Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 225
Offentligt
2679991_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. marts 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførsels-
forordning om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien (ko-
mitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsproduk-
ter den 30. marts 2023.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Grundnotat om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien, komitésag
2679991_0002.png
Den 22. marts 2023
FVM 253
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførselsforordning om ekstraordinær
støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om ekstraordinær støtte på 56,3 mio. euro (ca. 419 mio. kr.) til
korn- og oliefrøsektorerne i udvalgte medlemsstater (komitesag). EU’s alternative fragtruter har væ-
ret med til at sikre fortsat eksport fra Ukraine, men den store mængde landbrugsprodukter har ifølge
Kommissionen været med til at skabe usikkerhed på markedet i visse medlemsstater med tæt belig-
genhed til Ukraine, særligt Bulgarien, Polen og Rumænien. Kommissionen foreslår derfor, at der med
hjemmel i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013) anvendes midler fra landbrugsreserven
til ekstraordinær midlertidig støtte til disse medlemsstater for at opretholde produktionen af speci-
fikke afgrøder. Den ekstraordinære støtte skal ifølge forslaget anvendes til at kompensere de landbru-
gere, der lider økonomiske tab som følge af usikkerhed på de omtalte medlemsstaters markeder. Med-
lemsstaterne gives mulighed for op til 100 pct. national medfinansiering. Tildelingen skal ske på bag-
grund af objektive kriterier og må ikke medføre konkurrenceforvridning. Forslaget vurderes ikke at
berøre beskyttelsesniveauet i EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Mar-
kedsordning for Landbrugsprodukter den 30. marts 2023. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførselsforordning om ekstraordinær støtte til sektorer for
korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013 af 17.
december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, særlig artikel 221, stk. 1.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Markedsordning for Land-
brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden
for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Grundnotat om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien, komitésag
forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kva-
lificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver ap-
peludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver ap-
peludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsproduk-
ter den 30. marts 2023.
Formål og indhold
Forslaget fremsættes på grund af den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende anvendelse af
alternative fragtruter mellem Ukraine og EU. Her vurderes store mængder af importerede landbrugs-
produkter at forstyrre markedet i medlemsstater, som grænser op til Ukraine og i områder tæt ved vig-
tige transportknudepunkter. Dette medfører ifølge Kommissionen, at prisen på korn lokalt er faldet med
konsekvenser for erhvervets rentabilitet i de berørte områder.
Forslaget fremsættes således med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning
1308/2013) om foranstaltninger til løsning af specifikke problemer, der vil kunne forårsage en hurtig
forværring af produktions- og markedsforhold, med henblik på at minimere de negative konsekvenser
af de alternative fragtruter mellem Ukraine og EU for landbrugserhvervet i påvirkede medlemsstater for
så vidt angår afgrøderne hvede, rug, byg, majs raps og solsikke i regionen, som ellers ville risikere at se
kraftig nedgang.
Kommissionen har fremsat forslag om at stille et beløb på 56,3 mio. euro fra den såkaldte landbrugsre-
serve til rådighed. Landbrugsreserven udgør 450 mio. euro årligt (jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/2116). Kommissionen foreslår, at støtten fordeles med 16,75 mio. euro til
Bulgarien, 29,5 mio. euro til Polen og 10,05 mio. euro til Rumænien. Hertil kommer muligheden for
national medfinansiering på op til 100 pct. af støttebeløbet.
Det støtteberettigede beløb beregnes på baggrund af det forventede tab i produktionsværdi for udvalgte
afgrøder. Medlemsstaterne skal anvende midlerne til at kompensere de landbrugere, der lider økono-
miske tab som følge af stigende import fra Ukraine. Det skal være på baggrund af objektive kriterier og
må ikke medføre konkurrenceforvridning.
Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2023 have meddelt Kommissionen, hvordan de forventer at
udvælge modtagere, udbetale midler og kontrollere målopfyldelsen. Udbetaling af støtten skal være af-
sluttet senest den 30. september 2023.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser ud over indvirknin-
gen på EU’s budget. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 56,3
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Grundnotat om ekstraordinær støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien, komitésag
2679991_0004.png
mio. euro. Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende til ca. 9,6 mio. kr.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke
at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes dog, at en fuld anvendelse
af den afsatte reserve kan medføre behov for at reducere den direkte indkomststøtte til landbrugere for
at opfylde reserven.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer har generelt stor forståelse for den svære situation efter den russiske invasion af
Ukraine, og de konsekvenser, som dette har for fødevareforsyningssituationen. Landbrug & Fødevarer
mener, at man skal være meget varsom med at anvende midlerne i landbrugsreserven. Dette skyldes, at
det kan risikeres, at det i sidste ende vil være alle de europæiske landmænd, herunder også danske land-
mænd, der skal betale for anvendelsen af reserven, hvis den ikke kan refinansieres via andre ledige mid-
ler fra EU’s landbrugsbudget. Derudover risikerer anvendelse af landbrugsreserven i nogle medlemssta-
ter, og ikke i andre, at skabe konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.
Generelt har priserne på bl.a. korn i EU været ekstraordinært høje, hvorfor der umiddelbart må være
tale om, at der i de berørte medlemsstater har været lavere prisstigninger, end der generelt har været i
resten af EU. Landbrug & Fødevarer finder det derfor meget uklart, hvorvidt der er tale om egentlige tab
for producenterne. For at undgå konkurrenceforvridning er det derfor helt centralt, at det sikres, at
eventuelle kompensationer til landmænd i de nævnte medlemsstater udelukkende gives til reelle, doku-
menterede økonomiske tab som følge af denne ekstraordinære markedssituation og ikke til forventede
tab i produktions-værdi. Endelig mener Landbrug & Fødevarer, at det ikke bør være muligt at supplere
med national medfinansiering.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven. Regeringen har dog forstå-
else for den ekstraordinære situation i visse medlemsstater grundet de ændrede handelsmønstre på
grund af krigen i Ukraine. Regeringen lægger vægt på, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på
objektive kriterier, der viser, at der er særlige udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlems-
stater. Regeringen lægger endvidere vægt på, at muligheden for national medfinansiering begrænses
mest muligt. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3