
for organiske jorde er det eneste reelle virkemiddel ophør med landbrugsdrift og evt. vådlægning og
for disse jorde gælder det også at kortgrundlaget i dag er meget mangelfuldt, hvorfor det muligvis ikke
eger sig til afgiftspålægning. Der er pågående arbejde for at forbedre dette grundlag, men det er tvivl-
somt om kortgrundlaget bliver godt nok til en afgiftsudskrivning. Sidst men ikke mindst er dette de fire
største udledningsposter i landbruget.
83% af landbrugets udledninger vil være omfattet af en simpel
afgiftsmodel
Udledninger i landbruget (eks. energi og skov)
18
16
14
Mio. ton CO2e
12
10
8
6
4
2
0
Landbrugets
udledninger
Lavbundsjord
Kvægs fordøjelse
Gødningshåndtering
4,8
15,8
3,6
3,0
1,8
Gødning på marker
(kunst og organisk)
Hvis det med tiden viser sig muligt at udarbejde mere detaljerede bedriftsregnskaber for drivhusgas-
udledning, vil dette med fordel kunne erstatte den forsimplede model.
Udledningerne fra de fire områder baserer sig på modellering af drivhusgasudledningerne. Dette vil
uvægerligt medføre at producenter der af den ene eller den anden årsag, er i stand til at levere mere
produktion ift. udledning end “standard”, relativt set vil have en fordel. Det vil være hensigtsmæssigt,
da det kan være en måde afgiften belønne den effektive producent, da det meget ofte vil landman-
dens evne til producere effektivt der vil medføre en lavere udledning per produceret enhed. Dette er
en af de “indbyggede” fordele ved en afgift frem for en ren støttemodel.
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
4. Afgiftsniveau skal sættes under hensyn til klimamål og erhvervets omstillingsmulighed
Afgiftens stigningstakt og niveau i f.eks. 2030 er en vigtig parameter. Men i sidste ende er målet om-
stilling af landbruget til lavere emissioner og ikke en specifik afgiftsstørrelse.
Prissætning af drivhusgasser for landbruget er relativt ubetrådt land, modsat for industrien. Udvikling
af mulige tiltag, der specifikt reducerer landbrugets udledninger, er også stadig i sin vorden. Der er
derfor en usikkerhed om, hvor meget og til hvilken pris reduktioner vil ske. Det giver en vis usikkerhed
om, hvor stor effekt et givent afgiftsniveau vil have.
Men der er dog samtidig et godt kendskab til, hvordan prisændringer i landbruget påvirker erhvervets
slutpriser og afsætningsmuligheder. Med afsæt i det grundlag, bør det være muligt at fastsætte en af-
gift og skønne dens effekt med en vis sikkerhed. En afgift der er høj nok til at påvirke landbrugets driv-
husgasudledning, men også tager hensyn til erhvervets konkurrenceevne. CONCITO arbejder med en
analyse for en mulig afgiftssats med udgangspunkt i de to aspekter.
Forløbet frem mod 2030 kræver naturligvis en løbende evaluering af afgiftens effekt.
5. Validering af drivhusgasudledning og nye tiltag er kritisk for model
Med den ovenfor foreslåede model fravælges det at lave en specifik opgørelse og beskatning af ud-
ledningen på et meget detaljeret niveau. Den her foreslåede model vil skulle basere sig på standardi-
serede værdier, for en række veldefinerede tiltag, herunder kendte teknologier som hyppig udslusning
af gylle kombineret med bioforgasning, staldforsuring mm. Standardiserede værdier er nødvendigt
både af skattemæssige hensyn, men også, så det enkelte landbrug har sikkerhed om sine fremtidige
udgifter.
I afgiftsfastsættelsen af de standardiserede værdier, bør der stræbes efter en vis grad af detaljering
baseret på den viden, der er om drivhusgasudledning fra forskellige husdyrhold, jordtyper, m.m. Over
tid vil denne viden blive forbedret og så kan der introduceres en større detaljeringsgrad mellem racer,
gyllehåndteringsteknik og jordtyper mm. En større detaljering vil naturligvis sikre en mere effektiv og
fleksibel respons på en afgift.
Da det er en beskatning på standardiserede værdier, skal der også etableres en liste af godkendte og
målbare tiltag, som den enkelte landmand kan foretage for at mindske eller helt undgå en klimaafgift.
Uden en sådan liste ingen effektfuld klimaafgift. Når landbruget foretager de tiltag, vil der ske en mod-
regning i den skyldige afgift.
For at understøtte introduktionen af konkrete reduktionstiltag og af hensyn til erhvervets mulighed for
at omstille, kan det være relevant på kort sigt at give et større fradrag end de forskellige tiltag beretti-
ger til. Konkret indebærer det fx at give fuldt fradrag, selv om tiltagene ikke nødvendigvis reducerer
udledningen med 100%. Det fradrag kan så med tiden reduceres, så den reelle effekt af tiltagene mere
præcist afspejles i reduktionen af klimaafgiften.
