MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 251
Offentligt

Projektleder KU/SSI

Projektgruppe

Fagfællebedømmer

Kontaktperson i FVST

Dato for henvendelse

16-02-2023

Journalnummer/sagsnummer

Anette Boklund

Louise Lohse, Graham Belsham, Thomas Bruun Rasmussen, Anne Sofie Hammer,

Søren Saxmose Nielsen

Carsten Thure Kirkeby

Tenna Jensen

Dato for svarfrist

15-03-2023

FVST

2023-14-25-00602

Dato for afsendelse

13-03-2023

061-0330/23-3680

Versionsnummer

SSI

23/00605

Besvarelse vedr.



Anmodning om opdatering af ”Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet

med SARS-CoV-2 og hold af mink” af 2/5-2022

Resumé

EU Kommissionen har oplyst, at de på baggrund af EFSAs rapport ikke længere finder, at der er behov for en

EU koordineret overvågningsindsats for SARS-CoV-2 i pelsdyr. Grundlaget for den nuværende overvågning af

SARS-CoV-2 i mink er derfor ændret, primært med udgangspunkt i en ændring i formålet med overvågningen.

DK-VET arbejdsgruppen har på dette grundlag gennemgået risikovurderingen fra maj 2022 og har for langt

de fleste punkter ikke fundet grundlag for at ændre vurderingen. Det fastholdes, at den vigtigste kilde til

introduktion af SARS-CoV-2 i minkbesætninger vurderes at være smittede personer, der færdes i

besætningerne.

Effekten af forskellige typer overvågning er ikke ændret siden maj 2022. Men formålet med overvågning er

ændret fra i maj 2022 at være tidlig påvisning af smitte til nu at være påvisning af smitte i tilfælde af mistanke

og monitorering af udviklingen af virus, eventuelt kombineret med en årlig undersøgelse af antallet af

smittede besætninger inden for det seneste år.

Denne ændring i formålet med overvågning har betydning for overvågningen i de øvrige EU-lande, og dermed

for risikoen forbundet med import/flytninger af mink.

Hvis overvågning udføres med henblik på monitorering af udviklingen af virus og monitorering af antallet af

smittede besætninger, kan det overvejes at kombinere regelmæssig overvågning af døde mink og en årlig

serologisk overvågning. Passiv overvågning i form af prøveudtagning eller indsendelse af døde dyr til

undersøgelse, på baggrund af de beskrevne kliniske tegn er vigtig som differentialdiagnose for andre

sygdomme med lignende symptombillede.

For at kunne sammensætte et overvågningsprogram, der er passende i forhold til formål og frekvens, er det

vigtig at holde sig for øje, hvilke foranstaltninger, der følger en påvisning af SARS-CoV-2 i minkbesætninger.

Dette område hører under risikohåndtering og varetages af FVST. Overvågning af døde mink og passiv

overvågning på baggrund af kliniske tegn kombineret med sekventering af positive prøver vil give mulighed

for at følge udviklingen i virus, såfremt minkbesætninger smittes.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Indhold

Resumé

Baggrund, relevans og perspektiv

Metode, data m.m.

Resultater

Risiko relateret til indkøb/flytning af avlsdyr og af foder til DK fra udlandet

Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i Danmark

Smittereducerende

tiltag i minkbesætninger

Opstaldning og logistik

Vaccination af mink

Håndtering af smittede besætninger

Reproduktionsstop/begrænsning af besætningens størrelse

Håndtering af gødning fra smittede minkbesætninger

Pelsning

Diskussion

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Baggrund, relevans og perspektiv

Efter nedlukningen af minkerhvervet i november 2020 har kommerciel minkproduktion ikke været tilladt



i Danmark frem til udgangen af 2022. Fra 1. januar 2023 er der genåbnet for produktion af mink i Danmark.

I den forbindelse er der indført omfattende smittebeskyttelseskrav samt anbefaling om test af

medarbejdere på minkfarmen for COVID-19. Kravene omfatter også et overvågningsprogram for SARS-

CoV-2 i minkbesætningerne. Krav og anbefalinger fremgår af

bekendtgørelse nr. 2 af 3/1-2023 om COVID-

19 i pelsdyr.

Kravene og anbefalingerne skal genbesøges mhp. en evt. justering i april 2023.

Niveauet af mink i Danmark er pr. februar 2023: Tre besætninger med hhv. 765, 2581 og 125 mink (antal

oplyst i TRACES certifikaterne ved afsendelse). Minkene er indført til Danmark fra hhv. Norge (765) og

Finland (2706). Besætningen med 765 mink har fra Spanien bestilt yderligere ca. 1250 mink, som forventes

at ankomme i februar/marts 2023.

Overvågningsprogrammet for SARS-CoV-2 i danske mink følger

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

nr. 2021/788,

som er gældende til 31/3-2023. I de danske minkbesætninger, der har valgt at starte op i

januar/Februar 2023 i overvågningsprogrammet, er der fra uge 4 2023 udtaget 60 svælgsvaberprøver (12

poolede prøver) ugentligt; der var pr. 1/3-2023 ikke påvist SARS-CoV-2 i disse prøver.

I de lande, der har haft kommercielt hold af mink i 2021 og 2022, er der påvist 44 udbrud i 7 medlemslande

i 2021, primært i Polen, Spanien og Litauen, og 6 udbrud i 2 medlemslande i 2022, hhv. 5 udbrud i Polen

og 1 i Italien (EFSA, 2023).

EU Kommissionen har på SCoPAFF møde 16/2-2023 oplyst, at de på baggrund af EFSAs rapport (EFSA,

2023) ikke længere finder, at der er behov for en EU koordineret overvågningsindsats. Kommissionens

gennemførelsesafgørelse udløber således 31/3-2023 og erstattes ikke af et nyt grundlag. COVID-19 er ikke

en listeopført sygdom i EU-regi. Af WOAH’s hjemmeside fremgår det, at SARS-CoV-2 ikke er inkluderet på

deres liste over sygdomme, der skal anmeldes til WOAH, men at anmeldepligten for SARS-CoV-2 har

kunnet henføres til Artikel 1.1.4, der beskriver ”emerging diseases”, og derfor har skullet rapporteres til

WOAH. Udmeldingen fra EU Kommissionen koblet med, at Sundhedsstyrelsen har vurderet at der ikke

længere er grundlag for at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom, betyder, at

arbejdsgruppen har fortolket at SARS-CoV-2 ikke længere opfattes som en ”emerging disease” og dermed

ikke skal rapporteres til WOAH.

