Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 253
Offentligt
2684270_0001.png
Asger Christensen (Renew Europe / Venstre): PFAS og PFOS
Spørgsmål:
Flere steder i Danmark er der fundet skadelige mængder PFAS og PFOS i drikkevandet.
1. Overvåger Kommissionen drikkevandet i medlemsstaterne for skadelige mængder af PFAS og
PFOS?
2. Har Kommissionen en handlingsplan klar for at undersøge problemets omgang og få reduceret
mængderne i drikkevandet i medlemsstaterne?
Indgivet: 31.1.2023
Svar fra Kommissionen: (09/02-23)
Det omarbejdede drikkevandsdirektiv
1
trådte i kraft den 12. januar 2021. Medlemsstaterne blev pålagt at
gennemføre direktivet i national ret og overholde dets bestemmelser senest den 12. januar 2023. Det
omarbejdede drikkevandsdirektiv omfatter parametre
for perfluoralkyl‐ og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og
grænseværdier i drikkevand. Disse grænseværdier vedrører 20 specifikke PFAS-stoffer, herunder
perfluoroctansulfonsyre (PFOS), og det samlede indhold af PFAS-stoffer. Drikkevandsdirektivet omfatter
forpligtelser for medlemsstaterne til at føre kontrol med disse PFAS-stoffer i vandforsyningskæden som
helhed og oprette datasæt med kontrolresultater. Medlemsstaterne pålægges at ajourføre disse datasæt
årligt og sørge for, at Kommissionen har adgang til disse datasæt. Senest i januar 2026 skal
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevand overholder disse PFAS-
grænseværdier på det sted, hvor kravene skal overholdes.
I oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje
2
, der rummer
en omfattende række af foranstaltninger til at bekæmpe miljøforureningen med PFAS. Mange af de PFAS,
der er påvist i græs‐ og vandprøver i Danmark, er blevet pålagt begrænsninger i Europa i løbet af de seneste
år. Desuden har Tyskland, Nederlandene, Danmark, Sverige og Norge udarbejdet et begrænsningsdossier
med henblik på at forbyde alle PFAS som gruppe, undtagen til anvendelser, der er væsentlige for
samfundet. Dette dossier blev forelagt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i januar 2023. Når
begrænsningen er indført, vil den reducere PFAS-emissionerne ved kilden.
Magrete Auken (The Greens / SF): Medlemsstaternes individuelle bidrag til EU's biodiversitet
Spørgsmål:
I EEA's sammenfatning af medlemslandenes rapporteringer
(”State of Nature”)
3
om naturtyper og arters
bevaringsstatus angiver figur 3.8 (side 46) landenes angivelser af naturtypernes bevaringsstatus. Figur 3.13
(side 52) angiver arternes bevaringsstatus. Af afsnit 5.1 (side 110) fremgår det, at Danmark har den laveste
andel landareal udpeget som Natura 2000.
EU's Biodiversitetsstrategi 2030 sætter som mål, at 30% af EU's areal skal være beskyttet, fordi en af
forudsætningerne for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter er plads til naturen.
1
2
http://data.europa.eu/eli/dir/2020/2184/oj
https://ec.europa.eu/environment/strategy/chemicals-strategy_da
3
https://www.eea.europa.eu/publications/state-of-nature-in-the-eu-2020
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
2684270_0002.png
1. Vil Kommissionen give sin vurdering af Danmarks placering i forhold til de øvrige medlemslande
med udgangspunkt i, at Danmark ligger i bunden både i forhold til naturtypernes bevaringsstatus og
arternes bevaringsstatus sammenholdt med den kendsgerning, at Danmark er det land, der har
udpeget mindst landareal som Natura 2000?
2. Er Kommissionen opmærksom på, at den danske stat har besluttet 5 generelle principper for
minimumsimplementering af EU regulering, hvilket indebærer, at Danmark vil implementere
naturdirektivernes bestemmelser om udpegning af Natura 2000 områder og opnåelse af gunstig
bevaringsstatus så lidt og så sent som muligt og med videst mulig anvendelse af
undtagelsesbestemmelser, jf. det danske Erhvervsministeries hjemmeside?
4
3. Vil Kommissionen give sin vurdering af, hvorvidt det vil være biologisk og politisk hensigtsmæssigt,
at kravet om en andel på mindst 30% natur ikke alene gælder på samlet EU niveau, men på
medlemsstats niveau?
