MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 256
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)

MOF Alm.del - Bilag 256

Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og begrænsning

af forurening fra aktiviteter på havet, herunder forbud mod anvendelse og

transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde)

§1

I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eks-

klusive økonomiske zone ved Grønland foretages følgende ændringer:

Efter § 22 indsættes i

kapitel 10:

»§ 22 a.

Miljøministeren fastsætter regler til forebyggelse og begræns-

ning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne

i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til opfyldelse af internationale

aftaler.«

§ 46, stk. 1

indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til miljømi-

nisteren i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i

den eksklusive økonomiske zone ved Grønland til at fastsætte regler til fo-

rebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, der ikke

er omfattet af lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22.

Bestemmelsen er bl.a. nødvendig for at kunne gennemføre et forbud mod

anvendelse og transport med henblik på anvendelse af såkaldt tung olie (her-

efter benævnt HFO, der står for ”heavy fuel oil”) som brændstof til skibe i

den del af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der ligger i Ark-

tis.

Forbuddet er vedtaget af Marine Environment Protection Committee

(MECP) under FN’s søfartsorganisation i 2021 og indsat i bilag I til den

internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse mod forurening fra

skibe (herefter benævnt MARPOL), som er tiltrådt af Danmark. HFO-for-

buddet skal som udgangspunkt være gennemført i de kontraherende stater

senest den 1. juli 2024, dog først den 1. juli 2029 for visse skibe. Forbuddet

gælder ikke skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller efter-

søgnings- og redningsoperationer og skibe, der indgår i beredskab i forbin-

delse med oliespild.

Forbuddet skal først og fremmest forebygge forurening af havet i Arktis ved

oliespild med HFO, der udgør en risiko for havmiljøet og kystnære økosy-

stemer. Det gælder særligt i Arktis, hvor havmiljøet og de kystnære økosy-

stemer er særligt sårbare. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til forebyg-

gelse af luftforurening og til at forebygge klimaforandringer, idet brugen af

HFO, sammenlignet med lettere brændstof, udleder langt flere partikler, her-

under såkaldt black carbon (sod), mere CO

og svovl.

Det forventes, at miljøministeren vil udmønte bemyndigelsen ved fastsæt-

telse af regler om HFO-forbuddet ved bekendtgørelse, der vil træde i kraft

den 1. juli 2024 og gælde for danske og grønlandske skibe, samt for uden-

landske skibe, i det omfang det er foreneligt med internatonal ret, der befin-

der sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Der forventes end-

videre fastsat regler om HFO-forbuddet for hele det arktiske havområde ved

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

bekendtgørelse for danske skibe, der sejler i Arktis i medfør af gældende

bestemmelse i § 33, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1165 af 25. november 2019 (herefter benævnt havmiljøloven for

Danmark). Grønland fastsætter regler om HFO-forbuddet i søterritoriet for

Grønland.

Endvidere vil den forslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a. muliggøre

gennemførelse af fremtidige internationale aftaler, der skal sikre forebyg-

gelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland, og som ikke er omfattet af bestemmelserne

i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22. I de internationale havkonventioner

og inden for FN’s søfartsorganisation foregår der således et løbende arbejde

med at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og

bekæmpelse af havforurening. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i § 33, stk. 1, i havmiljøloven for

Danmark.

Den forventede udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til gennemfø-

relse af HFO-forbuddet for skibe i den del af den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland, der ligger i Arktis, er tidligere vurderet til at have øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i Grønland på ca.

22,7 mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Dette beløb vil dog afhænge af

brændstofpriserne og er derfor usikkert. Der vil ligeledes være omkostnin-

ger for det grønlandske selvstyre på 8,4 mio. kr. årligt, en miljø- og sund-

hedsgevinst på 62,1 mio. kr. årligt, en klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt

samt reducerede omkostninger ved oliespild. Det skal understreges, at de

skønnede økonomiske konsekvenser og miljø-, sundheds- og klimagevinster

er baseret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt

at foretage en fremskrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og ge-

vinster til 2029, hvor forbuddet vil få virkning for alle skibe.

2. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og begræns-

ning af forurening fra aktiviteter på havet

2.1. Gældende ret

Grønlands selvstyre har overtaget området for beskyttelse af havmiljøet i

søterritoriet, der består af det indre territorialfarvand og af det ydre territo-

rialfarvand, der strækker sig fra de til enhver tid gældende basislinjer ud til

en afstand på 3 sømil. Danmark har fortsat kompetence inden for den eks-

klusive økonomiske zone ved Grønland, der omfatter havområdet uden for

og stødende op til Grønlands søterritorium indtil en afstand på 200 sømil fra

de til enhver tid gældende basislinjer, jf. § 5 i lov om beskyttelse af havmil-

jøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I overensstemmelse

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

med Havretskonventionens art. 57 måles den eksklusive økonomiske zone

fra basislinjen, men omfatter alene havområdet uden for søterritoriet, dvs. 3

sømil fra basislinjen og indtil 200 sømil ud fra basislinjen.

Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland finder dels anvendelse for danske og grønlandske skibe og luft-

fartøjer, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland,

dels for udenlandske skibe, der befinder sig i og uden for den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med interna-

tional ret, jf. lovens § 3, stk. 1. Reglerne for skibe og luftfartøjer finder til-

svarende anvendelse på aktiviteter, der foregår på is i den eksklusive øko-

nomiske zone, i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden

lovgivning, jf. § 3, stk. 2. Loven omfatter ikke beskyttelse af havmiljøet i

forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning, jf.

lovens § 3, stk. 3. Loven finder ligeledes ikke anvendelse for orlogsskibe og

andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukkende benyt-

tes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 3, stk. 4.

Lovens kapitel 2-9 indeholder bl.a. bemyndigelser til fastsættelse af regler

om udtømning af olie, om klassifikation, transport og udtømning af flydende

og faste stoffer, som transporteres i bulk, om losning og udtømning af tank-

skyllevand, om transport af stoffer og materialer i emballeret form, contai-

nere m.v., om udtømning af ballastvand, kloakspildevand og affald, og om

dumpning af optaget havbundsmateriale og af fisk og fangst. Herudover er

der på lovniveau fastsat regler om behandling, herunder typegodkendelse af

anlæg til behandling af ballastvand og sedimenter og regler om forbud mod

dumpning af andre stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale el-

ler fisk og fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om afbrænding af stoffer

eller materialer, herunder forbud. Bestemmelsen i § 22 bemyndiger miljø-

ministeren til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav

til brændstof om bord på skibe, med henblik på begrænsning af luftforure-

ning. Det følger af lovbemærkningerne til § 22, jf. Folketingstidende 2017-

18, tillæg A, L 53 som fremsat, side 42, at bestemmelsen skal begrænse

luftforurening, og at den har baggrund i MARPOL-konventionens bilag VI

om forebyggelse af luftforurening og skal læses i overensstemmelse her-

med. Bilag VI indeholder bl.a. regler om syn og certificering, kontrol med

skibes emissioner (herunder forbud mod afbrænding af visse stoffer) og reg-

ler om CO

-intensitet for international skibsfart. Bemyndigelsen i § 22 er

ikke udnyttet.

Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at forebygge og begrænse foru-

rening af havmiljøet ved oliespild eller andre aktiviteter på havet, der ikke

er omfattet af kapitel 2-10 eller § 21.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Tilsynsforpligtelsen er fastsat i lovens § 31, hvorefter hhv. miljø- og for-

svarsministeren fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i loven

og de regler, der fastsættes i medfør af loven. Miljøministeren kan efter §

34, stk. 1, bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller

efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt Miljøministeren.

2.2. MARPOL-konventionen og HFO-forbuddet i bilag I regel 43A

MARPOL, der har til formål at beskytte havet ved at forebygge mod foru-

rening fra skibe, blev undertegnet den 2. november 1973 ved FN’s søfarts-

organisation. Protokollen af 1978 blev efterfølgende vedtaget og de trådte

begge i kraft den 2. oktober 1983. Siden er konventionen ændret ved en

protokol i 1997 og en række supplerende ændringer gennem årene.

Den marine miljøbeskyttelseskomité, MEPC, behandler miljøspørgsmål un-

der FN’s søfartsorganisations mandat, herunder kontrol og forebyggelse af

skibsforurening omfattet af MARPOL. MEPC vedtog i 2021 resolution

76/15/Add.2 om forbud mod anvendelse og transport af HFO som skibs-

brændstof i Arktis. Resolutionen er indsat i MARPOL, bilag I som regel

43A om særlige krav om anvendelse og transport af olie i arktiske farvande.