Kommissionens udmelding sker på baggrund af EFSAs rapport (EFSA, 2023), som konkluderer, at

overvågning på nuværende tidspunkt ikke længere bør have tidlig påvisning af SARS-CoV-2 til formål, men

i stedet sigte på at bekræfte en evt. mistanke; denne kunne være udløst af enten øget dødelighed blandt

dyrene eller mulig smittefarlig kontakt med en smittet person. EFSA forudsætter i deres vurdering, at der

stadig opretholdes et højt smittebeskyttelsesniveau (fx brug af værnemidler, adgangsbegrænsning,

opmærksomhed på symptomer mv).

Fødevarestyrelsen (FVST) skal på baggrund af udmeldinger fra EFSA, EU-Kommissionen og den aktuelle

situation for så vidt angår COVID-19 i den danske befolkning genbesøge kravene og anbefalinger til

smittebeskyttelse og niveauet af overvågning for COVID-19 i minkbesætninger i april 2023.

Til brug for dette arbejde har FVST bedt DK-VET om en opdatering af den tidligere ”Vurdering af

risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink” af 2/5-2022. FVST har vedlagt en

række dokumenter, der bedes inddraget i vurderingen (Bilag).

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Metode, data m.m.



I vurderingen fra maj 2022 var følgende tre punkter beskrevet

1. Risiko relateret til import af avlsdyr og foder til DK

2. Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i Danmark

3. Smittereducerende tiltag i minkbesætninger

Til hver af de tre overskrifter er knyttet en række underpunkter, og for hvert punkt havde arbejdsgruppen

forsøgt at vurdere effekten af reducerende tiltag i forhold til risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 til

mink, risikoen for spredning af SARS-CoV-2 mellem mink og/eller i forhold til hvor tidligt i smitteforløbet

inden for besætningen SARS-CoV-2 påvises.

I denne vurdering gennemgås samtlige punkter igen, og for hvert punkt ridses op, hvilke faktorer der er

ændret siden maj 2022, samt hvilken betydning det har for vurderingen. For at lette læsningen er punkter,

hvor vurderingen i 2023 er ændret, eller hvor der har været behov for en grundigere gennemgang,

fremhævet med

fede overskrifter,

mens vurderinger, hvor forudsætningerne fra 2022 ikke er ændret, har

normal skrifttype i overskrifterne. Derudover er der for udvalgte punkter øverst indsat med

blå skrift

vurderingen fra 2022

fulgt af den nye

vurdering fra 2023,

efterfulgt af en uddybning om baggrunden for

den ændrede vurdering. Som bilag (bilag 1) er vedlagt en tabel, der opsummerer vurderingerne fra 2022

og eventuelle ændringer punkt for punkt.

Hvor det har været muligt, er der indhentet ny data fra litteraturen, ligesom der er anvendt erfaringer fra

SARS-CoV-2 epidemien i danske mink i 2020 og fra udbrud af SARS-CoV-2 i udenlandske minkbesætninger.

Smittereducerende tiltag i en minkbesætning kan reducere risikoen for i) at mink smittes med SARS-CoV2,

ii) at SARS-CoV-2 spredes inden for besætningen, iii) spredning til andre besætninger og/eller iv) at

mennesker smittes fra mink. Punkt iv er behandlet i den sundhedsfaglige risikovurdering, men vil være

påvirket af nogle af de tiltag beskrevet i denne rapport. For hvert smittereducerende tiltag beskrevet

nedenfor vil det være angivet hvilke af de fire punkter, der vurderes at kunne påvirkes ved det pågældende

tiltag. For hvert smittereducerende tiltag har arbejdsgruppen så vidt muligt foretaget en kvalitativ

vurdering af effekten af reducerende tiltag og angivet usikkerheden forbundet med vurderingen, jf. tabel

1. Hvis arbejdsgruppen ikke har fundet det muligt at vurdere effekten, er dette angivet.

Det skal dog gøres klart, at langt de fleste af de beskrevne tiltag vil påvirke hinanden, og der vil derfor ofte

kunne opnås synergieffekter ved at kombinere tiltag.

I det centrale husdyrbrugsregister (CHR) er hvert CHR-nummer defineret ved en unik lokalitet, dvs. et sæt

geografiske koordinater. Et CHR-nummer kan bestå af flere besætnings-numre, det kan for eksempel være

dyr i forskellige bygninger eller af forskellige arter. I denne rapport er ordene ”besætning” og

”minkbesætning” anvendt i betydningen en gruppe af mink, der inkluderer alle mink på samme CHR-

nummer. Ordene ”minkfarm” eller ”minkgård” bruges om bygninger og fysisk materiel tilhørende et CHR-

nummer.

Der er foretaget en kvalitativ risikovurdering, hvor sandsynligheder er beskrevet i kvalitative termer

baseret på tabellen nedenfor (

Tabel 1

). De angivne procenter er ikke et udtryk for, at der er foretaget

kvantitative beregninger, men har alene det formål at opnå en fælles forståelse for den kvantitative term.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Tabel 1:

Kvalitative risiko- og usikkerheds-estimater (modificeret efter (EFSA (European Food Safety Authority) et

al., 2018))

Kvalitativt begreb, risiko

Næsten 100% sandsynligt

Ekstremt sandsynligt

Meget sandsynligt

Sandsynligt

Lige så sandsynligt som

usandsynligt

Mindre sandsynligt

Ikke sandsynligt

Meget usandsynligt

Ekstremt usandsynligt

Nærmest umuligt

Kvantitativ fortolkning (%)

99-100

95-99

90-95

66-90

33-66

10-33

1-10

0,1-1

0,001-0,1

<0,001

Kvalitativ term for

usikkerhed ved vurdering

Ekstremt høj

Meget høj

Høj

Moderat

Lav

Meget lav

Ekstremt lav

Kvantitativ fortolkning for

usikkerhed (%)

95-100

90-95

66-90

33-66

10-33

5-10

0-5

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Resultater

1. Risiko relateret til indkøb/flytning af avlsdyr og af foder til DK fra udlandet

I DK-VET’s risikovurdering fra

maj 2022

vurderedes risikoen for at en tilfældigt udvalgt

minkbesætning i en tilfældigt udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke er

påvist til at være

meget usandsynligt (0,1-1%)

til

ikke sandsynligt (1-10%)

og usikkerheden

relateret til denne vurdering blev estimeret til

(10-33%).