Det er afgørende, at det offentlige prioriterer opbygning af et effektivt og dynamisk system for valide-
ring af drivhusgasreducerende virkemidlers effekt på gårdene. Dette har man ikke et system for i dag,
hvor Aarhus Universitet skal indsamle videnskabelig dokumentation for at inddrage et virkemiddels
effekt, når man udarbejder de nationale emissionsopgørelser. Denne videnskabelige dokumentation
er ikke nødvendigvis gældende for danske forhold og er ofte et resultat af flere års forskning, hvorfor
dokumentationen ofte sker med 3-5, ja måske 10 års forsinkelse i forhold til, hvornår virkemidlet er
udviklet.
Man kunne derfor med fordel oprette en selvstændig enhed, der har til formål at fastsætte og god-
kende virkemidlers effekt. Det vil give et hurtigt og fleksibelt grundlag til at fastsætte, hvor meget et
landbrugs klimaafgift kan reduceres ved implementering af et givent virkemiddel.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Henvendelse af 11/4-23 fra CONCITO om et forslag til en CO2-afgiftsmodel for landbruget
I indfasningsperioden, hvor usikkerheden ved opgørelserne og virkemidlernes effekt naturligt vil være
størst, kunne man godt forestille sig, at afgiften kunne reduceres til nul ved implementering af virke-
midler. Dermed vil omkostningen for landbruget bestå af udgiften til virkemidlet, hvilket også kan
være betydeligt. Men forhåbentligt kunne prisen for sådanne tiltag reduceres gennem støtteordninger
og belønnes internt i andelsselskaberne eller hvor ens vare nu en gang afsættes. Eksempelvis har Arla
netop fremvist en model for, hvordan de vil belønne ”klimarigtig” adfærd hos deres andelshavere,
med et tillæg i mælkeprisen, og Danish Crown er på vej med lignende tiltag.
En sådan enhed, der sikrer valid dokumentation for virkemidlers effekt, vil også kunne fungere som en
offentlig garant for, hvad drivhusgasudledningen ved en given produktion med rimelig sikkerhed er.
Denne type offentligt verificerede data vil sandsynligvis blive af meget høj værdi i fremtiden for dansk
landbrug. Oprettelsen af sådan en enhed er naturligvis ikke knyttet direkte til indførslen af en klimaaf-
gift, men en afgift vil sikre en langvarig og stabil finansiering af et nødvendigt system for validering af
drivhusgasreducerende virkemidlers effekt.
6. Omstilling bør ske ved kombination af klimaafgift, støtte og regulering
Parallelt med en evt. klimaafgift vil der være behov for, at man også målretter den almindelige land-
brugsstøtte til at understøtte udbredelse af drivhusgasreducerende teknologi, ligesom produktionssy-
stemer, der medfører lavere udledning per produceret enhed også bør støttes økonomisk. Desuden
bør man undersøge om andre økonomiske incitamentsstrukturer kan være alternativ til en klimaafgift.
Det kunne være et kvotesystem, afgrænset til landbruget, hvor man gav gratiskvoter til landmændene
baseret på udledningen i en referenceperiode, og så blev kvotemængden reduceret over tid.
For at sikre opfyldelse af landbrugsaftalens bindende 2030-mål, så bliver der sandsynligvis også be-
hov for offentlig regulering. Dette kender landbruget allerede meget til på andre miljøområder. F.eks.
reguleres ammoniakudledningen fra landbruget relativt hårdt i dag i Danmark, hvor der ingen kom-
pensation har været til landbruget. På udvalgte områder kan det være nødvendigt at benytte samme
model for drivhusgasudledningen.
Der hvor det nok er mest oplagt, at man benytter lovgivning som supplement til en klimaafgift, er ved
udtagning af de organiske jorde. Her virker det usandsynligt, at man via frivillige aftaler og en evt. kli-
maafgift alene, kan nå at udtage de 100.000 hektar inden 2030, som der er aftalt i landbrugsaftalen.
Udestående spørgsmål
Der udestår stadig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med indførsel af en klimaafgift i land-
bruget. Hvordan tæller negative emissioner ved lagring af kulstof i jorden via biokul med i enkeltbe-
drifters regnskab- selv i den foreslåede simple version er dette uafklaret? Hvordan skal der differenti-
eres mellem konventionelle og økologiske bedrifter – hvis der skal? Kan man overveje at benytte en
form for selvrapportering og egenkontrol kombineret med offentlige stikprøver ved indkrævning af
klimaafgift? Og meget andet.
Disse spørgsmål bør så vidt muligt afklares inden indførsel af en klimaafgift, men der bør også være
rum til at afklare dem nærmere i de indledende faser af afgiftsmodellen.
7