Reglerne i konventionens bilag I skal forebygge olieforurening af havet.

Forbuddet er indsat i kapitel 9, der fastsætter særlige krav til anvendelse og

transport af olie i polare farvande. Det arktiske havområde er defineret i bi-

lagets regel 46.2.

HFO-forbuddets formål er først og fremmest at forebygge forurening ved

oliespild med HFO i Arktis, der udgør en risiko for havmiljøet og kystnære

økosystemer, idet tungt brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsom-

mere end lettere brændstoffer. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til fore-

byggelse af luftforurening og klimaeffekter, idet brugen af HFO, sammen-

lignet med lettere brændstof, udleder langt flere partikler, herunder såkaldt

black carbon, mere CO

og svovl.

HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer og den tunge olie

kan ligeledes fanges under is og spredes over store afstande, hvorfor det

arktiske havmiljø og de arktiske kystnære økosystemer er særligt sårbare.

Stigende skibstrafik i Arktis som følge af isafsmeltning, nye råstofprojekter

og turisme forventes at forøge risikoen for oliespild med tung olie i Arktis i

fremtiden.

Forbuddet indebærer, at olier oplistet i MARPOL, bilag I, regel 43.1.2, ikke

længere vil kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug

som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Forbuddet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

gælder ikke skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller efter-

søgnings- og redningsoperationer og skibe, der indgår i beredskab i forbin-

delse med oliespild.

For skibe omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil HFO-forbuddet først

finde anvendelse fra og med den 1. juli 2029. Reglen omfatter skibe, som

har en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er

leveret efter den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke

byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere, b) såfremt byg-

gekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et

tilsvarende konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den

1. august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en større ombygning,

i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere, ii.

såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008

eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010). Det samme vil

gælde for skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internati-

onale kode for skibe, der opererer i polare farvande (herefter benævnt ”Po-

larkoden”). Regel 1.2.1. omfatter såkaldte kategori A-skibe og kategori B-

skibe (kategori A- og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polar-

skibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller B-skib af et af

Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab), som er bygget efter den

1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m3,

dog ikke under 30 m3. Der er tale om skibe med beskyttede brændstoftanke.

For de skibe, der som udgangspunkt vil være omfattet af forbuddet mod an-

vendelse af eller transport med henblik på anvendelse af HFO som brænd-

stof for skibe fra den 1. juli 2024, vil dette forbud midlertidigt kunne fravi-

ges af stater med kystlinje, der grænser op til et arktisk område for skibe,

som sejler dets flag, når de operer inden for statens jurisdiktion. I den eks-

klusive økonomiske zone ved Grønland vil skibe, der fører dansk eller grøn-

landsk flag, således kunne undtages fra HFO-forbuddet indtil den 1. juli

2029, når de sejler inden for Grønlands havområder i Arktis. Ved udstedel-

sen af dispensationer skal der tages højde for retningslinjerne herfor, der

forventes udstedt af FN’s søfartsorganisation. Tilmed skal medlemsstaterne

underrette FN’s søfartsorganisation med oplysninger om udstedte dispensa-

tioner. Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse ved udmøntningen af

HFO-forbuddet.

HFO kan fortsat transporteres som gods, i modsætning til som brændstof, i

tankskibe, eftersom der fortsat vil være behov for at kunne transportere olien

til arktiske byer, der anvender denne form for olie som fyringsolie til op-

varmning af huse.

2.3. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke efter gældende ret er tilstræk-

kelig hjemmel til implementering af HFO-forbuddet. HFO-forbuddet har så-

ledes ikke udelukkende til formål at forebygge luftforurening, som § 22 i

lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland giver hjemmel til at regulere, men også først og fremmest at fore-

bygge forurening af havet ved oliespild.

Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er behov for at give miljø-

ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler til forebyggelse og begræns-

ning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af de øvrige

bemyndigelser i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22 i lov om beskyttelse af hav-

miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, herunder til opfyl-

delse af HFO-forbuddet i henhold til MARPOL-konventionen og til opfyl-

delse af andre fremtidige internationale forpligtelser.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at regler

om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet fast-

sættes af miljøministeren ved bekendtgørelse efter bemyndigelse, dels på

grund af reglernes teknisk komplekse karakter, dels fordi dette vil skabe

størst mulig fleksibilitet i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af reg-

lerne, ligesom bemyndigelsen vil kunne anvendes til gennemførelse af an-

den forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, her-

under i forbindelse med indgåelse af nye internationale aftaler herom.