I DK-VET’s risikovurdering fra

marts 2023

vurderes risikoen for at en tilfældigt udvalgt

minkbesætning i en tilfældigt udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke er

påvist til at være

ikke sandsynligt (1-10%)

og usikkerheden relateret til denne vurdering

estimeres til

(10-33%).

Siden maj 2021 har EU medlemslande været forpligtiget til at overvåge minkbesætninger med

>500 mink for forekomsten af SARS-CoV-2 ved regelmæssig udtagning af prøver fra mink og/eller

medarbejdere (EUR-LEX, 2021), og til at rapportere bekræftede tilfælde til kommissionen. Når

kommissionens gennemførelsesafgørelse udløber 31/3-2023, vil det være op til det enkelte

medlemsland, om og hvordan de ønsker at overvåge for SARS-CoV-2.

Pr. januar 2022 var der i EU registreret 615 minkbesætninger og der blev i perioden februar 2021

til november 2022 påvist SARS-CoV-2 i 50 besætninger, heraf 44 udbrud i 2021 og 6 udbrud i

2022. I fire af disse tilfælde blev der observeret kliniske tegn blandt minkene, og i 12 af tilfældene

blev kontakt til smittede mennesker angivet som den mest sandsynlige smittevej (EFSA, 2023).

I 2022 er den humane test strategi gået fra intensiv testning til sentinel overvågning svarende til

den overvågning, der kendes for influenza. Dermed kan data på hvilke SARS-CoV-2 typer, der

cirkulerer i befolkningen, særligt på lokalt eller regionalt niveau, være begrænset, hvilket har

betydning for risikoen for introduktion til mink (EFSA 2023).

I DK-VET’s risikovurdering fra maj 2022 vurderedes risikoen for at en tilfældigt udvalgt

minkbesætning i en tilfældigt udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke er

påvist til at være

meget usandsynligt (0,1-1%)

til

ikke sandsynligt (1-10%)

og usikkerheden

relateret til denne vurdering blev estimeret til

(10-33%).

Når overvågning og rapportering af SARS-CoV-2 ikke længere reguleres af EU, er der større

usikkerhed om hvorvidt en tilfældig udvalgt besætning kan være smittet. Kun i fire af de 50

smittede besætninger i 2021/2022 blev der observeret kliniske tegn, og det vurderes derfor at

være

ikke sandsynligt (1-10%)

at smitte i minkbesætninger opdages uden overvågning af enten

mink eller medarbejdere. På den anden side er incidensen af smittede personer faldende i hele

EU, og risikoen for at SARS-CoV-2 introduceres til mink kan derfor også antages at være faldende,

hvilket også afspejles af antallet af påvisninger i minkbesætninger (EFSA, 2023). I 2021/2022,

hvor der blev påvist færre tilfælde af SARS-CoV-2 i mink end i den foregående periode, har der

været anbefalinger om brug af PPE i minkbesætninger.

Hvis det antages, at medlemslandene i EU ikke længere overvåger og indrapporterer for SARS-

CoV-2 i mink, vurderes risikoen for, at en tilfældigt udvalgt minkbesætning i en tilfældigt udvalgt

måned af 2023 er smittet med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke er påvist til at være i den høje

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

ende af den tidligere vurdering, dvs.

ikke sandsynligt (1-10%)

og usikkerheden relateret til denne

estimeret til

(10-33%).

I DK-VET’s risikovurdering fra

maj 2022

vurderedes test af indkøbte/flyttede mink og/eller

afsenderbesætningen at reducere risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 til

meget

usandsynligt (0,1-1%)

til

ekstremt usandsynligt (0,001-0,1%).

I DK-VET’s risikovurdering fra

marts 2023

vurderes den reducerende effekt ved test af

indkøbte/flyttede mink og/eller afsenderbesætningen at reducere risikoen for introduktion af

SARS-CoV-2 til

meget usandsynligt (0,1-1%).

DK-VET vurderer, at den reducerende effekt af test i 2023 er uændret i forhold til 2022, men da

den vurderede risiko for at importerede mink stammer fra en smittet besætning er en smule

højere, ender risikoen efter test også en smule højere i 2023.

I DK-VET’s risikovurdering fra maj 2022, vurderedes det at være meget usandsynligt (0,1-1%), at

danske mink blev inficeret via importerede råvarer og minkfoder. Usikkerheden forbundet med

denne vurdering var meget lav (5-10%) og primært relateret til usikkerheden omkring risikoen

for kontamination af foderet fra smittede personer.

Arbejdsgruppen ser ingen anledning til at ændre denne vurdering i 2023.

2. Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i Danmark

I vurderingen fra maj 2022 blev tre scenarier for fremtidig minkproduktion i Danmark opstillet.

Scenarie 1:

Baseret på et estimat fra Foreningen Danske Mink udgøres populationen:

30 minkbesætninger med 8.500 mink på hver CHR-lokalitet, gennemsnitlig (simuleret) afstand

til nærmeste minkbesætning 18 km (5-95 percentiler

: 3-35 km).

Scenarie 2:

Baseret på de tilbagemeldinger til FVST + en lille buffer udgøres populationen:

15 minkbesætninger med 8.500 mink på hver CHR-lokalitet, gennemsnitlig (simuleret) afstand

til nærmeste minkbesætning 34 km (5-95 percentiler: 6-70 km).

Scenarie 3:

Baseret på en antagelse om et attraktivt marked for minkpels:

100 minkfarme med 8.500 dyr på hver CHR-lokalitet, gennemsnitlig (simuleret) afstand til

nærmeste minkbesætning 10 km (5-95 percentiler: 3,5-20 km).

