Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 222
Offentligt
2679929_0001.png
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023-1073
Den 21. marts 2023
Statusredegørelse 2022 for aktiviteter under Kemiindsats 2022-25
Ifølge aftalen af 19. januar 2022 om ny Fælles Kemiindsats 2022-25 skal der årligt
udarbejdes en kort redegørelse for status over aftalen.
Status for de enkelte aktiviteter under aftalen er angivet nedenfor.
1.
1.1.
Ansvarlig grøn kemi i en bæredygtig verden
Forhandlinger af EU’s Kemikaliestrategi
Miljøministeriet bidrager til implementeringen af EU’s Kemikaliestrategi for
bæredygtighed. Som følge af EU’s Kemikaliestrategi skal dele af EU’s
kemikalielovgivning revideres og moderniseres, og i den forbindelse sender
Miljøministeriet høringssvar med danske mærkesager til EU-Kommissionens
forberedende arbejde samt deltager i de efterfølgende EU-forhandlinger af
forslagene. I dette arbejde inddrages Miljøstyrelsen med faglig og teknisk viden om
fareidentificering, risikovurdering og regulering af kemikalier.
I 2022 har Miljøministeriet indsendt høringssvar til den offentlige høring til det
forberedende arbejde til revision og modernisering af:
- REACH-forordningen
1
- CLP-forordningen om klassificering og mærkning
2
- Kosmetikforordningen
3
- Legetøjsdirektivet
4
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om
kosmetiske produkter.
4
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav
til legetøj.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0002.png
-
-
RoHS-direktivet om kemiske stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
5
Detergent-forordningen om vaske- og rengøringsmidler
6
Der er i de danske besvarelser og ved møder givet udtryk for danske
hovedprioriteter, særligt i forhold til at få de farligste kemikalier ud af
forbrugerprodukter og at få etableret nye fareklasser under CLP for
hormonforstyrrende stoffer og de mest miljøskadelige stoffer.
I 2022 har der kørt forhandlinger om revisioner af F-gas forordningen om
fluorholdige drivhusgasser
7
og Forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer
8
.
Kommissionen fremsatte forslag til revision af CLP forordningen 19. december
2022.
Miljøministeriet har deltaget i en række møder om udviklingen af EU’s
kemikaliepolitik bl.a. møder om revisionen af EU’s generelle kemilovgivninger
REACH forordningen og CLP forordningen, og ved high level møde arrangeret af
det franske formandskab.
I forbindelse med EU’s Kemikaliestrategi har EU-Kommissionen nedsat en
arbejdsgruppe om ”One substance, one assessment”, hvor Fødevarestyrelsen og
Miljøstyrelsen, i samarbejde med Miljøministeriets departement repræsenterer
Danmark. I 2022 har arbejdet bestået i deltagelse af møder afholdt af EU-
Kommissionen samt besvarelse af Kommissionens offentlige høring om konceptet
samt om en langsigtet finansiering af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA.
Danmark har sammen med ligesindede lande gennem REACH Up samarbejdet
sendt flere breve til Kommissionen omkring forventninger til revisionen af REACH
og presset på for, at revisionen af REACH ikke bliver yderligere forsinket.
1.2.
Center for klimavenlige kølemidler
Centeret for klimavenlige kølemidler har været på stand-by i nogle år pga.
manglende finansiering. I det første år af Kemiindsatsen 2022-2025 har
Miljøstyrelsen derfor fokuseret på to overordnede aktiviteter:
- Gennemgang af den eksisterende hjemmeside
www.kølemidler.dk
og
forberedelse til flytning af denne til Miljøstyrelsens eget IT-system.
-
Planlægning af workshop for industrien, som skal
afdække væsentlige
barrierer for overgangen til klimavenlige kølemidler og hvilke rådgivnings-
og informationsaktiviteter, der kan være med til at afhjælpe disse. Pga.
regeringsforhandlinger blev selve workshoppen først afholdt i januar
2023. Til workshoppen var inviteret repræsentanter fra hele køle- og
5
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om
vaske- og rengøringsmidler.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om
fluorholdige drivhusgasser.
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om
stoffer, der nedbryder ozonlaget.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
varmepumpebranchen og repræsentanter for alle aktørroller (kunder,
interesseorganisationer, komponentproducenter, installatører og
servicevirksomheder, videncentre, myndigheder, standarder, samt
uddannelser).
2.
Et giftfrit miljø, sikre fødevarer, sikre danske
arbejdspladser og trygge forbrugere – håndtering af skadelig kemi
2.1.
EU regulering af skadelige stoffer (REACH / CLP)
I 2022 blev en lang række sager behandlet i REACH-komitéen, herunder 43 sager
om godkendelse til fortsat anvendelse af stofferne chrom og nonyl- og
oktylphenyletoxylater, 4 sager om anvendelsesbegrænsning af hhv. coboltsalte, bly
i PVC, formaldehyd og mikroplast og derudover, om stoffet resorcinol skal anses
som et særligt problematisk stof som følge af dets hormonforstyrrende egenskaber,
automatisk forbud mod anvendelsen af flere kræftfremkaldende stoffer og stoffer,
der er skadelige for arveanlæggene og forplantningsevnen i blandinger til
forbrugere, samt en revision af de testmetoder, der anvendes til at afklare, om
kemikalier har skadelige egenskaber.
I 2022 indsendte Danmark til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tre nye
forslag til fareklassificering under CLP-forordningen. Parfumestoffet methyl-oct-
2-ynoate foreslås klassificeret for hudallergi i kategori 1A, og Danmark foreslår, at
den eksisterende klassificering for hudallergi for stoffet 2,3-epoxypropyl o-tolyl
ether (EPOTE), der bruges i lim, skærpes til kategori 1A. Forslaget for et andet
parfumestof, eugenol, som hudallergifremkaldende i kategori 1A, blev genindsendt
i 2022. Forslaget blev oprindeligt indsendt til ECHA i december 2021, men på
anmodning fra ECHA har Danmark afventet et dossier fra Spanien for stoffet i
forhold til identificering af andre farer. Alle ovennævnte tre forslag forventes
behandlet i Risikovurderingskomitéen (RAC) i løbet af 2023.
Endvidere er to danske klassificeringsforslag, indsendt til ECHA i 2020, blevet
behandlet af ECHAs Risikovurderingskomité (RAC) i 2022. Det gælder
parfumestoffet helional (α-methyl-1,3-benzodioxole-5-propionaldehyde) og
bindemidlet EPDA (2,3-epoxypropyl neodecanoate). RAC var enige i begge forslag
og har således givet Kommissionen anbefaling om at klassificere helional for
hudallergi kategori 1B, og EPDA for hudallergi kategori 1A samt for at kunne give
skader på arvematerialet (DNA) i kategori 2.
Klassificering af bly, som farlig for miljøet, blev, på baggrund af et dansk forslag,
efter drøftelse i Kommissionen i efteråret 2020, returneret til RAC til
genovervejelse af, om der skulle sondres mellem faren for stoffet i
pulverform/massiv form og til vurdering af et nyt studie. Efter RACs stadfæstelse
af komitéens anbefaling af, at der ikke bør skelnes mellem pulver- og massiv form i
forhold til i klassificeringen for vandmiljøeffekter, har der i 2022 været indledende
diskussioner i Kommissionen, hvor Danmark har bidraget aktivt, men der er
endnu ikke truffet en endelig beslutning.
