Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 229
Offentligt
2680549_0001.png
Den 21. marts 2023
MIM
RAMMENOTAT TIL EU MILJØSPECIALUDVALGET
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning
KOM (2022) 304
Revideret udgave af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2022.
Resumé
Kommissionen har den 22. juni 2022 fremsat et forslag til forordning om naturgenopretning.
Forslaget vedrører bl.a. genopretning af natur, sikring af biodiversitet i visse sektorer og ensartet
dataindsamling og rapportering om natur i EU. Det overordnede formål er at sætte en ramme for,
at medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække 20 % af
EU's land- og havareal i 2030, og alle økosystemer, som har behov for genopretning senest i 2050.
Dette skal opnås gennem en række genopretningsmål for medlemsstaterne. Der er desuden krav om,
at medlemsstaterne udarbejder nationale naturgenopretningsplaner samt gennemfører forskning,
kortlægning og overvågning.
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat
et arbejde med henblik på at kortlægge konsekvenserne nærmere. Forslaget vil få betydning for en
lang række sektorer og aktiviteter, herunder bl.a. energisektoren, fødevare- og
landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, klimatilpasningsindsatser og råstofudvinding.
Forslaget kan endvidere have konsekvenser for mulighed for gennemførelse af forsvarsaktiviteter og
dermed for national sikkerhed. Konsekvenserne forventes i et vist omfang at afhænge af de rammer
der gives for den nationale tilrettelæggelse af genopretningsindsatserne samt for anvendelsen og
omfang af undtagelsesbestemmelser. Forslaget forventes at have en positiv påvirkning på
beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU.
Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og bakker op om formålet om forbedring af
natur og biodiversitet. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke
naturgenopretningen i EU, jf. rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi
2030. Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom
energi-, fødevareproduktion og forsvarsaktiviteter. Regeringen finder det endvidere centralt, at
områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE og forsvarets
aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed undtagelser medfører
tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0002.png
Baggrund
Kommissionen har den 22. juni 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om naturgenopretning. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juni 2022 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
artikel 192, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294.
Formål og indhold
Forslaget har baggrund i Den Europæiske Grønne Pagt (dec. 2019) og EU's Biodiversitetsstrategi 2030
(maj 2020). Formålet med forslaget er at sikre, at EU-landene bidrager til at løse biodiversitetskrisen i
videst muligt samklang med håndtering af klimakrisen.
Med forslaget sættes der en ramme for, at medlemsstaterne skal træffe effektive og områdebaserede
genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20% af EU’s land-
og havområder
senest i 2030, og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Med
genopretningsforanstaltninger menes der en aktiv eller passiv indsats for at bringe et økosystem i god
tilstand for at sikre en naturtype, et levested eller artsbestande med henblik på at bevare eller øge
biodiversiteten. Det omfatter for eksempel omlægning af landbrugsjord til vådområder og fjerne
hindringer for vandløbs naturlige forløb.
Forslagets hovedelementer er:
1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
2) Udarbejdelse af nationale naturgenopretningsplaner
3) Overvågning og rapportering
1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
Der indføres en række genopretningsmål og forpligtelser for medlemsstaterne, som omfatter land-,
kyst- og ferskvands- samt marine økosystemer, naturen i byer, bestøverbestande, vandløb og
flodsletter samt land- og skovbrugsøkosystemer.
Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer
Med forslaget skal medlemsstaterne hver især:
- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at opnå en god tilstand i terrestriske-,
kystnære- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer med en række naturtyper, som
ikke er i en god tilstand, med delmål for grupper af naturtyper på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
90 pct. i 2050. Med Kommissionens forslag betragtes områder, hvor tilstanden ikke er kendt, for
at være i dårlig tilstand.
- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at genetablere naturtyper i områder, der
ikke er dækket af disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført for grupper af
naturtyper i det omfang, det er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed på
længere sigt, samt alle betydelige økologiske varianter heraf i dets naturlige udbredelsesområde
(det såkaldte samlede gunstige referenceområde) med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
100 pct. i 2050.
- Træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet
af levesteder for en række beskyttede arter og for vilde fugle.
I de områder, der er genstand for genopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne sikre en
løbende forbedring, indtil der er opnået god tilstand af de omfattede naturtyper og en tilstrækkelig
kvalitet i de omfattede levesteder for beskyttede arter og vilde fugle. Medlemsstaterne skal sikre, at der
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0003.png
ikke sker en forringelse af områder, hvor der er opnået en god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af
levesteder. Medlemsstaterne skal også sikre, at der ikke sker en forringelse af områder med de
omfattede naturtyper.
Manglende opfyldelse af forpligtelserne til at sikre god tilstand af naturtyper og tilstrækkelig kvalitet i
levesteder for arter samt undgå forringelse er berettiget, hvis det skyldes:
- force majeure,
- uundgåelige ændringer af levesteder som direkte skyldes klimaforandringer eller
- projekter eller planer, der er omfattet af fravigelsesmuligheden i naturdirektiverne (inden for
Natura 2000-områder), eller projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvor der ikke
findes en mindre skadelig alternativ løsning (uden for Natura 2000-områder).
De omfattede naturtyper er for land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer de samme naturtyper, som er
omfattet af habitatdirektivet. For marine økosystemer omfatter forslaget de samme naturtyper som
habitatdirektivet og havstrategidirektivet, hvilket dækker hele det danske havareal. Kravene til land-
og havnatur overlapper i et vist omfang eksisterende direktiver som habitatdirektivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og havstrategirammedirektivet, men udvider forpligtelser og sætter
–
i
forhold til habitatdirektivet
–
tidsfrist for, hvornår naturgenopretning i de pågældende områder skal
være påbegyndt.
Genopretning af byøkosystemer
Med forslaget indføres krav om, at medlemsstaterne sikrer, at der i 2030 ikke sker nettotab af grønne
byområder og trædækningen i byområder, og at der sker en stigning i grønne byområder på mindst 3
pct. i 2040 og 5 pct. i 2050. Derudover skal medlemsstaterne sikre en trædækning i byområder på
mindst 10 pct. i 2050.
Genopretning af vandløbs naturlige forløb og de tilhørende flodsletters naturlige funktion
Medlemsstaterne skal kortlægge og fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb med henblik på at
nå målet i EU’s Biodiversitetsstrategi om genopretning
af mindst 25.000 km. vandløb i EU i 2030,
samt i det omfang det er nødvendigt for at realisere nationale indsatser for genopretning i medfør af
forordningen. Medlemsstaterne skal primært fokusere på at fjerne hindringer, som ikke er nødvendige
for sejlads, vandforsyning, produktion af vedvarende energi eller andre anvendelser.