2023 scenarie:

Baseret på registreringer fra CHR: 3 besætninger med 125-2700 mink. De tre besætninger er

placeret med afstande på 16, 62 og 111 km mellem dem. Baseret på Google Maps har én

besætning udelukkende 1 lukket hal, mens de øvrige to besætninger har hhv. 4 lukkede haller

og 16 åbne, og 1 lukket og 26 åbne. Betydningen af åbne/lukkede haller kan være vanskelig at

For alle tre scenarier er percentilerne her angivet som gennemsnittet af hhv. 5- og 95-percentilen over 10.000

simuleringer.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

inddrage, da vi ikke har information om, hvilke haller, der er i brug i de enkelte besætninger, og

heller ikke kender deres ekspansions-planer mv.

Smittereducerende

tiltag i minkbesætninger

a. Opstaldning og logistik

Effekt af lukkede haller med optimal smittebeskyttelse

maj 2022

vurderede DK-VET arbejdsgruppen, at lukkede haller ville kunne have

en afledt effekt i forhold til at reducere risikoen for at uvedkommende fik adgang

til besætningen, og i forhold til at øge fokus på procedurer for tøj- og støvleskift,

håndvask desinfektion og brugen af værnemidler.

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023.

Smitte via vilde fugle blev i

maj 2022

vurderet til ikke

sandsynlig (1-10%) til meget

usandsynlig (0,1-1%),

og ved brug af lukkede haller vurderede arbejdsgruppen, at

denne risiko kunne reduceres til

meget usandsynligt (0,1-1%).

Usikkerheden

forbundet med denne vurdering blev estimeret til at være lav (10-33%).

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023.

For smitte via hår vurderede DK-VET arbejdsgruppen i

maj 2022,

at det var

ekstremt usandsynligt (0,0001-0,1%),

at minkpels vil kunne sprede smitten

mellem minkbesætninger i de tre scenarier. Usikkerheden forbundet med dette

estimat var meget lav (5-10%).

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023,

baseret på

afstandene mellem de tre besætninger.

ii. Effekt af færre foderleverancer

DK-VET arbejdsgruppen vurderede i maj 2022, at det var

ekstremt usandsynligt

(0,001-0,1%),

at en reduktion af antallet af foderleverancer pr besætning ville

påvirke risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 til besætningen. Usikkerheden

forbundet med denne vurdering var meget lav (5-10%).

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023.

iii.

Effekt af større afstand mellem mink indenfor besætningen

DK-VET arbejdsgruppen vurderede i maj 2022, at det var

sandsynligt (66-90%),

husning med afstand mellem mink ville kunne forsinke hastigheden, hvormed

SARS-CoV-2 spredes på en minkbesætning, hvilket både ville have betydning for,

hvor mange mink man kunne forvente smittet på tidspunktet for første påvisning,

og den frekvens der burde testes med i forbindelse med overvågning.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Arbejdsgruppen

fastholder

denne

vurdering

marts

2023.

iv. Effekt af flytterestriktioner

DK-VET arbejdsgruppen vurderede i maj 2022, at risikoen relateret til

flytterestriktioner kunne opdeles i risikoen relateret til flytninger af mink, brug af

udstyr og mekanisk transmission via personer. For hver af de tre beskrev

arbejdsgruppen, hvordan restriktioner kunne forventes at påvirke risikoen, men

arbejdsgruppen fandt det ikke muligt at vurdere, hvor stor en reduktion

restriktioner ville medføre for risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 via deling

af udstyr mellem besætninger og mekanisk overførsel af virus via personer.

Risikoen relateret til flytninger af dyr er beskrevet under punkt 1.

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023.

Overvågning af SARS-CoV-2 i mink

DK-VETs vurdering fra

maj 2022

tog udgangspunkt i, at overvågning havde til formål at

påvise infektionen tidligt, såfremt en besætning var smittet.

Dengang vurderede arbejdsgruppen, at ”såfremt

mink overvåges med henblik på at påvise

SARS-CoV-2 inden virus er vidt udbredt i besætningen (prævalens >50%), kræver det, at

overvågningen sættes op til enten at påvise meget lave prævalenser i besætningen, eller

at besætninger overvåges flere gange ugentligt. Dette kan opnås ved udtagelse af

svælgprøver to gange ugentlig eller opsamling af prøver af udåndingsluft fra samtlige

dyr 1-2 gange pr. uge.

Usikkerheden forbundet med denne vurdering er moderat (33-

66%),

i det spredningen inden for besætningen baseres på én enkelt minkbesætning,

airsampler metoden ikke er valideret, og der ikke er taget højde for øvrige tiltag, der kan

reducere spredningen inden for besætningen.

Arbejdsgruppen vurderer desuden, at

overvågningen i mink vil kunne reduceres

(jf. tabel 3, alternativ 2), hvis

personer, der

færdes i minkbesætninger overvåges intensivt og resultater af denne overvågning

rapporteres hurtigt og effektivt.

Test og overvågning af personer, der færdes i

minkbesætninger er beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.”

BEK nr 2 af 03/01/2023

fremgår, at der på nuværende tidspunkt er anmeldepligt, hvis

der opstår mistanke om COVID-19, herunder ved følgende symptomer i flere dyr:

stødende/pulsende vejrtrækning, vejrtrækning med åben mund, vandigt flåd fra snude,

forøget dødelighed, øjenflåd, nedstemthed eller sløvhed.

februar 2023

vurderede EFSA & ECDC, at på grund af den faldende tendens i antallet af

udbrud af SARS-CoV-2 i mink, og den humane populations immunitetsniveau, er den risiko

smittede mink udgør i forhold til folkesundheden meget lav til lav (EFSA, 2023). Derfor

ændres formålet med overvågningen i EU fra tidligere at være tidlig påvisning til nu at

bekræfte udbrud og monitorere udviklingen af virus. Bekræftelse af mistanker er stadig

relevant mhp. at gøre det muligt for minkavlere at reducere risikoen for sekundære

udbrud.

Mennesker anses stadig for den vigtigste introduktionsvej for SARS-CoV-2 til mink. EFSA

(2023) anbefaler derfor systematisk og hyppig (mindst ugentlig) test for SARS-CoV-2 af

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

medarbejdere og besøgende i minkbesætninger, samt begrænsning af antallet af

besøgende.