Medlemsstatskomitéen i ECHA (MSC) vedtog i 2022 at optage stoffet
isobutylparaben på kandidatlisten af SVHC-stoffer (særligt problematiske stoffer)
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
under REACH-forordningen på baggrund af et forslag indsendt af Danmark i
august 2022. Isobutylparaben er udpeget til listen på baggrund af dets
hormonforstyrrende effekter i mennesker og følger optagelsen fra 2020 af det nært
beslægtede stof butylparaben på kandidatlisten.
Forud for SVHC-forslaget udarbejdede Danmark en vurdering af mulighederne for
risikohåndtering (’Risk Management Option Analysis’ eller RMO-analyse), hvor
den foretrukne risikohåndteringsmulighed var identificering som SVHC-stof.
Endeligt arbejder Miljøstyrelsen i samarbejde med flere andre EU medlemslande
på at udarbejde et forslag til en bred anvendelsesbegrænsning under REACH-
forordningen, der har til formål at begrænse alle ikke-essentielle anvendelser af
PFAS i EU. Samtidig har Miljøstyrelsen deltaget i det forberedende arbejde med et
forslag til en EU-anvendelsesbegrænsning af hudallergener i forbrugerblandinger
og artikler. Disse forslag til anvendelsesbegrænsninger behandles særskilt under
henholdsvis aktivitet 2.3 og 2.4.
I forhold til arbejdet med EU-regulering af kemiske stoffer deltager Miljøstyrelsen
aktivt i komitéer og ekspertgrupper, hvor både Danmarks og andre landes forslag
til regulering af problematiske stoffer under REACH og CLP vurderes og
kommenteres (se under 2.2).
2.2.
REACH / CLP – DK bidrag til arbejdsgrupper og komitéer
Miljøstyrelsen deltager fast i tre komitéer i ECHA: MSC (medlemsstatskomitéen),
der bl.a. behandler forslag ifm. dossier- og stofvurdering og forslag til optagelse på
kandidatlisten af SVHC-stoffer (særligt problematiske stoffer) under REACH; RAC
(risikovurderingskomitéen), der sammen med SEAC (den socioøkonomiske
komité) vurderer og giver anbefalinger til Kommissionen om
godkendelsesansøgninger og begrænsningsforslag under REACH. RAC vurderer
også klassificeringsforslag under CLP-forordningen og udarbejder det
videnskabelige grundlag for fastsættelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet
(Occupational Exposure Limits, OELs) mhp. at give anbefalinger til
Kommissionen.
Miljøstyrelsen deltager desuden i en række ekspertgrupper og arbejdsgrupper,
herunder ekspertgruppen for hormonforstyrrende stoffer, ekspertgruppen for
persistente, bioakkumulerbare og toksiske (PBT) stoffer og ekspertgruppen for
risikohåndtering af problematiske stoffer samt arbejdsgruppen for petroleum- og
kulafledte stoffer og arbejdsgruppen for stoffer, der udgøres af mere end én
konstituent. Komitéerne og ekspertgrupperne har en central funktion i
videnskabelige vurderinger, som danner baggrund for reguleringsarbejdet, og
behandler en lang række forslag. Ved aktiv deltagelse i dette arbejde har
Miljøstyrelsen påvirket EU's kemikalieregulering via de forslag, som udarbejdes af
Danmark og i høj grad også ved at kommentere på forslag, som udarbejdes af
andre EU-medlemslande samt ECHA.
2.3.
EU forbud mod per- og polyfluorerede stoffer (PFAS)
Miljøstyrelsen indledte i januar 2020 initiativet omkring at udarbejde et forslag til
en bred anvendelsesbegrænsning under REACH-forordningen, der har til formål
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
at begrænse anvendelsen af alle PFAS i EU. Begrænsningsforslaget er
færdigudarbejdet og fremsendt til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i
januar 2023. Forslaget behandles i ECHAs udvalg for risikovurdering (RAC) og
socioøkonomiske analyser (SEAC) i 2023-2024. Miljøstyrelsen samarbejder med
de kompetente myndigheder i Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge omkring
udarbejdelse af begrænsningsforslaget.
I forbindelse med et andet EU-begrænsningsforslag om brugen af PFAS i
brandslukningsskum, har Miljøstyrelsen ønsket at undersøge potentielle
konsekvenser af en tidligere dansk udfasning af PFAS-holdigt
brandslukningsskum til øvelsesformål. Miljøstyrelsen har derfor gennemført en
kortlægning af brugen af PFAS-holdigt og PFAS-frit brandslukningsskum ved
brandskoler og brandøvelsespladser i Danmark. På baggrund af kortlægningen
besluttede miljøministeren i januar 2023 at iværksætte udarbejdelse af en
bekendtgørelse om forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser
med ikrafttræden 1. januar 2024.
2.4.
og artikler
Bedre EU-regulering af hudallergi i forbrugerblandinger
Miljøstyrelsen bidrog sammen med Frankrig og Irland i 2. halvdel af 2022 til
Tysklands indledende arbejde med at udarbejde et forslag til en
anvendelsesbegrænsning under REACH-forordningen af blandinger, som er
fareklassificeret som hudallergifremkaldende. Begrænsningsforslaget forventes
fremsendt til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i 2024.
2.5.
Kombinationseffekter
I forlængelse af Kommissionens kemikaliestrategi er formålet med indsatsen at
yde større beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed ved udsættelse for
kombinationseffekter. Implementering af en Mixture Assessment Factor (MAF) vil
hjælpe til med at realisere dette.
I april 2022 afholdte EU-Kommissionen en interessentworkshop vedrørende den
løbende debat om definitionen på MAF. Miljøministeriet bidrog til og indsendte
efterfølgende input til EU-Kommissionens forslag, som præsenteret på
workshoppen.
Fremadrettet udvikling i forhold til introduktionen af MAF i EU’s
kemikalielovgivning afventer processens fremskridt på EU-niveau.
2.6.
Globalt arbejde
På det 10. partsmøde under Stockholmkonventionen om persistente, organiske
miljøgifte støttede Danmark optagelsen af stofgruppen PFHxS, dets salte og
PFHxS-relaterede stoffer under konventionen, uden undtagelser for forsat
anvendelse. PFHxS, dets salte og PFHxS-relaterede stoffer hører til gruppen af
organiske fluorforbindelser (PFAS). Forbuddet skal implementeres i EU's POP-
forordning i 2023. På det 4. partsmøde under Minamatakonventionen om kviksølv
blev anvendelsen af kviksølv forbudt i en række nye produkter. Under
Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke ved handel med
visse farlige kemikalier støtter Danmark arbejdet med at undersøge mulighederne
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
for, om Rotterdamkonventionens effektivitet kan øges ved at ved tilføjelse af et nyt
bilag, så nye stoffer kan optages under konventionen ved kvalificeret flertal blandt
konventionens parter, hvis der ikke kan opnås konsensus.