Genoretning af bestøverbestande
Medlemsstaterne skal vende nedgangen i bestøverbestande senest i 2030 og herefter opnå en stigende
tendens hvert tredje år, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Kommissionen fastlægger i
gennemførelsesretsakter en metode, der skal sikre en ensartet tilgang til at vurdere tendensen i
bestøverbestande.
Genopretning af landbrugsøkosystemer
Med forslaget forpligtes medlemsstaterne også til at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer, ud
over de landbrug, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Medlemsstaterne skal
herudover opnå en stigende tendens hvert tredje år, indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau, for
a) indeks for sommerfugle på græsningsarealer, b) organisk kulstof i dyrket mineraljord og c)
landbrugsareal med landskabstræk med stor biodiversitet.
Desuden skal medlemsstaterne øge omfanget af almindelige agerlandsfugle. For medlemsstater med
mere reducerede bestande, skal bestandene øges i forhold til datoen for forordningens ikrafttræden
med et indeks på 105 eller 110 i 2030, 110 eller 120 i 2040 og 115 eller 130 i 2050, afhængigt af om
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0004.png
bestandene historisk set er mere eller mindre reducerede. Danmark er i gruppen af medlemsstater
med historisk mere reducerede bestande.
Endelig foreslås der bestemmelser i forhold til genopretning af kulstofrige lavbundsjorde, der
anvendes til landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Det kan for eksempel være
omlægning af dyrkede arealer til permanente græsarealer eller vådområder. Foranstaltningerne skal
være indført for mindst 30 pct. af sådanne områder i 2030, 50 pct. i 2040 og 70 pct. i 2050. Heraf skal
mindst en fjerdedel genoprettes til vådområder i 2030 og mindst halvdelen i 2040 og 2050. For at give
medlemsstaterne en vis fleksibilitet kan drænede områder med tørveudvinding, samt i et vist omfang
områder med anden arealanvendelse (f.eks. skove), indgå i målopfyldelsen.
Genopretning af skovøkosystemer
Medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i skove, ud over
de skove, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Med forslaget skal der herudover
opnås en stigende tendens hvert tredje år, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, for a) stående
dødt ved, b) liggende dødt ved, c) skove med en uens alderssammensætning, d) sammenhæng af
skove, e) almindelige skovfugle og f) lager af organisk kulstof.
2) Nationale naturgenopretningsplaner
Medlemsstaterne skal udarbejde naturgenopretningsplaner inden for to år efter forordningens
ikrafttrædelse, og Kommissionen skal vurdere naturgenopretningsplanerne. Planerne skal omfatte
perioden frem til 2050.
Der fremgår en række indholdsmæssige krav til planerne, som bl.a. skal indeholde:
-
Kvantificeringen af de områder, der skal genoprettes for at opnå genopretningsmål, og angivelse
af tiltag, der sikrer, at områderne ikke forringes.
-
Beskrivelse af tiltag, der er planlagt for at opnå mål og forpligtelser i henhold til forordningen
samt frister herfor.
-
Overvågningstiltag.
-
Beskrivelse af hvordan der er taget hensyn til klimaforandringer og -tilpasning og forebyggelse af
naturkatastrofer.
-
Finansieringsbehov frem mod 2050.
Områder, der skal genoprettes, kvantificeres, herunder skal landbrugs-
og skovområder, der har behov for genopretning, udpeges og kortlægges. Kvantificeringen af
naturtyper, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om:
-
det samlede levestedsareal
-
den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand,
-
hvilket areal der som minimum er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters
levedygtighed, idet der tages hensyn til tab inden for mindst de seneste 70 år og forventede
ændringer som følge af klimaforandringer samt
-
hvilke områder, der er bedst egnede til en genetablering.
Kvantificeringen af levesteder, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om, hvilke levesteder
der er nødvendige for at sikre arternes gunstige bevaringsstatus. Det tages hensyn til, hvilke områder,
der er bedst egnede til at genetablere levesteder, sammenhængen mellem levestederne samt
klimaforandringerne.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0005.png
Herudover skal medlemsstaterne senest i 2030 fastsætte, hvad der udgør tilfredsstillende niveauer for
genopretning af bestøverbestande samt landbrugs- og skovøkosystemer på baggrund af en ramme,
som Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter.
Medlemsstaterne skal ved udarbejdelse af planerne tage andre mål og planer i betragtning, herunder
mål og planer efter vandramme-, natur-, havstrategi-, luftforureningsdirektiver,
Biodiversitetskonventionen og den fælles fiskeripolitik. Planerne skal herudover koordineres med
udpegelsen af særligt egnede områder for vedvarende energi, og samspillet mellem den nationale
naturgenopretningsplan og den nationale energi- og klimaplan. Særligt for økosystemer, der går på
tværs af grænser, fremmer medlemsstaterne om muligt synergi med andre medlemsstaters nationale
genopretningsplaner.
De nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i en inklusiv og effektiv proces. Kommissionen
vurderer de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Medlemsstaterne
tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger og offentliggør den endelige
genopretningsplan senest seks måneder herefter. Medlemsstaterne tager deres planer op til revision
mindst hvert 10. år.
Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til at prøve lovligheden af de nationale genopretningsplaner
ved en domstol eller et uafhængigt organ.
3) Overvågning og rapportering m.v.
Der skal gennemføres kortlægning, overvågning og nødvendig forskning samt fastsættes en række
indikatorer for genopretningsmålene og -foranstaltningerne. Der skal rapporteres om genoprettede
arealer hvert år, og der skal leveres visse data og gøres status over gennemførelsen af den nationale
genopretningsplan hvert tredje år. Der stilles desuden nye og forøgede krav til datakvalitet og form. De
seksårige forpligtelser til rapportering efter eksisterende direktiver fastholdes.
Kommissionen kan ved delegerede retsakter udvide omfattede naturtyper og arter og beskrivelse af
indikatorer samt overvågningsmetoder.
Forordningen træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. Kommissionen vurderer
anvendelsen af forordningen inden udgangen af 2035.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. I forbindelse med en præsentation af forslaget i
Europa-Parlamentets Miljøudvalg den 30. juni 2022 udtrykte udvalget overordnet opbakning til
forordningens overordnede formål, genopretning af naturen. Europa-Parlamentets ordfører César
Luena (S&D, Spanien) fremlagde udkast til Europa-Parlamentets betænkning om forslaget den 6.
december 2022. Det fremgår heraf, at ordføreren støtter forslaget fuldt ud, men mener, at tabet af
biodiversitet har så katastrofale samfunds-, økonomiske- og sundhedsmæssige konsekvenser, at
forslaget bør styrkes, samtidig med at der opretholdes en realistisk tilgang.
Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget på
grund af omfanget og den grænseoverskridende karakter af tab af biodiversitet og forringelse af
økosystemer. Det fremgår af forslaget, at ved at fastsætte retligt bindende mål og forpligtelser for
genopretning af økosystemer på EU-plan skabes sammenhæng i den indsats, der er brug for i EU for at
nå det overordnede mål om genopretning af biodiversiteten i EU, og at Kommissionens overvågning af
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0006.png
og rapportering om fremskridt vil medføre yderligere fordele og en mere effektiv indsats
fra EU’s og
medlemsstaternes side.
Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser, der bl.a. følger af fuglebeskyttelsesdirektivet,
habitatdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og forordningen om invasive ikke-
hjemmehørende arter, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Dansk natur- og
miljølovgivning følger primært af forskellige love, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,
lov om vandløb, lov om vandplanlægning, lov om skove, lov om jagt- og natur forvaltning, lov om
havstrategi, havmiljøloven, planloven m.fl. Derudover er miljølovgivningen integreret i en række
sektorlove, f.eks. fiskerireguleringen, regulering af vedvarende energi og anden sektorregulering.
Konsekvenser
Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Der er iværksat et arbejde med
henblik på at kortlægge forslagets konsekvenser. Der er derfor endnu ikke et dækkende overblik over
forventede konsekvenser. Folketinget vil blive orienteret, når der foreligger nærmere analyser af
forslagets konsekvenser.
Forslagets betydning for en lang række sektorer og aktiviteter vil afhænge af de rammer som gives
medlemsstaterne for at tilrettelægge genopretningsindsatserne og gøre brug af
undtagelsesbestemmelser, herunder bl.a. ift. energisektoren, fødevare- og landbrugsproduktion,
fiskeriet, infrastruktur, klimatilpasningsindsatser råstofindvinding samt forsvarsaktiviteter.
Anvendelse af undtagelsesbestemmelser for projekter af samfundsmæssig interesse forventes at være
relevant i forhold til konkrete projekter relateret til bl.a. klimatilpasning, udbygningen af vedvarende
energi, olie- og gasproduktion offshore, lagring af CO2, eldistributions- og transmissionsnettet og
udrulningen af Power-to-X (PtX), infrastrukturprojekter, råstofindvinding og forsvarsaktiviteter.
Nationale beslutninger om anvendelse af undtagelsesbestemmelser tilsidesætter dog ikke forpligtelsen
til at gennemføre forordningens bestemmelser om opnåelse af målsætninger og krav om tiltag.
Undtagelser kan derfor blive særligt byrdefuldt for sektorer, som anvender arealer, hvor yderligere
genopretning i så fald skal finde sted. Målet på 90 pct. god tilstand forventes at være meget vanskeligt
at nå i betragtning af de store arealmæssige udfordringer for planlagte og fremtidige klima- og
energiaktiviteter, råstofindvinding og bundslæbende fiskeri.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes bl.a. at indebære
statsfinansielle konsekvenser ved:
-
Indsatser til forbedring af ca. 175.000 hektar eksisterende naturarealer (der kan være indenfor
eller udenfor udpegede Natura 2000-områder) og genetablering af ca. 20.000 hektar nye
naturarealer (der i væsentligt omfang forventes at være landbrugsarealer).
-
Indsatser til forbedring og genetablering af havnatur, hvor indsatsbehov ikke er muligt at
kvantificere på nuværende tidspunkt, men forventes at være af betydeligt omfang.
-
Tilvækst af op mod 70.000 hektar bynatur.
-
Merudtag af ca. 33.000 hektar lavbundsjorde efter 2030 ud over indsatser i
Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug
af 2021, som løber frem til 2030.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0007.png
-
Driftsudgifter til planlægning, kortlægning, overvågning og forskningsbaseret rådgivning.
Kommissionen har vurderet, at omkostninger for Danmark anslås at udgøre ca. 1,3 mia. kr. årligt.
Dette gælder for indsatser i forhold til økosystemer på landområdet (så som kystvådområder,
landbrugsområder, vandløb, skove, heder m.fl.) og omfatter bl.a. ikke genopretningstiltag på havet,
hvor der også forventes betydelige omkostninger. Dette er således alene en delmængde af de samlede
udgifter.
Herudover kan der med forslaget være statsfinansielle konsekvenser ved øvrige krav, herunder bl.a.
relateret til vandløbsnære arealer, bestøverbestande, landbrugs- og skovbrugsøkosystemer,
klimatilpasning og råstofforsyning.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt holdes
inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets væsentligste erhvervsøkonomiske konsekvenser skønnes at vedrøre:
-
Fiskeriet, idet forslagets mål for havnaturen, sammen med havstrategidirektivet, med stor
sandsynlighed vil indskrænke fiskeri med bundslæbende redskaber væsentligt. Den samlede
omsætning for det danske bundslæbende fiskeri i EU-farvande udgjorde ca. 1,12 mia. kr. årligt
(2017-21). Heri indgår ikke forventet afledt nedgang i omsætning for følgeerhverv. Omvendt må
der forventes et øget potentiale for garnfiskeri mv., idet Kommissionen vurderer, at øgede
fiskebestande kan være en af de positive eksternaliteter af forslaget.
-
Landbruget, hvor krav til landbrugsarealer, herunder stigende tendenser af landskabstræk med
høj biodiversitet og øget kulstoflager i mineraljord, vil medføre omkostninger. For så vidt angår
kravet til øget kulstoflager i mineraljord vil omkostningerne forbundet hermed afhænge af dels
indsatsbehovet og dels de anvendte virkemidler, herunder øget brug af efterafgrøder og
nedpløjning af halm. Omkostninger vil afhænge af den nationale tilrettelæggelse af indsatser til
opnåelse af genopretningsmål.
-
Energisektoren, hvor forslagets mål om at igangsætte genopretning af 90 pct. af arealet af
omfattede naturtyper, som ikke er i god tilstand, samt kravet om at undgå forringelse af de
omfattede naturtyper, kan have stor betydning for udbygning af VE på havet, men også CCS, el-
infrastruktur, gas- og olieproduktion, hvis ikke der tages hensyn hertil i den nationale
planlægning og anvendes undtagelser. Målet på 90 pct. god tilstand forventes at være meget
vanskeligt at nå i betragtning af de store arealmæssige udfordringer for planlagte og fremtidige
klima- og energiaktiviteter.
