Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 244
Offentligt
2682301_0001.png
22. marts 2023
Tænketanken Havs bemærkninger til Miljøministeriets opdaterede rammenotat
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning (KOM (2022) 304).
Tænketanken Hav henviser til sine tidligere høringssvar fra 8. august og 29. november 2022.
Nedenstående bemærkninger supplerer de tidligere høringssvar.
Sammenfattende:
Tænketanken Hav er enig i, at gennemførelse af forslaget vil have en positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet for naturen i Danmark og EU - herunder bl.a. gennem bevarelse af
biodiversitet, forbedring af vandkvalitet samt forbedring af fiskebestande - og at genopretning af
natur kan have en positiv betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer.
Tænketanken Hav finder, at regeringen bør tilpasse sit mandat og arbejde for:
- At fastholde et højt ambitionsniveau i forslaget, idet det som udgangspunkt er mindre
ambitiøst end havstrategidirektivet, som kræver at hele Danmarks havområde skulle
have været i god tilstand i 2020. Nærværende forslag skal først være fuldt gennemført i
2050.
- At forordningsforslaget kobles tættere til forpligtelserne i havstrategidirektivet.
- At der etableres en EU-naturgenopretningsfond, som understøtter implementeringen af
forordningen.
- At det danske fiskeri understøttes til at videreudvikle et mere miljømæssigt bæredygtigt
fiskeri. Ambitiøse politiske mål kan understøtte denne omstilling.
- At Folketinget afsætter de nødvendige midler til genopretning af havområdet.
Tænketanken Hav kom i april 2022 med en række anbefalinger til Danmarks Havplan,
herunder at der afsættes 500 mio. kr. til et havforvaltningsprogram.
Tænketanken Hav er ikke entydigt enig i regeringens beskrivelse af gældende ret om, at forslaget
vil supplere (dvs. udvide) eksisterende EU-forpligtelser. Tænketanken Hav understreger endnu
engang, at Danmark gennem EU-lovgivning
allerede er forpligtet
til at opnå god økologisk
tilstand i kystvande i 2015 (og allersenest i 2027), god miljøtilstand i hele havområdet i 2020 og
gunstig bevaringsstatus for bestemte marine naturtyper og arter.
Opnåelse af målene kræver i praksis, at presset på havet reduceres, og at der iværksættes aktiv
og/eller passiv naturgenopretning og at der implementeres en økosystembaseret forvaltning i
Danmark. På det marine område er der således i meget høj grad tale om en konkretisering og
1
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 244: Henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav om EU-Kommissionens forslag til forordning om naturgenopretning
2682301_0002.png
uddybning af en allerede eksisterende forpligtelse om at opnå god miljøtilstand
1
i hele
Danmarks havområde i 2020. En medlemsstat kan dog udpege tilfælde inden for sine
havområder, hvor miljømålene eller den gode miljøtilstand ikke kan opnås i alle henseender, i
så fald skal direktivets undtagelsesbestemmelser anvendes, jf. havstrategidirektivets artikel 14.
Uddybning:
Havstrategidirektivet giver medlemslandene stor fleksibilitet ift., hvordan man vil opnå målet,
hvilket har betydet, at
samtlige EU-lande ikke har iværksat tilstrækkelige
foranstaltninger til at nå god miljøtilstand som fastsat i havstrategidirektivet.
EU-
Kommissionens vurderede således allerede i 2018, om EU-landendes gennemførelse af
havstrategidirektivet, at
”sammenfattende er det Kommissionens vurdering, at der er behov for
forbedringer
af forskellig grad for forskellige lande
for alle indsatsprogrammer, hvis de
skal betragtes som en passende ramme for at opfylde kravene i direktivet
2
”.
Miljøministeriet skriver da også selv i rammenotatet, at
”Målet på 90 pct. god tilstand forventes
at være meget vanskeligt at nå…”.
Miljøministeriet skriver således indirekte, at Danmark har
underimplementeret
havstrategidirektivet ift. at nå den eksisterende målsætning om god
miljøtilstand.
Det fremgår af rammenotatet, at det er nyt, at der sættes en
tidsfrist
for opnåelse af god
miljøtilstand i havets marine naturtyper. Tænketanken Hav finder ikke, at det er nyt, da
Danmark allerede er forpligtet til
senest i 2020 - at opretholde den marine biodiversitet og
opnå god miljøtilstand i havet, jf. havstrategidirektivet. Forslaget om naturgenopretning giver i
praksis mulighed for en væsentligt langsommere implementeringshastighed (2050), end
oprindeligt vedtaget i havstrategidirektivet.
Danmark har - ligesom andre EU-lande
ikke opnået god miljøtilstand endnu.
Jf. ovenfor
har de fleste EU-lande underimplementeret havstrategidirektivet mht. at nå målet til tiden.
Ift. de økonomiske konsekvenser står det klart, at der vil være behov for betydelig finansiering
for at få havmiljøet i god tilstand - uanset om forslaget vedtages eller ej. Forslaget vil dog
bidrage til at bane vejen for konkret handling på tværs af landene i EU ift. både aktiv og passiv
marin naturgenopretning.
Tænketanken Hav opfordrer Folketinget til at
afsætte de nødvendige midler til området.
Tænketanken Hav understreger i den forbindelse, at det kan have meget store økonomiske
Af gældende forpligtelser og mål for 2020 kan fx nævnes deskriptorerne om biodiversitet, havets fødenet og havbund,
jf. havstrategidirektivets bilag 1:
1) Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer
til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
4) Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og
diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde
reproduktionsevne.
6) Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især
bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.
1
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af medlemsstaternes
indsatsprogrammer under havstrategirammedirektivet. COM(2018) 562 final.
2
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 244: Henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav om EU-Kommissionens forslag til forordning om naturgenopretning
konsekvenser for samfundet, hvis biodiversiteten forringes yderligere. Tænketanken Hav
henviser til arbejdet med grønt BNP, hvor økonomer har estimeret, at det danske samfund taber
245 milliarder kroner om året på grund af skader på miljøet. Regnemodellen indregner dok kun
i meget lille grad tab af marine økosystemer. De reelle udgifter for tab af biodiversitet kan
således forventes at være højere.
Tænketanken Hav hæfter sig ved, at Europa-Parlamentet foreløbigt vurderer, at tabet af
biodiversitet har så katastrofale samfunds-, økonomiske- og sundhedsmæssige konsekvenser, at
forslaget bør styrkes, samtidig med at der opretholdes en realistisk tilgang.
3