2.7.
Kortlægning og sundhedsmæssige vurderinger af
forbrugerprodukter
Undersøgelser af forbrugerprodukter bruges til at vurdere, om der er produkter på
markedet, som udgør en risiko for forbrugernes sundhed eller for miljøet på grund
af deres indhold af kemikalier. Der er fokus på at afdække behovet for yderligere
regulering af kemikalier i forbrugerprodukter. Miljøstyrelsen har i 2022
offentliggjort to undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter:
Kemiske
analyser og risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer i produkter til
gravide og børn
samt
Kortlægning af Pesticider i blomster fra lande uden for EU.
Miljøstyrelsen har igangsat yderligere fire nye undersøgelser af kemikalier i
forbrugerprodukter i 2022, som forventes publiceret i 2023:
1.
Kortlægning og risikovurdering af fødevareproteiner i kosmetiske
produkter
2. Kortlægning og miljøvurdering af rengøringsmidler til udendørs brug
3. Kortlægning og risikovurdering af kemikalier fra gamingudstyr
4. Analyse, sundheds- og miljøvurdering af pesticider i afskårne blomster fra
lande uden for EU
I de projekter, der er igangsat i 2022, har Miljøstyrelsen prioriteret at undersøge
produkter fra e-handel, som tilbydes til danske forbrugere både fra netbutikker i
Danmark, fra EU og fra lande uden for EU. Målet er at kunne redegøre for, om der
er forskel på sikkerheden ved produkterne afhængig af salgslokationen.
Projekterne om gamingudstyr og rengøringsmidler har endvidere kontrolleret de
udtagne produkter for indhold af allerede regulerede stoffer.
De afsatte midler i Kemiindsats 2022-25 til undersøgelser af forbrugerprodukter i
2022 finansierer delvist de planlagte projekter, og finansieringen er suppleret med
interne midler fra Miljøstyrelsen.
2.8.
Forbrugerrådet TÆNK Kemi
-
-
Forbrugerrådet Tænk Kemi tester og undersøger
forbrugerprodukter,
og rådgiver
forbrugerne om den uønskede kemi i forbrugerprodukter. Formålet for
Forbrugerrådet Tænk Kemi er:
at give forbrugerne mulighed for let at vælge produkter uden uønsket kemi
at bidrage til bedre regulering af kemikalier i forbrugerprodukter.
I 2022 gennemførte Forbrugerrådet Tænk Kemi 19 test af forbrugerprodukter,
herunder forskellige typer af kosmetik og personlig pleje, vaske- og
rengøringsmidler, produkter beregnet til børn og fødevareemballage. Produkterne
blev vurderet A, B eller C alt efter indholdet af uønsket kemi (kemikalier, der er
hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, allergifremkaldende, miljøbelastende,
eller mistænkt for at være det), og i 2022 indeholdt 54% af de 474 testede
produkter kemikalier, der gav vurderingen B eller C. Tallet er meget lig med
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
erfaringerne fra de foregående 7 år. Testene viser med meget få undtagelser, at der
altid er alternative produkter uden den uønskede kemi.
2022 betød også en udvidelse af produkttyper i den gratis app Kemiluppen. I
december 2022 blev appen relanceret, og nu kan forbrugerne ud over kosmetik og
plejeprodukter, også scanne vaske- og rengøringsmidler, og med det samme få at
vide, om der er uønsket kemi i produkterne. Inden lancering var over 600
produkter vurderet efter dialog med bl.a. brancheforeninger og
producenter/forhandlere.
Kemiluppen er stadig meget populær med mere end 2,3 mio. scanninger i 2022,
svarende til 6.500 daglige scanninger. Siden lanceringen af den udvidede
Kemiluppen ligger antallet af scanninger ca. 2.000 scan højere per dag. I alt er
appen blevet downloadet 600.000 gange siden starten i december 2015.
Forbrugerrådet Tænk Kemi bidrog til forbedret regulering af kemilovgivningen ved
at svare på de mange høringer i forbindelse med EU Kommissionens
kemikaliestrategi. Der blev arrangeret debat om netop reguleringen af uønsket
kemi på Folkemødet med deltagelse af daværende fødevareminister Rasmus Prehn
og Miljøministeriet.
Forbrugerrådet Tænk Kemi deltog i standardiseringsarbejdet og ved at gøre
opmærksom på uønsket kemi i produkter ikke kun i Danmark, men også i
udlandet. Alle relevante test blev i 2022 oversat til engelsk og delt blandt relevante
aktører, herunder andre NGOer og beslutningstagere.
2.9.
E-handel: Kortlægning, kontrol og gode råd til
forbrugerne
Der er færdigudviklet en informationsindsats til børnefamilier, som sætter fokus
på risikoen for at bringe farlig kemi ind i hjemmet, når man handler online fra
netbutikker uden for EU. Lanceringen var planlagt til den 24. oktober 2022, men
blev udskudt og efterfølgende aflyst grundet Folketingsvalg. MST forventer at
gennemføre indsatsen i 2023.
Der er hen over året via sociale medier og hjemmeside givet konkrete råd til
forbrugerne om sikker kemi-handel online.
For kortlægningsdelen henvises til 2.7.
For kontroldelen henvises til 4.1.
Miljøministeriet har sammen med Erhvervsministeriet arbejdet på, at der i
forbindelse med forhandlingerne af den generelle produktsikkerhedsforordning
skulle være krav om, at der altid er en person, der kan stilles til ansvar for
produkters overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder at online
markedspladser bør varetage dette ansvar, når ingen andre gør. Kommissionens
vurdering er dog, at forordningen om digitale tjenester er til hinder herfor, hvorfor
der ikke var opbakning til et sådant krav.
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0008.png
2.10.
Forbrugerinformation om kemi i fødevarer
I 2022 har Fødevarestyrelsen udsendt i alt 224 opslag på styrelsens egne sociale
medier om kemi i fødevarer og fødevareemballage. Opslagene er udsendt primært
på Facebook-siderne ”Mad Med Mindre Kemi” (117 opslag), ”Fødevarestyrelsen” (53
opslag) samt på Fødevarestyrelsens Instagramplatform (54 opslag). Facebook-
platformene ”Fødevarestyrelsen” og ”Mad Med Mindre Kemi” har nu henholdsvis
ca. 52.000 og ca. 58.000 følgere. Fødevarestyrelsens-Instagram platform har ca.
22.000 følgere.
Opslagene om kemi i mad giver tips og konkrete råd til, hvad man med fordel kan
være opmærksom på, hvis man vil undgå uønsket kemi fra fødevarer og
fødevareemballage. Opslagene er ofte målrettet børnefamilier. F.eks. er der opslag
om at bruge/genbruge fødevareemballage rigtigt, fravælge rovfisk til børn og
gravide, samt at opbevare alkohol og sure fødevarer/drikkevarer i andet end
krystalservice. Også særlige tips til sæsonbetingede traditioner omkring mad eller
emballage har været prioriteret i 2022. Fødevarestyrelsen informerer også om kemi
i nye trends inden for kagebagning med legetøj eller byggematerialer, eller gamle
husmorråd om kamillete til spædbørn. Opslagene om kemi i fødevarer er stadig
nogle af de opslag, der har meget brugergenereret trafik og når naturligt langt ud,
ressourcerne taget i betragtning.