-
Råstofindvinding, hvor forslagets mål for havnaturen
–
sammen med havstrategidirektivet -,
samt kravet om at undgå forringelse af de omfattede naturtyper, kan have betydning for
råstofforsyningen i Danmark.
Forslaget kan også at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for andre sektorer, bl.a. hav-og
dambrugerhvervet og klimatilpasning.
Værdien af de samfundsøkonomiske gevinster
Kommissionen estimerer, at værdien af de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget udgør ca. 23,6
mia. kr. årligt i Danmark (heri er ikke modregnet Kommissionens vurdering af statsfinansielle
omkostningerne ved forslaget på ca. 1,3 mia. kr. årligt). Vurderingen er ikke efterprøvet i en dansk
kontekst.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0008.png
Gennemførelse af forslaget vil have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet for natur i Danmark
og EU, herunder bl.a. gennem bevarelse af biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet samt
forbedring af fiskebestande. Det fremhæves endvidere i Kommissionens forslag, at genopretning af
natur kan have en positiv betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer.
Forslaget kan begrænse Forsvarets evne til at varetage national sikkerhed og hævde dansk suverænitet.
Dette beror på, om der, på baggrund af de rammer som forslaget stiller, i den nationale
genopretningsplan planlægges indsatser hvor de danske og allierede styrker øver, træner og uddanner.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget (med frist 8. august 2022).
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om forslaget. DN finder, at forslaget er i
overensstemmelse med de mest nødvendige skridt på vej mod en omfattende, forstærket og tiltrængt
naturgenopretning i en europæisk og dansk kontekst. DN opfatter forslaget om et vigtigt konkret
skridt i forhold til at indfri målsætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi og EU’s Grønne Pagt. Derfor
finder DN det altafgørende, at ambitionerne i forslaget sikres, opretholdes og tidsfastsættes. DN
bemærker i forlængelse heraf, at man finder, at Kommissionens økonomiske estimater for det
økonomiske overskud ved naturgenopretning i Danmark er særdeles konservativt sat, og at Danmark
således også har god økonomisk grund til at fortsætte arbejdet med at levere på EU’s
Biodiversitetsstrategi.
DN fremhæver elementer, som man mener, at Danmark skal arbejde for at sikre eller styrke for at
hæve ambitionerne: Ift. det overordnede EU-mål for naturgenopretning på 20% af arealet inden 2030
fremhæver DN, at medlemsstaterne skal kunne holdes til ansvar for indfrielse af målet på EU-niveau,
samt at det bør tydeliggøres at 20%-målet gælder ligeligt på land og hav. Endvidere understreger DN,
at medlemsstaterne bør forpligtes til ambitioner, der rækker ud over målsætningerne i
habitatdirektivet, samt at genopretningsaktiviteter bør være additionelle eller bygge oven på indsatser,
der i forvejen foreligger i planer om eller krav til igennem habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet samt anden EU-lovgivning med naturbeskyttelsesformål; ift.
økosystemspecifikke mål finder DN, at ambitionsniveauet skal op, og at Danmark bør arbejde for
delmål på 50% og 70% i hhv. 2030 og 2040 samt særligt vigtigt, et endemål på 100% i 2050. DN finder
endvidere, at genoprettede områder skal sikres beskyttelse gennem EU eller national lovgivning, samt
at Danmark skal arbejde for, at genopretning af marine naturtyper ikke bremses af den fælles
fiskeripolitik. Ift. floder og vandløb bør ambitionsniveauet hæves for at sikre, at det ikke konflikter
med vandrammedirektivet og nitratdirektivet. DN finder, at der skal tilføjes mål for fjernelse af
barrierer for 2040 og 2050 samt, at Danmark bør arbejde
for, at minimum 15 % af EU’s floder og
vandløb og de vandløbsnære arealer bliver genoprettet snarest muligt, og senest med planer efter
vandrammedirektivet. Ift. genopretning af naturen i landbrugslandet bør ambitionerne præciseres, og
Danmark bør arbejde for, at det sikres, at objektive forskningsbaserede mål er grundlaget for
medlemsstaternes indsats. Endvidere mener DN, at ambitionsniveauet for genopretning af
lavbundsområder/drænede tørvemoser/vådområder skal op, da man finder, at der her vil være en stor
mulighed for positivt samspil mellem biodiversitet og klima. Ift. skovøkosystemer bør Danmark stå
stejlt på, at ambitionsniveauet ikke udvandes, og det bør sikres, at det er objektive forskningsbaserede
mål, der danner rammen om medlemsstaternes indsats og opnåelse af de enkelte indikatorer. Ift.
forslagets synergier til klimaudfordringer bør disse have et skærpet fokus, og det bør præciseres
nærmere, hvordan klimaeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og monitoreres og sikres
sammenlignelige
på tværs af medlemsstaterne. DN fremhæver endvidere, at de såkaldte ’go-to areas’
fra REPowerEU bør laves i koordination med de nationale genopretningsplaner. Ift. genopretning af
naturen i byer bør Danmark støtte forslagets målsætninger. Ift. de nationale genopretningsplaner, bør
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0009.png
det sikres, at disse udarbejdes på et vidensbaseret grundlag med passende deltagelse af interessenter.
For at sikre momentum og indarbejdelse af opdateret viden bør planerne opdateres hvert 5. år.
Danmark bør arbejde for en hurtig vedtagelse af planerne, samt at der stilles krav til rettidig
inddragelse af civilsamfundet, herunder at reference til Århuskonventionen skrives ind. DN fremhæver
vigtigheden af at fastholde, at skadelige subsidier, der negativt kan påvirke forslagets målsætninger,
skal beskrives i de nationale genopretningsplaner.
Danske Regioner bemærker, at klimaforandringerne gør, at mange naturområder vil ændre karakter,
og der er bred enighed om, at man skal udnytte synergieffekter mellem biodiversitet og
klimatilpasning, men at et statisk natursyn i særligt EU-reguleringen vanskeliggør dette. Danske
Regioner bemærker, at Natura 2000-omåder i praksis anses som en væsentlig hindring for at
gennemføre klimatilpasning, og at EU’s naturbeskyttelsesinitiativer i større
grad bør tage
klimaforandringer i betragtning.
Dansk Skovforening
finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad anerkender, at meget af EU’s skovareal
også er produktionsareal. Derudover finder Dansk Skovforening, at omfanget af forslagets
restaureringskrav og fastsættelsen af nationale forpligtelser er uklare. Dansk Skovforening savner
derfor: En analyse af betydningen af udkastet til forordningen for træproduktionen i Europa og deraf
afledte konsekvenser uden for Europa, en beskrivelse af betydningen af forordningen for jordejerne, og
hvordan de inddrages som de primære interessenter i forordningen, en beskrivelse i forordningen af
de administrative implikationer af at skulle igangsætte genopretningsforanstaltninger (finansieret
gennem EU-midler), overvågning og årlig rapportering, samt en analyse af omkostningerne til
gennemførelse af forordningen
–
på samfundsplan og for jordbrugserhvervene.
