Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 24
Offentligt
2644178_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. december 2022
Til udvalgets orientering oplyses hermed om Danmarks forventninger og tilgang til COP15 under FN’s
biodiversitetskonvention.
På Biodiversitetskonventionens partskonference CO15 skal træffes beslutninger om nye naturmål. De
nye naturmål skal sikre, at tilbagegangen i den globale biodiversitet stoppes frem mod 2030, og at
udviklingen vendes frem mod 2050, og ligger i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi, som
Danmark har bakket op om via rådskonklusioner.
Danmark deltager på vegne af Kongeriget Danmark (KoD), og er repræsenteret i de politiske
forhandlinger af EU.
Den danske tilgang til COP15 vil tage udgangspunkt i EU's overordnede linje, fastlagt i
rådskonklusioner om COP15 vedtaget den 24. oktober 2022 på miljørådsmøde og det tilhørende
rammenotat, som har været forelagt Folketinget.
Herunder følger en orientering om COP15.
Med venlig hilsen
Christian Vindahl Vind
Departementschef
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om Danmarks forventninger og tilgang til COP15 under FN’s biodiversitetskonvention
2644178_0002.png
Orientering om COP15.2 under
FN’s biodiversitetskonvention og
forhandlingerne af de nye globale naturmål
De
nye globale naturmål og ramme skal vedtages på anden del af FN’s Biodiversitetskonventions 15.
partsmøde (CBD COP15) i Montreal fra den 7.-19. december 2022.
COP15’s første del blev afholdt som
hybridmøde i oktober 2021. Derefter har der været afholdt en række virtuelle, forberedende møder.
Senest har der været COP-forberedende møder i juni 2022 i Nairobi, Kenya.
På COP15 deltager en større dansk delegation med blandt andet folketingsmedlemmer, NGO’er,
finanssektorrepræsentanter, ungedelegater og forskere. På COP15 er der også en række side events,
der blandt andet handler om finansiering af biodiversitet og sammenhængen mellem natur og kultur.
Overordnet om udkastet til nye globale naturmål og ramme
Det første udkast til en global biodiversitetsramme blev fremlagt den 12. juni 2021.
Udkastet til nye globale naturmål og ramme indeholder:
- en vision frem mod 2050
- en mission frem mod 2030
- fire overordnede effektmål frem mod 2050
- 22 globale indsatsmål frem mod 2030, som bidrager til at nå de fire overordnede effektmål.
- indikatorer samt implementerings- og rapporteringsmekanismer.
Det overordnede koncept iht. udkastet er, at indsatsen frem til 2030 fokuseres på at bremse tabet af
biodiversitet, hvorefter perioden 2030-2050 skal sikre global fremgang for natur og biodiversitet.
De fire overordnede 2050-mål og tilhørende 2030-indsatsmål er inddelt i temaerne:
A) Stop for tab af økosystemer, arter og genetisk variation og fremme af naturgenopretning
med tilhørende mål og temaer: 1: fysisk arealplanlægning, 2: naturgenopretning, 3: beskyttede
områder 4: artsbeskyttelse 5: udnyttelse og handel med vilde arter, 6: invasive arter, 7: forurening og
8: klimaforandringer
B) Bæredygtig brug af naturens ressourcer og naturens ydelser til gavn for mennesker og samfund med
tilhørende mål og temaer 9: forvaltning af vilde arter, 10: jordbrug og aquakultur; 11: luftkvalitet,
drikkevand og ekstreme naturhændelser og 12: bynatur.
C) Fair udbyttedeling ved brug af genetiske ressourcer med tilhørende mål og tema 13: adgang og
udbyttedeling ved brug af genetiske ressourcer.