De seks animerede film om kemi i fødevarer, der blev lanceret i 2020, er udsendt
igen i 2022. Derudover er der i 2022 udviklet yderligere to film. Filmene fokuserer
på vejledning til sårbare grupper som gravide og børn, eller informerer om gode råd
til mindre uønsket kemi fra mad generelt. Filmene har haft stor rækkevidde igen i
2022. En film om ikke at bruge det varme vand fra hanen til te og kaffe, lavet i
samarbejde med Miljøstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, har haft en
rækkevidde på over en halv mio. i vinteren 2022, hvor elpriserne toppede.
Målrettet annoncering af opslag på Facebook i 2022 haft en rækkevidde på ca.
600.000 personer og fået ca. 2 mio. eksponeringer (antal gange annoncerne er
blevet vist på skærmen). Der har været ca. 30.000 interaktioner i form af f.eks.
likes, delinger, kommentarer og klik til
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/kend kemien
3.
Et solidt fagligt grundlag – troværdigt, relevant og
kompetent forarbejde til en ansvarlig og retfærdig kemikaliepolitik
3.1.
CeHoS
Formålet med Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) er at indsamle og
opbygge viden målrettet myndighedernes forebyggende arbejde inden for
hormonforstyrrende stoffer samt de skadelige egenskaber disse kan medføre.
Indsatsen vil med styrket fokus på humane effekter, sikre vidensopbygning og
forskning i hormonforstyrrende stoffer.
Til trods for en sen opstart i juni 2022 har centret igangsat ni projekter, hvoraf fire
er afsluttet i december 2022. Som afledning heraf er to nye projekter allerede
planlagt at påbegyndes i starten af 2023. Alle CeHoS-projekterne har
omdrejningspunkt i fremtidig beskyttelse af befolkningen og miljøet mod
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0009.png
hormonforstyrrende effekter, heriblandt afdækning af nye virkningsmekanismer,
udvikling af tests til identificering af hormonforstyrrende stoffer, non-target
biomonitorering samt bidrag til Danmarks Nationale Biobank, Statens Serum
Institut. Det forventes, at projekterne vil indbringe betydelig ny data i forbindelse
med udsættelse for hormonforstyrrende stoffer som afledning heraf.
Den årlige forskerworkshop blev afholdt fredag d. 2. december 2022 på
Rigshospitalet. Informationsdagen for 2022 er imidlertid blevet udsat til torsdag d.
23. marts 2023, da det ikke var muligt at finde en passende location til formålet i
2022. Der har været enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at flytte
informationsdagen permanent til om foråret, således at centrets aktivitet fordeles
mere jævnt henover året.
En opdatering af aktiviteter på centrets hjemmeside vil være en prioritet i starten
af 2023.
3.2.
Videncenter for allergi
Videncenter for Allergis overordnede formål at fortsætte den målrettede
videnopbygning om allergifremkaldende stoffer til understøttelse af
myndighedernes forebyggende arbejde, herunder særligt at danne et
videnskabeligt grundlag for regulering og kommunikationsindsatser.
Videncenter for Allergi har i 2022 haft særligt fokus på følgende områder:
-
Eksem og allergi over for kemiske stoffer blandt danske unge: En
landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15 og 19 år
viste, at 12.1% havde haft håndeksem i løbet af det sidste år. En tredjedel
rapporterer, at deres job var årsag eller medvirkende årsag til håndeksemet. I
alt 9% af de unge havde fået foretaget en allergitest, og de hyppigste årsager til
allergi var nikkel, konserveringsmidler og parfume. Eksem relateret til brug af
hudpleje-og kosmetiske produkter blandt unge analyseres aktuelt.
-
Håndeksem blandt frisører: Frisører er den erhvervsgruppe, der har den
højeste risiko for at udvikle arbejdsbetinget eksem, og eksemet opstår ofte i
læretiden. Videncentret har forsket i forebyggelse af dette i en årrække og har
medvirket til, at der på frisørskolerne blev indført obligatorisk undervisning i
det kemiske arbejdsmiljø og huden i 2011. I et nyt studie fra 2022 viser
Videncentret, at risikoen for håndeksem hos unge frisører er halveret efter
indførelsen af undervisning på skolerne. Resultaterne har været præsenteret
ved et heldagsmøde med EU-kommissionen.
-
Nikkelallergi: Videncentret har tidligere fundet, at 14,8% af øreringe indkøbt i
Danmark frigav nikkel i mængder, der overskrider grænseværdierne i EU-
lovgivningen. Den test (EN1811), der foreskrives til måling af nikkelfrigivelse i
lovgivningen er dyr og kompliceret, hvilket kan gøre, at den ikke altid tages i
brug. Videncentret arbejder på at få introduceret en simplere (spot)test, som
første trin i analysen, hvilket kunne gøre det lettere og hurtigere at få fjernet
genstande, som frigiver for meget nikkel.
Videncenter for Allergi har i 2022 publiceret 32 videnskabelige artikler i
internationale tidsskrifter om allergi, risikofaktorer og forebyggelse. Af disse
artikler er 56% udarbejdet i et internationalt samarbejde. Der er afsluttet 2 ph.d.-
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
studier om aluminiumsallergi hos børn og forebyggelse af håndeksem blandt
frisører.
3.3.
Testmetoder for hormonforstyrrende stoffer
Formålet med denne aktivitet er at udvikle nye følsomme testmetoder til afsløring
af kemikaliers påvirkning af hormonsystemer, der styrer stofskiftet,
reproduktionen og udviklingen hos både dyr og mennesker. En vigtig del er at
sikre, at ny viden hurtigst muligt bliver optaget i eksisterende og nye OECD-
testmetoder, for at give mulighed for bedre regulering af hormonforstyrrende
stoffer. Arbejdet inkluderer derfor både laboratorieforskning samt deltagelse i
ekspertgrupper i OECD og EU, hvor testmetoderne udvikles og implementeres.
Arbejdet vedrørende den humane sundhed udføres på Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), mens Syddansk Universitet (SDU) varetager udviklingen på
miljøsiden.
Alt nyt planlagt laboratoriearbejde er sat i gang, og igangværende projekter kører
planmæssigt: Fire målepunkter (endpoints) til påvisning af effekter på
thyroidhormonsystemet (skjoldbruskkirtlen) i fisk er endeligt fastlagt i tæt
koordinering med Horizon 2020-projektet Eurion (Horizon er et fælles EU-
forskningsprogram), og forberedelsen af deres inkorporering i eksisterende OECD-
testguidelines forløber planmæssigt. Undersøgelser af thyroidlignende effekter i
hvirvelløse dyr er påbegyndt. En vigtig forudsætning for udvikling af testmetoder,
som ikke inkluderer forsøgsdyr (reagensglas-metoder), er klarlæggelse af Adverse
Outcome Pathways (AOP), hvor hændelsesforløbet, fra et skadeligt kemikalie
kommer ind i en organisme, og til man har en skadevirkning, afdækkes. Projektet
har haft en høj aktivitet på området, idet 2 nye AOP’er er optaget på OECDs
arbejdsprogram, 3 AOP’er er videreudviklet og 4 nye er påbegyndt.