Med dette lovforslag foreslås det derfor, at der i kapitel 10 i lov om beskyt-

telse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland indsæt-

tes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler til forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet,

som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder

til opfyldelse af internationale aftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende

indsættelse af § 22 a.

I havmiljøloven for Danmark findes en lignende opsamlingsbestemmelse i

§ 33, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler til forebyggelse

og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke i øvrigt er

omfattet af reglerne i lovens kapitel 2-10, herunder til opfyldelse af interna-

tionale aftaler.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fastsættelse af reg-

ler, der gennemfører HFO-forbuddet for skibe som defineret i MARPOL

artikel 2(4), og i overensstemmelse med § 4, stk. 5, i lov om beskyttelse af

havmiljøet i den eksklusive zone ved Grønland. Der forventes fastsat regler,

der forbyder såvel anvendelse som transport med henblik på anvendelse af

HFO som brændstof i den del af den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-

land, der ligger i Arktis.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med forventet ikrafttræden

den 1. juli 2024, der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af

HFO-forbuddet.

Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til §

34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere admini-

strativ karakter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fy-

sisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mellem Miljøstyrelsen,

Søfartsstyrelsen og det grønlandske selvstyre, om samarbejde ved tilsynet,

evt. i forbindelse med havnestatskontrol i Grønland. Forsvarsministeren har

ansvaret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, herunder bl.a.

bekæmpelse af olieforurening af havet.

Der vil ved overtrædelse af reglerne i overensstemmelse med lovens sæd-

vanlige system og Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 som revideret den

17. april 2015 primært være tale om et virksomhedsansvar. Det vil således

primært være rederiet, der forpligtes til at overholde de regler, der fastsættes

om HFO-forbuddet.

Strafansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive

gjort gældende over for rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren

af et skib (udover for rederen) kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis

denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

For skibe med beskyttede brændstoftanke, der er omfattet af MARPOL bi-

lag I, regel 12A, og Polarkodens regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A vil HFO-

forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1. juli 2029, jf. nærmere

herom pkt. 2.2.

Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse, hvorefter der i

perioden fra 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029 kan meddeles dispen-

sation fra forbuddet mod anvendelse og transport af HFO i overensstem-

melse med retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s søfartsor-

ganisation, jf. nærmere herom i pkt. 2.2. ovenfor.

Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til HFO-forbuddet i

bilag I i MARPOL, vil disse ændringer kunne fastsættes med hjemmel i den

foreslående bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministe-

ren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte regler til forebyggelse og

begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af

de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

gennemførelse af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark

på området.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Implementeringen af HFO-forbuddet medfører, at oliespild med HFO i Ark-

tis forebygges. Et forbud mod anvendelse og transport med henblik på an-

vendelse af HFO som skibsbrændstof i Arktis vil bidrage til forebyggelsen

af forurening i havet og dermed til FN’s verdensmål nr. 14.

Sammenlignet med lettere brændstof, som f.eks. MGO (”marine gas oil”),

udledes der ved brugen af tung olie som brændstof langt flere partikler, her-

under black carbon, mere CO

og svovl. Reduktionen af disse stoffer anses

således også for en miljømæssig og klimamæssig gevinst.

Et forbud mod at sejle på HFO og at transportere det som skibsbrændstof i

Arktis, vil derfor ligeledes bidrage til forebyggelse af luftforurening, og her-

med FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel, og FN’s verdensmål nr.

13 om klimaindsats.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og udmøntningen heraf

følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som Digitalise-

ringsstyrelsen har udarbejdet.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der i første omgang

skal udmøntes ved implementering af HFO-forbuddet i Arktis i dansk ret.

Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv have nogen økonomiske og admini-

strative konsekvenser for det offentlige.

HFO-forbuddet vil dog have omkostninger på 8,4 mio. kr. årligt (beregnet

for år 2020) for det grønlandske selvstyre, herunder udgifter til implemen-

tering og kontrol.