DK-VET arbejdsgruppen vurderer, at overvågningen kan eventuelt suppleres med jævnlig

test af døde mink, hvilket kan bidrage til at monitorere virusvarianter i smittede

besætninger, hvor der ikke udvises tydelige kliniske tegn. Desuden kan overvågningen

suppleres ved serologisk testning i forbindelse med pelsning, hvilket kan bruges til at følge

udviklingen i antallet af smittede besætninger.

c. Vaccination af mink

Siden maj 2022 er Finland stoppet med at vaccinere deres mink-population, pga.

manglende effekt overfor de humant cirkulerende stammer af SARS-CoV-2. En dansk

dyrlægestuderende har vist i sit speciale (januar 2023), at canadiske mink dannede høje

niveauer af antistoffer efter vaccination med en vaccine udviklet til anvendelse i hunde og

katte. Mængden af neutraliserende antistoffer mod Omicron-BA-4 var dog markant lavere

end dem mod den Wuhan-lignende SARS-CoV-2 stamme, som var inkluderet i vaccinen.

Desuden viste undersøgelsen ikke, hvor længe efter vaccination antistoffer kunne påvises.

Besøgende/medarbejdere

I vurderingen fra maj 2022 blev antallet af medarbejdere i en dansk minkbesætning

estimeret. I tabel 1 er en besætning med 3.000 tæver estimeret ud fra de to øvrige

størrelser. De tre genetablerede besætninger har mellem ca. 130 og knapt 3000 mink, der

alle forventes at indgå som avlsdyr.

Tabel 1:

Estimeret antal medarbejdere i minkbesætninger for besætninger med 10.000 tæver og

ekstrapoleret derfra til besætninger med 1.500 tæver og 3.000 tæver.

Periode (jvf. figur 2)

Estimeret medarbejderbehov i minkbesætninger

10.000 tæver

3.000 tæver

1.500 tæver

December til februar

1-2

Marts til parring

Hvalpetid, april til midt juli

Midt-juli til vejning, sortering og pelsning

i nov/dec

Vejning, sortering og pelsning, nov/dec

8-15

4-6

2-3

Ud fra dette vurderes det, at der i perioderne uden hvalpe vil være behov for 1-3 personer

til at drive en besætning med 3.000 avlsdyr. Dertil kommer obligatoriske dyrlægebesøg 4

gange årligt og velfærdskontrol 3 gange det første år og derefter én gang årligt.

Behovet ved pelsning afhænger af, om der pelses i egen besætning, eller om minkene sendes til et eksternt pelseri.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

i. Brug af personligt beskyttelsesudstyr (PPE)

DK-VET Arbejdsgruppen vurderede i maj 2022, at såfremt det kan antages, at

effekten ved brug af PPE er den samme om det gælder risikoen for at overføre

virus fra mennesker til mink, som risikoen for at overføre virus fra mink til

menneske, henvises til den sundhedsfaglige risikovurdering, i det denne

indeholder estimater for den risiko-reducerende effekt af PPE.

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023.

ii.

Krav om vaccination (personer)

Effekten af brug af vacciner blandt medarbejdere og besøgende er beskrevet i den

sundhedsfaglige vurdering fra maj 2022.

iii. Krav om test

I maj 2022 skrev DK-VET arbejdsgruppen: ”Således var mulighederne for hyppige

test nemmere i 2021 end i efteråret 2020, ligesom kapaciteten var vanskelig at

opskalere i sommer/efterår 2020, mens det vil være nemmere i 2023, såfremt der

er et behov, og det prioriteres. Ved hyppig test af arbejdere i minkbesætninger og

deres husstandsmedlemmer vil man kunne reducere risikoen for smitte til mink,

såfremt smittede medarbejdere ikke får adgang til minkbesætningen. Effekten af

test vil afhænge af test-frekvens, testens sensitivitet, samt varigheden af

personens isolation fra mink. Dette er nærmere beskrevet i den sundhedsfaglige

risikovurdering. Desuden vil risikoen relateret til besøgende, eksempelvis dyrlæge

og velfærdskontrol, kunne reduceres ved at kræve en frisk negativ test inden

adgang til besætningen. Se nærmere beskrivelse i den sundhedsfaglige

risikovurdering.”

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering i marts 2023. Der gøres dog

opmærksom på, at mens antigentest er billige og let tilgængelige, er

mulighederne

for PCR-test reduceret betydeligt siden foråret 2022.

Pr. 3. marts 2023 er der 26

åbne test-centre, men adskillige er under nedlukning og en del har stærkt

reducerede åbningstider. Dette kan have betydning for muligheder og incitament

for fremtidig test af medarbejdere og besøgende i minkbesætninger.

iv. Krav om ingen besøgende

I maj 2022 skrev DK-VET arbejdsgruppen: ”En vurdering af, hvor meget risikoen

kan reduceres ved et forbud mod adgang til besætningen, vil være stærkt

afhængig af smittetrykket blandt mennesker, ligesom hvilke persongrupper, der

forbydes adgang, og disses antal.”

Arbejdsgruppen

fastholder

denne

vurdering

marts

2023.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

e. Håndtering af smittede besætninger

Aflivning af smittede besætninger

I maj 2022, vurderede DK-VET effekten af aflivning i forhold til om SARS-CoV-2

blev påvist tidligt eller sent efter besætningen var smittet.

Ved tidlig påvisning og hurtig aflivning, vurderede arbejdsgruppen, at det var

sandsynligt (66-90%),

at risikoen for spredning fra besætningen kunne reduceres,

mens det vurderedes at være

mindre sandsynligt (33-66%)

at risikoen for

spredning kunne reduceres, ved sen påvisning og aflivning.

Arbejdsgruppen fastholder disse vurderinger i marts 2023, men gør opmærksom

på, at der i rapporten fra EFSA og udmeldingen fra EU kommissionen ikke

længere fokuseres på tidlig påvisning.

Desuden gøres opmærksom på, at der i perioden februar 2021 til november 2022

ikke har været aflivet mink i EU som følge af påvisning af SARS-CoV-2 i

besætningen.

ii.