Indgivet: 18.1.2023
Svar fra Kommissionen: (22/02-23)
Kommissionen vil vurdere Danmarks bidrag til målene i EU's biodiversitetsstrategi
5
for beskyttede områder
under hensyntagen til Danmarks andel af de landområder, der er omfattet af Natura 2000
6
, og
bevaringsstatus for de berørte arter og levesteder
7
. Den minder imidlertid om, at målene for at opnå en
dækning på 30 % i form af beskyttede områder og 10 % i form af strengt beskyttede områder ikke kun
vedrører Natura 2000, men også nationalt beskyttede områder samt »andre effektive områdebaserede
bevaringsforanstaltninger«
8
.
Kommissionen har ikke oplysninger om, hvorvidt og hvordan de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
9
anvendes i Danmark i forhold til naturdirektivernes bestemmelser
10
.
Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af EU's naturdirektiver i Danmark og vil ikke tøve med
at træffe passende foranstaltninger.
Selv om biodiversitetsstrategien fastsætter, at målet om på 30 % beskyttede område bør nås på EU-plan,
foreslås det i den relevante vejledning
11
, at dette mål bør nås i hver af EU's biogeografiske landområder.
Det danske bidrag vil derfor blive vurderet på dette niveau. Ifølge strategien skal medlemsstaterne inden
udgangen af 2023 vise betydelige fremskridt med hensyn til den retlige udpegning af nye beskyttede
områder og integreringen af økologiske korridorer. Kommissionen vil inden 2024 vurdere, hvorvidt EU er på
4
5
6
https://erhvervsstyrelsen.dk/principper-implementering-af-erhvervsrettet-eu-regulering
https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_da
Natura 2000-barometer:
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/dashboards/natura-2000-
barometer
7
Oplysninger om bevaringsstatus:
https://nature-art17.eionet.europa.eu/article17/
8
Procentdelen af arealer, der er udpeget som beskyttede områder i Danmark, herunder både nationalt
beskyttede områder og Natura 2000-områder, udgjorde 15,1 % i 2021 ifølge resultattavlen for EU's
biodiversitetsstrategi:
https://dopa.jrc.ec.europa.eu/kcbd/dashboard/
9
Som beskrevet på Erhvervsministeriets websted: https://erhvervsstyrelsen.dk/principper-
implementering-af-erhvervsrettet-eu-regulering
10
Navnlig Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (EFT L 206 af 22.7.1992) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010)
11
Navnlig Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (EFT L 206 af 22.7.1992) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010)
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
2684270_0003.png
rette kurs mod at nå sit 2030-mål, eller om der er behov for mere effektive foranstaltninger, herunder EU-
lovgivning. I denne forbindelse vil behovet for at fastsætte mål for beskyttede områder på nationalt plan
blive vurderet.
Asger Christensen (Renew Europe / Venstre): Bagatelgrænse for udbetaling af landbrugsstøtte
Spørgsmål:
En landmand i Danmark netop fået besked fra Landbrugsstyrelsen om, at der mangler fem planter i hans
halvanden kilometer læhegn med i alt 4320 planter. Det betyder, at han trækkes 60 kroner i støtte - 12
danske kroner per manglende plante. Selv om det er vigtigt, at projekterne lever op til gældende krav, når
landmænd søger tilskud fra EU, så bør der være en bagatelgrænse, så både landmænd og styrelsen undgår
unødvendig kontrol, bureaukrati og administration. Derfor bedes Kommissionen svare på følgende
spørgsmål:
1. Er der en bagatelgrænse for, hvor store mangler, der skal være i landmændenes projekter, før de
skal trækkes i støtte?
2. Handler den manglende bagatelgrænse i Danmark om dansk overimplementering, eller er det også
et fænomen i andre EU-medlemsstater?
3. Hvad vil Kommissionen gøre for at mindske bureaukratiet i forbindelse med landbrugsstøtten?
Indgivet: 12.1.2023
Svar fra Kommissionen: (20/02-23)
1. For så vidt angår støtte udbetalt til landbrugere i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013
12
, som
var gældende indtil den 31. december 2022, er der en valgfri de minimis-regel, som
medlemsstaterne kan anvende for at reducere deres administrative omkostninger.
Medlemsstaterne kan derfor undlade at pålægge administrative sanktioner for mindre
overtrædelser, hvis de administrative omkostninger ved inddrivelsen er højere end det beløb, der
rent faktisk skal inddrives. Desuden har medlemsstaterne mulighed for ikke at fortsætte
inddrivelsen op til en tærskel på højst 250 EUR
13
, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Desuden
kan medlemsstaterne i henhold til krydsoverensstemmelsesreglerne indføre et system for tidlig
varsling af manglende overholdelse, som ikke vil føre til en nedsættelse eller udelukkelse, hvis
karakteren, omfanget og varigheden af den manglende overholdelse er mindre alvorlig
14
. Desuden
havde medlemsstaterne også mulighed for at beslutte ikke at anvende
krydsoverensstemmelsessanktioner pr. støttemodtager og pr. kalenderår, hvis sanktionsbeløbet var
på 100 EUR eller derunder
15
.