Endelig er betydelige ressourcer investeret i fagligt input til arbejdsgrupper i
ECHA, EFSA og OECD.
3.4.
PARC+ biomoniteringsindsats
Miljøstyrelsen deltager i PARC (nyt partnerskab om risikovurdering af kemikalier
under Horizon), som medlem af Governing Board, medlem af Grant Signatory
Board, National HUB Contact Point og Benenficiary til de danske Affilliated
Entities (involverede forskningsinstitutioner). I kraft heraf har Miljøstyrelsen
underskrevet kontraktdokumenterne Grant Agreement og Consortium Agreement,
deltaget i møder i ovennævnte Boards, kontaktet danske interessenter med henblik
på etablering af den danske HUB samt udformet første udkast til dennes
forretningsorden og forestået det første Nationale HUB-møde efter projektets
opstart den 1. maj 2022. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet samt indgået
nationale samarbejdsaftaler med de involverede danske forskningsinstitutioner i
PARC, og på den baggrund udbetalt det første EU-tilskud til disse.
For nuværende er der planlagt 16 projekter vedr. biomonitorering under PARC,
hvoraf 6 bygger på data, fund og/eller værktøjer fra HBM4EU (European Human
Biomonitoring Initiative) og 11 involverer danske forskningsinstitutioner.
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
3.5.
Fødevareforskning på Fødevareinstituttet / DTU
Helhedsvurdering af bæredygtig kost og effekten af behandling og
biotilgængelighed:
De første kosttyper til beregning af den samlede sundhedseffekt er udvalgt. Der vil
blive set på befolkningen opdelt på køn og alder, men også på livsstilsfaktorer og
forskellige socialgrupper for at kunne se nærmere på uligheden i sundhed. Et af
hovedformålene med projektet er at gøre udarbejdelsen af helhedsvurderinger
hurtigere og resultaterne mere synlige og forståelige.
Toksikologiske mekanismeudredning for forbedret risikovurdering af
kemikalier
:
Samspilseffekter mellem hormonsystemer
Projektet forløber planmæssigt. Resultater fra RNA-sekventering på testikler
eksponeret for thyroideaforstyrrende (skjoldbruskkirtlen) stoffer (MMI og Amitol)
ser lovende ud og understøtter, at nedsat thyroideahormonniveau har en effekt på
testikeludvikling. Det er endnu for tidligt at afgøre, hvilke molekylære mekanismer
der er involveret. Viden fra dette forsøg skal i kombination med et litteraturstudie
danne grundlag for to større dyreforsøg, hvor effekterne på testikeludvikling som
følge af eksponering for anti-androgent og thyroideaforstyrrende stoffer i isolation
og i kombination undersøges.
Mekanistisk forståelse af kemikaliers effekt på thyroideahormonsystemet
Projektet skrider planmæssigt frem og de første resultater er lovende og indikerer,
at de tre undersøgte stoffer virker igennem forskellige mekanismer in vivo (i levende
organisme). Det betyder, at udgangspunktet for øget mekanistisk forståelse af
thyreoiedahormonforstyrrende stoffer er etableret. Den resterende del af projektet
handler om molekylære undersøgelser af mekanismer og deres konsekvenser. Her
vil en øget forståelse kunne anvendes i risikovurderinger, hvor der i dag kun er
inkluderet viden om et fåtal af de mekanismer, der er relevante for
thyreoideahormonforstyrrelser og dermed hjerneudvikling.
Screening af kvaternære ammoniumforbindelser for hormonforstyrrende effekter
Projektet forløber planmæssigt. Der er blevet udvalgt et panel af kvaternære
ammoniumforbindelser (QACer), som varierer i kemisk struktur, samt kan give
information for QACer som for nyligt er blevet godkendt som biocider til brug i
fødevareindustrien i EU. DTU har påbegyndt forsøg i androgen receptor reporter
gene assay for at undersøge, om stofferne kan inhibere eller aktivere receptoren.
Tarmmikrobiota og effekter af kemiske stoffer fra fødevarer:
Et forsøg med rotter er gennemført for at undersøge om fiberindholdet i kosten
påvirker optag og/eller udskillelse af PFOS. Foreløbige data tyder på, at dyr med
højt fiberindtag hurtigere udskiller PFOS med fæces. En del af forklaringen kan
muligvis findes i den kortere transittid, som ses hos dyr med højt fiberindtag.
Med henblik på undersøgelser af fæces fra PFOS-eksponerede borgere fra Korsør,
er indledt et samarbejde med Holbæk Sygehus, der har oprettet en biobank med
blod og fæces fra disse borgere. Den juridiske proces (GDPR mm.) for, at DTU kan
få lov til at overføre prøver fra Holbæk til DTU, pågår.
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
3.6.
Stofvurderinger
Stofvurderinger under REACH-forordningen udføres for prioriterede stoffer, som
den enkelte medlemsstat har udvalgt på baggrund af en bekymring for risiko for
mennesker og/eller miljø. Stofvurdering udføres med det formål at afklare, om der
er behov for regulering af det pågældende stof. Processen kan udmunde i krav til
virksomhederne om at lave yderligere testning ud over
standardinformationskravene, hvis det er nødvendigt, for at afklare en mistanke
om skadelige effekter.
I 2022 påbegyndte Miljøstyrelsen stofvurdering for stofferne 2-furaldehyd (et
organisk opløsningsmiddel), på baggrund af bekymring for stoffets skadelige
virkning på arveanlæggene (mutagenicitet), og TCPP (en chloreret
flammehæmmer) for bekymring for stoffets mulige kræftfremkaldende,
reproduktionsskadende samt hormonforstyrrende virkninger.
Miljøstyrelsen har i 2022 afsluttet stofvurderingen for epoxystoffet EPOTE.
Styrelsen konkluderede, at stoffet har en skadelig virkning på arveanlæggene
(mutagent), men ikke for nedarveligt genmateriale, og at stoffet desuden er stærkt
hudsensibiliserende. Et klassificeringsforslag for hudsensibilisering er blevet
udarbejdet og indsendt til ECHA (se 2.1).
For den bromerede flammehæmmer TBBPA vedtog MSC enstemmigt det danske
stofvurderingsforslag, om at registranten skal udføre en undersøgelse af stoffets
potentiale for at kunne bioakkumulere. Stoffet er desuden identificeret som SVHC
pba. dets kræftfremkaldende virkning.
På baggrund af Miljøstyrelsens vurdering af stoffet DETDA (diethyltoluendiamin),
har Miljøstyrelsen desuden fremsendt et udkast til en beslutning med forslag om
yderligere undersøgelse til ECHA. ECHA har givet kommentarer, og beslutningen
skal nu revideres, inden at forslaget fremsendes til registranten til kommentering.
3.7.