Overvågning af smittede besætninger

maj 2022

skrev DK-VET arbejdsgruppen: ” Såfremt

prævalensen af PCR-positive

mink bringes ned til og holdes <1% svarer dette til mindre end 85-150 smittede

mink i den estimerede besætningsstørrelse, for den estimerede

besætningsstørrelse med hvalpe i henholdsvis 2023 eller 2026. Under antagelse

af, at størstedelen af minkene i besætningen forinden har været smittet og har

udviklet beskyttende antistoffer, forventes infektionen at falde yderligere i den

efterfølgende periode. Såfremt der tilføres modtagelige mink i denne periode,

eller niveauet af antistoffer i besætningens mink falder hurtigt eller ikke længere

er beskyttende, vil der være risiko for at prævalensen af PCR-positive mink stiger

igen.

Arbejdsgruppen

fastholder

disse

vurderinger

marts

2023.

EFSA udpeger overvågningen af udvikling af virus (sekventering) som en vigtig del

af formålet med at overvåge for SARS-CoV-2 i minkbesætninger. EFSA anbefaler

derfor, at virus sekventeres fra mindst hver epidemiologisk enhed.

iii.

Øget smittebeskyttelse i besætninger

maj 2022

vurderede DK-VETs arbejdsgruppe, at et øget niveau af intern

smittebeskyttelse ville kunne reducere smittespredning inden for besætningen,

og dermed reducere antallet af smittede mink på tidspunktet for påvisning af

SARS-CoV-2.

Denne effekt forudsætter at mink eller personer overvåges for SARS-CoV-2.

Såfremt der ikke overvåges med henblik på tidlig påvisning, vurderer

arbejdsgruppen i

marts 2023,

at det er

ikke sandsynligt (1-10%),

at øget intern

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

smittebeskyttelse vil kunne reducere smittespredningen inden for besætningen

over en længere periode.

iv.

Flytterestriktioner

I maj 2022 vurderede DK-VETs arbejdsgruppe, at såfremt flytterestriktioner og

adgangsbegrænsning blev indført kort tid efter besætningen var smittet, vil

risikoen for transmission via personkontakter og dyreflytninger kunne reduceres

fra

sandsynligt (66-90%)

til

ikke sandsynligt (1-10%).

Usikkerheden forbundet med

denne vurdering var lav (10-33%), og primært relateret til sandsynligheden for at

gældende restriktioner overholdes.

Arbejdsgruppen fastholder disse vurderinger i marts 2023, men gør opmærksom

på, at såfremt overvågningen for SARS-CoV-2 bortfalder eller reduceres, vil

sandsynligheden for at kunne indføre sådanne restriktioner kort efter

besætningen er smittet reduceres betydeligt.

v. Oprettelse af zoner omkring smittede besætninger

Oprettelse af zoner omkring smittede besætninger forventes at have begrænset

effekt, såfremt zone-størrelsen holdes indenfor de sædvanlige 3-10 km, da

afstanden mellem de tre genåbnede besætninger er større end 10 km.

Genåbnes der yderligere besætninger kan afstanden mellem disse naturligvis

påvirke en eventuel effekt af oprettelse af zoner. Formålet med flytterestriktioner

inden for zoner omkring smittede besætninger er at inddæmme smitten, mens

formålet med overvågning er at påvise smitten tidligt. Detaljer vedr.

flytterestriktioner er beskrevet under 3.c.iv, og vedr. overvågning under 4.a.

Reproduktionsstop/begrænsning af besætningens størrelse

Arbejdsgruppen har ikke vurderet effekten af en sådan foranstaltning, da vurderingen

fokuserer på det første år efter en eventuel opstart af minkavl, og det derfor ikke synes

realistisk at indføre reproduktionsstop, da et reproduktionsstop det første år vil svare til

at forlænge forbuddet mod minkavl.

g. Håndtering af gødning fra smittede minkbesætninger

I maj 2022 skrev DK-VETs arbejdsgruppe ” Det er tidligere vurderet, at gødning fra

smittede besætninger kan anses for at være fri for infektiøst virus efter 6 mdr. (DK-VET,

2020g).”

Arbejdsgruppen har ikke fundet belæg for at ændre denne vurdering i marts 2023.

h. Pelsning

Arbejdsgruppen vurderede i maj 2022, at langt den største del af risikoen forbundet med

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

pelsning udgøres af risikoen forbundet med håndteringen af mink, og den dertil relaterede

risiko for at personer smittes fra mink. Tiltag, der kan reducere denne risiko, var dengang

beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.

Arbejdsgruppen har ikke fundet belæg for at ændre denne vurdering i marts 2023.

Diskussion

DK-VET

arbejdsgruppen har gennemgået risikovurderingen fra maj 2022 og har for langt de fleste

punkter ikke fundet grundlag for at ændre vurderingen. Der er dog nogle få punkter, der er eller vil blive

ændret i forbindelse med EU Kommissionens udmelding og EFSA’s nye anbefalinger.

Effekten af forskellige typer overvågning er ikke ændret siden maj 2022. Men formålet med overvågning

er i EFSA’s rapport ændret fra i maj 2022, hvor det var tidlig påvisning af smitte til nu at være påvisning af

smitte i tilfælde af mistanke og monitorering af udviklingen af virus, eventuelt kombineret med en årlig

undersøgelse af antallet af smittede besætninger inden for det seneste år. Denne ændring i formålet med

overvågning har betydning for overvågningen i de øvrige EU-lande, og dermed for risikoen forbundet med

import/flytninger af mink.

I maj 2022 skrev DK-VET arbejdsgruppen, at den vigtigste kilde til introduktion af SARS-CoV-2 i

minkbesætninger blev vurderet til at være smittede personer, der færdes i besætningerne.

Arbejdsgruppen fastholder denne vurdering. Smitte fra mennesker til mink og evt. overvågning af

personer, der færdes i besætningerne, er beskrevet i den sundhedsfaglige vurdering.

Hvis overvågning udføres med henblik på monitorering af udviklingen af virus (herunder virusvarianter) og

monitorering af antallet af smittede besætninger, kan det overvejes at kombinere regelmæssig

overvågning af døde mink med en årlig serologisk overvågning. Passiv overvågning i form af

prøveudtagning eller indsendelse af døde dyr til undersøgelse på baggrund af de beskrevne kliniske tegn

er stadig vigtig som differentialdiagnose for andre sygdomme med lignende symptombillede. Ved

indsendelse af hele døde dyr er det muligt at udtage relevante prøver både til undersøgelse for SARS-CoV-

2 (næse, svælgsvaber, lymfeknuder) og influenza (hjerne og lungevæv). Ligesom andre

differentialdiagnoser kan be- eller afkræftes (plasmacytose, hvalpesyge og Smitsom lungebetændelse hos

mink).