2. Hensigten med at give medlemsstaterne mulighed for at anvende en de minimis-regel i forbindelse
med inddrivelser er at reducere deres administrative omkostninger, men ikke alle medlemsstater
har tidligere gjort brug af denne mulighed.
12
13
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32013R1306
Artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013
14
Artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013
15
Artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
2684270_0004.png
3. De nye forordninger om den fælles landbrugspolitik giver medlemsstaterne større fleksibilitet,
herunder med hensyn til udformningen af deres sanktionssystem
16
. Medlemsstaterne opfordres
også til at anvende denne fleksibilitet til yderligere at reducere landbrugernes administrative byrde.
Morten Løkkegaard (Renew Europe / Venstre): Potentielle fordele ved en harmonisering på EU-
plan af standarder for håndværktøj og deres batterier
Spørgsmål:
Der kan være potentielle økonomiske og miljømæssige fordele ved på EU-plan at harmonisere standarder
for håndværktøj (såsom AKKU) og deres batterier. I øjeblikket har mange fabrikanter af håndværktøj
forskellige, uforenelige standarder. Der er således klare potentielle fordele ved en harmonisering af
standarderne.
Den nye lovgivning, der sikrer en universaloplader til elektronik i EU, kan bane vejen for flere relevante
lovgivningsforslag. Disse forslag kan mindske mængden af elektronisk affald og reducere de europæiske
forbrugeres og virksomheders udgifter ved at fastsætte fælles EU-standarder for håndværktøj og deres
batterier, uanset producent.
1. Hvad er ifølge Kommissionen de økonomiske, miljømæssige og andre potentielle fordele ved fælles
EU-standarder for håndværktøj og deres batterier?
2. Planlægger Kommissionen at indføre fælles standarder eller at ajourføre EU-lovgivningen for at
harmonisere standarderne for håndværktøj og deres batterier i hele EU?
3. Hvis ikke, hvorfor har den ikke planer om at indføre lovgivning med henblik på at harmonisere
standarderne for håndværktøj og deres batterier, og hvis den har planer om at indføre sådanne
fælles standarder, hvad er så i givet fald tidsplanen for et sådant forslag?
Indgivet: 24.10.2022
Svar fra Kommissionen: (20/02-23)
I overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi
17
foreslog Kommissionen en ny
batteriforordning i december 2020
18
. Forslaget omfatter foranstaltninger til forbedring af bæredygtigheden
og cirkulariteten af de batterier, der markedsføres i EU, og håndteringen af udtjente batterier.
Anvendelsesområdet omfatter også batterier, der er indbygget i håndværktøj, og deres opladere.
Europa-Parlamentet og Rådet nåede til foreløbig politisk enighed den 9. december 2022 på en fjerde og
endelig politisk trilog om forslaget om batteriforordningen, herunder at Kommissionen senest den 1. januar
2025 skal vurdere, hvordan der bedst kan indføres harmoniserede standarder for en universaloplader til
henholdsvis genopladelige batterier, der er konstrueret til lette transportmidler, og genopladelige batterier,
som er indbygget i specifikke kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der ikke er omfattet af
radioudstyrsdirektivet
19
.
16
17
Artikel 59 i forordning (EU) 2021/2116
https://ec.europa.eu/environment/pdf/circular-economy/new_circular_economy_action_plan.pdf
18
https://environment.ec.europa.eu/topics/waste-and-recycling/batteries_da
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, EUT L 153 af 22.5.2014, s.
62
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
Den nye batteriforordning forventes vedtaget i midten af 2023. Ovennævnte vurdering af
universalopladere vil omfatte universalopladere til håndværktøj såsom haveværktøj og batteridrevet
håndværktøj. Den vil omfatte en analyse af de økonomiske, miljømæssige og andre potentielle fordele ved
harmoniserede standarder for håndværktøj og deres batterier, navnlig hvordan interoperabilitet mellem
opladere inden for specifikke batterikategorier kan reducere affald og omkostninger til gavn for forbrugere
og andre slutbrugere, og, hvis det er forholdsmæssigt, hvornår der kan indføres harmoniserede standarder.