Det forventes, at HFO-forbuddet generelt vil reducere risikoen for oliespild

med HFO, som kan være forbundet med store omkostninger. HFO-forbud-

det kan også reducere omkostningerne ved et evt. oliespild. Denne reduktion

er mere uforudsigelig. Det forventes dog, at omkostningerne ved et oliespild

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

vil falde, hvilket vil øge forbuddets miljøgevinster yderligere end det frem-

går i afsnit 8. Risikoen for oliespild med HFO vil dog fortsat eksistere frem

til 2029, hvor forbuddet vil omfatte alle skibe.

Selvstyret er tidligere blevet hørt i forbindelse med vedtagelsen af HFO-

forbuddet i FN’s søfartsorganisation. Forbuddet blev vedtaget med både

dansk og grønlandsk støtte. Grønland står for implementeringen af forbud-

det i søterritoriet ved Grønland, der foregår parallelt med implementeringen

i den eksklusive økonomiske zone.

Der forventes at være administrative omkostninger for Danmark i forbin-

delse med varetagelsen af tilsynsforpligtelsen efter lovens allerede fastsatte

bestemmelser herom.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Miljøministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet

regulering, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning fra juni 2018 om principperne

for agil erhvervsrettet regulering, ikke er relevante, idet lovforslaget ikke

berører de involverede erhvervs muligheder for at teste, udvikle eller an-

vende digitale teknologier og forretningsmodeller m.v.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første omgang udmøntes

ved implementering af HFO-forbuddet. Det er uklart præcist hvor mange

skibe i den eksklusive økonomiske zone i Grønland, der vil blive påvirket

af HFO-forbuddet. Det er dog tidligere vurderet af Danske Rederier, at

HFO-forbuddet vil få konsekvenser for erhvervslivet i Grønland på ca. 22,7

mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Beløbet afhænger dog af brændstof-

priserne og er derfor usikkert.

Det skal understreges, at det ikke har været muligt at foretage en fremskriv-

ning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor for-

buddet vil omfatte alle skibe.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet, at lovforsla-

get medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-

kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere. Der er herunder tale om, at erhvervslivet vil skulle afgive oplys-

ninger i forbindelse med ansøgning om dispensation.

Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet, da der med

lovforslaget alene indsættes en bemyndigelsesbestemmelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovforslaget, vurderes

ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser, da der er tale

om indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen, der vil

gennemføre HFO-forbuddet ved bekendtgørelse, forventes at indebære en

klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt (beregnet for år 2020) beregnet som ef-

fekten af en lavere luftforurening, idet tung olie udleder mere CO

end let-

tere brændstoffer. Den totale reduktion af CO

er estimeret til 2.112 tons.

Klimaeffekten af reduceret udledning af black carbon (sod) er ikke bereg-

net/estimeret.

Det skal understreges, at de skønnede klimagevinster er baseret på, at et for-

bud ville træde i kraft i 2020. Det har ikke været muligt at foretage en frem-

skrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor

alle skibe vil være omfattet af forbuddet. Der forventes højere udledninger

af black carbon indtil 2029. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der

reducerer luftforureningen og heraf den negative klimapåvirkning frem til

2029.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, da

der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen af lovforsla-

gets bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at HFO-forbuddet gennemfø-

res i dansk ret. HFO-forbuddet har en miljø- og sundhedsgevinst på 62,1

mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Det skyldes en lavere udledning af

partikler, herunder black carbon og svovl. Den totale reduktion i SOx er

estimeret til 593 tons, reduktionen i partikler er estimeret til 66 tons og re-

duktionen i black carbon er estimeret til 6,7-14,1 tons.

Ligeledes udgør HFO i Arktis en risiko for det marine miljø og kystnære

økosystemer, idet tungt brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsom-

mere end lettere brændstoffer. HFO nedbrydes især langsomt ved koldere

temperaturer, og den tunge olie kan ved spild ligeledes fanges under is og

spredes over store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø og de arktiske

kystnære økosystemer er særligt sårbare for oliespild med HFO. HFO-for-

buddet vil derfor forebygge sådanne oliespild med HFO. Gevinsten herved

indgår dog ikke i de 62,1 mio. kr. årlige miljø- og sundhedsgevinster, idet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

den er mere usikker. Omkostningerne ved oliespild med HFO kan dog være

betydelige.