Kemikalier i vand – miljøkvalitetskriterier
Miljøstyrelsen har i 2022 udarbejdet og revurderet en række miljøkvalitetskriterier
til brug i tilstands-vurderinger under vandområdeplanerne og til
udledningstilladelser, eksempelvis for stofferne bor, acenapthen og malathion. Der
er over årene udviklet nye metoder til fastsættelse af kriterier for sediment og
biota, som har fået efterspørgslen på nye og revurderede miljøkvalitetskriterier til
at stige, hvilket er kommet til udtryk i større efterspørgsel på
miljøkvalitetskriterier i 2022, og efterspørgslen forventes at fortsætte. Under EU-
Kommissionen har der også været stort fokus på udarbejdelse af en række nye EU-
miljøkvalitetsvurderinger samt revurdering af gamle EU-miljøkvalitetskriterier for
flere matricer, hvortil Miljøstyrelsen har indsendt kommentarer på flere af
stofferne, eksempelvis for tributyltin (TBT), nikkel og fluoranthen. Der er fortsat
øget fokus på miljøkvalitetskriterier/krav.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0013.png
4.
Håndhævelse – kompetent tilsyn og mærkbare og
retfærdige sanktioner
4.1.
Målrettede kontrolkampagner
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions kampagner er tidsbegrænsede
stikprøvekontroller på afgrænsede kontrolobjektområder. Områderne skifter fra år
til år og prioriteres på grundlag af risikovurdering af tilsynsområderne.
Risikovurderingen bygger blandt andet på viden om, hvor der ud fra tidligere
erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser, på alvoren ved overtrædelsen
for hhv. forbrugere, arbejdstagere og miljøet, regulatoriske krav og EU-
samarbejdsprojekter og om produkterne udgør en risiko for børn og andre
følsomme grupper, jf. Kemiindsatsen.
Hovedindsats: Kontrol i forhold til REACH, POP og CLP
REF 10 - kampagnen
Kampagnen er del af det fælleseuropæiske håndhævelsesprojekt REF (REACH
enforcement), der har til formål at sikre en bred kontrol af REACH forordningens
regler på tværs af EU.
Formålet med kampagnen er at foretage en integreret kontrol af kemiske stoffer
bl.a. kandidatlistestoffer (særligt problematisk stoffer alias SVHC stoffer) i artikler.
Med integreret kontrol menes, at myndigheden kan vælge at kontrollere artiklers
(kontrolobjekters) overholdelse af reglerne i flere forskellige kemikalielovgivninger
samtidig. REF-10 projektet er altså defineret meget bredt, og giver mulighed for at
kontrollere indhold af kemiske stoffer i kontrolobjekterne på tværs af flere
lovgivninger. REF-10 omfatter således REACH Annex XIV restriktioner, POP
restriktioner, REACH art. 33 (oplysningspligt om kandidatlistestoffer) samt RoHS
direktivet (elektronik) og legetøjsdirektivet. Inspektionens bidrag til kampagnen
bliver afrapporteres i løbet af 2023, og ved udgangen af året vil der blive
udarbejdet en fælles rapport for hele EU.
Kontrol af advarselsmærkning af kemiske produkter til forbrugere
Kemikalieinspektionen gennemførte i 2022 en særlig
forbrugerbeskyttelseskampagne vedrørende CLP, hvor kontrolobjekterne var
kemisk legetøj, kemiske erhvervsprodukter og advarsel ved nethandel. Kemiske
blandinger er reguleret i CLP-forordningen, der bl.a. har til formål at sikre, at
kemiske blandinger er mærket med farepiktogrammer og faresætninger. Det, der
skal fremgå, afhænger af, hvilke kemiske stoffer blandingen er sammensat af.
Det gør sig samtidig gældende, at der ved enhver reklame for en blanding, der skal
mærkes på grund af dens sammensætning (klassificering af blandingen), også skal
sikres, at køberen har haft mulighed for at se mærkningen eller som minimum
oplyses om den eller de typer af farer, som der også oplyses om på blandingens
mærkning (H-sætninger).
Kontrollen blev gennemført i Danmark ved kontrol af salg på nettet og rekvisition
af produkterne. Der var fokus på at sikre en øget forbrugerbeskyttelse, herunder en
særlig høj beskyttelse af børn, sårbare grupper og arbejdstagere. Inspektionen har
kontrolleret 34 produkter fordelt på 37 sager. Der er fundet overtrædelser i 22
sager svarende til en overtrædelsesgrad på 59,5 %. Uden medregning af de sager,
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0014.png
hvor produktet ikke længere fandtes, eller hvor sagerne var uden for Inspektionens
jurisdiktion, så giver det en overtrædelsesgrad på 66,7 %.
Kontrol af indhold og oplysningspligt vedrørende særligt problematiske kemiske
stoffer i forbrugerprodukter (LIFE Ask REACH)
Siden 2020 har europæiske forbrugere kunnet scanne varer i deres lokale butikker
ved hjælp af appen Tjek Kemien og få svar på, om netop deres varer indeholder
særligt problematiske kemikalier, de såkaldte kandidatlistestoffer. Men kan
forbrugerne stole på de svar, som virksomhederne sender retur? Det har en
undersøgelse på tværs af 13 europæiske lande netop kortlagt.
I undersøgelsen, der er foretaget i regi af det europæiske samarbejde LIFE
AskREACH, testede man en række forbrugerprodukter, der er registreret fri for
kandidatlistestoffer i appen "Tjek Kemien", og fandt ud af, at informationerne fra
virksomhederne er korrekte på tværs af EU-lande, herunder også Danmark. I
efteråret 2021 udførte Kemikalieinspektionen hhv. en såkaldt databasetest og en
markedstest, og undersøgelserne blev genoptaget i foråret 2022
I databasetesten kontrollerede Kemikalieinspektionen udvalgte
forbrugerprodukter, som allerede er registreret i databasen ”Tjek Kemien”.
I både databasetesten og markedstesten blev der udtaget 7 +12 produkter fra hver
7 +12 forskellige virksomheder. Der blev udtaget såkaldt simple produkter, dvs.
produkter, som består af få komponenter og få forskellige materialer. Alle
produkterne blev testet for indhold af ftalater, og hvor det var relevant iht.
produktets materialer, også for visse tungmetaller og andre særligt problematiske
stoffer.
Både i databasetesten og markedstesten blev der foretaget en kemisk analyse af,
om forbrugerprodukterne indeholdt de udvalgte særligt problematiske kemiske
stoffer i en koncentration over 0,1 %. I markedstesten blev det også undersøgt om
forhandleren opfyldte sin oplysningspligt over for forbrugerne.
I databasetesten blev 25 produkter testet på EU-niveau, heraf var 13 danske. Ingen
af de testede produkter i Danmark eller på EU-niveau indeholdt
kandidatlistestoffer i en koncentration over grænsen på 0,1 vægtprocent, hvilket
udløser virksomhedernes informationspligt.
I markedstesten kontrolleredes varer under temaet ’gør-det-selv’ og ’sommer’. 106
produkter blev testet på EU-niveau, heraf var 13 danske. 10 produkter på andre
europæiske markeder indeholdt kandidatlistestoffer i en koncentration over
grænsen på 0,1 vægtprocent, hvilket udløser virksomhedernes informationspligt.