For at kunne sammensætte et overvågningsprogram, der er passende i forhold til formål og frekvens, er

det vigtig at holde sig for øje, hvilke foranstaltninger der følger en påvisning af SARS-CoV-2 i

minkbesætninger. Dette område hører under risikohåndtering og varetages af FSVT. Mange af punkterne,

der blev vurderet i maj 2022 blev vurderet ud fra en præmis om tidlig påvisning og efterfølgende

iværksættelse af kontroltiltag i smittede besætninger. Såfremt denne præmis ændres, er betydningen

ændret for adskillige af de vurderede punkter. Eksempelvis kan tiltag, der ville forsinke spredningen

mellem mink i en besætning, være overflødige, hvis der ikke følger kontrolforanstaltninger efter en

påvisning. I denne situation vil der fortsat ske smittespredning, evt. med forsinkelse over en længere

periode, og dermed stadig være en øget risiko for at der opstår nye mutationer mellem mink. Overvågning

af døde mink og passiv overvågning på baggrund af kliniske tegn kombineret med sekventering af positive

prøver vil give mulighed for at følge udviklingen i virus, såfremt minkbesætninger smittes.

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Bilag 1:

Oversigt over punkter i DK-VET’s vurdering fra maj 2022 med angivelse af hvilke punkter, der er

ændret i den nye vurdering. Mørk orange angiver vurderinger der er ændret i forhold til vurderingen i 2022,

lys orange angiver uændrede vurderinger.

Vurdering

Import

2022

Beskrivelse

En tilfældigt udvalgt minkbesætning i

en tilfældigt udvalgt måned er smittet

med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke er

påvist

Ændret på baggrund af de nye

anbefalinger fra EFSA

Test af indkøbte/flyttede mink og/eller

afsenderbesætninger

Sandsynlighed

meget usandsynligt

(0,1-1%)

til

ikke

sandsynligt (1-10%)

Ikke sandsynligt (1-

10%)

meget usandsynlig

(0,1-1%)

til

ekstremt usandsynligt

(0,001-0,1%)

meget usandsynlig

(0,1-1%)

Usikkerhed

(10-33%)

2023

(10-33%)

2022

2023

2022

2023

Scenarier

2022

2023

Ændret på baggrund af de nye

anbefalinger fra EFSA, der kan føre til

at færre smittede besætninger

diagnosticeres

Minkfoder

Uændret

meget usandsynligt

(0,1-1%)

meget lav (5-10%)

(kontamination)

Scenarie 1: 30 minkbesætninger med 8.500 mink på hver

Scenarie 2: 15 minkbesætninger med 8.500 mink på hver

Scenarie 3: 100 minkbesætninger med 8.500 mink på hver

Scenarie 2023: 3 besætninger med 125-2700 mink

De tre besætninger er placeret med hhv. 16, 62 og 111 km mellem dem.

Baseret på Google Maps har én besætning udelukkende 1 lukket hal, mens de øvrige

to besætninger har hhv. 4 lukkede haller og 16 åbne, og 1 lukket og 26 åbne.

Betydningen af åbne/lukkede kan være vanskelig at inddrage, da vi ikke kender deres

ekspansions-planer mv.

Opstaldning og logistik

2022

Effekt af lukkede haller

Lukkede haller vil kunne have en afledt effekt:

reducere risikoen for at uvedkommende får adgang

øge fokus på procedurer for tøj- og støvleskift, håndvask og desinfektion samt brugen

af værnemidler.

Smitte via kontaminerede fugle

Ikke sandsynligt (1-

10%)

til

meget usandsynligt

(0,1-1%)

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Vurdering

Beskrivelse

Lukkede haller - fugle

2023

2022

2023

2022

iii

2023

2022

2023

Smitte via hår:

meget lav (5-10%)

Minimumsafstanden mellem

besætninger i de skitserede scenarier

1-3 er 3-6km

Uændret

Færre foderleverancers effekt på risiko

ekstremt usandsynligt meget lav (5-10%)

for introduktion

(0,001-0,1%)

Uændret

Effekt af større afstand mellem mink indenfor besætningen

Virus spredning mellem bure

sandsynligt (66-90%)

lav (10-33%)

Husning med afstand mellem mink vil

sandsynligt (66-90%)

kunne forsinke hastigheden, hvormed

SARS-CoV-2 spredes på en

minkbesætning

Uændret

Effekt af flytterestriktioner

Ikke fundet det muligt at vurdere hvor stor

en reduktion i risikoen for introduktion af

SARS-CoV-2 der kan opnås ved at optimere

smittebeskyttelsen i minkbesætningerne

Uændret

Sandsynlighed

meget usandsynligt

(0,1-1%)

ekstremt usandsynligt

(0,0001-0,1)

Usikkerhed

lav (10-33%).

Overvågning af SARS-CoV-2 i mink

2022

Hvis mink overvåges med henblik på at

påvise SARS-CoV-2 inden virus er vidt

udbredt i besætningen (prævalens

>50%):

1) påvise meget lave prævalenser

2) overvåges flere gange ugentligt.

Dette kan opnås ved udtagelse af

svælgprøver to gange ugentlig eller

opsamling af prøver af udåndingsluft

fra samtlige dyr 1-2 gange pr. uge

Effekten af ovennævnte overvågning er

uændret.

FORMÅLET i EFSA opinion og dermed

baggrunden i EU er ændret.

Det ses ikke længere som et formål at

påvise infektionen tidligt. Men det

anbefales stadig

1) at tage prøver ved kliniske tegn

OG ved test pos. personer

2) periodevis overvågning

(sero/PCR)

moderat (33-66%)

spredning baseret

på én besætning

airsampler er ikke

valideret

Ikke taget højde

for øvrige tiltag

Arbejdsgruppen påpeger, at overvågning

evt. kan suppleres med jævnlig overvågning

af døde mink, med det formål at monitorere

udviklingen af virus varianter også i

besætninger uden kliniske tegn.