Det skal understreges, at de skønnede miljø- og sundhedsgevinster er base-

ret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt at

foretage en fremskrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevin-

ster til 2029, hvor forbuddet vil have virkning for alle skibe. Der forventes

højere udledninger af partikler og black carbon indtil 2029. Visse skibe har

dog installeret scrubbere, der kan reducere den negative miljøpåvirkning

frem til 2029.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts til den 11. maj 2023

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Selvstyret i Grønland via Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Re-

præsentation, Politimesteren i Grønland, Arktisk Kommando, Advokatfir-

maet Malling & Hansen Damm, AECO, Danish Seafood Association,

Greenland Oil Industry Association (Goia), Greenland oil spill response

(GOSR A/S), Greenpeace Nordic, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),

Grønlands Naturinstut, Grønlandske Advokater v. Peter Schriver, ICC-

Greenland, KNAPK, Nusuka: Organizing Greenland Businesses, Polar Se-

afood, Royal Arctic Line, Royal Greenland, Transparency Greenland, Visit

Greenland, Retten i Grønland, ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed

& Natur), Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), DCE - Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, Arctic DTU, Arktisk Stations sekretariat - Køben-

havns universitet, AAU arctic sekretariat og Professor Lone Kørnøv, Pro-

fessor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Advo-

katrådet/Advokatsamfundet, Danish Seafood Association, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,

Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri,

Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Transport og Logi-

stik, Danske Havne, Danske Maritime, Det Grønlandske Selskab, Fersk-

vandsfiskeriforeningen, Foreningen af Danske Biologer, Kommunernes In-

ternationale Miljøorganisation (KIMO), Landsforeningen Levende Hav,

Miljøteknisk Brancheforening - Mærsk Olie & Gas A/S, Søfartens Ledere,

WWF Denmark, Dansk Selskab for Miljøret, Det Nationale Netværk for

Klimatilpasning (DNNK), ENERGINET.DK, Natur og Ungdom, Det Øko-

logiske Råd, NOAH, OCEANA.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Lovforslaget har efterfølgende været forelagt selvstyret til udtalelse [i for-

bindelse med Inatsisartuts efterårssamling i 2023] i overensstemmelse § 17,

stk. 2, i lov om Grønlands Selvstyre.

11. Sammenfattende skema

Det skal indledningsvist understreges, at de skønnede økonomiske konse-

kvenser og miljø- sundheds og klimagevinster er baseret på, at et forbud

ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt at foretage en fremskriv-

ning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor for-

buddet vil omfatte alle skibe.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Det forventes, at HFO-forbuddet redu- Jf. nedenfor

konsekvenser for cerer risikoen for og omkostningerne

stat, kommuner ved et oliespild med heavy fuel oil.

og regioner

Denne reduktion er mere uforudsige-

lig. Det forventes dog, at omkostnin-

gerne ved et oliespild vil falde, hvilket

vil øge forbuddets gevinster yderli-

gere.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget indeholder en bemyndi-

gelsesbestemmelse, der i første om-

gang skal udmøntes ved implemente-

ring af HFO-forbuddet i Arktis i

dansk ret. HFO-forbuddet vil dog

have omkostninger på 8,4 mio. årligt

(beregnet for år 2020) for det grøn-

landske selvstyre, herunder udgifter

til implementering og kontrol. Selv-

styret er tidligere blevet hørt i forbin-

delse med vedtagelsen af HFO-for-

buddet i FN’s søfartsorganisation.

Grønland står for implementeringen

af forbuddet i søterritoriet ved Grøn-

land, der foregår parallelt med imple-

menteringen i den eksklusive økono-

miske zone.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Der forventes at være administrative

omkostninger for Danmark i forbin-

delse med varetagelsen af tilsynsfor-

pligtelsen.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse vil i første omgang ud-

møntes ved implementering af HFO-

forbuddet. HFO-forbuddet har kon-

sekvenser for erhvervslivet i Grøn-

land på 22,7 mio. kr. årligt (beregnet

for år 2020). Beløbet afhænger dog

af brændstofpriserne og er derfor

usikkert.

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering har vurderet, at

lovforslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere. Der er herun-

der tale om, at erhvervslivet vil

skulle afgive oplysninger i forbin-

delse med ansøgning om dispensa-

tion.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Lovforslaget gør det muligt, at imple- Ingen

mentere regler, der skal forebygge og

begrænse forurening fra aktiviteter på

havet. Udmøntningen af lovforslagets

bemyndigelsesbestemmelse medfører,

at HFO-forbuddet gennemføres i

dansk ret. HFO-forbuddet indebærer

en klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt.