Dansk Skovforening finder generelt ikke, at rapporteringsforpligtelserne i forslaget i forhold til at følge
udviklingen af naturens tilstand og fremvise kontinuerlig fremgang giver mening i forhold til skovene /
skovøkosystemer, grundet den naturlige langstrakte udviklingshorisont for disse. Endelig finder Dansk
Skovforening, at forslagets oplæg til delegerede beføjelser til Kommissionen i forhold til fastsættelse af
genopretningsniveauer og indikatorer er bekymrende.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) er overordnet meget positive, da man finder, at
forslaget kan bidrage til at løse nogle af de store og omkostningstunge udfordringer, som
forsyningerne har i disse år. Det fremhæves, at naturgenopretning vil kunne medvirke til at afhjælpe
konsekvenserne af ekstrem regn, hvis indsatsen omfatter genskabelse af naturlige hydrologiske forhold
i ådale med genslyngning og mulighed for oversvømmelse af nærtliggende arealer. Tilsvarende vil
omlægning til mere naturskov uden dræning føre til mere naturlige hydrologiske tilstande, der også vil
reducere behovet for store infrastrukturinvesteringer i byer. Endelig finder DANVA, at samtænkning
mellem naturgenopretning og vandforsyning kan øge beskyttelsen af vigtige indvindingsområder til
drikkevand. Konkret foreslår DANVA derfor, at hensyn til klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse
kommer til at fremgå mere klart i forordningen.
Landbrug og Fødevarer (L&F) bakker op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet
–
også på europæisk plan
–
og ser landbruget som en helt central medspiller i denne indsats. Ikke desto
mindre ser L&F med stor bekymring på forordningsforslaget, da man finder, at der er tale om en
række ekstremt vidtgående mål, som det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at forudse
konsekvenserne af. L&F finder således, at det bør være en klar forudsætning, at der ikke sker en
vedtagelse af en ny forordning, før der er helt klarhed over den præcise rækkevidde og de reelle
konsekvenser af forslaget. Forslaget mangler efter L&Fs mening en tilbundsgående analyse af
konsekvenser for land- og skovbrugserhvervet
–
herunder en opgørelse af hvor stort et areal, der vil
blive påvirket af genopretningsmålene - og man finder, at der bør gennemføres en solid vurdering af de
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0010.png
sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som restaureringsniveauet vil have inden man går
videre med beslutningsprocessen i forhold til de bindende mål for naturgenopretning.
Endvidere finder L&F det vigtigt, at en kommende forordning ikke opstiller mål og tidsfrister, som
enten ikke er realistiske at opfylde, eller som vil være så indgribende for blandt andet land- og
skovbruget, at det kan få alvorlige konsekvenser for både de enkelte lodsejere og for
forsyningssikkerheden af blandt andet fødevarer. L&F bemærker i den forbindelse, at man finder, at
forslaget lægger op til direkte urealistiske mål samt at sådanne bl.a. vil svække incitamentet til
medvirken fra private lodsejere. L&F fremhæver i den forbindelse, at det vil være afgørende, at en
kommende genopretningsindsats respekterer den private ejendomsret. Man finder, at det vil være helt
uacceptabelt, hvis man vælger at gennemføre genopretningsindsatserne, som hel eller delvist
erstatningsfri regulering, og det vil være en afgørende forudsætning, at indsatser på private arealer
sker frivilligt og i tæt dialog med de berørte lodsejere.
L&F finder, at en helt central udfordring med forslaget er, at det ikke anviser klare og vedvarende
finansieringskilder i forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, som man mener det vil
medføre. L&F fremhæver i den forbindelse, at man finder, at forslagets oplæg til at anvende midler fra
den fælles landbrugspolitik indebærer en række alvorlige udfordringer, herunder at midlerne i
landbrugspolitikken allerede er udnyttet fuldt ud i forhold til målsætninger m.v., der allerede skal
opnås i dag. Desuden fremhæves, at landbrugspolitikken ikke kan anvendes til finansiering relateret til
områder, der tages ud af landbrugsdrift og dedikeres alene til natur og biodiversitetsformål. Det bør
derfor være en forudsætning for en dansk opbakning til forordningen, at Kommissionen fremlægger en
realistisk finansieringsplan for opfyldelse af forordningen, som man fremhæver vil generere et meget
stor behov for finansiering i Danmark både hos private og myndigheder.
L&F finder, at forslaget på en lang række områder rummer store uklarheder i forhold til definitioner
m.v. Der vil for at kunne vurdere rækkevidden af forslaget være behov for at fastlægge klare forståelser
af, hvordan centrale begreber i udkastet vil skulle fortolkes i praksis, samt hvad der reelt set forstås ved
de forskellige begreber, der anvendes. Samtidig finder L&F det dybt problematisk, at der med forslaget
lægges op til, at der skal fastlægges mål for områder, hvor der ikke foreligger eksisterende baseline
eller moniteringssystemer. Det er helt afgørende, at der foreligger tilstrækkelig viden om de forskellige
indikatorer m.v., inden man fastsætter mål
–
dette med henblik på, at sikre, at tiltag gennemføres mest
effektivt.
L&F bemærker, at der med valg af en forordning er risiko for, at der fastsættes mål eller indsatser, som
ikke er målrettet de enkelte medlemslandes behov og derved ikke giver den optimale indsats for natur
og biodiversitet. Samtidig finder L&F forslagets oplæg til brugen af delegerede retsakter til at foretage
ændringer i forordningens bilag bekymrende. Begge disse forhold bør ifølge L&F analyseres nøje i
forhold til medlemsstaterne indflydelse, og man finder, at det bør overvejes om målene for
genopretning med fordel kunne fastlægges i et direktiv, der i L&Fs optik vil give et langt større
nationalt råderum.
I forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner understreger L&F vigtigheden af, at dette
sker i dialog med både lodsejere og lodsejerorganisationer, samt at man opfatter det som en alvorlig
mangel, at dette ikke fremgår eksplicit i forslaget som et krav til processen.
