Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 26
Offentligt
Miljøminister Magnus Heunicke
Slotsholmsgade 12
1216 København K
20. december 2022
Vores ref. 09141 PL/ms
Deres ref.
ANSVARSPLACERING FOR EFTERLADT ELSKROT
Kære Magnus Heunicke
Først og fremmest til lykke med udpegningen som miljøminister.
Som advokat for Elretur tillader jeg mig at rette henvendelse i nedenstående anledning.
Indledningsvis vil jeg nævne, at Elretur
–
som du sikkert ved
–
er en kollektiv ordning, der
for sine medlemmer varetager det ansvar, som i henhold til WEEE-direktivet og Mil-
jøbeskyttelseslovens §§ 9 i-o påhviler producenter og importører af elektrisk og elek-
tronisk udstyr med hensyn til tilbagetagelse og håndtering af affald fra sådant udstyr. På
tilsvarende vis varetager Elretur producentansvaret for batteriaffald.
Eleretur, der er en nonprofit-organisation med omkring 950 medlemmer, sørger for en
ansvarlig og omkostningseffektiv indsamling, håndtering og miljøoparbejdning af mere
end 80 % af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser.
Den 27. april 2021 fremsendte din forgænger vedhæftede redegørelse af 13. marts 2021
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Redegørelsen omhandlede læringspunkter i
DanWEEE-sagen, der som bekendt angik spørgsmålet om oprydning af elskrot efter af-
faldsbehandlingsvirksomheden DanWEEE Recycling A/S, som gik konkurs den 30. januar
2018 og efterlod store mængder elskrot på lokationer i Hedehusene og Fredericia.
Lassen Ricard Advokataktieselskab
T +45 33 32 20 12
F +45 33 32 24 74
Amaliegade 31
1256 København K
CVR 16725641
W lassenricard.dk