Miljø- og natur- Lovforslaget gør det muligt, at imple- Ingen

mæssige konse- mentere regler, der skal forebygge og

kvenser

begrænse forurening fra aktiviteter på

havet. Udmøntningen af lovforslagets

bemyndigelsesbestemmelse medfører,

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

at HFO-forbuddet gennemføres i

dansk ret. HFO-forbuddet har en mil-

jøgevinst på 62,1 mio. kr. årligt.

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs- Ikke relevant

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at miljøministeren kan fastsætte

regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof om bord på

skibe med henblik på begrænsning af luftforurening. Der er efter gældende

ret derimod ikke regler eller hjemmel til fastsættelse af regler om krav til

brændstof ombord på skibe, herunder forbud mod anvendelse og transport

heraf, med henblik på begrænsning af forurening af havet.

Det følger af den foreslåede indsættelse af § 22 a, at miljøministeren vil

skulle fastsætte regler til forebyggelse og begrænsning af forurening fra ak-

tiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21

eller 22, herunder til opfyldelse af internationale aftaler. Den foreslåede be-

stemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 33, stk.

1, i havmiljøloven for Danmark. Som forebyggende og begrænsende foran-

staltninger vil der f.eks. kunne fastsættes regler om dokumentkrav, kontrol

og forbud.

Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet ved, at der

fastsættes regler til implementering af forbud mod anvendelse og transport

af tung olie (”heavy fuel oil”, herefter benævnt ”HFO”) i Arktis. Forbuddet

er fastsat i regel 43A i MARPOL bilag I og skal forebygge oliespild med

HFO i Arktis.

Det forventes, at der for så vidt angår skibe som defineret i MARPOL artikel

2(4) vil blive udstedt regler ved bekendtgørelse, der vil træde i kraft den 1.

juli 2024, der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af HFO-

forbuddet.

Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL bilag I regel 43.1.2 (olie,

bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m3 ved 15° C, eller

en højere kinematisk viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C) ikke længere

vil kunne anvendes som brændstof eller transporteres til brug som brændstof

fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der

er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-

operationer og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil først blive omfattet

af HFO-forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 12A omfatter skibe,

som har en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som

er leveret efter den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke

byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere, b) såfremt byg-

gekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et

tilsvarende konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den

1. august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en større ombygning,

i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere, ii.

såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008

eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010). Skibe omfattet

af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internationale kode for skibe, der

opererer i polare farvande (herefter benævnt ”Polarkoden”) vil først være

omfattet af forbuddet fra om med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1. omfatter

såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og B-skibe om-

fatter skibe, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som

hhv. et kategori A- eller B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifi-

kationsselskab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet olie-

brændstofkapacitet på mindre end 600 m3, dog ikke under 30 m3. Der er

her tale om skibe med beskyttede brændstoftanke. Skibe, der sejler mellem

Danmark og Grønland, vil således være undtaget fra HFO-forbuddet frem

til 1. juli 2029, hvis de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A,

eller Polarkodens regel 1.2.1.

Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse om, at miljømini-

steren for skibe, der sejler under dansk eller grønlandsk flag, midlertidigt vil

kunne dispensere fra forbuddet mod anvendelse og transport af HFO for pe-

rioden fra og med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der vil

kunne meddeles dispensation inden for rammerne af de retningslinjer, som

forventes udstukket af FN’s søfartsorganisation. Miljøministeriet vil skulle

informere FN’s søfartsorganisation om udstedte dispensationer.

Det forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse om dispensation vil

blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af § 34 i loven.

Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til HFO-forbuddet i

MARPOL bilag I, vil disse ændringer kunne fastsættes med hjemmel i den

foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til

at gennemføre andre regler fastsat i MARPOL, der ikke falder ind under

øvrige bemyndigelser i loven.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministe-

ren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte yderligere regler til fo-

rebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke

er omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

22, herunder til gennemførelse af fremtidige internationale overenskomster

såsom regler fastsat i de internationale havforureningskonventioner og in-

den for FN’s søfartsorganisation. Der vil således efter bestemmelsen eksem-

pelvis kunne fastsættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning for

havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, herunder på

grund af farvandets særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der in-

debærer en forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel kan nævnes, at der mu-

ligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksomhed (»flydende tank-

stationer«) og oplægning af skibe i fjorde o. lign. Den foreslåede bestem-

melse i § 22 a vil ligeledes kunne anvendes til regulering, der vedrører ud-

tømning eller dumpning, som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmel-

ser herom.