Tænketanken Hav glæder sig over, at genopretning af havets natur og biodiversitet nu kommer på
dagsordenen med dette forslag til forordning. Man opfordrer regeringen til at holde fast i sine
ambitioner og sikre, at den endelige forordningstekst forbliver ambitiøs. Tænketanken Hav finder det
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0011.png
samtidig vigtigt at sikre, at gennemførelsen af forordningen sker på en måde, der sikrer, at havets
tilstand forbedres samtidig med, at en bæredygtig brug af havet muliggøres.
For at fremme indsatsen for biodiversiteten opfordrer Tænketanken Hav Danmark til, ligesom EU-
Kommissionen, at starte det forberedende arbejde allerede nu, inden forordningen vedtages. Dette
gælder både, hvad angår analyser, kortlægning af økosystemer og indsamling af viden, herunder om
egnede lokaliteter til marin naturgenopretning, synergieffekter mellem naturgenopretning og klima,
udvikling af effektive metoder til naturgenopretning mv. Man finder, at der bør afsættes væsentlige
midler hertil. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav det vigtigt, at der sker en videns- og
kompetenceopbygning, herunder en samling af kompetencerne i de myndigheder, som forvalter havet
i Danmark. Samtidig bør man allerede nu inddrage naturgenopretning i de igangværende
forhandlinger om Danmarks Havplan.
Tænketanken Hav savner en bedre kobling til beskyttede havområder i forslaget og finder, at
havstrategidirektivets krav om, at indsatsprogrammer skal indeholde geografiske
beskyttelsesforanstaltninger, bør være en integreret del af forordningen om naturgenopretning.
Ligeledes savner man sammenhæng med direktivet om maritim fysisk planlægning og de nationale
havplaner og finder, at dette bør fremgå i forordningen med henblik på at sikre koordination og
relevant genbrug af data. For at sikre bedre viden og data om det marine miljø finder Tænketanken
Hav, at det bør kræves i forordningen, at data indsamlet i regi af miljøvurderinger mv. under VVM-
direktivet også anvendes her. I det hele taget finder man, at der bør stilles krav om at genbruge data så
meget som muligt
–
uanset om det indsamles i privat eller offentligt regi.
Tænketanken Hav finder det er positivt, at der skal være en kobling til klimaindsatsen, men naturlig
CO2-lagring i marine økosystemer bør også inddrages. Målene i forordningen bør således suppleres
med et mål om naturlig CO2 fangst i økosystemer, herunder i marine økosystemer
–
som et
supplement til EU’s eksisterende reduktionsmål for CO2-emissioner
for 2030.
Tænketanken Hav anbefaler, at forordningen kræver, at lokalsamfund og interessenter altid inddrages
i naturgenopretning, og at den private sektor inddrages i videst muligt omfang, da man finder, at dette
vil skabe de mest langtidsholdbare resultater med bred opbakning samfundet. Der bør være mere
præcise krav til omfanget af denne inddragelse.
Tænketanken Hav finder, at forordningen bør tage stilling til håndteringen af fiskeriregulering udenfor
12 sømil-grænsen, da man finder, at der kan være tilfælde hvor det kan være nødvendigt, at EU-
Kommissionen beslutter fiskeriregulering til at opfylde de marine genopretningsmål inden for de
fastsatte tidsfrister. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav, at der også bør tages stilling til,
hvordan de arealbaserede genopretningsforanstaltninger kan følges op med mere generelle tiltag ift.
fiskeriet, såsom fastsættelse af kvoter eller regler for anvendelse af bestemte fiskeriredskaber mv.
Verdens Skove stiller sig overordnet positivt over for forslaget. Verdens Skove finder det positivt, at
der ikke må ske forringelser, og at samspillet mellem klima, energi, biodiversitet osv. tages i
betragtning. Man finder forslaget vigtigt og opfordrer regeringen til at arbejde for det og have in
mente, at Europas beskyttede områder ikke har det godt. Verdens Skove ser forslaget som ikke blot en
mulighed for at etablere mere beskyttet natur, men også for at sikre en effektiv beskyttelse i
eksisterende kategoriserede område for at formindske den meget alvorlige biodiversitetskrise.
Verdens Skove ser positivt på de konkrete mål i forslaget, herunder målet om at øge biodiversiteten i
skovøkosystemer, samt de mere overordnede mål om at genoprette alle økosystemer i dårlig tilstand
inden 2050. Verdens Skove ser forslaget som helt nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætningerne
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0012.png
i biodiversitetsstrategien, hvorfor man finder, at Danmark bør arbejde for at forslaget ikke udvandes
eller svækkes, men i stedet styrkes, blandt andet ved at hæve målene fra 90 pct. til 100 pct. i 2050.
Verdens Skove savner en sammenkobling mellem forslaget og målene i EU’s Biodiversitetsstrategi
om,
at 30 pct. af EU’s landjord og marine områder skal beskyttes, hvoraf 10 pct. skal være strengt
beskyttet. Verdens Skove finder, at genopretning og beskyttelse hænger tæt sammen, og det ville være
på sin plads, at nogle af de genoprettede økosystemer under dette forslag også senere hen opnår
beskyttelse
–
måske endda streng beskyttelse.
I forhold til skovenes rolle glæder Verdens Skove sig over, at målene rækker ud over Natura 2000, og
opfordrer Danmark til at arbejde for, at dette bliver fastholdt. Man finder, at krav til genopretning af
skovøkosystemer ikke bør udvandes eller på anden måde forringes. Verdens Skove finder, at Danmark
bør arbejde for, at Kommissionen skal godkende medlemsstaternes mål for tilfredsstillende niveau for
genopretning af skovøkosystemer, og at der bør fastsættes fælles mål og standarder, da Verdens Skove
finder, at der skabes risiko for, at barren sættes for lavt, hvis medlemsstaterne selv fastsætter målene.
Verdens Skove finder, at der mangler konkrete muligheder for Kommissionen til at sikre opretholdelse
af de fastsatte mål i forslaget. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for, at det eksempelvis
indskrives, at Kommissionen kan komme med direkte krav til medlemsstaterne
naturgenopretningsplaner, eller indskrives specifikke konsekvenser, hvis man ikke når
målsætningerne.
Verdens Skove bemærker, at det er helt essentielt, at medlemsstaterne kommer i gang så hurtigt som
muligt, da biodiversitetskrisen er presserende, og man finder derfor, at Danmark bør arbejde for, at
tidsperioden til at udforme nationale genopretningsplaner forkortes fra 24 til 12 måneder, og at
planerne revideres hvert 5. år frem for hvert 10. år. Det bemærkes videre, at Danmark bør arbejde for,
at der kommer konkrete mål for, hvornår ”god tilstand”
er opnået, og at dette vurderes af
Kommissionen.