Af de 10 var ingen danske produkter.
Brandslukningsskum – kontrolleres for PFOS og PFOA
POP-stoffer er meget problematiske, fordi de er giftige, ophobes i dyr og
mennesker og nedbrydes meget langsomt. POP-stoffer mistænkes blandt andet for
at have hormonforstyrrende effekter, medføre kræft, samt skader på
immunforsvaret og nervesystemet hos mennesker. PFOS og PFOA reguleres i
POP-forordningen.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har fået testet 10 håndbrandslukkere for
forbudte fluorstoffer. Analysen viser, at der ikke er fundet de forbudte PFOS og
PFOA i brandslukkerne, og dermed overholder skummet EU’s lovgivning om svært
nedbrydelige miljøgifte (POP-forordningen).
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0015.png
Analysen af brandslukkerne viser også, at ni af dem indeholder skum med
PFAS’er, der ikke er regulerede, og som derfor heller ikke er ulovlige. Stoffernes
påvirkning af miljø og sundhed er ikke undersøgt.
Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket
importkontrol
Indberetninger
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion modtog i 2022 996 indberetninger om
formodede overtrædelser af kemikaliereguleringen (kemikalieloven og de
bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i kemikalieloven, samt en række EU-
forordninger).
I 2022 afsluttede Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 1.132 indberetninger, der
var indrapporteret til Inspektionen i 2022 eller tidligere. Heraf omhandlede 731
forbrugerprodukter m.m., resten var indberetninger irt. bekæmpelsesmidler
(biocider og pesticider).
CBD i forbrugerprodukter
Kemikalieinspektionen har i 2022 kontrolleret CBD-holdige (aktivt stof i cannabis)
produkter markedsført som kosmetik.
Der har i denne kampagne været fokus på, hvorvidt de indberettede CBD-holdige
produkter kunne kategoriseres som værende kosmetik. I vurderingen heraf har det
primære fokus været på produkternes anprisning.
På baggrund af definitionen for et kosmetisk produkt i kosmetikforordningen, har
Kemikalieinspektionen foretaget en vurdering af, hvorvidt de CBD-holdige
produkter, som de indberettede virksomheder havde til salg på deres
hjemmesider, kunne anses for at være kosmetik.
De virksomheder, der solgte CBD-holdigt kosmetik, fik tilsendt en fyldestgørende
vejledning omkring reglerne for kosmetiske produkter generelt, samt en
præcisering af reglerne omkring CBD-olie som ingrediens i kosmetik.
Kemikalieinspektionen har i alt modtaget 46 indberetninger fordelt på 19
virksomheder og 1 privat person, hvoraf 14 af disse har fået tilsendt en vejledning.
Indberetningerne på de resterende virksomheder er enten sendt videre til anden
myndighed, eller fundet ikke relevante at undersøge yderligere.
Gamingudstyr – kontrol af sundhedsskadende kemikalier i gamingudstyr
Gaming og E-sport er en stor del af mange unges hverdag, hvor der bliver brugt
meget elektronik, som potentielt kan indeholde problematisk kemi. For eksempel
kan der være brugt tungmetaller, blødgører og flammehæmmere i gamingudstyr.
I forbindelse med kontrolkampagnen er 25 stykker gamingudstyr blevet analyseret
for en række af de nævnte problematiske stoffer, som potentielt kan være
sundhedsskadende. Der er fokuseret på udstyr, som forbrugere har hudkontakt
med. Kontrolkampagnen er igangværende, og det forventes af kampagnen
afsluttes i 2023.
Kontrol af kølemidler (klimagasser) 2022
Herunder onlinesalg af udstyr indeholdende kølemidler samt overholdelse af
autorisationskrav ved arbejde med kølemidler, import samt illegal handel og/eller
installation.
I 2022 har Kemikalieinspektionen gennemført 32 kontroller på F-gasområdet.
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
Kontrollerne har afstedkommet følgende resultater:
Beslaglæggelse (11 kontroller)
Vejledning (10 kontroller)
Ingen overtrædelser (5 kontroller)
Indskærpelser (2 kontroller)
Anden afslutning (4 kontroller)
I 2022 beslaglagde Kemikalieinspektionen 12 engangsbeholdere med HFC-
kølemidler. Dette er væsentligt mindre end 2021, hvor der blev beslaglagt 49
engangsbeholdere. Ydermere blev der beslaglagt en stor beholder (12 kg), da der
manglede dokumentation for oprindelse.
Der blev givet 10 vejledninger til hjemmesider med onlinesalg. Vejledningerne
præciserede regler for, hvilke forhold der gør sig gældende ved køb af udstyr
(særligt varmepumper) indeholdende HFC-gasser.
Derudover blev der givet en vejledning omkring indrapportering af forbrug F-
gaskvoter i F-gasportalen.
Kemikalieinspektionen fandt ydermere 1 overtrædelse i forbindelse med
oplysninger opgivet til EU-Kommissionen, der omhandlede overskridelse af tildelt
kvote. Dette medførte en indskærpelse til virksomheden om at reglerne
fremadrettet skal overholdes.
I 5 tilfælde fandt Kemikalieinspektionen ingen overtrædelse af det indberettede,
hvor lovgivningen i alle tilfælde blev overholdt.
4.2.
Kontrol med virksomhedernes REACH-registreringer
Miljøstyrelsen arbejder aktivt med at forbedre kvaliteten af virksomheders
registreringer under REACH-forordningen. Miljøstyrelsen kommenterer både på
udkast til afgørelser, som er udarbejdet af ECHA vedrørende dossiervurdering
(kontrol af registreringsoplysninger) samt industriens testforslag.
Miljøstyrelsen har haft hovedfokus på at forbedre beslutningsudkast for de
principielt vigtigste sager vedrørende specielt bekymrende stofegenskaber
(miljøfarlighed (PBT), kræft, skader på arveanlæg/DNA (mutagenicitet), skader på
forplantning og udvikling samt hormonforstyrrende effekter), og hvor der er
særligt stort potentiale for, at de påkrævede oplysninger kan lede til en bedre
risikohåndtering, og derved reduceret påvirkning af mennesker og miljø. I 2022
har Danmark indsendt 9 ændringsforslag til sådanne beslutninger, hvilket i alle 9
tilfælde har ført til ændringer i beslutningerne på baggrund af de danske forslag.
Derudover er der, efter dansk initiativ, blevet arbejdet videre med at udvikle
forståelsespapirer for testning af bl.a. mutagene stoffer, der skader arveanlæggene.
Det har medført, at udkastene til afgørelser er bedre afstemt med vores interesser
og derfor ikke længere kræver ændringsforslag.
Desuden bør det nævnes, at flere mindre uoverensstemmelser håndteres ved
uformel kontakt mellem kemikalieagenturet og medlemsstaterne, hvilket har
reduceret behovet for ændringsforslag yderligere.