2023

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Vurdering

Beskrivelse

3) Genom sekventering

4) Systematisk og jævnlig (min

hver uge) test af medarbejdere

og besøgende

Sandsynlighed

Usikkerhed

Besøgende/medarbejdere

2022

I perioderne uden hvalpe vil der være behov for

1-2 personer

til at drive en besætning

med 1.800 avlsdyr, mens en tilsvarende besætning med hvalpe, og deraf ca. 8.500

mink, vil kræve 2-3 personer. Dertil kommer obligatoriske dyrlægebesøg 4 gange årligt

og velfærdskontrol 3 gange det første år og derefter én gang årligt.

2023

I perioderne uden hvalpe vil der være behov for

1-3 personer

til at drive en besætning

med 3.000 avlsdyr. Dertil kommer obligatoriske dyrlægebesøg 4 gange årligt og

velfærdskontrol 3 gange det første år og derefter én gang årligt.

2022

Brug af personligt beskyttelsesudstyr (PPE):

Ingen beskrivelse af den risiko-reducerende effekt af brug af PPE i forhold til risikoen

for at overføre virus fra menneske til mink.

Henvises til den sundhedsfaglige risikovurdering, i det denne indeholder estimater for

den risiko-reducerende effekt af PPE.

Uændret

Krav om vaccination (personer)

nærmere beskrevet i den

sundhedsfaglige risikovurdering

Uændret

Krav om test

Hyppig test af arbejdere i minkbesætninger og deres husstandsmedlemmer - reducere

risikoen for smitte til mink

Effekten afhænger af test-frekvens, testens sensitivitet, samt varigheden af personens

isolation fra mink.

Besøgende, eksempelvis dyrlæge og velfærdskontrol, - frisk negativ test inden adgang

til besætningen.

Se nærmere beskrivelse i den sundhedsfaglige risikovurdering.

Uændret

Krav om ingen besøgende

Afhænge af antallet af personer, der har kontakt til minkene. Stærkt afhængig af

smittetrykket blandt mennesker, ligesom hvilke persongrupper, der forbydes adgang,

og disses antal.

Uændret

2023

2022

iii

2023

2022

2023

2022

2023

Håndtering af smittede besætninger

2022

Aflivning

Tidlig påvisning og hurtig aflivning

sandsynligt (66-90%)

at risikoen for

spredning fra

moderat (33-66%)

usikkerhed

omkring risikoen

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Vurdering

Beskrivelse

2022

Aflivning

Sen påvisning og/eller forsinket

aflivning

Sandsynlighed

besætningen kunne

reduceres

mindre sandsynligt

(10-33%)

at risikoen for

spredning fra

besætningen kan

reduceres

Usikkerhed

for at mink smitter

mennesker

moderat (33-66%)

usikkerhed

omkring risikoen

for at mink smitter

mennesker

2023

2022

Uændret

Overvågning:

Prævalensen af PCR-positive mink <1% svarer til mindre end 85-150 smittede mink i

den estimerede besætningsstørrelse, for den estimerede besætningsstørrelse med

hvalpe i henholdsvis 2023 eller 2026.

Antagelse af at størstedelen af minkene i besætningen har udviklet beskyttende

antistoffer, forventes infektionen at falde yderligere i den efterfølgende periode.

Tilføres der modtagelige mink i denne periode, eller niveauet af antistoffer i

besætningens mink falder hurtigt eller ikke længere er beskyttende, vil der være risiko

for at prævalensen af PCR-positive mink stiger igen.

Uændret effekt af overvågning, men

EFSA udpeger overvågningen af udvikling af

formålet med overvågningen er

virus (sekventering) som en vigtig del af

ændret.

formålet med at overvåge for SARS-CoV-2 i

minkbesætninger. EFSA anbefaler derfor, at

virus sekventeres fra mindst hver

epidemiologisk enhed.

Øget smittebeskyttelse i smittede besætninger

Øget niveau af intern smittebeskyttelse vil kunne reducere smittespredning inden for

besætningen, og dermed reducere antallet af smittede mink på tidspunktet for

påvisning af SARS-CoV-2

Såfremt der ikke overvåges med henblik på tidlig påvisning, vurderer arbejdsgruppen i

marts 2023, at det er ikke sandsynligt (1-10%), at øget intern smittebeskyttelse vil

kunne reducere smittespredningen inden for besætningen over en længere periode.

Flytterestriktioner

Indføres kort tid efter besætningen er

smittet

Reduceres fra:

lav (10-33%)

sandsynligt (66-90%)

til

Ikke sandsynligt (1-

10%)

Såfremt overvågningen for SARS-CoV-2

bortfalder eller reduceres, vil

sandsynligheden for at kunne indføre

sådanne restriktioner kort efter

besætningen er smittet reduceres

betydeligt.

Zonenedslagning vil

have meget lille eller

ingen effekt

2023

iii

2022

2023

2022

2023

Uændret

2022

Oprettelse af zoner omkring smittede

besætninger

Min-afstand på 3-6 km,

Side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 251: Orientering om opdaterede vurderinger om COVID-19 og mink

Vurdering

2023

Beskrivelse

ganske få eller ingen minkbesætninger

inden for nedslagningszoner på 1-2 km

Uændret

Sandsynlighed

Usikkerhed

Reproduktionsstop/ begrænsning af besætningens størrelse

2022

Da vurderingen fokuserer på det første år efter en eventuel opstart af minkavl, og det

derfor ikke synes realistisk at indføre reproduktionsstop

2023

Uændret

Håndtering af gødning fra smittede besætninger

2022

Det er svært at sikre fuld inaktivering af virus i fast gødning, da desinfektionsmidler

ikke nødvendigvis når helt ind til kernen i en behandlet gødningsmængde. Det er

tidligere vurderet, at gødning fra smittede besætninger kan anses for at være fri for

infektiøst virus efter 6 mdr. (DK-VET, 2020g).

2023

Uændret

Pelsning

2022

Langt den største del af risikoen forbundet med pelsning udgøres af risikoen

forbundet med håndteringen af mink, og den dertil relaterede risiko for at personer

smittes fra mink.

Tiltag, der kan reducere denne risiko, er beskrevet i den sundhedsfaglige

risikovurdering.

Uændret

2023

Side