Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 256
Offentligt
2684994_0001.png
Til høringsparterne
dep
J.nr. 2022 - 8837
Ref.
Den 27. februar 2023
Høring over forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og
begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, herunder
forbud mod anvendelse og transport med henblik på
anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde)
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland (Bemyndigelse til
fastsættelse af regler om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter
på havet, herunder forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse
af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i
det arktiske havområde) i høring.
Baggrund
Marine
Environment
Protection
Committee
(MEPC)
under
FN’s
søfartsorganisation vedtog i 2021 et forbud mod brug og transport af heavy fuel oil
(HFO) som skibsbrændstof i Arktis. Hovedformålet er at begrænse forurening af
havet ved oliespild. Forbuddet begrænser ligeledes luftforurening. Forbuddet
medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som brændstof eller transporteres til
brug som brændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Dobbeltskrogede
tankskibe er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029. Stater med kystlinje i Arktis
kan frem til 1. juli 2029 midlertidigt dispensere fra HFO-forbuddet for skibe, der
sejler dets flag, når de opererer i den pågældende stats jurisdiktion. HFO kan fortsat
transporteres som gods (i modsætning til som skibsbrændstof) i tankskibe.
HFO-forbuddets implementeringsfrist er den 1. juli 2024.
Lovforslagets indhold
Lovforslagets formål er at muliggøre implementering af HFO-forbuddet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland i Arktis. Lovforslaget er nødvendigt, idet
der ikke er tilstrækkelig klar hjemmel i den nuværende lovgivning. Lovforslaget
indeholder derfor en bred bemyndigelsesbestemmelse, der i første omgang
udmøntes ved bekendtgørelse, hvor de nærmere regler om HFO-forbuddet
fastsættes.
navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • web
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
2684994_0002.png
Høringssvar
Udkastet til lovforslaget er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, og offentliggøres ligeledes på
www.hoeringsportalen.dk.
Vedlagt er
endvidere HFO-forbuddet som vedtaget af Marine Environment Protection
Committee (bilag 1) og udkast til udmøntningen af lovforslaget ved bekendtgørelse
(bilag 2).
Høringsvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
med
angivelse af journalnummer 2022-8837 i emnefeltet. Høringssvar modtages senest
tirsdag den 11. maj 2023.
Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på Høringsportalen
efter høringsfristens udløb og sendt til Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg. Ved
afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten i, at vedkommendes høringssvar,
e-mailadresse og navn offentliggøres på høringsportalen efter endt høring.
Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Julie Schade på e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Julie Schade
2