Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 252
Offentligt
Invitation til Erhvervsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget:
Virksomhedsbesøg hos Novozymes
Novozymes vil gerne invitere Erhvervsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget på virk-
somhedsbesøg på vores Innovation Campus i Lyngby, Biologiens Vej 2, 2800 Kgs
Lyngby.
Novozymes er verdensførende inden for biosolutions, der dækker over løsninger, der alle
er forankret i biotek. Vi producerer enzymer og mikroorganismer, som vi finder i naturen
og optimerer til anvendelse i mere end 30 industrier, herunder fødevarer, landbrug, foder,
husholdning og spildevandsrensning. Novozymes står for 2/3 af alt forskning og udvikling
inden for industrielle enzymer og innovation en central drivkraft for Novozymes’ mulighed
for at bringe nye bæredygtige løsninger til markedet.
På besøget vil vi gerne give udvalgsmedlemmerne et indblik i vores forskningsbaserede
forretning samt fortælle om biosolutions afgørende rolle i den grønne omstilling. Alene
med de teknologier vi kender i dag, kan sektoren på globalt plan reducere CO
2
-udlednin-
gen med 4,3 mia. tons frem mod 2030. Det svarer til 8 pct. af verdens samlede udledning,
viser en
rapport
udarbejdet af Copenhagen Economics. En stor del af reduktionerne vil
kunne ske i landbrugs- og fødevaresektoren, eks. produktion af alternative proteiner ved
fermentering og biopesticider.
Biosolutions er Danmarks oversete grønne styrkeposition og kan blive Danmarks næste
eksporteventyr. Ifølge Copenhagen Economics kan sektoren skabe 7200 nye jobs i 2030.
I Novozymes mener vi dog, at der er behov for at samle og accelerere indsatsen ved at
formulere en national strategi for biosolutions. Den bør indeholde investeringer inden for
forskning og innovation og gentænke de regulatoriske rammer.
Nuværende rammevilkår forhindrer biosolutions i at indfri sit fulde potentiale i Danmark
og EU. Det skyldes blandt andet, at biosolutions i en lang række tilfælde er underlagt
samme godkendelsesprocedurer som de fossile og kemiske løsninger. Den langsomme-
lige godkendelsesproces i EU, samtidig med introduktionen af den amerikanske Inflation
Reduction Act, udfordrer konkurrenceevnen. Vi hilser derfor EU’s Net Zero Industry Act
velkommen, men det snævre fokus på energiteknologier, forhindrer en bred vifte af rele-
vante grønne teknologier – herunder biosolutions – i at opnå det fulde potentiale.
Med det udgangspunkt vil vi gerne invitere Erhvervsudvalget og Miljø- og Fødevareud-
valget på virksomhedsbesøg.
Udkast til program (to timer)
•
Morgenmad/frokost og introduktion til forskning og innovation i Novozymes
•
Rundvisning i Novozymes’ R&D faciliteter
•
Rundborgssamtale m/ medlemmer af vores direktion samt forskningsmedarbejdere
om anvendelse af biosolutions
Tidspunkt for besøget kan koordineres med udvalgene.