En virkning af den foreslåede indsættelse af § 22 a er, at miljøministeren og

forsvarsministeren vil føre tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der

fastsættes i medfør af § 22 a, jf. lovens § 31, stk. 1. Tilsynsmyndigheden og

politiet vil som et led i tilsynet have adgang til skibe mod behørig legitima-

tion uden retskendelse, jf. § 31, stk. 2. Endvidere vil tilsynsmyndigheden

have adgang til at foretage undersøgelser , udtage prøver, fotografere, kopi-

ere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag,

jf. § 31, stk. 3.

Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til §

34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere admini-

strativ karakter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fy-

sisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mellem Miljøstyrelsen,

Søfartsstyrelsen og det grønlandske selvstyre om samarbejde ved tilsynet,

evt. i forbindelse med havnestatskontrol i Grønland. Forsvarsministeren har

ansvaret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, herunder bl.a.

bekæmpelse af olieforurening af havet.

Ved udmøntningen af HFO-forbuddet forventes ligeledes fastsat bestem-

melser om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2. Herunder forventes

det, at der fastsættes bestemmelser om, at afgørelser ikke kan påklages til

miljøministeren.

Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i sammenhæng med den fore-

slåede ændring af lovens § 46, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der vil

kunne idømmes straf i form af bøde ved overtrædelse af regler udstedt i

medfør af den foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne medføre

idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der

ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-

dre, herunder ved besparelser. Det forventes, at der vil blive fastsat regler

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

herom for overtrædelse af reglerne om HFO-forbuddet. Strafansvar ved

overtrædelse af bestemmelserne vil primært blive gjort gældende over for

rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren af et skib (udover for re-

deren) kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har handlet forsætligt

eller udvist grov uagtsomhed.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse af den eksklu-

sive økonomiske zone ved Grønland, at der i regler, der fastsættes i medfør

af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, §

20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan fastsættes idømmelse af

bøde for overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse

af reglerne nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse af andre foranstaltninger

efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller

ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på mil-

jøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk for-

del for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. § 46, stk.

3, finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, jf.

§ 46, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 46 stk. 1,

i lov om beskyttelse af

den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at der indsættes en henvis-

ning til den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreslåede

ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at der vil kunne fastsættes regler, hvor-

efter overtrædelse af den foreslåede § 22 a kan straffes med bøde. En virk-

ning af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse

af § 22 a på danske eller grønlandske skibe vil kunne medføre idømmelse af

andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen

er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet

en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved be-

sparelser, jf. lovens § 46, stk. 3 og 4.

Der vil i overensstemmelse med lovens sædvanlige system og Rigsadvoka-

tens meddelelse nr. 5/1999 som revideret den 17. april 2015 primært være

tale om et virksomhedsansvar. Det vil således primært være rederiet, der

forpligtes til at overholde de regler, der forventes fastsat om HFO-forbuddet.

Strafansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive

gjort gældende over for rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren

af et skib (udover for rederen) vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale,

hvis føreren har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Til § 2

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Loven gælder direkte for Grønland.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1534 af 19. december

2017 om beskyttelse af havmiljøet

i den eksklusive økonomiske zone

ved Grønland foretages følgende

ændringer:

Efter § 22 indsættes i

kapitel 10:

»§ 22 a.

Miljøministeren fastsætter

regler til forebyggelse og begræns-

ning af forurening fra aktiviteter på

havet, som ikke er omfattet af reg-

lerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller

22, herunder til opfyldelse af inter-

nationale aftaler«.

§ 46. I regler, der fastsættes i med-

før af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9 og

11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, §

19, § 20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§

22, 24, 25 og 41, kan der fastsættes

§ 46, stk. 1

indsættes efter »§§

idømmelse af bøde for overtrædelse 22,«: »22 a,«.

af reglerne.

Stk. 2-3. ---