D) Implementeringstiltag og løsninger med tilhørende mål og temaer 14: sektorintegration i
forvaltning og økonomi, 15: erhvervslivets bidrag, 16: forbrugernes rolle, 17: bioteknologi, 18:
subsidier, 19: ressourcemobilisering, 20: viden og uddannelse og 21: oprindelige folks rettigheder og
deltagelse samt inddragelse af unge, 22: kvinder og pigers deltagelse
I modsætning til de globale naturmål fra 2010-2020 (de såkaldte Aichi-mål) er de nye udkast til mål i
langt højere grad kvantitative for at kunne tydeliggøre fremdriften mod målopfyldelsen. Udkastet til de
nye mål er formuleret med henblik på at adressere hovedårsagerne til tab af biodiversitet,
som FN’s
naturpanel IPBES har identificeret (ændret arealanvendelse, direkte udnyttelse, klimaforandringer,
forurening og invasive arter) samt fortsat at bæredygtigt imødekomme menneskers behov nu og i
fremtiden. Udkastet lægger op til at bidrage
til opfyldelsen af særligt FN’s Verdensmål og Agenda 2030
for Bæredygtig udvikling og Parisaftalen under FN’s Klimakonvention.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om Danmarks forventninger og tilgang til COP15 under FN’s biodiversitetskonvention
Dansk holdning
Danmark indgår i forhandlingerne om fremtidige naturmål i samarbejde med EU-landene.
EU’s forhandlingsposition koordineres i EU i regi af miljøministerrådet. Den
24. oktober 2022 vedtog
Rådet rådskonklusioner om EU’s
forhandlingslinje. Regeringens holdning er fastlagt i forbindelse med
samlenotat af den 4. oktober 2022, og Folketinget har været inddraget i den forbindelse. Som
tværgående emne vil Danmark i tråd med EU-linjen have fokus på oprindelige folk og lokale samfunds
rettigheder.
Status fra forhandlingerne
Forhandlingerne om globale naturmål og ramme går langsomt fremad. Parterne står pt. langt fra
hinanden i forhold til ambitionsniveauet. Det drejer sig særligt om ambitionsniveauet i
naturbeskyttelsesmålene og finansiering og mobilisering af ressourcer til at implementere
naturmålene. Ressourcemobiliseringen er et fokusområde for udviklingslandene i forhold til at indgå
en ambitiøs aftale på COP15. Drøftelserne om udbyttedeling ved brug af digitale genomsekvenser
(DSI) anses også for centrale for at nå en aftale, og flere væsentlige elementer i den forbindelse er
fortsat ikke afklaret endnu.
EU vil have fokus på at nå en ambitiøs aftale, der blandt andet skal gå videre end de eksisterende Aichi
mål med fokus på, at målene i højere grad kan måles, hvorved der nemmere kan sikres en effektiv
monitorering og implementering. I forhold til målene vil det være særligt vigtigt for EU, at aftalen
indeholder mål om:
•
•
•
•
•
•
•
•
Beskyttelse af 30 pct. land og 30 pct. hav;
Genopretning af nedbrudte økosystemer inklusive et mål om at genoprette tre milliarder hektar
land og tre milliarder hektar hav;
Eliminering af illegal og ikke-bæredygtig høst, handel og brug af vilde arter;
Standsning af menneskeskabt udryddelse af arter;
Udnyttelse af det fulde potentiale i naturbaserede løsninger;
Reduktion af niveauet og risici fra forurening fra alle kilder;
Undgåelse af invasive arter;
Bæredygtig forvaltning af land under produktion.
Samtidigt arbejder EU for oprindelige folk og lokale samfunds deltagelse såvel som fra andre
interessenter som lokale regeringer, byer, NGO’er, kvinder, unge, erhvervsliv, forskere,
borgere og
andre stakeholders.
EU arbejder også for at nå en løsning på spørgsmålet om digital sekvens information (DSI), men også
at en løsning skal baseres på eksisterende databasepraksisser og bevaring af åben adgang til DSI fra
offentlige databaser og være praktisk og implementérbar og generere flere fordele end omkostninger.
EU arbejder også for at nå til enighed om at sikre tilstrækkelig ressourcemobilisering, hvilket anses
som den vigtigste nøgle til at kunne nå til enighed om en aftale.
3