16
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
Bedre kommunikation mellem medlemsstaterne har ligeledes ført til et reduceret
behov for af indsende ændringsforslag, da det ikke er nødvendigt, at flere lande
sender det samme ændringsforslag.
4.3.
etc.)
Hjælp og vejledning til virksomheder om regler (Helpdesk
I 2022 har Miljøstyrelsen gennemført en informationsindsats til virksomheder om
deres forpligtelser i henhold til CLP-forordningens artikel 48, stk 2, om mærkning
af kemiske blandinger, der sælges online. I indsatsen blev der udført en screening
af 304 netbutikker, der solgte udvalgte faremærkningspligtige blandinger.
Screeningen viste, at 9 ud af 10 undersøgte netbutikker ikke fulgte reglerne.
Derudover blev der udarbejdet et onlineværktøj til Miljøstyrelsens hjemmeside,
som netbutikkerne kan anvende til at generere den påkrævede mærkning til deres
netbutiks hjemmeside. Information om reglerne sammen med link og beskrivelse
af det nye værktøj blev distribueret via 96 forskellige medier i Danmark, herunder
både større dagblades netaviser og brancherettede nyhedsbreve. Der annonceres
yderligere i januar 2023.
Derudover har Miljøstyrelsen haft følgende REACH og CLP Helpdesk-aktiviteter i
2022:
- Besvarelse af henvendelser til Miljøstyrelsens REACH og CLP-helpdesk fra
virksomheder, myndigheder mm. angående reglerne i de to
kemikalieforordninger,
- Afholdelse af fysisk dialogmøde med interessenter om udvalgte emner
inden for de to forordninger, herunder de kommende revisioner af disse.
- Afholdelse af to webinarer for tatoveringsbranchen angående
ikrafttrædelsen af REACH-begrænsningen af stoffer i tatoveringsfarver.
- Deltagelse i virtuelle og fysiske møder hos HelpNet, der er ledet af Det
Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), hvor der sammen med Helpdeske
fra øvrige EU medlemslande drøftes spørgsmål og problemstillinger af
fælles interesse.
Miljøstyrelsens ’Tjek Kemien’-Helpdesk behandler derudover henvendelser om
appen Tjek Kemien, som vedrører informationspligten under REACH-
forordningens artikel 33.2. Virksomheder, der registrerer sig i Tjek Kemien,
verificeres tillige via helpdesken.
4.4.
Vejledning og dialog med virksomheder og forbrugere om
kosmetik og legetøj
Formålet med indsatsen er at vejlede og informere virksomheder og forbrugere om
regler inden for legetøj og kosmetik, herunder også om håndhævelse, for dermed
at øge forbrugersikkerheden.
Miljøministeriet afholdt i foråret 2022 i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
dialogmøde om legetøj for branchen og dens rådgivere, hvor der var fokus på
revisionen af legetøjsdirektivet. På kosmetikområdet afholdt Miljøministeriet i
foråret 2022 i et dialogmøde, og i foråret 2022 holdt Miljøstyrelsen møde i
Kosmetikrådet. Til begge møder var fokus på revisionen af kosmetikforordningen.
17
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
2679929_0018.png
Der var i efteråret 2022 planlagt et dialogmøde og en temadag på legetøjsområdet,
samt et dialogmøde og et kosmetikrådsmøde på kosmetikområdet. Alle disse
møder blev dog udskudt grundet folketingsvalget.
Miljøstyrelsen har i 2022 på sin hjemmeside og via nyheder, særligt inden for
kosmetikområdet, opdateret med oplysninger om nye regler. Derudover har
Miljøstyrelsen via hjemmesiden givet tips og gode råd til forbrugerne om, hvordan
de bedst kan undgå, at de og deres børn udsættes for problematiske kemikalier.
Miljøstyrelsen har også besvaret henvendelser fra virksomheder, myndigheder og
forbrugere om reglerne inden for kosmetik- og legetøjsområdet.
Kemikalieinspektionen har i 2022 løbende opdateret hjemmesiden med de
overtrædelser, hvor der er foretaget håndhævelse (fra og med indskærpelse):
https://mst.dk/kemi/tilsyn-og-haandhaevelse/produkter-som-overtraeder-
kemikalielovgivningen/.
4.5.
Styrke baggrunden for kontrol og vejledning om kemiske
stoffer i fødevarer
Vejledning om kemiske forureninger udbygges løbende på både hjemmesiden og i
form af kemitjeklister og kontrolguides til de tilsynsførende.
Der har i 2022 været afholdt kurser for tilsynsførende inden for bl.a. fiskerivarer,
hvor der har været oplæg om kemiske forureninger i fiskeprodukter. På
tilsætningsstof- og aromaområdet har der været afholdt et kursus i 2022, hvor både
lovstof og mere komplicerede fortolkningssager er blevet gennemgået. Der har også
været afholdt et nordisk seminar om fortolkning af tilsætningsstofreglerne, hvor
flere danske tilsynsførende deltog.
Tang er et fødevareprodukt, som er i øget fokus, da det betragtes som både
ernæringsmæssigt sundt samt bæredygtigt. Tang kan dog også indeholde kemiske
forureninger i varierende omfang afhængigt af tangarten. Fødevarestyrelsen har
deltaget i et nordisk samarbejde om en rapport, hvor der er fokus på kemiske
forureninger i tang. På baggrund af denne rapport er Fødevarestyrelsen ved at
udarbejde en kontrolguide til de tilsynsførende for at sikre en god viden om
problemstillinger omkring tangproduktion, samt en deraf ensartet kontrol. Den
nordiske rapport ventes offentliggjort primo 2023.
4.6.
Vejledning til erhvervet
Der arbejdes på et værktøj til store og mellemstore virksomheder, som skal hjælpe
dem med deres risikovurdering i egenkontrollen. Værktøjet vil være en platform,
hvor man kan søge på en råvare eller en proces og få oplysninger om både kemiske
og mikrobiologiske risici. De kemiske risici omfatter både miljøforureninger og
naturlige toksiner, som virksomheden typisk ikke selv kan forebygge, samt
procesforureninger, hvor virksomhederne ofte selv vil kunne anvende forebyggende
foranstaltninger. Værktøjet vil være meget let tilgængeligt og vil også være nyttigt
både for tilsynsførende og forbrugere. Værktøjet ventes færdigt i 2023.
18
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Kemiindsats 2022-25 – Statusredegørelse 2022
Fødevarestyrelsen deltager løbende i møder med brancheforeninger mv. om
kemiske forureninger, fødevarekontaktmaterialer, tilsætningsstoffer og enzymer.
Styrelsen orienterer om igangværende forhandlinger i EU om nye og reviderede
grænseværdier for kemiske stoffer samt tilsætningsstoffer i fødevarer samt om
konkrete problemstillinger. Der har fra industriens side været særlig interesse for
f.eks. akrylamid, PFAS, mineralolie (MOSH/MOAH) samt naturlige toksiner.
I forbindelse med miljømyndighedernes kortlægning af PFAS-forureninger, har der
været afholdt en række møder og seminarer om håndtering af forureningerne, hvor
Fødevarestyrelsen har bidraget med oplæg om håndteringen i forhold til fødevarer
og foder.
19