Verdens Skove opfordrer til, at bestemmelserne om adgang til retfærdighed ikke udvandes, herunder
at det skal være uden omkostninger at klage. Adgangen til at klage bør også forbedres, bl.a. ved at
tilføje en reference til Aarhus Konventionen.
Endelig støtter Verdens Skove op om de konkrete mål for at sikre grønne urbane områder, men er
bekymret for, hvordan der sikres biodiversitet, når målene blot er baseret på kvantitet.
Verdensnaturfonden (WWF) støtter forslaget om en forordning om naturgenopretning idet man
finder, at det vil være en afgørende og nødvendig mulighed for at bringe naturen tilbage i Europa.
WWF finder, at forslaget indeholder stærke elementer som f.eks. det overordnede mål om
arealbaserede genopretningsforanstaltninger på 20 % af EU's land- og havareal inden 2030 samt
tidsbundne og resultatbaserede genopretningsforpligtelser og mål for naturtyper og økosystemer.
WWF bemærker, at disse vil forpligte medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til at
genoprette sårbare arter og deres levesteder i land- og havområder, der i øjeblikket ifølge WWF
overudnyttes af intensiv praksis og produktionsaktiviteter. Desuden finder WWF det positivt, at
medlemsstaterne skal udarbejde nationale genopretningsplaner med de vigtigste elementer om, hvad
der skal genoprettes, hvor og hvordan det skal finansieres. Endvidere bemærker WWF, at
Kommissionens revision og den dermed forbundne forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse
deres planer i overensstemmelse hermed ser lovende ud med henblik på at sikre, at planerne giver
resultater.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0013.png
WWF opfordrer til, at forordningen vedtages uden forsinkelse, og at den styrkes, hvor det er
nødvendigt. De vigtigste punkter, der efter WWFs opfattelse kræver en styrkelse, er følgende: 1)
Styrkelse af forvaltningen for at sikre, at medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for deres bidrag til det
overordnede mål for hele EU; 2) øge ambitionsniveauet for de arealbaserede genopretningsmål både
med hensyn til tidsplan og det areal, der skal genoprettes; 3) målene for genopretning af havmiljøet
bør ikke være afhængige af den fælles fiskeripolitiks procedurer, og der bør tilføjes en
beskyttelsesmekanisme for at sikre, at medlemsstaternes manglende evne til at nå til enighed om en
fælles henstilling ikke underminerer gennemførelsen af effektive genopretningsmål; 4) forordningen
bør fastsætte kvantificerede og tidsbestemte mål for at fjerne hindringer. Medlemsstaterne bør
forpligtes til at genoprette 15 % af flodlængden til frit flydende floder. Den nuværende tekst, der ifølge
WWF primært omhandler forældede hindringer, begrænser bestemmelsens anvendelsesområde og bør
udgå. Prioriteringen af hindringer bør i stedet foretages på nationalt plan eller på
vandløbsoplandsniveau ved hjælp af en vurdering fra sag til sag, hvor der tages hensyn til hindringens
specifikke formål og de økologiske fordele ved fjernelse samt behovet for at sikre forbindelsen mellem
marine økosystemer og ferskvandsøkosystemer; 5) mål om genopretning af drænede tørveområder bør
udvides til også at omfatte andre former for arealanvendelse end landbrug, f.eks. skovbrug. Der skal
være en klar forpligtelse til at genoprette alle nedbrudte tørveområder uanset den nuværende
arealanvendelse, og det skal præciseres, at alle drænede tørveområder skal genoprettes og vådlægges.
Desuden bør målene for genopretning af tørveområder generelt øges både med hensyn til tidsrammer
og areal; 6) i forhold til de indikatorbaserede mål for genopretning af landbrugs- og skovøkosystemer
savner WWF kvantificerede, tidsbundne mål og finder, at der er behov for en klar ramme og vejledning
om de minimumskrav, som medlemsstaterne skal opfylde for at definere disse tilfredsstillende
niveauer; 7) forslaget bør indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at vurdere den eksisterende
EU-støtte til naturgenopretning og undersøge mulighederne for at udvide denne støtte, f.eks. ved at
oprette særlige midler til naturgenopretning i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's flerårige
finansielle ramme; og 8) overholdelsesstrukturen skal gøres mere robust for at muliggøre håndhævelse
og korrekt overvågning og sikre, at hver enkelt medlemsstat bidrager retfærdigt til det overordnede
mål.
Sagen har været i høringen i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 29. november 2022.
Green Power Denmark finder det afgørende, at der ikke træffes beslutning om forslaget før end de
nødvendige konsekvensanalyser foreligger. Relateret til forordningen om en ramme for fremskyndelse
af udbredelsen af vedvarende energi understreger Green Power Denmark behovet for at sikre
sameksistens, herunder særligt mellem naturgenopretning og vedvarende energi, som en del af
naturgenopretningsforslaget. Desuden finder Green Power Denmark det bekymrende, at der
fremlægges forslag til to forordninger med så stort et overlap i interessefelt, uden at der i Green Power
Denmarks optik tages højde for sameksistens, herunder også sameksistens i forhold til hvordan
forordningerne skal arbejde sammen.
Tænketanken Hav opfordrer Miljøministeriet til at dele analysen af forslagets konsekvenser, når den
foreligger og understreger i den forbindelse, at Kommissionen har estimeret, at fordelene ved
naturgenopretning generelt overstiger omkostningerne, og at der også vil være omkostninger ved ikke
at gøre en indsats for at standse tabet af natur. Tænketanken Hav understreger behovet for, at der
afsættes væsentlige midler til den nationale implementering, herunder i forhold til at overholde
tidsfrister frem for at udskyde indsatserne. Tænketanken Hav har forståelse for behovet for en vis
fleksibilitet i den nationale implementering, men understreger samtidig, at det er vigtigt, at øget
fleksibilitet ikke betyder, at forslagets overordnede mål reelt ikke opnås. Man opfordrer derfor til, at
regeringsholdningen justeres således, at det fremgår, at fleksibiliteten sikres uden at gå på kompromis
med ambitionerne i forslaget. Tænketanken Hav finder det helt afgørende, at der anlægges en bredere
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0014.png
tilgang til naturgenopretning, end man hidtil har haft under habitatdirektivets marine elementer, som
man ikke finder er dækkende for havmiljøets økosystemer. I forhold til regeringens holdning om
definitioner finder Tænketanken Hav derfor, at det bør fremgå, at forslagets definitioner bør afspejle,
at havområdet er dækket af flere forskellige miljø- og naturdirektiver og -regelsæt, herunder
havstrategidirektivet.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger behovet for at Kommissionens estimater over
de positive økonomiske effekter af forslaget (herunder et årligt overskud for Danmark på næsten 3
mia. EUR, svarende til ca. 22,3 mia. DKK) reflekteres i regerings stillingtagen hertil.
DN fremhæver desuden vigtigheden af, at man i forhandlingerne af forslaget ikke sænker
ambitionerne omkring forpligtelsen til at sikre mål om naturgenopretning i EU. I forhold til tidsfrister
for udarbejdelse af nationale genopretningsplaner har DN forståelse for, at det kan tage tid at
udarbejde disse, men finder samtidig, at det bør fremgå af regeringens holdning, at tidsfrister skal
sikre opnåelse af forslagets mål i hhv. 2030, 2040 og 2050.
Landbrug & Fødevarer udtrykker generel opbakning til regeringens holdning, omend man stadig
overordnet set er bekymret for konsekvenserne af forslaget. Man finder det positivt, at konsekvenserne
af forslaget analyseres og fremhæver i den forbindelse vigtigheden af, at se på betydningen af konkrete
arealmål for anvendelsen af arealet. Inddragelse af lodsejere understreges som afgørende.
Verdensnaturfonden (WWF) er bekymret for udvanding af forslaget i forhandlingerne. WWF
understreger ønsket om, at fordelene ved naturgenopretning indgår i analysen af de økonomiske
konsekvenser af forsalget, herunder betydningen af naturtiltag for klimaindsatser. WWF opfordrer til
interessentinddragelse i det økonomiske analysearbejde. Desuden fremhæver WWF vigtigheden af at
tage implementering af de kommende globale naturmål med i betragtning i behandlingen af forslaget.
I forhold til tidsfrister fremhæver WWF, at man, selvom der kan være behov for øget kortlægning
særligt af marine områder, finder, at der allerede nu er tilstrækkelig viden til at udarbejde
genopretningsplaner og igangsætte naturgenopretningsaktiviteter.
Dansk Industri (DI) finder det positivt, at man analyserer konsekvenserne. Endvidere finder man det
positivt, at der lægges op til fleksibilitet i forhold til nationale tiltag. Endelig fremhæver DI vigtigheden
af, at man kan bruge træ og biomasse fra naturområder i industrien.
Dansk Skovforening finder det positivt at man analyserer konsekvenser. Man opfordrer til øget fokus
på kvalitet i naturgenopretningstiltag, fremfor hvad man opfatter som i for høj grad, at have fokus på
kvantitet og målsatser for arealer. Da implementeringen af en kommende forordning vil påvirke ned
på ejendomsniveau, fremhæves vigtigheden af, at inddrage lodsejere og generelt at sikre respekten for
ejendomsretten.
Danmarks Jægerforbund udtrykker opbakning til at styrke naturgenopretning i både Danmark og EU
og fremhæver, at man med forslaget ser en ambitiøs plan, der kan vende udviklingen for
agerlandsfugle i landbrugsøkosystemet.
Sagen er i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 22. marts 2023.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne har generelt budt forslaget velkommen og udtrykt opbakning til forslagets
overordnede formål og ambitionsniveau. Mange medlemsstater har samtidig udtrykt væsentlige
bekymringer over forslagets økonomiske konsekvenser, herunder ønske om EU-medfinansiering, samt
behov for at tage hensyn til nationale forhold i forslagets genopretningsmål og
–forpligtelser.
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0015.png
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og bakker op om formålet om forbedring af
natur og biodiversitet. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen
i EU, jf. rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030.
Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom
energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter.
Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt
indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette gælder bl.a. genopretningsmålene for marine
økosystemer, der forventes at være vanskelige at opnå i betragtning af de arealmæssige behov til
planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding, transportinfrastruktur og
bundslæbende fiskeri. Regeringen ønsker at opretholde muligheden for et økonomisk bæredygtigt
fiskeri. Genopretning af 90 pct. af hele det danske havareal til god tilstand kan derfor være
begrænsende for politiske aftaler og mål om udrulning af vedvarende energi, som bl.a. fremlagt i
Esbjergerklæringen om anvendelse af Nordsøen. Det gælder endvidere genopretningsmål på
landbrugsøkosystemer, hvor merudtag af lavbundsjorde frem mod 2050, genoprettelse af
landskabstræk med høj biodiversitet samt krav om øget optag af kulstof i mineraljorde, vurderes at
være både indgribende og byrdefuldt for erhvervet.
Regeringen finder det centralt, at områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder
udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed
undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.
Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en klar forståelse af forslagets centrale begreber og
forpligtelser. Regeringen arbejder således for, at der etableres definitioner og bestemmelser, som bedst
muligt afspejler formålet med forslaget, giver retlig klarhed og samtidig giver mulighed for fleksibilitet,
så der ved implementeringen bl.a. kan tages hensyn til nationale forhold.
Regeringen finder det centralt, at forordningen ikke unødigt begrænser og giver mulighed for ved
implementeringen at tage hensyn til øvrige relevante planer og aktiviteter, herunder bl.a.
klimatilpasningsindsatser, nationale og europæiske planer for energisektoren i lyset af energikrisen og
behovet for mere grøn energi, fødevare- og landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, behovet for
råstofudvinding samt Forsvarets opgaveløsning og indsættelsesevne.
Regeringen finder, at genopretningsmål- og forpligtelser til medlemsstaterne bør sammentænkes med
eksisterende EU-regulering,
herunder EU’s natur-
og vanddirektiver samt Fit for 55-pakken, revision
af VE-direktivet og forslag om REPowerEU samt den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Forordningen
bør således give mulighed for, at medlemsstaterne sammentænker relevante planer og indsatser iht.
direktiverne. Det bør således også være muligt at sammentænke krav til overvågning og rapportering
med eksisterende forpligtelser for at begrænse administrative byrder, og det er væsentligt, at krav
hertil giver mulighed for at belyse udvikling i naturens tilstand.
Regeringen finder det væsentligt, at tidsfristen for udarbejdelse af den første nationale
genopretningsplan giver tilstrækkelig mulighed for udarbejdelse af planerne, herunder bl.a. i forhold
til kortlægning, beskrivelse af indsatser, høring og miljøkonsekvensvurdering.
Regeringen finder, at bemyndigelser til Kommissionen bør vedrøre ikke-væsentlige forhold og være
afgrænset i forhold til formål, indhold, omfang og varighed.
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680549_0016.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt den 18. juli 2022.
Et revideret grund- og nærhedsnotat, inkl. høringssvar, blev oversendt den 23. september 2022.
Samlenotat blev oversendt den 1. december 2022 forud for rådsmøde (miljø) den 20. december 2022.
Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
16